ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET"

Transkript

1 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET December 213

2 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: December 213

3 Indhold 1. Den aldrende befolkning 7 2. Ældres arbejdsmarkedstilknytning Ældre ledige Ældres vej ud af arbejdsmarkedet 31 Litteraturliste 51

4

5 Den aldrende befolkning Levealderen stiger pensionsalderen falder 8

6

7 Side 7 1. Den aldrende befolkning Flere ældre vil øge de offentlige udgifter Langt flere ældre vil i de kommende årtier modtage overførselsindkomst fra det offentlige. Samtidig vil udgifterne til pleje og sundhed også blive større som følge af det stigende antal ældre medborgere. Det vil øge presset på de offentlige finanser og svække væksten i dansk økonomi, hvis der ikke bliver lavet yderligere reformer, som takler disse udfordringer. Antallet af danskere over 7 år vil i de kommende 3 år stige fra knap 8. til knap 1,2 mio., jf. figur 1. Figur 1 En halv million flere over 7 år i Antal indbyggere, 1. personer Alder, år KILDE: Danmarks Statistik og DREAM. Større demografisk vækstpotentiale i 1971 For godt 4 år siden havde Danmark en demografisk profil med langt større vækstpotentiale end den nuværende aldersfordeling. To store aldersgrupper var ca. 5-årige og ca. 25-årige. Det er nu de aldersgrupper, der er næsten 5 år og knap 7 år. I løbet af de kommende 3 år bliver antallet af -7-årige ikke væsentligt anderledes end i dag, men antallet af over 7-årige vil stige markant. Udviklingen udgør en udfordring for væksten i Danmark og for finansieringen af den offentlige velfærd, fordi den ældre del af befolkningen forbruger offentlige servicetilbud som pleje- og sundhedsydelser i større omfang end 2-65-årige, jf. figur 2.

8 Side 8 Figur 2 Ældre borgere er dyrest 1. kr. pr. person, 26-priser Individuelle offentlige udgifter i alt Individuel service Indkomstoverførsler Alder KILDE: DREAM. De samlede individuelle udgifter for 7-årige er i gennemsnit ca kr. For 9-årige er de ca kr. i gennemsnit. Levealderen stiger pensionsalderen falder Levealderen vokser markant i disse år Restlevetiden for 6-årige mænd er de seneste 16 år steget med 2,7 måneder pr. år og 2,1 måneder pr. år for kvinder, jf. figur 3.

9 Side 9 Figur 3 Restlevetiden for 6-årige stiger markant 25 Antal år Kvinder Mænd KILDE: Danmarks Statistik. Væksten i levealderen for mænd er dermed markant højere nu end for perioden fra 195 til 1995, hvor restlevetiden for 6-årige mænd stort set var uændret. Højere levealder tidligere tilbagetrækning Samtidig med at levealderen har været stigende, så er mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet med offentlige ydelser forøget. I dag modtager en dansker, der når at blive 6 år, i gennemsnit efterløn i 1,5 år og folkepension i 18,7 år i alt godt 2 år. Det er 9 år mere på offentlig forsørgelse end i 196, jf. figur 4.

10 Side 1 Figur Længere periode på offentlig forsørgelse Gennemsnitlig periode på offentlig forsørgelse, år Folkepension Efterløn 1,5 år 18,7 år 11, år KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Såfremt det gennemsnitlige antal pensionsår var blevet fastholdt på 196-niveau, ville arbejdsstyrken forudsat en erhvervsfrekvens på 7 pct. være 315. personer større, end det er tilfældet i dag. Det ville kunne sikre langsigtet ligevægt og troværdighed af de offentlige finanser og have skabt grundlag for et langt højere velstandniveau.

11 Ældres arbejdsmarkedstilknytning Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande 15 Beskæftigede ældre 16 Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger 19 Ældre på arbejdspladsen 2 Ældre forbliver længere i samme job 21 Fravær fra arbejdspladsen 22 Efteruddannelse ikke afhængig af alder 23

12

13 Side Ældres arbejdsmarkedstilknytning Erhvervsfrekvenserne er de sidste 35 år faldet meget for 6-66-årige mænd, jf. figur 5. Figur 5 Efterlønnen har trukket ældre mænd ud af job 1 Andel af mænd i befolkningen i arbejdsstyrken, pct år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for 6-66-årige mænd fra 23 reduceret med 2,6 pct.-point. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. For 35 år siden arbejdede langt flere 65- årige mænd 1998-ændringer virkede ikke I 1976 var 72 pct. af 65-årige mænd på arbejdsmarkedet. I 212 var det 34 pct. Altså et fald i erhvervsdeltagelsen på 38 pct.-point. Efter efterlønnen blev indført i 1979, faldt mænds erhvervsdeltagelse markant. Allerede i 1981 var den på et markant lavere niveau. I de følgende 2 år faldt erhvervsdeltagelsen yderligere. I 1998 vedtog Folketinget en række ændringer af efterlønnen. Disse ændringer har kun haft en mindre effekt. For 6-66-årige er erhvervsdeltagelsen i 212 godt 1 pct.-point højere end i 1998.

14 Side 14 Nye reformer vil få effekt Blandt andet som konsekvens af, at efterlønsændringerne i 1998 ikke havde nogen nævneværdig effekt, så har Folketinget efterfølgende vedtaget to tilbagetrækningsreformer. Velfærdsreformen i 26 og tilbagetrækningsreformen i 211. Disse reformer vil ændre tilbagetrækningsmønsteret den kommende årrække. For kvinder er erhvervsfrekvensen siden 1976 steget betydeligt. F.eks. er erhvervsfrekvensen for 55-årige kvinder steget fra 52 pct. i 1976 til 79 pct. i 212. For ældre kvinder er erhvervsfrekvensen stort set ikke steget. Erhvervsfrekvensen for 63-årige kvinder er i pct., mens den var 26 pct. i 1976, jf. figur 6. Figur 6 Flere kvinder over 5 år i arbejdsstyrken 1 Andel af kvinder i befolkningen i arbejdsstyrken, pct år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for 6-66-årige kvinder, reduceret med 1,4 pct.-point svarende til de efterlønsmodtagere, der fra 23 opgøres som en del af arbejdsstyrken. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Særligt kvinder trækker sig tidligt tilbage Kvinders erhvervsdeltagelse ligner for mange aldersgrupper nu mænds. I aldersgrupperne fra 4 til 57 år deltager 2-4 pct.-point flere mænd på arbejdsmarkedet end kvinder. Herefter begynder forskellen at blive større. Der sker et markant niveauskifte fra 6 år. Blandt 6-67-årige deltager pct.-point flere mænd end kvinder på arbejdsmarkedet.

15 Side 15 Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande Erhvervsfrekvensen i Danmark for årige er blandt de højeste i de vestlige lande. Danmark har den fjerde højeste erhvervsfrekvens for årige blandt 16 udvalgte OECD-lande, jf. figur 7. Figur 7 Tredjestørste fald i erhvervsdeltagelsen i DK Andelen af befolkningen, pct., årige 6-64 årige Sverige Island Schweiz Danmark Norge Tyskland Finland Japan UK Canada Frankrig USA OECD Spanien Østrig Italien Belgien ANM.: Erhvervsfrekvenserne i denne figur er interviewbaserede som led i den fælles europæiske arbejdsstyrkemåling. Erhvervsfrekvenserne i den øvrige del af rapporten, der kun vedrører Danmark, er baseret på registerdata. KILDE: OECD (212), Labour force statistics. Lav erhvervsdeltagelse for årige Mens Danmark klarer sig godt for årige, så er resultatet for 6-64-årige dårligt. Danmark har det tredjestørste fald i erhvervsdeltagelse fra årige til 6-64-årige. 38 pct.-point færre deltager på arbejdsmarkedet efter de 6 år. Kun Frankrig og Østrig har et større fald i erhvervsdeltagelse. I Sverige deltager 3 pct. flere årige på arbejdsmarkedet end i Danmark. Blandt 6-64-årige er forskellen 23 pct.-point. Den meget bratte afsked med arbejdsmarkedet hænger sammen med efterlønnen, som giver 6-64-årige mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligt.

16 Side 16 Beskæftigede ældre Beskæftigelsesfrekvenserne for 5-54-årige og årige er steget fra 1981 til 212 dog med tilbageslag i midten af 199 erne, hvor det var muligt at gå på overgangsydelse og senest under den økonomiske krise siden 28, jf. figur 8. Figur 8 Flere ældre i arbejde Beskæftigelsesfrekvens, pct år år 6 år 61 år 62 år år år ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er beskæftigelsesfrekvensen for 6-66-årige reduceret med 2 pct.-point fra 23. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Trods krise stiger beskæftigelsen for 6-66-årige Ændrede regler har løftet beskæftigelsen for ældre Mens beskæftigelsen er gået tilbage for under 6-årige under den økonomiske krise fra 28, så er beskæftigelsen fortsat i fremgang for 6-66-årige. Kvinders generelt større erhvervsdeltagelse har bidraget til at øge beskæftigelsen for over 5-årige i løbet af de sidste 3 år. De sidste 15 år har afskaffelsen af overgangsydelsen, afskaffelse af særregler for ældre ledige og ændring af vilkårene for efterløn desuden bidraget til at øge beskæftigelsen. Beskæftigelsesfrekvensen for årige er tilbage på samme niveau som i Over 64-årige er stadig ikke på samme niveau som i 1981, mens under 63-årige nu i højere grad er i beskæftigelse, end tilfældet var i 1981.

17 Side flere årige i beskæftigelse Der er siden 1993 blevet langt flere ældre medarbejdere i danske virksomheder. Beskæftigelsen for 5-59-årige er steget med 135. personer, jf. figur 9. Figur 9 Flere 5-59-årige i beskæftigelse Ændring i 5-59-åriges beskæftigelse siden 1993, 1. personer Som følge af befolkningsudvikling Som følge af faldende ledighed Som følge af ændret erhvervsdeltagelse Samlet stigning ANM.: Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS, og egne beregninger. Antallet af årige er steget Den væsentligste årsag til, at der nu er flere 5-59-årige i beskæftigelse, er, at antallet af 5-59-årige er vokset markant. Det forklarer 14. personer af den samlede vækst. Siden 23 er antallet af 5-59-årige i befolkningen dog faldet, hvilket alt andet lige indebærer færre beskæftigede i denne aldersgruppe. Faldende ledighed forklarer den resterende vækst i 5-59-åriges beskæftigelse. Faldende erhvervsdeltagelse giver et mindre negativt bidrag. Afskaffelse af særrettigheder har bidraget til fald i ledighed I de senere år har faldende ledighed i stigende grad bidraget til højere beskæftigelse blandt 5-59-årige. Det skyldes bl.a. den forlængede dagpengeret for årige blev afviklet fra 1. januar 27 som led i velfærdsreformen fra 26. Indtil da havde årige haft ret til dagpenge i op til 9 år. Fra 1993 til 1997 var der et fald i erhvervsfrekvensen for 5-59-årige, som bidrog med et fald i beskæftigelsen på 27. i perioden Efter 1997 steg erhvervsfrekvensen for 5-59-årige frem til 1998, hvor den højere erhvervsdeltagelse bidrog med en signing i beskæftigelsen på 18. personer.

18 Side 18 Den økonomiske krise har vendt billedet, så udviklingen i erhvervsdeltagelsen fra 1993 til 212 bidrager med en negativ vækst i beskæftigelse for 5-59-årige på 9. personer. Den stigende erhvervsdeltagelse fra 1993 til 28 skyldes blandt andet afskaffelsen af overgangsydelsen. Efter overgangsydelsen blev afskaffet i 1996, er det lykkedes både at øge arbejdsstyrken og reducere ledigheden. I 27, hvor overgangsydelsen var helt afskaffet, bidrog stigende erhvervsdeltagelse til, at der var 18. flere 5-59-årige i beskæftigelse. Altså en forskel på 43. i forhold til 1997, hvor der blev taget fat på at afskaffe overgangsydelsen. Boks 1 Overgangsydelsen Overgangsydelsen trådte i kraft 1. januar Den var et tilbud til langtidsledige årige, som alternativ til et arbejdstilbud kunne vælge at forlade arbejdsmarkedet og gå på overgangsydelse. For at genoptjene retten til dagpenge skulle ledige dengang have et arbejdstilbud efter senest 2½ års ledighed. Overgangsydelsen blev etableret som en midlertidig ordning, der skulle gælde frem til udgangen af Ydelsen udgjorde 8 pct. af højeste dagpenge. Fra 1. januar 1994 blev overgangsydelsen også en mulighed for årige, og kravet til forudgående ledighed blev reduceret til 12 måneder inden for 15 måneder. Ydelsen blev hævet til 82 pct. af højeste dagpenge, og modtagere af overgangsydelse fik mulighed for at tjene 28.4 kr. uden fradrag i ydelsen. Overgangsydelsen blev afskaffet ved udgangen af Da havde 47. valgt at gå på overgangsydelse. Fjernelse af overgangsydelsen gjorde ældre til vindere Blandt andet afskaffelsen af overgangsydelsen har gjort 5-64-årige til de store vindere på arbejdsmarkedet. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen for årige har været godt 11 pct.-point fra 1997 til 212 og ca. 17 pct. for 6-64-årige. Samtidig har den store gruppe af årige haft en negativ vækst i beskæftigelsesfrekvensen på godt 1 pct.- point, jf. figur 1.

19 Side 19 Figur 1 Seniorer er de store vindere 18 Ændringer i beskæftigelsesfrekvens, pct. point, år 5-54 år år 6-64 år -2 ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for 6-64-årige reduceret med 2 pct.-point, hvilket svarer til de efterlønsmodtagere der fra 23 bliver opgjort som en del af arbejdsstyrken. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Beskæftigelsen i aldersgruppen år steg fra 1997 til 212 med 33. personer, udover hvad væksten i antal personer i aldersgruppen kan tilsige. For 6-64-årige er tallet 41. flere i beskæftigelse. Afvikling af offentlige forsørgelsesmuligheder har givet flere job Alternativet til overgangsydelse og en dagpengeperiode som øvrige aldersgrupper har således ikke været ledighed, men derimod har afskaffelse af overgangsydelsen og ophævelse af den forlængede dagpengeret stimuleret beskæftigelsen for ældre på arbejdsmarkedet. I 1999 blev 5-54-åriges ret til arbejdsløshedsdagpenge ud over den almindelige dagpengeperiode afskaffet. Det har også bidraget til at øge beskæftigelsen for over 5-årige. Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger Uddannelsesniveauet for ældre i befolkningen vil stige i de kommende årtier. Fra 213 til 24 vil andelen af 6-64-årige i befolkningen med en lang videregående uddannelse stige fra 7 pct. til 17 pct. Samtidig vil andelen af arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falde fra 29 pct. til 17 pct., jf. figur 11.

20 Side 2 Figur 11 Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger 1 Andel af befolkningen, højst fuldførte uddannelse, 6-64-årige, pct. Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU Ukendt KILDE: DREAM, befolkningsfremskrivning 213. Højere uddannelsesniveau 1. flere i arbejdsstyrken Længere uddannelse bidrager ikke til arbejdsstyrken For ældre er der en markant sammenhæng mellem erhvervsfrekvens og uddannelsesniveau. Væsentligt flere ufaglærte end højtuddannede gør således brug af efterlønnen. Højere uddannelsesniveau kan reducere omfanget af tidlig tilbagetrækning de kommende årtier. Et generelt højere uddannelsesniveau vil dog ikke i markant omfang bidrage til en større arbejdsstyrke, når man ser det over et livsforløb, fordi personer med langvarige uddannelser kommer senere ind på arbejdsmarkedet end personer med en kortvarig uddannelse, jf. DA (24). Der er altså blot tale om, at langvarigt uddannedes senere tilbagetrækning kompenserer for det senere tidspunkt, hvor de kom ind på arbejdsmarkedet. Ældre på arbejdspladsen Ældre mere tilfredse end yngre Medarbejdere på danske arbejdspladser er meget tilfredse med arbejdsforholdene. Næsten alle medarbejdere på det danske arbejdsmarked er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsforhold generelt. Kun 4 pct. af medarbejdere, der er 3 år eller derover, er ikke tilfredse med arbejdsforholdene generelt, jf. tabel 1.

21 Side 21 Tabel 1 Høj tilfredshed uanset alder Andel af medarbejdere, der er meget tilfreds eller tilfreds 21, pct. Under 3 Alder, år Tilfredshed med arbejdsforhold generelt Godt betalt for mit arbejde Har gode venner på arbejdspladsen Udfører nyttigt arbejde Motiveret til at yde sit bedste Gennemsnit KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (21). Der er mindre variationer mellem aldersgruppernes tilfredshed afhængig af, hvad der bliver spurgt om. I gennemsnit er der meget lille forskel mellem aldersgrupperne. Ældre forlader ikke jobbet på grund af utilfredshed Tilfredsheden med arbejdsvilkårene viser, at ældre ikke forlader arbejdsmarkedet på grund af utilfredshed med arbejdsvilkårene. Den frivillige tilbagetrækning er snarere et udtryk for prioritering af fritid og de økonomiske vilkår, der er forbundet med denne prioritering. Ældre forbliver længere i samme job Ældre fastholder beskæftigelsen på den samme virksomhed i længere tid end yngre. Langt flere unge fratræder på en arbejdsplads, og samtidig er rekrutteringen af unge højere end af ældre. Hver anden 2-årig lønmodtager på DA-området blev ansat i 212, mens 48 pct. af 2-årige, der er ansat på virksomheder på DA-området, forlod deres job i 212. For lønmodtagere i 5-års-alderen var det 13 pct., der holdt op og 14 pct., der begyndte i jobbet, jf. figur 12.

22 Side 22 Figur 12 Ældre bliver længere tid i samme job 6 Andel af lønmodtagere på DA-området, pct., 212 Ansættelser Ophør KILDE: DA, Personaleomsætningsstatistik 212. Sandsynligheden for, at ældre medarbejdere frem til slutningen af halvtredserne holder op på en arbejdsplads, er således lavere end for unge. Ansættelser og ophør følges ad for alle aldre men brydes af efterløn Der er i alle aldersgrupper frem til slutningen af halvtredserne den samme andel lønmodtagere, der er holdt op i et job, som der er blevet ansat. Det indikerer, at beskæftigelsen er nogenlunde uforandret. Sammenhæng mellem antal ansættelser og afskedigelser bliver brudt, når medarbejdere fylder 6 år, hvor muligheden for at gå på efterløn får andelen af ophør til at stige markant. Fravær fra arbejdspladsen Fraværet fra arbejdspladsen er lavere for ældre end for yngre. Det samlede fravær fra arbejdspladsen er ca. 6 pct. for 2-39-årige, mens det for aldersgrupper fra 4 år og op er lidt under 4 pct. Forskellen skyldes i væsentlig grad fravær i forbindelse med barsel, jf. figur 13.

23 Side 23 Figur 13 Fravær med et virksomhedsperspektiv 8 Fravær, pct., 212 Sygefravær Børns sygdom Barsel mv. Andet fravær år og derover ANM.: Fraværet er her set med et virksomhedsperspektiv, det vil sige, at fraværet er opgjort for DA-virksomheders ansatte. Sygefraværet for hele befolkningen i alderen år ser anderledes ud, end det sygefravær, virksomhederne oplever. For hele befolkningen i alderen år stiger sygefraværet med alderen, jf. DA (21). KILDE: DA s FraværsStatistik. 6-årige og derover har det laveste sygefravær. Mange i den aldersgruppe er gået på førtidspension, efterløn eller folkepension. De, der fortsat arbejder, har de helbredsmæssige ressourcer og motivationen til at arbejde. Det er således ikke en gruppe, der er direkte sammenlignelig med de øvrige aldersgrupper. Efteruddannelse ikke afhængig af alder Over 5-årige deltager i samme omfang i efteruddannelse som øvrige aldersgrupper på arbejdsmarkedet. I gennemsnit deltager alle beskæftigede uanset alder i godt ét erhvervsrettet kursus pr. år, jf. figur 14.

24 Side 24 Figur 14 Efteruddannelse ikke afhængig af alder Erhvervsrettede kurser pr. beskæftigede kursister, antal, 211 1,4 1,2 1,,8,6,4,2 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 3-39 år 4-49 år 5+ år, KILDE: Danmarks Statistik.

25 Ældre ledige

26

27 Side Ældre ledige Ledigheden er lavest for 6-64-årige og højest for årige, jf. figur 15. Figur 15 Højest ledighed blandt årige Bruttoledige, fuldtidspersoner, pct. af arbejdsstyrken år 5-54 år år 6-64 år ANM.: I bruttoledigheden indgår både registrerede ledige og aktiverede ledige. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Konjunkturer påvirker yngre mere end ældre Siden den økonomiske krise tog fart i midten af 28, er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men stigningen er størst for årige, og dermed lavest for 5+-årige. I næsten alle a-kasser er ledigheden nu højere for årige end for 5-59-årige. Den eneste undtagelse er Lederne, hvor ledigheden for 5-59-årige er,6 pct.-point højere end for årige. Store forskelle mellem a-kasserne I den anden ende af skalaen er ledigheden for 5-59-årige magistre 8,5 pct.-point lavere end for årige, jf. figur 16.

28 Side 28 Figur 16 Unge mere berørt af ledighed end ældre 5-59-åriges bruttoledighed i forhold til åriges, pct.point, maj Ledere Frie Funktionærer Business Det Faglige Hus El-faget NNF Kristelig a-kasse Byggefagene DANA Min a-kasse 3F Lærere Metalarbejdere Danske sundhedsorg. Socialpædagoger FTF-A Funkt. og Servicefag ASE Ingeniører BUPL-A FOA HK CA - Civiløkonomer Akademikere Journalistik, Kom. Sprog Teknikere Magistre ANM.: Helårspersoner. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Ledigheden blandt HK ere er 4,6 pct.-point lavere for 5-59-årige end for årige. Det er særligt årige, der har et relativt højt ledighedsniveau, jf. figur 17. Figur 17 Unge mere ledige end ældre 1 Antal bruttoledige som andel af arbejdsstyrken, pct., KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik, Statistikbanken.

29 Ældres vej ud af arbejdsmarkedet Efterlønnens baggrund og status 32 Ændring i erhvervsdeltagelsen 34 Perspektiverne for efterlønnen 35 Hvem går på efterløn 36 Færre på efterløn som 6-årig 41 Mange faglærte og ufaglærte på efterløn 42 Efterløn et frit et valg 44 Ældres helbred er godt 45 Efterlønnens økonomiske rammer 47

30

31 Side Ældres veje ud af arbejdsmarkedet Langt de fleste danskere er beskæftiget frem til 6-års-alderen. De, der ikke er i beskæftigelse frem til det 6. år, modtager primært førtidspension. Fra 6 år er flere offentligt forsørgede, og det er her efterløn, der dominerer, jf. figur 18. Figur 18 To ud af tre 64-årige er offentligt forsørget Andel af befolkningen, pct., 212 Øvrige Førtidspension Efterløn Beskæftigede KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Hver anden årige på efterløn eller førtidspension Efterlønnere tæt på arbejdsmarkedet Langt flere årige offentligt forsørgede 48 pct. af 6-64-årige i befolkningen modtager efterløn eller førtidspension. Et mål om at øge arbejdsstyrken blandt 6-64-årige peger således på at nedbringe antallet af modtagere af efterløn og førtidspension. Andre former for forsørgelse spiller kun en lille rolle. Førtidspension bliver tilkendt på baggrund af helbredsmæssige eller sociale kriterier, mens efterløn er en mulighed for alle, der har optjent rettighed hertil, og som i øvrigt er fuldt arbejdsduelige ved det 6. år. Efterlønsmodtagere har således et udgangspunkt, hvor mulighederne for at bidrage på arbejdsmarkedet er langt mere gunstige end for førtidspensionister. Samtidig med at en mindre andel af 6-66-årige i dag indgår i arbejdsstyrken end for 35 år siden, er der sket en stor vækst i den andel af aldersgruppen, der er offentligt forsørget. Fra ca. 25 pct. i 1978 til 56 pct. i 212. Væksten i antal offentligt forsørgede skyldes en vækst i antallet af efterlønsmodtagere og folkepensionister, jf. figur 19.

32 Side 32 Figur Arbejdsmarkedsstatus for 6-66-årige Andel af alle 6-66-årige, pct. I arbejdsstyrken Efterløn Førtidspension Folkepension Uden for arbejdsstyrken i øvrigt KILDE: Danmarks Statistik. Efterlønnens baggrund og status Efterlønnens historiske baggrund Efterlønnen blev indført i Lovgivers begrundelse for efterlønnen var dels, at efterlønnen kunne give mulighed for at omfordele arbejdet, dels at give nedslidte ældre en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før den almindelige pensionsalder, jf. boks 2. Boks 2 Efterlønnens historiske fundament I sidste halvdel af 197'erne blev der fremsat flere forslag om tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet. SID fremsatte et forslag, der primært var socialpolitisk begrundet, hvor efterløn for visse grupper skulle kunne opnås ved det fyldte 6. år, og for personer, der var beskæftiget i brancher med særlig hårde belastninger fra det fyldte 55. år. Andre forslag var mere generelle indgreb mod arbejdsløsheden og omfattede en nedsættelse af pensionsalderen til 65 år, en ordning med deltidsarbejde og delpension og en førtidspension svarende til efterlønsforslaget for personer over 6 år, der ikke kun klare sig på arbejdsmarkedet. I november 1977 blev der nedsat et lovforberedende udvalg, hvis opgave bl.a. bestod i at udarbejde et efterlønsforslag. Begrundelsen for det efterlønsforslag, udvalget fremlagde, var primært arbejdsmarkedspolitisk. Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget:

33 Side 33 Efterlønsordningen skal primært ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der sigter mod en omfordeling af arbejdet, idet ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken giver mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse. Samtidig vil efterlønsordningen få stor betydning for nedslidte arbejdstagere, der gennem en årrække har været beskæftiget ved særlig fysisk eller psykisk krævende arbejde." Efterlønnen stadig mere populær Siden efterlønnen blev etableret, er den blevet mere populær. Ved udgangen af 2. kvartal 24 modtog 18. personer efterløn. Siden er antallet af efterlønsmodtagere faldet med 83., hvilket dels skyldes, at årige ikke længere har ret til efterløn, men i stedet modtager folkepension, dels at antallet af 6-64-årige efterlønsmodtagere er faldet med 21. personer siden 24, jf. figur 2. Figur 2 Antallet af efterlønsmodtagere falder 1. personer Efterløn og delefterløn 6-64 årige ANM.: Fra 1. kvt. 24 er der databrud. Kilden skifter fra AMS/Arbejdsdirektoratet til jobind sats.dk, og antal personer skifter til helårspersoner med udbetalt efterløn. KILDE: AMS, Arbejdsdirektoratet og Jobindsats.dk. Fra 1. juli 26 er det kun 6-64-årige, der har mulighed for at modtage efterløn. I 2. kvartal 213 var 29 pct. af alle 6-64-årige på efterløn. Det er et fald på 15 pct.-point siden år 2, jf. figur 21.

34 Side 34 Figur 21 Faldende andel 6-64-årige på efterløn 7 Andel 6-64-årige på efterløn, pct Af forsikrede Af alle 6-64-årige KILDE: Arbejdsdirektoratet og Danmarks Statistik. Færre job giver ikke flere på efterløn Den økonomiske krise har ikke øget antallet af efterlønsmodtagere på grund af de dårligere beskæftigelsesmuligheder, men derimod reduceret antallet. Modsat bidrog de gode beskæftigelsesmuligheder i ikke til væsentligt færre efterlønsmodtagere. Efterlønnen er således fuldstændig frigjort fra det arbejdsmarkedspolitiske fundament, som ordningen oprindeligt var argumenteret i forhold til. Ændring i erhvervsdeltagelsen Færre 6-61-årige på efterløn øger beskæftigelsen Beskæftigelsesfrekvenserne for 6-64-årige er steget med 15-2 pct.- point fra 2 til 212. Den primære årsag til den stigende beskæftigelse blandt 6-61-årige er, at færre benytter efterlønnen. Blandt årige er det både færre på efterløn og færre modtagere af førtidspension, der har bidraget til flere i beskæftigelse, jf. tabel 2.

35 Side 35 Tabel 2 Efterløn har særligt bidraget til flere 6-61-årige i job Andel af befolkningen, 2-212, pct. 6 år 61 år 62 år 63 år 64 år Stigning i beskæftigelsesfrekvens 17,2 21,2 16,5 15,6 14,9 Bidrag fra: Efterløn 14,9 17,8 11,3 7,7 5,5 Førtidspension 1,5 3,2 4,4 6,7 7,6 Øvrige,9,1,8 1,2 1,8 KILDE: Danmarks Statistik, RAS flere årige i beskæftigelse på grund af efterløn 17.4 færre årige i beskæftigelse på grund af efterløn Den ændrede efterlønsadfærd for 6-61-årige betyder, at der er 26.2 flere i beskæftigelse i 212, end der ville have været, hvis adfærden var forblevet uændret siden 2. For årige indebærer mindre brug af efterløn, at 17.4 færre er beskæftigede i 212, end den ville have været ved uændret benyttelse af ordningen siden 2. Perspektiverne for efterlønnen Fra 2 til 213 er antallet af efterlønsmodtagere faldet, fordi en mindre andel af 6-64-årige a-kassemedlemmer gør brug af efterlønsordningen og en lidt mindre andre af 6-64-årige er medlem af en a-kasse. Hidtil er efterløn steget på grund af stigende udnyttelse Antallet af efterlønsmodtagere er faldet med ca. 1.5 personer siden 2. Et voksende antal 6-64-årige i befolkningen indebærer, at 33.7 flere personer er kommet på efterløn fra 2 til 213. En mindre andel forsikrede indebærer isoleret set, at 2.9 færre personer er på efterløn, mens det at en mindre andel af de forsikrede bruger efterlønnen, isoleret set har reduceret antallet af efterlønsmodtagere med ca. 41.3, jf. tabel 3. Tabel 3 Hvorfor flere på efterløn Ændring i 1. personer Samlet stigning 1,5 Antal 6-64-årige 33,7 Forsikringsgrad 2,9 Udnyttelsesgrad 41,3 ANM: Forsikringsgraden er den andel af 6-66-årige i befolkningen, der er forsikrede. Udnyttelsesgraden er andelen af forsikrede 6-66-årige, der modtager efterløn. KILDE: Danmarks Statistik, statistikbanken og egne beregninger

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Ledighedstal for november 2013

Ledighedstal for november 2013 Ledighedstal for november 213 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, forsikrede Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, ikke-forsikrede Udviklingen

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation, der udgør helt op til 80 % af bruttolønnen

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring dit sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Sådan fungerer Lønsikring Med Lønsikring kan du få en kompensation på helt op til 80 % af din bruttoløn.

Læs mere

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs

Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen. Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring et sikkerhedsnet under hverdagen Sikrer økonomisk stabilitet, hvis du bliver arbejdsløs Lønsikring giver økonomisk tryghed, hvis du mister dit arbejde At miste sit arbejde er både en menneskelig

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser

Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser Forsikring & Pension Gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på A-kasser (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) (kr.) 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Akademikere (AAK) 62.543

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag

Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6

Dagpengemodtagere 3) 809 0,1 6,1 6,1 Kontanthjælpsmodtagere 258 20,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6

Dagpengemodtagere 3) 850 1,6 6,4 6,5 Kontanthjælpsmodtagere 228 3,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5

Dagpengemodtagere 3) 664-15,1 5,9 5,0 Kontanthjælpsmodtagere 290 29,5 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, april 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune Bruttoledige

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6

Dagpengemodtagere 3) 833 4,3 5,7 5,9 Kontanthjælpsmodtagere 282-25,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms kommune

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0

Dagpengemodtagere 3) 1.013-25,2 6,3 4,8 Kontanthjælpsmodtagere 638 34,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Guldborgsund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Guldborgsund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8

Dagpengemodtagere 3) 88.812-11,7 4,7 4,2 Kontanthjælpsmodtagere 38.034-18,8 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Hele landet, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Hele landet Bruttoledige

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3

Dagpengemodtagere 3) 602-1,5 4,3 4,3 Kontanthjælpsmodtagere 261-26,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Bornholms Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Bornholms Kommune Bruttoledige

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse

Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse 28. november 2012 MK Kun 12 pct. af 44.200 ledige der har fået brev om akutberedskab er kommet i arbejde eller uddannelse Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere,

Læs mere

Ledighedstal for februar 2012

Ledighedstal for februar 2012 Ledighedstal for februar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, a-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Kilde: AK-Samvirkes egne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Kilde: AK-Samvirkes egne Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne.

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. Kvartal 2014 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I december 2014 var der knap 2.018.000 dagpengeforsikrede

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer

A N A LYSE. Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer A N A LYSE Det inkluderende arbejdsmarked omfang, tendenser og sektorer I dette analysenotat beskrives udviklingen og omfanget af personer i særlige ordninger fleksjob, skånejob, seniorjob, jobrotation,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere