Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metodiske overvejelser... 7 Teoretisk afsæt... 7 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metodiske overvejelser... 7 Teoretisk afsæt... 7 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed..."

Transkript

1 Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metodiske overvejelser... 7 Teoretisk afsæt... 7 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed... 8 Afgrænsning... 8 Fokusgrupper som metode... 9 Informanter til fokusgrupperne... 9 Beskrivelse af fokusgrupperne Strukturering af fokusgrupperne Interviewguide Øvelser Introduktion til facebooksiden Moderatorrollen Praktiske overvejelser Diskussion af metode Teori Goffmans rollespilsteori Hold Udtryk og kommunikation Frontstage/backstage Roller Face og facework Medieret interaktion Facebook som ramme for interaktionen Sociale kategorier Accountability Den kontekstuelle kategori Operationalisering af teori Analyse Tillid Det gode politi Retskaffen borger

2 De kritiske journalister Synlighed Nærhed Delkonklusion Interaktionsrummet mellem Politi og Borger Information og relevans Bagatelgrænse Afslutning af sager Redskab til branding Redskab til kerneopgaver Dialog Delkonklusion interaktionsrummet Mobilisering af borgere Delkonklusion Diskussion Interaktion på Facebook Mobilisering af borgere Tillid Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

3 Problemfelt Facebook har spredt sig ud over hele verden og er med sine over 1 milliard brugere større end alle andre sociale netværksmedier (Børsen, 2012). Facebook blev skabt til social interaktion mellem privatpersoner, men Facebook bliver i stigende grad også brugt som kommunikationsplatform af virksomheder, organisationer, ngo er og myndigheder. I efteråret 2012 lancerede Nordsjællands Politi således som den første politikreds i Danmark en facebookside. Dette kommunikationstiltag giver mulighed for, at nordsjællandske brugere af Facebook nu kan like, kommentere og interagere med deres lokale politi via dette sociale medie. Borgerne får herved mulighed for at få informationer og følge med i politiets arbejde på lige fod med opdateringer fra venner og bekendtes liv. Facebook giver således politiet en mulighed for at nå ud til borgerne, der hvor borgerne er. Og borgerne er på de sociale medier. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 54 % af befolkningen i 2010 havde en profil på mindst ét digitalt netværksmedie, heraf hele 51 % på Facebook (Danmarks Statistik, 2010: 26). Politiet har derfor nu en mulighed for at agere i et fællesskab, hvor mange borgere allerede kommunikerer. Flemming Drejer, chefpolitiinspektør i Nordsjællands Politi, fortæller om oprettelsen af facebooksiden: Det er en ny vej til hele tiden at skabe kontakt med borgerne. Vi kan gøre rigtig meget som politi, men vi kan gøre meget mere, hvis vi får informationerne fra borgerne. Facebooksiden er en forlængelse af vores sms-tjeneste Tryk Politi, hvor vi kan kommunikere direkte med borgerne. (dr.dk, 2012). Her giver han udtryk for, at politiet vil bruge facebooksiden til at indgå i en mere direkte kommunikation med borgerne. Endvidere påpeger han, hvordan det bliver nemmere for politiet at mobilisere borgerne i deres tjeneste via Facebook. Hvis vi sætter denne ambition ind i den kommunikative ramme dannet af Facebook, ser vi, at mediets evne til at facilitere en hurtig overførsel af information mellem brugere, og til at skabe et forum for nem interaktion, muligvis kan udnyttes til at opfylde disse ambitioner. Vi finder imidlertid ikke, at den blotte tilstedeværelse på Facebook medfører, at politiet automatisk når dette mål. Men når Facebook bruges som kommunikationsmiddel foregår det på bestemte betingelser, og den kontekst, som Facebook udgør, har en indflydelse på sprog, tone og tematik, såvel som på forholdet mellem afsender og modtager. Der foreligger efterhånden en del forskning omkring organisationers brug af forskellige sociale 3

4 medier (se f.eks. Kavada, 2012), men vi finder dog, at politiet har en speciel karakter, da det er en myndighed der har en magtfuld position i samfundet. Det skal imidlertid påpeges, at vi ikke interesserer os for, hvordan politiet kan udnytte Facebook som kommunikationskanal, men derimod interesserer vi os for, hvordan Facebook som medie potentielt kan være med til at forandre relationen mellem politi og borgere. Facebook er netop en kommunikationsplatform, der lægger op til bottom-up-kommunikation, hvor de magtstærke ikke har monopol på at blive hørt (Kavada, 2012). Vi forstår, at Facebook som kommunikationsplatform udgør en ny og anderledes ramme for interaktion mellem politi og borgere, i en tid hvor borgernes forventninger til myndigheder kan siges at være under forandring; fra bestemmende myndigheder til i højere grad at have karakter af serviceorganer (Ahrenkiel, 2012: 28-29). Et godt eksempel på denne forandrede interaktion mellem borgerne og staten er SKATs Twitter-profil, Skattefar, 1 hvor mange borgere henvender sig dagligt. At politiet forsøger at være proaktive og skabe positive relationer med borgerne gennem Facebook at blive anset som et serviceorgan frem for dem, der uddeler bøder og udøver magt kan være med til at skabe nogle forandrede forståelser af, hvordan relationen mellem myndighed og borgere kan være. For at begribe disse potentielle forandringer vil vi arbejde med en forståelse af politi og borgere som sociale kategorier. Projektets hovedfokus vil være borgernes situerede vurderinger af kategorien Politi, samt hvorledes politiets brug af Facebook som kommunikationsplatform kan forandre evalueringskriterierne til denne kategori. I forlængelse heraf ligger projektets interesse således i denne nye ramme for interaktion, eller mere præcist i den potentielt forandrede interaktions betydning for relationen mellem politi og borgere. Ligeledes finder vi det interessant, hvordan der i borgernes vurdering af kategorien Politi også opstår en vurdering af deres egen kategori Borger, idet vi forstår, at disse kategorier bliver skabt i interaktionerne mellem dem. Ud fra ovenstående er det vores antagelse, at når politiet kommunikerer i konteksten skabt af Facebook, vil det forandre den relation, der i kraft af politiets rolle i samfundet eksisterer mellem borgere og politi. Det er denne relation, og den potentielle forandring af denne, vi er interesserede i at undersøge. 1 https://twitter.com/skattefar. 4

5 Problemformulering Vi bliver således ledt frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har det for relationen mellem kategorien Politi og kategorien Borger, at Nordsjællands Politi vælger at kommunikere via Facebook? Eftersom vores interesseområde er en potentiel forandring i borgernes vurdering af politiet, finder vi det nødvendigt at undersøge, hvordan en sådan opfattelse kan såvel reproduceres som transformeres med fokus på, hvordan politiets brug af Facebook kan spille ind i disse processer. Eller sagt på en anden måde: vi antager, at dannelsen af kategorien Politi og kategorien Borger er en løbende proces, hvor interaktionen mellem politi og borgere konstant reproducerer og transformerer forskellige aspekter af kategorierne. Vi er interesserede i, hvad der sker med denne betydningsdannelse, når politiet vælger at inkludere Facebook som et interaktionsrum. Arbejdsspørgsmål: Hvilke vurderinger af kategorien Politi træder frem i det empiriske materiale? Ses der i disse vurderinger en vedligeholdelse af eksisterende repræsentationer af politiet, eller forandrer aspekter af kategorien Politi sig, når politiet kommunikerer via Facebook? Hvilke meningsgrænser definerer informanterne for politiets brug af Facebook, og hvordan er disse meningsgrænser med til at skabe rammerne for den interaktion, som informanterne finder mulig mellem borgere og politi på Facebook? Hvordan kommer informanternes egen kategori Borger til udtryk i deres vurderinger af kategorien Politi? I vores arbejde med at besvare ovenstående problemformulering, præsenterer vi i følgende afsnit projektets metodiske tilgang. Dernæst introduceres det teoretiske udgangspunkt og de teoretiske begreber, der vil danne rammen for analysen af empirien. Videre herfra følger analysen af det empiriske materiale, der derefter diskuteres. Til sidst præsenteres projektets konklusioner samt nogle refleksioner over perspektiverne af disse. 5

6 6

7 Metodiske overvejelser I følgende afsnit vil vi præsentere vores metodiske fremgangsmåde, der består af kvalitative fokusgruppeinterview, samt metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Teoretisk afsæt Projektets teoretiske afsæt, som udgør rammen for analysen, bygger på teksterne Doing Gender (West & Zimmerman, 1987) og Doing Difference (West & Fenstermaker, 1995), da vi betragter disse tekster som relevante for vores forståelse af, hvorledes sociale kategorier kan begribes som en performance. Ligeledes har vi valgt at benytte os af Erving Goffman og hans forståelse af rollespil og interaktion med udgangspunkt i hans bog Vore Rollespil i Hverdagen (1992). Vi finder Goffman relevant, da teksterne Doing Gender og Doing Difference i høj grad trækker på Goffmans dramaturgiske begrebsapparat. Vi har valgt at inddrage Anne Scott Sørensens (2012) forskning om, hvordan der i brugen af Facebook socialt skabes nogle meningsgrænser for interaktionerne. Endvidere er vi inspireret af tekster af Hjarvard, Miller og Kavada. Disse vil danne baggrund for vores forståelse af medieret interaktion, særligt med henblik på Facebook. Projektets teoretiske fundament bygger således på en forståelse af, at der ikke er nogle faste strukturer og gør derfor op med ideen om objektive og universelle sandheder. Betydninger og meninger er ikke faste, men derimod er det definitionsmagten, der bliver afgørende for, hvad der opfattes og accepteres som sand viden (Stormhøj, 2006: 15-19). Dette påvirker individets erkendelsesmuligheder, da disse forskellige perspektiver og diskurser forankres i individet, hvorved individet erkender verden ud fra disse. Denne anskuelse af verden gør endvidere op med forestilling om, at der i individet er en indre essens (Stormhøj, 2006: 74-75). Individet er derfor ikke nogle bestemte sociale kategorier, men performer sociale kategorier situeret. Samtidig er vi på baggrund af vores teoretiske fundament af den forståelse, at individer vurderer andre og egne kategorier ud fra de forankrede erkendelser og forventninger til kategorierne. Denne poststrukturalistiske ontologi vil derfor gennemsyre projektet, da vi finder den brugbar i analysen af, hvordan informanterne vurderer den performance der knytter sig til den sociale kategori Politi og til deres egen kategori Borger. En teoretisk gennemgang med præsentation af de vigtigste pointer og begreber, vil forekomme senere i rapporten. 7

8 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed Følgende afsnit vil eksplicitere, hvordan vi i projektet forholder os til begreberne validitet, reliabilitet samt generaliserbarhed, samt hvordan vi har søgt at opnå dette i udarbejdelsen af projektet. Vi vil sikre projektets forskningsmæssige validitet ved løbende at redegøre for sammenhængen mellem teori, metode samt den analytiske fremgangsmåde, altså om det teoretiske fundament og de anvendte metoder giver mening i henhold til projektets interesser (Halkier, 2009: ). Reliabilitet skal her forstås som projektets gennemsigtighed, og opnås ved klart at fremlægge, hvordan vi producerer og bearbejder data gennem hele forskningsprocessen. Vi vil derfor redegøre for metodiske overvejelser og analytiske valg undervejs, da dette understøtter projektets overordnede validitet (Halkier, 2009: 109). I forhold til projektets generaliserbarhed er det vigtigt at holde sig for øje, at når man arbejder med kvalitative metoder som fokusgrupper, er der nogle klare begrænsninger for, hvad det er muligt at udtale sig om, i og med at det empiriske materiale er produceret på baggrund af få menneskers udtalelser. Fokusgruppedata må derfor forstås ud fra den kontekst, den er skabt i (Halkier, 2009: 111). Målet med foreliggende projekt har ikke været at kunne dokumentere en generel tendens, men at opnå en forståelse for informanternes betydningsdannelser angående kategorien Politi. Afgrænsning Først og fremmest har vi i dette projekt valgt udelukkende at beskæftige os med ét medie, Facebook, selvom politiet også benytter andre mediekanaler, som for eksempel en sms-ordning TRYK POLITI (hjælppolitiet.dk). Vi har dog valgt at fokusere på politiets brug af Facebook, da det er det sociale medie, der har flest brugere i den danske befolkning (Danmarks Statistik, 2010: 26). Facebook er desuden et medie, der teknisk tilbyder store muligheder for let og hurtig interaktion mellem brugerne. Vi er opmærksomme på, at Rigspolitiet har en facebookside, men vi har valgt kun at forholde os til en enkelt politikreds facebookside, da vi vurderer at informanterne vil have nemmere ved at forholde sig til politiet i en lokal kontekst, der forhåbentlig forekommer mindre abstrakt end en national kontekst. Vi har valgt Nordsjællands Politikreds, da det i skrivende stund er den første og eneste lokale politikreds på Facebook. Politiet poster jævnligt indlæg, og der er brugere der liker og kommenterer på indlæg på siden. Der er dermed tilstrækkeligt materiale på siden, der kan være med 8

9 til at danne empirisk grundlag for undersøgelsen. På nuværende tidspunkt har siden fået knap likes (5. januar 2013). Fokusgrupper som metode Vi har valgt at benytte fokusgrupper til at indsamle empirisk materiale, da vi finder, at denne metode er meningsfuld i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Fokusgrupper egner sig godt til at give en bred og generel belysning af et emne, hvilket stemmer godt overens med vores ønske om at få en bred indsigt i borgernes betydningsdannelser angående politiets brug af Facebook. Grundlæggende ved fokusgrupper er, at produktionen af viden afhænger af den sociale interaktion mellem deltagerne (Halkier, 2009: 27). Deltagernes sammenligninger af hinandens erfaringer og forståelser i gruppeprocesserne, kan producere viden om kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser (Halkier, 2009: 10). Projektets teoretiske fundament, der tager udgangspunkt i en poststrukturalistisk ontologi, bygger netop på en præmis om, at kategorier og forventningerne til disse er et produkt af sociale interaktioner og relationer. Vi er på denne måde interesserede i den mening, der skabes i grupperne. Endvidere er vi kun interesseret i interaktionerne i de tilfælde, hvor de spiller en rolle for den viden der bliver produceret, og er med til at understøtte vurderingerne af kategorierne Politi og Borger. Informanter til fokusgrupperne I dette afsnit vil vi præsentere, hvilke overvejelser vi har gjort os i forbindelse med valg af informanter til fokusgrupperne. Først og fremmest fandt vi det vigtigt, at informanterne havde et godt kendskab til Facebook; de skulle bruge det jævnligt og have kendskab til denne medieplatforms muligheder og begrænsninger. Hertil anså vi det for nødvendigt, at informanterne boede inden for Nordsjællands Politikreds, da vi har valgt udelukkende at tage udgangspunkt i dennes facebookside. Dog fandt vi det ikke nødvendigt, at informanterne i forvejen havde kendskab til Nordsjællands Politis facebookside, da vi mener, at deres gode kendskab til Facebook som medie ville bevirke, at de hurtigt ville kunne danne sig et overblik over sidens potentialer, på trods af manglende kendskab til den konkrete side. Desuden kan der være en fordel i, at de fleste informanter ikke er eller har været aktive på Nordsjællands Politis facebookside. De brugere, der rent faktisk kommenterer indholdet på siden, vurderer vi generelt kan have en stærk holdning til politiet, oftest positiv. Eftersom vi med vores undersøgelse ønsker at nå bredere ud end til de mest interesserede i politiets arbejde, finder vi det 9

10 derfor hensigtsmæssigt også at inddrage informanter, der ikke er bekendte med Nordsjællands Politis facebookside. Med inspiration fra en undersøgelse omhandlende borgernes krav og forventninger til politiet (Kyvsgaard, 2004), har vi opstillet en række yderligere kriterier til informanterne. Rapporten konkluderer overordnet, at de forskellige befolkningsgrupper (baseret på køn, alder, social status, uddannelse, civilstand samt lokalområdets urbaniseringsgrad) generelt prioriterer politiets forskellige hovedopgaver nogenlunde ens. Forskellen mellem grupperne ligger i det almene niveau for vægtningen af politiets arbejde: Der er tale om en tilnærmelsesvis hierarkisk orden, således at politiets opgaver tillægges mindre vægt, jo bedre uddannet man er. (Kyvsgaard, 2004: 18). Endvidere fremgår det af undersøgelsen, at de kvindelige respondenter tillægger politiets arbejde lidt mere værdi end de mandlige respondenter (Kyvsgaard, 2004: 17-25). På baggrund af dette har vi efterstræbt at finde et bredt spektrum af informanter med forskellig baggrund, idet vi dog har lagt primær vægt på variation i alder, socioøkonomiske forhold og køn. Vi vurderer at dette vil give os en bred indsigt i betydningsdannelserne om emnet. Vi har forsøgt at sammensætte grupperne således, at der kan foregå en konstruktiv diskussion om emnet, og derfor må grupperne ikke være alt for homo- eller heterogene (Halkier, 2009: 27-28). Selvom vi ønsker variation i informanternes alder, køn samt socioøkonomiske baggrund har vi holdt os dette for øje. Vi har vurderet, at to fokusgrupper kan producere brugbar viden om emnet, og at dette kan danne et tilstrækkeligt grundlag for analysen. Endvidere giver to grupper mulighed for at sammenligne det empiriske materiale. På baggrund af Halkiers overvejelser (2009: 33-34) fandt vi, at fire til seks deltagere i hver gruppe er et passende antal. Ved rekrutteringen har vi fundet det væsentligt, at gøre det klart for informanterne, at vi ikke har noget officielt tilhørsforhold til politiet. I kraft af politiets institutionelle funktion fandt vi det vigtigt at understrege, at der på ingen måde kunne opstå implikationer for informanterne. Vi lagde vægt på, at det var et frit forum for udtalelser. Derudover har vi også gjort det klart for informanterne, at vi ikke søgte bestemte svar, men blot var interesserede i at høre deres erfaringer, oplevelser og vurderinger af emnet. Beskrivelse af fokusgrupperne Den første gruppe fandt vi frem til gennem vores netværk, og den bestod af fem informanter i alderen 39 til 50 år, heraf tre mænd og to kvinder, med generel stærk socioøkonomisk baggrund. 10

11 Den anden fokusgruppe har vi ikke selv samlet. En bekendt, som arbejder i Nordsjælland, tilbød at samle en gruppe til os, hvilket vi sagde ja til. Dette resulterede i en fokusgruppe med seks informanter, heraf fire mænd og to kvinder i alderen 27 til 63 år, med generelt svagere socioøkonomisk baggrund. Strukturering af fokusgrupperne Fokusgruppeinterviewene blev struktureret ud fra Halkiers beskrivelse af den blandede tragtmodel. Vi har således kombineret fordele fra det stramt strukturerede og det helt åbne interview (Halkier, 2009: 40). Idet vi ikke ville risikere at begrænse informanternes produktion af viden, har vi formuleret åbne spørgsmål. Da vi dog havde en ambition om at producere viden, der specifikt vedrører vores forskningsinteresser, fandt vi det fordelagtigt også at benytte en strammere styring, således at vi sikrede os, at disse emner blev berørt i interviewene (ibid.). Interviewguide Vi har udformet en interviewguide ud fra ovenstående metodiske overvejelser samt vores teoretiske forståelser, således at vi med fokusgrupperne opnår et brugbart empirisk materiale i henhold til projektets forskningsinteresser. Vi har valgt at inddele interviewguiden i tre emner; Facebook, Politi og Politiet på Facebook. Under hvert emne har vi struktureret spørgsmålene som en tragt, som beskrevet ovenfor. Hvert emne startede derfor med brede åbne spørgsmål, hvorefter vi spurgte mere specifikt ind til vores forskningsinteresse. En uddybende introduktion til interviewguiden, samt selve interviewguiden, findes i Bilag 1. Vi har desuden valgt at inkorporere nogle øvelser i fokusgruppeinterviewene, som vil blive beskrevet nedenfor. Øvelser Da det kan være abstrakt at forholde sig til et emne som Politi, fandt vi det brugbart at inkorporere en billedøvelse i fokusgrupperne. En billedøvelse kan være en fordelagtig måde at få informanterne til i højere grad at reflektere over de værdier, der tilknyttes et bestemt emne. I arbejdet med at argumentere for deres valg af billeder over for de andre i gruppen, kan en billedøvelse facilitere refleksioner og overvejelser, der ikke nødvendigvis ville komme frem i en sædvanlig diskussion om det givne emne (Pedersen, 2004: 44). Hermed fik informanterne mulighed for at relatere de meninger og betydninger, de havde om emnet, til noget mere konkret og håndfast. Billederne var nøje udvalgt, med en blanding af konkrete og mere abstrakte motiver, for ikke at begrænse informanternes fantasi. Vi var således opmærksomme på, at informanterne muligvis ville have tendens til at vælge de mindre abstrakte billeder, da disse kan være nemmere at forbinde med 11

12 politiet, hvorimod billeder der er mere abstrakte kan kræve en mere kreativ tænkning, hvis de skal forbindes med politiet. Informanterne blev bedt om at vælge tre billeder med motiver, som de forbinder med politiet, hvorefter de skulle forklare deres billeder til resten af gruppen. Efterfulgt af billedøvelsen satte vi grupperne til at lave en ordøvelse. Med inspiration fra Kyvsgaards undersøgelse (2004), skrev vi kort med 11 hovedopgaver, som politiet skal varetage. Vi har valgt de fem hovedopgaver, som bliver spurgt ind til i undersøgelsen, men vi har også valgt at inddrage undersøgelsens respondenters egne angivelser af, hvad de synes skulle være politiets vigtigste hovedopgaver. Hovedopgaverne er som følger; Patruljering, Opklaring af forbrydelser, Forebyggende arbejde, Trafiksikkerhed, Udrykning og assistance, Undervisning for børn og unge om kriminalitet og misbrug, Foredragsvirksomhed, fx over for grundejerforeninger eller forretningsdrivende, Bekæmpelse af kriminalitet, Skabe tryghed, Interne forbedringer, Forbedring/vedligehold af forhold til borgerne. Informanterne blev bedt om at forhandle sig frem til, hvilke de synes er de fem vigtigste hovedopgaver som politiet skal varetage og herefter rangere dem fra 1 til 5. Introduktion til facebooksiden Under emnet Politiet på Facebook startede vi med at præsentere informanterne for Nordsjællands Politis facebookside, hvor vi bad dem gøre sig bekendte med siden. Herefter præsenterede vi dem for indlæg, som vi havde udvalgt fra siden, og bad dem ligeledes forklare indholdet af disse indlæg. I perioden 9. september til 6. december har Nordsjællands Politi postet 105 indlæg, hvoraf de fleste (40) omhandler efterlysninger af personer, primært i forbindelse med tyverier eller andre forbrydelser. Derudover er der mange indlæg (29), der omhandler aktioner og information om det arbejde politiet laver, herunder især hvis politiet har anholdt nogen f.eks. ved en borgers hjælp. Hernæst omhandler mange af indlæggene (15) også oplysninger om afsluttede sms-operationer i forbindelse med forskellige sager. Herudover er der er lidt servicemeddelelser (14), link til døgnrapporter (3), link til TV- og radioindslag (2) omhandlende deres brug af Facebook, samt en enkelt velkomsthilsen, som var det første indlæg på siden. Desuden havde borgere d. 20. november mulighed for at stille spørgsmål om indbrud direkte til politiet via Facebook. Vi udvalgte to indlæg ud fra hvor mange likes og kommentarer de havde fået på facebooksiden, samt ud fra i hvor høj grad, der var respons fra brugerne på siden. Dette valgte vi at fokusere på i udvælgelsen, da vi ser at like tilkendegivelser og kommentarer kan indikere, hvordan andre facebookbrugere synes, at politiet bruger Facebook passende og upassende. Det første indlæg vi valgte stammer fra d. 23. oktober og omhandler efterlysning af ejerne af en ipad, altså et indlæg der 12

13 opfordrer til at hjælpe politiet. Andet indlæg fra d. 11. november omhandler en kvik borgers handling, der førte til opklaring af en sag, altså et indlæg der omhandler information om politiets arbejde. Efter afholdelsen af den første fokusgruppe og vurdering af informanternes udtalelser fandt vi det dog meningsfuldt at præsentere den anden fokusgruppe for et ekstra indlæg. Her valgte vi et indlæg fra d. 13. november, hvor politiet efterlyser en person der er mistænkt i forbindelse med en forbrydelse. Grundlaget for denne beslutning var, at vi fandt, at et indlæg som dette udfyldte et andet formål i forhold til de andre, nemlig at mobilisere borgerne i politiets tjeneste, for at få uddybet nogle interessante perspektiver, som vi fik blik for i første fokusgruppe. Moderatorrollen I forbindelse med afholdelsen af fokusgrupperne har vi gjort os overvejelser vedrørende vores rolle som moderator. Grundlæggende for moderatorens rolle er styringen af fokusgruppen, og deri også at bevare balancen mellem den åbne og den strammere strukturering (Halkier, 2009: 28). Vi besluttede, at det ville være fordelagtigt, at der var både en moderator og en med-moderator til stede under fokusgruppeinterviewene. Med-moderatorens rolle var at bevare overblikket over den producerede viden, samt at notere sig eventuelle fordybende spørgsmål og at støtte moderator. Vi fandt det derudover nyttigt, at de resterende gruppemedlemmer var til stede under interviewene som observatører. Selv om der var risiko for, at dette kunne gøre informanterne utilpasse, vurderede vi at vi kunne kompensere for dette ved at skabe et hyggeligt og trygt rum i indretningen. Praktiske overvejelser Vi planlagde interviewene til at have en varighed på maksimum 2 timer inklusive introduktion og pause. Vi valgte at optage fokusgruppeinterviewene på diktafon. Ligeledes har vi valgt at transskribere fokusgruppeinterviewene, da vi er af den overbevisning, at dette danner et solidt og overskueligt fundament for analysen. Vi har bestræbt os på at udskrive al tale og lyde, da vi finder at det er med til at angive stemning og tonefald (Halkier, 2009: 70-71). Transskription af fokusgruppeinterviewene er at finde under Bilag 3 og 4, hvor der også er opstillet regler for transskriptionen (Bilag 2). I transskriptionen af fokusgruppeinterviewene har vi givet udtalelserne linjenumre. Derfor vil der i analysen blive refereret til udtalelser fra fokusgrupperne på følgende måde: eks. (fokusgruppe 1: 56). Vi finder det hertil nødvendigt at påpege, at vi har valgt at give informanterne anonymitet, ved at tildele dem pseudonymer, og ingen vil derfor fremgå ved rigtigt navn. 13

14 Diskussion af metode I dette afsnit vil vi se på, hvordan fremgangmåden har formet det empiriske materiale, samt diskutere, hvordan dette har indflydelse på projektets konklusioner. Begge grupper var nogenlunde homogene internt mht. socioøkonomiske forhold, men grupperne imellem var der stor variation både i forhold til alder og socioøkonomisk baggrund. Grupperne var ofte enige om mange af de emner, de blev præsenteret for, men modstridende holdninger blev også udtrykt, og vi vurderer derfor, at der i begge fokusgrupper blev skabt en god debat, hvor informanterne kunne tale frit. Dog var der i fokusgruppe 2 en informant, der dominerede samtalen, men de andre informanter lod dog ikke til at lade sig påvirke betydeligt af hans stærke holdninger. Endvidere var der både ligheder og forskelle at spore grupperne imellem. De fleste af informanterne var i aldersgruppen 38-50, og kun en enkelt informant i 20 erne. På denne måde er vi således gået lidt på kompromis med de aldersmæssige krav, vi oprindeligt havde opstillet. Selvom der var en stor variation i alderen blandt informanterne, var der i første fokusgruppe en mindre og i anden gruppe en større aldersmæssig spredning. Ligeledes var der i fokusgruppe 2 et par informanter, der var over 50 år. Alle informanterne var brugere af Facebook, mange med stor erfaring. Hertil var der i fokusgrupperne en overvægt af mænd. Vi vurderer dog, at dette ikke har haft en afgørende indflydelse på det empiriske materiale. Informanterne deltog engageret og aktivt i øvelserne. Dog havde fokusgruppe 1 svært ved at acceptere ordøvelsen. I stedet for at forhandle sig frem til de fem vigtigste hovedopgaver brugte de nogle overordnede hovedopgaver til at dække over nogle af de andre. Gruppen fravalgte derved ikke hovedopgaver, men argumenterede for dem alle. Fokusgruppe 2 havde dog sværere ved at acceptere selve konceptet om en fokusgruppe. Fokusgruppen blev afholdt i et forsamlingshus, hvor der også var andre til stede, og samtalen blev derfor flere gange afbrudt af forskellige forstyrrelser, hvilket havde indflydelse på informanternes koncentration. Vi var blevet informeret om denne betingelse inden afholdelse af fokusgruppen, og var derfor forberedte på det. På trods af dette fik vi indsamlet godt og brugbart materiale, men vi må påpege at omstændighederne ikke var helt optimale. Afslutningsvis finder vi det nødvendigt at påpege, at da alle informanterne er facebookbrugere kan dette have bevirket, at informanterne var overvejende positivt stemte over for Nordsjællands Politikreds initiativ til at bruge Facebook som kommunikationsplatform. Dette kan skyldes, at informanterne selv bruger mediet og forstår dets potentialer. Desuden overvejede vi, om der var et problem i, at deltagerne ikke på forhånd kendte til Nordsjællands Politis facebookside. Vi kunne 14

15 have risikeret, at dette bevirkede en manglende interesse og følelse af relevans over for de ting, der foregik derinde. Dette var dog ikke tilfældet, og informanterne var særdeles engagerede og interesserede i emnet og siden. 15

16 Teori For at undersøge, hvordan politiets brug af Facebook har indflydelse på den sociale relation mellem borgere og politi, finder vi det relevant at undersøge kategorien Politi, samt hvordan politiets brug af Facebook har indflydelse på borgernes vurderinger af kategorien Politi og deres egen kategori Borger. Vi vil i dette afsnit indlede med en præsentation af de teorier, der kan hjælpe os nærmere en forståelse for disse sociale kategorier og roller. De teoretiske overvejelser vil danne en ramme for en analyse af det empiriske materiale. Goffmans rollespilsteori Goffmans forståelse af rollespil og interaktion i hverdagen udgør en forståelsesramme, som tilbyder nogle teoretiske begreber til at analysere informanternes udtalelser om politiet på forskellige scener (på Facebook, i pressen, ansigt til ansigt med videre) samt om deres egen kategori Borger. Derfor vil der i det nedenstående være fokus på Goffmans dramaturgiske begrebsapparat om, hvordan individer spiller forskellige roller på forskellige scener foran et publikum, samt hvordan individet ved hjælp af facework forsøger at opretholde en bestemt optræden (performance) i et hold. Nedenstående skildring vil fremlægge Goffmans perspektiver, som han præsenterer i bogen Vore rollespil i hverdagen (1992). Her kommer det til udtryk, hvordan han ser rollespil, selvfremstilling og indtryksmanipulering som grundlæggende træk i samfundet, da det er gennem disse processer, at vi skaber orden i vores samhandling og giver samfundet form (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 104). Da Goffman fokuserer på samhandling mellem mennesker, der er i samme fysiske sfære, har vi valgt også at inddrage teksten The Mediatization of Society af Stig Hjarvard, da der i denne bliver præsenteret nogle væsentlige pointer omkring medieret interaktion, som blandt andet bygger på Goffmans forståelse af samhandling. For at udvide vores forståelse af den medierede interaktion, har vi valgt også at inddrage tekster af Sørensen (2012), Miller (2011) og Kavada (2012). Hold Goffman opererer med begreberne hold og scene. Scenen er den scene, hvorpå rollerne bliver spillet, hvorimod et hold defineres som: ( ) en gruppe personer som må stå i nært samarbejde for å oppretholde en bestemt definisjon av situasjonen. (Goffman, 1992: 90). Med dette begreb tydeliggør han, hvordan social interaktion foregår ved flere individers samarbejde om at fremføre en enkel rutine, og derved hvordan de samarbejder og forhandler om at tegne en fælles definition af situationen (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 98). Etablering af denne definition af situationen 16

17 medfører ligeledes skabelse af en social opførsel, som findes relevant og acceptabel for situationen. Vedligeholdelse af denne konsensus om en (stabil) definition af situationen, gør at deltagerne i holdet kan handle passende, altså i overensstemmelse med definitionen (ibid.). Normer er derfor i dette perspektiv socialt producerede, og deltagerne hjælper hinanden til at overholde dem, hvorved de skaber rammerne for det socialt acceptable. Normer er desuden også kontekstafhængige og kan variere fra hold til hold (Hjarvard, 2008: 124). Goffman understreger herved, at individet altid vil optræde forskelligt afhængig af de forskellige hold og sammenhænge, som individet indgår i (Goffman, 1992: 48). Vi forstår således Facebook som en scene, hvor de sociale aktører, her politi og borgere, skaber bestemte normer, og der vil således gælde forskellige normer på og uden for Facebook. Disse normer danner endvidere grænserne for, hvad aktørerne finder socialt acceptabelt på og uden for Facebook. Udtryk og kommunikation Goffman peger på, at individet altid vil forsøge at kontrollere de andre deltageres (i holdet) opfattelse af sin optræden, således at de andre får et bestemt indtryk af individet. Individet påtager sig en bestemt rolle, hvortil der hører bestemte forventninger og forpligtelser (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 92, 97). Dog påpeger Goffman, at der er ubalance mellem individets mulighed og evne til at styre det indtryk, han/hun giver andre deltagere i holdet, og deltagernes mulighed og evne til at undersøge og evaluere indtrykket, der afgives (Hjarvard, 2008: ). Han skelner mellem to forskellige former for kommunikation, nemlig det udtryk individet giver og det udtryk individet afgiver. Individet vil igennem åbenlyse verbale handlinger og symboler forsøge at give et godt udtryk. Men individet afgiver også en masse (nonverbale) udtryk ud over den intenderede kommunikation, altså udtryk, individet afsender ubevidst, f.eks. gennem kropssprog (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 92). Individet er dog kun opmærksom på det udtryk, han/hun giver, og ikke det, han/hun afgiver. Publikum er derimod vidne til begge (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 94). Facebook som scene ændrer dog dette, da der på denne scene er begrænset mulighed for at publikum kan opfange de udtryk der bliver afgivet, da interaktionen er medieret, og derved ikke foregår i samme fysiske sfære. Hjarvard påpeger i denne forbindelse, at individet i den medierede interaktion har større mulighed for at kontrollere de udtryk der gives (2008: ). Vi ser derfor, at politiet har mulighed for i høj grad at styre det udtryk, de giver på Facebook. Dette ændrer den sociale interaktion mellem aktørerne, her mellem politi og borgere. 17

18 Frontstage/backstage Goffman skelner i sin dramaturgiske analysetilgang mellem frontstage og backstage. Frontstage er der, hvor individerne spiller deres roller foran publikum. Her er der fokus på individets optræden, og publikums tilstedeværelse gør, at individet forsøger at agere i overensstemmelse med de gældende normer, da individet ønsker at give et bestemt indtryk af sig selv. Derfor vil individet fremhæve og understrege visse aktiviteter og aspekter i selvfremstillingen, mens andre vil nedtones og underspilles. De aktiviteter, der nedtones og undertrykkes, må dog komme til udtryk i andre sammenhænge, og dette gøres backstage, hvor publikum ikke har adgang. Derved kan det ønskede selvbillede opretholdes. Her behøver individet nemlig ikke at tænke på det selvbillede, der fremføres, og her kan de optrædende lade masken falde (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 100). Analytisk tillader vores tilgang os dog kun at få blik for den rolle informanterne spiller frontstage, da vi agerer publikum i den sociale interaktion. Roller I forlængelse af ovenstående må det pointeres, at Goffman er af den opfattelse, at vi alle hele tiden spiller roller. Enten påtager individet sig en rolle eller også tildeles individet en rolle, og hermed ser Goffman også roller som både mulighedsskabende og begrænsende (Jakobsen og Kristiansen, 2002: ). Endvidere fastslår Goffman, at måden vi kender hinanden og os selv på er igennem disse roller (Goffman, 1992: 11). Hertil skelner han mellem fire former for forhold, individer kan have til deres rolle. Goffman beskriver blandt andet rolleomfavnelse som: ( ) de roller, vi helt lader os opsluge af, og som vi frivilligt finder interessante og frivilligt påtager os. ( Jakobsen og Kristiansen, 2002: 114). Face og facework Goffman tillægger ansigtet væsentlig betydning og hævder, at individer præsenterer et ansigt (face) gennem den sociale samhandling. Det gælder om ikke at vise upassende ansigt (Jakobsen og Kristiansen, 2002: ). Handlinger, der ikke er i overensstemmelse med de gældende normer der er i et hold, kan nemlig medføre tab af ansigt, f.eks. ved latterliggørelse. Individet vil derfor altid undgå åbenlyse brud med disse normer for at undgå forlegenhed. Derfor engagerer deltagerne i holdet sig i ansigtsarbejde (facework), så de undgår at tabe ansigt eller vise upassende ansigt (Hjarvard, 2008: 124). Goffman bruger begrebet facework om den måde, hvorpå individer arbejder med at opretholde eget og andres face. En måde at undgå at tabe ansigt på, er ved at undgå trusler mod ansigtet, altså undgå eller søge vej ud af situationer, hvor der kan opstå trusler mod ansigtet 18

19 (Jakobsen og Kristiansen, 2002: ). Vi vil i analysen forsøge at få blik for, om informanterne engagerer sig i facework. Goffman giver os et grundlæggende blik for, hvilke rammer der skabes for den sociale samhandling mellem mennesker. Vigtigste essens af ovenstående beskrivelse af Goffmans teoretiske forståelsesramme er, hvordan deltagerne i en interaktion søger at opretholde definitionen af situationen. Ligeledes er det interessant, hvordan individer med deres optræden er optaget af at opretholde og fastholde et bestemt udtryk, da dette kommer tydeligt frem i informanternes fortælling om den gode borger. Medieret interaktion Som Hjarvard forklarer i sin artikel The Mediatization of Society, så er det moderne samfund gennemsyret af medierne, og medierne kan derfor ikke længere ses som adskillige fra kulturen og de sociale institutioner (Hjarvard, 2008: 105). Medieret interaktion gør det muligt for et individ at optræde på flere sociale scener samtidigt, fordi det er muligt at interagere med flere på samme tid, i parallelle situationer (Hjarvard, 2008: 123). Medieret interaktion giver ligeledes individet mere kontrol over udvekslingen af information, og normerne for acceptabel opførsel ændrer sig derfor. Hjarvard skriver: Mediated interaction is neither more nor less real than non-mediated interaction, but the circumstance that mediated interaction takes place between individuals who do not share the same physical space changes the relations between the participants. (Hjarvard, 2008: 122). Hjarvard hævder altså, at medieret interaktion ændrer relationen mellem deltagerne. Dette har særlig interesse for vores projekt, da vi netop ønsker at undersøge, hvorledes Facebook som medie er med til at ændre relationen mellem de sociale kategorier Politi og Borger. Facebook som ramme for interaktionen I forlængelse af vores forståelse for, at den interaktion, der foregår i en medieret kontekst, vil se anderledes ud, end hvis den foregik i en umedieret kontekst, ser vi også, at Facebook som specifikt medie danner nogle specifikke rammer for den interaktion, der foregår her. Miller (2011) forklarer, at der er en stor forskel på et samfund i den fysiske verden og i et online netværk, eftersom onlinebrugeren selv vælger, hvilke samfund han/hun vil deltage i. Dette kan være svært i den fysiske verden, eftersom man tit er en del af et samfund ufrivilligt, baseret på for eksempel fødselsdato eller geografi. Man har nemmere ved at komme i kontakt med et valgt forum eller fællesskab, når man vælger at bevæge sig via digitale netværksmedier (Miller, 2011: ). 19

20 I vores tilfælde betyder dette, at det at like politiet på Facebook og evt. også aktivt interagere på siden er at indgå i et tilvalgt fællesskab med politiet som omdrejningspunkt. Dermed adskiller det sig fra verden uden for Facebook, hvor vi alle automatisk er med i et samfundsfællesskab, som politiet er en væsentlig aktør i, der ikke bare kan fravælges. Vi forstår endvidere, i henhold til Goffman, at der opstår nogle normer for de sociale interaktioner, der kan foregå i den kommunikative kontekst dannet af Facebook. Sørensen (2012) viser blandt andet, at selv om Facebook som medie ikke opstiller nogen meningsgrænse for indholdet, ud over de klare tekniske begrænsninger, skaber brugerne af mediet alligevel nogle sociale regler for, hvad der ses som muligt og ikke muligt i brugen af mediet, og skaber derved meningsgrænser for brugen. Sørensen ser derved, at der fremkommer en række socialt vedtagne regler og konventioner, som brugerne af Facebook agerer efter. Det fremgår således af hendes forskning, at brugere for eksempel fravælger sider, hvor der ingen aktivitet er, eller hvor aktiviteten dømmes som upassende, og at de undgår interaktion med de brugere, hvis måde at interagere på mediet fremstår upassende. Sørensen konkluderer således, at der igennem brugen af Facebook produceres en bestemt etik, hvorefter brugerne handler (Sørensen, 2012: 139). Vores ambition bliver således at forstå, hvilke meningsgrænser informanterne skaber for politiets brug af Facebook, men også for deres egen interaktion med politiet på Facebook. Kavada påpeger, at Facebook som socialt medie potentielt gør det nemmere for brugerne at blive mobiliserede, idet mediet gør det nemmere for brugerne at deltage (Kavada, 2012: 31). Selv om der er langt fra en tilkendegivelse af støtte, ved for eksempel at like politiets facebookside, til konkret handling, for eksempel ved at tippe politiet, er der ikke desto mindre nogle træk ved mediet, der gør det nemmere for politiet at mobilisere borgerne. Idet mediet giver politiet nem adgang til brugerne, bliver brugerne hyppigere mål for deres mobiliseringsindsats, ved til stadighed at møde information fra politiet, der opfordrer til handling. Sociale kategorier For at kunne belyse en udvikling i relationen mellem kategorien Politi og kategorien Borger, må vi skabe en forståelse af, hvad en social kategori dækker over. Til dette har vi fundet det relevant at inddrage teori om kategori som performance, som bygger på Goffmans grundforståelse af, hvordan aktører performer ud fra socialt konstruerede forestillinger om adfærd. I det følgende præsenteres de vigtigste hovedpointer i forhold til vores problemstilling fra artiklerne Doing Gender (West & Zimmerman, 1987) og Doing Difference (West & Fenstermaker, 1995). 20

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Vejle Digitale Skoler på Facebook

Vejle Digitale Skoler på Facebook Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Vordingborg Kommunes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg 1 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. 18-04- 2010 Vordingborg Kommunes

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere