Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metodiske overvejelser... 7 Teoretisk afsæt... 7 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metodiske overvejelser... 7 Teoretisk afsæt... 7 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed..."

Transkript

1 Indhold Problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Metodiske overvejelser... 7 Teoretisk afsæt... 7 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed... 8 Afgrænsning... 8 Fokusgrupper som metode... 9 Informanter til fokusgrupperne... 9 Beskrivelse af fokusgrupperne Strukturering af fokusgrupperne Interviewguide Øvelser Introduktion til facebooksiden Moderatorrollen Praktiske overvejelser Diskussion af metode Teori Goffmans rollespilsteori Hold Udtryk og kommunikation Frontstage/backstage Roller Face og facework Medieret interaktion Facebook som ramme for interaktionen Sociale kategorier Accountability Den kontekstuelle kategori Operationalisering af teori Analyse Tillid Det gode politi Retskaffen borger

2 De kritiske journalister Synlighed Nærhed Delkonklusion Interaktionsrummet mellem Politi og Borger Information og relevans Bagatelgrænse Afslutning af sager Redskab til branding Redskab til kerneopgaver Dialog Delkonklusion interaktionsrummet Mobilisering af borgere Delkonklusion Diskussion Interaktion på Facebook Mobilisering af borgere Tillid Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

3 Problemfelt Facebook har spredt sig ud over hele verden og er med sine over 1 milliard brugere større end alle andre sociale netværksmedier (Børsen, 2012). Facebook blev skabt til social interaktion mellem privatpersoner, men Facebook bliver i stigende grad også brugt som kommunikationsplatform af virksomheder, organisationer, ngo er og myndigheder. I efteråret 2012 lancerede Nordsjællands Politi således som den første politikreds i Danmark en facebookside. Dette kommunikationstiltag giver mulighed for, at nordsjællandske brugere af Facebook nu kan like, kommentere og interagere med deres lokale politi via dette sociale medie. Borgerne får herved mulighed for at få informationer og følge med i politiets arbejde på lige fod med opdateringer fra venner og bekendtes liv. Facebook giver således politiet en mulighed for at nå ud til borgerne, der hvor borgerne er. Og borgerne er på de sociale medier. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 54 % af befolkningen i 2010 havde en profil på mindst ét digitalt netværksmedie, heraf hele 51 % på Facebook (Danmarks Statistik, 2010: 26). Politiet har derfor nu en mulighed for at agere i et fællesskab, hvor mange borgere allerede kommunikerer. Flemming Drejer, chefpolitiinspektør i Nordsjællands Politi, fortæller om oprettelsen af facebooksiden: Det er en ny vej til hele tiden at skabe kontakt med borgerne. Vi kan gøre rigtig meget som politi, men vi kan gøre meget mere, hvis vi får informationerne fra borgerne. Facebooksiden er en forlængelse af vores sms-tjeneste Tryk Politi, hvor vi kan kommunikere direkte med borgerne. (dr.dk, 2012). Her giver han udtryk for, at politiet vil bruge facebooksiden til at indgå i en mere direkte kommunikation med borgerne. Endvidere påpeger han, hvordan det bliver nemmere for politiet at mobilisere borgerne i deres tjeneste via Facebook. Hvis vi sætter denne ambition ind i den kommunikative ramme dannet af Facebook, ser vi, at mediets evne til at facilitere en hurtig overførsel af information mellem brugere, og til at skabe et forum for nem interaktion, muligvis kan udnyttes til at opfylde disse ambitioner. Vi finder imidlertid ikke, at den blotte tilstedeværelse på Facebook medfører, at politiet automatisk når dette mål. Men når Facebook bruges som kommunikationsmiddel foregår det på bestemte betingelser, og den kontekst, som Facebook udgør, har en indflydelse på sprog, tone og tematik, såvel som på forholdet mellem afsender og modtager. Der foreligger efterhånden en del forskning omkring organisationers brug af forskellige sociale 3

4 medier (se f.eks. Kavada, 2012), men vi finder dog, at politiet har en speciel karakter, da det er en myndighed der har en magtfuld position i samfundet. Det skal imidlertid påpeges, at vi ikke interesserer os for, hvordan politiet kan udnytte Facebook som kommunikationskanal, men derimod interesserer vi os for, hvordan Facebook som medie potentielt kan være med til at forandre relationen mellem politi og borgere. Facebook er netop en kommunikationsplatform, der lægger op til bottom-up-kommunikation, hvor de magtstærke ikke har monopol på at blive hørt (Kavada, 2012). Vi forstår, at Facebook som kommunikationsplatform udgør en ny og anderledes ramme for interaktion mellem politi og borgere, i en tid hvor borgernes forventninger til myndigheder kan siges at være under forandring; fra bestemmende myndigheder til i højere grad at have karakter af serviceorganer (Ahrenkiel, 2012: 28-29). Et godt eksempel på denne forandrede interaktion mellem borgerne og staten er SKATs Twitter-profil, Skattefar, 1 hvor mange borgere henvender sig dagligt. At politiet forsøger at være proaktive og skabe positive relationer med borgerne gennem Facebook at blive anset som et serviceorgan frem for dem, der uddeler bøder og udøver magt kan være med til at skabe nogle forandrede forståelser af, hvordan relationen mellem myndighed og borgere kan være. For at begribe disse potentielle forandringer vil vi arbejde med en forståelse af politi og borgere som sociale kategorier. Projektets hovedfokus vil være borgernes situerede vurderinger af kategorien Politi, samt hvorledes politiets brug af Facebook som kommunikationsplatform kan forandre evalueringskriterierne til denne kategori. I forlængelse heraf ligger projektets interesse således i denne nye ramme for interaktion, eller mere præcist i den potentielt forandrede interaktions betydning for relationen mellem politi og borgere. Ligeledes finder vi det interessant, hvordan der i borgernes vurdering af kategorien Politi også opstår en vurdering af deres egen kategori Borger, idet vi forstår, at disse kategorier bliver skabt i interaktionerne mellem dem. Ud fra ovenstående er det vores antagelse, at når politiet kommunikerer i konteksten skabt af Facebook, vil det forandre den relation, der i kraft af politiets rolle i samfundet eksisterer mellem borgere og politi. Det er denne relation, og den potentielle forandring af denne, vi er interesserede i at undersøge. 1 https://twitter.com/skattefar. 4

