Punkt 12 Statusrapport vedrørende tosprogede småbørn og tosprogede elever

Transkript

1 kl. 13:00 Åben dagsorden Punkt 12 Stusrapport vedrørende tosprogede småbørn og tosprogede elever Beskrivelse 12. Stusrapport vedrørende tosprogede småbørn og tosprogede elever Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé Med udgangspunkt i Ballerup Kommunes servicestregi for 2010 er der udarbejdet en stus for området tosprogede småbørn og tosprogede elever med fokus på de eksisterende indsser. Da der er tale om en sammenhængende indss er rapporten udarbejdet samlet for småbørns- og skoleområdet, dog således de to områder, der nu refererer til hvert sit lovgrundlag, beskrives adskilt. I rapporten beskrives de lovgivningsmæssige rammer og de pædagogiske indsser, som er iværksæt på området. Redegørelse I stusrapporten om tosprogede småbørn og tosprogede elever beskrives, hvordan den samlede indss på området tosprogede småbørn organisorisk og ledelsesmæssig i 2008 blev samlet under Daginstitutioner. Derigennem er der skabt en systemisk og sammenhængende indss, som både vedrører særlige indsser tilknyttet Indslusningsgruppen Sesam (Magleparken 10) og almene indsser som sproggruppen Spiren og den sprogstimulerende indss i Ballerup Kommunes dagsinstitutioner. Det beskrives endvidere, hvordan der sker en systemisk opfølgning i forhold til børn udenfor dagtilbud, og hvordan der arbejdes med forældreinddragelse og kvalificering af det pædagogiske personale generelt. Endvidere beskrives den organisoriske, personalemæssige og faglige sammenhæng mellem Spiren, Sesam, de tokulturelle konsulenter samt sprogstimulering til tosprogede børn i dagtilbud efter Dagtilbudsloven 11. De fremadrettede indsser for området er tidligere beskrevet og besluttet i forbindelse med behandlingen af den samlede handleplan på integrionsområdet I den sammenhæng udtrykte Socialudvalget et ønske om, der arbejdes videre med kvalificeringen af handleplanens succeskriterier. Det foreslås på den baggrund, stusrapporten indgår i det videre arbejde med udvikling og konkretisering af indssen målrettet de tosprogede småbørn samt integrionsindssen. Bilag Stusrapport om tosprogede småbørn og tosprogede elever i Ballerup Kommune. Sagen afgøres af Socialudvalget Page 1 of 26

2 Beslutningsoplæg Daginstitutioner foreslår, orienteringen om stusrapport om tosprogede småbørn og tosprogede elever tages til efterretning, rapporten indgår i det videre arbejde med udvikling og konkretisering af indssen for de tosprogede småbørn og, stusrapporten fremsendes til orientering for Integrionsrådet. Socialudvalgets beslutning den Punkt punkt: Til efterretning punkt: Godkendt Stusrapport om tosprogede småbørn og tosprogede elever i Ballerup Kommune SKOLE & UNGE DAGINSTITUTIONER Do: 20. december 2010 Tlf. dir.: Fax. dir.: rsg@balk.dk rit@balk.dk Kontakt: Rikke Storgaard Pedersen Dorit Jensen Coleman Sagsnr: Dok.nr: Side Stusrapport om tosprogede småbørn og tosprogede elever i Ballerup Kommune I rapporten beskrives nuværende indsser indenfor området tosprogede småbørn og tosprogede elever. Der er tale om to områder, som ledelsesmæssigt og organisorisk hører under henholdsvis Skole & Unge og Daginstitutioner, eftersom indssen for de tosprogede småbørn rent lovgivningsmæssigt med virkning fra 1. juli 2010 er flyttet fra Folkeskoleloven (ophævelse af den hidtidige 4a) til Dagtilbudsloven. Der samarbejdes tæt mellem de ansvarlige for de to områder, som for området tosprogede småbørn er Dorit Jensen Coleman, og for området tosprogede elever er Rikke Storgaard Pedersen. Rapporten er opbygget i to dele, hvor skoleområdet beskrives først med fokus på de eksisterende indsser samt lovgivningsmæssige rammer. Det skal desuden bemærkes, der inddrages bemærkninger fra skolelederne fra Hedegårdsskolen, Lundebjergskolen, Rugvængets Skole og Grantofteskolen, som i 2009 blev interviewet i forhold til få belyst deres holdninger, erfaringer og viden i forhold til området tosprogede elever. Deres kommentarer vil blive flettet ind løbende. Dernæst beskrives indsser for området tosprogede småbørn, herunder en beskrivelse af Indslusningsgruppen Sesam, sproggruppen Spiren, de tokulturelle konsulenter samt sprogstimulering til tosprogede børn i dagtilbud efter Dagtilbudslovens 11. Rapportens anbefalinger til kommende fokusområder skal ses i sammenhæng med Handleplan til Integrionspolitikken for , der blev politisk vedtaget i november Tosprogede elever - skoleområdet Begrebsafklaring tosprogede elever I Danmark har ca. 11 % af eleverne i folkeskolen anden etnisk baggrund og i Ballerup Kommune er gennemsnittet det samme, dvs. ca. 11 %. Betegnelsen tosprogede elever er en paraply-betegnelse for elever, der i hjemmet møder to eller flere sprog, og defineres af Undervisningsministeriet på følgende måde: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Denne definition dækker over børn, som i deres opvækst har behov for og møder to eller flere sprog uanset den aktuelle beherskelse af disse sprog. Betegnelsen dækker således både børn, som reelt kun taler ét andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Tosprogede børn omfter således børn med vidt forskellige sproglige kompetencer og behov for undervisning i dansk som andetsprog. Nogle vil have behov for omftende støtte gennem hele skoleforløbet, mens andre, som mestrer flere sprog, herunder dansk, på alderssvarende niveau, ikke vil have behov for denne undervisning. (Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever 2006, kap.1.1) Dvs. med begrebet tosprogede elever er der tale Page 2 of 26

3 om en meget uhomogen gruppe af børn og elever med vidt forskellige sproglige kompetencer på første og andetsproget, og karakteren af elevernes sproglige kompetencer kan ikke aflæses i det stistiske talmeriale for antal tosprogede elever i Ballerup Kommune. Årligt udarbejdes der stistikker for andel af tosprogede elever på hver enkelt skole i Ballerup Kommune samt oversigt over elevernes modersmål. Disse tal bliver årligt fremlagt for Skole- og Uddannelsesudvalget. Lovgivning for dansk som andetsprog Tosprogede elever med sprogstøttebehov har ret til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning gives i videst muligt omfang som en dimension i den almindelige undervisning. (Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever 2006, kap.4.1) Mht. optagelse af tosprogede elever i folkeskolen uanset om det er ved overgang fra dagtilbud til skole, ved overflytning fra andre kommuner eller ved nyankomne elever uden forudgående dansksproglige forudsætninger, så har disse elever krav på få undervisning i dansk som andetsprog. Nyankomne elever uden forudgående sproglige kompetencer visiteres til kommunes 3 modtagelsesklasser af Ballerup Kommunes tosprogskonsulent, og undervisningen i modtagelsesklasserne betegnes lovgivningsmæssigt som basisundervisning. Det gennemsnitlige elevtal for modtagelsesklasserne er 20 elever, og hver klasse har i overensstemmelse med lovgivningen en maksimal klassekvotient på 12 elever. Elevantallet svinger løbende, og der kan ikke laves prognoser for optag af elever. Eleverne må maksimalt gå i en modtagelsesklasse i 2 år. Elever, som behersker dansk i nogen grad men har et sprogstøttebehov i dansk som andetsprog, tilbydes supplerende undervisning i dansk som andetsprog1 Det skal bemærkes, dansk som andetsprog er et timeløst fag, hvilket betyder, eleverne ikke har krav på et bestemt antal lektioner, men eleven har krav på få et tilbud om sprogstimulering. 1. Hvert år har skolerne mulighed for indstille elever til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og elevernes behov vurderes ud fra en skala fra 1-3. Der udsendes fra forvaltningen en klar indstillingsprocedure, hvor hver enkelt elev oplistes med et medfølgende evalueringsskema, hvor f.eks. resultet fra læseprøver skal vedlægges (se bilag sidst i dokumentet). På baggrund af skolernes indstillinger, beregnes og udmeldes ressourcerne til skolerne i forhold til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Af andre væsentlige lovgivningsmæssige rammer for området kan nævnes organisering af undervisningen. Undervisningen skal primært gives som en dimension af fagene, altså som differentieret undervisning i klasselokalet. Undervisning må i mindre grad enten placeres efter skoletid eller udenfor klasselokalet og her altid med udgangspunkt i klassens stofområde. Undervisningen må kun i meget ringe grad placeres udenfor klasselokalet og uden tilknytning til klassens stof. For sikre en stærk organisering omkring DSA-undervisningen og opfølgning på de lovgivningsmæssige rammer lægges der fra forvaltningens side vægt på, skolerne ledelsesmæssigt har fokus på opgaven og har et kompetent fagteam af lærere til løse opgaven bedst muligt. Organisering af Dansk som andetsprog på skolerne i Ballerup Kommune Alle skoler i Ballerup Kommune har igennem de sidste 3 år haft mulighed for søge midler via Skole & Unge til udvikling af struktur og rammer omkring undervisningen af dansk som andetsprog2 Handleplan - indsser for modersmålsundervisning og dansk som andetsprog i Ballerup Kommune, fremlagt og godkendt af Skole- og Uddannelsesudvalget i maj Rigtig mange skoler har taget imod tilbuddet og udarbejdet rammer for DSA-undervisningen på den enkelte skole. Det betyder, skolerne systemisk arbejder med mål, indhold og rammer på DSA-området, herunder f.eks. hvordan eleverne skal visiteres, på hvilke baggrund de visiteres og i hvilken form undervisningen skal tilbydes. I den forstand er de faglige rammer og det faglige miljø omkring DSAundervisningen på skolerne hævet ganske betydeligt i den seneste årrække. Størstedelen af skolerne har været i gang eller er i gang med formulere retningslinjer for området, og som oftest bliver de faglige rammer fremlagt på den enkelte skoles Pædagogiske Råd og vedtaget som en del af skolens faglige profil. Faglig udvikling generelt indenfor området tosprogede elever Hvis udviklingen over den sidste 4-årige periode skal skitseres, kan der peges på følgende overordnede fokusområder: Øget fokus på lærerkvalifikioner hos undervisere i dansk som andetsprog Koordinorfunktioner og team på 8 ud af 9 skoler Faglig bevidsthed om faget Dansk som andetsprog Fokus på skolernes pædagogiske, stregiske og faglige indsser overfor tosprogede elever Øget fokus på alle tosprogede elever skal blive i undervisningslokalet (dvs. øget undervisningsdifferentiering) Øget fokus på skole-hjem-samarbejdet, herunder forsøg på Hedegårdsskolen, Rugvængets Skole og Lundebjergskolen 6 timers kursus til alle lærere Hvad angår lærerkvalifikioner, så viste det sig i 2006, ca. 50 % af de lærere, der underviste i dansk som andetsprog i Ballerup Kommune ingen kvalifikioner havde i dansk som andetsprog. Der er s fokus på ændre denne udvikling, og skolerne vælger nu i høj grad lærere med linjefagskompetence til undervise i faget. Prioritering af DSA-området herunder lærerkompetencer følger i kølvandet på et øget fokus. Som yderligere indss på DSA-området tilbydes alle lærere i Page 3 of 26

4 Ballerup Kommune et 6-timers kursus i dansk som andetsprog/kulturforståelse over en 4-årig periode. Kurset tilrettelægges i samarbejde mellem skolerne og kommunens tosprogskonsulent ud fra den profil og de behov, som skolen har i forhold til tosprogede elever. I indeværende år har henholdsvis Hedegårdsskolen og Rugvængets Skole fået et 6 timers kursus. Manu Sareen har bl.a. holdt oplæg på Hedegårdsskolen, og Rugvængets Skole får et kursusforløb om dansk som andetsprog. Som nævnt ovenfor er skole-hjem-samarbejdet en indss, der knytter sig til området tosprogede elever. På Hedegårdsskolen har man i en længere årrække haft særligt fokus på skolehjem-samarbejde, og både Lundebjergskolen og Rugvængets Skole har iværks nye indsser, som har sit udspring i tosprogsområdet men også tilsigter en almen og inkluderende indss. Generelt har skoleledelserne3 Jf. interview foretaget i 2009 med skolelederne fra Hedegårdsskolen, Lundebjergskolen, Rugvængets Skole samt Grantofteskolen 3 den opftelse, de har et godt samarbejde med tosprogede forældre og elever. De oplever, tosprogede familier har mange ressourcer, og de ikke i sig selv hverken betragtes eller opleves som problemfamilier. Skoleledelserne oplever dog, der skal øget fokus på skole-hjem-samarbejde, så forældrenes engagement og forpligtigelse styrkes. Talmeriale Oversigt over tosprogede elever på skolerne i Ballerup kommune fra I efteråret 2010 har oversigten været til orientering hos til Skoleog Uddannelsesudvalget: Tallene er opgjort i antal tosprogede elever set i forhold til det samlede elevtal på hver enkelt skole 4 Skoler /9-07 elever/pct /9-08 elever/pct /9-09 elever/pct /9-10 elever/pct EG 75/8,3% 83/9,15% 83/9,05% 81/8,95% GR 97/16.3 % 101/14,8% 113/16,7% 124/18,37% HE 199/28,3% 211/30,6% 202/31,5% 199/31,94% HØ 23/6,5% 25/7,4% 24/7% 24/6,53% LU 111/24,7% 117/25,6% 139/29,8% 121/26,94% MÅ 38/6,1% 51/8,1% 51/8% 57/8,45% RO 85/9,2% 82/9,2% 86/10% 86/9,42% RU 113/25,3 127/26,9% 128/27,6% 150/32,82% ØS 18/3,1% 15/2,5% 17/2,7% 16/2,51% Bemærkninger til oversigten: Som det kan aflæses af ovennævnte stistik, placerer 3 skoler sig omkring en andel på ca. 30 % elever med anden etnisk baggrund. Her er det vigtigt igen bemærke, tallet i sig selv ikke fortæller noget om den enkeltes elevs sproglige kompetence på 1. og 2. sproget. I forhold til andelen af tosprogede elever oplever skolelederne på den ene side, de har et godt samarbejde med de tosprogede familier, og skolerne skal være rummelige og afspejle distriktets sammensætning. På den anden siden er der i højere eller mindre grad en klar bekymring for, andelen af tosprogede elever stiger over de 30 %, og de danske forældre vil fravælge netop deres skoledistrikt og søge til skoler med en større andel af danske elever. Dvs. alle skoleledere har et stærkt ønske om tiltrække de danske og/eller ressourcestærke forældre i deres distrikt, men de oplever også, uanset de tosprogede elevers ressourcer i øvrigt, det er svært ændre på nogle mønstre i forældrenes valg af skole. Alle skoleledere konsterer, der i kraft af det frie skolevalg sker nogle bevægelser i søgningen til skoler, der ligger udenfor distriktet, og det især er de danske forældre, der søger skoler udenfor skoledistriktet. Oversigt vedr. indstillingsprocent af tosprogede elever til supplerende undervisning i dansk som andetsprog: Skoleår 2009/2010 Skoleår 2010/2011 Antal tosprogede Elever der har behov for dsa I pct. Antal Tosprogede Elever der har behov for dsa I pct. Egebjergskolen % % Grantofteskolen % % Hedegårdsskolen % % Højagerskolen % % Lundegårdsskolen % % Måløv skole % % Rosenlundskolen % % Rugvængets Skole % % Østerhøjskolen % % Bemærkninger til oversigten: Skolerne har generelt en høj indstillingsprocent af tosprogede elever til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som på sigt gerne skulle falde til et lavere niveau. Tallet kan være udtryk for, man ønsker støtte eleverne på bedst mulig måde. Skolelederne gav i 2009 udtryk for, skolerne havde brug for den tildelte ressource i dansk som andetsprog for kunne lave en særlig indss på området. Eller som en skoleleder siger: det går lige an med den udmeldte ressource. Desuden skal det nævnes, den ugentlige udmeldte ressource til supplerende undervisning i dansk som andetsprog for skoleåret 2007/08 var 358 lektioner, og tallet for skoleåret 2010/11 var 324 lektioner. Sprogvurdering, evaluering og overgangspraksis Som udgangspunkt følger alle børn - også tosprogede børn - den gængse overgangspraksis i distrikterne ved overgang til BFO og skole. Men med de tosprogede børn, som vurderes til have et behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog i skolen, følger en særskilt overgangspraksis. Tosprogede børn i dagtilbud sprogvurderes løbende og på baggrund af dette indstilles børn med behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Der udarbejdes overgangsskemaer med beskrivelse af børnenes sproglige kompetencer, som overleveres til DSA-teamene på skolerne. Denne proces koordineres mellem konsulenterne på henholdsvis skoleområdet og småbørnsområdet. I børnehaveklasse sprogvurderes alle børn i begyndelse af børnehaveklassen, og de tosprogede børn, der i kraft af overgangspraksis er blevet indstillet til dansk som andetsprog, sprogvurderes med et særskilt observionsskema, hvor der Page 4 of 26

5 lægges vægt på børnenes sproglige deltagelse i undervisningen. Formålet med sprogvurderingen er her både afkode børnenes sproglige behov yderligere samt i fællesskab mellem DSA-lærer og klasselærer kunne planlægge en undervisning, der tilgodeser elevens sproglige behov på sigt. Som tidligere nævnt skal skolerne årligt udfylde et evalueringsskema på hver enkelt elev, hvor f.eks. læseprøveresult påføres. I arbejdet omkring indstilling af eleverne lægges der især vægt på, skolerne har fokus på, hvordan undervisningsmiljøet i kraft af DSA-ressourcen kan forbedres til fordel for de tosprogede elevers sproglige behov. Dvs. kvaliteten skal hæves i klasselokalet og dermed styrke undervisningsdifferentiering frem for en undervisning, der foregår parallelt med klassens undervisning. Dette kræver et tæt samarbejde mellem DSA-lærere og faglærere. I forhold til andre evalueringstiltag på tosprogsområdet kan det nævnes, Undervisningsministeriet arbejder på udvikle nionale tests til elever med dansk som andetsprog på 5. og 7. klassetrin. Disse test er blevet udskudt til efteråret Endvidere overvejes det indsamle særskilte resulter for tosprogede elevers afgangseksamener i Ballerup Kommune. Kommende fokusområder: For de kommende år vil der være øget fokus på følgende områder: At indstillingsprocenten til DSA-området formindskes At alle lærere får et 6 timers kursus i dansk som andetsprog/kulturforståelse Opfølgning på alle skoler får udarbejdet stregier for tosprogsområdet herunder etablering af fagteams Forts udvikling af skole-hjem-samarbejdet Forts uddannelse af ressourcepersoner på skolerne Forts fokus på evalueringsmetodik Forts fokus på undervisningsdifferentiering i klassen Der vil ledelsesmæssigt løbende blive fulgt op på disse indsser. Tosprogede småbørn 0-5 år - Dagtilbudsområdet I denne del af rapporten beskrives først den organisoriske og ledelsesmæssige struktur for området tosprogede småbørn, og dernæst følger en beskrivelse af de aktuelle aktiviteter og visioner vedrørende de fire hovedelementer for området, nemlig Indslusningsinstitutionen Sesam, sproggruppen Spiren, de tokulturelle konsulenter og konsulentfunktionen for sprogstimulering til tosprogede børn efter Dagtilbudsloven 11. Derudover beskrives sammenhængen i indsserne, den fremtidige organisering og faglige ressourcer. Lovgrundlag Indssen målrettet sprogstimulering af tosprogede børn er pr. 1. juli 2010 flyttet fra Folkeskoleloven til Dagtilbudslovens 11. I den forbindelse er den hidtidige såkaldte 4a indss (målrettet tosprogede børn) sammenkoblet med den generelle forpligtigelse til understøtte børns sproglige udvikling. Af Dagtilbudslovens 11 fremgår følgende: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud og som på baggrund af en sprogvurdering vurderes have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. Forældre har pligt til lade deres børn deltage i en sprogvurdering samt sprogstimulering. Den ledelsesmæssige forankring Organiseringen af området tosprogede småbørn i Ballerup Kommune består af 4 overordnede indsser, som ledes af konsulent for området tosprogede småbørn: Dorit Jensen Coleman. De 4 områder blev knyttet organisorisk og ledelsesmæssigt sammen i maj 2008 via opsplitning af den hidtidige konsulentstilling og oprettelse af en kombineret stilling som pædagogisk leder for Sesam og konsulent for tosprogede småbørn, som samlede alle aktiviteter ledelsesmæssigt og organisorisk. Stillingen som konsulent for tosprogede småbørn består således af følgende områder: Pædagogisk leder af Indslusningsgruppen Sesam Konsulent for småbørnsområdet sprogstimulering til tosprogede børn i dagtilbud efter Dagtilbudsloven 11 Opstart og pædagogisk ledelse af den obligoriske sproggruppe kaldet Spiren, som er et 15 timers tilbud for børn med anden etnisk baggrund uden for dagtilbud (Dagtilbudsloven 11 stk.3) Leder af de to tokulturelle konsulenter (tilknyttet Sesam) Indslusningsgruppen Sesam og sproggruppen Spiren er omdrejningspunktet i forhold til de særlige indsser overfor børn og forældre med anden etnisk baggrund. Fagligt, personale- og ledelsesmæssigt styres den samlede indss på området herfra, og det gælder både den særlige og almene indss. Ved samle området fagligt, organisorisk og ledelsesmæssigt er der skabt mest mulig kontinuitet og sammenhæng, både hvad angår faglige og pædagogiske indsser samt i forhold ressourcer og viden hos det pædagogiske personale. Indslusningsinstitutionen Sesam Med fokus på indsserne i de forløbne to år Implementering af nyt visitionsgrundlag for Sesam Udarbejdelse af konkret Visitionsbilag til brug for de tokulturelle konsulenter/ledelsen Udarbejdelse af og implementering af handleplaner for hvert enkelt barn Udarbejdelse af merialer til forældrene i forhold til styrke sprogarbejdet i hjemmet Forældrevejledning vedrørende modersmålstilegnelse og identitetsdannelse Forældreinddragelses/uddannelsesforløb placeret i Sesam med aftalte læringsmål for forældre Udarbejdelse samt implementering af ugeplaner samt pædagogisk struktur Organisering og oprettelse af Spiren (15 timers tilbud for tosprogede småbørn udenfor dagtilbud) Dialogisk oplæsning med fokus på forældreinddragelse Vidensdeling og kursusvirksomhed for andet pædagogisk personale i Ballerup Kommune Sesam er tilknyttet Distrikt Hedemagleparken på lige fod Page 5 of 26

6 med de øvrige afdelinger i distriktet. Leder og personale i Sesam deltager i alle udvalg og arbejdsgrupper, og udarbejder herunder læreplan, BMV osv. Den pædagogiske leder af Sesam deltager i Distriktets lederteam og refererer til Distriktsleder Anette Lykke. Sproggruppen Spiren Med fokus på indsserne i de forløbne to år Systemisering af metoder vedrørende opsøgning af tosprogede børn i familier, som ikke er i dagtilbud Udarbejdelse af folder vedrørende dette 15 timers tilbud samt distribution af denne Oprettelse af samarbejde med sundhedsplejen vedrørende aktuelle børn Ansættelse af personale i indslusningsgruppen Sesam til varetagelse af 15 timers opgaven Implementering af ny struktur og sammenhæng for Spiren og Sesam Implementering af struktur med hjemmearbejde for forældre og børn Motivion af forældre til indskrivning af barn i Sesam eller almindelig daginstitution Spiren er Ballerup Kommunes obligoriske 15 timers tilbud om sprogstimulering til tosprogede børn, som ikke går i daginstitution. Ca. hver anden måned gennemgås lister over tosprogede 3-6 årige børn udenfor daginstitution af personalet i Spiren. Familierne kontaktes pr. brev eller ved personlig henvendelse. Spiren har gennemsnitlig tilknyttet 7-10 børn. Åbningstiden i Spiren er fra kl tirsdag-torsdag. De fleste forældre motiveres i løbet af de første 8 måneder til indskrive deres barn i et almindeligt daginstitutionstilbud. De tokulturelle konsulenter Med fokus på indsserne i de forløbne to år herunder arbejdet med de almene daginstitutioner At deltage i indkøring med børn og forældre med anden etnisk baggrund ved start i daginstitution At indgå i specifikke pædagogiske forløb med etniske minoritetsbørn i kommunens daginstitutioner I samarbejde med forældrene styrke barnets modersmål I samarbejde med forældrene styrke barnets identitet At være brobygger mellem personale, barn og forældre At arbejde mere med fokus på forældreinddragelse Tværfagligt samarbejde releret til familien At indgå i oplæg og kvalificering af kommunens øvrige pædagogiske personale Konsulentfunktion for sprogstimulering til tosprogede børn i dagtilbud efter Dagtilbudsloven 11 Med fokus på indsserne i de forløbne to år Gennemførelse af 4 årlige netværksmøder for sprogpædagoger Gennemførelse af 2 efteruddannelsesdage for alle sprogpædagoger Gennemførelse af 1 efteruddannelsesdag for nye sprogpædagoger Oprettelse af og deltagelse i netværk for Sprogkonsulenter i andre kommuner. Udarbejdelse af folder med lovgrundlag samt samlet overblik over organisering af området i Ballerup Kommune Kvalificering af sprogarbejdet gennem sprogforløb/praktik for sprogpædagoger, som varetages af personalet i Sesam Halvårlig opfølgning på timetildeling til det almene sprogstimulerende arbejde Halvårlig opfølgning på den enkelte sprogpædagogs arbejde Løbende konsultiv bistand til den enkelte daginstitution samt sprogpædagog Orientering om og kvalificering af arbejdet med tosprogede småbørn ved øvrige møder og kurser for pædagogisk personale Som konsekvens af det opsøgende arbejde i forhold til få alle tosprogede småbørn i dagtilbud, er antallet af tosprogede børn, der modtager sprogstimulering, vokset fra 158 børn i 2008 til 185 børn i Der tildeles timer til sprogstimulering lokalt. Denne tildeling er ændret fra 12 måneder om året til 10 måneder om året. Sammenhængen mellem de 4 hovedelementer for området tosprogede småbørnmed fokus på organisering og udnyttelse af fælles ressourcer Indslusningsgruppen Sesam har plads til børn og familier med behov for en særlig sproglig, integrerende og inkluderende støtte svarende til 20 enheder. I 2008 blev visitionsgrundlaget for indskrivning i Sesam revideret, hvilket indebar en præcisering af brugergruppen samt de aktuelle udfordringer og problemstillinger, der arbejdes med i Sesam. I forbindelse med indførelsen af dette forventedes det, Sesams målgruppe ville blive reduceret. Den samlede indss og udvikling på tosprogsområdet har dog haft som konsekvens, målgruppen er øget. Dette skyldes flere forhold: Det systemiske opsøgende arbejde omkring tosprogede børn udenfor dagtilbud, som skaber kontakt til familier med børn i alderen 2-6 år, hvilket resulterer i motivion til daginstitution (Sesam) Den positive fortælling blandt flygtninge- og indvandrerfamilier med Sesam som reelt alterniv til hjemmepasning af børn i vuggestuealderen Samfundsmæssige krav om tilknytning til arbejdsmarked og Sprogskole Tværfaglige henvendelser vedrørende familier evt. indskrevet i almindelig daginstitution. Ofte med baggrund i uhensigtsmæssige forløb overflyttes barn/familie midlertidigt til Sesam Familier med udfordringer vedrørende opholdstilladelser og familiesammenførte ægtefæller uden kendskab til sprog eller samfundsforhold I Sesam visiteres der gennemsnitligt børn svarende til 24 enheder, og børnegruppen udgøres af ca. 80 % vuggestuebørn og 20 % børnehavebørn. Der er pt. venteliste. Børnene over 3 år deltager i Spirens sprogstimulering. Det vurderes løbende, hvorvidt børn og forældre er par til almindelig daginstitution. Familierne er tilknyttet Sesam mellem 1-2,5 år. I Sesam arbejdes der med intensiv sprogtilegnelse, forældreinddragelse, handleplaner og opfyldelse af mål, så familien tilegner sig viden om og egen motivion for deltagelse i deres barns videreudviklings- og uddannelsesforløb. Personalegruppen i Sesam og Spiren er multikulturel, hvilket er afgørende for forældreinddragelsen og samarbejdet. Det pædagogiske indhold planlægges efter Page 6 of 26

7 årshjul i både Spiren og Sesam, der arbejdes med samme emne og indhold i perioder på ca. to måneder. Derved arbejdes der med et samlet læringsmiljø og med læringsdifferentiering, så personalet kan overtage hinandens opgaver. Dermed opnås der sammenhæng fagligt og personalemæssigt, som giver en fleksibilitet i hverdagen ved f.eks. ferie, kurser og sygdom og kontinuitet i den pædagogiske indss. Sprogstimuleringen i Spiren varetages af personalet ans i Sesam, så der fastholdes kontakt til det almene institutionsområde samt sikres fastholdelse af et højt fagligt niveau. Der arbejdes med forældreinddragelse i meget strukturerede rammer. Blandt andet inddrages forældrene ved hjemmeopgaver, såsom historiefortælling eller familiens tilegnelse af et aftalt sprogstimulerende spil. Samtidig arbejdes der målrettet på motivere familien til fuldtids daginstitutionstilbud. I 2008 var mellem % af tosprogede børn mellem 3-6 år i daginstitution. Tallet er pt %. Ballerup Kommunes to tokulturelle konsulenter er delvist ans som pædagogisk personale i Sesam/Spiren, delvist ans som tokulturelle konsulenter på dagtilbudsområdet. De tilfører personale og ledelsen viden, erfaringer og oplysninger fra deres kontakt til de almene daginstitutioner, ligesom konsulenterne får viden, kvalificering, afprøver metoder, merialer osv. i Sesam/Spiren. Alle personalemøder afholdes for den samlede personalegruppe for derved opnå størst mulig faglig vidensdeling, dynamik og fleksibilitet. Derudover afholder leder og konsulenter jævnligt arbejdsmøder med opfølgning på aktuelle sager. Det sproglige og interkulturelle arbejde udført af konsulenterne samt i Spiren og Sesam giver et solidt erfarings- og inspirionsgrundlag for det udgående arbejde som tosprogskonsulent, endvidere er det et ønske bruge Sesam/Spiren som inspirions og læringskilde for de enkelte sprogpædagoger i Ballerup Kommunes daginstitutioner. Kommende fokusområder: For de kommende år vil der være øget fokus på følgende områder: Den samlede indss styrkes og kvalificeres via inklusionsstregien Der er forts fokus på ledelsens sikring af, sprogpædagogen har planlagt tid og plads til arbejdet. Den øvrige personalegruppe inddrages i ansvaret Forts fokus på kontinuitet og sammenhæng også til BFO og skole Forts kvalificering af sprogpædagoger gennem netværksmøder og kurser Kvalificering af arbejdet med tilegnelse af andet sprog gennem særligt tilrettelagte sprogforløb for pædagoger, varetaget af personalet i Spiren/Sesam Temadage for medarbejdere med fokus på interkulturel forståelse, forældreinddragelse og andetsprogstilegnelse Øget fokus på inddragelse af nydanske forældre samt kvalificering af det pædagogiske personale og den pædagogiske praksis i Hede- og Magleparken via et 2-årigt projekt finansieret af Integrionsministeriet Med udgangspunkt i følgende succeskriterier Gennemførelse af beskrevne kursustiltag At mangfoldighed og tosprogethed inddrages som en del af daginstitutionernes handleplaner til inklusionsstregien At området prioriteres og bringes i fokus hos daginstitutionsledelserne At ingen tosprogede familier med børn på 3 år eller derover er uden kontakt med enten sproggruppe eller daginstitution (Bilag vedr. indstilling af elever til DSAundervisning) Dokumentionsplan for supplerende undervisning i DSA, Ballerup Kommune Udfyldes af undervisere i DSA i samarbejde med faglærer for hver enkelt elev Da: Elevens navn: Skole: Klasse (2011/12): Elevens modersmål: Elevens behov for DSA i indeværende år (1,2 eller 3): DSAlærer: Undervisningens organisering i indeværende år: (jf. organiseringen af undervisningen i DSA) Læses undervisningen i klassen/i tilknytning til klassen? Ja/nej Læses undervisning efter skoletid? Ja/nej som hold eller ene-undervisning? Læses undervisningen udenfor klassen i skoletiden? Ja/nej Hvis undervisningen læses udenfor klassen i skoletiden, med hvilken begrundelse sker det så? Begrundelse: Afkryds de felter, der er elevens problemstillinger i forhold til blive indstillet til DSAundervisning: Sæt X Eventuelle kommentarer Læse og forstå (Problemer med indholdsforståelse, afkodning eller andet?) Skriftlig kompetence (Problemer med skriftlige genrer, teksttyper, sproglige strukturer eller andet?) Mundtlig kompetence (Problemer med genfortælle, diskutere, kommunikere et budskab eller andet?) Ordforråd (Fagord, før-faglige ord, basalt ordforråd?) Følge med i almenundervisningen (Problemer med hverdagssprog, fagsprog?) Hvordan klarede eleven sig i den sidste gruppe-læseprøve (OS, SL, Læs 5 eller TL)? (Testresult skal noteres. Hvis ikke resultet er der for indeværende år, så skal resultet for sidste skoleår noteres) Elevens behov for supplerende undervisning i DSA Er eleven NY på listen over elever, der skal have supplerende undervisning i DSA (begrund hvorfor): Hvordan vurderes elevens behov for supplerende undervisning i DSA for det kommende skoleår (1,2 eller 3) på baggrund af opsummering?: Skemaet vedhæftes i kopi til skolens ansøgning om timer i DSA 28. januar, Punkt 7 Overholdelse af budget 2011 Page 7 of 26

8 Beskrivelse 7. Overholdelse af budget 2011 Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé I budgettet for 2011 er indarbejdet prioriterings- og spareforslag, som sikrer de nødvendige løbende driftsoverskud i til investeringer og fremtidssikring af kommunens økonomi. I 2010 er konsteret merforbrug, som kræver modgående foranstaltninger. Endvidere betyder ændrede forudsætninger, dele af besparelserne i det oprindelige kalog ikke kan realiseres fuldt ud. Disse forhold skal neutraliseres, så de ikke belaster kommunens økonomi i I det følgende fremlægges de ændrede forhold for budget på udvalgets rammer, og forslag til hvordan de pågældende merudgifter imødegås. På Forebyggelse/anbringelse er der ydermere behov for præcisere et fremtidigt serviceniveau i relion til spareforslagene. Redegørelse Nedenfor fremgår merforbrug i regnskabsåret 2010, som vil have afledte konsekvenser for budget Det fremgår, der som følge af regnskabsresultet på udvalgets områder vil være et afledt merforbrug på 3,7 mio. kr. i Ramme Tekst Merudgifter efterværn og døgninstitutionsanbragte 3,7 3,7 3,7 3,7 Nedenfor fremgår elementer fra prioriterings- og sparekaloget , hvor de økonomiske konsekvenser er ændret hvilket er beskrevet i vedlagte bilag. Det fremgår, der foreligger en ændring i forhold til den oprindelige besparelse på udvalgets områder på 0,4 mio. kr. i Ramme Nr. Tekst Nedlæggelse af dagplejegruppe 0,4 Page 8 of 26

9 For neutralisere de nu forventede merudgifter foreslås følgende nye modgående foranstaltninger, som er beskrevet i det vedlagte bilag sammen med de oprindelige forslag, hvor der er foretaget en præcisering. Ramme Tekst Reduktion anbringelser 2,6 2,6 2,6 2, Omlægning af anbringelser 1,1 1,1 1,1 1, Vikarpulje 0,4 I alt 4,1 3,7 3,7 3,7 Heraf serviceramme 4,1 3,7 3,7 3,7 Heraf lovbundne 0,0 0,0 0,0 0,0 Regeringens sanktionslov medfører, 3 mia. kr. af kommunernes samlede bloktilskud er gjort betinget af, kommunernes realiserede serviceudgifter fra 2011 overholder det budgetterede. Det er derfor nødvendigt nu sondre mellem serviceudgifter og lovbundne udgifter. Vedrørende ramme Forebyggelse/anbringelse af børn og unge er der udarbejdet forslag til serviceomlægning ifm. realiseringen af tilpasningsplanen og de modgående Page 9 of 26

10 foranstaltninger, der skal kompensere for den konsterede udgiftsudvikling i I bilaget redegøres nærmere for forslaget til serviceomlægning for området, som dels indebærer en omlægning af en række ydelser/indsser, dels forslag til et ændret serviceniveau på en række områder. I overensstemmelse med de tidligere godkendte spareforslag bliver de samlede økonomiske konsekvenser af serviceomlægningen følgende: I mio Anbringelser - antal 4,7 4,7 4,7 4,7 Anbringelser - omlægning 2,2 2,2 2,2 2,2 kontaktpersoner 1,0 1,0 1,0 1,0 Aflastning 1,0 1,0 1,0 1,0 Andet 0,5 1,0 1,0 1,0 I alt 9,4 9,9 9,9 9,9 Bilag Budgetoverholdelse 2011 og serviceomlægning for forebyggelse/anbringelse af børn og unge ifm. tilpasningsplan Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen Page 10 of 26

11 Beslutningsoplæg Afdelingerne foreslår, forslagene til budgetoverholdes i 2011 indstilles til godkendelse forslaget til serviceomlægning for forebyggelse/anbringelse af børn og unge indstilles til godkendelse forslaget til serviceomlægning for forebyggelse/anbringelse af børn og sendes til høring i Handicaprådet Socialudvalgets beslutning den Punkt 7 Udsættes Forslagene med den foreliggende formulering sendes til høring i Handicaprådet. Sagen behandles påny d. 19. januar Punkt 11 Daginstitutioner - Dialogmøder med forældrebestyrelser i Dagtilbud 0-5 år mødeplan 2011 Beskrivelse 11. Daginstitutioner - Dialogmøder med forældrebestyrelser i Dagtilbud 0-5 år mødeplan 2011 Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé Der fremlægges forslag til mødeplan for Socialudvalget vedrørende de tre årlige ordinære dialogmøder med formændene for forældrebestyrelserne samt den årlige temaaften for alle bestyrelsesmedlemmer i maj. Redegørelse Socialudvalget afholder hvert år tre ordinære dialogmøder med formændene for forældrebestyrelserne samt en temaaften for alle bestyrelsesmedlemmer i maj. Der fremlægges hermed forslag til mødeplan for 2011: Første ordinære dialogmøde afholdes den 7. marts 2011 Andet ordinære dialogmøde afholdes den 8. september 2011 Tredje ordinære dialogmøde afholdes den 24. november 2011 Alle ordinære dialogmøder afholdes i tidsrummet kl Temaaften for alle bestyrelsesmedlemmer afholdes den 5. maj 2011 fra kl Sagen afgøres af Socialudvalget Beslutningsoplæg Page 11 of 26

12 Daginstitutioner foreslår, mødeplanen godkendes. Socialudvalgets beslutning den Punkt 11 Godkendt Der findes dog alterniv til den 7. marts Punkt 4 Lukning af varmtvandsbassin på Plejecenter Lindehaven Beskrivelse 4. Lukning af varmtvandsbassin på Plejecenter Lindehaven Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé Som en konsekvens af budgetvedtagelsen skal varmtvandsbassinet på Plejecenter Lindehaven lukke den 1. januar Redegørelse Årsagen til beslutningen om nedlægge varmtvandsbassinet er primært behovet for en reduktion i kommunens driftsomkostninger. Da den fortste drift af varmtvandsbassinet forudsætter en større renovering, har Kommunalbestyrelsen besluttet nedlægge bassinet. Beslutningen har medført flere klager fra de nuværende fritidsbrugere bl.a. på grund af det korte varsel, som forhindrer fritidsbrugerne få deres behov for bassintider vurderet ved halfordelingen. Det foreslås derfor, Socialudvalget tager stilling til, om lukningen af bassinet skal udskydes til slutningen af maj 2011, således der er bedre mulighed for finde egnede erstningslokaler til brugerne. Sagen har været drøftet på gruppeformandsmøde. Alle parterne er enige i forslaget om udsættelse af lukningen af bassinet. En udskydelse af lukningen medfører en merudgift på kr., som skal finansieres af ramme Sagen afgøres af Socialudvalget Beslutningsoplæg Ældre & Pleje foreslår, lukningen af varmtvandsbassinet på Plejecenter Lindehaven udskydes til 1. juli Socialudvalgets beslutning den Punkt 4 Godkendt Page 12 of 26

13 Punkt 6 Stregi for indssen over for udste unge Beskrivelse 6. Stregi for indssen over for udste unge Sagsnr.: Dok.nr.: Resumé I Servicestregien for 2010 fremgår det, der skal udarbejdes en analyse af mulighederne for en indholdsmæssig og økonomisk bæredygtig udbygning af Ballerup Kommunes egne botilbud til de udste unge. Med dette afsæt i Servicestregien er der udarbejdet en kortlægning og analyse af den hidtidige indss over for de udste unge i Ballerup Kommune. På baggrund af analysen fremlægges en stregi for den fremtidige indss over for de udste unge. Stregien omhandler fire specifikke stregiske ssninger suppleret med skitserne til et lokalt kraftcenter på ungeområdet målrettet de udste unge. Redegørelse Kortlægningen og analysen af ungeområdet har fokus på udste unge i aldersgruppen år. Indsserne på dette område kegoriseres som foregribende og indgribende indsser. De foregribende indsser har til hensigt støtte og hjælpe den unge ved brug af fx kontaktpersoner og aflastning. De indgribende indsser er, som betegnelsen indikerer, mere indgribende overfor den enkelte, og handler om anbringe de unge uden for hjemmet. Rapporten (jf. bilag) viser kort fortalt følgende hovedtræk: Ballerup Kommune har i perioden fra 2007 til 2010 både øget antallet af indgribende og foregribende foranstaltninger. Udgiftsniveauet er ligeledes steget fra 2007 til Stigningen i det økonomiske forbrug tilskrives flere foranstaltninger, dyrere foranstaltninger, stigninger i taksterne og stadig lavere refusionsindtægt på dyre enkeltsager fra sten samt de generelle pris- og lønfremskrivninger. Ballerup Kommune har en lokal døgninstitution Ungdomspensionen som gennem de senere år udviklet sig til modtage flere og flere unge i kortvarige ophold og mere akutte ophold. Ballerup Kommunes kontaktpersonenhed (Det Udgående Team) er øget i perioden fra 2007 til 2010 og varetager stadig flere kontaktpersonsager. Når Ballerup Kommune sammenlignes med nogle af de kommuner, der har et lignende socioøkonomisk indeks, ses det, Ballerup har et relivt højt økonomisk forbrug til udste børn og unge. Det gælder både på foregribende og indgribende indsser. Rapporten afsluttes med en beskrivelse af den fremtidige stregi, som skal understøtte et indholdsmæssigt og økonomisk bæredygtigt døgntilbud i Ballerup Kommune, der understøttes af andre relevante, supplerende tiltag: Fire konkrete stregiske ssninger, der handler om øget brug af kommunale kontaktpersoner, færre institutionsanbringelser af unge, flere unge i egen bolig og mere målrettet efterværn. Skitserne til et lokalt kraftcenter for kommunens socialpædagogiske indss med udste unge benævnt Ungecentret skal overordnet set bestå af fire ben, der fleksibelt understøtter hinanden: et mentorkorps, en gruppe af kontaktpersoner, en turbo -indss og døgntilbuddet med ti pladser. Turbo -indssen dækker over et nyt tilbud med anbringelse af unge på eget værelse med et udvidet tilsyn. Denne stregi skal på en konstruktiv og udviklende måde understøtte de besparelseskrav, som området er stillet overfor i Hensigten er dermed skabe rammerne for serviceændringer, som ikke alene er forringelser, men også indeholder nye typer tilbud og muligheder, som er Page 13 of 26

14 tidssvarende. Bilag Stregi for ungeindssen målrettet udste unge Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen Beslutningsoplæg Job & Familie foreslår, Socialudvalget drøfter rapporten og godkender forslag til stregiske ssninger og etableringen af et lokalt ungecenter målrettet udste unge. Socialudvalgets beslutning den Punkt 6 Godkendt idet udvalget ønsker en oversigt over tværfaglige indsser for målgrupperne. Stregi for ungeindssen - målrettet udste unge DIREKTØR Ole Nielsens stab Do: 5. januar 2010 Tlf. dir.: tsd@balk.dk Kontakt: Tabita Sonne-Dalsø Sagsnr: Dok.nr: Side Stregi for ungeindssen Målrettet udste unge Indhold Indledning 2 Tendenser og udvikling på området 2 Økonomisk pres på området 2 Afgrænsning og begrænsninger 3 Kortlægning og analyse 4 Tilbudsstruktur og målgrupper 4 Foranstaltninger 5 De økonomiske forhold 7 Intern tilbudsvifte 10 Sammenligning med andre kommuner 13 Opsamling og konklusion 15 Stregi 16 Konkrete stregiske ssninger 16 Lokalt kraftcenter for ungeindssen 17 Fravalg i stregien 19 Indledning Der skal udarbejdes en stregi for indssen for udste unge under Børne- og Familieområdet i Ballerup Kommune. Stregien skal vise vejen frem mod en økonomisk og fagligt bæredygtig indss på området for udste unge. Stregien skal også tydeliggøre kommunens serviceniveau på området. Tendenser og udvikling på området Området for udste unge har i flere år været i vækst, forstået således, der er stadig flere unge, der bevilges foregribende eller indgribende foranstaltninger. Denne væsentlige udvikling og dermed øgede aktivitet skyldes i særdeleshed, der er flere unge med psykosociale vanskeligheder. Desuden har mange af disse unge mere komplekse problemer end tidligere. Der ses flere problemer med hash og flere får tildelt en eller flere diagnoser (heriblandt især ADHD). Desuden er der tendens til mindre tilknytning til uddannelsesområdet eller arbejdsmarkedet. Med anbringelsesreformen fra 2006 blev mulighederne for efterværn for anbragte unge over 18 år forstærket. Dette har betydet, flere unge forbliver anbragte udover det 18. år. Lovgivningsmæssigt er der vedtaget en Ungepakke i 2009 med 25 konkrete initiiver, der skal sikre, alle unge mellem år er i job, uddannelse eller praktik. Desuden er der med sspuljeaftalen 2010 indgået politisk aftale om styrke indssen mod ungdomskriminalitet. Disse tendenser er landsdækkende og ikke særlige for Ballerup. På det indssmæssige område ses der i øvrigt to forskellige tendenser i forhold til indssens karakter: En række indsser der betyder, den unge udstødes af sine almindelige fællesskaber. Det drejer sig om anbringelse udenfor kommunen i specialskoleplacering, ungdomssanktion o.lign. En anden række indsser, der i lighed med den overordnede politik i Ballerup Kommune sser på den unges forbliven i nærmiljøet. Det drejer sig om familiebehandling/hjemmehos bistand, kontaktpersoner, inklusionsarbejde ved mentorordning o.lign. I Ballerup Kommune har vi generelt set et ønske om inklusion og anvende lokale løsninger der, hvor det er fagligt relevant for den enkelte borger. Økonomisk pres på området Samtidig med de generelle tendenser om stigende aktivitet på ungeområdet er budgetterne og forbruget til disse områder også steget. Men med kommunernes generelt stramme økonomi er der også opstået et stærkt pres for få udgiftsstigningerne under kontrol. I Ballerup Kommune har dette fået et fokus i såvel Servicestregien for 2010 som i Budgetforslaget for 2011, hvori der indgår et omftende sparekalog. Servicestregien I servicestregien for 2010 fremgår det, der skal udarbejdes en analyse af mulighederne for en indholdsmæssig og økonomisk bæredygtig udbygning af ungdomspensionen. Specifikt står der: Parterne er enige om iværksætte en analyse Page 14 of 26

15 af mulighederne for en indholdsmæssig og økonomisk bæredygtig udbygning af Ballerup Kommunes egne botilbud til de udste unge. Analysen skal undersøge grundlaget og mulighederne for udbygge Ballerup Kommunes egne tilbud, herunder Ungdomspensionen med henblik på skabe alternive løsninger til den stigende brug af socialpædagogiske opholdssteder. Analysen skal se på mulighederne for udvikle og styrke den nuværende kommunale indss, der i dag er forankret i Ungdomspensionen og det hertil knyttede kontaktpersonkorps samt tilsynet med unge i egen bolig. Der skal endvidere ses på mulighederne for skabe et samlet Ungecenter, der kan rumme forskellige typer tilbud til brug for de meget forskellige typer af udste unge. Et element i analysen vil være en vurdering af Ungdomspensionens nuværende fysiske rammer, der er meget lidt hensigtsmæssige i forhold til den nuværende målgruppes problemstillinger. Budgettilpasninger Ballerup Kommune er i gang med gennemføre besparelser for i alt 120 mio. kr. I dette indgår der en række besparelser på indsser, der ligger under ungeområdet. Besparelserne på ungeområdet ligger samlet set på omtrent 4,7 mio.kr. i 2011 og 5,2 mio.kr. i Dette er et udpluk af det samlede sparekrav på Børne- og Familieområdet. Ungeområdet trækker den største andel af besparelsen på området. Kortftet fremhæves de enkelte punkter herunder: Administrive tiltag med henblik på stærkere opfølgning på aktivitetsudvikling Reduktion i brugen af prive leverandører til varetage kontaktpersonordningerne, samtidig med der gennemføres en udvidelse af kommunens eget kontaktpersonkorps. Nedsætte varigheden af de enkelte kontaktpersonforløb. Reduktion i antallet af anbringelser på to procent i forhold til Færre anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder og flere anbringelser ved placering i egen bolig med tilsyn, samt en forts indss for der er flere anbringelser i familiepleje. Gennemførsel af analyse af den faglige og økonomiske bæredygtighed i udbygning af egne tilbud til udste unge Disse forskellige økonomiske besparelsesforslag vil indgå i dette not med henblik på vurdere, hvordan det kan omsættes til konkrete stregier for ungeområdet. Afgrænsning og begrænsninger Målgruppen definerer rammen for stregien og målgruppen er udste unge. Der er dog mange forståelser af ungebegrebet og dets aldersgruppe alt efter, hvor der fokuseres i det kommunale felt. På nogle områder arbejdes der med en meget bred forståelse af ungegruppen. På beskæftigelsesområdet og i sundhedsplejen går ungegruppen helt op til 25 årige. Nærværende rapport afgrænses til omfte udste unge, der er omftet af Servicelovens paragraffer. Det medfører en afgrænsning, der omfter unge i i aldersgruppen fra 14 år til og med 17 år. Denne aldersgruppe er udgangspunktet for indssen over for udste unge, men det er vigtigt påpege, der aldrig kan være en klar skillelinje på alder. Der vil være variion ud fra vurderinger af individuelle behov og hensyn. Rapportens begrænsninger Målet med rapporten er som beskrevet ovenfor belyse ungeområdet med fokus på de årige. Denne afgrænsning volder imidlertid mange problemer rent damæssigt. Især i forhold til økonomiske da er det ikke muligt opdele aldersgrupperne på børne- og ungeområdet. Det medfører, der flere steder i rapporten er da for hele børne- og ungeområdet. Det giver et mindre stringent billede af rapporten end det er ønskeligt. Kortlægning og analyse Formålet med kortlægningen er beskrive ungeområdet, som det fungerer aktuelt i Ballerup Kommune, og analysemæssigt er fokus skabe refleksioner over den fremtidige stregi for indssen i relion til udste unge. Tilbudsstruktur og målgrupper Målgruppen for ungeindssen via Serviceloven er unge med sociale og familiære vanskeligheder samt unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. De unge kan få tildelt indgribende og foregribende indsser. Foregribende indsser må ikke forveksles med forebyggende indsser, da forebyggelse normalvis retter sig mod alle børn, mens de indsser der karakteriseres som foregribende, er målrettet den gruppe af unge, som har særlige sociale eller familiære vanskeligheder samt unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Indgribende indsser er: Anbringelse på socialpædagogisk opholdssted eller døgninstitution Ungdomspension Plejefamilie Egen bolig med socialpædagogisk tilsyn Foregribende indsser vil typisk være: Aflastning på institution Aflastning i plejefamilie Familiebehandling Kontaktperson Ungegruppe/psykologsamtaler Støtte til fritidsaktiviteter Mentorstøtte til praktikpladser i samarbejde med Jobcentret Samarbejdet med Jobcentret om mentorstøtte til unge mellem 15 og 18 år, som får en praktikplads, er relivt nyt og følger lovgivningen om Ungepakken. Ungepakken har fokus på styrke blikket på uddannelse, lære- og praktiskpladser, som hjælper den unge tættere på arbejdsmarkedet. I tabellen herunder ses antallet af unge i Ballerup Kommune og henholdsvis antal anbringelser og foregribende indsser pr unge. Tabel 1: Ungeområdet i Ballerup Kommune årige i alt 2448 Antal anbringelser pr unge 25 Antal foregribende indsser pr unge 31 Kilde: Danmarks Stistik og Indenrigsministeriets nøgletal Tabellen viser, vi mængdemæssigt anvender næsten lige så mange indgribende indsser som foregribende indsser. Hvad der dog ikke kan ses i denne tabel er, antallet af foregribende indsser har været stigende i de seneste år, og er også steget Page 15 of 26