ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

Transkript

1 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212

2 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212

3 Indhold 1. Den aldrende befolkning 7 2. Ældres arbejdsmarkedstilknytning Ældre ledige Ældres vej ud af arbejdsmarkedet 35 Litteraturliste 57

4

5 Den aldrende befolkning Levealderen stiger pensionsalderen falder 8

6

7 Side 7 1. Den aldrende befolkning Flere ældre vil øge de offentlige udgifter Langt flere ældre vil i de kommende årtier modtage overførselsindkomst fra det offentlige. Samtidig vil udgifterne til pleje og sundhed også blive større som følge af det stigende antal ældre medborgere. Det vil øge presset på de offentlige finanser og svække væksten i dansk økonomi, hvis der ikke bliver lavet yderligere reformer, som takler disse udfordringer. Antallet af danskere over 66 år vil i de kommende 3 år stige fra knap 8. til godt 1,3 mio., jf. figur 1. Figur 1 En halv million flere over 7 år i Antal indbyggere, 1. personer Alder, år KILDE: Danmarks Statistik og DREAM. For 4 år siden havde Danmark en demografisk profil med langt større vækstpotentiale end den nuværende aldersfordeling. To store aldersgrupper var henholdsvis ca. 5 år og knap 3 år. Det er nu de aldersgrupper, der er næsten 5 år og knap 7 år. I løbet af de kommende år bliver antallet af -7-årige ikke væsentligt anderledes end i dag, men antallet af over 7-årige vil stige markant. Antallet af ikke-beskæftigede over 66 år vil stige med mere end 4. personer. Langt de fleste af disse personer vil modtage en offentlig finansieret overførselsindkomst.

8 Side 8 Udviklingen udgør en udfordring for væksten i Danmark og ikke mindst finansieringen af den offentlige velfærd, fordi den ældre del af befolkningen forbruger offentlige servicetilbud som pleje- og sundhedsydelser i større omfang end 2-65-årige, jf. figur 2. Figur 2 Ældre borgere er dyrest 1. kr. pr. person, 26-priser Individuelle offentlige udgifter i alt Individuel service Indkomstoverførsler Alder KILDE: DREAM. De samlede individuelle udgifter for 7-årige er i gennemsnit ca kr. For 9-årige er de ca kr. i gennemsnit. Levealderen stiger pensionsalderen falder Levealderen vokser markant i disse år Restlevetiden for 6-årige mænd er de seneste 15 år steget med 2,4 måneder pr. år og 1,8 måneder pr. år for kvinder, jf. figur 3.

9 Side 9 Figur 3 Restlevetiden for 6-årige stiger markant 24 Antal år Kvinder Mænd KILDE: Danmarks Statistik. Væksten i levealderen for mænd er dermed markant højere nu end for perioden fra 195 til 1995, hvor restlevetiden for 6-årige mænd stort set var uændret. Højere levealder tidligere tilbagetrækning Samtidig med at levealderen har været stigende, så er mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet med offentlige ydelser forøget. I dag modtager en dansker, der når at blive 6 år, i gennemsnit efterløn i 1,8 år og folkepension i 17,2 år i alt 19 år. Det er 8 år mere på offentlig forsørgelse end i 196, jf. figur 4.

10 Side 1 Figur Længere periode på offentlig forsørgelse Gennemsnitlig periode på offentlig forsørgelse, år Folkepension Efterløn 2 1,8 år ,2 år , år KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Såfremt det gennemsnitlige antal pensionsår var blevet fastholdt på 196-niveau, ville arbejdsstyrken forudsat en erhvervsfrekvens på 7 pct. være 29. personer større, end det er tilfældet i dag. Det ville kunne sikre langsigtet ligevægt på de offentlige finanser og have skabt grundlag for et langt højere velstandniveau.

11 Ældres arbejdsmarkedstilknytning Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande 14 Beskæftigede ældre 15 Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger 19 Ældre på arbejdspladsen 2 Ældre forbliver længere i samme job 21 Fravær fra arbejdspladsen 22 Efteruddannelse ikke afhængig af alder 23

12

13 Side Ældres arbejdsmarkedstilknytning Erhvervsfrekvenserne er de sidste 35 år faldet meget betydeligt for 6-67-årige mænd, jf. figur 5. Figur 5 Efterlønnen har trukket ældre ud af job 1 Andel af mænd i befolkningen i arbejdsstyrken, pct år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for 6-66-årige mænd fra 23 reduceret med 2,6 pct.-point. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. For 35 år siden arbejdede langt flere 65- årige mænd 1998-ændringer virkede ikke Nye reformer vil få effekt I 1976 var 72 pct. af 65-årige mænd på arbejdsmarkedet. I 21 var det 32 pct. Altså et fald i erhvervsdeltagelsen på 4 pct.-point. Efter efterlønnen blev indført i 1979, faldt mænds erhvervsdeltagelse markant. Allerede i 1981 var den på et markant lavere niveau. I de følgende 2 år faldt erhvervsdeltagelsen yderligere. I 1998 vedtog Folketinget en ændring af efterlønnen. Disse ændringer har kun haft en lille effekt. For 6-66-årige er erhvervsdeltagelsen i 21 ca. 1 pct.- point højere end i Blandt andet som konsekvens af at efterlønsændringerne i 1998 ikke havde nogen nævneværdig effekt, så har Folketinget efterfølgende vedtaget to tilbagetrækningsreformer. Velfærdsreformen i 26 og tilbagetrækningsreformen i 211. Disse reformer vil ændre tilbagetrækningsmønsteret den kommende årrække.

14 Side 14 For kvinder er erhvervsfrekvensen siden 1976 steget betydeligt. F.eks. er erhvervsfrekvensen for 55-årige kvinder steget fra 52 pct. i 1976 til 79 pct. i 21. For ældre kvinder er erhvervsfrekvensen ikke steget. Erhvervsfrekvensen for 63-årige kvinder er i pct., som den også var i 1976., jf. figur 6. Figur 6 Flere kvinder i job men ikke over 63 år 1 Andel af kvinder i befolkningen i arbejdsstyrken, pct år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for 6-66-årige kvinder, reduceret med 1,4 pct.-point svarende til de efterlønsmodtagere, der fra 23 opgøres som en del af arbejdsstyrken. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Særligt kvinder trækker sig tidligt tilbage Kvinders erhvervsdeltagelse ligner nu mænds. I hele perioden fra 4 til 55 år deltager 2-3 pct.-point flere mænd på arbejdsmarkedet end kvinder. Herefter begynder forskellen at blive større. Der sker et markant niveauskifte fra 6 år. Blandt 6-67-årige deltager pct.-point flere mænd på arbejdsmarkedet end kvinder. Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande Erhvervsfrekvensen i Danmark for både 5-54-årige og årige er blandt de højeste i de vestlige lande. Danmark har den fjerde højeste erhvervsfrekvens for både 5-54-årige og årige blandt 16 udvalgte OECD-lande, jf. figur 7.

15 Side 15 Figur 7 Næststørste fald i erhvervsdeltagelsen i DK Andelen af befolkningen, pct., årige årige 6-64 årige Island Sverige Schweiz Danmark Finland Frankrig Tyskland Norge Japan Canada Østrig UK USA Belgien OECD Spanien Italien ANM.: Erhvervsfrekvenserne i denne figur er interviewbaserede som led i den fælles europæiske arbejdsstyrkemåling. Erhvervsfrekvenserne i den øvrige del af rapporten, der kun vedrører Danmark, er baseret på registerdata. KILDE: OECD (21), Labour force statistics. Lav erhvervsdeltagelse for årige Mens Danmark klarer sig godt for 5-59-årige, så er resultatet for 6-64-årige dårligt. Danmark har det næststørste fald i erhvervsdeltagelse fra årige til 6-64-årige. 41 pct.-point færre deltager på arbejdsmarkedet efter de 6 år. Kun Frankrig har et større fald i erhvervsdeltagelse. I Sverige deltager 3 pct. flere årige på arbejdsmarkedet end i Danmark. Blandt 6-64-årige er forskellen 24 pct.-point. Den meget bratte afsked med arbejdsmarkedet hænger sammen med efterlønnen, som giver 6-64-årige mulighed for at forlade arbejdsmarkedet. Beskæftigede ældre Beskæftigelsesfrekvenserne for 5-54-årige og årige er steget fra 1981 til 21 dog med tilbageslag i perioden, hvor det var muligt at gå på overgangsydelse og nu senest under den økonomiske krise siden 28, jf. figur 8.

16 Side 16 Figur 8 Flere ældre i arbejde Beskæftigelsesfrekvens, pct år år 6 år 61 år 62 år år år ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er beskæftigelsesfrekvensen for 6-66-årige reduceret med 2 pct.-point fra 23. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Trods krise stiger beskæftigelsen for 6-66-årige Ændrede regler har løftet beskæftigelsen for ældre Mens beskæftigelsen er gået tilbage for under 6-årige under den økonomiske krise fra 28, så er beskæftigelsen fortsat i fremgang for 6-66-årige. Kvinders generelt større erhvervsdeltagelse har bidraget til at øge beskæftigelsen for over 5-årige i løbet af de sidste 3 år. De sidste 15 år har afskaffelsen af overgangsydelsen, afskaffelse af særregler for ældre ledige og ændring af vilkårene for efterløn desuden bidraget til at øge beskæftigelsen. Beskæftigelsesfrekvensen for 62-årige er tilbage på samme niveau som i Over 62-årige er stadig ikke på samme niveau som i 1981, mens under 62-årige nu i højere grad er i beskæftigelse, end tilfældet var i flere årige i beskæftigelse Der er siden 1993 blevet langt flere ældre medarbejdere i danske virksomheder. Beskæftigelsen for 5-59-årige er steget med 145. personer, jf. figur 9.

17 Side 17 Figur 9 Flere 5-59-årige i beskæftigelse Ændring i 5-59-åriges beskæftigelse siden 1993, 1. personer 2 Som følge af befolkningsudvikling Som følge af ændret erhvervsdeltagelse Som følge af faldende ledighed Samlet stigning ANM.: Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS, og egne beregninger. Antallet af årige er steget Den væsentligste årsag til, at der nu er flere 5-59-årige i beskæftigelse, er, at antallet af 5-59-årige er vokset markant. Det forklarer 12. personer af den samlede vækst. Siden 23 er antallet af 5-59-årige i befolkningen dog faldet, hvilket alt andet lige også indebærer færre beskæftigede i denne aldersgruppe. Faldende ledighed og vækst i erhvervsfrekvensen forklarer den resterende vækst i 5-59-åriges beskæftigelse. Afskaffelse af særrettigheder har bidraget til fald i ledighed I de senere år har faldende ledighed i stigende grad bidraget til højere beskæftigelse blandt 5-59-årige. Det skyldes bl.a. den forlængede dagpengeret for årige blev afviklet fra 1. januar 27 som led i velfærdsreformen fra 26. Indtil da havde årige haft ret til dagpenge i op til 9 år. Fra 1993 til 1997 var der et fald i erhvervsfrekvensen for 5-59-årige, som bidrog med et fald i beskæftigelsen på 25. i perioden Efter 1997 er erhvervsfrekvensen for 5-59-årige steget så meget, at den nu bidrager med en stigning i beskæftigelsen på 2. personer. Udviklingen skyldes afskaffelsen af overgangsydelsen. Efter overgangsydelsen blev afskaffet i 1996, er det lykkedes både at øge arbejdsstyrken og reducere ledigheden. I 27, hvor overgangsydelsen var helt afskaffet, bidrog stigende erhvervsdeltagelse til, at der var 18. flere 5-59-årige i beskæftigelse. Altså en forskel på 43. i forhold til 1997, hvor der blev taget fat på at afskaffe overgangsydelsen.

18 Side 18 Boks 1 Overgangsydelsen Overgangsydelsen trådte i kraft 1. januar Den var et tilbud til langtidsledige årige, som alternativ til et arbejdstilbud kunne vælge at forlade arbejdsmarkedet og gå på overgangsydelse. For at genoptjene retten til dagpenge skulle ledige dengang have et arbejdstilbud efter senest 2½ års ledighed. Overgangsydelsen blev etableret som en midlertidig ordning, der skulle gælde frem til udgangen af Ydelsen udgjorde 8 pct. af højeste dagpenge. Fra 1. januar 1994 blev overgangsydelsen også en mulighed for årige, og kravet til forudgående ledighed blev reduceret til 12 måneder inden for 15 måneder. Ydelsen blev hævet til 82 pct. af højeste dagpenge, og modtagere af overgangsydelse fik mulighed for at tjene 28.4 kr. uden fradrag i ydelsen. Overgangsydelsen blev afskaffet ved udgangen af Da havde 47. valgt at gå på overgangsydelse. Fjernelse af overgangsydelsen gjorde ældre til vindere Blandt andet afskaffelsen af overgangsydelsen har gjort 5-64-årige til de store vindere på arbejdsmarkedet. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen for årige har været knap 12 pct.-point fra 1997 til 21 og ca. 13 pct. for 6-64-årige. Samtidig har den store gruppe af årige haft en negativ vækst i beskæftigelsesfrekvensen på godt 1 pct.- point, jf. figur 1. Figur 1 Seniorer er de store vindere Ændringer i beskæftigelsesfrekvens, pct. point, år 5-54 år år 6-64 år ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for 6-64-årige reduceret med 2 pct.-point, hvilket svarer til de efterlønsmodtagere der fra 23 bliver opgjort som en del af arbejdsstyrken. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS.

19 Side 19 Beskæftigelsen i aldersgruppen år steg fra 1997 til 21 med 4. personer, udover hvad væksten i antal personer i aldersgruppen kan tilsige. For 6-64-årige er tallet næsten 5. flere i beskæftigelse. Afvikling af offentlige forsørgelsesmuligheder har givet flere job Alternativet til overgangsydelse og en dagpengeperiode som øvrige aldersgrupper har således ikke været ledighed, men derimod har afskaffelse af overgangsydelsen og ophævelse af den forlængede dagpengeret stimuleret beskæftigelsen for ældre på arbejdsmarkedet. I 1999 blev 5-54-åriges ret til arbejdsløshedsdagpenge ud over den almindelige dagpengeperiode afskaffet. Det har også bidraget til at øge beskæftigelsen for over 5-årige. Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger Uddannelsesniveauet for ældre i befolkningen vil stige i de kommende årtier. Fra 211 til 24 vil andelen af 6-64-årige i befolkningen med en lang videregående uddannelse stige fra 6 pct. til 17 pct. Samtidig vil andelen af arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falde fra 3 pct. til 2 pct., jf. figur 11. Figur 11 Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger 1 Andel af befolkningen, højst fuldførte uddannelse, 6-64-årige, pct. Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU Ukendt KILDE: DREAM, befolkningsfremskrivning 29.

20 Side 2 Højere uddannelsesniveau 1. flere i arbejdsstyrken Længere uddannelse bidrager ikke til arbejdsstyrken For ældre er der en markant sammenhæng mellem erhvervsfrekvens og uddannelsesniveau. Væsentligt flere ufaglærte end højtuddannede gør således brug af efterlønnen. Højere uddannelsesniveau kan reducere omfanget af tidlig tilbagetrækning de kommende årtier. Et generelt højere uddannelsesniveau vil dog ikke i markant omfang bidrage til en større arbejdsstyrke, når man ser det over et livsforløb, fordi personer med langvarige uddannelser kommer senere ind på arbejdsmarkedet end personer med en kortvarig uddannelse, jf. DA (24). Der er altså blot tale om, at langvarigt uddannedes senere tilbagetrækning kompenserer for det senere tidspunkt, hvor de kom ind på arbejdsmarkedet. Ældre på arbejdspladsen Ældre mere tilfredse end yngre Medarbejdere på danske arbejdspladser er meget tilfredse med arbejdsforholdene. Næsten alle medarbejdere på det danske arbejdsmarked er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsforhold generelt. Kun 4 pct. af medarbejdere, der er 3 år eller derover, er ikke tilfredse med arbejdsforholdene generelt, jf. tabel 1. Tabel 1 Høj tilfredshed uanset alder Andel af medarbejdere, der er meget tilfreds eller tilfreds 21, pct. Under 3 Alder, år Tilfredshed med arbejdsforhold generelt Godt betalt for mit arbejde Har gode venner på arbejdspladsen Udfører nyttigt arbejde Motiveret til at yde sit bedste Gennemsnit KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (21). Der er mindre variationer mellem aldersgruppernes tilfredshed afhængig af, hvad der bliver spurgt om. I gennemsnit er der meget lille forskel mellem aldersgrupperne. Ældre forlader ikke jobbet på grund af utilfredshed Tilfredsheden med arbejdsvilkårene viser, at ældre ikke forlader arbejdsmarkedet på grund af utilfredshed med arbejdsvilkårene. Den frivillige tilbagetrækning er snarere et udtryk for prioritering af fritid og de økonomiske vilkår, der er forbundet med denne prioritering.

21 Side 21 At alder ikke udgør en barriere for ansættelse i danske virksomheder bekræftes også af en sammenligning med andre lande. Danmark er det land, hvor ældre mest sjældent oplever aldersdiskrimination på arbejdspladsen. Kun 1,1 pct. af ansatte over 5 år oplever at blive diskrimineret på grund af alder, jf. figur 12. Figur 12 Næsten ingen oplever aldersdiskrimination i DK 16 Andel af ansatte over 5 år, som føler sig udsat for aldersdiskrimination på arbejdspladsen, Østrig Finland Holland Tyskland England Sverige Grækenland Frankrig Belgien Spanien Portugal Irland Italien Luxembourg Danmark KILDE: OECD (25). Ældre forbliver længere i samme job Ældre fastholder beskæftigelsen på den samme virksomhed i længere tid end yngre. Langt flere unge fratræder på en arbejdsplads, og samtidig er rekrutteringen af unge højere end af ældre. Næsten hver anden 2-årig lønmodtager på DA-området forlod i 21 deres job, mens 4 pct. af 2-årige, der er ansat på virksomheder på DA-området, er blevet ansat i 21. For lønmodtagere i 5-års-alderen var det 17 pct., der hørte op og 13 pct., der begyndte i jobbet, jf. figur 13.

22 Side 22 Figur 13 Ældre bliver længere tid i samme job 5 Andel af lønmodtagere på DA-området, pct., 21 Ansættelser Ophør KILDE: DA, Personaleomsætningsstatistik (211). Sandsynligheden for, at ældre medarbejdere frem til 6-års-alderen holder op på en arbejdsplads, er således lavere end for unge. Ansættelser og ophør følges ad for alle aldre men brydes af efterløn Der er i alle aldersgrupper flere lønmodtagere, der er holdt op i et job, end der er lønmodtagere, der er blevet ansat. Den økonomiske krises store tab af private arbejdspladser aftegner sig således i disse tal. Sammenhæng mellem antal ansættelser og afskedigelser bliver brudt, når medarbejdere fylder 6 år, hvor muligheden for at gå på efterløn får andelen af ophør til at stige markant. Fravær fra arbejdspladsen Fraværet fra arbejdspladsen er lavere for ældre end for yngre. Det samlede fravær fra arbejdspladsen er ca. 6 pct. for 2-39-årige, mens det for aldersgrupper fra 4 år og op er lidt under 4 pct. Forskellen skyldes i væsentlig grad fravær i forbindelse med barsel, jf. figur 14.

23 Side 23 Figur 14 Fravær med et virksomhedsperspektiv 8 Fravær, pct., 21 Sygefravær Børns sygdom Barsel mv. Andet fravær år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6 år og derover ANM.: Fraværet er her set med et virksomhedsperspektiv, det vil sige, at fraværet er opgjort for DA-virksomheders ansatte. Sygefraværet for hele befolkningen i alderen år ser anderledes ud, end det sygefravær, virksomhederne oplever. For hele befolkningen i alderen år stiger sygefraværet med alderen, jf. DA (25). KILDE: DA s FraværsStatistik. 6-årige og derover har det laveste sygefravær. Mange i den aldersgruppe er gået på førtidspension, efterløn eller folkepension. De, der fortsat arbejder, har de helbredsmæssige ressourcer og motivationen til at arbejde. Det er således ikke en gruppe, der er direkte sammenlignelig med de øvrige aldersgrupper. Efteruddannelse ikke afhængig af alder Over 5-årige deltager i samme omfang i efteruddannelse som øvrige aldersgrupper på arbejdsmarkedet. I gennemsnit deltager alle beskæftigede uanset alder i godt ét erhvervsrettet kursus pr. år, jf. figur 15.

24 Side 24 Figur 15 Efteruddannelse ikke afhængig af alder Erhvervsrettede kurser pr. beskæftigede, antal, 29 1,4 1,2 1,,8,6,4,2 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 3-39 år 4-49 år 5+, KILDE: Danmarks Statistik. Over 5-årige er mindre motiverede for efteruddannelse Mens 3-66-årige stort set deltager i efteruddannelse i samme omfang, så er der forskel på motivationen til at deltage. Blandt 3-39-årige og 4-49-årige svarer andelen, der deltager i efteruddannelse, til den andel, der har udtrykt ønske om at deltage i efteruddannelse årige deltager derimod i højere grad i efteruddannelse, end personerne i aldersgruppen har udtrykt ønske om, jf. figur 16.

25 Side 25 Figur 16 Ældre mindre motiverede for efteruddannelse Pct., 24 6 Deltaget i efteruddannelse Udtrykt ønske om efteruddannelse årige 3-39-årige 4-49-årige 5-59-årige 6 år og derover KILDE: Specialkørsel fra Undervisningsministeriet, Det nationale kompetenceregnskab, 25. Over 5-årige er således mindre motiverede for at deltage i efteruddannelse end yngre, men virksomhederne sikrer, at ældre medarbejdere deltager oftere i efteruddannelse, end medarbejderne giver aktivt udtryk for ønske om. Øget deltagelse gennem større motivation Et større omfang af efteruddannelse blandt ældre skal således primært sikres gennem, at medarbejderne bliver mere motiverede for at deltage i efteruddannelse.

26

27 Ældre ledige Under 3-årige oftest ledige 3

28

29 Side Ældre ledige Lavest ledighed for 5-54-årige Der er ikke længere noget specielt ledighedsproblem for over 5-årige på arbejdsmarkedet. I midthalvfemserne var ledigheden fordelt på aldersgrupper langt størst for 6-64-årige. Derefter var ledigheden i en lang årrække højst for årige, jf. DA (28). Den samlede ledighed er nu mindst for 6-64-årige, og siden midten af 28 har den været størst for årige, jf. figur 17. Figur 17 Højest ledighed blandt årige 12 Bruttoledige, fuldtidspersoner, pct. af arbejdsstyrken år 5-54 år år 6-64 år ANM.: I bruttoledigheden indgår både registrerede ledige og aktiverede ledige. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Konjunkturer påvirker yngre mere end ældre Siden den økonomiske krise tog fart i midten af 28, er ledigheden steget for alle aldersgrupper. I næsten alle a-kasser er ledigheden nu højere for 3-årige end for 55- årige. Den eneste markante undtagelse er Business og Lederne, hvor ledigheden for 55-årige er 3,9 henholdsvis 3,2 pct.-point højere for 55- årige end for 3-årige. Store forskelle mellem a-kasserne I den anden ende af skalaen er ledigheden for 55-årige magistre næsten 11 pct.-point lavere end for 3-årige, men det tilsvarende tal for teknikere er 8 pct.-point., jf. figur 18.

30 Side 3 Figur 18 3-årige hårdere ramt af ledighed end 55-årige 55-åriges bruttoledighed sammenlignet med 3-åriges, pct.point, Business Ledere Frie Funktionærer Danske Lønmodtagere DANA El-faget Metalarbejdere Lærere Kristelig a-kasse Socialpædagoger Træ-Industri-Byg Danske sundhedsorg. BUPL-A Funkt. og Servicefag Ingeniører HK FTF-A CA - Civiløkonomer FOA NNF ASE Stats- og Teleansatte Akademikere 3F Journalistik, Kom. Sprog Teknikere Magistre -12 ANM.: Helårspersoner. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Ledigheden blandt 3F ere er 6,5 pct.-point lavere for 55-årige end for 3-årige. Under 3-årige oftest ledige For 1-15 år siden var ledigheden højst for de ældste på arbejdsmarkedet. Nu er det omvendt. Andelen af under 3-årige, der er ledige, er væsentlig højere end for andre aldersgrupper, jf. figur 19.

31 Side 31 Figur 19 Unge mere ledige end ældre 12 Antal ledige forsikrede som andel af alle forsikrede, pct., 21 Registreretledige Aktiverede ledige KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Siden reglerne om åriges undtagelse for aktivering og den forlængede dagpengeret for årige er afskaffet, så ligner ledigheden for årige mere og mere den øvrige befolknings. Boks 2 Den forlængede dagpengeret for årige årige mistede før 1. januar 28 ikke retten til dagpenge, selvom den 4-årige ydelsesperiode var brugt op. Det var dog en forudsætning for at være omfattet af den forlængede dagpengeret, at personerne havde ret til efterløn som 6-årig. Den forlængede dagpengeret indebar, at perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge for en 59-årig kunne have været op til 9 år uden kontakt til arbejdsmarkedet. Velfærdsreformen fra juni 26 indebar, at reglen blev udfaset fra 1. januar 28. Med udgangen af 212 vil den sidste person med forlænget dagpengeret således have forladt dagpengesystemet.

32

33 Ældres vej ud af arbejdsmarkedet Efterlønnens baggrund og status 36 Ændring i erhvervsdeltagelsen 39 Perspektiverne for efterlønnen 4 Hvem går på efterløn 41 Færre på efterløn som 6-årig 46 Mange faglærte og ufaglærte på efterløn 47 Efterløn et frit et valg 49 Ældres helbred er godt 5 Efterlønnens økonomiske rammer 53

34

35 Side Ældres vej ud af arbejdsmarkedet Langt de fleste danskere er beskæftiget frem til 6-års-alderen. De, der ikke er i beskæftigelse frem til det 6. år, modtager primært førtidspension. Fra 6 år er flere offentligt forsørgede, og det er her efterløn, der dominerer, jf. figur 2. Figur 2 Syv ud af ti 64-årige er offentligt forsørget Andel af befolkningen, pct., 21 Beskæftigede Førtidspension Øvrige, ikke offentligt forsørget Efterløn Øvrige, offentligt forsørget KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Hver anden årige på efterløn eller førtidspension Efterlønnere tæt på arbejdsmarkedet 5 pct. af 6-64-årige i befolkningen modtager efterløn eller førtidspension. Et mål om at øge arbejdsstyrken blandt 6-64-årige peger således på at nedbringe antallet af modtagere af efterløn og førtidspension. Andre former for forsørgelse spiller stort set ingen rolle. Førtidspension bliver tilkendt på baggrund af helbredsmæssige eller sociale kriterier, mens efterløn er en mulighed for alle, der har optjent rettighed hertil, og som i øvrigt er fuldt arbejdsduelige ved det 6. år. Efterlønsmodtagere har således et udgangspunkt, hvor mulighederne for at bidrage på arbejdsmarkedet er langt mere gunstige end for førtidspensionister.

36 Side 36 Langt flere årige offentligt forsørgede Samtidig med at en mindre andel af 6-66-årige i dag indgår i arbejdsstyrken end for 35 år siden, er der sket en stor vækst i den andel af aldersgruppen, der er offentligt forsørget. Fra ca. 25 pct. i 1977 til 57 pct. i 21. Væksten skyldes primært en vækst i antallet af efterlønsmodtagere og folkepensionister, jf. figur 21. Figur 21 Arbejdsmarkedsstatus for 6-66-årige Andel af alle 6-66-årige, pct. I arbejdsstyrken Førtidspension Uden for arbejdsstyrken i øvrigt Efterløn Folkepension KILDE: Danmarks Statistik. Efterlønnens baggrund og status Efterlønnens historiske baggrund Efterlønnen blev indført i Lovgivers begrundelse for efterlønnen var dels, at efterlønnen kunne give mulighed for at omfordele arbejdet, dels at give nedslidte ældre en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før den almindelige pensionsalder, jf. boks 3. Boks 3 Efterlønnens historiske fundament I sidste halvdel af 197'erne blev der fremsat flere forslag om tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet. SID fremsatte et forslag, der primært var socialpolitisk begrundet, hvor efterløn for visse grupper skulle kunne opnås ved det fyldte 6. år, og for personer, der var beskæftiget i brancher med særlig hårde belastninger fra det fyldte 55. år. Andre forslag var mere generelle indgreb mod arbejdsløsheden og omfattede en nedsættelse af pensionsalderen til 65 år, en ordning med deltidsarbejde og delpension og en førtidspension svarende til efterlønsforslaget for personer over 6 år, der ikke kun klare sig på arbejdsmarkedet.

37 Side 37 I november 1977 blev der nedsat et lovforberedende udvalg, hvis opgave bl.a. bestod i at udarbejde et efterlønsforslag. Begrundelsen for det efterlønsforslag, udvalget fremlagde, var primært arbejdsmarkedspolitisk. Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget: Efterlønsordningen skal primært ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der sigter mod en omfordeling af arbejdet, idet ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken giver mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse. Samtidig vil efterlønsordningen få stor betydning for nedslidte arbejdstagere, der gennem en årrække har været beskæftiget ved særlig fysisk eller psykisk krævende arbejde." Efterlønnen stadig mere populær Siden efterlønnen blev etableret, er den blevet mere populær. Ved udgangen af 2. kvartal 24 modtog 188. personer efterløn. Siden er antallet af efterlønsmodtagere faldet med 69., hvilket primært skyldes, at årige ikke længere har ret til efterløn, men i stedet modtager folkepension. Antallet af 6-64-årige efterlønsmodtagere er i dag 1. lavere end i 24, jf. figur 22. Figur 22 Antallet af efterlønsmodtagere falder 1. personer Efterløn og delefterløn 6-64 årige KILDE: Arbejdsdirektoratet og Pensionsstyrelsen. Fra 1. juli 26 modtager kun 6-64-årige efterløn. 4. flere årige på efterløn Siden efterlønsreformen i 1999 er antallet af 6-64-årige efterlønsmodtagere steget med 13. personer. I efterlønnens første år blev ordningen benyttet af mindre end 2 pct. af alle. Nu er ca. 35 pct. af 6-64-årige i befolkningen på efterløn, jf. figur 23.

38 Side 38 Figur 23 Faldende andel 6-64-årige på efterløn 7 Andel 6-64-årige på efterløn, pct Af forsikrede Af alle 6-64-årige KILDE: Arbejdsdirektoratet og Danmarks Statistik. Faldende andel forsikrede benytter efterlønnen I 3. kvartal 211 var knap 5 pct. af alle arbejdsløshedsforsikrede 6-64-årige på efterløn. Der er siden ændringerne af efterlønnen i 1999 sket et fald på 14 pct.-point i andelen af forsikrede i aldersgruppen, som benytter efterlønsordningen. Der er særligt sket et fald i andelen af befolkningen, der benytter efterlønnen, siden krisen satte ind i 28. Godt 5 pct.-point færre årige benytter efterlønnen i 3. kvartal 211, end det var tilfældet tre år tidligere. Der er således 3. personer færre på efterløn i 211, end der var i 28. Antallet af 6-64-årige i befolkningen er faldet med 25. personer eller 6 pct. i løbet af de tre år. Færre job giver ikke flere på efterløn Den økonomiske krise har således ikke øget antallet af efterlønsmodtagere på grund af de dårligere beskæftigelsesmuligheder, men derimod reduceret antallet. Modsat bidrog de gode beskæftigelsesmuligheder i ikke til færre efterlønsmodtagere. Efterlønnen er således fuldstændig frigjort fra det arbejdsmarkedspolitiske fundament, som ordningen oprindeligt var argumenteret i forhold til. Udviklingen under den økonomiske krise er sandsynligvis også et udtryk for, at værdien af private pensionsopsparinger er reduceret under krisen, og dermed er de samlede økonomiske vilkår for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet blevet forringet. Den faldende andel af befolkningen og særligt andelen af forsikrede på efterløn er således også et udtryk for, at flere og flere benytter efterlønnen som en pensionsopsparing. Det gælder særligt højtuddanne-

39 Side 39 de, jf. Forsikring og Pension (21). 57 pct. af alle højtuddannede, der er berettiget til efterløn, arbejder til de er 65 år og hæver den skattefrie bonus. Samtidig har ændringer af skattelovgivningen givet mulighed for, at 6-64-årige kan få et nedslag i skatten på op til 1. kr., hvis de er født i og arbejder som 6-64-årige. Selve skattenedslaget bliver udbetalt med halvdelen som 64-årig og halvdelen som 65-årig tilsvarende udbetaling af overskydende skat. Ændring i erhvervsdeltagelsen Færre 6-61-årige på efterløn øger beskæftigelsen Beskæftigelsesfrekvenserne for 6-61-årige er steget med 16-2 pct.- point fra 1999 til 21. Den primære årsag til den stigende beskæftigelse blandt 6-61-årige er, at færre benytter efterlønnen årige benytter kun efterlønnen lidt mindre end tidligere. For disse aldersgrupper skyldes den højere beskæftigelsesgrad også, at færre modtager førtidspension, jf. tabel 2. Tabel 2 Efterløn har bidraget til flere 6-61-årige i job Andel af befolkningen, 2-21, pct. 6 år 61 år 62 år 63 år 64 år Stigning i beskæftigelsesfrekvens 16,5 2,1 14,2 13, 12,2 Bidrag fra: Efterløn 14,2 15,8 7,7 4,5 2,3 Førtidspension 1,4 4, 5,2 6,9 7,9 Offentlig forsørgelse, i øvrigt,9 1,1,3,3,3 Ikke offentlig forsørgelse 1,8 1,4 1,7 1,9 2,3 KILDE: Danmarks Statistik, RAS flere årige i beskæftigelse på grund af efterløn 2.5 færre årige i beskæftigelse på grund af efterløn Den ændrede efterlønsadfærd for 6-61-årige betyder, at der var 21.4 flere i beskæftigelse i 21, end der ville have været, hvis adfærden var forblevet uændret siden For årige indebærer mindre brug af efterløn, at 11.3 færre er beskæftigede i 21, end den ville have været ved uændret benyttelse af ordningen siden 1999.

40 Side 4 Perspektiverne for efterlønnen Fra 1999 til 21 er antallet af efterlønsmodtagere vokset, fordi der er blevet flere 6-66-årige i befolkningen, og flere har meldt sig i a-kasse og dermed sikret sig ret til efterløn. Hidtil er efterløn steget på grund af stigende udnyttelse Antallet af efterlønsmodtagere er steget med ca. 25. personer siden Et voksende antal 6-64-årige i befolkningen indebærer, at 49.4 flere personer er kommet på efterløn fra 1999 til 21. En større andel forsikrede indebærer isoleret set, at 1.3 flere personer er på efterløn, mens det at en mindre andel af de forsikrede bruger efterlønnen, isoleret set har reduceret antallet af efterlønsmodtagere med ca. 34.7, jf. tabel 3. Tabel 3 Hvorfor flere på efterløn Ændring i 1. personer 2-21 Samlet stigning 25, Antal 6-66-årige +49,4 Forsikringsgrad +1,3 Udnyttelsesgrad 34,7 ANM: Forsikringsgraden er den andel af 6-66-årige i befolkningen, der er forsikrede. Udnyttelsesgraden er andelen af forsikrede 6-66-årige, der modtager efterløn. KILDE: Danmarks Statistik, statistikbanken og egne beregninger Store ændringer i antallet af efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere vil de kommende 6 år falde markant som følge af tilbagetrækningsreformen fra 211, hvorefter efterlønsalderen bliver højere, og efterlønsperioden forkortes til 3 år. Fra 218 og de kommende årtier vil udviklingen være præget af både fald og stigninger. Det skyldes levetidsindekseringen, som løbende indebærer en forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen, jf. figur 24.

41 Side 41 Figur 24 Færre på efterløn de kommende 6 år Efterlønsmodtagere, 1. personer KILDE: DREAM. Endelig vil den sidste del af perioden være præget af et demografisk betinget fald i antallet af efterlønsmodtagere. Hvem går på efterløn I 1. halvår 21 gik 15.7 personer på efterløn. Tilgangen til efterløn er faldet de seneste par år, jf. figur 25.

42 Side 42 Figur 25 Tilgangen falder 1. personer pr. halvår Fra beskæftigelse Fra ledighed Fra overgangsydelse KILDE: Arbejdsdirektoratet og Pensionsstyrelsen. Det er dog alene tilgangen til efterløn fra ledighed, der er faldet de seneste år. Tilgangen til efterløn fra beskæftigelse var i 2. halvår af 29 på det højeste niveau i de sidste 1 år. Flere på efterløn fra beskæftigelse Andelen, der går på efterløn fra beskæftigelse, var frem til 26 ca. 6 pct. I de seneste 4 år er tilgangen fra beskæftigelse steget markant, så den nu ligger på ca. 8 pct., jf. figur 26.

43 Side 43 Figur 26 Flere på efterløn fra beskæftigelse Tilgang til efterløn, som kommer fra beskæftigelse, pct KILDE: Arbejdsdirektoratet, Pensionsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriets forløbsregister DREAM og egne beregninger. Efterlønnen trækker således i stigende grad medarbejdere væk fra virksomhederne. Den udvikling vil på grund af tilbagetrækningsreformen fra 211 vende i de kommende år, fordi efterlønsalderen vil blive højere og efterlønsperioden kortere. 8 ud af 1 tilhører kernearbejdskraften De fleste efterlønsmodtagere har forud for efterlønnen en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Ca. 8 pct. af efterlønsmodtagerne tilhører kernearbejdskraften, jf. figur 27.

44 Side 44 Figur 27 Kernearbejdskraften går på efterløn 1 Andel af tilgangen til efterløn, pct. 21 Beskæftigede lønmodtagere Selvforsørgende Offentlig forsørgelse Kernearbejdskraft Mellemgruppe Marginalgruppe ANM.: Beskæftigelsen er opgjort på baggrund af e-indkomst. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdata DREAM og egne beregninger. At tilhøre kernearbejdskraften vil sige, at de pågældende i 3 år forud for efterlønnen har modtaget dagpenge eller andre offentlige ydelser i mindre end 2 pct. af tiden, jf. boks 4. Få marginaliserede på efterløn 4 pct. af tilgangen til efterløn sker fra marginalgruppen. Det vil sige personer, som inden for de sidste 3 år har modtaget offentlige ydelser i mere end 8 pct. af tiden. I 26 kom 17 pct. af efterlønsmodtagerne fra marginalgruppen. Det er således i væsentligt højere grad blevet medarbejdere med tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, der gør brug af efterlønnen. Boks 4 Offentlig forsørgelse forud for efterløn Fra beskæftigelse er personer, der i ugen op til tidspunktet de gik på efterløn, ikke modtog offentlige ydelser. Fra ledighed m.v. er personer, der i ugen op til tidspunktet de gik på efterløn, modtog en offentlig ydelse bortset fra SU. Kernearbejdskraft er personer, der i 3 år forud for de gik på efterløn, har modtaget offentlige ydelser i mindre end 2 pct. af tiden. Offentlige ydelser er f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, aktivering, sygedagpenge, barselsdagpenge, orlovsydelse, uddannelsesydelser, revalidering, fleksjob, skånejob og førtidspension. Mellemgruppen har været offentligt forsørget 2-8 pct. af de 3 år før efterløn, og Marginalgruppen har været offentligt forsørget i mere end 8 pct. af 3-års-perioden forud for, at personen begyndte at modtage efterløn.

45 Side 45 Stor forskel mellem a- kasser Der er forskel mellem a-kasserne på, hvor stor en andel af efterlønsmodtagerne der kommer fra beskæftigelse. Flest kommer til efterløn fra ledighed i Malersvendene og 3F, hvor det er henholdsvis 28 og 25 pct. I Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, som er domineret af sygeplejersker, er det kun 2,3 pct. af efterlønsmodtagerne, der har været ledige før start på efterlønnen, jf. figur 28. Figur 28 Fra job i den offentlige sektor til efterløn Andel af personer, der gik på efterløn i 21, pct. Beskæftigelse Offentlig forsørgelse Selvforsørgende Danske Sundhedsorg. BUPL-A FOA Lærere Socialpædagoger FTF-A Stats- og Teleansatte HK Funkt. og Servicefag Ingeniører Lederne Magistre Frie funktionærer Akademikere Metalarbejdere El-Faget Teknikere Kristelig a-kasse NNF-A Business CA - Civiløkonomer Danske Lønmodtagere 3F Journalist. Kom. Sprog Malersvende ASE DANA ANM.: Beskæftigelsen er opgjort på baggrund af ATP. Mange selvforsørgende er også i arbejde, men indbetaler ikke ATP. Det gælder f.eks. selvstændige. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. I alle a-kasser kommer flere fra beskæftigelse/selvforsørgelse end fra ledighed. Mange offentligt ansatte kommer fra beskæftigelse På områder, der er domineret af offentligt ansatte, f.eks. sygeplejersker, lærere, pædagoger og Fag og Arbejde (FOA), går flere på efterløn fra beskæftigelse, end det er tilfældet for øvrige a-kasser. Samtidig er der betydelig forskel på alderssammensætningen i sektorerne. 34 pct. af de ansatte i den offentlige sektor er 5 år og derover, mens 23 pct. af de ansatte i den private sektor er mindst 5 år, jf. figur 29.

46 Side 46 Figur 29 Overvægt af ældre i den offentlige sektor Beskæftigede lønmodtagere, år 3-49 år 5-64 år 23 pct. 28 pct. 34 pct. 17 pct. 49 pct. 49 pct. Privat sektor Offentlig sektor KILDE: Danmarks Statistik. Det er således en særlig stor udfordring for den offentlige sektor at sikre et grundlag, der får ældre til at blive i beskæftigelse frem for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Færre på efterløn som 6-årig Stadig mange 6- årige går på efterløn Færre går på efterløn som 6-årige, og flere venter til de er 62 år. Det har betydet, at der nu er næsten lige så mange, der går på efterløn som 62-årige, som der går som 6-årige, jf. figur 3.

47 Side 47 Figur 3 Flere på efterløn som 62-årig Tilgang til efterløn, 1. personer pr. halvår 6 år 61år 62 år 63 år år KILDE: Arbejdsdirektoratet, Pensionsstyrelsen og Jobindsats.dk. I 1. halvår af 21 gik 6.4 på efterløn som 6-årige, mens 5. gik på efterløn som 62-årige. Flere 62-årige går på efterløn Fra 2. halvår 21 til 2. halvår 26 er tilgangen af 62-årige steget markant. Fra ca. 1. personer i 1. halvår 21 til ca. 5.9 i 2. halvår 26. Stigningen skyldes, at ændringerne af efterlønnen i 1999 indebar en tilskyndelse til at udskyde tilbagetrækningen til 62 år. Godt 4 personer af stigningen på godt 4. personer, der halvårligt tilgår efterlønnen som 62-årig, kan forklares ved flere 62-årige i befolkningen. Efterlønsalderen steget med ¼ år Den gennemsnitlige efterlønsalder er siden 2 steget med 1/4 år fra 61,5 år til 61,3 år. Det er altså kun i begrænset omfang lykkedes at få de, der vælger efterlønnen, til gennemsnitligt at vente med at gå på efterløn. Mange faglærte og ufaglærte på efterløn Det er stadig ufaglærte og faglærte, som relativt gør mest brug af efterlønnen, jf. tabel 4.

48 Side 48 Tabel 4 Mange faglærte og ufaglærte A-kasse, 2. kvartal 21 Andel af forsikrede på efterløn, pct. Akademikere 2, Magistre 21, CA civiløkonomer 21,9 Ingeniører 23,2 Selvstændige (DANA) 33,2 Det Faglige Hus A kasse 33,3 Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 33,7 Journalistik, Kommunikation og Sprog 34,1 Ledere 34,2 Business 35,7 Danske Sundhedsorganisationer 37,8 Teknikere 39, Funktionærer og Servicefag 39,4 El faget 41,3 Funktionærer og Tjenestemænd (FTF A) 42, Socialpædagoger 43,3 Lærere 43,7 Frie Funktionærer 44,7 Kristelig a kasse 46, Min a kasse 46,4 Metalarbejdere 49,9 Børne og Ungdomspædagoger 5,4 Handels og Kontorfunktionærer 5,7 Fag og Arbejde (FOA) 57,9 Faglig Fælles a kasse (3F) 59,1 Fødevareforbundet (NNF) 62,1 KILDE: Danmarks Statistik. Blandt akademikere er det godt 2 pct., der gør brug af efterlønnen, mens det er 6 pct. af medlemmerne i 3F og Fødevareforbundet. Blandt de, der enten slet ikke benytter efterlønnen, eller kun delvist benytter efterlønnen, er der lille forskel mellem a-kasserne på, hvor stor en andel, der får udbetalt skattefri præmie. For næsten alle a- kasser er det mellem 5 og 8,5 pct. af alle medlemmer over 6 år, der fik udbetalt skattefri præmie i 2. halvår af 28.

49 Side 49 Efterløn et frit et valg Danmark er et af de lande, hvor den største andel af den tidlige tilbagetrækning er frivillig. 89 pct. af den tidlige tilbagetrækning i Danmark er frivillig, mens den andel i f.eks. Sverige udgør 63 pct., jf. figur 31. Figur 31 Frivillig tidlig tilbagetrækning udbredt i DK Andel tidlige tilbagetrækninger der er frivillige, pct., Norge Storbritannien Danmark Canada USA Finland Vesttyskland Portugal Irland Schweiz Australien Frankrig Spanien Sverige Holland Slovenien Tjekkiet Østtyskland Ungarn KILDE: International Social Security Program, Work Orientation III. Danske medarbejdere oplever således i væsentligt mindre grad at være tvunget til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end det er tilfældet i Tyskland, Frankrig og Sverige. Forklaringerne på det lave omfang af ufrivillig tilbagetrækning i Danmark og USA er blandt andet den generelle velstand, attraktive pensionsmuligheder og et fleksibelt arbejdsmarked, jf. Dorn og Sousa-Poza (25). Ud over betydningen af den attraktive danske efterløn og andre offentlige pensionsmuligheder som f.eks. tjenestemandspensionerne, har det fleksible danske arbejdsmarked også betydning for, at forholdsvis få trækker sig tilbage fra det danske arbejdsmarked ufrivilligt. I mange andre lande er den eneste måde at reducere den ældre del af medarbejderstaben således gennem tidlig tilbagetrækning.

50 Side 5 Ældres helbred er godt 4,5 pct. af årige i befolkningen vurderer at have et meget dårligt eller dårligt helbred, jf. Institut for Folkesundhed. 8,5 pct. af befolkningen modtager førtidspension eller fleksjob på baggrund af en væsentligt nedsat arbejdsevne. Det vil sige, at langt flere modtager førtidspension eller er en del af fleksjobordningen end personer, der vurderer at have dårligt eller meget dårligt helbred. Blandt årige oplever stort set ingen at have dårligt helbred. Med alderen stiger andelen, der oplever at have dårligt helbred, men selv blandt 65-årige og derover er det mindre end 1 pct., der oplever at have dårligt helbred. Ældres helbred er blevet bedre de seneste 2 år. Andelen af årige i befolkningen med god fysisk mobilitet er fra 1987 til 25 steget fra 68 pct. til 83 pct., jf. Institut for Folkesundhed (26). Efterlønsmodtagerne har fået et bedre helbred Siden 199 har både efterlønsmodtagere og erhvervsaktive årige vurderet deres helbred til at være bedre. Dog med den mest markante fremgang for efterlønsmodtagere. I løbet af 15 år er der sket en stigning på mere end 2 pct.-point i andelen af efterlønsmodtagere, der vurderer deres helbred til at være godt, jf. figur 32. Figur 32 Efterlønsmodtageres helbred forbedret 1 Andel af efterlønsmodtagere, pct. Godt Nogenlunde Dårligt KILDE: SFI, specialkørsel på Danske familiers velfærd 21 og Institut for Folkesundhed, Specialkørsel på SUSY-databasen (25).

51 Side 51 Efterlønsmodtagere vurderer deres helbred mere positivt end årige i befolkningen. 77 pct. i denne aldersgruppe vurderer deres helbred til at være godt og 7 pct. til at være dårligt. Efterlønsmodtagere vurderer deres helbred til at være lige så godt som beskæftigede. 87 pct. af efterlønsmodtagerne vurderer deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Det gælder for 9 pct. af årige beskæftigede, jf. tabel 5. Tabel 5 Ni ud af ti på efterløn har godt helbred Andel af årige, 21, pct. Beskæftigede Efterlønsmodtagere Førtidspensionister Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Dårligt fysisk helbred Dårligt mentalt helbred Meget generet af smerter eller ubehag Langvarig sygdom Nedtrykt Træffer sjældent eller aldrig familie Storryger KILDE: Sundhedsstyrelsen (211). Mens efterlønsmodtagere og beskæftigede har samme sundhedsprofil, så afviger førtidspensionister markant herfra. F.eks. er det kun 41 pct. af førtidspensionisterne, der vurderer deres helbred positivt, mens 54 pct. har dårligt fysisk helbred. Tilgangen til efterløn skyldes altså for hovedparten af modtagerne ikke, at de bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet, er utilfredse med arbejdslivet, har dårligt helbred eller i øvrigt har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt den aldersgruppe, der står over for at have muligheden for at vælge at gå på efterløn, er langt de fleste af den opfattelse, at de vil kunne fortsætte i det nuværende job. Kun 7 pct. mener, at det vil de ikke kunne, mens 92 pct. mener, at det vil de kunne gøre, jf. figur 33.

52 Side 52 Figur 33 Seniorer kan fortsætte i nuværende job Tror du, at du vil kunne varetage dit nuværende job, når du bliver 6 år gammel? pct., 21 Ja, det tror jeg Nej, det tror jeg ikke Jeg ville ikke have lyst Under KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions, EWCS (21). Jo længere tid personer har til 6-årsalderen, jo flere har den opfattelse, at de ikke vil kunne fortsætte med at arbejde som 6-årige. Der er altså stor forskel på de, der skal danne sig et fremtidigt billede af at arbejde som 6-årig, og de der umiddelbart står over for beslutningen om at fortsætte eller trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

53 Side 53 Efterlønnens økonomiske rammer Færre betaler efterlønsbidraget Selvstændigt efterlønsbidrag siden 1999 Mange i alle aldersgrupper betaler bidrag Ændringerne af efterlønnen i 1999 indebar, at der blev indført et særligt efterlønsbidrag. Hidtil havde der været ét samlet a-kassebidrag, som også dækkede ret til efterløn. Efterlønsbidraget er 7 gange højeste dagpenge, hvilket pt. svarer til 5.5 kr. om året. Man skal have betalt bidrag i 3 år. Andelen af betalere af efterlønsbidrag i befolkningen er 2 pct.-point lavere for 3-34-årige end for årige. 4 pct. af 3-34-årige i befolkningen betaler efterlønsbidrag, mens det for årige er 61 pct., jf. figur 34. Figur 34 Færre betaler efterlønsbidrag Efterlønsbidragsbetaleres andel af den samlede befolkning, pct KILDE: Arbejdsdirektoratet, Pensionsstyrelsen og Danmarks Statistik. Andelen af 3-34-årige efterlønsbidragsbetalere er siden 24 steget, fordi det med Velfærdsreformen blev en forudsætning for ret til efterløn at have betalt bidrag i 3 år. Lille effekt af efterlønsbidraget på kort sigt men på længere sigt ganske stor ef- Andelen af 5-54-årige og årige i befolkningen, der betaler efterlønsbidrag i 21, er den samme. Der vil således ikke være en mindre andel af disse aldersgrupper, der de næste 1 år har ret til efterløn. Den faldende andel 3-44-årige, der betaler efterlønsbidrag, vil derimod reducere det fremtidige antal personer med ret til efterløn. Effekten kan