5 Problemformulering Vi bliver således ledt frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har det for relationen mellem kategorien Politi og kategorien Borger, at Nordsjællands Politi vælger at kommunikere via Facebook? Eftersom vores interesseområde er en potentiel forandring i borgernes vurdering af politiet, finder vi det nødvendigt at undersøge, hvordan en sådan opfattelse kan såvel reproduceres som transformeres med fokus på, hvordan politiets brug af Facebook kan spille ind i disse processer. Eller sagt på en anden måde: vi antager, at dannelsen af kategorien Politi og kategorien Borger er en løbende proces, hvor interaktionen mellem politi og borgere konstant reproducerer og transformerer forskellige aspekter af kategorierne. Vi er interesserede i, hvad der sker med denne betydningsdannelse, når politiet vælger at inkludere Facebook som et interaktionsrum. Arbejdsspørgsmål: Hvilke vurderinger af kategorien Politi træder frem i det empiriske materiale? Ses der i disse vurderinger en vedligeholdelse af eksisterende repræsentationer af politiet, eller forandrer aspekter af kategorien Politi sig, når politiet kommunikerer via Facebook? Hvilke meningsgrænser definerer informanterne for politiets brug af Facebook, og hvordan er disse meningsgrænser med til at skabe rammerne for den interaktion, som informanterne finder mulig mellem borgere og politi på Facebook? Hvordan kommer informanternes egen kategori Borger til udtryk i deres vurderinger af kategorien Politi? I vores arbejde med at besvare ovenstående problemformulering, præsenterer vi i følgende afsnit projektets metodiske tilgang. Dernæst introduceres det teoretiske udgangspunkt og de teoretiske begreber, der vil danne rammen for analysen af empirien. Videre herfra følger analysen af det empiriske materiale, der derefter diskuteres. Til sidst præsenteres projektets konklusioner samt nogle refleksioner over perspektiverne af disse. 5

6 6

7 Metodiske overvejelser I følgende afsnit vil vi præsentere vores metodiske fremgangsmåde, der består af kvalitative fokusgruppeinterview, samt metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Teoretisk afsæt Projektets teoretiske afsæt, som udgør rammen for analysen, bygger på teksterne Doing Gender (West & Zimmerman, 1987) og Doing Difference (West & Fenstermaker, 1995), da vi betragter disse tekster som relevante for vores forståelse af, hvorledes sociale kategorier kan begribes som en performance. Ligeledes har vi valgt at benytte os af Erving Goffman og hans forståelse af rollespil og interaktion med udgangspunkt i hans bog Vore Rollespil i Hverdagen (1992). Vi finder Goffman relevant, da teksterne Doing Gender og Doing Difference i høj grad trækker på Goffmans dramaturgiske begrebsapparat. Vi har valgt at inddrage Anne Scott Sørensens (2012) forskning om, hvordan der i brugen af Facebook socialt skabes nogle meningsgrænser for interaktionerne. Endvidere er vi inspireret af tekster af Hjarvard, Miller og Kavada. Disse vil danne baggrund for vores forståelse af medieret interaktion, særligt med henblik på Facebook. Projektets teoretiske fundament bygger således på en forståelse af, at der ikke er nogle faste strukturer og gør derfor op med ideen om objektive og universelle sandheder. Betydninger og meninger er ikke faste, men derimod er det definitionsmagten, der bliver afgørende for, hvad der opfattes og accepteres som sand viden (Stormhøj, 2006: 15-19). Dette påvirker individets erkendelsesmuligheder, da disse forskellige perspektiver og diskurser forankres i individet, hvorved individet erkender verden ud fra disse. Denne anskuelse af verden gør endvidere op med forestilling om, at der i individet er en indre essens (Stormhøj, 2006: 74-75). Individet er derfor ikke nogle bestemte sociale kategorier, men performer sociale kategorier situeret. Samtidig er vi på baggrund af vores teoretiske fundament af den forståelse, at individer vurderer andre og egne kategorier ud fra de forankrede erkendelser og forventninger til kategorierne. Denne poststrukturalistiske ontologi vil derfor gennemsyre projektet, da vi finder den brugbar i analysen af, hvordan informanterne vurderer den performance der knytter sig til den sociale kategori Politi og til deres egen kategori Borger. En teoretisk gennemgang med præsentation af de vigtigste pointer og begreber, vil forekomme senere i rapporten. 7

8 Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed Følgende afsnit vil eksplicitere, hvordan vi i projektet forholder os til begreberne validitet, reliabilitet samt generaliserbarhed, samt hvordan vi har søgt at opnå dette i udarbejdelsen af projektet. Vi vil sikre projektets forskningsmæssige validitet ved løbende at redegøre for sammenhængen mellem teori, metode samt den analytiske fremgangsmåde, altså om det teoretiske fundament og de anvendte metoder giver mening i henhold til projektets interesser (Halkier, 2009: ). Reliabilitet skal her forstås som projektets gennemsigtighed, og opnås ved klart at fremlægge, hvordan vi producerer og bearbejder data gennem hele forskningsprocessen. Vi vil derfor redegøre for metodiske overvejelser og analytiske valg undervejs, da dette understøtter projektets overordnede validitet (Halkier, 2009: 109). I forhold til projektets generaliserbarhed er det vigtigt at holde sig for øje, at når man arbejder med kvalitative metoder som fokusgrupper, er der nogle klare begrænsninger for, hvad det er muligt at udtale sig om, i og med at det empiriske materiale er produceret på baggrund af få menneskers udtalelser. Fokusgruppedata må derfor forstås ud fra den kontekst, den er skabt i (Halkier, 2009: 111). Målet med foreliggende projekt har ikke været at kunne dokumentere en generel tendens, men at opnå en forståelse for informanternes betydningsdannelser angående kategorien Politi. Afgrænsning Først og fremmest har vi i dette projekt valgt udelukkende at beskæftige os med ét medie, Facebook, selvom politiet også benytter andre mediekanaler, som for eksempel en sms-ordning TRYK POLITI (hjælppolitiet.dk). Vi har dog valgt at fokusere på politiets brug af Facebook, da det er det sociale medie, der har flest brugere i den danske befolkning (Danmarks Statistik, 2010: 26). Facebook er desuden et medie, der teknisk tilbyder store muligheder for let og hurtig interaktion mellem brugerne. Vi er opmærksomme på, at Rigspolitiet har en facebookside, men vi har valgt kun at forholde os til en enkelt politikreds facebookside, da vi vurderer at informanterne vil have nemmere ved at forholde sig til politiet i en lokal kontekst, der forhåbentlig forekommer mindre abstrakt end en national kontekst. Vi har valgt Nordsjællands Politikreds, da det i skrivende stund er den første og eneste lokale politikreds på Facebook. Politiet poster jævnligt indlæg, og der er brugere der liker og kommenterer på indlæg på siden. Der er dermed tilstrækkeligt materiale på siden, der kan være med 8

9 til at danne empirisk grundlag for undersøgelsen. På nuværende tidspunkt har siden fået knap likes (5. januar 2013). Fokusgrupper som metode Vi har valgt at benytte fokusgrupper til at indsamle empirisk materiale, da vi finder, at denne metode er meningsfuld i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Fokusgrupper egner sig godt til at give en bred og generel belysning af et emne, hvilket stemmer godt overens med vores ønske om at få en bred indsigt i borgernes betydningsdannelser angående politiets brug af Facebook. Grundlæggende ved fokusgrupper er, at produktionen af viden afhænger af den sociale interaktion mellem deltagerne (Halkier, 2009: 27). Deltagernes sammenligninger af hinandens erfaringer og forståelser i gruppeprocesserne, kan producere viden om kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser (Halkier, 2009: 10). Projektets teoretiske fundament, der tager udgangspunkt i en poststrukturalistisk ontologi, bygger netop på en præmis om, at kategorier og forventningerne til disse er et produkt af sociale interaktioner og relationer. Vi er på denne måde interesserede i den mening, der skabes i grupperne. Endvidere er vi kun interesseret i interaktionerne i de tilfælde, hvor de spiller en rolle for den viden der bliver produceret, og er med til at understøtte vurderingerne af kategorierne Politi og Borger. Informanter til fokusgrupperne I dette afsnit vil vi præsentere, hvilke overvejelser vi har gjort os i forbindelse med valg af informanter til fokusgrupperne. Først og fremmest fandt vi det vigtigt, at informanterne havde et godt kendskab til Facebook; de skulle bruge det jævnligt og have kendskab til denne medieplatforms muligheder og begrænsninger. Hertil anså vi det for nødvendigt, at informanterne boede inden for Nordsjællands Politikreds, da vi har valgt udelukkende at tage udgangspunkt i dennes facebookside. Dog fandt vi det ikke nødvendigt, at informanterne i forvejen havde kendskab til Nordsjællands Politis facebookside, da vi mener, at deres gode kendskab til Facebook som medie ville bevirke, at de hurtigt ville kunne danne sig et overblik over sidens potentialer, på trods af manglende kendskab til den konkrete side. Desuden kan der være en fordel i, at de fleste informanter ikke er eller har været aktive på Nordsjællands Politis facebookside. De brugere, der rent faktisk kommenterer indholdet på siden, vurderer vi generelt kan have en stærk holdning til politiet, oftest positiv. Eftersom vi med vores undersøgelse ønsker at nå bredere ud end til de mest interesserede i politiets arbejde, finder vi det 9

10 derfor hensigtsmæssigt også at inddrage informanter, der ikke er bekendte med Nordsjællands Politis facebookside. Med inspiration fra en undersøgelse omhandlende borgernes krav og forventninger til politiet (Kyvsgaard, 2004), har vi opstillet en række yderligere kriterier til informanterne. Rapporten konkluderer overordnet, at de forskellige befolkningsgrupper (baseret på køn, alder, social status, uddannelse, civilstand samt lokalområdets urbaniseringsgrad) generelt prioriterer politiets forskellige hovedopgaver nogenlunde ens. Forskellen mellem grupperne ligger i det almene niveau for vægtningen af politiets arbejde: Der er tale om en tilnærmelsesvis hierarkisk orden, således at politiets opgaver tillægges mindre vægt, jo bedre uddannet man er. (Kyvsgaard, 2004: 18). Endvidere fremgår det af undersøgelsen, at de kvindelige respondenter tillægger politiets arbejde lidt mere værdi end de mandlige respondenter (Kyvsgaard, 2004: 17-25). På baggrund af dette har vi efterstræbt at finde et bredt spektrum af informanter med forskellig baggrund, idet vi dog har lagt primær vægt på variation i alder, socioøkonomiske forhold og køn. Vi vurderer at dette vil give os en bred indsigt i betydningsdannelserne om emnet. Vi har forsøgt at sammensætte grupperne således, at der kan foregå en konstruktiv diskussion om emnet, og derfor må grupperne ikke være alt for homo- eller heterogene (Halkier, 2009: 27-28). Selvom vi ønsker variation i informanternes alder, køn samt socioøkonomiske baggrund har vi holdt os dette for øje. Vi har vurderet, at to fokusgrupper kan producere brugbar viden om emnet, og at dette kan danne et tilstrækkeligt grundlag for analysen. Endvidere giver to grupper mulighed for at sammenligne det empiriske materiale. På baggrund af Halkiers overvejelser (2009: 33-34) fandt vi, at fire til seks deltagere i hver gruppe er et passende antal. Ved rekrutteringen har vi fundet det væsentligt, at gøre det klart for informanterne, at vi ikke har noget officielt tilhørsforhold til politiet. I kraft af politiets institutionelle funktion fandt vi det vigtigt at understrege, at der på ingen måde kunne opstå implikationer for informanterne. Vi lagde vægt på, at det var et frit forum for udtalelser. Derudover har vi også gjort det klart for informanterne, at vi ikke søgte bestemte svar, men blot var interesserede i at høre deres erfaringer, oplevelser og vurderinger af emnet. Beskrivelse af fokusgrupperne Den første gruppe fandt vi frem til gennem vores netværk, og den bestod af fem informanter i alderen 39 til 50 år, heraf tre mænd og to kvinder, med generel stærk socioøkonomisk baggrund. 10

11 Den anden fokusgruppe har vi ikke selv samlet. En bekendt, som arbejder i Nordsjælland, tilbød at samle en gruppe til os, hvilket vi sagde ja til. Dette resulterede i en fokusgruppe med seks informanter, heraf fire mænd og to kvinder i alderen 27 til 63 år, med generelt svagere socioøkonomisk baggrund. Strukturering af fokusgrupperne Fokusgruppeinterviewene blev struktureret ud fra Halkiers beskrivelse af den blandede tragtmodel. Vi har således kombineret fordele fra det stramt strukturerede og det helt åbne interview (Halkier, 2009: 40). Idet vi ikke ville risikere at begrænse informanternes produktion af viden, har vi formuleret åbne spørgsmål. Da vi dog havde en ambition om at producere viden, der specifikt vedrører vores forskningsinteresser, fandt vi det fordelagtigt også at benytte en strammere styring, således at vi sikrede os, at disse emner blev berørt i interviewene (ibid.). Interviewguide Vi har udformet en interviewguide ud fra ovenstående metodiske overvejelser samt vores teoretiske forståelser, således at vi med fokusgrupperne opnår et brugbart empirisk materiale i henhold til projektets forskningsinteresser. Vi har valgt at inddele interviewguiden i tre emner; Facebook, Politi og Politiet på Facebook. Under hvert emne har vi struktureret spørgsmålene som en tragt, som beskrevet ovenfor. Hvert emne startede derfor med brede åbne spørgsmål, hvorefter vi spurgte mere specifikt ind til vores forskningsinteresse. En uddybende introduktion til interviewguiden, samt selve interviewguiden, findes i Bilag 1. Vi har desuden valgt at inkorporere nogle øvelser i fokusgruppeinterviewene, som vil blive beskrevet nedenfor. Øvelser Da det kan være abstrakt at forholde sig til et emne som Politi, fandt vi det brugbart at inkorporere en billedøvelse i fokusgrupperne. En billedøvelse kan være en fordelagtig måde at få informanterne til i højere grad at reflektere over de værdier, der tilknyttes et bestemt emne. I arbejdet med at argumentere for deres valg af billeder over for de andre i gruppen, kan en billedøvelse facilitere refleksioner og overvejelser, der ikke nødvendigvis ville komme frem i en sædvanlig diskussion om det givne emne (Pedersen, 2004: 44). Hermed fik informanterne mulighed for at relatere de meninger og betydninger, de havde om emnet, til noget mere konkret og håndfast. Billederne var nøje udvalgt, med en blanding af konkrete og mere abstrakte motiver, for ikke at begrænse informanternes fantasi. Vi var således opmærksomme på, at informanterne muligvis ville have tendens til at vælge de mindre abstrakte billeder, da disse kan være nemmere at forbinde med 11

12 politiet, hvorimod billeder der er mere abstrakte kan kræve en mere kreativ tænkning, hvis de skal forbindes med politiet. Informanterne blev bedt om at vælge tre billeder med motiver, som de forbinder med politiet, hvorefter de skulle forklare deres billeder til resten af gruppen. Efterfulgt af billedøvelsen satte vi grupperne til at lave en ordøvelse. Med inspiration fra Kyvsgaards undersøgelse (2004), skrev vi kort med 11 hovedopgaver, som politiet skal varetage. Vi har valgt de fem hovedopgaver, som bliver spurgt ind til i undersøgelsen, men vi har også valgt at inddrage undersøgelsens respondenters egne angivelser af, hvad de synes skulle være politiets vigtigste hovedopgaver. Hovedopgaverne er som følger; Patruljering, Opklaring af forbrydelser, Forebyggende arbejde, Trafiksikkerhed, Udrykning og assistance, Undervisning for børn og unge om kriminalitet og misbrug, Foredragsvirksomhed, fx over for grundejerforeninger eller forretningsdrivende, Bekæmpelse af kriminalitet, Skabe tryghed, Interne forbedringer, Forbedring/vedligehold af forhold til borgerne. Informanterne blev bedt om at forhandle sig frem til, hvilke de synes er de fem vigtigste hovedopgaver som politiet skal varetage og herefter rangere dem fra 1 til 5. Introduktion til facebooksiden Under emnet Politiet på Facebook startede vi med at præsentere informanterne for Nordsjællands Politis facebookside, hvor vi bad dem gøre sig bekendte med siden. Herefter præsenterede vi dem for indlæg, som vi havde udvalgt fra siden, og bad dem ligeledes forklare indholdet af disse indlæg. I perioden 9. september til 6. december har Nordsjællands Politi postet 105 indlæg, hvoraf de fleste (40) omhandler efterlysninger af personer, primært i forbindelse med tyverier eller andre forbrydelser. Derudover er der mange indlæg (29), der omhandler aktioner og information om det arbejde politiet laver, herunder især hvis politiet har anholdt nogen f.eks. ved en borgers hjælp. Hernæst omhandler mange af indlæggene (15) også oplysninger om afsluttede sms-operationer i forbindelse med forskellige sager. Herudover er der er lidt servicemeddelelser (14), link til døgnrapporter (3), link til TV- og radioindslag (2) omhandlende deres brug af Facebook, samt en enkelt velkomsthilsen, som var det første indlæg på siden. Desuden havde borgere d. 20. november mulighed for at stille spørgsmål om indbrud direkte til politiet via Facebook. Vi udvalgte to indlæg ud fra hvor mange likes og kommentarer de havde fået på facebooksiden, samt ud fra i hvor høj grad, der var respons fra brugerne på siden. Dette valgte vi at fokusere på i udvælgelsen, da vi ser at like tilkendegivelser og kommentarer kan indikere, hvordan andre facebookbrugere synes, at politiet bruger Facebook passende og upassende. Det første indlæg vi valgte stammer fra d. 23. oktober og omhandler efterlysning af ejerne af en ipad, altså et indlæg der 12

13 opfordrer til at hjælpe politiet. Andet indlæg fra d. 11. november omhandler en kvik borgers handling, der førte til opklaring af en sag, altså et indlæg der omhandler information om politiets arbejde. Efter afholdelsen af den første fokusgruppe og vurdering af informanternes udtalelser fandt vi det dog meningsfuldt at præsentere den anden fokusgruppe for et ekstra indlæg. Her valgte vi et indlæg fra d. 13. november, hvor politiet efterlyser en person der er mistænkt i forbindelse med en forbrydelse. Grundlaget for denne beslutning var, at vi fandt, at et indlæg som dette udfyldte et andet formål i forhold til de andre, nemlig at mobilisere borgerne i politiets tjeneste, for at få uddybet nogle interessante perspektiver, som vi fik blik for i første fokusgruppe. Moderatorrollen I forbindelse med afholdelsen af fokusgrupperne har vi gjort os overvejelser vedrørende vores rolle som moderator. Grundlæggende for moderatorens rolle er styringen af fokusgruppen, og deri også at bevare balancen mellem den åbne og den strammere strukturering (Halkier, 2009: 28). Vi besluttede, at det ville være fordelagtigt, at der var både en moderator og en med-moderator til stede under fokusgruppeinterviewene. Med-moderatorens rolle var at bevare overblikket over den producerede viden, samt at notere sig eventuelle fordybende spørgsmål og at støtte moderator. Vi fandt det derudover nyttigt, at de resterende gruppemedlemmer var til stede under interviewene som observatører. Selv om der var risiko for, at dette kunne gøre informanterne utilpasse, vurderede vi at vi kunne kompensere for dette ved at skabe et hyggeligt og trygt rum i indretningen. Praktiske overvejelser Vi planlagde interviewene til at have en varighed på maksimum 2 timer inklusive introduktion og pause. Vi valgte at optage fokusgruppeinterviewene på diktafon. Ligeledes har vi valgt at transskribere fokusgruppeinterviewene, da vi er af den overbevisning, at dette danner et solidt og overskueligt fundament for analysen. Vi har bestræbt os på at udskrive al tale og lyde, da vi finder at det er med til at angive stemning og tonefald (Halkier, 2009: 70-71). Transskription af fokusgruppeinterviewene er at finde under Bilag 3 og 4, hvor der også er opstillet regler for transskriptionen (Bilag 2). I transskriptionen af fokusgruppeinterviewene har vi givet udtalelserne linjenumre. Derfor vil der i analysen blive refereret til udtalelser fra fokusgrupperne på følgende måde: eks. (fokusgruppe 1: 56). Vi finder det hertil nødvendigt at påpege, at vi har valgt at give informanterne anonymitet, ved at tildele dem pseudonymer, og ingen vil derfor fremgå ved rigtigt navn. 13

14 Diskussion af metode I dette afsnit vil vi se på, hvordan fremgangmåden har formet det empiriske materiale, samt diskutere, hvordan dette har indflydelse på projektets konklusioner. Begge grupper var nogenlunde homogene internt mht. socioøkonomiske forhold, men grupperne imellem var der stor variation både i forhold til alder og socioøkonomisk baggrund. Grupperne var ofte enige om mange af de emner, de blev præsenteret for, men modstridende holdninger blev også udtrykt, og vi vurderer derfor, at der i begge fokusgrupper blev skabt en god debat, hvor informanterne kunne tale frit. Dog var der i fokusgruppe 2 en informant, der dominerede samtalen, men de andre informanter lod dog ikke til at lade sig påvirke betydeligt af hans stærke holdninger. Endvidere var der både ligheder og forskelle at spore grupperne imellem. De fleste af informanterne var i aldersgruppen 38-50, og kun en enkelt informant i 20 erne. På denne måde er vi således gået lidt på kompromis med de aldersmæssige krav, vi oprindeligt havde opstillet. Selvom der var en stor variation i alderen blandt informanterne, var der i første fokusgruppe en mindre og i anden gruppe en større aldersmæssig spredning. Ligeledes var der i fokusgruppe 2 et par informanter, der var over 50 år. Alle informanterne var brugere af Facebook, mange med stor erfaring. Hertil var der i fokusgrupperne en overvægt af mænd. Vi vurderer dog, at dette ikke har haft en afgørende indflydelse på det empiriske materiale. Informanterne deltog engageret og aktivt i øvelserne. Dog havde fokusgruppe 1 svært ved at acceptere ordøvelsen. I stedet for at forhandle sig frem til de fem vigtigste hovedopgaver brugte de nogle overordnede hovedopgaver til at dække over nogle af de andre. Gruppen fravalgte derved ikke hovedopgaver, men argumenterede for dem alle. Fokusgruppe 2 havde dog sværere ved at acceptere selve konceptet om en fokusgruppe. Fokusgruppen blev afholdt i et forsamlingshus, hvor der også var andre til stede, og samtalen blev derfor flere gange afbrudt af forskellige forstyrrelser, hvilket havde indflydelse på informanternes koncentration. Vi var blevet informeret om denne betingelse inden afholdelse af fokusgruppen, og var derfor forberedte på det. På trods af dette fik vi indsamlet godt og brugbart materiale, men vi må påpege at omstændighederne ikke var helt optimale. Afslutningsvis finder vi det nødvendigt at påpege, at da alle informanterne er facebookbrugere kan dette have bevirket, at informanterne var overvejende positivt stemte over for Nordsjællands Politikreds initiativ til at bruge Facebook som kommunikationsplatform. Dette kan skyldes, at informanterne selv bruger mediet og forstår dets potentialer. Desuden overvejede vi, om der var et problem i, at deltagerne ikke på forhånd kendte til Nordsjællands Politis facebookside. Vi kunne 14

15 have risikeret, at dette bevirkede en manglende interesse og følelse af relevans over for de ting, der foregik derinde. Dette var dog ikke tilfældet, og informanterne var særdeles engagerede og interesserede i emnet og siden. 15

16 Teori For at undersøge, hvordan politiets brug af Facebook har indflydelse på den sociale relation mellem borgere og politi, finder vi det relevant at undersøge kategorien Politi, samt hvordan politiets brug af Facebook har indflydelse på borgernes vurderinger af kategorien Politi og deres egen kategori Borger. Vi vil i dette afsnit indlede med en præsentation af de teorier, der kan hjælpe os nærmere en forståelse for disse sociale kategorier og roller. De teoretiske overvejelser vil danne en ramme for en analyse af det empiriske materiale. Goffmans rollespilsteori Goffmans forståelse af rollespil og interaktion i hverdagen udgør en forståelsesramme, som tilbyder nogle teoretiske begreber til at analysere informanternes udtalelser om politiet på forskellige scener (på Facebook, i pressen, ansigt til ansigt med videre) samt om deres egen kategori Borger. Derfor vil der i det nedenstående være fokus på Goffmans dramaturgiske begrebsapparat om, hvordan individer spiller forskellige roller på forskellige scener foran et publikum, samt hvordan individet ved hjælp af facework forsøger at opretholde en bestemt optræden (performance) i et hold. Nedenstående skildring vil fremlægge Goffmans perspektiver, som han præsenterer i bogen Vore rollespil i hverdagen (1992). Her kommer det til udtryk, hvordan han ser rollespil, selvfremstilling og indtryksmanipulering som grundlæggende træk i samfundet, da det er gennem disse processer, at vi skaber orden i vores samhandling og giver samfundet form (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 104). Da Goffman fokuserer på samhandling mellem mennesker, der er i samme fysiske sfære, har vi valgt også at inddrage teksten The Mediatization of Society af Stig Hjarvard, da der i denne bliver præsenteret nogle væsentlige pointer omkring medieret interaktion, som blandt andet bygger på Goffmans forståelse af samhandling. For at udvide vores forståelse af den medierede interaktion, har vi valgt også at inddrage tekster af Sørensen (2012), Miller (2011) og Kavada (2012). Hold Goffman opererer med begreberne hold og scene. Scenen er den scene, hvorpå rollerne bliver spillet, hvorimod et hold defineres som: ( ) en gruppe personer som må stå i nært samarbejde for å oppretholde en bestemt definisjon av situasjonen. (Goffman, 1992: 90). Med dette begreb tydeliggør han, hvordan social interaktion foregår ved flere individers samarbejde om at fremføre en enkel rutine, og derved hvordan de samarbejder og forhandler om at tegne en fælles definition af situationen (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 98). Etablering af denne definition af situationen 16

17 medfører ligeledes skabelse af en social opførsel, som findes relevant og acceptabel for situationen. Vedligeholdelse af denne konsensus om en (stabil) definition af situationen, gør at deltagerne i holdet kan handle passende, altså i overensstemmelse med definitionen (ibid.). Normer er derfor i dette perspektiv socialt producerede, og deltagerne hjælper hinanden til at overholde dem, hvorved de skaber rammerne for det socialt acceptable. Normer er desuden også kontekstafhængige og kan variere fra hold til hold (Hjarvard, 2008: 124). Goffman understreger herved, at individet altid vil optræde forskelligt afhængig af de forskellige hold og sammenhænge, som individet indgår i (Goffman, 1992: 48). Vi forstår således Facebook som en scene, hvor de sociale aktører, her politi og borgere, skaber bestemte normer, og der vil således gælde forskellige normer på og uden for Facebook. Disse normer danner endvidere grænserne for, hvad aktørerne finder socialt acceptabelt på og uden for Facebook. Udtryk og kommunikation Goffman peger på, at individet altid vil forsøge at kontrollere de andre deltageres (i holdet) opfattelse af sin optræden, således at de andre får et bestemt indtryk af individet. Individet påtager sig en bestemt rolle, hvortil der hører bestemte forventninger og forpligtelser (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 92, 97). Dog påpeger Goffman, at der er ubalance mellem individets mulighed og evne til at styre det indtryk, han/hun giver andre deltagere i holdet, og deltagernes mulighed og evne til at undersøge og evaluere indtrykket, der afgives (Hjarvard, 2008: ). Han skelner mellem to forskellige former for kommunikation, nemlig det udtryk individet giver og det udtryk individet afgiver. Individet vil igennem åbenlyse verbale handlinger og symboler forsøge at give et godt udtryk. Men individet afgiver også en masse (nonverbale) udtryk ud over den intenderede kommunikation, altså udtryk, individet afsender ubevidst, f.eks. gennem kropssprog (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 92). Individet er dog kun opmærksom på det udtryk, han/hun giver, og ikke det, han/hun afgiver. Publikum er derimod vidne til begge (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 94). Facebook som scene ændrer dog dette, da der på denne scene er begrænset mulighed for at publikum kan opfange de udtryk der bliver afgivet, da interaktionen er medieret, og derved ikke foregår i samme fysiske sfære. Hjarvard påpeger i denne forbindelse, at individet i den medierede interaktion har større mulighed for at kontrollere de udtryk der gives (2008: ). Vi ser derfor, at politiet har mulighed for i høj grad at styre det udtryk, de giver på Facebook. Dette ændrer den sociale interaktion mellem aktørerne, her mellem politi og borgere. 17

18 Frontstage/backstage Goffman skelner i sin dramaturgiske analysetilgang mellem frontstage og backstage. Frontstage er der, hvor individerne spiller deres roller foran publikum. Her er der fokus på individets optræden, og publikums tilstedeværelse gør, at individet forsøger at agere i overensstemmelse med de gældende normer, da individet ønsker at give et bestemt indtryk af sig selv. Derfor vil individet fremhæve og understrege visse aktiviteter og aspekter i selvfremstillingen, mens andre vil nedtones og underspilles. De aktiviteter, der nedtones og undertrykkes, må dog komme til udtryk i andre sammenhænge, og dette gøres backstage, hvor publikum ikke har adgang. Derved kan det ønskede selvbillede opretholdes. Her behøver individet nemlig ikke at tænke på det selvbillede, der fremføres, og her kan de optrædende lade masken falde (Jakobsen og Kristiansen, 2002: 100). Analytisk tillader vores tilgang os dog kun at få blik for den rolle informanterne spiller frontstage, da vi agerer publikum i den sociale interaktion. Roller I forlængelse af ovenstående må det pointeres, at Goffman er af den opfattelse, at vi alle hele tiden spiller roller. Enten påtager individet sig en rolle eller også tildeles individet en rolle, og hermed ser Goffman også roller som både mulighedsskabende og begrænsende (Jakobsen og Kristiansen, 2002: ). Endvidere fastslår Goffman, at måden vi kender hinanden og os selv på er igennem disse roller (Goffman, 1992: 11). Hertil skelner han mellem fire former for forhold, individer kan have til deres rolle. Goffman beskriver blandt andet rolleomfavnelse som: ( ) de roller, vi helt lader os opsluge af, og som vi frivilligt finder interessante og frivilligt påtager os. ( Jakobsen og Kristiansen, 2002: 114). Face og facework Goffman tillægger ansigtet væsentlig betydning og hævder, at individer præsenterer et ansigt (face) gennem den sociale samhandling. Det gælder om ikke at vise upassende ansigt (Jakobsen og Kristiansen, 2002: ). Handlinger, der ikke er i overensstemmelse med de gældende normer der er i et hold, kan nemlig medføre tab af ansigt, f.eks. ved latterliggørelse. Individet vil derfor altid undgå åbenlyse brud med disse normer for at undgå forlegenhed. Derfor engagerer deltagerne i holdet sig i ansigtsarbejde (facework), så de undgår at tabe ansigt eller vise upassende ansigt (Hjarvard, 2008: 124). Goffman bruger begrebet facework om den måde, hvorpå individer arbejder med at opretholde eget og andres face. En måde at undgå at tabe ansigt på, er ved at undgå trusler mod ansigtet, altså undgå eller søge vej ud af situationer, hvor der kan opstå trusler mod ansigtet 18

19 (Jakobsen og Kristiansen, 2002: ). Vi vil i analysen forsøge at få blik for, om informanterne engagerer sig i facework. Goffman giver os et grundlæggende blik for, hvilke rammer der skabes for den sociale samhandling mellem mennesker. Vigtigste essens af ovenstående beskrivelse af Goffmans teoretiske forståelsesramme er, hvordan deltagerne i en interaktion søger at opretholde definitionen af situationen. Ligeledes er det interessant, hvordan individer med deres optræden er optaget af at opretholde og fastholde et bestemt udtryk, da dette kommer tydeligt frem i informanternes fortælling om den gode borger. Medieret interaktion Som Hjarvard forklarer i sin artikel The Mediatization of Society, så er det moderne samfund gennemsyret af medierne, og medierne kan derfor ikke længere ses som adskillige fra kulturen og de sociale institutioner (Hjarvard, 2008: 105). Medieret interaktion gør det muligt for et individ at optræde på flere sociale scener samtidigt, fordi det er muligt at interagere med flere på samme tid, i parallelle situationer (Hjarvard, 2008: 123). Medieret interaktion giver ligeledes individet mere kontrol over udvekslingen af information, og normerne for acceptabel opførsel ændrer sig derfor. Hjarvard skriver: Mediated interaction is neither more nor less real than non-mediated interaction, but the circumstance that mediated interaction takes place between individuals who do not share the same physical space changes the relations between the participants. (Hjarvard, 2008: 122). Hjarvard hævder altså, at medieret interaktion ændrer relationen mellem deltagerne. Dette har særlig interesse for vores projekt, da vi netop ønsker at undersøge, hvorledes Facebook som medie er med til at ændre relationen mellem de sociale kategorier Politi og Borger. Facebook som ramme for interaktionen I forlængelse af vores forståelse for, at den interaktion, der foregår i en medieret kontekst, vil se anderledes ud, end hvis den foregik i en umedieret kontekst, ser vi også, at Facebook som specifikt medie danner nogle specifikke rammer for den interaktion, der foregår her. Miller (2011) forklarer, at der er en stor forskel på et samfund i den fysiske verden og i et online netværk, eftersom onlinebrugeren selv vælger, hvilke samfund han/hun vil deltage i. Dette kan være svært i den fysiske verden, eftersom man tit er en del af et samfund ufrivilligt, baseret på for eksempel fødselsdato eller geografi. Man har nemmere ved at komme i kontakt med et valgt forum eller fællesskab, når man vælger at bevæge sig via digitale netværksmedier (Miller, 2011: ). 19

20 I vores tilfælde betyder dette, at det at like politiet på Facebook og evt. også aktivt interagere på siden er at indgå i et tilvalgt fællesskab med politiet som omdrejningspunkt. Dermed adskiller det sig fra verden uden for Facebook, hvor vi alle automatisk er med i et samfundsfællesskab, som politiet er en væsentlig aktør i, der ikke bare kan fravælges. Vi forstår endvidere, i henhold til Goffman, at der opstår nogle normer for de sociale interaktioner, der kan foregå i den kommunikative kontekst dannet af Facebook. Sørensen (2012) viser blandt andet, at selv om Facebook som medie ikke opstiller nogen meningsgrænse for indholdet, ud over de klare tekniske begrænsninger, skaber brugerne af mediet alligevel nogle sociale regler for, hvad der ses som muligt og ikke muligt i brugen af mediet, og skaber derved meningsgrænser for brugen. Sørensen ser derved, at der fremkommer en række socialt vedtagne regler og konventioner, som brugerne af Facebook agerer efter. Det fremgår således af hendes forskning, at brugere for eksempel fravælger sider, hvor der ingen aktivitet er, eller hvor aktiviteten dømmes som upassende, og at de undgår interaktion med de brugere, hvis måde at interagere på mediet fremstår upassende. Sørensen konkluderer således, at der igennem brugen af Facebook produceres en bestemt etik, hvorefter brugerne handler (Sørensen, 2012: 139). Vores ambition bliver således at forstå, hvilke meningsgrænser informanterne skaber for politiets brug af Facebook, men også for deres egen interaktion med politiet på Facebook. Kavada påpeger, at Facebook som socialt medie potentielt gør det nemmere for brugerne at blive mobiliserede, idet mediet gør det nemmere for brugerne at deltage (Kavada, 2012: 31). Selv om der er langt fra en tilkendegivelse af støtte, ved for eksempel at like politiets facebookside, til konkret handling, for eksempel ved at tippe politiet, er der ikke desto mindre nogle træk ved mediet, der gør det nemmere for politiet at mobilisere borgerne. Idet mediet giver politiet nem adgang til brugerne, bliver brugerne hyppigere mål for deres mobiliseringsindsats, ved til stadighed at møde information fra politiet, der opfordrer til handling. Sociale kategorier For at kunne belyse en udvikling i relationen mellem kategorien Politi og kategorien Borger, må vi skabe en forståelse af, hvad en social kategori dækker over. Til dette har vi fundet det relevant at inddrage teori om kategori som performance, som bygger på Goffmans grundforståelse af, hvordan aktører performer ud fra socialt konstruerede forestillinger om adfærd. I det følgende præsenteres de vigtigste hovedpointer i forhold til vores problemstilling fra artiklerne Doing Gender (West & Zimmerman, 1987) og Doing Difference (West & Fenstermaker, 1995). 20

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

UNGES FORETRUKNE BIL 2014

UNGES FORETRUKNE BIL 2014 UNGES FORETRUKNE BIL 2014 2014 OM ANALYSEN Kommende rapport er resultatet af en analyse foretaget af CompanYoung, efteråret 2014. CompanYoung er et full-service mediebureau, der specialiserer sig i viden

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere