En undersøgelse af. Nørrebros kulturimage. !!! Udarbejdet af: Natascha Schlottmann, !!!!!!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af. Nørrebros kulturimage. !!! Udarbejdet af: Natascha Schlottmann, !!!!!!"

Transkript

1

2 En undersøgelse af Udarbejdet af: Natascha Schlottmann, Nørrebros kulturimage Kommunikationsmedarbejder på, Projektakademiet. Ansvarlig for den kvalitative & kvantitative dataindsamling: Tea Fromholdt, Projektleder på, Projektakademiet. Grafik & layout: Kimmie Joy Tentschert, Junior projektleder, på, Projektakademiet. Publiceret: November 2013 projekt akademiet

3 Indholdsfortegnelse Formål, projektakademiet Metode Respondenterne De unges generelle holdning til Nørrebro Tryghed på Nørrebro Nørrebro en ungdommelig kulturbydel Nørrebro en mangfoldig kulturbydel Kulturudbuddet på Nørrebro Deltagerstyrede folkelige arrangementer Rekreative områder Koncerter Andre kulturtilbud på Nørrebro Konklusion - Nørrebros kulturimage Ungdommelighed Folkelighed & aktiv deltagelse Mangfoldighed Referencer S. " 2/"

4 Formål Formålet med denne undersøgelse af Nørrebros kulturimage er at give et billede af og nogle indikationer på, hvilket socialt og kulturelt landskab, Projektakademiet agerer i. Herunder, hvilke forestillinger om Nørrebro og holdninger til bydelens kulturudbud der eksisterer blandt unge i København. Undersøgelsens målgruppe er unge mellem år, som er bosat i hovedstadsområdet. Imageundersøgelsen varetages af, som er et projekt, hvis formål er at styrke håb, tryghed, dialog og civilt engagement på Nørrebro gennem sociale og kulturelle tiltag. Hertil kommer at har som målsætning at skabe en positiv omtale af Nørrebro i medierne og i offentligheden. Det er derfor relevant at undersøge, hvilket omdømme Nørrebro har blandt unge i København, og herunder især hvilket kulturimage der kendetegner Nørrebro. Nærværende skal læses som en indikerende og trendvisende imageundersøgelse. Det er respondenternes holdninger og forestillinger om Nørrebro som kulturel bydel, der er undersøgelsens genstandsfelt. Vi har bl.a. spurgt respondenterne om, hvilke kulturelle tilbud de forbinder med Nørrebro, hvilke tilbud de benytter sig af, og hvilke kulturtilbud de mangler på Nørrebro. Det er hensigten, at denne imageundersøgelse kan være vejledende for Imagine Nørrebro og andre kulturaktørers arbejde på Nørrebro. S. " 3/"

5 , projektakademiet er et projekt, der er etableret i samarbejde mellem Askovfonden og Nørrebro Teater i Det har til formål at gøre Nørrebro til en endnu bedre bydel at bo i gennem kulturelle og sociale projekter og ved at øge det civile engagement., Projektakademiet er et projekt, som er inspireret af Imagine Chicago, et projekt, som blev grundlagt i Chicago i Her var målet at skabe et Chicago med plads til alle i en by, hvor flere og flere unge fandt identitet i miljøer med vold, narko og bandekriminalitet. Med Imagine Nørrebro, Projektakademiet er formålet at fremme social inklusion, tryghed, og interaktion gennem sociale og kulturelle projekter. Derfor uddannes unge på Projektakademiet i at udvikle og lede byen i deres og borgernes ønskede retning. Det gør de gennem et halvt års uddannelse i projektledelse, kommunikation, samarbejde, fundraisning, personligt lederskab osv. Projektet er støttet af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, og det er derfor muligt at tilbyde en divers gruppe af unge med tilknytning til Nørrebro et halvt års gratis uddannelse. S. " 4/"

6 Metode Nærværende undersøgelse skal læses som en indikerende og trendvisende undersøgelse. Målgruppen er unge mellem år, som er bosiddende i hovedstadsområdet. Det er ved at undersøge de unges holdninger og forestillinger om Nørrebro som kulturel bydel, at vi finder indikationer på, hvad der kendetegner Nørrebros kulturimage. Imageundersøgelsen består dels af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og et kvalitativt gruppeinterview. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet i programmet SurveyMonkey d Det er også i SurveyMonkey, at der er foretaget krydstabuleringer, beregninger og visualisering af diagrammer. Spørgeskemaerne har, Projektakademiet sendt ud gennem Facebook, deres hjemmeside og via s. Der deltager 160 respondenter i den kvantitative undersøgelse. For at kvalificere og nuancere den kvantitative dataindsamling, er der ydermere blevet foretaget et fokusgruppeinterview, som udgør undersøgelsens kvalitative datagrundlag. Der er i alt 4 interviewpersoner i fokusgruppen. Interviewet gennemføres af projektleder på, Projektakademiet Tea Fromholt d Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen er der udviklet en interviewguide, som supplerer og uddyber de centrale pointer fra spørgeskemaundersøgelsen. Under interviewet er det primært deltagerne, der styrer dialogen, og intervieweren forholder sig åbent, men også styrende i forhold til at sørge for at interviewguiden bliver fulgt. S. " 5/"

7 Respondenterne Imageundersøgelsens respondenter er en forholdsvis homogen gruppe. De er mellem 18 og 30 år med 69% mellem 23 og 30 år. 70% af respondenterne er kvinder. 98% af respondenterne er enten i gang med eller har afsluttet en mellemlang eller videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet er desuden forholdsvist højt blandt respondenterne, 69,1% af de årige er enten i gang med en videregående uddannelse eller har gennemført en videregående uddannelse. Nær 30% af respondenterne er desuden i gang med eller har gennemført en mellemlang uddannelse. På nedenstående diagram ses fordelingen i respondenternes uddannelsesniveau. 59,4% af alle respondenter er bosiddende på Nørrebro, mens de resterende af respondenterne er bosat på henholdsvis Østerbro, Vesterbro, Indre By, Amager og i København Nordvest. 93,1% af undersøgelsens respondenter har enten deres daglige gang på Nørrebro eller kommer der flere gange om ugen. På nedenstående diagram ses fordelingen i respondenternes bopæl. Vi er bevidste om, at undersøgelsens respondenter er en relativt homogen gruppe, som ikke er repræsentative for unge på Nørrebro. Det er vigtigt at tage til efterretning i nærværende undersøgelse, at den tager udgangspunkt i en gruppe relativt veluddannede unge på Nørrebro, og at der er en overvægt af kvinder. Det er denne gruppe respondenters holdninger og forestillinger om Nørrebro, som vi i det følgende vil undersøge. S. " 6/"

8 De unges generelle holdning til Nørrebro 93,1% af undersøgelsens respondenter kommer enten dagligt eller flere gange om ugen på Nørrebro og er samtidig flittige deltagere i bydelens kulturliv.,5% kommer på Nørrebro flere gange om ugen. På baggrund af undersøgelsen kan der påpeges en tendens til, at en stor tilknytning til Nørrebro hænger sammen med en generel positiv indstilling til bydelens kulturtilbud og til bydelen som sådan. 67,3% af de respondenter, som har deres daglige gang på Nørrebro har også et posivt syn på bydelen. På ovenstående diagram ses det, at den samlede gruppe respondenter generelt forbinder Nørrebro med noget positivt eller noget overvejende positivt. Kun 3,2% af de adspurgte har enten angivet, at deres indtryk af Nørrebro er negativt, overvejende negativt eller at de ikke ved hvad deres holdning er. S. " 7/"

9 Tryghed på Nørrebro De relativt få respondenter der har en negativ holdning til Nørrebro beskriver alle, at de føler sig utrygge, når de færdes i bydelen. Nogle af dem angiver, at de elsker kreativiteten på Nørrebro, de skæve butikker, spisesteder og pladser som f.eks. Superkilen, men at de simpelthent ikke føler sig trygge på Nørrebro. En skriver, at han føler sig tryg på Nørrebro om dagen, men ikke om aftenen, da han bl.a. har prøvet at få kastet ting efter sig. En anden nævner, at Nørrebro er den mest kriminelle bydel i København, og at han derfor føler sig utryg. Afgørende for denne undersøgelse er dog, at det er 96,9% af de adspurgte respondenter, som har et enten positivt eller overvejende positivt billede af Nørrebro, og at hele 95,6 % af alle adspurgte svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig trygge på Nørrebro. Kun 4,5% svarer nej eller ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig trygge ved at færdes på Nørrebro. Igen kan der påpeges en tendens til at kendskab og tilknytning til Nørrebro hænger sammen med en positiv holdning til bydelen og en generel høj tryghedsfølelse ved at færdes i bydelen. Kun én ud af de 83 respondenter, der bor på Nørrebro, føler sig utryg ved at færdes i bydelen. Dette billede af Nørrebro som en tryg bydel at færdes i står i kontrast til det dominerende billede, som mange medier tegner af Nørrebro, som en farlig, opdelt og utryg bydel. S. " 8/"

10 Det billede genkender flere respondenter ikke, og nogle udtaler, at de finder det unuanceret og direkte respektløst. En ung nørrebroborger udtaler sig bl.a. således om mediernes dækning af Nørrebro: Mediernes ønske om drama stempler Nørrebro. Nørrebro bliver altid fremstillet dårligt. Her på skolen holder vi Eid-fri, og det synes vi jo er naturligt og positivt. Men i medierne er det en skandale. Tosprogede bliver altid omtalt som ressourcesvage, selv om mange af dem er skide dygtige. Det er jo mine venner, og de skal bare sidde og æde de der forestillinger. Det synes jeg er virkeligt respektløst. Det gør jo også noget ved dem 1. Det, at respondenterne generelt føler sig trygge ved at færdes på Nørrebro, kan hænge sammen med det faktum, at Nørrebro ifølge tryghedsindekset siden 2009 er blevet en mere tryg bydel at bo i. Tryghedsindekset fra 2013 viser bl.a.: Sammenlignet med startmålingen i 2009 har der været en positiv udvikling på Nørrebro, hvor beboerne i mindre grad angiver, at de har været udsat for og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Samtidig er politianmeldelserne faldet for de fleste kriminalitetstyper, bortset fra tyveri, hvor der er sket en stigning, hvilket understøttes af beboernes angivelse af tyveri som et nabolagsproblem 2. Det, der er interessant at hæfte sig ved her, er at det billede mange landsdækkende medier tegner af Nørrebro som en kriminel og farlig bydel at færdes i på ingen måde stemmer overens med det billede, som undersøgelsens respondenter tegner. Det er ikke fordi, respondenterne ikke anerkender, at der er problemer med kriminalitet på Nørrebro, men det er ikke et problem, der fylder i deres hverdag og det er ikke et problem, der indvirker på deres kulturforbrug eller deres holdning til Nørrebros kulturimage. Tryghed er ikke nærværende undersøgelses primære genstandsfelt. Det er dog en væsentlig kontekst at forstå respondenterne holdninger og forestillinger om Nørrebros kulturudbud ud fra, at de overordnet har en positiv holdning til bydelen og generelt føler sig trygge S. " 9/"

11 Nørrebro en ungdommelig kulturbydel Et dominerende karakteristika, som kendetegner Nørrebros kulturudbud, er, at den fortrinsvist henvender sig til unge mellem 20 og 30 år. Det ses tydeligt i diagrammet nedenfor: Af alle respondenter mener 87,5% altså, at Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til de 20-30årige. Når vi spørger de årige om, hvilken aldersgruppe de mener, Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til, peger samtlige respondenter på gruppen af unge mellem 20 og 30 år. Mindre end 5 % af alle respondenter svarer at kulturtilbuddene henvender sig mest til borgere mellem 30 og 40 år og særligt bemærkelsesværdigt er det, at ingen af undersøgelsens respondenter mener, at Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til voksne på fyrre eller derover. Besvarelsen skal ses i lyset af, at undersøgelsens respondenter selv er relativt unge. Der kan dermed påvises en tendens til, at respondenterne mener, at kulturtilbuddene på Nørrebro henvender sig mest til deres egen aldersgruppe, da det er disse kulturtilbud de selv ser og oplever. En ung respondent resonerer eksempelvis således: Jeg synes meget, at bydelen henvender sig til den yngre del af befolkningen, men det hænger måske også sammen med, at jeg kommer steder, hvor folk på min egen alder også bruger byen. Små 10% af alle respondenter mener, at Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til de 10-20årige. En respondent kommer med denne kommentar til dette: S. " 10/"

12 Jeg har selv arbejdet som praktikant i 00Kultur, og der er flest tilbud til enten, børn og unge eller familier. Ikke så meget til voksne i 25+ alderen. Undersøgelsens respondenter mener, at Nørrebros kulturtilbud først og fremmest henvender sig til unge mellem 20 og 30 år, og når vi spørger de helt unge, hvad de forbinder Nørrebro med, så er det da også først og fremmest ungdommelighed, ung kreativitet og projekter for unge de nævner. Denne tendens til at opfatte Nørrebro som en ungdommelig bydel understøttes i gruppeinterviewet. Her resonerer deltagerne sig frem til, at der er en sammenhæng mellem det, at kulturtilbuddene på Nørrebro primært er rettet mod unge mellem år, og det at der på Nørrebro bor utrolig mange studerende i den aldersgruppe, som er forbrugs- og ressourcestærke. Som en interviewdeltager udtrykker det: Det der kendetegner de unge, som bor i Jægersborgsgade området og omkring Ravnsborggade, hvor jeg bor, er at de er RUC ere, de har tid fordi de er studerende og ikke har familie, de bor i en bydel hvor det er hot at tænke anderledes, hvor man tager imod nytænkning med kyshånd, fx Grød, Super Kilen osv. Det er unge som er ressourcestærke, som har en drivkraft, penge mellem hænderne og som tør prøve nye ting, som tør tage nogle chancer. Respondenten ser altså en sammenhæng mellem de kulturtilbud, der allerede eksisterer på Nørrebro og borgernes kreativitet, ressourcer og behov. Det er dermed en tendens til, at respondenterne generelt ser sig selv som med- og selvskabende i forhold til Nørrebros kulturtilbud. S. " 11/"

13 Nørrebro en mangfoldig kulturbydel Ud over ungdommelighed er Mangfoldighed det adjektiv, som undersøgelsens respondenter stort set samstemmigt peger på som Nørrebros væsentligste kendetegn. Se nedenstående diagram. Som diagrammet viser, har stort set alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen et billede af Nørrebro som en mangfoldig bydel, en respondent skriver bl.a.: Nørrebro er mere mangfoldig end resten af København, det er på Nørrebro at mangfoldighed sker fordi det er der vi bor flest forskellige etniciteter sammen. Vi lever sammen vi støder ind i hinanden i butikker, på Assistenskirkegården, på pladserne og til arrangementer og events. Dette synspunkt bliver i fokusgruppeinterviewet nuanceret, en respondent siger: Nørrebro er en mangfoldig bydel, men ikke i forhold til andre bydele i København eller andre steder i verden. Jeg synes bl.a. Vesterbro er lige så mangfoldig som Nørrebro. Yderligere en respondent stiller spørgsmålstegn ved om Nørrebro nu også er så mangfoldig en bydel: Mangfoldighed er når man lever sammen på tværs af etniciteter, det er ikke tilfældet med Nørrebro, problemet er at folk holder sig til bestemte grupper og f.eks. ikke laver arrangementer på tværs af kulturerne. Interviewdeltageren uddyber sin holdning ved at henvise til forskellige grupperinger på Nørrebro: RUC ere, folk fra Ungeren og Folkets Hus, de smarte i Jægersborgsgade, osv. Han peger på, at det er bemærkelsesværdigt, at der blandt disse grupper f.eks. ingen indvandrere er. Han nævner S. " 12/"

14 en frygt for, at byen er ved at blive for gentrificeret 3 og for hipsteragtig 4, således at det kun er folk med en vis indkomst, der har råd til at bosætte sig på Nørrebro. Han nævner bl.a. Jærgersborggade, Sankthans Torv og Fredensborggade, som er blevet hipsteragtige områder. Der hersker ikke blandt undersøgelsens deltagere en generel frygt for, at Nørrebro er ved at blive gentrificeret og mindre mangfoldig, men flere unge påpeger en stigende tendens til, at unge på Nørrebro vil være rigtige på den rigtige måde, og en tendens til at gøre byen for hipsteragtig. Men det generelle billede af Nørrebro som kulturby er først og fremmest at den er præget af ungdommelighed og mangfoldighed. 3 Gentrificering, betegnelsen for et byområdes sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning. Et skift, der betyder, at mindrebemidlede må flytte fra et område på grund af generelt stigende levepriser, blandt andet stigende huslejer. Bebyggelsesgeografi/gentrificering 4 Hipsters are a subculture of men and women typically in their 20's and 30's that value independent thinking, counter-culture, progressive politics, an appreciation of art and indie-rock, creativity, intelligence, and witty banter. S. " 13/"

15 Kulturudbuddet på Nørrebro Ingen af respondenterne svarer, at de synes Nørrebros generelle kulturudbud er dårligt. Derimod svarer 77,7 % jf. ovenstående diagram, at de synes, at Nørrebro generelt har et godt kulturudbud. Blandt de respondenter, som dagligt kommer på Nørrebro, kan der påvises en høj grad af loyalitet over for Nørrebro. De bruger kulturtilbuddene flittigt, og de er generelt positivt stemt over for bydelen. I fokusgruppeinterviewet udført i forbindelse med undersøgelsen blev denne tendens bekræftet. En af respondenterne, som er bosiddende på Nørrebro, udtrykker sig bl.a. således om sin bydel: Jeg er stolt over at være en del af en bydel, hvor der konstant sker noget og hvor kreativiteten blomstrer. Oplevelsen af at være en del kulturlivet på Nørrebro er for mange af respondenterne forbundet med en følelse af stolthed. Bydelen fremhæves ikke nødvendigvis som kvalitativt bedre på kulturområdet i forhold til andre bydele men som noget særligt og anderledes. Bydelen har et anderledes kulturudbud, og nogle giver endda udtryk for, at kulturlivet på Nørrebro er en slags avantgarde i forhold til særligt folkelige arrangementer, der enten opstår på initiativ af borgerne selv og/eller, som fordrer en høj grad af deltagelse. S. " 14/"

16 Deltagerstyrede folkelige arrangementer De tilbud, som vores respondenter forbinder med Nørrebros kulturimage, er i høj grad ikkeinstitutionelle tilbud som loppemarkeder, aktiviteter på Dr. Louises Bro, café-liv, byhaver, festivalen Distortion, Den Røde Plads, sport i Nørrebroparken, brugerstyrede huse osv. Mange nævner også undergrundskoncerter, tilbud til unge, gadefester & gadearrangementer som Smag Verden, Ja til øller - Nej til bøller, Farmers Market og Internationale Dage. En del nævner derudover også folkekøkkener, byhaver, sommeraktiviteter i bl.a. Nørrebroparken, liv på Dronning Louises Bro, Superkilen osv. Nørrebro fremhæves dermed af nogle respondenter som avantgarde i forhold til folkelige arrangementer, der opstår på initiativ af borgerne på Nørrebro. Der er en energi, en handlekraft og et folkeligt engagement, som præger mange af de kulturelle arrangementer, der foregår og som værdsættes på Nørrebro: Det fede ved Nørrebro er, at der ikke er så langt fra tanke til handling. Har man en ide er der altid nogle der er friske på at være med. Man kan fx beslutte at der samme aften skal være fest under Dronning Louises bro, og så bliver der en kæmpe fest en slags pop-up fest som man er sammen om. Nogle af respondenterne mener, at disse mere deltagerstyrede arrangementer er noget særligt kendetegnende for Nørrebro, noget som de ikke oplever i samme grad i andre af Københavns bydele. De mener, at folkeligheden, de mange inddragende gadearrangementer er Nørrebros særlige kendetegn. Flere fremhæver desuden de flerkulturelle arrangementer, som en del af denne folkelighed, som opstår som et naturligt resultat af mangfoldigheden på Nørrebro. Der hersker dog ikke fuldstædig enighed om, hvorvidt de folkelige arrangementer omfatter møder på tværs af etniciteter og kulturer. En af respondenterne i det kvalitative interview kommer med en interessant vinkel på dette: Jeg synes ikke, at vi er særlig gode til at gøre noget sammen. Vi kan komme til Indisk aften, dansk foredrag, afrikansk dans, libanesisk madlavning osv., men for mig er det vigtigt at vi laver noget sammen, på tværs af kulturerne, det kunne jeg godt tænke mig at se lidt mere af. Det hersker altså ikke en umiddelbar enighed blandt respondenterne, når det kommer til vurdere hvorvidt Nørrebros kulturtilbud er mangfoldige. Men det der er vigtigt i denne undersøgelse er dels, at mangfoldighed i følge vores respondenter rent faktisk er Nørrebros stærkeste kulturimage, og dernæst, at deltagerstyrede arrangementer fremhæves som væsentlige kulturudbud på Nørrebro. S. " 15/"

17 Rekreative områder Nørrebros rekreative områder - pladser, parker og kirkegårde er i særligt grad populære blandt undersøgelsens respondenter. Hele 98% af de respondenter, som dagligt kommer på Nørrebro, svarer, at de ind imellem eller ofte anvender bydelens rekreative områder. Nørrebros rekreative områder bliver hyppigt besøgt, og en respondent udtrykker sig således om bydelens rekreative områder: De udfylder et andet behov end andre kulturelle tilbud, de flyder ind i hverdagen, og parker og pladser bliver en forlængelse af ens hjem og gård. Det er der, man lige sætter sig ud og læser en bog, drikker en øl eller en kop kaffe og mødes med nye og gamle venner. De rekreative områder fungerer som baser for aktivitet og møder, men anvendelsen heraf sker ikke på bekostning af andre tilbud, men som et supplement. Det er respondenter i alle aldersgrupper, der anvender de rekreative områder, og det er ikke kun populært at benytte Nørrebros rekreative områder, men også resten af Københavns rekreative områder. 60% af respondenterne svarer således, at de tager til andre bydele for at benytte rekreative områder. Samlet set har respondenterne et generelt stort forbrug af rekreative områder, og dette forbrug er altså ikke nødvendigvis bydelsbestemt eller som erstatning for andet kulturforbrug. S. " 16/"

18 Koncerter Næst efter de rekreative områder på Nørrebro er koncerter et populært kulturtilbud blandt respondenterne. 86% af undersøgelsens respondenter går ind imellem eller ofte til koncerter på Nørrebro. Koncerttilbuddene bliver blandt andet beskrevet som mangfoldige og multietniske. Verdenskulturhuset, Stengade 30 og andre mere nicheprægede spillesteder bliver fremhævet som noget særligt: En aften kan du gå ud og høre en indisk popstjerne trykke den af, en anden aften en norsk visesangerinde, et kor fra Bali og en Tenor fra Argentina. Der er altså et stort forbrug af koncerter blandt de adspurgte. Derudover svarer 53% af respondenterne, at de godt kunne tænke sig flere koncerter på Nørrebro, og af alle Nørrebros kulturtilbud er koncerter den kategori, som flest respondenter kunne ønske sig mere af. Én respondent nævner blandt andet, at han ofte tager på Loppen for at finde undergrundskoncerter, og at han godt kunne ønske sig flere forskellige slags koncerter på Nørrebro. På spørgsmålet om, hvilke kulturtilbud respondenterne tager til andre bydele for at opleve, svarer 83%, at de ofte tager til andre bydele for at høre koncerter. 86% af respondenterne har som før nævnt også svaret, at de ofte eller indimellem går til koncerter på Nørrebro, respondenterne har altså en generelt stor og ikke nødvendigvis bydelsbestemt interesse for koncerter. Flere af respondenterne peger på at Ungeren har efterladt et tomrum i forhold til visse undergrundskoncerter og udtrykker et ønske om flere undergrundskoncerter på Nørrebro. Andre kulturtilbud på Nørrebro Mere end 80% af respondenterne svarer, at de indimellem eller ofte benytter sig af følgende kulturtilbud: Rekreative områder, kulturevents eller festivaler, biografer, koncerter og biblioteker. Derimod anvender halvdelen af denne gruppe aldrig kunstudstillinger. Dette hænger naturligvis sammen med, hvilket udbud af kunstudstillinger, der findes på Nørrebro. I den forbindelse svarer cirka en tredjedel, at de kunne ønske sig flere kunstudstillinger på Nørrebro og 62%, at de tager til andre bydele for at gå på kunstudstillinger. Det relativt lave forbrug af kunstudstillinger hænger dermed ikke entydigt sammen med et ønske om et større udbud på området S. " 17/"

19 Konklusion - Nørrebros kulturimage Formålet med denne undersøgelse af Nørrebros kulturimage er at give et billede af og nogle indikationer på, hvilket socialt og kulturelt landskab, Projektakademiet agerer i, og hvordan unge i København opfatter Nørrebros kulturprofil. Vi har spurgt en gruppe unge om, hvilke kulturelle tilbud de forbinder med Nørrebro, hvilke tilbud de benytter sig af, og hvilke kulturtilbud de mangler på Nørrebro. Det vi har undersøgt er kort sagt respondenternes holdninger og forestillinger om Nørrebro som kulturel bydel. Sammenfattende viser undersøgelsen, at Nørrebro har et meget stærkt og identitetsmarkerende kulturimage. Dette image er hovedsageligt knyttet op omkring følgende 3 værdier: ungdommelighed folkelighed & aktiv deltagelse mangfoldighed S. " 18/"

20 Ungdommelighed Blandt undersøgelsens respondenter eksisterer der en klar opfattelse af, at Nørrebros kulturtilbud først og fremmest henvender sig til unge mellem 18 og 30 år. De kulturelle tilbud, som Nørrebro rummer opleves altså at have en relativt ung målgruppe, og bydelen som sådan beskrives som "ungdommelig". Dette kan bl.a. hænge sammen med, at undersøgelsens respondenter selv er unge og aktive brugere af Nørrebros kulturtilbud. Der er på Nørrebro et særligt ungdomsdrive og en ungdommelig livsnerve som respondenterne tilskriver kulturlivet på Nørrebro. Derfor kan Nørrebro kulturimage siges at have en identitetsskabende effekt. Folkelighed & aktiv deltagelse Undersøgelsens respondenter ser fortrinsvist sig selv som unge ressourcestærke borgere, der er nytænkende, nyskabende og innovative. Der kan spores en form for stolthed i forhold til at deltage i kulturlivet på Nørrebro. Særligt værdsætter respondenterne de folkelige arrangementer, som er inkluderende og deltagerorienterede. De kulturtilbud, som undersøgelsens respondenter forbinder med Nørrebros kulturimage, er fortrinsvis ikke-institutionelle tilbud som loppemarkeder, aktiviteter på Dr. Louises Bro, café-liv, byhaver, Distortion, Den Røde Plads, sport i Nørrebroparken, brugerstyrede huse, møder på rekreative områder osv. Ifølge respondenterne adskiller Nørrebros kulturliv sig fra de andre bydele i København pga. bydelens mangfoldighed og ved at være en slags avantgarde særligt i forhold til folkelige og deltagerstyrede arrangementer, der opstår på initiativ af borgerne selv. S. " 19/"

21 Mangfoldighed 95,6% af respondenterne svarer i den kvantitative undersøgelse, at de kender Nørrebro for dens mangfoldighed. I undersøgelsens påvises dermed en stor enighed om, at Nørrebro kan beskrives som mangfoldig. Dog nuanceres begrebet mangfoldighed bl.a. gennem undersøgelsens kvalitative interview. I det kvalitative interview siger en af respondenterne: Mangfoldighed er når man lever sammen på tværs af etniciteter, det er ikke tilfældet med Nørrebro, problemet er at folk holder sig til bestemte grupper og fx ikke laver arrangementer på tværs af kulturerne. Vi tager denne kritik til efterretning i undersøgelsen, men afgørende for denne undersøgelse er dog, at mangfoldighed er det begreb, der fremhæves som Nørrebros stærkeste kulturimage. Næstefter de ikke-institutionelle kulturtilbud er Nørrebros rekreative områder og koncerter de kulturtilbud, som respondenterne flittigst benytter sig af. Men forbruget af koncerter og de forskellige rekreative områder, skal ikke nødvendigvis ses som en trend, der alene er et fænomen, der er knyttet til Nørrebro. Mere end halvdelen af undersøgelsens respondenter tager også til andre bydele for at gå til koncerter eller benytte rekreative områder. Forbruget er altså ikke bydelsbestemt, men nærmere udtryk for et generelt stort behov. De respondenter der udtrykker ønske om flere koncerter på Nørrebro, fortæller bl.a. at de føler at Ungeren har efterladt et tomrum i forhold til undergrundsmusik på Nørrebro. Nørrebros har dermed et meget stærkt kulturimage, som først og fremmest er knyttet til værdierne ungdommelighed, folkelighed, mangfoldighed. Undersøgelsens respondenter oplever Nørrebro, S. " 20/"

22 som en overvejende tryg og positiv bydel. Dette er på trods af, at Nørrebro fortsat anno 2013 er den mest kriminelle bydel i København 5. Der viser sig en tendens til, at respondenternes positive syn på Nørrebro og billedet af Nørrebro som en tryg bydel hænger sammen med en høj tilknytning til bydelen. Det landskab som, Projektakademiet agerer i er først og fremmest et ungdommeligt, folkeligt, mangfoldigt kulturfelt. Det er ifølge nærværende imageundersøgelse et kulturliv, der styres af ressourcestærke unge, der først og fremmest vil være aktive deltagere og medskabende af kulturen på Nørrebro. På projektakademiet uddannes unge til at tage initiativ og skabe sociale og kulturelle projekter, der engagerer borgerne. Under uddannelsen får de studerende inspiration, viden og værktøjer til at skabe og lede folkelige og mangfoldige projekter, således at de med udgangspunkt i Nørrebros behov og potentialer kan spille ind i udviklingen af Nørrebros kulturliv. Nærværende imageundersøgelse bekræfter, at Projektakademiet har en rolle at spille på et Nørrebro, hvor der netop efterspørges og eksisterer deltagelse og møder på tværs. Således kan det siges, at både virker ind i og fremmer en særlig deltagelse. S. " 21/"

23 Referencer https://subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/tryghedsindeks/subsitefrontpage/bydele/ Noerrebro.aspx gentrificering projekt akademiet S. " /"

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE KVANTITATIV OG KVALITATIV UNDERSØGELSE, FORÅR 2014 1 ER DER INFORMATION NOK? Nej Ja 60 40 Savner du generelt mere information om kulturelle tilbud i Viborg

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Det åbne bibliotek i Lynge

Det åbne bibliotek i Lynge Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Nichlas Weber Fenst IT & Kommunikation Eksamensprojekt Kursist: 41034

Nichlas Weber Fenst IT & Kommunikation Eksamensprojekt Kursist: 41034 Opgave 3: Kultur- og/eller samfundsfaglig formidling. Distortion Kampagne: Projektet kan omhandle oplysning og/eller promovering af kultur- eller Samfundsvidenskabelige forhold, i bred forstand. Der kan

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen Kultur- og Fritidsforvaltningen er af forvaltningen den

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Puppet Junior Hermed fremsendes fondsøgning til. Ansvarlig for ansøgningen Conni Humeniuk M: T:

Puppet Junior Hermed fremsendes fondsøgning til. Ansvarlig for ansøgningen Conni Humeniuk M: T: Hermed fremsendes fondsøgning til Puppet Junior 2016 Forestillinger og publikum på den Røde Plads i 2014 Børnekulturformidler og leder af Børnekulturhuset Sokkelundlille Utterslev Torv 9 2400 Kbh. NV Puppet

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

EDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications

EDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications Affiliated EDELMAN Public Relations Market Communications InformationsGruppen Hovedgaden 6 DK 2970 Hørsholm Reg.no.16093 Giro 901 9537 Fax: +4545 7600 82 Tel.: +45 45 76 00 22 edelman@post3.tele.dk ApS

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere