Tag lederfrakken på. Værktøj 1. Om hvordan du finder trivsel og glæde i jobbet som leder, og hvordan du finder din egen personlige lederrolle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tag lederfrakken på. Værktøj 1. Om hvordan du finder trivsel og glæde i jobbet som leder, og hvordan du finder din egen personlige lederrolle"

Transkript

1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Værktøj 1 Tag lederfrakken på Om hvordan du finder trivsel og glæde i jobbet som leder, og hvordan du finder din egen personlige lederrolle

2 INDHOLD Lederskabet - tag lederfrakken på 3 Klæd dig på til opgaven 4 Husk din egen trivsel 5 Din personlige lederrolle 6 Grænser og gråzoner 8 Leder for de tidligere kolleger 11 Forholdet til din egen chef 12 At lede dig selv 13 Ro og refleksion 16 Ledelsen og fagligheden 18 Som leder skal man evne og turde at være den største og stærkeste blomst i bedet. Lederens opgave er at sikre, at alle spirer vokser sig store, og at alle blomster folder sig ud, så deres støv kan spredes til andre... Julie Brabcova, billedkunstner Tekst: Arbejds- og organisationspsykolog Lisette Jespersen Illustrationer: Julie Brabcova Tilrettelæggelse: Tune Nyborg / Periskop Grafisk design: Hans-Michael Testmann, MDD Tryk: Chronografisk as ISBN Styregruppen bag dette værktøjshæfte består af repræsentanter for BUPL, DADL, Danske Bioanalytikere, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, FOA - Fag og Arbejde, KL, Socialpædagogerne og 3F. Projektleder: Lise Keller, tlf , Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 2. sal København K September 2007

3 Lederskabet - tag lederfrakken på For at blive en god leder, skal du have mod og styrke til at sætte din vilje igennem og til at gå i spidsen. For at kunne holde balancen mellem mange modsatrettede krav, må du finde din egen personlige lederrolle. Du må tage lederfrakken på! Hvis du skal trives med jobbet som leder, er du nødt til at træde ind i lederrollen. Det udfordrer måske både dig selv og de mennesker, du skal lede. Men der er mange metoder og værktøjer, som kan hjælpe dig til at nå målet. Din egen trivsel er vigtig De fleste ledere er opmærksomme på, om deres medarbejdere trives. De ved, der er en klar sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og trivsel, relationer og engagement. Langt færre ledere er imidlertid lige så opmærksomme på, hvor vigtig deres egen trivsel og arbejdsglæde er, ikke bare for dem selv men for hele arbejdspladsen. Hvordan kan du som leder sikre, at du selv får et godt arbejdsliv? Hvordan får du plads og overskud til også at passe på dig selv og ikke kun på dine medarbejdere? Fire værktøjshæfter Dette hæfte er ét af fire værktøjshæfter, der kan bruges som Hjælp til selvhjælp for ledere i hele social- og sundhedssektoren. Værktøjerne kan ligeledes anvendes af SIO/MED-udvalgene med henblik på at sætte fokus på og rammer for ledernes psykiske arbejdsmiljø. De fire værktøjshæfter er tænkt som et særligt ledelsesredskab, der forbinder traditionelle ledelsesemner med ledernes psykiske arbejdsmiljø. Hæfterne indeholder ideer og opgaver, der kan anvendes, når du vil arbejde med din egen trivsel, og der er også mulighed for fordybelse i emnerne. Projekt Hjælp til selvhjælp for ledere Hæfterne er et led i projektet Hjælp til selvhjælp for ledere i social- og sundhedssektoren. Formålet med projektet, der er gennemført af BAR Social & Sundhed, er at tilbyde enkle ideer og metoder, som kan hjælpe ledere til at få et bedre psykisk arbejdsmiljø. En lang række ledere fra alle dele af social og sundhedssektoren har deltaget i projektet, og de har alle leveret inspiration og ideer til værktøjshæfterne. Lederne har dels deltaget i ledercoaching, hvor de har arbejdet med udfordringer og dilemmaer, dels deltaget i en historiestafet, hvor de har fortalt om deres egne praktiske erfaringer med at udvikle deres psykiske arbejdsmiljø. Læs mere om projektet og de 30 lederes historierpå De fire værktøjshæfter Som led i projektet Hjælp til selvhjælp for ledere har BAR Social & Sundhed udarbejdet fire værktøjshæfter, som kan bruges af ledere i social- og sundhedssektoren i arbejdet med at styrke og udvikle deres eget psykiske arbejdsmiljø. De fire hæfter er: Tag lederfrakken på - om at udøve autoritet og finde sin personlige lederrolle. Ledercoaching - om coaching som metode og om at vælge sin egen coach. Ledere i netværk - om at etablere og udvikle netværk med andre ledere. Lederens egen APV - om at kortlægge og udvikle lederens eget psykiske arbejdsmiljø. Hæfterne kan købes eller hentes som elektroniske dokumenter på Værktøj 1: Lederfrakken 3

4 Klæd dig på til opgaven Som leder skal du både lede dig selv, lede andre og lade dig lede. Det er tre vigtige discipliner, hvor det sjældent er nok at være god til sit oprindelige fag og videreføre gamle vaner. Hvordan bliver du klædt på til opgaven? Den offentlige sektor synes at være i en permanent omstillingsproces, som stiller høje krav til lederrollen. Du skal kunne tænke strategisk, systematisk og serviceorienteret. Du skal sikre kvalitet i ydelserne og dokumentere den. Du skal rekruttere, fastholde og udvikle dit personale. Lederjobbet er et paradis for ildsjæle og ambitioner er der nok af: At være en god rollemodel. At fastholde den faglige kvalitet og udvikling. At skabe et godt samarbejdsklima og synliggøre arbejdspladsens resultater. At være loyal over for både brugerdemokratiet og din egen ledelse. At medinddrage personalet i beslutninger. At være den gode personaleleder, der tænker over medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Du skal trives selv Du skal også selv have et godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis du ikke trives, påvirker det hele arbejdspladsen. Du vil også selv gerne lære, udvikle dig, uddanne dig og du skal finde tiden til det hele. Hvordan bliver du klædt på til opgaven? Lederuddannelse En sammenhængende lederuddannelse er et af de værktøjer, der kan hjælpe dig til at møde de mange nye udfordringer. Lederuddannelse står på mange offentligt ansatte lederes ønskeseddel. Men der er store forskelle på, hvem der får denne mulighed. Kun lidt over en 1/3 af de kommunalt og statsligt ansatte ledere har fået længerevarende kompetencegivende lederuddannelse, mens lidt over halvdelen af de regionale ansatte ledere har lederuddannelse. Mange ledere har væ-»der er mange muligheder, men jeg mener, det er mest fordelagtigt med coaching og supervision i forhold til de daglige opgaver samt de udfordringer, der ligger i nye strukturer. Man skal ikke tage en bevidstløs diplomuddannelse, men læring om forvaltning kan være nyttig. At arbejde med udvikling i lederteamet er vigtigt. Fælles kompetenceudvikling kan danne rollemodel for en lignende kompetenceudvikling i personalegruppen«. Lars Holme, leder, Ungdomsgården Hånbæk, Frederikshavn ret i jobbet i mere end fem år, før de kommer i gang med en struktureret lederuddannelse (FTF undersøgelse 2007). Coaching, netværk og udvikling Kan du ikke få en længere lederuddannelse, må du gå andre veje. Det kan fx være coaching, deltagelse i netværk med andre ledere eller målrettet kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Det vigtigste er, at du ikke føler, du står alene og isoleret med din lederopgave. Måske er en god lederuddannelse et både-og. Jobbet som leder kræver den langsigtede tilegnelse af viden om rollen, om organisationen, om drift og økonomi m.m., men i høj grad også, at du arbejder med at udvikle din personlige tilgang til rollen. Når den engagerede leder klæder sig på til lederjobbet, er uddannelse, coaching og netværk en god brandforsikring. 4 Værktøj 1: Lederfrakken

5 Husk din egen trivsel Alle ved, hvad det betyder mange glemmer det men ingen vil undvære det: Glæden ved jobbet. Din egen trivsel er lige så vigtig som dine medarbejderes. Så den skal også på din dagsorden. Gerne i samarbejde med dine lederkolleger De fleste ved, at der er en sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel, indbyrdes relationer og engagement i arbejdet. Det er også en stor del af din lederopgave at sørge for, at det psykiske arbejdsmiljø er godt på arbejdspladsen. Hylderne bugner med bøger om god ledelse, nye ledelsesteorier og metoder til at skabe et godt arbejdsmiljø og godt samarbejde med medarbejderne. Men hvad med lederens trivsel og psykiske arbejdsmiljø? Her findes der langt færre undersøgelser, bøger og teorier. En af forklaringerne kan være, at mange ledere har den holdning, at ansvaret for deres trivsel, udvikling og engagement udelukkende er deres eget. Altså en del af lederjobbet. Arbejdsglæde og energi Ligesom mange andre ledere er du sikkert også engageret i din opgave og oplever langt hen ad vejen energi i ledelsesopgaven og arbejdsglæde når: Maskinen kører som smurt. Medarbejderne viser tillid. Relationen til medarbejderne fungerer. Der kun er få syge og ingen, der siger op. Humor er en del af hverdagen. Borgere/brugere oplever kvalitet i ydelsen og en god service. Der vil være perioder, hvor energien forsvinder. Hvis der mangler personale eller organisationsforandringer opleves formålsløse. Rammerne gør noget ved dit psykiske arbejdsmiljø, kulturen viser sig fra sin værste side. Kulturen gør noget ved dig. Hvad gør lederkollektivet? Måske har I allerede sat fokus på ledernes eget psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Ellers er der god grund til at gøre det: Erfaringen viser, at dine lederkolleger oplever mange af de samme udfordringer, problemer og frustrationer, som dig selv. Sammen kan I finde en vej fremad. Opgave i ledergruppen: Fordele og barrierer Hvilke fordele er der ved, at I sætter jeres psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen? Er der ulemper? Hvilke barrierer forhindrer jer i at tage fat på opgaven? Hvordan kan de fjernes? Hvad skal der til for, at det bliver en fælles opgave for jer i din ledergruppe? Hvad skal bringes videre til jeres ledelse? Hvad kan I hver især gøre for at styrke jeres eget psykiske arbejdsmiljø? Hvad kan I sammen gøre? Hvad skal gøres af den øverste ledelse eller arbejdspladsen som sådan? Hvad ligger uden for jeres muligheder og er givne vilkår, som I må acceptere? Kan I med fordel gennemføre en leder-apv. (Læs mere i værktøjshæftet Lederens egen APV )»Har vi ikke alle set kolleger blive sygemeldt med arbejdsrelateret sygdom? Jeg har sat mig for at det ikke skal blive mig. Når vi skal sikre os alle et godt arbejdsmiljø, ser jeg mig selv som en del af os, og jeg må hele tiden være opmærksom på at have mig selv med i fokus på fx arbejdsmiljøet. (...) Jeg forsøger hen ad vejen at lytte til mig selv og prioritere plads til min egen trivsel, så jeg kan yde god lederkvalitet«. Charlotte Norup, afdelingssygeplejerske Værktøj 1: Lederfrakken 5

6 Din personlige lederrolle Der findes ikke længere en færdig lederrolle, man blot kan træde ind i. Heldigvis! Der er ingen vej udenom: Du skal finde din egen, personlige måde at være leder på For ikke så mange år tilbage var det givet, hvad der skulle til for at lede en institution, en sygehusafdeling, en skolefritidsordning, en tandlægeklinik eller en gruppe af fagprofessionelle. Formål og produkt var nogenlunde givet, og det var situationen, der bestemte, hvilke håndgreb lederen skulle styre med, hvilken lederfrakke lederen skulle iføre sig. I dag stilles der i højere grad krav til den personlige forvaltning af lederrollen. Arbejdspladser og organisationer er blevet mere ustyrlige. Lederrollen er i højere grad givet fri til, at du kan udfylde dit eget lederskab. Du skal selv prøve dig frem. I dag må du tage lederfrakken på og prøve, om du selv kan få den til at passe. Offentlig leder Der sker hele tiden forandringer på de offentlige arbejdspladser, og det kan i princippet betyde, at råderummet er større. Det, der fik stemplet god ledelse i går, ser anderledes ud i dag. Det er en del af lederrollen at tackle forandringerne på arbejdspladsen. Det giver dig en mulighed for at præge kulturen, udviklingen og din egen lederrolle. Der er ikke nogle forbilleder, du skal ligne. Du skal ikke tage en rolle, du skal forme en rolle. I det offentlige lederskab er det balancen, klarheden og din personlige definition af lederrollen, der skal lægges ind på hylderne. Find din personlige rolle Du skal finde din egen rolle. Der er ikke en færdig rolle at træde ind i. Du skal træde i karakter ved selv at skabe rollen. Opgaven, organisationen og din personlige tilgang skaber rollens indhold. Som ny eller ung leder kan du ofte mangle en rollemodel. Din leder var måske af en anden generation eller havde en anden lederstil. Historie og kultur har ændret sig, og der er kommet et nyt syn på, hvordan man skal være som leder i social- og sundhedssektoren. Du ønsker sikkert både at bevise din rummelighed og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for dine medarbejdere. Hvor går du hen og får inspiration og vejledning til det? Coaching, sparring og netværk med andre ledere er vigtige redskaber, som kan hjælpe dig til at finde din egen vej at gå. Lederrollen en balancegang Er du ny i lederrollen, kan det være en balancegang at finde sig selv mellem det fri råderum og vanskeligheden ved at finde ud af, om det nu er godt nok. Der er ikke nogen facitliste. Du kan måske ikke bruge det forbillede, du selv har oplevet som medarbejder. Undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø viser, at netop rolleuklarhed tit hænger sammen med uklare lederforventninger. Det kan være med til at give stress. Derfor skal du også finde en balance mellem, hvad du selv vil med lederjobbet, og hvad din ledelse forventer af dig. Som offentlig leder er du ikke kun personaleleder. Du er også en leder, der opererer i et rum præget af medmennesker, hvor omsorg, udvikling, sygdom, liv og død er en del af hverdagen. At påtage sig denne rolle betyder, at du også påtager dig at være leder for de vanskelige samtaler med pårørende/klienter, du er afdelingens eller institutionens minister for eksterne anliggender, og du er bindeled mellem politiske mål og daglig drift. 6 Værktøj 1: Lederfrakken

7 Opgave i ledergruppen: Find jeres personlige lederrolle Coaching og netværk kan være en god støtte, når du skal reflektere over netop din personlige lederrolle. Prøv sammen at finde de metaforer, der passer til jeres lederrolle, hver især. Håndboldcoachen? Landhusmoderen? Jongløren? Gartneren? Eller...? Hvad kendetegner din lederrolle? Hvordan har lederrollen indflydelse på, hvordan du tackler forandringer, udfordringer og modstand? Hvad kan du via din lederrolle tilbyde dine medarbejdere? Dine lederkolleger? Din organisation? Hvilke muligheder medfører din personlige lederrolle? Hvilke udfordringer/trusler? Hvordan vil du gøre din rolle synlig for omgivelserne? Hvad understøtter rollen? Hvad vil du gerne have mere eller mindre af? Den spillende træner»min lederrolle er som Erik Veje Rasmussens. Han er en rigtig medspillende håndboldtræner. Når han løber med på banen, har han gjort det klart for sine spillere, at det ikke er hans præstationer, der skal diskuteres. Han er ikke med for at konkurrere om en plads på holdet han har fortsat rollen som træner. Sådan kan jeg lide at se mig selv i lederrollen«. Jongløren»Ligesom jongløren skal jeg have mange bolde i luften på en gang. Men det skal også være sjovt. Jeg skal holde tungen lige i munden. Jeg kan lide at spille sammen med andre kaste boldene til medarbejderne og stole på, at de griber dem«. Løbslederen»Jeg ser mig som leder af en væddeløbsbane. Jeg sørger for, at vejen er god og målet tydeligt. Jeg sørger for de velforsynede pitstop hvor der kan hentes energi og ressourcer. Deltagerne kører selv, og de har selv ansvar for, at vognene er køreklare«. Hvad er din egen rolle? Landhusmoren»Min rolle passer godt med en landhusmors. Hun styrer husholdningen og gårdens regnskab med hård hånd og har styr på medhjælperne. Der er en gårdbutik, der skal passes, en urtehave, der skal luges, og frugter, der skal plukkes og fryses ned. Hun skal stort set være alle vegne«. Værktøj 1: Lederfrakken 7

8 Grænser og gråzoner Lederjobbet er måske et af de jobs, hvor det kan være sværest at trække grænser. Men det er nødvendigt. Grænserne har betydning for din trivsel, både på arbejdspladsen og privat Mange ledere tager arbejdet med hjem, enten konkret til skrivebordet eller mentalt, fordi der altid er for mange bolde, der bliver hængende i luften. Men grænsen mellem arbejde og privatliv er blot én af mange afgrænsninger, du er nødt til at foretage som leder: Arbejdsliv og privatliv. Hvornår er du på arbejde, og hvornår er du fri for arbejde og kan hellige dig dit privatliv? Hvor går grænsen? Profession og ledelse. Hvordan trækker du grænsen mellem din profession og din ledelsesopgave? Hvornår er du læge, lærer, pædagog eller faglig kollega? Og hvornår er du leder? Leder og kollega. Hvordan håndterer du at lede gamle kollegaer? Hvordan trækker du grænsen mellem at være en støtte i det daglige arbejde, men også at skulle træffe beslutninger og uddelegere? Leder og leder. Hvad betyder din egen chef for din trivsel? Hvor går grænsen mellem dit og dine overordnedes ansvar og kompetencer? Ubalance mellem arbejdsliv og privatliv En ud af fire ledere vurderer selv, at de ikke har en god balance mellem privatliv og arbejdsliv. Det viser en undersøgelse foretaget af Lederne i 2005 om lederes Work Life Balance. Jo mere tid, der bruges på lederjobbet jo større ubalance er der mellem arbejdsliv og privatliv. Af de ledere, der arbejder mere en 48 timer om ugen, oplever næsten halvdelen en ubalance. De mangler simpelthen tid til andet end arbejde, og det går ud over aftener og fri-weekender. De har en oplevelse af aldrig at holde rigtig fri. Nogle grupper er berørt langt mere end andre. En arbejdsmiljøundersøgelse foretaget af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, i 2005 viser, at en fjerdedel af lønmodtagerne generelt oplever, at arbejdet tager så meget tid, at privatlivet lider under det. De grupper, der oplever flest problemer, er chefer, akademikere, arbejdsledere, folkeskolelærere samt pædagoger, der arbejder i døgninstitutioner. To steder på én gang»mange føler, at de forlader deres arbejdsplads for tidligt, men alligevel kommer for sent hjem. Man skulle altså egentlig være to steder på en gang. Når man direkte spørger ansatte, om de oplever dette krydspres, svarer 29 %, at det sker ofte eller jævnligt. Konflikten mellem arbejde og privatliv er altså blevet et meget udbredt fænomen på det danske arbejdsmarked«. Tage Søndergård Kristensen professor, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Resultater fra Det Danske Ledelsesbarometer fra 2005 viser, at de ledere, der oplever ubalance, har sværere ved at fokusere på én ting ad gangen, og at ledere i ubalance har tendens til stress. Der er hjælp at hente i BAR Social & Sundheds materialer om arbejdstid, fx værktøjspakken Arbejdstid og fritid - et spørgsmål om balance. Se mere på Der er både en balance og en synergieffekt mellem dit arbejdsliv og privatliv. 8 Værktøj 1: Lederfrakken

9 Dit eget Liv, hvor du er alene eller sammen med dine venner Dit arbejdsliv Som leder og som fagprofessionel Dit Liv i og med familien og jeres fælles venner Tid og energi Der er to forklaringer på, at konflikten mellem arbejde og familieliv for alvor har vist sig i de senere år: Flere og flere får grænseløst arbejde, hvor arbejdstiden breder sig ud over alle døgnets timer og ugens dage. Som leder i social- og sundhedssektoren kan man arbejde både hjemme og på arbejdspladsen. Driftsopgaverne samt alt det andet daglige arbejde udfylder nemt al tiden på arbejdspladsen. Derfor er det nærliggende at tage kontorarbejdet med hjem. På den måde kan lederarbejdet nemt blive grænseløst. Både mænd og kvinder oplever tidskonflikten : At arbejdet tager så meget tid, at det går ud over privatlivet (NFA 2005). Jo mere der bliver arbejdet, jo større bliver tidskonflikten. Mens de fleste grupper arbejder 37 timer om ugen på papiret, så er den faktiske arbejdstid mellem 42 og 48 timer for chefer, arbejdsledere og andre med flydende arbejdstider. Lidt flere kvinder end mænd oplever en energikonflikt : At arbejdet tager så meget af energien, at det går ud over privatlivet (NFA 2005). Det gælder især kvindelige ledere, der arbejder på fuld tid. (Det Danske Ledelsesbarometer fra 2005) Bryd mønstrene Skal kulturen ændres, så der gives plads til familien, fritiden og dit personlige frie rum, kan det kræve et mønsterbrud. Mønsterbrydere kan holde hinanden fast i fx at gå hjem til tiden, sige nej til sene møder, træffe beslutninger på de møder, der er midt på dagen, osv. Mønsterbrydere er gode rollemodeller for medarbejderne. Mønsterbrydere tør sige højt, at privatlivet også er vigtigt. Fungerer privatlivet, fungerer ledere og medarbejdere bedre på arbejdspladsen. Hvordan ser dine liv ud? Din livserfaring, din alder, dit familieliv og din arbejdserfaring har betydning for, hvor store hver af dine livscirkler er lige nu. De ændrer sig gennem livet. Men der skal altid være plads til både arbejdet, familien og dit eget liv. De tre cirkler skal ikke nødvendigvis være totalt adskilte. Erfaringer og sociale relationer fra den ene sociale sfære kan give inspiration og energi til de andre. Personlig opgave: Dine egne livscirkler Tegn og reflekter over dine tre livscirkler. Hvor meget fylder de hver især i dit liv lige nu? Hvor meget fylder dit job i ferier og på fridage? Har du nogle principper på området? Hvordan styrer du omfanget af dine arbejdsopgaver? Har du rammer for arbejdsmæssig brug af s og mobiltelefon i privaten? Er du tilfreds med balancen mellem arbejdsliv og privatliv, eller er der noget, du kunne tænke dig at ændre på? Hvad eller hvem vil evt. kunne hjælpe dig til en bedre balance? Hvordan vil du gerne have, at cirklerne fordeler sig om 5 år? Hvad skal der til for, at det lykkes? Værktøj 1: Lederfrakken 9

10 At indrette privatlivet Afstem forventninger internt i familien. Hvad forventer de af dig og hvad forventer du af dem? Arbejd med fælles karriereplan (familie-arbejdsliv). Er du i et parforhold, hvor I begge vil skabe udvikling i jeres arbejdsforhold, er I nødt til at aftale hvordan. Planlæg hverdagen. I en moderne familie skal der stram kalenderstyring til lige som på jobbet. Også i privatlivet er det mest givende at skiftes til de rutineprægede og de spændende arbejdsopgaver. Inddrag resten af familien. Børnene har mange ressourcer, som måske ikke bliver brugt. Vær opmærksom på, at der er forskellig opgaveintensitet i forskellige dele af din/jeres karriere (rejser, møder, konferencer). Det kræver forståelse og anerkendelse. Skal hverdagen med lange transporttider, fleksibelt arbejde og et travlt familieliv hænge sammen, kan du/i blive nødt til at finde hjælp. Familie, venner og praktisk hjælp. Formaliser din hjemmearbejdstid. Opstil rammer for hvor og hvornår, der arbejdes. Lad være med at tro, at du kan give flere ting energi samtidig. Så hellere lukke døren til arbejdsværelset og besvar de mails, du alligevel ikke kan lade være med at svare på. Giv ungernes lektiehjælp fuld koncentration. Sluk mobilen, når du har besluttet dig for, at i aften skal du og din partner se hinanden dybt i øjnene Overvej, hvordan du i dit privatliv kan se og mærke, at du har en god balance mellem dit arbejde og privatliv.»jeg synes, jeg er god til at fastholde balancen. Jeg tager selvfølgelig videnskabelige artikler, dokumenter, budgetter m.v. med hjem. Men jeg har også mange praktiske gøremål i hus og have, på den måde veksler jeg mellem opgaverne. Jeg finder ro og tilfredsstillelse på denne måde og sørger for struktur i fordelingen af opgaver. Jeg arbejder meget, fordi det er sjovt! Tidligere i travle perioder, da der var hjemmeboende børn, sørgede jeg da for, at jeg og familien fik fælles oplevelser, rejser m.v. sammen. Det blev prioriteret højt«.»med hjælp fra en coach har jeg fået tre redskaber, der hjælper mig med at få styr på balancen mellem arbejdsliv og privatliv: 1. Prioritering af de daglige udfordringer noter hver dag, hvad du skal nå i dag eller i morgen. Du må kun notere 3 opgaver som skal nås 3 for dig personligt, 3 for dit arbejde. 2. Tag dig selv i ed, når du sætter et mål. Sig det højt overfor medarbejdere, familie eller andre, der er omkring dig - det forpligter. 3. Vægt aftaler med dig selv og din familie lige så højt som andre opgaver. Det er svært, hvis du altid er på, altid forventes at tage din telefon, altid er klar til at tage de opgaver og byrder, ingen andre påtager sig frivilligt«. Marie Jensen, leder af et privat plejefirma. Læs hele artiklen på Hvordan kan du sætte rammer om dit arbejde? Forsøg at holde fast i en struktur og planlæg arbejdsdagen så godt, som det er muligt. Sæt rammer i forhold til hjemmearbejde og brug af kommunikationsmidler (telefon og s) m.m. Tænk alternativt om ledelse. Hav mod til at dele ansvar og opgaver med andre. Accepter, at der ikke er tid til alle opgaver. Overvej, hvordan du i dit arbejde kan mærke, at du har en er god balance mellem dit privatliv og dit arbejdsliv? Karsten Nielsen. ledende overlæge, Aalborg Sygehus 10 Værktøj 1: Lederfrakken

11 Leder for de tidligere kolleger At lede tidligere kolleger er en særlig udfordring, som kræver, at du kan balancere mellem forskellige roller og forventninger Når du bliver leder for tidligere kollegaer, opstår en særlig udfordring i dit lederskab. Følelserne eller det irrationelle kan træde frem og dominere dine ellers rationelle handlinger. Formelt er jeres indbyrdes roller og relationer ændret, den dag du tager lederfrakken på. Dine ord får en anden vægt, og dine informationer bliver tolket, vendt og drejet meget mere end tidligere. Men tilbage er gamle forventninger, fortrolighed, historier og måske venskaber. Dine tidligere kollegaer har ofte set frem til, at du blev leder. De var måske med til at pege på dig i sikker forvisning om, at stemning og trivsel ville blive god, når du blev leder.»jeg er i gang med at opdrage gamle kolleger til ikke at ringe i tide og utide. Jeg siger fra og fortæller, at det kan vi snakke om, og det vil jeg ikke snakke om. Det kan koste nogle venskaber, men det følger med«. Tove Boysen, køkkenleder i Aabenraa Kommune Ubehagelige beslutninger Du skal af og til træffe ubehagelige beslutninger, som ændrer på jeres indbyrdes relationer og roller. Som tidligere kollega ved du, om der er uheldige rutiner eller urimelige vaner. Du ved, hvem der snyder på vægten, og hvem der måske har tilkæmpet sig særlige fordele hos den tidligere leder. Som ny leder skal du tage hånd om problemet, og du risikerer at blive meget upopulær hos den ene, men måske populær hos de andre. At træde i karakter Inden du valgte lederjobbet på den arbejdsplads, hvor du har gamle kollegaer, har du sikkert på forhånd overvejet, hvad det kom til at betyde at træde i karakter som leder. Men det er ikke altid, dine kolleger har gjort sig lignende overvejelser. Afsæt tid på sidelinjen til omhyggeligt at informere dine medarbejdere om: Hvordan du vil prioritere din tid og dine opgaver. Fortæl om, at du vægter personaleledelse højt. Fortæl også om, hvad der kræves af tid og ressourcer til de generelle lederopgaver. Netværk og coaching Både coaching og netværk med andre ledere kan give dig overskud, så du bevarer arbejdsglæden ved at have fået et job, du synes er spændende. Den tid, du bruger på det, får du tilbage! Ind og ud af lederrollen På mange arbejdspladser vil du som leder indgå som en del af normeringen. Det kan være svært at finde tid til ledelsesopgaven. Og det kan være svært at trække en skarp grænse mellem dine forskellige roller. Medarbejdere vil opleve, at du går ind og ud af lederrollen. De oplever måske, at de har fået den gamle kollega tilbage eller de oplever, at den kontrollerende leder er på arbejde. Overvej, hvordan du kan balancere rollen og fortæl medarbejderne om dine overvejelser. Vær opmærksom på, at det er i de første måneder, du tillægger dig vaner og normer, som er svære at komme fra igen. At lede gamle kolleger kræver selvindsigt, åbenhed om din forvaltning af rollen og åbenhed mod en ny type kollegagruppe lederkollegerne. Værktøj 1: Lederfrakken 11

12 Forholdet til din egen chef Som leder bliver du også ledet. Du skal foretage et rolleskift, hvor du skal lægge din egen lederfrakke og lade dig lede. Det kræver gensidig respekt og tillid, og det kræver et klart billede af beslutningsprocesserne Det kan stjæle meget arbejdsglæde, hvis det er uklart, hvor ansvaret ligger, og hvordan beslutningsprocesserne i organisationen forløber. Hvornår forventes det, at du kommer med input og giver dit besyv med? Hvornår forventer du, at du har den fulde kompetence? Hvornår ligger beslutninger udelukkende hos din chef? Balancer mellem at vise tillid, støtte og kontrol. Selv om du tror, at lederen kan klare det selv (og vil selv), skal det altid følges op med personlig støtte og sparring. Skab det tillidsfulde rum, der giver plads til, at lederen også vil åbne sig og bede om hjælp, når der er vanskeligheder. At det ikke opleves som et svaghedstegn. Du vil som regel opleve, at de formelle retningslinier er i orden. Du ved, hvor opgaven med strategisk ledelse ligger, og hvor opgaven med det operationelle er placeret. I hvert fald formelt og på papiret. I praksis er kompetence og beslutningsprocedurer ofte mere uklare. Få klare aftaler med din chef. Hvad forventer I af hinanden? I må begge arbejde på at give slip, give et mandat fra jer og vise tillid til, at den anden løser den opgave, som I har aftalt. Hvad forventer du som leder af din chef? Faglig og social støtte. Anerkendelse af min indsats. Fælles reflektion over, hvad jeg kan gøre anderledes og hvordan. En lederudviklingssamtale, der giver mig nye perspektiver og følges op. Uddannelse og udvikling. Klarhed over, hvor vores kompetenceområder adskilles, og hvor de krydses. Hvis jeg savner nogen af tingene, kan jeg bede om dem! Hvordan kan du som chef støtte dine egne ledere? Balancér mellem på den ene side at være der og støtte og på den anden side lade lederen finde sine egne ben. Vis din leder tillid helst så tydeligt, at det også bliver synligt for din leders medarbejdere.»det er vigtigt for mig, at jeg kan mærke deres tillid og tro på, at jeg kan løse opgaven at de har betroet mig kompetencen til at træffe beslutninger og bakket op om den beslutning, som jeg nu engang har truffet. Min dialog og sparring med mine overordnede er med til at bringe ensomheden ud af mit arbejde og skaber rum til personlig og faglig udvikling«. Eva Christensen, afdelingsleder, autismecentret afd. Orehoved Se historiestafetten på 12 Værktøj 1: Lederfrakken

13 At lede dig selv Du kan styrke din egen trivsel og arbejdsglæde ved at skærpe din opmærksomhed på, hvad der giver og dræner din energi og ved at prioritere dine opgaver Lyt til din indre stemme At lede er slet og ret at lytte. Ikke til stemmer i tiden. Ikke til trends. Ikke primært til andres tanker. Men lytte til sin egen indre stemme. Ole Fogh Kirkeby i Ledelsesfilosofi At lytte og være en del af en dialog er en vigtig del af ledelse. Når du lytter til dig selv, kan du ikke undgå at lytte til alt det, du også er en del af: Stemninger fra den organisation du er leder for, den virksomhedskultur du er en del af og det andet liv du lever, når du har fri. At lytte til dig selv, er starten på at lede dig selv. Din personlige lederskabelse er en fusion mellem din personlige tilgang og de forventninger, omgivelserne har til din lederrolle. Mange ledere involveres i evalueringer og vurderinger af deres ledelse. Hvad tænker medarbejderne? Hvad tænker de øvrige lederkollegaer? Hvor langt mener topledelsen, du er fra organisationens mål? Men hvad føler og tænker du selv? Der, hvor du begynder at foretage en kritisk selvevaluering, er du klar til at begynde at lede dig selv. At lede dig selv kan være en ustyrlig opgave, hvis ikke du har fokus på holdepunkterne: Tilgængelighed, tilrettelæggelse og tid. Personlige strategier Mange ledere prioriterer ikke deres egne behov. Langt de fleste skal have en meget god begrundelse for at bruge tid på sig selv og deres egen ledelse og dermed bruge tid på netværk, coaching og refleksion. Som leder er det vigtigt, at du husker at tænke mere på dig selv. Du har behov for det som menneske, men det gør dig også til en bedre leder. Dine personlige strategier for, hvordan du kan lede dit eget arbejdsliv, kan fx tage udgangspunkt i tilgængelighed og i tilrettelæggelse af arbejdsdagen. Tilgængelighed: Giv plads til møder - vær tilgængelig for dine medarbejdere på velkendte tidspunkter, fx først eller midt på dagen. Sæt rammer for tilgængelighed og meld ud, hvornår din dør er åben, og hvornår du ikke vil forstyrres. Tilrettelæggelse: Læg koncentrationskrævende arbejdsopgaver i ydertimer. Ryd skrivebordet for småopgaver med det samme. Planlæg næste uges opgaver på ugens sidste arbejdsdag. Vær bevidst om, at du må vælge og dermed også fravælge. Om den tid der kommer... En anden vigtig strategi handler om at prioritere din tid. Selv med god hjælp fra Einsteins relativitetsteori kan vi kan hverken hoppe frem eller tilbage i tiden. Heller ikke få den til at gå i stå, selv om det sommetider kunne være rart at få en ekstra time i døgnet. En afrikansk talemåde lyder, at tiden kommer til dig, den går ikke. Hvis du skal arbejde med dit eget tidsskema, er første skridt at holde op med at ærgre dig over den tid, der er gået, og det, du ikke har nået. Start i stedet dit eget tidsregnskab og beslut dig for, hvordan du bedst mulig kan bruge den tid, der kommer. Læs mere om tid og prioritering på næste side. Værktøj 1: Lederfrakken 13

14 Personlig opgave: Prioriter din dag 1. Få overblik: Hvor meget af din tid disponerer din organisation over? (De definerede generelle og fagligt professionelle ledelsesopgaver). Hvor meget af din tid disponerer din chef/ledelse over? (Møder, samarbejde, uddelegerede ledelsesopgaver). Hvor meget tid disponerer medarbejdere/samarbejdspartner over? (Møder, information, hjælp og støtte) Hvor meget tid disponerer du selv over? (Arbejde/familie/fritid). 2. Refleksion: Hvad fylder for meget? Hvem har aben? Kan den flyttes? Kan dine opgaver deles med andre? Hvilke opgaver er skal-opgaver, som er en central og uundgåelig del af dit lederjob? Hvilke opgaver er kan-opgaver, som måske kan være spændende og udviklende, men som du kan udskyde eller afvikle, hvis du virkelig vil? 3. Strategier Sig nej før det vokser dig over hovedet. Udskyd ikke det planlagte, tag én ting ad gangen. Vær ikke perfektionistisk.»der er et evigt dilemma mellem henholdsvis at skulle være driftsleder, faglig udvikler, organisatorisk formidler og at skulle passe det arbejde, der ikke er lederarbejde. Jeg er ifølge min funktionsbeskrivelse ansat som afdelingsleder 12 timer om ugen, resten af de 37 timer som konsulent på lige fod med mine medarbejdere/kollegaer. Der går imidlertid meget mere tid med ledelse og samtidig skal konsulentjobbet passes«. Thorbjørn Madsen, afdelingsleder, Center for Døve, Odense»Jeg går op på kontoret, men kan kaldes akut. Men jeg tager også arbejde med i tasken hjem. Der er ro derhjemme, når børnene sover. Jeg arbejder med at sætte grænser for arbejdet. Hvorfor gør jeg det? Der er ingen belønning ingen gulerod. Jeg får ingenting for ekstraarbejdet«. Hanne Toft-Andersen, afdelingssygeplejerske, Odense Universitets Hospital Hvad bruger du tiden på? Brug skemaet på næste side til at få overblik over din tid. Overvej: Hvor mange ugentlige timer når du op på? Hvor lang arbejdstid synes du selv, du bør have? Hvad er forventningen til din arbejdstid fra dine medarbejdere og dine egne overordnede? Hvilke opgaver glæder du dig til? Hvilke giver ny energi? Og hvilke dræner din energi? Hvilke opgaver vil du gerne bruge mere tid på? Eller mindre tid på? Er der aktiviteter, som helt skal ud af dit skema? Fremtiden: Hvilke aktiviteter og opgaver kommer der flere af? Hvilke kommer der færre af? Hvad ønsker du selv? Hvad skal/kan du uddelegere? Hvad vil du prioritere? Vælg 3 aktiviteter ud, som giver dig positiv energi. Hvad er det du brænder for? Hvad/hvem medvirker til, at det fungerer godt? Hvilke omprioriteringer skal du foretage for, at de får lov til at blive fastholdt, evt. udviklet? Vælg 3 aktiviteter ud, som dræner dig for energi. Hvad er årsagen? Bruger du for meget tid på dem? Brænder du inde med gode ideer, fordi der er noget galt i forhold til samarbejdspartnere? Er der for meget, der er udenfor din indflydelse? Er de nødvendige? Kan du omstrukturere dem? Hvem kan du uddelegere til? Hvis du vil have plads til at fordybe dig i faglig udvikling eller ledelsesudvikling, hvad vil du så prioritere? Hvordan? Hvornår? (Orlov, projekter, uddannelse, coaching osv.). 14 Værktøj 1: Lederfrakken

15 Personlig opgave: Hvad bruger du tiden på? Udfyld skemaet og føj de opgaver til, som ikke allerede er nævnt. Aktiviteter Timer i gennemsnit pr. uge Giver dig energi Dræner din energi Hvad vil jeg fastholde eller ændre? Have mere eller mindre af? Uddelegere? Ledelsesmøder overordnede (inkl. forberedelse + evt. transport) Møder med andre afdelingsledere (inkl. forberedelse) Faglig arbejdsgruppe Audit. akkrediteringsgruppe Sikkerhedsgruppen/arbejdsmiljø Økonomistyring MU-samtaler Modtage besøg udefra Sagsfremstillinger, referater Dokumentation, afrapportering Kontakt med brugere/borgere/ patienter/ pårørende Kontrol og opfølgning Netværksmøder Supervision/coaching Medarbejderudvikling Adhoc opgaver, f. eks... Svare på s Telefonopkald Spisepause Reflektionstid Fortsæt selv: Du kan hente skemaet i en Word-udgave, du selv kan tilrette, på Værktøj 1: Lederfrakken 15

16 Ro og refleksion Hvad gør du for at finde arbejdsro til dine ledelsesopgaver og lukke af for forstyrrelser? Det bedste er selvfølgelig, hvis roen til arbejdet kan findes på arbejdspladsen i arbejdstiden. Men der er mange arbejdspladser, hvor det er vanskeligt at forlade taburetten. Så må du finde andre løsninger, samtidig med at du forsøger at holde styr på dit tidsskema. Sport og andre fritidsaktiviteter kan bruges til mental udluftning fra det, der trænger sig på af uløste opgaver. Læs her, hvad en række ledere har gjort for at skabe tid og ro til refleksion:»jeg arbejder på ikke at blive ædt af jobbet. Jeg tager opgaver med hjem for at få skrivero og går til gengæld lidt før om fredagen. Jeg starter altid dagen med at have tjek på, at alle vagter er dækket ind. Det giver ro. Jeg læser kun mails først og sidst på dagen. At runde dagen af på den måde giver ro, det er også vigtig at holde fri og være noget for sin familie for at kunne samle energi til næste dag. At forebygge udbrændthed«.»det sker, at jeg vælger at booke min egen mødekalender i to timer til et møde med mig selv ved Vesterhavet. Før mente jeg, at ture ved vandet eller i skoven burde planlægges i fritiden. Men i dag har jeg tit oplevet, hvad en tur ved vandet midt på dagen kan gøre ved mit arbejdsmiljø: Når jeg vender tilbage til kontoret, oplever jeg, at arbejdet glider lettere, og at jeg kan træffe beslutningerne (også de hårde) på en anden og bedre måde«. Hanne Frostholm, køkkenchef, Sydvestjysk Sygehus Se historiestafetten på Dorte Hauge, afdelingssygeplejerske, Bispebjerg Hospital»Jeg møder tidligt om morgenen kl. 7.00, så er der mindst 1 time, hvor jeg ikke bliver forstyrret af telefoner og medarbejdere. Derefter er der en time, inden der kommer patienter, der er så tid til div. administration. Jeg er på kontoret med lukket dør, når jeg vil have ro. Derefter har jeg patienter. Sidst på dagen beskæftiger jeg mig med rutineprægede ting. Men der kan alligevel være mange ting, der kværner rundt i hovedet sidst på dagen på vej hjem. Jeg tager visitationer med hjem til gennemgang om fredagen«. Lau Mikkelsen, tandlæge i omsorgs/specialtandplejen i Horsens Kommune 16 Værktøj 1: Lederfrakken

17 Selvrefleksion Arbejdsglæde livsglæde Hvad er du optaget af, når du er i dit es på jobbet? Hvem er med til at give dig arbejdsglæde? Fordyb dig Gå en tur gerne ude i naturen, hvor dine ører kun bliver forstyrret af fuglene og øjnene af horisonten Kig på dine fødder. Det er dine nærmeste undersåtter. Er de i ro, er du sikkert også! Hvornår har du sidst været 100% koncentreret om én ting? Prøv! Hvornår har du sidst (på en fridag eller i en ledig time) lavet ingenting? Tæl til 10 og tænk på, hvad du er i gang med, før du fjerner optaget skiltet eller åbner mailen. Sæt dig et mål Hvad skal du opdyrke have mere af for at fremme din trivsel og glæde? Lav en plan: Hvad du vil om 1 2 år, om 10 år og med livet? Personlig opgave: Hvad giver dig arbejdsglæde og energi? Tegn din egen mindmap. Skriv de ting ind, der giver dig energi og arbejdsglæde. Tænk videre og skab dig et overblik over det, som give energi i jobbet: Hvordan viser det sig? Hvordan mærker jeg det? Hvordan ser andre det? Hvad betyder det osv. Tag papiret frem, når du synes, at dine lederopgaver er for meget op ad bakke : Er der noget, du kan gøre mere af for at genfinde arbejdsglæden?. Tag det evt. med som input til jeres leder- eller netværksmøde. Det viser sig ved: Betyder at: Min placering i organisationen Min faglige profil Det giver mig energi og arbejdsglæde Dine egne temaer Min lederrolle Relationen til mine medarbejdere Er en fordel fordi: Glæder mig fordi: Værktøj 1: Lederfrakken 17

18 Ledelsen og fagligheden Er du faglig leder, eller er det selve ledelsen, der er dit fag? Hvordan balancerer du mellem de to poler? Svaret påvirker din lederrolle på forskellig måde i forskellige organisationer Skal sygehusene ledes af læger og sygeplejersker eller af DJØF ere? Skal professionelle administratorer med i ledelsen af dag- og døgninstitutioner, eller er det en opgave for folk med en pædagogisk faglig baggrund? Din faglige kultur kan ikke undgå at præge dit ledelsesarbejde og den måde, du fylder din lederrolle ud på. Hvis du kommer indefra, vil du bevare fx din pædagogiske, social- eller sundhedsfaglige tilgang til arbejdet med den etik og de normer, der følger med. Hvis du kommer udefra, vil du på samme måde bringe en faglig optik med dig ind i lederjobbet. Fagprofessionel eller generalist? Mange foretrækker at blive ledet af en fra egen faggruppe, men i takt med at organisationerne ændrer karakter, ændres også kravene til lederskabet. Det er ikke tilstrækkeligt at være fagprofessionel. Det er heller ikke nok at være generalistleder. De fleste i social- og sundhedssektoren mener, at man skal have en fagprofessionel uddannelse for at være leder, fordi man skal lede egne eller beslægtede fagfæller. Holdningen er, at den faglige viden skal stå centralt i ledernes vidensgrundlag. Denne viden skal suppleres med generel viden om ledelse, men der er forskellige holdninger til, hvad der er nødvendigt. Den faglige udviklingsleder foretrækker mere faglig specialisering, mens andre ledere lægger mere vægt på indsigt i politik og forvaltning, økonomi og drift, organisationsudvikling og kommunikation osv. Der knytter sig normer og holdninger til kernekompetencerne i alle faglighederne og de kan smitte af på personaleledelsen. Din faglighed har betydning for dig og din lederrolle. Er det detaljer eller helhedssyn, fejlfinding eller forebyggelse, støtte og selvstændiggørelse, der er dit fags fokus? Den fagprofessionelle fælde Den faglige viden kan være med til at skabe respekt og forståelse hos medarbejderne. Her er det en opgave at balancere og trække grænser, så du ikke ryger i den fælde, hvor du overtager dine medarbejderes opgaver eller involverer dig på detaljeplan. Risikoen er, at du kommer til at konkurrere med medarbejderne på faglighed eller gør dig populær for at undgå konflikter. En anden risiko er, at der bliver for lidt tid til administrativ, økonomisk og strategisk ledelse. Der bliver lagt til i dit tidsskema og det kan stresse. Den generalistiske fælde Den generelle leder, som kommer ind fra andre brancher eller uddannelser, kan bringe nye synsvinkler og ledelseskompetencer med sig. Men omvendt kan du være fremmed over for arbejdspladsens faglighed, etik og normer. Risikoen er, at du ikke bliver accepteret og respekteret af medarbejdere og lederkolleger og derfor bliver isoleret i organisationen.»ønsker og behov fra ansatte og nødvendige prioriteringer i sundhedssystemet gør, at de sundhedsfaglige ledere spændes ud mellem den faglige verden og den generelle ledelsesverden, med de modsætninger der kan ligge i lederrollen«. Peter Krag Jespersen, lektor ved Institut fra Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet 18 Værktøj 1: Lederfrakken

19 Hybridledelse - find balancen Som leder vil du ofte kunne være spændt ud mellem den faglige verden og den generelle lederverden. Når de to verdener står over for hinanden, kan en af dem komme til at dominere den måde, man udfører sin ledelsesrolle på. Det kan enten føre til en ubalance eller føre til, at en ny form for ledelse opstår, hvor de modsatrettede krav kan mødes. Lederen bliver bindeled mellem de professionelle faggrupper og den generelle ledelse. Afdelingslederen fungerer som formidler og kommer til at stå med et ben i hver lejr og har viden om forskelle i metoder og synspunkter. At være bindeled kræver en udvikling af særlige kompetencer. Du skal kunne forstå, oversætte og formidle begge veje. Den ny lederrolle skal kunne agere i begge verdener og koble de to verdener sammen, udvikle synergi og nye former for ekspertise. Det bliver til en slags hybridledelse midt mellem det faglige og det generalistiske. Det er en udfordring at skulle håndtere det dilemma, der kan være indbygget i den nye lederrolle. Her kan du få mere viden Gode hjemmesider BAR Social & Sundheds hjemmeside om godt psykisk arbejdsmiljø har et stort afsnit om Hjælp til selvhjælp for ledere samt værktøjer om bl.a. stress og værdsættende samtale. Lederweb.dk er en del af Væksthus for Ledelse, der er etableret for at udvikle og eksponere offentlig ledelse. På hjemmesiden findes en række artikler om netværk. Litteratur om ledelse Kirkegaard og ledelse. Andersen, Kirstine. Frydenlund Ledelse i refleksive processer. Andersen, Frode Boye m.fl. JCVU forlag Lederskabelse Det personlige lederskab. Helth, Poula (RED). Forlaget Samfundslitteratur Mellem Profession og management. Jespersen, Peter Kragh. Handelshøjskolens Forlag Ledelsesfilosofi. Kirkeby, O.E. Forlaget Samfundslitteratur 1998 (citat fra side, 251). Let vejen for de nye ledere. Klange, Peter. Væksthus for ledelse God energi i ledelse. BAR Finans/Offentlig Kontor & Administration Lederens psykiske arbejdsmiljø Stress hos ledere i Danmark. Ledernes Hovedorganisation FTFs lederpejlinger - se ª Lederpejling 1. Job, uddannelse og udvikling ª Supplerende analyse til Lederpejling 1. Kvinderne på de ydmyge lederposter ª Lederpejling 2. Ledelse af forandringer ª Lederpejling 3. Fire temaer om profession og livscyklus ª Lederpejling 4. Hvad gør lederjobbet attraktivt? Undersøgelse af lederes syn på deres arbejdsvilkår. Ledernes Hovedorganisation Work-Life Balance specialanalyse fra det danske Ledelsesbarometer Medindflydelse og personalepolitik for ledere. Hanne Nørby. Del af Socialpædagogernes lederprojekt Socialpædagogernes Lederpejling Landsdækkende undersøgelse af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø. NFA Lange og skæve arbejdstider Kan øget indflydelse bedre balancen? Artikel i Arbejdsliv, februar Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Hermann Burr og Karen Albertsen. NFA Ledelse af skolens læringsarbejde i Skolen som Lærende Organisation. Møller, Jorunn. Klim Værktøj 1: Lederfrakken 19

20 Tag lederfrakken på For at blive en god leder skal du have mod og styrke til at sætte din vilje igennem og at gå i spidsen. For at kunne holde balancen mellem mange modsatrettede krav må du finde din egen personlige lederrolle. Du må tage lederfrakken på! Læs her om, hvordan du klæder dig på til lederrollen og hjælper dig selv på vej mod din personlige lederrolle. Du får ideer og metoder til at styrke din arbejdsglæde og modvirke de ting, som dræner din energi. Læs også om at sætte grænser, om at beskytte privatlivet og om at blive en god rollemodel. Fire værktøjshæfter fra BAR Social & Sundhed Hæftet Tag lederfrakken på er ét af fire værktøjshæfter, som kan bruges af ledere og SIO/MED-udvalg i social- og sundhedssektoren i arbejdet med at styrke og udvikle ledernes psykiske arbejdsmiljø. De tre øvrige hæfter er: ª Ledere i netværk - om at etablere og udvikle netværk med andre ledere. ª Ledercoaching - om coaching som metode og om at vælge sin egen coach. ª Lederens egen APV - om at kortlægge og udvikle lederens eget psykiske arbejdsmiljø. Du kan købe hæfterne i Arbejdsmiljøbutikken, eller hente dem elektronisk på hjemmesiden Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for social- og sundhedsområdet samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. I Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed deltager repræsentanter for KL, Danske Regioner, AC, Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, BUPL, FOA - Fag og Arbejde, Socialpædagogerne og 3F. Varenummer Køb dette hæfte i Prisen er 30 kr. Varenummer Køb alle fire hæfter i serien for 100 kr. Hent opdateringer samt pdf-version på Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på 20 Værktøj 1: Lederfrakken

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø

Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Gode ledere har et godt arbejdsmiljø Introduktion til fire værktøjshæfter om større trivsel og arbejdsglæde for ledere Værktøj for ledere 1 Projekt Hjælp til selvhjælp Dette hæfte er et led i projektet

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Lederens egen APV. Værktøj 4. Om hvordan du som leder kan bruge leder-apv til at kortlægge og styrke din personlige trivsel og arbejdsglæde

Lederens egen APV. Værktøj 4. Om hvordan du som leder kan bruge leder-apv til at kortlægge og styrke din personlige trivsel og arbejdsglæde TEMA Psykisk arbejdsmiljø Værktøj 4 Lederens egen APV Om hvordan du som leder kan bruge leder-apv til at kortlægge og styrke din personlige trivsel og arbejdsglæde INDHOLD Lederens egen APV 3 Se på dig

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007

Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance. TID-skrift nr. 1, marts 2007 Arbejdstid og fritid et spørgsmål om balance Balance hvorfor og hvordan? Om du oplever balance og sammenhæng i din tilværelse arbejdstiden, så den sikrer den nødvendige bemanding på har stor betydning

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Intro til værktøjer

Psykisk arbejdsmiljø. Intro til værktøjer Psykisk arbejdsmiljø Intro til værktøjer Indholdsfortegnelse Et sundt arbejdsliv Værktøjer til mindre stress..................................... side 4 Lederens psykiske arbejdsmiljø................................

Læs mere

Trivsel i lederrollen

Trivsel i lederrollen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Idehæfte: Trivsel i lederrollen Ideer, metoder og erfaringer Hvordan ledere i social- og sundhedssektoren kan arbejde konkret med deres eget psykiske arbejdsmiljø Idehæfte til

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Ledere i netværk. Værktøj 3. Om hvordan du som leder kan bruge netværk med andre ledere som et værktøj til at forbedre din egen arbejdssituation

Ledere i netværk. Værktøj 3. Om hvordan du som leder kan bruge netværk med andre ledere som et værktøj til at forbedre din egen arbejdssituation TEMA Psykisk arbejdsmiljø Værktøj 3 Ledere i netværk Om hvordan du som leder kan bruge netværk med andre ledere som et værktøj til at forbedre din egen arbejdssituation INDHOLD Lederen som netværker 3

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007 Natarbejde hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? Fokus på natarbejde hvorfor nu det? Arbejder du om natten fast eller på skiftende vagter? Så En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gør

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Arbejde og planlægning

Arbejde og planlægning Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Hvornår du skal arbejde, hvornår du kan holde fri, hvor vigtig og ofte undervurderet faktor

Læs mere

Spørgeskema til leder-apv

Spørgeskema til leder-apv Kære leder Du sidder her med Børne- og Ungdomsforvaltningens leder-apv, der ved hjælp af nedenstående spørgeskema til institutions- og skoleledere kortlægger ledernes psykiske arbejdsmiljø. Det er KUN

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Ledercoaching. Værktøj 2. Om hvordan du som leder kan bruge coaching til at styrke dit psykiske arbejdsmiljø, og om hvordan du vælger din egen coach

Ledercoaching. Værktøj 2. Om hvordan du som leder kan bruge coaching til at styrke dit psykiske arbejdsmiljø, og om hvordan du vælger din egen coach TEMA Psykisk arbejdsmiljø Værktøj 2 Ledercoaching Om hvordan du som leder kan bruge coaching til at styrke dit psykiske arbejdsmiljø, og om hvordan du vælger din egen coach INDHOLD Ledercoaching 3 Ledere

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Gode kollegiale samtaler

Gode kollegiale samtaler TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING

EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING EFFEKT AF MINDFULNESS TRÆNING En samling af resultater og udsagn fra Mindful Leadership MANDRUP og Mindful & Company CO 2010-2013 BAG OM TALLENE Siden 2006 har Mandrup & Co gennemført mindfulnesstræning

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd.

Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Lad dog barnet! Når pædagogik og ergonomi går hånd i hånd. Udgivet af: Indhold God pædagogik gør mindre ondt Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Studiestræde 3, 2. sal 1455 København K Oktober 2007

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Arbejde og planlægning

Arbejde og planlægning Arbejde og planlægning det er tiden, der tæller! 1 Tilrettelæggelse af arbejdstiden hvor svært kan det være? Der er mange forhold, som har betydning for, hvordan du Det er en kunst at få disse mange forskellige

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010 Veje og vildveje i Ledelsesevaluering Annekirstine Farver d. 8. april 1 NDHOLD Hvem er vi? Hvorfor ledelsesevaluering? Hvordan gør vi konkret? Hvad er erfaringerne indtil nu (Og hvad koster det) Spørgsmål..

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere