TOKSIKOLOGI I ARBEJDSMILJØET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TOKSIKOLOGI I ARBEJDSMILJØET"

Transkript

1 REDIGERET AF UFFE MIDTGÅRD, LEIF SIMONSEN OG LISBETH E. KNUDSEN BASISBOG TOKSIKOLOGI I ARBEJDSMILJØET BIND II

2 REDIGERET AF UFFE MIDTGÅRD, LEIF SIMONSEN OG LISBETH E. KNUDSEN BASISBOG TOKSIKOLOGI I ARBEJDSMILJØET BIND II ARBEJDSMILJØINSTITUTTET KØBENHAVN 1999

3 Basisbog: Toksikologi i arbejdsmiljøet bind II Redaktion: Uffe Midtgård, Leif Simonsen og Lisbeth E. Knudsen Grafisk tilrettelægning og tegninger: art Grafik Omslag: art Grafik Tryk: Repro & Tryk A/S ISBN: København 1999 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: (+45) Fax: (+45) e-post: hjemmeside:

4 Forord Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har udgivet basisbøger inden for områderne metodeevaluering og kvalitetsstyring, arbejdsmedicin, arbejdsfysiologi, teknisk arbejdshygiejne og risikovurdering. Med det foreliggende tobindsværk har AMI suppleret denne basisbogserie med en lærebog om toksikologi i arbejdsmiljøet, og umiddelbart herefter følger et værk om kemikalier og produkter i arbejdsmiljøet. I AMI s første basisbog i arbejdsmedicin indgik der også kapitler om effekter af kemiske stoffer som beskrivelse af risikofaktorer i arbejdsmiljøet. Da dette værk efterhånden er mere end 15 år gammelt, har vi fundet det på sin plads at udgive et selvstændigt værk om toksikologi. Som nævnt i indledningen (bind I) er arbejdsmiljøtoksikologi et meget bredt felt med berøringsflader til mange andre discipliner inden for sundhed og arbejdsmiljø. De medtagne emner er udvalgt efter en indledende høringsrunde både blandt specialister inden for feltet og blandt brugere af AMI s publikationer. Dette betyder, at der er kapitler, som ikke direkte er omfattet af den klassiske toksikologi, men snarere er eksempler på anvendt toksikologi. Indholdsmæssigt ligger værket tæt op ad basisbog i arbejdsmedicin, og et vist overlap mellem de to værker har ikke kunnet undgås. I flere tilfælde vil man endvidere bemærke, at der i udstrakt grad er henvist til basisbogen i arbejdsmedicin. Målgruppen for basisbogen er den brede gruppe af arbejdsmiljøprofessionelle, som i forbindelse med deres arbejde har brug for et dansk opslagsværk som en første indgang til toksikologi og vurdering af mulige toksiske effekter. Det er endvidere vores håb, at udvalgte kapitler kan tjene som undervisningsmateriale i forbindelse med kurser inden for toksikologi og beslægtede områder. Kapitlerne er forfattet af specialister fra en række forskningsinstitutioner, universiteter, myndigheder, arbejdsmedicinske klinikker og private firmaer samt fra AMI s egen medarbejderstab. Redaktionsgruppen skal hermed benytte lejligheden til at takke alle bidragyderne for deres indsats i skrivefasen og den store tålmodighed, de har udvist i redaktions- og layoutfasen. Uden deres velvilje var værket næppe blevet til. 3 Redaktionsgruppen Uffe Midtgård Leif Simonsen Lisbeth E. Knudsen 1 Arbejdsmiljøinstituttet, København 1 Nu ansat i Lægemiddelstyrelsen

5 4 Indhold Toksikologi i arbejdsmiljøet - Bind II omfatter hovedeffektområderne genotoksikologi, kræft, reproduktionstoksikologi, immuntoksikolgi, allergi, neurotoksikologi samt hormoner og stress. Kapitel 1 Genotoksikologi Det arvelige materiale 27 Tests til påvisning af genotoksiske stoffer 45 Vurdering af testresultater 51 Målinger af genetiske skader i arbejdsmiljøet 55 Begrænsninger ved nuværende testsystemer/testprotokoller og fremtidige perspektiver 57 Lovgivning 60 Litteratur Kapitel 2 Kræft og kræftfremkaldende stoffer Arbejdsmiljø kontra miljø 68 Mekanismer i kræftudvikling 83 Risikofaktorer og forebyggelse af kræft 87 Danske regler for omgang med carcinogener 93 Brancher sat i fokus af Arbejdstilsynet 95 Udviklingstendenser 96 Litteratur Kapitel 3 Reproduktionstoksikologi Hyppighed af reproduktionsskader 102 Udviklingsstadier og reproduktionsskader 110 Kinetik og mekanismer 115 Metoder til påvisning af reproduktionsskadende effekter 128 Kemiske stoffer med reproduktionsskadende effekter 133 Udviklingstendenser 136 Appendiks: Gruppeinddeling af reproduktionsskadende stoffer i arbejdsmiljøet 142 Litteratur Kapitel 4 Immuntoksikologi Immunsystemets opbygning og funktion 157 Det immuntoksikologiske testpanel 161 Immunsuppressive påvirkninger i arbejdsmiljøet 162 Immunstimulation 167 Litteratur

6 5 Kapitel 5 Allergi og allergifremkaldende stoffer Forekomst og omfang 176 Inddeling af overfølsomhed og mekanismer for allergi 188 Diagnosticering af allergi 191 Testmetoder for allergener 196 Kriterier for allergi 198 Vigtigste allergener generelt og arbjedsmiljørelevante allergener 200 Forebyggelse 202 Relevant lovgigning 202 Litteratur Kapitel 6 Neurotoksikologi Nervesystemets struktur og funktion 223 Neurotoksicitet 225 Mekanismer for neurotoksicitet 228 Kriterier for neurotoksicitet 229 Påvisning af neurotoksicitet 238 Neurotoksiske stoffer i arbejdsmiljøet 249 Udviklingstendenser 251 Litteratur Kapitel 7 Hormoner og stress Effekter af stress på fysiologiske processer 257 Samspil mellem påvirkninger fra stressorer og effekter 258 Målbare effekter af stresspåvirkninger. Udvalgte metaboliske markører i enkelte undersøgelser 269 Stress og andre fysiologiske processer 270 Stress og markører for immunsystemet 272 Oxidativt stress 272 Prøvetagningsstrategi 275 Udviklingstendenser 276 Litteratur 278 Stikordsregister BIND I Toksikologi i arbejdsmiljøet - Bind I omfatter toksikologiske grundprincipper og mekanismer samt metoder til undersøgelse af toksiske effekter. Derudover indgår der kapitler om individuel følsomhed, biomarkører, toksikologi i relation til grænseværdier samt en oversigt over håndbogslitteratur, videncentre og databaser omhandlende toksikologi.

7 6 Forfatterfortegnelse Kapitel 1 Toksikolog, cand.pharm., Ph.D. Mona-Lise Binderup Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi Veterinær- og Fødevaredirektoratet og Seniorforsker, cand.scient., Ph.D. Lisbeth E. Knudsen Medicinsk afdeling Lægemiddelstyrelsen Kapitel 2 Seniorforsker, phil. Dr. Håkan Wallin Afd. for kemisk arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøinstituttet, Seniorforsker, cand.scient., Ph.D. Lisbeth E. Knudsen Medicinsk afdeling Lægemiddelstyrelsen, Seniorforsker, cand.scient., Ph.D. Ulla Vogel Afd. for kemisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøinstituttet og Cand.scient. Peter Møller Afd. for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Kapitel 3 Seniorforsker, cand.scient., Ph.D. Ulla Hass Afd. for kemisk arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøinstituttet og Dyrlæge Ernst V. Hansen Afdeling for almen toksikologi Fødevaredirektoratet Kapitel 4 Forskningschef, cand.scient., dr.med.vet. Otto M. Poulsen Direktionen, Seniorforsker, dr.pharm. Gunnar Damgård Nielsen, Mikrobiologisk afdeling og Ph.D.-studerende, cand.scient. Leila Allermann Mikrobiologisk afdeling, Arbejdsmiljøinstituttet Kapitel 5 Forskningschef, cand.scient., dr.med.vet. Otto M. Poulsen Direktionen, Seniorforsker, cand.scient., Ph.D. Mari-Ann Flyvholm Mikrobiologisk afdeling og Seniorforsker, cand.scient., Ph.D. Jesper Kristiansen, Referencelaboratoriet, Arbejdsmiljøinstituttet Kapitel 6 Seniorforsker, lic.scient. Leif Simonsen Afdeling for kemisk arbejdsmiljø, Seniorforsker, cand.med.vet., Ph.D. Søren Peter Lund Afdeling for kemisk arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøinstituttet og Dr. med. Peter Arlien-Søborg Neurologisk afdeling Rigshospitalet Kapitel 7 Seniorforsker, cand.pharm., Ph.D. Åse Marie Hansen Referencelaboratoriet, Forsker, cand.scient. Ph.D. Anne Helene Garde, Referencelaboratoriet, Forskningsleder, cand.scient. et dr.med. Jytte Molin Christensen Referencelaboratoriet Arbejdsmiljøinstituttet og Seniorforsker, cand.scient., Ph.D. Lisbeth E. Knudsen Medicinsk afdeling Lægemiddelstyrelsen

8 7

9

10 KAPITEL 1 Genotoksikologi Mona-Lise Binderup Lisbeth E. Knudsen

11 10 Genotoksikologi Genotoksikologi Skader på arveanlæggene (DNA) som følge af udsættelse for fremmedstoffer kan medføre flere alvorlige sygdomme. I den genetiske toksikologi undersøges kemiske stoffer (og fysiske faktorer) for evne til at beskadige arveanlæggene. Hvis skader på DNA ikke repareres korrekt, og inden DNA-strengen aflæses eller kopieres, kan DNA-sekvensen ændres permanent, og der opstår en mutation. Genotoksicitet defineres derfor normalt som evnen til at beskadige arveanlæggene og ændre DNA-sekvensen. En mutations skadevirkninger afhænger af det gen og det væv, som påvirkes. Skader på somatiske celler (vævsceller) kan medføre en øget risiko for kræft og sandsynligvis også hjerte-karsygdomme og i nogle tilfælde skader på immunsystemet. Skader på kønsceller kan medføre aborter, nedsat frugtbarhed, misdannelser og arvelige sygdomme. Fig. 1.1 viser en skematisk oversigt over mulige udfald af skader på DNA. Genetisk toksikologi er en forholdsvis ny videnskab, idet den første undersøgelse om strålings-inducerede mutationer i Drosophila bananfluer blev publiceret i slutningen af tyverne. Efter anden verdenskrig blev det første arbejde om kemisk inducerede mutationer, som følge af anvendelse af sennepsgas som krigsgas, publiceret. Det primære formål med genotoksicitetstestning er at identificere stoffer, som kan inducere arvelige genetiske effekter, men da det blev klart, at der var en tæt sammenhæng mellem genotoksiske stoffer og kræft, tog udviklingen af genotoksicitetstests for alvor fart mhp også at kunne identificere potentielt kræftfremkaldende stoffer. Siden begyndelsen af 1970 erne er der udviklet mere end 100 genotoksicitetstests både in vitro, hvor der anvendes forskellige celletyper (bakterier, svampe og mammale celler), og in vivo på forsøgsdyr. Testene identificerer forskellige genetiske skader (fx punktmutationer og kromosomafvi-

12 Genotoksikologi 11 DNA Vævsceller Kønsceller Misvækst Fosterskade Dødelig skade Arvelig skade Celledød Genetisk sygdom Genetisk ballast Kræft Aldring Abort Nedsat frugtbarhed Hjerte-karsygdomme Påvirkning af immunsystem Misdannelser Alvorlig sygdom gelser). Kun få af disse tests er så velvaliderede, at de kan anvendes som standard screeningstests, og for disse tests er der udarbejdet internationale guidelines. Disse velvaliderede genotoksicitetstests har gennem de seneste ca 20 år haft en væsentlig plads i risikovurderingen af kemiske stoffer, og der er opstillet teststrategier for genotoksicitetstestning af fx nye industrikemikalier, lægemidler, pesticider, tilsætningsstoffer til levnedsmidler, kosmetik og stoffer til emballage beregnet til at komme i kontakt med levnedsmidler. De seneste års fremskridt inden for rekombinante DNA-teknikker og teknologier til fremstilling af transgene dyr har medført en voldsom udvikling af nye testsystemer til påvisning af forandringer på det molekylære niveau og for genmutationer in vivo. Da mange af de eksisterende testsystemer allerede anses for at være pålidelige til påvisning af mutagene stoffer, afhænger de nye metoders succes af, om de er bedre til at identificere kræftfremkaldende stoffer. Der skelnes i litteraturen skarpt mellem genotoksiske og nongenotoksiske eller mutagene og non-mutagene stoffer. Et genotoksisk stof er mutagent, hvis det er direkte genotoksisk, mens indirekte genotoksiske stoffer kan virke ved at forstyrre DNA- Figur 1.1. Mulige udfald af skader på DNA i vævsceller og kønsceller.

13 12 Genotoksikologi reparation, cellevækst eller celledeling. Et non-mutagent stof kan virke kræftfremkaldende gennem mekanismer som: hæmning af kommunikation mellem celler i de såkaldte gap-junctions, ændret genekspression, ændret signaloverførsel, ufuldstændig apoptose, forceret cellevækst, immunosuppression og forstyrrelser i det endokrine system. I de senere år er man især blevet opmærksom på skader på gener, som kan føre til udvikling af kræft. Den hurtige udvikling inden for den molekylære genetiske teknik har bl.a. ført til identifikationen af gener, som medvirker til at regulere cellers vækst og udvikling (tumorsuppressor-gener og protoonkogener). Hvis disse gener beskadiges, kan det resultere i, at der opstår kræftceller. I dette kapitel beskrives opbygningen af det arvelige materiale, skader på det arvelige materiale og konsekvenser af dette (kræft og reproduktionsskader), nogle af de mest anvendte genotoksicitetstests gennemgås, og der omtales genetisk monitering, lovgivningen inden for området samt forventninger til den fremtidige udvikling inden for genetisk toksikologi. Det arvelige materiale Opbygning og strukturering af det arvelige materiale Det arvelige materiale består i alle levende organismer af DNA. Grundstrukturen er skitseret i fig DNA består af to lange kæder af sukkerphosphat, hvorpå der er hæftet fire forskellige sidegrupper (baser): adenin (A), thymin (T), guanin (G) og cytosin (C). De to DNA-kæder er bundet sammen vha brintbindinger mellem sidegrupperne på en sådan måde, at adenin (A) altid ligger over for thymin (T) og tilsvarende for guanin (G) og cytosin (C), som skitseret i fig De to strenge besidder herved en nøjagtig information om hinanden. Dette muliggør en nøjagtig dannelse af to identiske DNA-molekyler ved alle delinger, således at alle organismens celler kan få samme indhold af arveligt materiale. DNA-molekylerne koder for en række livsvigtige stoffer, proteiner, i cellerne. Det er rækkefølgen af de fire baser (den genetiske kode), der bestemmer, hvilken information der ligger i DNA, idet tre på hinanden følgende baser koder for en bestemt aminosyre i et protein (fx et enzym). Mellem højere- og laverestående organismer er der dog forskel på mængden og struktu-

14 Gammel Gammel A IIII T T IIII A A II T G G II C G III C T III A C II G 13 Figur 1.2. Grundstrukturen af DNA. T A II T G III C C IIII G A II T G A C C IIII G C IIII G G Ny T II A A IIII T T IIIII A T II A G A II T T III A T IIII A Gammel Ny T T II A C T G C IIII G C IIII G Ny G T II A A IIIII T T IIII A T II A Ny G A II T T III A T IIII A Gammel ren af DNA. Primitive celler som fx bakterier har et enkelt cirkulært DNA-molekyle, som koder for ca forskellige proteiner. Hos højerestående organismer som fx pattedyr og mennesker er DNA organiseret i kromosomer. Der kan dannes ca gange flere proteiner ud fra menneske-dna end ud fra bakterie-dna. Menneskets arvemateriale er fordelt på 2 x 23 forskellige kromosomer, som findes i cellekernerne. Desuden findes der en lille mængde arvemateriale uden for cellekernen, nemlig i cellernes mitokondrier. Kun en lille procentdel af cellernes DNA er organiseret i gener, og mindre end 3% af DNA-mængden transskriberes (oversættes til proteiner). Funktionen af resten af arvematerialet er kun delvist kendt - det medvirker til opbygningen

15 14 Genotoksikologi Figur 1.3. Organisering af arvematerialet. af kromosomstrukturen og indeholder bl.a. gentagne DNAsekvenser (rækkefølge af baser). Menneskets samlede arvemateriale, genom, er opbygget af ca basepar, som forkoder op til forskellige proteiner i de i alt ca 200 forskellige celletyper. I vævscellerne forekommer kromosomerne i par (23 som anført), hvoraf det ene udgøres af kønskromosomerne (to X-kromosomer hos kvinder, et X- og et Y-kromosom hos mænd) og de 22 øvrige af de såkaldte autosomer. Generne forekommer således også i par, såkaldte allele gener. Er de to allele områder ens, er personen homozygot mht genet, hvorimod en person med to forskellige gener kaldes heterozygot. I kønscellerne findes arvematerialet i enkeltudgave. En persons (organismes) genotype er defineret ved informationerne i generne. Produkterne fra generne bestemmer personens (organismens) organismes fænotype (fremtoning). Organiseringen af arvematerialet i DNA-dobbelthelix, der indgår i generne, som igen indgår i kromosomerne i cellerne, er vist i fig DNA-dobbelthelix 2 nm "Perler på en snor" Kromatin 11 nm Kromatinfiber i pakkede nukleosomer 30 nm Udfoldet del af kromosom 300 nm Kondenseret del af kromosom 700 nm Metafase kromosom nm

16 Genotoksikologi 15 Cellecyklus i mammale somatiske celler kan inddeles i følgende faser: interfasen, som består af G1, S og G2, og mitosen (celledelingsfasen), som kan inddeles i profase, prometafase, metafase, anafase, telofase og celledeling (jf fig. 1.4). I S-fasen foregår DNA-replikationen, og i M-fasen (mitosen eller celledelingsfasen) deles og adskilles kromosomerne som en del af celledelingen, og der dannes to identiske datterceller. Længden af cellecyklus varierer meget mellem forskellige celletyper. G1-fasen er den mest variable. I G1-fasen kan celler overgå til en G0-fase, hvor der ikke foregår nogen celledeling, enten pga skadelige påvirkninger eller pga en differentiering til en celletype, som ikke deler sig (fx perifere lymfocytter). I G0, G1, S og G2 er kromosomerne ukondenserede og kan ikke ses i mikroskop. I mitosens profase begynder kromosomerne at kondensere, og kun i metafasen er de synlige som adskilte kromosomer. I anafasen deler de sig i to grupper, og i telofasen trækkes kromosomer, som har en intakt centromér, fra hinanden vha tenapparatet. Mitose 2N Figur 1.4. Faser i celledelingen (mitosen). N angiver antal kromosomsæt. For overskuelighedens skyld er der kun vist to kromosompar. Profase 4N Metafase 4N Anafase 4N Telofase og celledeling 2N 2N

17 16 Genotoksikologi Skader på det arvelige materiale Under celledelingen sker der en meget nøjagtig overførsel af det arvelige materiale til dattercellen. DNA-strengene splittes op, og der syntetiseres to nøjagtige kopier ud fra de gamle strenge ved nøjagtig baseparring (DNA-replikation). Indimellem kan der dog ske fejl enten spontant (fejllæsning) eller som følge af påvirkning med kemiske stoffer eller stråling. Biologiske barrierer En første forudsætning for, at ydre påvirkninger kan medføre genetiske skader, er, at stofferne når frem til DNA i en aktiv form. Derfor er stoffernes absorption, fordeling i organismen og evne til at passere biologiske barrierer en væsentlig del af en risikovurdering. Primære DNA-skader Genotoksicitet defineres som evnen til at beskadige DNA og ændre sekvensen eller strukturen af DNA. Fig. 1.5 viser en skematisk oversigt over forskellige typer primære DNA-skader forårsaget af kemiske stoffer eller stråling. Primære DNA-skader omfatter bl.a. DNA-addukter, inter- eller intrastreng krydsbindinger, base-modifikationer (fx deaminering eller alkylering) eller tab af baser (depurinering eller depyrimidering) og enkelt- eller dobbeltstrenget DNA-brud. Disse primære skader er en direkte effekt af kemiske stoffer eller stråling på DNA. Fx kan ioniserende stråling forårsage enkelt- eller dobbeltstrenget DNA-brud. DNA-strengbrud kan dog også opstå i forbindelse med reparation af andre DNA-skader. UV-stråling kan forårsage dannelse af pyrimidin-dimerer (binding mellem fx to nabotyminer på samme DNA-streng) eller krydsbinding mellem DNA og protein. Nogle kemiske stoffer kan reagere med DNA, enten direkte eller efter en metabolisk omdannelse til reaktive forbindelser (jf nedenstående afsnit) og danne DNA-addukter. Det gælder fx visse polyaromatiske hydrocarboner (PAH). Base-modifikationer kan opstå efter reaktion med alkylerende stoffer, som er en stor gruppe af elektrofile forbindelser (der reagerer kemisk ved at optage elektroner) (jf fig. 1.6). Disse stoffer kan reagere med nukleofile centre (som afgiver elektroner i en kemisk reaktion) i organiske makromolekyler, fx DNA. Ring-O og -N atomerne i DNA-baserne er nukleofile centre. Generelt er ring-n atomerne mere nukleofile end ring-o atomerne, med N 7 i guanin og N 3 i adenin som de mest reaktive. Alkylerende stoffer med to reaktive grupper, fx kvælstof og svovlsennepsgasser, mitomycin og cisplatin kan danne intrastreng-krydsbindinger ved at reagere med to baser i samme streng eller interstreng-krydsbindinger,

18 Genotoksikologi 17 hvis reaktionen sker mellem to baser, som sidder på hver sin streng. Visse kemiske stoffer og stråling kan også indirekte give anledning til base-modifikationer ved dannelse af reaktive iltradikaler, fx hydroxyl radikal (. OH), hvorved der bl.a. dannes 8-hydroxyguanin. Intrastreng krydsbinding G G DNA-strengbrud Base-ændring Figur 1.5. Oversigt over primære DNA-skader. DNA-addukter, inter- og intrastreng krydsbindinger, base-modifikationer (fx deaminering eller alkylering), tab af baser (depurinering eller depyrimidering) og enkelt- eller dobbeltstrenget DNA-brud. (Fra Bohr et al., 1989). Pyrimidindimer G U A A T T C Base-tab Interstreng krydsbinding C C G G G C Base-modifikation Større addukt Protein krydsbinding 6-4 fotoreaktionsprodukt T T A A Metabolisk aktivering af genotoksiske stoffer Direkte virkende kemiske stoffer Direkte virkende genotoksiske forbindelser er en gruppe meget reaktive kemikalier, som kan reagere med DNA og andre makromolekyler uden en metabolisk omdannelse. Disse stoffer er alle

19 18 Genotoksikologi mere eller mindre elektrofile og omfatter bl.a. epoxider, aromatiske nitroforbindelser, laktoner og aromatiske N-oxider. I fig. 1.6 er vist et tænkt molekyle, som indeholder en lang række elektrofile grupper. Figur 1.6. De væsentligste strukturelle enheder (markeret med fed), der betegnes som mistænkelige kemiske strukturer (elektrofile centre). De elektrofile centre er: a. alkyl ester af phosphon syre eller sulfon syre b. aromatisk nitro gruppe c. aromatisk azo gruppe, ikke som sådan, men pga mulig reduktion til aromatisk amin d. aromatisk ring N-oxid e. aromatisk mono- og dialkyl amino gruppe f. alkyl hydrazin g. alkyl aldehyd h. N-methylol derivat i. monohaloalken j. N og S sennepsgasser (ß-haloethyl) k. N-kloramin l. propiolakton og propiosulton m. aromatiske og alifatiske aziridinyl derivater n. aromatisk og alifatisk substituerede primære alkylhalider o. derivater af uretan (carbamater) p. alkyl N-nitrosaminer q. aromatiske aminer, deres N-hydroxy derivater og afledede estre r. alifatiske og aromatiske epoxider. (Fra Ashby, 1991) O N p N CH 2 CH CH 3 CH 2 O O C o r O q H 2 N CH 2 O CICH 2 n NH 2 a OCH 3 S CH 3 O h g CH 2 OH CHO N CH 2 CH i CH CH CI CH NH b NO 2 c N N CH m CH 3 NH N f CH 3 j N(CH 2 CH 2 CI) 2 CH CH 2 CH 3 e CH 3 Indirekte virkende kemiske stoffer Andre stoffer kræver metabolisk omdannelse, før de er genotoksiske. Disse stoffer kaldes indirekte virkende genotoksiske stoffer, og det inaktive molekyle kaldes et promutagen eller procarcinogen. Disse stoffer er ofte relativt apolære (og derfor ikkereaktive kemiske forbindelser), men efter omdannelse vha specifikke cellulære enzymsystemer til elektrofile forbindelser er de ofte potente mutagener/carcinogener. Den genetiske funktion af de aktive enzymsystemer er at beskytte cellen/organismen mod en cytotoksisk effekt ved at omdanne potentielt toksiske apolære stoffer til vandopløselige forbindelser, som nemmere udskilles. Denne beskyttelsesforan- CH 2 O CH d N CH 2 CH O N N CH C k CI l CH 2 O

20 Genotoksikologi 19 staltning resulterer dog undertiden i dannelse af reaktive elektrofile forbindelser, som kan reagere med cellens makromolekyler, fx DNA. Et af de mest velundersøgte af disse aktiverende enzymsystemer er et enzymkompleks, som overvejende findes på den cytoplasmatiske membran (det endoplasmatiske retikulum). Dette enzymsystem indeholder forskellige oxygenaser, som ved at overføre et iltatom til relativt apolære forbindelser omdanner disse til mere vandopløselige forbindelser. Enzymkomplekset kaldes oftest cytochrom P-450 pga den stærke absorbans ved 450 nm. En række forskellige cytochrom P-450 enzymer (isozymer) indgår i enzymkomplekset, og disse isozymer har forskellig specificitet for forskellige stofgrupper, fx aktiveres polyaromatiske hydrocarboner (PAH) af cytochrom P-450 1A1. Fig. 1.7 viser den metaboliske aktivering af en PAH. Det oxidative produkt dannet vha cytochrom P-450 systemet kan blive yderligere metaboliseret (fx ved hydroxylering eller epoxidering eller ved konjugering med fx glukoronid syre). Også andre enzymer er involveret i aktiveringen af genotoksiske kemikalier som fx acetyltransferaser (NAT og OAT), gluthation-s-transferase (GST). Evnen til at metabolisere promutagener/procarcinogener til ultimative mutagener/carcinogener er under genetisk kontrol. Individuel følsomhed for eksponering for forskellige carcinogener kan bl.a. skyldes polymorfi (forskellige former/aktivitet af fx et enzym) af et eller flere af de aktiverende enzymer. Et højt niveau af metabolisk aktivitet kan induceres i dyr og mennesker af stoffer, som stimulerer dannelsen af specifikke enzymer. Dette forhold udnyttes bl.a. for at øge aktiviteten af det metaboliske aktiveringssystem (S9), som anvendes i forbindelse med in vitro genotoksicitetstestning (nærmere omtalt under Salmonella/mammal mikrosomtesten). Stoffer som phenobarbital, 3-methylcholantren og blandinger af polychlorerede biphenyler, hvoraf Aroclor 1254 er den mest anvendte, inducerer forskellige former af cytochrom P-450 systemet. Hos mennesker kan en samtidig eksponering for flere stoffer betyde, at et eller flere stoffer inducerer aktiverende eller deaktiverende enzymer, hvilket kan medføre en aktivering eller deaktivering af andre stoffer. Fx inducerer cigaretrøg en høj aktivitet af flere forskellige cytochrom P-450 enzymer. Reparation af skader på det genetiske materiale En ændring af DNA vil ikke altid føre til en mutation, idet de fleste skader repareres (2 i fig. 1.8). I alle levende celler findes enzymsystemer, som er i stand til at læse korrektur på nydannet DNA og rette eventuelle skader. Der findes mindst fire forskellige repair-systemer, som reparerer forskellige DNA-skader, mere eller mindre nøjagtigt. To repair-systemer (foto reaktivering

21 20 Genotoksikologi Cytochrom P-450 i ER Kemisk carcinogen Metabolisme Binding af reaktiv intermediær til DNA Dannelse af vandopløsligt uskadeligt produkt Reaktiv intermediær Figur 1.7. Skematisk oversigt over den metaboliske aktivering af en apolær polycyclisk forbindelse af cytochrom P-450 systemet i en typisk mammal celle ved at danne reaktive intermediære, som kan binde sig til nukleofile centre i DNA. ER, det endoplasmatiske retikulum. (Fra Friedberg, 1995). og excision repair), der reparerer skader stort set fejlfrit, er altid til stede i cellerne. Systemerne kan dog overbelastes, hvis der er mange skader at reparere, fx hvis cellerne har været udsat for høje koncentrationer af mutagener, eller ved øget celleproliferation. I sådanne tilfælde induceres andre repair-systemer, hvor fejlhyppigheden er langt større (post replication repair og SOS repair (i bakterier)). Derfor vil en nedbringelse af koncentrationen af mutagene stoffer nedsætte risikoen for, at der opstår mutationer og de deraf følgende sygdomme. Ændringer i DNA-repair-systemet kan også føre til øget risiko for kræftudvikling. Betydningen af mangler i reparationssystemerne illustreres ved, at nogle sjældne arvelige sygdomme, som er karakteriserede ved en defekt i excision repair-systemet, medfører en større risiko for udvikling af kræft og kromosomale ændringer. Dette gælder fx patienter med Xeroderma pigmentosum, som har en forøget risiko for hudkræft, når de udsættes for UV-lys fra solen. Andre arvelige sygdomme som Blooms syndrom, Fanconi s anæmi og Ataxia teleangiectasia medfører øget risiko for andre cancerformer og for kromosomafvigelser, hvilket sandsynligvis også er associeret med nedsat repair-kapacitet. Forskellige genetiske endepunkter (DNA-skader) Hvis skader på DNA (1 i fig. 1.8) ikke repareres korrekt og i tide

22 Genotoksikologi 21 Biologiske barrierer Intakt DNA Kemisk eksponering 1 DNA-læsion Nøjagtig repair DNA-repair 2 Fejl-repair Ingen repair Celledeling Permanent DNA-fejl Unormal kromosomsegregering Aneuploidi Polyploidi 7 4 Rekombination SCE Mitotiske overkrydsninger Brud på 3 DNA-molekyle Punktmutationer Celledød 6 Kromosomafvigelser 5 Figur 1.8. Skematisk oversigt over forskellige genetiske endepunkter.

23 22 Genotoksikologi (2 i fig. 1.8), kan dette føre til celledød eller en permanent DNA-skade. En permanent ændring af DNA, som overføres til næste generation/dattercelle, kaldes en mutation. En mutation kan variere i karakter og omfang (størrelse) og kan groft inddeles i: Punkt-mutationer (6 i fig. 1.8) Små ændringer af DNA, som omfatter et eller nogle få basepar. Ændringerne kan være ombytning af et basepar med et andet (basepar-substitution), eller det kan være en deletion eller addition af et eller nogle få basepar, hvorved læserammen forskydes (frame shift mutationer). Kromosomale mutationer (5 i fig. 1.8) Større strukturelle ændringer af kromosomerne, som kan iagttages i mikroskop. Disse ændringer er omtalt senere i kapitlet. Genom-mutationer (7 i fig. 1.8) Herved forstås ændringer i antallet af kromosomer. Numeriske kromosomafvigelser kan opstå under celledelingen i mitosen og meiosen, hvor komplicerede processer normalt sikrer, at datterceller får tilført det samme genetiske materiale. Hvis der sker en fejl i denne adskillelse for et eller flere kromosomer under celledelingen, vil cellerne få et unormalt kromosomsæt, dvs enten flere eller færre kromosomer end normalt, og cellerne kan blive polyploide eller aneuploide. Ved polyploidi er kromosomtallet et multiplum af det haploide kromosomtal (fx 3n). Ved aneuploidi er der et for meget eller et for lidt af et eller flere kromosomer (2n + 1 = trisomi) (2n - 1 = monosomi). Stoffer, der inducerer aneuploidi, kaldes aneugener. Rekombinationer (4 i fig. 1.8) I diploide celler, herunder menneske- og pattedyrceller, kommer en mutation kun til udtryk, hvis den er dominant, eller hvis cellen er homoallel for den recessive mutation. Diploide celler kan undergå genetiske ændringer, som resulterer i, at den recessive mutation bliver udtrykt. Disse ændringer kan opstå ved udveksling af DNA mellem homologe kromosomer. Rekombination kan enten være reciprok (overkrydsninger) og resultere i ombytning af store stykker af de homologe kromosomer, eller den kan være non reciprok ( gene conversion ) og resultere i udskiftning af et mindre stykke DNA (ca 350 basepar i mammale celler og op til 10 kilobaser i Saccaromyces cerevisiae i en homolog DNA-streng med et tilsvarende stykke DNA fra en ikkesøsterhomolog streng, men ombytningen er ikke reciprok. Disse genetiske ændringer er ikke egentlige mutationer, men som det

KAPITEL 1. Genotoksikologi. Mona-Lise Binderup Lisbeth E. Knudsen

KAPITEL 1. Genotoksikologi. Mona-Lise Binderup Lisbeth E. Knudsen KAPITEL 1 Mona-Lise Binderup Lisbeth E. Knudsen 10 Skader på arveanlæggene (DNA) som følge af udsættelse for fremmedstoffer kan medføre flere alvorlige sygdomme. I den genetiske toksikologi undersøges

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Når kroppen reparerer DNA. DNA-kopiering

Når kroppen reparerer DNA. DNA-kopiering 28 NOBELPRISEN I KEMI 2015 DN-kopiering DN-helix Kromosom hymin uanin + + denin ytosin Et kromosom indeholder dobbeltstrenget DN, der er opbygget af nukleotider med fire forskellige baser. denin danner

Læs mere

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Definitioner på vigtige genetiske begreber

Definitioner på vigtige genetiske begreber Definitioner på vigtige genetiske begreber Emne Acrocentrisk Allel heterogenitet Allel Allel-hyppighed Alternativ splejsning Aneuploidi Anticipation Definition/forklaring Kromosom, hvor centromeret er

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Principles of Clinical Cytogenetics

Principles of Clinical Cytogenetics Principles of Clinical Cytogenetics Cytogenese handler om studiet af kromosomer, deres struktur og arvelighed. Det er vigtige for at kunne diagnosticere kromosomdefekter og syndromer. For at kunne analysere

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle Cellelære En celle kan defineres som den mindste levende organisme i kroppen Og man kan inddele cellerne i 5 grundtyper som epitel-støtte-muskel-flydende og nerve celler Der findes specialiseret celle

Læs mere

Dansk resumé for begyndere

Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser

Læs mere

Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526

Kapitel 19. cell division. Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 Kapitel 19 cell division Søren Tvorup Christensen, Biokemisk afdeling, AKI, rum 526 stchristensen@aki.ku.dk Vigtige MT koncepter MT tilhører gruppen af cytoskeletfilamenter, som er polære strukturer med

Læs mere

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Biologi. i fokus. 7. Genteknologi i praksis

Biologi. i fokus. 7. Genteknologi i praksis Biologi i fokus. enteknologi i praksis 11. Sygdomme der skyldes fejl i et enkelt gen. 11. Stamtavle for familie med cystisk fibrose. 115. Cystisk fibrose. 11. Fremstilling af gensekvens ved PCR. 11. Elektroforese.

Læs mere

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose...

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose... Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PENSUM OG PENSUMBESKRIVELSE I HUMAN GENETIK... 4 PENSUM I HUMAN GENETIK... 4 PENSUMBESKRIVELSE OG MÅLSÆTNING FOR HUMAN GENETIK... 4 GENERELT OM STAMTRÆER... 6 KROMOSOMANOMALIER...

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Ulla Hass, Afd. for Toksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning National workshop, 7. December 2006, Den Sorte Diamant

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Elegante modeller til vigtige spørgsmål

Elegante modeller til vigtige spørgsmål Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ny forskningsmetode indikerer, at et antioxidant gen beskytter sårbare neuroner Forskere bruger

Læs mere

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B: Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker

Læs mere

5. februar Kompetencekort Cytogenetik

5. februar Kompetencekort Cytogenetik Kompetencekort Cytogenetik 5. februar 2015 Kompetencer i målbeskrivelsen (I= introduktionsstilling, H= Hoveduddannelse) som er dækket af denne konkretisering: I I I H H H Beskrive (1) kromosomstruktur,

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Kræft og kræftfremkaldende stoffer

Kræft og kræftfremkaldende stoffer KAPITEL 2 Kræft og kræftfremkaldende stoffer Håkan Wallin Lisbeth E Knudsen Ulla Vogel Peter Møller 64 Kræft og kræftfremkaldende stoffer Kræft og kræftfremkaldende stoffer Kræft forårsaget af påvirkninger

Læs mere

DNA mutationer. Simone Johansen 3y

DNA mutationer. Simone Johansen 3y 0 DNA mutationer Simone Johansen 3y Nukleinsyren DNA er bestanddelen for alt levende. Det er DNA et der bestemmer vores genetiske træk, og det er derfor også her den genetiske variation findes. Den genetiske

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares stx132-bio/a-27082013 Tirsdag den 27. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Den arvelige

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner

Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT

Læs mere

DAMOUN s GENETIK-Kompendium

DAMOUN s GENETIK-Kompendium DAMOUN s GENETIK-Kompendium DAMOUN S GENETIK-KOMPENDIUM 1 Indledning 5 Monogene egenskabers arvegange 5 Redegøre for Mendels 1. og 2. lov 5 Definere gen, locus, allel, multiple alleler, homozygoti, heterozygoti

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Cytostatika asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Af Asma Bashir, stud med

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Livets molekylære kode

Livets molekylære kode 4. ÅR R. 2 / 2006 Livets molekylære kode -kemi og biologi mødes D livets molekylære kode D findes i alle levende organismer og indeholder koden til organismen informationer, der afgør om organismen er

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en

Læs mere

4. Onkogener og tumorsuppressorer

4. Onkogener og tumorsuppressorer 4. Onkogener og tumorsuppressorer Kræftcellernes svar på speeder og bremse Dette kapitel fortæller, hvorfor kræftceller deler sig ukontrolleret hvad et onkogen er hvad en tumorsuppressor er hvad denne

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet)

Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning. Jørn Gry. (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Toksikologiske vurderinger fundament for den nordiske vejledning Jørn Gry (konsulent, tidligere toksikolog på Fødevareinstituttet) Svampe, som egner sig til at markedsføres til konsum - Fødevarelovgivning:

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...SIDE 2 - Her er du nu! INDLEDNING...SIDE 3 - Her finder du en præsentation af, hvad

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper 1/14 Genmutationer Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om genmutationer og de konsekvenser genetiske sygdomme kan have for en familie. Kom

Læs mere

Genhæmning: et overblik

Genhæmning: et overblik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genhæmning tager et målrettet skridt fremad Målrettet hæmning af det mutante Huntington's chorea-gen,

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 1stx121-BIO/A-01062012 Fredag den 1. juni 2012 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Iberisk skovsnegl

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

Fra genetik til epigenetik

Fra genetik til epigenetik 36 Fra genetik til epigenetik Forfatterne: De senere år er det blevet klart, at celler indeholder anden arvelig information end den, der er indeholdt i den genetiske kode. Det har gjort epigenetik til

Læs mere