ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
|
|
- Frans Kjær
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET April 19
2 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 19 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik E. Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: April 19
3 INDHOLD 1. Den aldrende befolkning... 5 Levealderen stiger Ældres arbejdsmarkedstilknytning... 9 Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande Beskæftigede ældre Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger Ældre medarbejdere i virksomhederne Ældres helbred er godt Ældre ledige Ældres veje ud af arbejdsmarkedet Efterlønnens baggrund og status Litteraturliste... 22
4
5 1. Den aldrende befolkning Antallet af danskere på 7 år og derover vil i de kommende år stige fra godt. til næsten 1,2 mio., jf. figur 1. Figur flere over 7 år i Antal indbyggere, 1. personer Alder, år Kilde: Danmarks Statistik og DREAM Socioøkonomisk Fremskrivning 18. I 1971 var der under. danskere på 7 år og derover. I vil folkepensionsalderen være 7 år, hvis den løbende forøgelse af folkepensionsalderen, der allerede er aftalt, bliver bekræftet af Folketinget. Langt flere ældre vil i de kommende årtier modtage folkepension fra det offentlige. Samtidig vil udgifterne til pleje og sundhed også blive større som følge af det stigende antal ældre medborgere. Det vil isoleret set øge presset på de offentlige finanser og svække væksten i dansk økonomi. For 5 år siden havde Danmark en demografisk profil med langt større vækstpotentiale end den nuværende aldersfordeling. 2 store aldersgrupper var ca. 5-årige og ca. 25-årige. Det er nu de aldersgrupper, der er 5-55 år og 7-75 år. I løbet af de kommende ca. år stiger antallet af -69-årige med 11., mens antallet af 7+årige vil stige med 3.. Udviklingen udgør en udfordring for væksten i Danmark og for finansieringen af den offentlige velfærd, fordi den ældre del af befolkningen forbruger offentlige servicetilbud og indkomstoverførsler i større omfang end -65-årige, jf. figur 2. 5
6 Figur 2. Ældre borgere er dyrest Offentlige udgifter pr. person efter ydelsestype, 14-priser, tusinde kr. Social omsorg og velfærd Sundhed Uddannelse Indkomstoverførsler Kilde: DREAM specialkørsel 16. Levealderen stiger Restlevetiden for -årige mænd er de seneste år steget med 3,7 år og 3,1 år for kvinder, jf. figur 3. Figur 3. Restlevetiden for -årige stiger markant Antal år Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik. Væksten i levealderen for mænd er dermed markant højere nu end for perioden fra 195 til 1995, hvor restlevetiden for -årige mænd stort set var uændret. For kvinder stiger restlevetiden for -årige også markant mere, end det var tilfældet fra 1975 til
7 I gennemsnit er restlevetiden for -årige steget med 2 måneder pr. år de sidste år. Det svarer til 1 måneder for hver gang, der er gået 5 år. Folkepensionsalderen kan reguleres med op til 1 år hvert femte år. Den gennemsnitlige stigning i levealderen de seneste år indebærer, at perioden på folkepension kun bliver reduceret med 57 dage, hver gang folkepensionsalderen bliver forøget med 1 år. Samtidig med at levealderen har været stigende, så er antallet af år på folkepension også steget. En person, der når folkepensionsalderen, er i gennemsnit på folkepension i 19,7 år. Det er 6,4 år mere på folkepension end i 1957, hvor folkepensionen blev indført, og 4,8 år længere end i 1995, jf. figur 4. Figur 4. 5 år mere på folkepension siden 1995 Gennemsnitligt antal år på folkepension Anm.: Restlevetiden er fundet ud fra pensionsalderen det pågældende år. Kilde: Danmarks Statistik (HISB8, HISB9 m.fl.) og DREAM. Såfremt det gennemsnitlige antal pensionsår var blevet fastholdt på 1995-niveau, ville beskæftigelsen forudsat en beskæftigelsesfrekvens på 7 pct. være 151. personer større, end det er tilfældet i dag. Det ville kunne sikre grundlag for et langt mere velhavende Danmark. I velfærdsforliget fra 6 blev der lavet en reguleringsmekanisme for folkepensionsalderen. Den tekniske reguleringsmekanisme med udgangspunkt i den næste regulering i 35, der skal vedtages af Folketinget, er: 1. Restlevetiden for -årige 16 år før reguleringstidspunktet skønnet til at være 24 år i De 24 bliver tillagt år altså 84 år. 3. Hertil bliver der tillagt,6 år, som er den forudsatte stigning i levetiden 84,6 år. 4. Fra de 84,6 år bliver målet om 14,5 år i gennemsnit på folkepension fratrukket 7,1 år. 7
8 5. Da folkepensionsalderen i 3 er 68 år, så skal folkepensionsalderen reguleres med yderligere ét år i 35. Med reguleringen af folkepensionsalderen vil antallet af år på folkepension nærme sig målet om 14,5 år på folkepension i gennemsnit. Målet vil sandsynligvis ikke blive nået i dette århundrede, jf. figur 5. Figur 5. 14,5 år på folkepension først efter år 2 Restlevetid efter folkepensionsalderen, år. Antal år på folkepension Politisk mål Kilde: DREAM. Dermed vil velfærdsforliget fra 6 og den efterfølgende lovgivning sandsynligvis blive den vedtagne ændring, som det har taget længst tid at få indført. En af årsagerne til, at det tager meget lang tid at nå det politiske mål om 14,5 år på folkepension, er, at forventningen om udviklingen i levealderen er meget konservativ. Levealderen udvikler sig langt hurtigere end forudsætningen om en stigning på,6 år de kommende 15 år. En anden årsag er, at den nuværende gennemsnitlige periode på folkepension er langt fra målet, og med en regulering på maksimalt 1 år, så vil det tage lang tid at nå målet. 8
9 2. Ældres arbejdsmarkedstilknytning Erhvervsfrekvenserne er siden 1976 faldet for -66-årige mænd, jf. figur 6. Figur 6. Efterlønnen har trukket mænd ud af job Andel af mænd i befolkningen i arbejdsstyrken, pct Kilde: Danmarks Statistik (RAS). I 1976 var 72 pct. af 65-årige mænd på arbejdsmarkedet. I 17 var det pct. Altså et fald i erhvervsdeltagelsen på 32 pct.-point. Det fald er sket samtidig med, at mange fysisk belastende job er forsvundet fra arbejdsmarkedet. Der burde således have været grundlag for en stigende erhvervsdeltagelse. For kvinder er erhvervsfrekvensen siden 1976 steget betydeligt. F.eks. er erhvervsfrekvensen for 55-årige kvinder steget fra 52 pct. i 1976 til 81 pct. i 17. For ældre kvinder er erhvervsfrekvensen steget væsentligt mindre. Erhvervsfrekvensen for 63-årige kvinder er i pct., mens den var 26 pct. i 1976, jf. figur 7. 9
10 Figur 7. Flere kvinder over 5 år i arbejdsstyrken Andel af kvinder i befolkningen i arbejdsstyrken, pct Kilde: Danmarks Statistik (RAS). Kvinders erhvervsdeltagelse ligner for mange aldersgrupper nu mænds. I aldersgrupperne fra til år deltager 3-5 pct.-point flere mænd på arbejdsmarkedet end kvinder. Herefter begynder forskellen at blive større. Der sker et markant niveauskifte fra 62 år, hvor retten til efterløn indtræder. Blandt 62-7-årige deltager 13- pct.-point flere mænd end kvinder på arbejdsmarkedet. Folketinget har vedtaget 2 tilbagetrækningsreformer. Velfærdsreformen i 6 og tilbagetrækningsreformen i 11. Disse reformer ændrer tilbagetrækningsmønsteret i disse år og en årrække frem. Den højere efterlønsalder betyder, at beskæftigelsen i de aldersgrupper, der ikke længere har ret til efterløn, stiger markant. 68 pct. af 61-årige er nu i beskæftigelse. Da efterlønsalderen var år, var det 53 pct., der var i beskæftigelse, jf. figur 8. 1
11 Figur 8. Efterlønsreformen virker Beskæftigelsesfrekvens for lønmodtagere, pct. 7 Efterløn fra 61½ år Efterløn fra 62 år 7 5 Efterløn fra år Efterløn fra 61 år 5 Efterløn fra ½ år ½ ½ 61 61½ 62 62½ 63 63½ 64 64½ 3 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. Den stigende beskæftigelse betyder, at der er 1.5 flere 61-årige i beskæftigelse i efteråret 17, end der var i foråret 14, hvor efterlønsalderen var år. Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande Erhvervsfrekvensen i Danmark for årige er blandt de højeste i de vestlige lande. Danmark har den fjerde højeste erhvervsfrekvens for årige blandt 16 udvalgte OECD-lande, jf. figur 9. Figur 9. Femtestørste fald i beskæftigelsen i DK Beskæftigelsesgrad, pct., år -64 år Island Sverige Schweiz Japan Danmark Tyskland Norge Finland Storbritannien Frankrig Canada Østrig USA OECD Belgien Italien Spanien Kilde: OECD Labour Force Survey. 11
12 Mens Danmark klarer sig godt for årige, så er resultatet for -64-årige mindre godt. Danmark har det femtestørste fald i erhvervsdeltagelse fra årige til -64-årige. 26 pct.- point færre deltager på arbejdsmarkedet blandt -64-årige. Kun Frankrig, Belgien Østrig og Finland har et større fald i erhvervsdeltagelse. I Norge deltager 1 pct. færre årige på arbejdsmarkedet end i Danmark. Blandt -64-årige deltager 8 pct.-point flere i Norge end i Danmark. Havde Danmark samme fald i beskæftigelsesfrekvensen fra årige til -64-årige som i Norge, så ville 3. flere være i beskæftigelse. Den meget bratte afsked med arbejdsmarkedet hænger sammen med efterlønnen, som giver årige mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Beskæftigede ældre Beskæftigelsesfrekvenserne for 5-54-årige og årige er steget fra 1981 til 16 dog med tilbageslag i midten af 199 erne, hvor det var muligt at gå på overgangsydelse og senest under den økonomiske krise fra 8, jf. figur 1. Figur 1. Flere ældre i arbejde Beskæftigelsesfrekvens, pct år år år 61 år 62 år år år Anm.: Der er databrud fra 7 til 8. Fra 3 tæller beskæftigede efterlønsmodtagere som beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik, RAS. Mens beskæftigelsen gik tilbage for under -årige under den økonomiske krise fra 8 til 13, så er beskæftigelsen gået frem for -66-årige i alle årene. Kvinders generelt større erhvervsdeltagelse har bidraget til at øge beskæftigelsen for over 5- årige i løbet af de sidste 35 år. De sidste år har afskaffelsen af overgangsydelsen, afskaffelse af særregler for ældre ledige og ændring af vilkårene for efterløn desuden bidraget til at øge beskæftigelsen. 12
13 Beskæftigelsesfrekvensen for alle 5-66-årige er nu enten højere eller på samme niveau som i De 5-64-årige er de store vindere på arbejdsmarkedet. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen for årige er 14 pct.-point fra 1996 til 17 og 3 pct.-point for -64-årige. Samtidig har den store gruppe af 3-49-årige haft en negativ vækst i beskæftigelsesfrekvensen på 1 pct.-point, jf. figur 11. Figur 11. Seniorer er de store vindere Ændringer i beskæftigelsesfrekvens, pct.-point, år 5-54 år år -64 år Kilde: Danmarks Statistik (RAS). Beskæftigelsen i aldersgruppen år steg fra 1996 til 17 med 52. personer, udover hvad væksten i antal personer i aldersgruppen kan tilsige. For -64-årige er tallet 11. flere i beskæftigelse. Alternativet til overgangsydelse, efterløn og indførelse af en dagpengeperiode som for øvrige aldersgrupper har ikke været ledighed, men har derimod stimuleret beskæftigelsen for ældre på arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger Uddannelsesniveauet for ældre i befolkningen vil stige i de kommende årtier. Fra 18 til 3 vil andelen af -64-årige i befolkningen med en lang videregående uddannelse stige fra 7 pct. til 16 pct. Samtidig vil andelen af arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falde fra 3 pct. til 16 pct., jf. figur
14 Figur 12. Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger Andel af befolkningen, højst fuldførte uddannelse, -64-årige, pct. Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU Ukendt 18 3 Kilde: DREAM, socioøkonomisk fremskrivning 18. Et generelt højere uddannelsesniveau vil ikke i markant omfang bidrage til en større arbejdsstyrke set over et livsforløb, fordi personer med langvarige uddannelser kommer senere ind på arbejdsmarkedet end personer med en kortvarig uddannelse. Langvarigt uddannedes senere tilbagetrækning kompenserer for det senere tidspunkt, de kom ind på arbejdsmarkedet. Ældre medarbejdere i virksomhederne Medarbejdere på danske arbejdspladser er meget tilfredse med arbejdsforholdene. Næsten alle medarbejdere på det danske arbejdsmarked er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsforhold generelt. 91 pct. af medarbejdere, der er 5 år eller derover, er tilfredse eller meget tilfredse med arbejdsforholdene generelt, jf. tabel 1. 14
15 Tabel 1. Høj tilfredshed uanset alder Alder, år Andel af medarbejdere, der er meget tilfreds eller tilfreds 15, pct. Under Tilfredshed med arbejdsforhold generelt Tilpas betalt for mit arbejde Modtager anerkendelse Støtte fra kolleger Udfører nyttigt arbejde Gennemsnit Kilde: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (15). Det eneste punkt, hvor 5-årige og derover er markant mindre tilfredse end øvrige aldersgrupper, er støtte fra kolleger. Medarbejdere over 5 år oplever, at kollegaskabet er knap så godt, som andre aldersgrupper gør årige deltager hyppigst i efteruddannelse. Med alderen deltager beskæftigede mindre hyppigt i efteruddannelse, jf. figur 13. Figur 13. Efteruddannelse falder med alderen Erhvervsrettede kurser, pr. 1. i beskæftigelse, helårspersoner, Under 25 år år -59 år + år Anm.: AMU og videregående VEU Kilde: Danmarks Statistik. Der stor forskel på alderssammensætningen i sektorerne. 38 pct. af de ansatte i den offentlige sektor er 5 år og derover, mens 28 pct. af de ansatte i den private sektor er mindst 5 år, jf. figur
16 Figur 14. Overvægt af ældre i den offentlige sektor Beskæftigede lønmodtagere, år 3-49 år 5-64 år 28 pct. 3 pct. 38 pct. 17 pct. 42 pct. 45 pct. Privat sektor Offentlig sektor Kilde: Danmarks Statistik (RAS). Det er derfor en særlig stor udfordring for den offentlige sektor at have et grundlag, der får ældre til at blive i beskæftigelse frem for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Ældres helbred er godt Blandt årige i beskæftigelse har 93 pct. et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Med alderen falder andelen, der oplever at have et godt helbred en smule, men selv blandt årige er det 87 pct. af de beskæftigede, der oplever at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, jf. figur 15. Figur 15. Ældre beskæftigedes helbred er godt Andel beskæftigede med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, pct., år år år år år Kilde: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsprofil
17 3. Ældre ledige Ledigheden er 3-4 pct. for alle aldersgrupper over år, mens den er markant højere for særligt årige og også lidt højere for 3-39-årige, jf. figur 16. Figur 16. Unge har den højeste ledighed Fuldtidsledige, sæsonkorrigeret, pct. af arbejdsstyrken årige 3-39 årige -49 årige 5-59 årige -64 årige Kilde: Danmarks Statistik. I starten af 7 var ledigheden for årige stort set den samme som for 5-59-årige. I de efterfølgende 12 år er ledigheden faldet med næsten 2 pct.-point for 5-59-årige, mens den er steget 2 pct.-point for årige. En del af forklaringen på den lavere ledighed i den ældre del af arbejdsstyrken er, at de kommer hurtigere tilbage i job, efter de er blevet ledige. I 7 var 43 pct. af årige tilbage i arbejde efter ét år på arbejdsløshedsdagpenge. Det tal er 1 år efter steget til 47 pct., mens tallet for alle aldersgrupper er faldet fra 55 til 51 pct., jf. figur
18 Figur 17. Ældre kommer hurtigere tilbage i job Andel i beskæftigelse 12 måneder efter nyledighed, a-dagpenge, pct Alle år Kilde: Jobindsats.dk årige er 4 pct.-point efter alle aldersgrupper. 1 år tidligere lå årige 12 pct.-point bagefter. I alle a-kasser er ledigheden højere for årige end for 5-59-årige. Mest markant er forskellen i Magistrenes A-kasse, hvor ledigheden blandt årige er 11,2 pct.-point lavere end for årige, jf. figur 18. Figur 18. Unge mere berørt af ledighed end ældre 5-59-åriges ledighed i forhold til åriges, pct. point, Ledere El-faget Det faglige hus Byggefagene 3F Metalarbejderne NNF DANA Dk's sundhedsorg. Lærere Socialpædagoger Frie Funktionærer Kristelig ASE FOA BUPL-A Min a-kasse FTF-A HK CA - cviløkonomer Akademikere Jour., Kom. og Sprog Teknikerne Magistrene Anm.: Fultidsledige som andel af alle forsikrede. Andel ledige er beregnet som et simpel gennemsnit over 12 måneder. Kilde: Danmarks Statistik AUP3. En lavere ledighed blandt årige er et muligt bidrag til at øge beskæftigelsen. Det er særligt i a-kasser med mange dimittender, at der er et stort potentiale. 18
19 4. Ældres veje ud af arbejdsmarkedet I år var 28 pct. af -66-årige i arbejdsstyrken. I 17 var det tal steget til 52 pct. Tallet er dermed præcist det samme som da efterlønnen blev indført i 1979, jf. figur 19. Figur 19. Flere -66-årige i arbejdsstyrken Andel af alle -66-årige, pct. I arbejdsstyrken Førtidspension Efterløn Folkepension Uden for arbejdsstyrken i øvrigt Kilde: Danmarks Statistik (RAS). Efterlønnens baggrund og status Efterlønnen blev indført i Lovgivers begrundelse for efterlønnen var dels, at efterlønnen kunne give mulighed for at omfordele arbejdet, dels at give nedslidte ældre en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før den almindelige pensionsalder, jf. boks 1. Boks 1. Efterlønnens historiske fundament I sidste halvdel af 197'erne blev der fremsat flere forslag om tilbage-trækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet. SID fremsatte et forslag, der primært var socialpolitisk begrundet, hvor efterløn for visse grupper skulle kunne opnås ved det fyldte. år og for personer, der var beskæftiget i brancher med særlig hårde belastninger fra det fyldte 55. år. Andre forslag var mere generelle indgreb mod arbejdsløsheden og omfattede en nedsættelse af pensionsalderen til 65 år, en ordning med deltidsarbejde og delpension samt en førtidspension svarende til efterlønsforslaget for personer over år, der ikke kun klare sig på arbejdsmarkedet. I november 1977 blev der nedsat et lovforberedende udvalg, hvis opgave bl.a. bestod i at udarbejde et efterlønsforslag. Begrundelsen for det efterlønsforslag, udvalget fremlagde, var primært arbejdsmarkedspolitisk. Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget: 19
20 Efterlønsordningen skal primært ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der sigter mod en omfordeling af arbejdet, idet ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken giver mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse. Samtidig vil efterlønsordningen få stor betydning for nedslidte arbejdstagere, der gennem en årrække har været beskæftiget ved særlig fysisk eller psykisk krævende arbejde." Da efterlønnen blev etableret, blev den meget populær. I tredje kvartal 4 modtog 181. personer efterløn. Siden er antallet af efterlønsmodtagere faldet med 135., jf. figur. Figur. Antallet af efterlønsmodtagere falder 1. personer -66-årige -64-årige Anm.: Fra 1. kvartal 4 er der databrud. Kilden skifter fra AMS/A-dir til Jobindsats.dk, og antal personer skifter til fuldtidspersoner med udbetalt efterløn. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Jobindsats.dk. Fra 1. juli 6 var det kun -64-årige, der havde mulighed for at modtage efterløn. I første kvartal 8 toppede antallet af -64-årige på efterløn. Der var der 144. på efterløn. Det tal er i de forløbne 1 år faldet markant, så der ved udgangen af 18 var 46. efterlønsmodtagere. I 8 kostede efterlønnen staten 29,6 mia. kr. i 19-priser. I 19 skønner Finansministeriet, at staten skal bruge 1,5 mia. kr. på efterløn. Staten sparer altså 19 mia. kr. i 19 sammenlignet med 11 år tidligere på udbetalinger til efterløn. Hertil kommer effekten af at langt flere er i beskæftigelse og betaler skat. Samlet set er velstanden i Danmark blevet 45 mia. kr. større som følge af ændringerne af efterlønnen. De offentlige kasser har samlet fået tilført 22 mia. kr. Antallet af efterlønsmodtagere vil de kommende år falde yderligere som følge af tilbagetrækningsreformen fra 11, hvorefter efterlønsalderen bliver højere, og efterlønsperioden forkortes
21 til 3 år. Fra vil udviklingen være præget af både fald og stigninger, men den langsigtede trend vil gå mod en reel udfasning af efterlønsordningen, jf. figur 21. Figur 21. Færre på efterløn de kommende år Efterlønsmodtagere, 1. personer 3 5 Anm.: Inklusiv beskæftigede efterlønsmodtagere. Kilde: DREAM, socioøkonomisk fremskrivning 18. Andelen, der går på efterløn fra beskæftigelse, var frem til 6 ca. pct. Tilgangen fra beskæftigelse er steget, så den nu ligger på over pct., jf. figur 22. Figur 22. Flere på efterløn fra beskæftigelse Andel af tilgang til efterløn, der kommer fra beskæftigelse, pct Kilde: Specialkørsel på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Efterlønnen trækker således i stadig medarbejdere væk fra virksomhederne. 21
22 Litteraturliste European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (15), Sixth European Working Conditions Survey, Dublin. Sundhedsstyrelsen (13), København. 22
23
24 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf da@da.dk da.dk
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET December 213 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: December 213 Indhold
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereAntal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning
4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereOpgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016
N O T A T Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 6. marts 2018 15/15644 Viden og Analyse/CHF/MGLA Indledning STAR indsamler en gang årligt information fra
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mere3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereKilde: jobindsats.dk
14.073 14.119 17.764 17.204 15.872 207.704 208.920 207.672 205.828 205.864 Pressemeddelelse fra RAR Nordjylland Stort set uændret ledighed fra april 2014 til april 2015, med en marginal stigning med 0,3%.
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereArbejdsløsheden står stille i øjeblikket
. maj 9 Arbejdsløsheden står stille i øjeblikket Antallet af arbejdsløse steg med fuldtidspersoner fra februar 9 til marts 9. Arbejdsløsheden steg også lidt i februar, og samlet set er antallet af arbejdsløse
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereDen danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible
Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke
Læs mereEfterlønsordningen efter 2012
AK-Samvirke Efterlønsordningen efter 12 Status efter at folk kunne få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i 12 Michel Klos -12-13 Efterlønsordningen efter 12 På baggrund af Aftale om en senere tilbagetrækning
Læs mereArbejdsløsheden fortsætter med at falde
. februar 9 Arbejdsløsheden fortsætter med at falde Antallet af arbejdsløse faldt med. fuldtidspersoner fra december til januar 9. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereRAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereLedige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet
DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
Læs mereGodt færre arbejdsløse i løbet af 2018
. januar 9 Godt. færre arbejdsløse i løbet af Antallet af arbejdsløse faldt med fuldtidspersoner fra november til december. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende til, pct.
Læs mereDet regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland
Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereA-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009
A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs merePressemeddelelse fra RAR Nordjylland
Pressemeddelelse fra RAR Nordjylland Beskæftigelsen steg med 1.682 fuldtidspersoner i Nordjylland fra december 2017 til december 2018. Det svarer til en stigning på 0,8%. Fra januar 2018 til januar 2019
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereFaglærte på arbejdsmarkedet
2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side 89 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft... side 9 3.3 Færre faglærte fremover... side 93 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning...
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereStatistik over antal personer som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1.
N O T A T Statistik over antal som har fået tilbagebetalt deres efterlønsbidrag efter anmodning i perioden 2. april-1. oktober 2012 1 7. juni 2013 J.nr. 2012-959 8. kt./lpe/mad Som led i tilbagetrækningsreformen
Læs mereOpgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012
NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.
Læs mere2008M M M M M M M M M M M M M12
Ledigheden fordelt på køn i Norddjurs Kommune Mænd 223 36 342 47 421 37 357 333 33 358 374 417 463 Kvinder 163 218 224 219 235 213 23 221 226 233 262 271 278 I alt 386 579 566 626 656 583 587 554 556 591
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereMange indvandrere har opbrugt dagpengeretten
Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mere1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november
November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereLidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået
Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på
Læs mereA-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010
N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereMarkant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Læs mereOVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND
Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereArbejdskraft udfordringer og muligheder?
Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereResumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse
(+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2015 Michel Klos 1 Indledning AK-Samvirke opgør hvert kvartal tal for den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I juni 2015 var der lidt over 2.022.000 dagpengeforsikrede
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs merePressemeddelelse fra RAR Østjylland
Pressemeddelelse fra RAR Østjylland Ledigheden faldt med 1.382 fra april 2014 til april 2015. Det svarer til et fald på 7,4%. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Østjylland er steget med 2.754 fra februar
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereMånedsvis udvikling i ledigheden i Hjørring kommune fra januar juli
Ledighed og beskæftigelse - juli 217 1 Månedsvis udvikling i ledigheden i Hjørring kommune fra januar 215 - juli 217 2. 1.75 1.5 1.25 75 1.139 1.19 1.42 1.282 97 917 5 365 25 12 135 jan feb mar apr maj
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereRAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereFebruar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn
Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mere