Møde med grundejerforeningerne 5. maj 2014

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet Den 30. april 2014 Møde med grundejerforeningerne 5. maj 2014 Svar på spørgsmål fra Grundejerforeningerne i Gladsaxe Kommune J. nr G01 1

2 Spørgsmål fra grundejerforeningerne Indledning... 3 Sammenslutningen af grundejerforeninger... 4 Ødelagte veje ved etablering af fjernvarme... 4 Retablering af cyklistsluse... 4 Støj fra Hareskovvejen... 5 Kælkebakken... 5 Ledninger på privat grund... 5 Dokumentation af afholdte driftsudgifter til private fællesveje... 6 Dobbelthuse i hele kommunen... 6 Fortovsbelægning... 9 Ødelagte fortove... 9 Reklamer Vand på cykelstier Snerydning på stier i mosen Beplantning langs Råvænget Trafikproblemer pga. Bytoften-byggeriet Rotter Regnvand Støj Hegn langs banen Belægningen på Stengårds Allé Trafiklys i uorden Afhentning af haveaffald Parcelforeningen Espevang Orientering om snerydningspligt Vedligeholdelse ved M Skiltning om legende børn Stoppested Affaldsspand på stoppested Renovering af fortove, kantsten og cykelstier Toftegaardens Grundejerforening Antallet af affaldsspande Plantekasser Ærtekrogens Grundejerforening Plan for renovering af veje Gammel Mørkhøj Grundejerforening Vejbomme Genplantning af træer Mørkhøj Bygade Lysregulering Gladsaxe Møllevej / Sydmarken Gladsaxe-Buddinge Grundejerforening Carport minimum 5 meter fra vejskel Nabohjælp et kommunalt projekt? Grundskyld Haspegårdens Grundejerforening Trafik i Haspegårdskvarteret Kontaktinformation J. nr G01 2

3 Indledning I denne samling findes samtlige spørgsmål fra grundejerforeningerne til Gladsaxe Kommune i forbindelse med kommunens årlige møde med grundejerforeningerne 5. maj Samlingen består ud over spørgsmålene også af kommunens besvarelser. Samlingen har til mål at orientere alle tilmeldte grundejerforeninger på en nem og overskuelig måde inden mødet 5. maj De fleste spørgsmål er gengivet som de er forelagt kommunen. Enkelte spørgsmål er dog blevet redigeret af hensyn til sammenskrivningen. Ændringerne er af redaktionel karakter, og vi håber, at alle vil kunne genkende indholdet i egne spørgsmål. Spørgsmålene vil ikke blive gennemgået samlet på selve mødet. Grundejerforeningerne er velkomne til at kontakte de forvaltninger, som har medvirket til et svar, hvis der er yderligere spørgsmål se kontaktinformation til forvaltningerne på sidste side. J. nr G01 3

4 Sammenslutningen af grundejerforeninger Følgende spørgsmål er modtaget af Sammenslutningen af grundejerforeningerne, der har koordineret spørgsmålene fra sammenslutningens medlemmer. Det fremgår af hvert spørgsmål, hvilken forening, der har stillet spørgsmålet. Ødelagte veje ved etablering af fjernvarme - Søborghave Grundejerforening Bliver veje og fortove, der ødelægges ved etablering af fjernvarmeledninger, rettet op, og vil der blive lagt et helt nyt slidlag på vejen. Svar fra Gladsaxe Fjernvarme: Veje bliver retableret efter etablering af fjernvarme. Desværre er slidlagsarbejdet efter udførte fjernvarmearbejder generelt blevet kasseret, da de på grund af en teknisk fejl er for rug og utætte. Derfor skal de gøres om, men arbejderne kan først gennemføres, når vejtemperaturen er over 10 grader. Ud over slidlagene retableres områderne efter anvisning fra Vej- og Parkafdelingen. Reklamationer over knækkede fliser og kantsten kan rettes til Gladsaxe Kommunes Vej- og Parkafdeling, som står for vedligeholdelsen. Retablering af cyklistsluse - Søborgmagle Grundejerforening Grundejerforeningen rettede sidste år henvendelse til By- og Miljøforvaltningen med anmodning om, at cyklistslusen for enden af Mosevangen mod Maglegårds Allé blev retableret. Cyklistslusen blev fjernet, da kommunen indførte kommunal snerydning af fortovene, og da denne ordning blev ophævet blev cyklistslusen ikke retableret. Forvaltningen har været afvisende overfor retablering af cyklistslusen, mens grundejerforeningen vurderer, at der skal ske retablering af hensyn til sikkerheden for beboerne på vejen. Grundejerforeningen anmoder om at cyklistslusen på Mosevangen mod Maglegårds Allé retableres. Det er desværre ikke usædvanligt, at cyklister og knallertkørere kører på fortovet. Det er selvfølgeligt ikke tilladt i forhold til færdselsloven, men ofte svært for politiet at håndhæve. Jeres ønske om opsætning af bomme på fortovet i vejlukningen mellem Mosevangen og Maglegårds Allé har både fordele og ulemper. Fordelen er naturligvis, at knallerterne og cyklisterne får nedsat hastigheden lige ved bommen. Ulemperne er generne for folk med barnevogne, kørestole og rollator. J. nr G01 4

5 Da oversigtsforholdene er rimelig gode ved Mosevangen, og trafikanterne derfor har tid til at orientere sig i forhold til hinanden, har forvaltningen besluttet ikke at sætte bommene op. Støj fra Hareskovvejen - Søborgmagle Grundejerforening Beboerne i dele af grundejerforeningens område er generet af den megen støj fra Hareskovvejen, der passerer over Utterslev Mose. Har Gladsaxe Kommune mulighed for at påvirke Vejdirektoratet, så der f.eks. kan etableres et støjværn langs vejen over mosen eller lægges støjdæmpende asfalt på vejbanen? Hareskovvejen er, som nævnt, en statsvej og hører under Vejdirektoratet. Støjskærme og udlægning af støjdæmpende asfalt på vejbanen er derfor Vejdirektoratets ansvar. Forvaltningen har videresendt jeres spørgsmål til Vejdirektoratet og bedt om, at både I og vi får en status på udsigterne til eventuelle støjskærme og støjdæmpende asfalt. Kælkebakken - Søborgmagle Grundejerforening Kælkebakken, som går fra Moseskrænten ned til Utterslev Mose, er vanskelig at passere på grund af dårlige og lange trin med sveller. Der er tidligere blevet foretaget en nødtørftig reparation af trinene ved pålægning af ekstra grus, men passage er stadigvæk besværlig. Trinene, der er lavet af sveller, er meget høje og der er langt mellem dem. Gruset mellem trinene er flere steder langs ydersiden vasket væk af nedbør. Det foreslås at kommunen besigtiger stien og udbedrer den, så den bliver lettere fremkommelig. Svar fra Vej- og Parkafdelingen og Driftsafdelingen: By- og Miljøforvaltningen foretager yderligere ombygninger af trappen, så der etableres ekstra trin. Arbejdet forventes udført inden sommerferien. Ledninger på privat grund - Porsevængets Vejlaug Hvad har kommunen af planer vedrørende vedligeholdelse af fælles ledninger på privat grund og hvad vil kommunen fremme? Grundejerforeningen håber, at kommunen vil tage ansvar, selv om ledningerne nu er udskilt i et aktieselskab (Nordvand). Svar fra Forsyningsafdelingen og vandselskabet Nordvand: J. nr G01 5

6 Der er godt og vel rækkehuse i Gladsaxe Kommune, hvor Nordvand skal overtage de fælles vand- og spildevandsledninger. Nordvand begyndte i 2012 overtagelsesprocessen i et område med knap 200 ejendomme på Sandkrogen, Amundsensvej, Hegnskrogen, Nybro Vænge og Raftevej. I dette område er alle vand- og spildevandsledninger nu registreret og opmålt, og der pågår i øjeblikket tinglysning af deklarationer for 100 ejendomme i området. Ledningerne over de resterende ejendomme har vist sig at være i meget dårlig stand, og Nordvand har derfor besluttet at omlægge eller renovere ledningerne inden de tinglyses. Projektering af dette arbejde er igangsat. På baggrund af erfaringer fra området ved Sandkrogen arbejder Nordvand i øjeblikket på en samlet plan for den resterende overtagelse. Planen forventes klar i løbet af Selvom den formelle overtagelse med ledningsregistrering og tinglysning endnu ikke er gennemført, driver og vedligeholder Nordvand allerede nu rækkehusenes fællesledninger. Hvis rækkehusejerne oplever driftsmæssige problemer, som tilstoppede kloakker eller brud på vandledninger, skal de blot kontakte Nordvand. Dokumentation af afholdte driftsudgifter til private fællesveje - Tjørnevængets Ejerlaug I forbindelse med driftsoverenskomsterne for private fællesveje er der indført et detaljeret afregningssystem for driftsudgifter. Er det muligt for grundejerforeningerne at få tilsendt eller få adgang til mellemregningerne, der ligger til grund for den årlige driftsudgift, således at vi kan bekræfte, at de fakturerede serviceydelser er korrekte? Grundejerne på private fællesveje, som har indgået driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune, har mulighed for at se et skema med udspecificerede udgifter for hver vej. Skemaet findes på Disse opgørelser er udarbejdet i henhold til dokumentet Dokumentation og opgørelse af udgifter, som også kan findes på hjemmesiden. Dobbelthuse i hele kommunen - Bagsværd Grundejerforening Gladsaxe Kommunes Byråd har den 28. januar 2014 stillet forslag om, at det tillades at opføre dobbelthuse på alle grunde over 800 m 2 nyudstykkede såvel som ældre grunde i forbindelse med ejerskifte på betingelse af, at byggeriet opfylder strikte lavenergikrav. Baggrunden for ændringen er, at det i dag er dyrere at bygge lavenergihuse end almindelige huse. For at opnå byggeri svarende til den laveste energiklasse, skal en bygherre blandt andet arbejde med, hvor kompakt huset er, isolering, kuldebroer og udnyttelse af solenergi. Det er derfor J. nr G01 6

7 nemmere at opnå standarden ved byggeri af flerfamiliehuse, idet disse typisk repræsenterer mere kompakte bygningsformer. Af vedtægterne for Bagsværd Grundejerforening fremgår det, at foreningen skal medvirke til en heldig og betryggende udvikling i Bagsværd. Det er grundejerforeningens opfattelse, at gennemførelse af dobbelthusforslaget på længere sigt vil medføre en oplagt risiko for, at kommende bygherrer af profithensyn vil opføre sådanne dobbelthuse, hvilket igen vil medføre forringelse af den landskabelige og rekreative (herligheds)værdi i mange villaområder, som netop tiltrækker tilflyttere med stort skattepotentiale. Vi bliver derfor nødt til at formulere følgende spørgsmål til Byrådet: 1) Bør kommunen blande sig i, hvorledes kommende bygherrer skal administrere lokalplanens krav til særligt lavenergibyggeri? Også opførelse af et nyt enfamiliehus skal jo opfylde de eksisterende krav til lavenergi. Så vidt ses af forslaget, er det ikke tanken at opstille yderligere energikrav til dobbelthusene. 2) Er forslaget baseret på beregninger af, i hvilket omfang man vil kunne forvente at opnå en energimæssig fordel ved opførelsen af et lavenergidobbelthus på én matrikel sammenholdt med det ekstra energiforbrug, som to husholdninger uvægerligt medfører? Et lavt energiforbrug er ikke bare afhængigt af topisolering og alternative energikilder, men i høj grad også af det interne energiforbrug såsom varmt vand, elforbrug etc., og to familier forbruger immervæk mere energi end én. 3) Vides det, om andre kommuner, som vi sammenligner os med, f.eks. Gentofte, med held har anvendt modellen? 4) Er der en sammenhæng mellem forslaget og et ønske om en fortætning i de bedste kvarterer med det formål at skaffe flere skatteborgere i kommunen efter devisen: 'Mange bække små gør en stor å'? Svar fra Byggesagsafdelingen og Byplanafdelingen: Spørgsmål 1 - særlige energikrav for dobbelthuse) Med kommuneplanens bestemmelser og et kommende lokalplanforslag for dobbelthuse er det netop tanken at opstille yderligere energikrav til et dobbelthus. Som beskrevet i Kommuneplan 2013 kan dobbelthuse i åben-lav boligområder kun opføres som passivhuse eller plusenergihuse, dvs. huse som har minimalt eller ingen energiforbrug. I dag fastsætter Bygningsreglementet to betegnelser for lavenergibyggeri, nemlig klasse 2015 og klasse Kommuneplanens bestemmelser om passivhuse administreres p.t. som Bygningsreglementets laveste lavenergiklasse Energirammen forventes at blive strammet yderligere for nybyggeri i år 2015, således at energiklasse 2015, som lavenergiklasse, udgår og bliver standard. En fremtidig lokalplan for dobbelthuse vil derfor forudsætte, at lavenergi defineres ud fra det til enhver tid gældende bygningsreglement. Herved sikres det, at lavenergi defineres ud fra den energiramme for nybyggeri, som altid er minimum et trin lavere end energirammen for standard byggeri. Et lokalplanforslag for dobbelthuse vil derfor skulle indeholde en bestemmelse om, at dobbelthuse kun kan opføres efter den til enhver tid gældende laveste energiklasse, eller med et energiforbrug svarende til, eller lavere end, den laveste energiklasse i bygningsreglementet. J. nr G01 7

8 Ved opførelse af et almindeligt enfamiliehus stilles der i dag ikke krav om en særlig energiklasse. Det skal blot opfylde bygningsreglementets bestemmelser. Der er dog intet til hinder for, at en bygherre vælger at opføre et enfamiliehus i laveste energiklasse. Byrådet har besluttet, at der i alle større lokalplaner stilles krav om, at nybyggeri opføres som lavenergibyggeri, det vil også gælde en eventuel ny lokalplan for et åben-lav område. Forskellen ligger i, at ved dobbelthuset vil der blive stillet et krav i en fremtidig lokalplan om, at byggeriet skal være en lavenergiklasse lavere. Spørgsmål 2 - bæredygtigt med to familier i et hus) Der er ikke foretaget beregninger på, om der er en energimæssig fordel ved opførelsen af et lavenergidobbelthus på én matrikel sammenholdt med det ekstra energiforbrug, som to husholdninger medfører. Betragtes situationen på matrikelniveau vil to husholdninger naturligvis medføre et større energiforbrug end én. Set i et regionalt perspektiv vil det derimod være mere bæredygtigt at bo tættere end at bo spredt. En lidt tættere og mere kompakt bebyggelse giver muligheder for at opnå væsentlige reduktioner af energiniveau og udledning af CO 2, fordi vi sammenlagt bruger mindre tid bag rattet, mindre el og varme. Spørgsmål 3 - nabokommuners plangrundlag) Der er forvaltningen bekendt ingen af vores nabokommuner, som stiller krav om laveste lavenergiklasse til dobbelthuse. Dobbelthuse indgår i kommuneplanrammerne for Gentofte og København. I Gentofte er dobbelthuse mulige på grunde over m 2, desuden tillades to-familiehuse på grunde over m 2. I København er reglerne lidt anderledes. Her reguleres ny bebyggelse af en bebyggelsesprocent, en friarealprocent og en boligstørrelse. Dette giver mulighed for dobbelthuse og to-familiehuse flere steder. I Lyngby-Taarbæk er dobbelthuse ikke tilladt, men der kan indrettes to boliger på grunde overe m 2. I Herlev, København og Gentofte er det muligt at udstykke til mindre grundstørrelser end de 800 m 2. Spørgsmål 4 - tæthed i åben-lav boligområder) Udgangspunktet for bestemmelsen i Kommuneplan 2013 om dobbelthuse var ikke et ønske om fortætning. Et lokalplanforslag for dobbelthuse vil tage udgangspunkt i områdets eksisterende bebyggelsesprocent, som for åben-lav boligområder ligger på 30 %. Der vil således ikke blive tale om en tættere bebyggelse, da der omfangsmæssigt kan bygges det samme. Dog vil der i fremtiden på ejendomme med dobbelthuse være to boliger i stedet for én og nogle steder også to overkørsler. Der er i kommunen i dag ca parcelhuse, og af disse ligger på grunde, der er over 800 m 2. Da det formentlig kun vil være en mindre del af disse, der vil være ønsker om at nedrive til fordel for et dobbelthus, vurderes det ikke at påvirke de landskabelige og rekreative værdier i væsentlig grad. Derimod bidrager muligheden for at bygge dobbelthuse til at J. nr G01 8

9 fastholde en variation i boligtyper. Denne variation betegnes ofte som en kvalitet ved Gladsaxes åben-lav boligområder. Fortovsbelægning - Grundejerforeningen Grønnemosegård Kommunen har givet tilladelse til at fliser skiftes fra SF-sten til fliser i Grønnemosen efter, at man i forbindelse med vandledning/adskillelsesprojektet har færdiggjort arbejdet i området. Normalt skal entreprenør retablere området som det så ud før arbejdets start. Hvad er kommunens holdning og regler i den forbindelse? Vi vil gerne undgå, at vores område bliver et kludetæppe af forskellige belægningstyper. Er der en plan, så det er hele veje/områder, der skiftes eller er det ren økonomi, der styrer dette? Det er kommunen, der har besluttet at udskifte fra SF-sten til normale flisefortove - Københavnerfortove - på de strækninger, hvor kantstenen omsættes. Formålet med udskiftningen fra SF-sten til fliser er at øge kvaliteten af fortovsbelægningerne og anvende samme belægning som på hovedparten af kommunens øvrige veje. Samtidigt opnås en forbedring for synshandicappede, idet der etableres en ledelinje med en chaussesten mellem de to fliser. Princippet om at etablere ledelinjer og det såkaldte Københavnerfortov er fastlagt i kommunens plan for tilgængelighed. I forbindelse med renoveringen etableres nye fortove på Dalen, Grønnemosen, Daltofte fra Holmevej til vendepladsen, Nordtoftevej fra Daltoftevej til Høje Gladsaxe Vej, Højvangen fra Grønnemose Alle til Daltoftevej. I forhold til den orientering By- og Miljøforvaltningen gav Grundejerforeningen Grønnemosegård 6. marts 2014 er Højvangen også kommet med, mens strækningen på Nordtoftevej mellem Holmevej og Daltoftevej er udgået. Sidstnævnte fordi kantstenen ikke har behov for at blive omsat, og fordi der er et naturligt skel på grund af vejlukningen. Der vil således ikke blive tale om et kludetæppe i området. Ødelagte fortove - Grundejerforeningen Grønnemosegård Ved afleveringsforretning kan medlemmer af bestyrelsen komme med ved gennemgang af veje og fortove. Vi går vejsyn årligt og vil gerne have fingeren på pulsen, hvad der er nye og gamle skader. Flere fortove i området er total ødelagte pga. manglende udlægning af køreplader samt at underlaget nogle steder ikke har opfyldt krav til bæreevne (dårlig udført fundering). Svar fra Driftsafdelingen: Nordvand og Gladsaxe Kommune har koordineret kloakarbejder og kommunale renoveringer af fortove i stor skala. Dette medfører et generelt kvalitetsløft, når arbejderne er færdige. J. nr G01 9

10 Kommunen sikrer i samarbejdet med Nordvand, at strækningerne, der bliver totalrenoveret, vil fremtræde som nye. Derfor behøver grundejerforeningen ikke at være bekymret for tilstanden af fortovene, når Nordvand afslutter arbejderne. Reklamer - Grundejerforeningen Grønnemosegård I forbindelse med liberalt erhverv i området, er der kommet spørgsmål om, hvem der har påtaleretten, hvis en grundejer benytter flagstænger og andet til opsætning af firmareklame vimpler og anden skæmmende reklame. Svar fra Byggesagsafdelingen: Byggesagsafdelingen påtaler normalt forhold i henhold til den designmanual, som i sin tid blev udformet i samarbejde med Handelsstandsforeningen. Der er imidlertid lige faldet en dom indenfor området, så derfor undersøger forvaltningen i øjeblikket, om vi skal ændre hel eller delvis praksis. Når de juridiske aspekter er afklarede, vil grundejerforeningen blive informeret yderligere. Vand på cykelstier - Grundejerforeningen Grønnemosegård Man anbefaler, at så mange som muligt cykler i kommunen. I den forbindelse er der mange cykelstier, hvor der er afvandingsproblemer, så der dannes klare vandsøer, som om vinteren bliver farlige glidebaner ved frost og i det daglige generer ved regnvejr: Ved den gamle Marienlyst skole, hvor der er lavet sti under Gladsaxevej og opkørsel til Gladsaxevej. Ved sammenfletningen er der en vandåre, som samler vand, som løber ud over stien. Da det er for enden af en nedkørsel, er dette ret farligt om vinteren. Det samme gælder før og efter den nye tunnel under Gladsaxevej. Her samles der vand, da belægning og afvandingsriste er dårligt udført. Riste er over niveau, så vand ikke forsvinder. På Høje Gladsaxe siden er stien fra enden af Grønnemose Allé fra broen og over til motorvejsbroen opstået 3 til 4 steder, hvor der er søer ud over cykelstien. Her i vinters måtte stien spærres, da disse også frøs til is. Kan man få lavet afvanding via kloak, så dette forhindres eller at hæve stiniveau, så vand forsvinder til siderne? Udlægning af køreplader over cykelsti medførte flere faldulykker i vinters på skolevejen. Hvad er reglerne for køreplader og saltning af disse, så ulykker undgås? Svar fra Driftsafdelingen: Problemet på Vandledningsruten nedenfor den gamle Marielyst Skole og under tunnelen vil blive løst, når stien færdiggøres med asfalt-slidlag her i foråret. J. nr G01 10

11 Vedrørende stien fra broen ved Grønnemose Alle og til Hillerødmotorvejen er der, som I nævner, problemer med vandansamling. Problemet er opstået i forbindelse med etableringen af regnvandssøer. Forvaltningen tager problemet op med Nordvand for at sikre en permanent løsning. Køreplader kan være glatte og kan vanskeliggøre den normale kommunale glatførebekæmpelse, idet der skal tages særlige forholdsregler i sådanne situationer. I forbindelse med kommunens egne gravninger er instruksen skærpet tilsyn og saltning. Når ledningsejere graver, stiller kommunen som krav, at ledningsejeren sikrer vintervedligeholdelsen i det omfang pladerne hindrer normal kommunal sti-rydning. Vi vil i den kommende vinter skærpe dette krav yderligere og intensivere tilsynet. Snerydning på stier i mosen - Grundejerforeningen Grønnemosegård For enden af Holmevej og øvrige veje, der har forbindelse til mosen, starter stisystem, så man kan komme over til de såkaldte cykelmotorveje. Problemet er bare, at stien langs grundejerforeningen og mosen er kategoriseret som natursti og kun ryddes lejlighedsvis, hvilke i de sidste 2 år betyder, når sommeren kommer og sneen smelter af sig selv. Dette gør det til tider livsfarligt at komme fra vores område og ud på de udemærkede og ryddede / saltede stier i Københavns kommune og langs motorvejen. Kan Gladsaxe kommune få rettet disse kategoriseringer, så der ryddes her også, så vi får et sammenhængende ryddet stisystem, så alle kan komme sikkert på arbejde og andet på cykel og gå ben? Svar fra Driftsafdelingen og Vej- og Parkafdelingen: Stierne langs mosen tilhører Københavns Kommune. Forvaltningen vil i forbindelse med samarbejdet med Københavns Kommune om supercykelcykelstierne rejse problemstillingen. Beplantning langs Råvænget - Espegårdens Grundejerforening I forbindelse med den enorme muropførelse på Råvænget var forlydende, at der skulle plantes træer og lignende, både for udseendets og støjens skyld. Hvis man går langs f.eks. Råvænget, kan man se, at der ikke er sket så meget andet end, at et par forkølede arkitektens trøst kravler rundt i græsset i hård kamp mod det høje ukrudt. Det ville jo gøre kvarteret og området langt mere attraktivt at se på, hvis der virkelig kom noget pænt grønt. Vil I gøre noget for at hjælpe os med at få indfriet dette løfte? Eller må vi selv gøre noget og plante til? Vejdirektoratet har plantet lindetræer omkring tunnelen til Dådyrvej og vedbend op ad støttemur og støjskærm. Planterne har behov for lidt tid til at etablere sig og få ordentligt fat. Det ser dog ud til, at der er liv i planterne, og at det kun er et spørgsmål om tid, før der er en grøn væg langs Råvænget. J. nr G01 11

12 Gladsaxe Kommune ejer kun de to første meter ind i græsarealet langs Råvænget. Resten af arelaet op mod støjskærmen og Motorring 3 er Vejdirektoratets areal. Græsarealet langs Råvænget mod Motorring 3 er udlagt som naturgræs som slås to til tre gange om året. Derfor kan det godt se lidt vildt ud, og det er meningen. Trafikproblemer pga. Bytoften-byggeriet - Espegårdens Grundejerforening Vi har nogle grundejere, der lever i daglig angst for at blive tilskuere til, at skolebørnene bliver kørt ned af den tunge trafik på Kronhjortvej, Rensdyrvej og Mårvænget. Vi blev lovet, at den tunge trafik til Bytoften-byggeriet skulle gå via Klausdalsbrovej, men der er fortsat i stor stil daglig tung trafik til byggeriet. Børnene cykler nu på fortovet i stedet for på vejen, de børn, der altså fortsat kører den vej, for mange har nu fravalgt tunnelen til fordel for en længere vej udenom og langs de store veje. Vil I hjælpe os med at få en dialog med entreprenøren, så byggeriet kommer til at holde de løfter der er givet? Svar fra Byggesagsafdelingen: Vi er i dialog med byggelederen for byggeriet, og trafikproblemet vil blive taget op overfor entreprenøren. Umiddelbart er det byggelederens opfattelse, at tung trafik (biler over 3500 kg) kører via Klausdalsbrovej til byggepladsindkørslen på Ræveholmen. Kun biler under 3500 kg kører af Kronhjortvej, Rensdyrvej og Mårvænget. By- og Miljøforvaltningen har skriftligt indskærpet, at tung trafik skal via Klausdalsbrovej. Rotter - Espegårdens Grundejerforening Hvorfor er Gladsaxe Kommune så tilbageholdende med at opsætte rottespærrer, den passive, klimaneutrale, dels dem fra Varde, dels dem fra Bornholm, når det nu har vist sig bl.a. i Hillerød Hospital, at udgifter til rottebekæmpelse er faldet fra kr årligt til kr årligt? Har Gladsaxe Kommune indskærpet overfor Nordvand, at alle - også medarbejdere - der påtræffer rotter ved spildevandsanlæg, skal anmelde forekomster af rotter? Det er under bødestraf forbudt at undlade at indberette forekomster af rotter. Hvor mange af GK s rotteindberetninger skyldes indberetninger fra kloakpersonalet? Der sker jo fejlslutninger på indsatsen mod rotter såfremt der ikke indberettes rotter i og ved kloakanlæg. Svar fra Byggesagsafdelingen: Gladsaxe Kommune er ikke tilbageholdende med opsætning af rottespærrer, og er godt klar over at der er rotter i kloaksystemet. Ejendomscentret opsætter rottespærrer ved de kommunale bygninger/stikledninger i tråd med vores godkendte rottehandlingsplan, og der er flere institutioner, der har fået monteret rottespærrer efter observationer af rotter. J. nr G01 12

13 Nordvand har ingen speciel aftale med Gladsaxe Kommune om indberetning, men medarbejderne indberetter, hvis de konstaterer rottehuller. Nordvand opfordrer også private grundejere til at gøre det samme, hvis der er rotter på deres område. I vores database over indberetninger kan vi ikke umiddelbart skelne Nordvands medarbejdere fra andre. Regnvand - Espegårdens Grundejerforening Tilbage i 2007, da der havde været flere gange oversvømmelser i vores område, var svaret på mange henvendelser, at der VAR gjort noget ved vores kloakker og ledningsnet, men da et medlem skulle bruge dokumentation til en forsikring, fandtes ingen dokumentation, for der var ikke foretaget forbedringer. Det forstår vi ikke. Det koster os ekstra i forsikringspræmier, så det ville da være rimeligt, om vores beboere fik tilsvarende fradrag i ejendomsskatten. Svar fra Forsyningsafdelingen og Nordvand: Nordvand har oplyst, at de i forbindelse med skybruddet i 2011 har fået en henvendelse fra en borger i Espegårdens grundejerforening, som efterspurgte oplysninger om kloakforbedringer i området. Nordvand oplyste borgeren, at der i 2006 blev gennemført en udvidelse og overdækning af bassinet på Vibevænget. Volumen blev øget fra 900 m3 til 6000 m3. Efter 2006 er der ikke gennemført kloakudvidelser i området. I 2002 blev kloakledninger i vejene Haspegårdsvej, Vibevænget og Hjortevænget udvidet. Det blev ikke oplyst til borgeren, da Nordvand vurderede, at det ikke var relevant i forhold til det konkrete spørgsmål. Der er ingen planlagte kloakudvidelser i området, men det er Nordvands langsigtede plan, at alle veje i kommunen skal separatkloakeres, hvilket vil nedsætte belastningen på det fælleskloakerede kloaksystem. Der har været to meget store skybrudshændelser i 2007 og 2010, som gik langt ud over kloaksystemets kapacitet og forårsagede oversvømmelser mange steder i kommunen. Grundejerne skal være opmærksomme på, at hvis oversvømmelserne er sket via kælder, er det grundejerens eget ansvar at sikre sin kælder mod oversvømmelser, herunder også sørge for forsikring af ejendommen. Støj - Espegårdens Grundejerforening Vi ønsker os en ny støjundersøgelse i vores område omkring M3 og ud i 500 m afstand. Vi vil gerne kunne sammenligne med undersøgelsen før M3-udvidelsen. Både Vejdirektoratet og alle hovedstadskommunerne udførte i 2012 en støjkortlægning for deres veje. Støjkortlægningerne kan findes samlet på Miljøstyrelsens hjemmeside. J. nr G01 13

14 Grundejerforeningen henvises derfor til Vejdirektoratet ved ønsker om en ny støjundersøgelse for støj fra Motorring 3. Hegn langs banen - Stengårdens Grundejerforening Kan kommunen gøre noget, således at indhegningen til banelegemet mellem Christoffers Allé og Marsk Stigs Allé blev mere sikkert? Børn kravler over hegnet ind til banen og løber over sporerne fra Christoffers Allé mod Marsk Stigs Allé og omvendt, til fare både for børnene og tog. Hegnet på begge sider af banen er ca. 1 m højt, hvilket er den typiske højde andre steder i kommunen langs banen. I dette tilfælde er der dog ingen beplantning, der kan besværliggøre en krydsning. Forvaltningen vil rette henvendelse til Banestyrelsen med problematikken. Belægningen på Stengårds Allé - Stengårdens Grundejerforening Asfaltbelægningen på Stengårds Allé er, efter nedlæggelse af fjernvarmeledning, stadig ikke reetableret. Vejen er meget ujævn og hullet, til fare for trafikanterne. Svar fra Gladsaxe Fjernvarme: Desværre er slidlagsarbejdet efter udførte fjernvarmearbejder generelt blevet kasseret, da de på grund af en teknisk fejl er for rug og utætte. Derfor skal de gøres om, men arbejderne kan først gennemføres, når vejtemperaturen er over 10 grader. Senest med udgangen af september 2014 lægger Vej- og Parkafdelingen nyt slidlag på Stengårds Allé fra Gammelmosevej og til Buddinge Hovedgade. Hvis grundejerforeningen inden da oplever risiko for farlige situationer på grund af vejens tilstand, kan der rettes henvendelse til Gladsaxe Kommunes Vej- og Parkafdeling. Trafiklys i uorden - Stengårdens Grundejerforening Det røde lys i standeren ved fodgængerfeltet fra Rema 1000 over til hjørnet ved Gladsaxe Privatskole har i flere måneder ikke fungeret. Derfor vil vi gerne høre, om der ikke er nogle i kommunen, der holder øje med vores trafiklys, og bede om at det nævnte lys bliver repareret. Forvaltningen har besigtiget signalet, men har ikke kunne finde et fodgængersignal, som ikke virkede. Der var til gengæld fejl på et andet signal, og vi har bedt vores signalleverandør om at udbedre det. J. nr G01 14

15 Vi har overvågning på signalerne på de største af vores veje, så her får vi en melding, hvis der er signaler, der ikke virker. Men ikke alle vores signaler er overvåget. Derimod holder vores driftsfolk, som jo kører mest rundt på vejene, øje med signalerne og melder ind, når de konstaterer fejl. Afhentning af haveaffald - Stengårdens Grundejerforening På kommunens hjemmeside, under afhentning af affald, står der, at der kun bliver afhentet 1 stk. haveaffald. Er dette en ny regel, og i givet fald, hvornår er den trådt i kraft? Det har hidtil været sådan, at der blev tømt de beholdere eller lignende, der var sat ud. Svar fra Forsyningsafdelingen: Der er ikke nogen ændringer i ordningen for indsamling af haveaffald. Det er fortsat tilladt at stille flere enheder haveaffald til afhentning. Enheder kan være beholdere, sække eller bundter. Hvis man går ind under selvbetjeningsløsningen og ser hvilke ordninger man er tilmeldt vil det fremgå, at man er tilmeldt Haveaffald (1 stk) Denne tekst genereres i systemet og skal blot forstås således, at der er et stk. tilmelding til ordningen. J. nr G01 15

16 Parcelforeningen Espevang Orientering om snerydningspligt Bestyrelsen er på generelforsamlingen den 15/3 blevet pålagt, at spørge Gladsaxe Kommune, om de vil foranledige et brev til samtlige ejere der har grund ud til stien mellem Rugmarken og Gladsaxe Møllevej, brevet skulle forklare ejerne at de har snerydningspligt på stien. By- og Miljøforvaltningen vil før næste vinter informere grundejerne langs stien om deres snerydningspligt. Nogle hovedstier sneryddes af kommunen og på andre mindre stier skal grundejerne selv gøre det. Det kan give tvivl om ansvaret og derfor er mere information en god ide. Vedligeholdelse ved M3 Vi savner stadig, at Gladsaxe Kommune vedligeholder trekanterne på Buddinge Hovedgade og Gladsaxe Møllevej ved M3. Det ligner en losseplads og det burde vel ikke være nødvendigt, at vi skal skrive om det hvert år. Trekantarealerne mod Motorring 3 ved Buddinge Hovedgade og Gladsaxe Møllevej er Vejdirektoratets arealer. Vi har derfor sendt en anmodning til Vejdirektoratet om at rydde op på arealerne. Gladsaxe Kommune ejer det nord-østlige hjørne ved Buddinge Hovedgade. Her har vores Driftsafdeling været ude og fjerne affald. Skiltning om legende børn Beboerne på Espevangen efterlyser et skilt ved Buddinge Hovedgade om legende børn. Skiltet er nødvendigt, da hjemmeplejen efter flere henvendelser stadig kører alt for hurtigt, og der er mange børn, der leger på vejen. Legende børn skiltet med børnene og ballonerne er ikke et autoriseret skilt og derfor kan kommunen ikke give tilladelse til, at de kan opsættes på vejarealer. Hvis I ønsker hastigheden dæmpet med bump på jeres korte blinde vej, er der mulighed for at lave en trafiksanering på beboerinitiativ. Projektet skal udarbejdes i samarbejde med kommunen, og I skal selv betale. Der er dog mulighed for, at I kan søge Trafik- og Teknikudvalget om tilskud på 25 % til projektet. Stoppested Vi undrer os over, at stoppested "Stubmarken" er blevet placeret lige overfor cykeloverkørslen fra Rugmarken i retning mod Bagsværd. Kan det rykkes tilbage til den oprindelige plads ved Stubmarken? J. nr G01 16

17 Generelt er det svært at placere stoppesteder alle vil gerne have bussen men ikke stoppestedet. By- og Miljøforvaltningen vil vurdere, om placeringen kan justeres, hvis den er til gene for cyklisterne. Forvaltningen kontakter efterfølgende Parcelforeningen Espevangen med et svar. Affaldsspand på stoppested Vi efterlyser affaldsspanden, der var placeret på busstanderen ud for Buddinge Hovedgade 189. Efter affaldsspanden er fjernet, smider folk nu affaldet på gaden, og det er meget. Hvorfor har kommunen fjernet den? Svar fra Driftsafdelingen: Affaldsspanden er blevet nedtaget, da By- og Miljøforvaltningen ved systematiske gennemgange har konstateret, at den benyttes meget lidt. Vi har på baggrund af spørgsmålet besigtiget lokaliteten og har ikke kunnet konstatere et problem med affald. Nedtagningen af nogle affaldsspande på kommunens veje er et led i en effektivisering og omprioritering af vores driftsressourcer. Blandt andet en omprioritering af renholdelse til cykelstier mv., hvor der de senere år har været en forøgelse på ca. 5 km. nye cykelstier. Renovering af fortove, kantsten og cykelstier Traditionen tro spørger vi ind til, hvornår Buddinge Hovedgades fortove, kantstene og cykelstier bliver renoveret? Hvis I har glemt, hvor gaden er, kan vi fortælle, at den forbinder Bagsværd og Søborg Hovedgader. Det virker på os som om, at renoveringspuljen bliver delt mellem Bagsværd og Søborg Hovedgader med 55 % til Bagsværd, 45 % til Søborg, og 0 % til Buddinge Hovedgade. Sådan har fordelingen været i de sidste 28 år, er det rigtigt? By- og Miljøforvaltningen har foretaget en detaljeret gennemgang og opmåling af Buddinge- og Bagsværd Hovedgade, og ved selvfølgelig godt hvor gaderne ligger. Gennemgangen viser, at både Buddinge Hovedgade og større strækninger på Bagsværd Hovedgade frem til Ring 4 er slidte med hensyn til fortove og cykelstier. En renovering af fortove og cykelstier vil beløbe sig til ca. 15 mio. kr. Hertil kan komme eventuelle udgifter til etablering af plantebede jf. den beplantningsstrategi som kommunen udarbejdede i Kommunen har afsat ca. 17 mio. kr. årligt til renovering af belægninger, dvs. renovering af fortove, cykelstier, kørebaner og afstribning på kommunens veje. Udgifterne til en renovering af de nævne hovedgadestrækninger skal således prioriteres inden for den afsatte pulje. By- og Miljøforvaltningen fremlægger på Trafik- og Teknikudvalgets møde i maj en sag om belægningsarbejder i de kommende år. J. nr G01 17

18 Toftegaardens Grundejerforening Antallet af affaldsspande Er det muligt at få opsat flere affaldsspande i Mørkhøjkvarteret, så hundeejere nemmere kan komme af med afføringsposer fra hundene. Især mangler der affaldsspande på stisystemerne og omkring Mørkhøj skole. Kommunen har ikke planer om at øge servicen på dette punkt. En general forøgelse af antallet af affaldsspande mv. i hele kommunen vil være meget dyr, især med hensyn til den løbende tømning. Plantekasser Er det muligt at få etableret plantekasser ved den nye vendeplads for enden af Aprilvej således, at der kan etableres bevoksning op ad støjværnsmuren ved motorvejen. Strækningen fra det grønne område ved Aprilvej til Maj Allé er planlagt uden beplantning op ad støjværnsmuren. Vi har ikke planer om at sætte plantekasser ved vendepladsen for enden af Aprilvej, da det vil give øgede driftsudgifter til vedligeholdelse af plantekasserne samt til pleje og vanding af planterne. J. nr G01 18

19 Ærtekrogens Grundejerforening Plan for renovering af veje Vi vil gerne spørge Byrådet, om der forefindes en overordnede plan for renovering af kommunens veje, herunder om der også er taget stilling til de private veje, og om disse indgår i planlægningen. Såfremt der forefindes en plan - kunne denne udleveres til grundejerforingerne? Svar fra Driftsafdelingen: På kommunens hjemmeside under Veje og trafik findes information om de planlagte slidlagsarbejder i Arbejdernes kombineres med omlægninger af fortove, når det er nødvendigt. Listen revideres løbende, blandt andet for at koordinere med kommende ledningsarbejder og større byggerier med tung kørsel. Der er ikke planlagt arbejder i 2014 for private fællesveje, da kommunen har lovet grundejerne, som jo skal betale arbejdet, 2 års varsel på renoveringsarbejder. J. nr G01 19

20 Gammel Mørkhøj Grundejerforening Vejbomme Kan kommunen ikke sørge for, at bommene for enden af Hjortestien og Gyngemosevej, som fører ind til stien mellem disse veje, generelt er nede, således at kommunen alene tager dem op, når der konkret er behov for det - f.eks. i forbindelse med snerydning? Som det er for øjeblikket, så er bommene oppe det meste af tiden. Bommene er åbne i vinterperioden af hensyn til vores glatførebekæmpelse, men i den øvrige periode skal bommene være lukkede og aflåste. Bommen ved Hjortestien har været fjernet og er nu sat op igen. Låsen på bommen ved Gyngemosevej er desværre gentagne gange blevet klippet over og erstattet af en ukendt lås. Forvaltningen følger løbende op på dette hærværk. Genplantning af træer Hvornår bliver træerne til den tidligere allé ned til skovbørnehaven fra Mørkhøj Bygade genplantet? By- og Miljøforvaltningen er fortsat i dialog med Københavns Kommune om finansiering af genplantning af alléen. Allén skal etableres på en vejstrækning ejet af Gladsaxe Kommune og en vejstrækning ejet af Københavns kommune. Begge kommuner er positive overfor at genplante alléen, idet den vil give identitet i området. Mørkhøj Bygade Hvad vil kommunen gøre for, at Mørkhøj Bygade har et acceptabelt udseende i forhold til de nye virksomheder og et grønt miljø? Og hvordan spiller det sammen med GladsaxeLiv? Svar fra Vej- og Parkafdelingen og Byplanafdelingen: Gladsaxe Kommune arbejder for tiden på en strategi for vækst i Gladsaxe. Strategien bygger på tre spor: erhvervsudvikling, byudvikling og velfærd på forkant. Et af de mål der drøftes er, at vi vil opnå attraktive og præsentable erhvervskvarterer og et andet mål er, at Gladsaxe skal være ramme om det gode hverdagsliv. Med GladsaxeLiv sætter vi fokus på hverdagslivet i byen. Vi vil understøtte og synliggøre det liv, der er, og vi vil arbejde med byen forskellige steder, så det bliver bedre at bo og arbejde i Gladsaxe. I år sætter vi fokus på Søborg Torv og området omkring Bibliografen i Bagsværd. Der er ikke taget stilling til de næste skridt, men GladsaxeLiv introducerer en ny måde at arbejde på. J. nr G01 20