Høringsnotat over udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAICmetoden

Transkript

1 Notat Høringsnotat over udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAICmetoden sendte den 25. september 2009 udkast til afgørelse om prisfastsættelse efter LRAIC-metoden for 2010 til kommentering i branchen. Inden høringsfristens udløb d. 19. oktober 2009 havde modtaget bemærkninger fra LRAIC-arbejdsgruppen, DE og TDC. LRAIC arbejdsgruppen består af Telenor, Global Connect og Telia. LRAIC-arbejdsgruppen har i sit høringssvar stillet en række spørgsmål til de anvendte afsætningstal i modellen. Da TDC har leveret disse tal, blev disse spørgsmål videresendt til TDC, der besvarede spørgsmålene den 23. oktober oktober 2009 Markedskontoret Sagsbehandler Dan Asbjørn Smitt Telefon E-post das@itst.dk I dette notat kommenteres høringssvarene under følgende overskrifter 1 : 1. EU-KOMMISSIONENS BEMÆRKNINGER I MEDFØR AF ARTIKEL 7, STK. 3, I RAMMEDIREKTIVET TRAFIKVOLUMENER I CORE MODELLEN I_PRODUCT_DEMAND RUTEFAKTORER DUET TIL MOBIL OG VMS KAPACITETSVOLUMENER I ACCESS MODELLEN ANTAL KOBBERPAR PR. LINJE ANTAL AKTIVE FIBRE I ACCESS NETTET GENSOLGTE BSA FORBINDELSER KOBBERBASEREDE DATAFORBINDELSER PRISER FOR MULTICAST PRISER FOR BIT STREAM TRANSPORT PRISER FOR BACKHAUL Fortrolige oplysninger og derfor udeladt af notatet er vist i notatet med ( ).

2 6.1. SAMGRAVNING RUTEFAKTORER DRIFTSOMKOSTNINGER WEIGHTED AVERAGE COST OF CAPITAL KORTLÆGNING AF ANDRE TJENESTER KONVERTERING FRA ATM-BSA TIL EBSA STRØM OPRETTELSE UDEN TEKNIKERBESØG OMKOSTNINGSBEREGNINGEN FOR KOBLET SAMTRAFIK TRANSPORT AF LOKAL SAMTRAFIK UDNYTTELSESGRAD I MGW LICENSOMKOSTNING FOR MGW SAMTRAFIKKAPACITETER OVERGANGSORDNING FOR LOKAL INTERCONNECT M.V Side OMKOSTNINGER TIL GRAVNING... 27

3 1. EU-kommissionens bemærkninger i medfør af artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet notificerede den 25. september 2009 afgørelsesudkastet overfor EU-kommissionen. EU-kommissionen har efterfølgende i brev af 23. oktober 2009 afgivet sine bemærkninger. Anmeldelsen og de supplerende oplysninger fra styrelsen giver kommissionen anledning til at fremsætte følgende bemærkninger i overensstemmelse med rammedirektivets artikel 7, stk. 3 til: undersøgte markederne for access i det offentlige telefonnet på et fast sted og opkaldsterminering i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted i I henhold til rammedirektivets artikel 16, stk. 1. skal de nationale tilsynsmyndigheder analysere de relevante markeder, hurtigst muligt efter, at henstillingen om relevante markeder er vedtaget eller eventuelt ajourført. Kommissionen vedtog en sådan revideret henstilling den 17. december Henstillingens bilag anfører både markedet for fastnetaccess og markedet for fastnetterminering som markeder, der er underlagt forhåndsregulering (marked 2 og marked 3). Kommissionen noterer sig, at ITog Telestyrelsen allerede har sat processen i gang for at undersøge disse markeder, og at styrelsen forventer at i gangsætte en høring om markedsafgrænsningerne endnu i bekræfter imidlertid, at udkastet til afgørelse, herunder også SMP-vurderingen og de foreslåede foranstaltninger, først forventes anmeldt til Kommissionen i På denne baggrund opfordrer Kommissionen til at gennemføre sin nye markedsanalyse hurtigst muligt for at efterleve kravene i rammedirektivets artikel 16, stk. 1. Side 3 Kommissionen henviser til det forklarende notat til Kommissionens henstilling 2009/396/EF af om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU 2, hvor det bemærkes, at der gør sig andre forhold gældende for numre, der bruges af tjenesteudbydere, som er følsomme over for termineringstaksternes niveau - der direkte påvirker deres indtægter - og derfor kan tænkes at gå over til en anden udbyder af termineringsydelser. Kommissionen opfordrer således til at gennemføre den næste undersøgelse af markederne for fastnetterminering og anmelde de udkast til afgørelser, den giver anledning til, uden unødig forsinkelse og under maksimal hensyntagen til ovenstående betragtninger. I mellemtiden opfordrer Kommissionen til at overveje, om ikke det vil være mere rimeligt og velbegrundet at tilbagekalde de foranstaltninger, der er pålagt TDC med hensyn til termineringsydelsen for opkald til tjenesteudbydere, særlig priskontrollen. 2 EUT L 124 af , s. 67.

4 har noteret sig bemærkningerne fra EU-kommissionen af 23. oktober 2009 og skal i forhold til forslaget om at tilbagekalde priskontrolforpligtelsen pålagt TDC for terminering af opkald til overtakseringstjenester bemærke, at denne forpligtelse er blevet pålagt TDC ved afgørelse på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i fastnet (marked 9) af 18. januar Hvis denne del af afgørelsen skal fjernes, vil det kræve, at gennemfører en fornyet markedsundersøgelse. Der vil i den forbindelse også skulle indsamles data fra udbydere og kunder for at kunne belyse denne specifikke problemstilling. Styrelsen har allerede iværksat en ny gennemgang af fastnetmarkederne herunder også terminering og forventer inden udgangen af året at udsende udkast til markedsafgrænsning for disse markeder. Det er s vurdering, at den af Kommissionen nævnte problemstilling derfor mest hensigtsmæssigt vil kunne adresseres i denne forbindelse. Denne markedsundersøgelse vil blive gennemført hurtigst muligt. Side 4 2. Trafikvolumener i core modellen 2.1. I_product_demand TDC kan konstatere en fejl i forbindelse med opdateringen af volumener i Core-modellen, I_product_demand celle Q186, hvor tallet burde være (...). er enig med TDC i, at der er sket en fejl indtastning. I den aktuelle version model er dette rettet Rutefaktorer LRAIC arbejdsgruppen har i sit høringssvar anført, at de relative rutefaktorer for trafikretningerne Local Calls og National Calls er blevet ændret i forbindelse med nærværende revision af modellen. Tidligere var de identiske, men nu antages National Calls at belaste nettet forholdsmæssigt mere. Dette gør sig gældende både for traditionel telefoni og VoIP. I den forbindelse bedes tilsikre, at fordelingen af trafik særligt mellem disse retninger er retvisende. For traditionel telefoni kan LRAIC-arbejdsgruppen konstatere, at den hidtidige antagelse om 60 % lokale kald og 40 % nationale er blevet fastholdt. Denne antagelse er imidlertid - så vidt LRAIC-arbejdsgruppen er orienteret - aldrig blevet verificeret, idet fordelingen ikke tidligere har haft nogen betydning for resultatet.

5 For VoIP er det antaget, at mere end 99,99 % af samtlige kald er lokale. Dvs. mindre end 0,01 % er fordelt til alle andre trafikretninger tilsammen. Dette er ikke retvisende og bør derfor opdateres. Det skal bemærkes, at det forhold, at TDC angiveligt skulle have fundet det vanskeligt at opgøre VoIP trafikken på forskellige retninger, ikke berettiger styrelsen til at antage, at al trafikken består af billige lokale kald. I mangel af bedre viden burde i det mindste fordele trafikken ud på de væsentligste relevante retninger efter samme forholdsmæssige fordeling, som er registreret for traditionel taletrafik. Dette kunne f.eks. inkludere: Local calls National calls International in/out Fixed to other networks. TDC har den 23. oktober 2009 oplyst styrelsen om, at selskabet opererer med en national takst og har derfor ikke oplysninger om fordelingen af lokale og nationale kald. TDC har tidligere oplyst styrelsen om problemerne ved at opretholde den opdeling. På den baggrund har styrelsen derfor fastholdt fordelingen i modellen. Side 5 TDC har i brev af 24. august 2009 (i forbindelse med TDC s leverance af data til modellens opdatering) oplyst, at selskabet kun har mulighed for at måle on-net VoIP kald for kategorien lokale kald er principielt enig i LRAIC-arbejdsgruppens bemærkninger til de manglende mængder for VOIP-trafikken for de andre trafikretninger. TDC har den 28. oktober 2009 oplyst styrelsen om, at den manglende VOIP-trafik på de andre retninger ikke er registreret andet steds i selskabets dataleverance. Ud fra en antagelse om, at abonnenter med IP-telefoni har samme trafikmønster som PSTN-abonnenter, har styrelsen derfor med de af TDC registrerede lokale kald for VOIP opdateret de andre trafikretninger for VOIP-trafikken efter samme forholdsmæssige fordeling, som er registreret for traditionel taletrafik Duet til Mobil og VMS LRAIC-arbejdsgruppen bemærker, at minutvolumen for trafikretningerne Duet til Mobil og Duet til VMS i modellen fremstår som om, der skulle være sket fald på henholdsvis 67 % og 99 %. TDC har den 23. oktober 2009 oplyst styrelsen om, at der desværre har været en fejl i selskabets indberetninger ultimo august Styrelsen har derfor rettet modellen i overensstemmelse hermed.

6 3. Kapacitetsvolumener i access modellen 3.1. Antal kobberpar pr. linje TDC har bemærket, at der i forbindelse med opdateringen af antal kobberpar pr. linje i accessmodellen I_Network demand anvendes en faktor på 0,64 for BSA national access, hvorimod de resterende BSA-produkter anvender en faktor på 0,5. Rutefaktoren udtrykker andelen af delt anvendelse på produkterne, og det er TDC s opfattelse, at alle fire BSA produkter i række skal anvende samme faktor, idet andelen af forbindelser med delt anvendelse afhænger af slutbrugerens dispositioner, og ikke af hvor i nettet trafikken udtages. TDC skal derfor opfordre styrelsen til at ensrette faktorerne for BSAprodukterne, som det er tilfælde i den gældende model. Det skal indledningsvist bemærkes, at tjenesten BSA National Access er TDC s interne BSA-anvendelse. Denne interne BSA-anvendelse vil i nogle situationer være baseret på BSA med samproduktion, og i nogle situationer BSA uden samproduktion. Det fremgår af TDC s indberetning, at 28 pct. af forbindelserne er BSA uden samproduktion, og at 72 pct. af forbindelserne er BSA med samproduktion. Side 6 Idet der ved BSA uden samproduktion anvendes en hel rå kobber, mens der ved BSA med samproduktion anvendes delt rå kobber, kan antal kobberpar pr. linje for BSA National Access opgøres som: 28 % * 1, % * 0,5 = 0,64 Derfor fastholdes faktoren på 0, Antal aktive fibre i access nettet LRAIC arbejdsgruppen bemærker, at det af arket I_Network demand fremgår, at der ved udgangen af 2009 forventes at være idriftsat i alt knapt fiberforbindelser i TDC s net. I modelversion 2.4, der blev anvendt ved prissætningen gældende for 2009, fremgik til sammenligning, at der ved udgangen af 2008 forventedes at være knapt idriftsatte fiberforbindelser. LRAIC-arbejdsgruppen finder det meget usandsynligt, at antallet af idriftsatte fiberforbindelser skulle være faldet og naturligvis i særdeleshed, at antallet skulle være faldet med over 50 %. Dette må derfor bero på en fejl fra styrelsens side i forbindelse med opdateringen af modellen. TDC har på baggrund af LRAIC-arbejdsgruppens bemærkninger oplyst, at selskabets fiberopgørelse i tidligere år har været forurenet af tal for kobberforbindelser.

7 har lagt TDC s oplysning om fejlindberetninger i de tidligere år til grund, og har derfor fastholdt forventningen om antallet af fiberforbindelser Gensolgte BSA forbindelser LRAIC arbejdsgruppen beder bekræfte, at gensolgte xdsl-forbindelser indgår i mængderne for tjenesten xdsl i modellen. I modsat fald bedes styrelsen oplyse, hvor disse mængder indgår. TDC har den 23. oktober 2009 bekræftet, at der i xdsl er indeholdt gensolgte forbindelser Kobberbaserede dataforbindelser LRAIC arbejdsgruppen bemærker, at udviklingen i kobberforbindelser anvendt til data angiveligt skulle være faldet fra godt i 2008 til 0 i anmodes om nærmere at undersøge grundlaget for denne ikke videre plausible udvikling. Side 7 TDC har oplyst, at selskabet i forbindelse med høringen på dataindberetningen til den årlige volumenopdatering har anført, at TDC ikke kan foretage valide opgørelser af bestande, idet TDC ikke har kendskab til typen af trafik, der leveres på forbindelserne. TDC har derfor indregnet volumen i Faste kredsløb (<= 2 Mbits). Idet der er medtaget alle kobberbaserede forbindelser, og der således alene er tale om en forskydning mellem to kategorier, og TDC har oplyst, at TDC ikke kan foretage valide opgørelser af bestanden af kobberbaserede dataforbindelser, har fastholdt mængderne i modellen. 4. Priser for Multicast TDC har i sit svar bemærket, at det - for at undgå misforståelser eksplicit bør fremgå, at den beregnede omkostning er omkostningen pr. operatør for det specificerede antal kanaler. LRAIC arbejdsgruppen har i sit svar bemærket, at Multicast er et produkt, som endnu ikke finder afsætning på engrosniveau. Dermed adskiller produktet sig i væsentlig grad fra de øvrige LRAIC-prisfastsatte produkter som bl.a. rå kobber, BSA og lokal samtrafik. LRAIC-arbejdsgruppen finder, at eftersom der endnu end ikke findes en entydig teknisk definition af det multicast-produkt, som i givet fald med tiden vil kunne blive afsat til øvrige operatører på engrosniveau, er det meningsløst at prissætte denne tjeneste i modellen.

8 Af s høringsnotat af 25. september 2009 fremgår det, at styrelsen - såfremt der viser sig en praktisk teknisk løsning på et multicastprodukt, der baserer sig på, at operatøren allerede har egen DSL-infrastruktur - vil kunne implementere denne løsning i modellen. LRAIC-arbejdsgruppen kan dog konstatere, at en sådan implementering af tidsmæssige årsager ikke vil kunne lade sig gøre under nærværende revision af LRAIC-modellen. Det betyder således, at dette tidligst vil kunne lade sig gøre ved næstkommende modelrevision, hvilket i mellemtiden efterlader en prisregulering af produktet, der er fastsat på baggrund af en tjeneste, der ikke vil modsvare det købte produkt. LRAIC-arbejdsgruppen finder, at kombinationen af, at tjenesten endnu ikke finder afsætning på engrosmarkedet, og at der ikke findes en entydig teknisk definition, gør, at i nærværende LRAIC-afgørelse bør afholde sig fra at prissætte et multicastprodukt. LRAIC-arbejdsgruppen finder, at en LRAIC-prisfastsættelse af multicast på nuværende tidspunkt med overvejende sandsynlighed vil gøre mere skade end gavn for det marked, som styrelsen med denne pris, vil forsøge at regulere. Side 8 For en ordens skyld skal det bemærkes, at LRAIC-arbejdsgruppen på ingen måde er uenig med styrelsen i, at det er nødvendigt eksplicit i modellen at modellere TDC s interne efterspørgsel efter multicast for at sikre en retvisende omkostningsfordeling med øvrige tjenester. In response to TDC s comment, NITA states that the modelled multicast product covers a single 2.6 Mbps channel injected at national level. This is assumed to be available at the various DSLAMs on the same basis as for TDC s own IPTV service. Thus, the routing factors for the two products are currently identical. There is nothing intrinsically in the model to state that this product is per operator, and in principal at least it could be shared by a number of operators should that prove to be technically feasible. LRAIC Forum states that as long as an unambiguous technical solution for a multicast service used by the alternative operators has not been specified, a LRAIC price for such a multicast service should not be determine. On the basis of the LRAIC Forum comments regarding the technical solution, NITA has decided not to establish a LRAIC price for the mentioned product, as the solution, that might end up being implemented in TDC s network, could deviate significantly from the product, which for the time being is adopted in the model. An update of the modelling of multicast may then be done at a later point of time. The existing adopting of the multicast service in the model will be kept and might be used at a later point.

9 5. Priser for Bit Stream Transport TDC peger på, at styrelsens ønske til modellering af Bit Stream Transport udspringer af krav på marked 12. Det er således alene transport af BSAtrafik, der skal prisreguleres. Produktet benyttes primært af en håndfuld små operatører, der ikke lader tredjepart transportere L3-trafikken eller har egen transportinfrastruktur. Styrelsens estimater på trafikken er på den baggrund stærkt overvurderede. Iflg. TDC s prisbilag har operatørerne mulighed for at afregne i fht. gennemsnitsbelastningen i modsætning til den oprindelige prisstruktur, hvor der blev prissat ud fra maksimalkapaciteten på opsamlingsporten. TDC har konstateret, at operatørerne i praksis efterspørger en prissætning i fht. gennemsnitsbelastningen (målte antal Mbit/s), idet denne afregning giver større fleksibilitet i forhold til indkobling af storforbrugende kunder m.v. TDC finder det derfor mest retvisende at implementere en pris, der afspejler omkostning pr. udnyttet Mbit/s uagtet den anvendte portstørrelse (dvs. en prisenhed der hedder: X kr./kvartal pr. operatør pr. Mbit/s). Side 9 TDC vedhæfter tabel bilag 1 - med de relevante operatørers maksimal- og gennemsnitsbelastning. Idet produktet kun anvendes til L3 transport, kan TDC konstatere, at der sker en dublering af netelementer i fht. BSA med udtag på L3, jf. core-modellen, I_Route_Table, AI334:AN345. TDC fremsender vedhæftet opdaterede rutefaktorer på L3-nettet, jf. bilag 2. TDC finder, at såfremt priserne ved den endelige udmøntning af ebsa Transport afviger væsentligt fra de nuværende priser, er det hensigtsmæssigt at tilnærme LRAIC-prisen vha. en overgangsordning. har den 20. oktober 2009 anmodet TDC om at oplyse hvordan selskabet måler gennemsnitsbelastningen, der ligger til grund for selskabets afregning. TDC har svaret styrelsen med 22. oktober har på baggrund af de modtagne data fra TDC tilpasset BSA transport produktet således, at dette takseres på baggrund af den gennemsnitlige forbrugte kapacitet, idet nettet er dimensioneret til at håndtere kapacitetsbehovet i travl time. 6. Priser for backhaul 6.1. Samgravning TDC bemærker, at selskabet ikke finder styrelsens sammenligning med gravning af kobber validt, idet backhaul-strækningerne af natur skal erstatte

10 allerede nedgravet kobber, og i alle tilfælde skal graves ned efterfølgende og dermed ikke kan opnå samgravning med accessnettet. Det skal bemærkes, at specielt mellem central og PDP-punkterne i modellen er samgravingsandelen i modellen ekstrem. Såfremt styrelsen fastholder LRAIC-modelleringen af disse produkter, finder TDC det nødvendigt, at styrelsen i afgørelsen præciserer, at priserne kun gælder for backhaul-produkter af ca. 1 km længde mellem central og PDP (som antaget i modellen), idet samgravningen er langt mindre længere ude i accesnettet med deraf følgende betydeligt højere enhedsomkostninger. NITA would remind TDC that the model is a Bottom-Up model and thus there is no need to replace already buried copper since the network is all deemed to be newly constructed. On that basis, NITA remains of the view that it is correct to assume co-digging with the copper access network Rutefaktorer Side 10 TDC bemærker, at det er TDC s opfattelse, at det for så vidt angår backhaul fiberproduktet, SC Backhaul - dark fibre, anvendt til operatører, og det TDC-interne produkt SC Backhaul xdsl, er tale om det samme tekniske produkt, der består af gravning og en fiber mellem den fremskudte DSLAM og centralen. Det er således alene slutanvendelsen (ekstern eller intern), der er forskellig, og TDC kan ikke se, hvorledes styrelsen kan påstå, at SC Backhaul xdsl is not a product in the normal sense of the word 3. TDC skal opfordre til at ændre rutefaktorerne, så disse trækker ensartet på nettet. I den aktuelle version koster TDC s brug af den samme fiberstrækning 2½ gang så meget som operatørens brug af fiberen (hhv kr. for TDC og for ekstern operatør, jf. Consolidation-model, C_Services, N1106 og N1103). Dette betyder i praksis, at operatørerne kun betaler en mindre andel af de faktiske fiberomkostninger, som operatørerne lægger beslag på i TDC s net frem til operatørernes fremskudte DSLAM. Det skal bemærkes, at styrelsen i det første modeludkast anvendte samme rutefaktorer for de to tjenester, men at styrelsen i det andet modeludkast og i den endelige model har ændret rutefaktorerne for SC Backhaul xdsl for at gøre enhedsomkostningen ufølsom for et stigende volumen. TDC er enig i, at produktet skal være ufølsomt for et stigende volumen, da der ikke forekommer skala-fordele, men det er forkert at sikre dette ved tilretning af rutefaktorerne, så det basale produkt ikke modelleres korrekt. Styrelsen må sikre den ønskede ufølsomhed ved andre korrektioner i modellen. 3 Report on consultation regarding the 2nd draft of the Revised Hybrid LRAIC model 1/7 2009, side 60.

11 NITA has in the model included three backhaul products: - Street Cabinet backhaul duct - Street Cabinet backhaul dark fibre (including both duct and dark fiber) - Street Cabinet backhaul xdsl (including both duct and dark fiber) The two first products are products that could be utilised by another operator should they decide to unbundle such a street cabinet location. The third product is included for the sake of completeness and modelling integrity, to cater for TDC s own xdsl (and Bitstream) customers. The SC Backhaul xdsl is therefore not a product in the normal sense of the word as it only exists to collect costs relevant to xdsl and BSA so that those costs can be included within the relevant products (since they effectively form part of the core network). The reason why the costs for SC backhaul xdsl is 2.5 times as high as SC backhaul dark fibre ) is different routing factors for the relevant route: Trench, Duct Fibre Side 11 SC Backhaul duct (Part allocated to the other operator) 0,50 0,00 SC Backhaul-dark fibre (Part allocated to the other operator) 0,33 0,50 SC Backhaul xdsl (TDC s part when no other operator ) 1,00 1,00 The rationale behind the routing factors (which specifies the split of costs between TDC and the operator) is as follows: Currently, only TDC uses fibre backhaul from the active street cabinets to the exchange locations (the actual number in the model is 320 street cabinets). Thus, the default routing factors for both trench and for fibre cable should be 1.0 for SC backhaul xdsl. In this manner, the full cost of the backhaul fibre related costs are allocated to TDC s own xdsl service ( SC backhaul xdsl is calculated as an average split of costs for all 320 street cabinets) Should another operator wish to rent duct space along one of these routes (so that they can unbundle the relevant active street cabinet) then they will essentially share that one run of duct with TDC (with each operator effectively having their own sub-duct). On that basis, the routing factor for SC backhaul duct should be 0.5, and the routing factor for SC backhaul xdsl (which accounts for costs for both a duct part and a fibre cable part) needs to be reduced to reflect the fact that on one run (that is for one street cabinet out of 320), the duct route has been shared between two operators (TDC and the relevant other operator). Clearly, if three operators utilised duct on a single route, then the routing factor for that route should in theory be reduced to reflect this. However, given that no operators has yet done so, NITA is of the view that a routing factor of 0.5 remains a reasonable assumption, that is the costs for another operator for a given duct should then be split with TDC. Should another operator decide to rent dark fibre from TDC instead of a whole duct, then, in NITA s opinion, the benefit obtained by the operator is less than

12 had it rented a complete sub-duct (as TDC has a possibility to e.g. use the duct for other purposes). As the routing factor for dark fibre ( SC backhaul dark fibre ) embraces both for a duct part and a fibre cable part, it was for the before mentioned reason that the duct routing factor part) has been reduced from 0.5 (for a sub-duct) to 0.33 (reflecting a reduced benefit to the other operator). For the fibre part of the routing factor, however, since there are likely to only be two operators involved (TDC and the OAO), a routing factor of 0.5 was felt appropriate. That is the costs for another operator to rent dark fibre would then consist of a duct part with a split of with TDC and a dark fibre part with a split of As with the SC backhaul duct product, it is also necessary to reduce the routing factors for SC backhaul xdsl to reflect the fact that on one run (out of 320) the two operators are sharing the fibre optic cable to the active street cabinet. NITA thus disagrees with TDC s assertion that the routing factors for the various backhaul products modelled should be almost equal as they represent very different products. However, NITA acknowledges it is important to keep the routing factors under review, and will adapt the assumptions when real demand for the products surfaces. Side Driftsomkostninger TDC kan konstatere, at der fortsat ikke modelleres driftsomkostninger til backhaul-produkterne, men alene overheadomkostninger. TDC er enig med styrelsen i, at de eksisterende OPEX-netelementer i accessmodellen ikke umiddelbart kan anvendes. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke skal pålignes driftsomkostninger, men at et separat netelement må implementeres (på samme måde som det er sket med netelementer til fiber- og graveomkostningerne for backhaul produkterne). TDC is incorrect in stating that there are no operating costs allocated to these backhaul products. When one looks at the key network elements ( Acc. TnD. Trench, Duct, ASM- PDP, fibre and Acc. Cable. Fibre, ASM- PDP ) then operating costs can be clearly seen in row 80 of worksheet C_Services in the Consolidation model. These costs reflect a proportionate share of the operating costs associated with infrastructure management, maintenance and planning. 7. Weighted average cost of capital TDC har i sit svar til udkast til LRAIC-afgørelse bemærket, at tabellen på side 10 i afsnittet viser forskellige europæiske teleselskabers yield overfor en risikofri rente. Generelt er TDC af den opfattelse, at de viste kreditspreads er for lavt estimeret. Tages der f.eks. udgangspunkt i Telecom Italia, er TDC enig i, at den risikofrie rente på en ti-årig italiensk statsobligation i perioden 7. september 2007

13 til 7. september 2009 kan estimeres til 4,5 %. Telecom Italia har pt. 19 udestående obligationer, hvoraf kun to er ti-årige (Kilde: Bloomberg, 19. oktober 2009). TDC har taget udgangspunkt i deres EMTN obligation med udløb 29. januar 2019 (EMTN /8). Denne har i samme periode en effektiv rente 6,22 % og ikke 4,48 %, som angivet i notatet. Det er uklart, hvordan har estimeret de viste kreditspreads. På denne baggrund er det TDC s vurdering, at kreditrisikopræmien generelt er estimeret for lavt i notatet, og således er lavere end finansieringsrenten for en optimalt gearet operatør. DE har i sit svar vedrørende WACC en bemærket, at det er tydeligt, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige parter vurderer parametrene. DE vil derfor foreslå, at anmoder en ekstern ekspert gruppe om en vurdering af de anvendte parametre, for derigennem at få en større validitet af parametrene, der anvendes til den endelige prisfastsættelse. Side 13 Den af Telecom Italia udstedte obligation, som har valgt at medtage i sin sammenligning, er selskabets EMTN obligation med udløb 15. december Den havde, jf. Bloomberg den 7. september 2009 en effektiv rente på 5,63 pct. og ikke 4,63 pct. som fejlagtigt angivet i høringsnotatet af 21. september Det korrekte spread for denne obligation er således 1,08 pct. Da s beregning af WACC en er baseret på en kreditrisikopræmie mellem 1,2 og 1,6 pct. finder styrelsen dog ikke, at TDC s kommentarer giver anledning til ændringer. For en god ordens skyld kan det nævnes, at det spread på 4,48 pct., som TDC henviser til, knytter sig til France Telecoms EMTN obligation med udløb 12. maj 2016, og ikke til en obligation udstedt af Telecom Italia. Dette er således også, hvad der fremgår af ovenfornævnte høringsnotat. har noteret sig Dansk Energis forslag til at lade en ekstern ekspertgruppe vurdere de enkelte parametre. Styrelsen vil i forbindelse med næste års afgørelse overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at involvere en ekstern ekspertgruppe i fastsættelsen af WACC en. Samlet set har de indkomne bemærkninger ikke givet styrelsen anledning til at ændre WACC en, med undtagelse af den ændring, som følger af opdateringen af den risikofri rente. 8. Kortlægning af andre tjenester 8.1. Konvertering fra ATM-BSA til ebsa TDC har i sit svar bemærket, at selskabet er uenig i modellering af ydelsen Konvertering fra ATM-BSA til ebsa, der prissættes til 23 kr.

14 Det fremgår af modellen, at der er regnet med, at denne ydelse alene kræver administrative ressourcer i form af 4 minutter afsat til ordrehåndtering. Imidlertid består konvertering fra ATM-BSA til ebsa af en nedtagning af kobberforbindelsen til ATM-DSLAM og opkobling af forbindelsen til ethernet DSLAM. Den medfører altså koblingsarbejde både fysisk på centralen og kobling igennem ethernet. Derfor er de medgåede ressourcer til ordren de samme, som der medgår til produktion af BSA genanvendelse u/tekniker, og prisen bør fastlægges til det samme. Hvis prisen baseres på administrative ressourcer alene og ikke på koblingsarbejdet, må TDC opfatte prisen som et tillæg til den basale oprettelsespris til dækning af det koordineringsarbejde, der benyttes til at sikre en ned- og opkobling uden unødige afbrydelser. har vurderet TDC s bemærkninger, og må på den baggrund erklære sig enig i, at en sådan konvertering kræver flere ressourcer end selve ordrehåndteringen. På den baggrund er modelleringen af ydelsen i modellen ændret til også omfatte centralarbejde i forbindelse med den fysiske kobling og transport til centralen. Side Strøm TDC bemærker, at det ikke er korrekt, når i høringsnotatet anfører, at prisen på 75 øre/kwh for strøm er informationer, som TDC har fremsendt i en klagesag vedrørende for høje omkostninger for strømydelserne 30A og 60A. (...) (...) Oplysningerne afgivet af TDC i den pågældende sag er derfor helt i overensstemmelse med de, der er indberettet i forbindelse med LRAICmodelleringen. De stemmer også, som tidligere anført, med oplysningerne i elpris-statistikken, der for samme kvartal angiver en pris inklusive afgifter på 92,4 øre/kwh for små virksomheder, d.v.s. for forbrugssteder som TDC s lokalititeter. forholder sig hverken i høringsnotatet af 21. september, eller i tidligere materiale, til TDC s hidtil anførte argumentation om, at det modellerede net forudsætter større geografisk spredning end TDC s nuværende net, og dermed vil give anledning til højere omkostninger end det faktiske net. I høringsnotatet fra 1. juli anføres, at har noteret fra elpristavlen, at prisen i januar kvartal normalt repræsenterer peak-prisen for et kalender år. Denne observation er ikke korrekt. Af de refererede statistikker fremgår det, som vist i nedenstående figur, at elprisen er højest i oktober

15 kvartal i årene 2006 og 2008, men højest i januar kvartal i Det fremgår også, at elprisen i januar 2009 var lavere end i oktober Den fejlagtige information om januar kvartals høje niveau benyttes som argument for, at priserne generelt må forventes at blive lavere. Dette er ikke i overensstemmelse med Energistyrelsens officielle fremskrivning Danmarks Energifremskrivning frem til 2030, april : Side 15 Heri argumenteres for, at den aktuelle elpris er lav både på grund af en temporær ubalance mellem produktion og efterspørgsel i produktionen af fossile brændsler og på grund af lave CO2-afgifter. Begge dele er baseret på et uventet lavt niveau for økonomisk aktivitet generelt. Energistyrelsen når frem til, at der på kort sigt forventes markante stigninger i el-prisen, således som de fremgår af nedenstående uddrag. Nedenstående figur viser den beregnede spotpris på Nordpool. Der er vist aritmetiske gennemsnit af årets områdepriser. I begyndelsen af perioden stiger elprisen i takt med, at priserne på de fossile brændsler tilpasser sig IEA s niveau, og CO2-kvoteprisen stiger. Prisfaldet i 2013 skyldes idriftsættelsen af den 5. finske kernekraftreaktor. Prisen stiger igen efter 2013 som følge af skrotninger og dermed reduceret reserveeffekt. Omkring er elprisen oppe på et niveau, hvor det er rentabelt at investere. Fortsat stigende brændselspriser medvirker til en stigende elpris. 4

16 Energistyrelsens fremskrivning viser, at en fremskrivning af spotprisen på NordPool, og idriftsættelsen af danske anlæg til vedvarende energi, som aktuelt Horns Rev 2, påvirker denne pris i nedadgående retning, men den påvirker omvendt forbrugernes pris i opadgående retning. Dette skyldes, at anlæggene støttes gennem garanterede mindstebetalinger, der for Horns Rev 2 ligger på 53,1 øre/kwh, og forskellen mellem markedsprisen og den garanterede pris dækkes af de danske elforbrugere igennem den såkaldte PSO-afgift. Derfor vil indkøbsprisen for el stige mere end NordPool s spotpriser. Dette forhold er ikke gennemgået i Energistyrelsens basisfremskrivning, men kan f.eks. ses beskrevet i Ingeniørens artikel 5. Side 16 anfører i høringsnotatet fra 1. juli, at en effektiv operatør i stedet for forsyningpligtpriserne kunne have betalt for strøm ved alene at betale Nordpools spot-pris. Muligheden for at indgå kommerciel aftale var indtil 1. januar kun gældende for et mindretal af TDC s centraler med et forbrug over kwh/år og for disse har TDC allerede sådanne aftaler. Først fra 1. januar 2009 blev det muligt at samle forbruget fra flere forbrugssteder og forsyningsområder og forhandle en pris for dette forbrug i fællesskab. TDC har siden da arbejdet herpå og har for nylig indgået kontrakter om dækning af dette el-behov. (...) TDC har derfor opgjort TDC s gennemsnitlige betaling for el i de første 3 kvartaler af 2009 på tværs af forsyningsselskaber og kontraktformer. Denne betaling udgør (...) øre. For Q4 forventes en marginalt højere elpris, dels som følge af, at 4. kvartal typisk ligger højt, dels fordi PSO-afgiften blev hævet 1. oktober. Når prisen ikke reduceres så meget som anslår, skyldes det, at gør den forudsætning, at store elforbrugere sva- 5 milliarder

17 rende til TDC alle køber til spotpriser, men dette er ikke tilfældet. Denne misforståelse er formentlig begrundet i, at Energitilsynet i sin prisstatistik for store erhvervskunder har baseret sin statistik på denne forudsætning, men der ligger ikke heri nogen påstand om, at denne forudsætning repræsenterer virkeligheden. Når energitilsynet gør en sådan forudsætning er det givetvis for at undgå, at svingende risikovillighed og anden forbrugeradfærd påvirker elprisstatistikken. vurderede i høringsnotatet af 1. juli 2009, at det ville være rimeligt at fastsætte prisen på strøm til 75 øre/kwh. Dette var baseret på en forventning om, at en effektiv udbyder på TDC s størrelse burde kunne få volumenrabat hos sin elleverandør på selve den rene strømydelse. Som nævnt anerkender styrelsen, at betalingerne til distributionsselskabet og transmissionsselskabet og skatter ikke kan forhandles. Det forhold, at der nu som følge af liberaliseringen af elmarkedet kan forhandles om strømprisen gjorde, at nedjusterede strømomkostningen på 80 øre/kwh, idet denne var baseret på en fremskrivning af strømomkostningerne i de tidligere LRAIC-modeller fra 2002 og 2005 med prisudviklingen på strøm i perioden. Side 17 vurderede i den forbindelse, at TDC s mange forbrugssteder gjorde, at betalingerne til distributionsselskabet og transmissionsselskabet og skatter måtte forventes at svare til små virksomheder, der ifølge Energitilsynets prisstatistik for januar 2009 udgjorde i alt godt 39 øre/kwh. En samlet pris for strøm på 75 øre/kwh, ville dermed svare til en ren elpris på ca. 36 øre. Dette ville være højere end den rene elpris for store virksomheder, der ifølge Energitilsynets prisstatistik udgjorde 33 øre. har bemærket, at Energitilsynet har udsendt elprisstatistikken for juli Ifølge denne udgør den samlede elpris for små virksomheder 75 øre/kwh og 58 øre/kwh for store virksomheder. finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at forøge den i modellen anvendte pris på 75 øre pr. kwh. skal endvidere henvise til, at det fremgår af Energitilsynets Elprisstatistik juli 2009, at elprisen for små virksomheder har været faldende indtil nu i Figuren viser endvidere, at prisen over perioden januar 2006 til juli 2009 kun omkring årsskiftet 2008/2009 har været. Styrelsen skal endvidere bemærke til TDC s forventninger til den fremtidige el-pris, at figuren nedenfor også illustrerer det vanskelige i at få en entydig tendens for den fremtidige pris i opadgående eller nedadgående retning. Styrelsen finder det derfor mere hensigtsmæssigt, at den fremtidige el-pris tages op, når modellen næste gang skal revideres.

18 Figur 2. Udvikling i elprisen for små virksomheder Side 18 stiller sig uforstående overfor TDC s bemærkning om, at det modellerede net forudsætter større geografisk spredning end TDC s nuværende net. Det modellerede net overholder scorched node antagelsen, og det betyder at der netop er det samme antal geografiske lokaliteter i modellen som i TDC s nuværende net Oprettelse uden teknikerbesøg LRAIC arbejdsgruppen bemærker, at LRAIC-arbejdsgruppen i forbindelse med seneste høring gjorde opmærksom på, at der i udstrakt grad savnes konsistens mellem den måde oprettelsesydelserne uden teknikerbesøg for rå kobber, delt rå kobber og BSA er modelleret på i LRAIC modellen og de faktiske produktbeskrivelser, der fremgår af TDC s gældende standardtilbud. Oprettelse uden teknikerbesøg svarer i TDC s terminologi til en Gør-Det- Selv (GDS) oprettelse. For en GDS oprettelse fremgår det helt utvetydigt af TDC s produktbeskrivelse, at en sådan ordre gennemføres uden teknikerbesøg hos slutkunden. har på trods heraf fastholdt, at det er retvisende at antage, at der finder teknikerbesøg sted i forbindelse med ydelsen oprettelse uden teknikerbesøg. Dette er sket med henvisning til LRAIC-ændringsprocessen, der fandt sted i 2005, hvor TDC skulle have oplyst følgende:..af hensyn dels til kvaliteten, dels til leveringstiden gennemføres ordren derfor som et sammenhængende forløb fra central til slutkunde med en afsluttende test af forbindelsen på slutkundeadressen. Teknike-

19 ren starter på centralen, hvor der etableres måleforbindelse fra kabeltavle via krydsfeltet til den rå kobber. Herefter kører teknikeren til slutkunden, idet der undervejs foretages de nødvendige indkrydsninger i fordelere (33 % af ordrerne i dec. 2004) LRAIC-arbejdsgruppen finder det ubegribeligt, at styrelsen på denne vis kan finde på at benægte aktuelle fakta ved at henvise til en 4 år gammel sagsbehandling, der vedrører et andet forhold. I 2005 indgik GDS oprettelser - dvs. oprettelser uden teknikerbesøg - ikke i TDC s standardtilbud. Det oprettelsesprodukt, der blev modelleret i LRAIC-revisionsprocessen - og som der henvises til i styrelsens svar er derfor et andet og ikke længere sammenligneligt produkt. Faktisk var daværende produkt langt tættere på det produkt, der i dag betegnes oprettelse med teknikerbesøg. Selv hvis det havde forholdt sig således, at TDC s oprettelsesprocedurer ikke havde ændret sig siden 2005, bør det kunne forventes, at styrelsen kan erkende, at det i så fald var en fejl dengang at antage, at der finder teknikerbesøg hos slutkunden sted for en tjeneste, der netop er kendetegnet ved, at der ikke finder teknikerbesøg sted. Side 19 LRAIC-arbejdsgruppen skal derfor på ny opfordre styrelsen til at foretage de nødvendige korrektioner herfor i modellen. skal henvise til notat af 30. juni 2009 om kortlagte andre tjenester til brug for revisionen af LRAIC-modellen for 2010, som styrelsen under denne revision af modellen fremsendte 1. juli som bilag til report on the LRAIC Model and User Guide. Det fremgår på side 2 og 3, at: IT- og Telestyrelsen konstaterede i 2005, at en række af de underliggende arbejdsprocesser i praksis udføres samtidig med, eller i forlængelse af processer, der udføres i forbindelse med andre produkter. Omkostninger til disse processer har karakter af delte omkostninger, der skal allokeres på en hensigtsmæssig måde mellem de enkelte underliggende arbejdsprocesser. har lagt vægt på at der netop er konsistens mellem modelleringen af de ydelser. Derfor er der i notatet fastlagt generelle principper for allokeringen af delte omkostninger mellem flere produkter. Dermed undgås dobbelttælling af omkostninger. Eksempelvis har styrelsen lagt til grund, at der ved en oprettelse med teknikerbesøg indgår de fulde omkostninger til transport fra centralen til slutkunden. For oprettelser uden teknikerbesøg indgår der derimod kun den første del af transporten ud mod slutkunden. Denne er nødvendig, selvom slutkunden ikke besøges.

20 9. Omkostningsberegningen for koblet samtrafik 9.1. Transport af lokal samtrafik TDC bemærker, at styrelsen har ændret tilgang til modellering af samtrafik i IP-nettet fra modeludkast til modeludkast. Processen har efter TDC s opfattelse ikke haft karakter af en løbende forbedring af modelleringen i takt med udsendelse af nye modeludkast, således som man ser det for andre produkter, og som det er formålet med successive høringer. Der har snarere været tale om gentagende re-modelleringer, og efter TDC s opfattelse er der i indeværende modeludkast fundamentale fejl i styrelsens modellering af koblet samtrafik. TDC har adresseret en række af disse fejl nedenstående. TDC anfører, at styrelsen ikke har forholdt sig til TDC s anførte punkter vedrørende transport af trafik mellem lokale samtrafikcentraler. TDC har ved tidligere modelrevisioner udtrykt kritik af styrelsens reduktioner i antallet af lokale samtrafikcentraler. Styrelsen har ikke i tidligere høringer og modeldokumentationer forklaret, hvorledes forskellen mellem TDC s faktisk lokale samtrafikområder og styrelsens anvendelse af et mindre antal centraler kunne fungere i praksis. Side 20 I den indeværende opdatering kan TDC konstatere, at styrelsen rent faktisk respekterer antallet af TDC s lokale samtrafikpunkter, men at man efterfølgende (med udgangspunkt i scorched node princippet) reducerer antallet af geografiske lokationer med centraludstyr. Den dimensionerende trafik er således fortsat den identificerede trafik i hvert af de eksisterende lokale samtrafikområder, der herefter rutes via et antal færre, men større centraler (MGW er). TDC bifalder, at der nu (i forhold til tidligere modelrevisioner frem til version 2.4) er større transparens i styrelsens lokale samtrafik-optimeringer, men kan nu som følge af den øgede transparens konstatere, at modelleringen i de tidligere versioner ikke har været konsistent. TDC vil derfor fastholde, at der i den aktuelle version ikke er indarbejdet transport af lokal samtrafik fra de optimerede lokaliteter. TDC skal derfor opfordre styrelsens til at medregne SDH-transport fra centralt placerede MGW frem til de lokaliteter (pt. 25), hvor MGW erne er blevet fjernet, men hvor operatørerne fortsat har en forventning om at kunne udveksle lokal samtrafik (og hvor operatørerne har investeret i infrastruktur til at kunne fremføre trafikken til disse punkter).