En undersøgelse af. Nørrebros kulturimage. !!! Udarbejdet af: Natascha Schlottmann, !!!!!!

Transkript

1

2 En undersøgelse af Udarbejdet af: Natascha Schlottmann, Nørrebros kulturimage Kommunikationsmedarbejder på, Projektakademiet. Ansvarlig for den kvalitative & kvantitative dataindsamling: Tea Fromholdt, Projektleder på, Projektakademiet. Grafik & layout: Kimmie Joy Tentschert, Junior projektleder, på, Projektakademiet. Publiceret: November 2013 projekt akademiet

3 Indholdsfortegnelse Formål, projektakademiet Metode Respondenterne De unges generelle holdning til Nørrebro Tryghed på Nørrebro Nørrebro en ungdommelig kulturbydel Nørrebro en mangfoldig kulturbydel Kulturudbuddet på Nørrebro Deltagerstyrede folkelige arrangementer Rekreative områder Koncerter Andre kulturtilbud på Nørrebro Konklusion - Nørrebros kulturimage Ungdommelighed Folkelighed & aktiv deltagelse Mangfoldighed Referencer S. " 2/"

4 Formål Formålet med denne undersøgelse af Nørrebros kulturimage er at give et billede af og nogle indikationer på, hvilket socialt og kulturelt landskab, Projektakademiet agerer i. Herunder, hvilke forestillinger om Nørrebro og holdninger til bydelens kulturudbud der eksisterer blandt unge i København. Undersøgelsens målgruppe er unge mellem år, som er bosat i hovedstadsområdet. Imageundersøgelsen varetages af, som er et projekt, hvis formål er at styrke håb, tryghed, dialog og civilt engagement på Nørrebro gennem sociale og kulturelle tiltag. Hertil kommer at har som målsætning at skabe en positiv omtale af Nørrebro i medierne og i offentligheden. Det er derfor relevant at undersøge, hvilket omdømme Nørrebro har blandt unge i København, og herunder især hvilket kulturimage der kendetegner Nørrebro. Nærværende skal læses som en indikerende og trendvisende imageundersøgelse. Det er respondenternes holdninger og forestillinger om Nørrebro som kulturel bydel, der er undersøgelsens genstandsfelt. Vi har bl.a. spurgt respondenterne om, hvilke kulturelle tilbud de forbinder med Nørrebro, hvilke tilbud de benytter sig af, og hvilke kulturtilbud de mangler på Nørrebro. Det er hensigten, at denne imageundersøgelse kan være vejledende for Imagine Nørrebro og andre kulturaktørers arbejde på Nørrebro. S. " 3/"

5 , projektakademiet er et projekt, der er etableret i samarbejde mellem Askovfonden og Nørrebro Teater i Det har til formål at gøre Nørrebro til en endnu bedre bydel at bo i gennem kulturelle og sociale projekter og ved at øge det civile engagement., Projektakademiet er et projekt, som er inspireret af Imagine Chicago, et projekt, som blev grundlagt i Chicago i Her var målet at skabe et Chicago med plads til alle i en by, hvor flere og flere unge fandt identitet i miljøer med vold, narko og bandekriminalitet. Med Imagine Nørrebro, Projektakademiet er formålet at fremme social inklusion, tryghed, og interaktion gennem sociale og kulturelle projekter. Derfor uddannes unge på Projektakademiet i at udvikle og lede byen i deres og borgernes ønskede retning. Det gør de gennem et halvt års uddannelse i projektledelse, kommunikation, samarbejde, fundraisning, personligt lederskab osv. Projektet er støttet af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, og det er derfor muligt at tilbyde en divers gruppe af unge med tilknytning til Nørrebro et halvt års gratis uddannelse. S. " 4/"

6 Metode Nærværende undersøgelse skal læses som en indikerende og trendvisende undersøgelse. Målgruppen er unge mellem år, som er bosiddende i hovedstadsområdet. Det er ved at undersøge de unges holdninger og forestillinger om Nørrebro som kulturel bydel, at vi finder indikationer på, hvad der kendetegner Nørrebros kulturimage. Imageundersøgelsen består dels af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og et kvalitativt gruppeinterview. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet i programmet SurveyMonkey d Det er også i SurveyMonkey, at der er foretaget krydstabuleringer, beregninger og visualisering af diagrammer. Spørgeskemaerne har, Projektakademiet sendt ud gennem Facebook, deres hjemmeside og via s. Der deltager 160 respondenter i den kvantitative undersøgelse. For at kvalificere og nuancere den kvantitative dataindsamling, er der ydermere blevet foretaget et fokusgruppeinterview, som udgør undersøgelsens kvalitative datagrundlag. Der er i alt 4 interviewpersoner i fokusgruppen. Interviewet gennemføres af projektleder på, Projektakademiet Tea Fromholt d Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen er der udviklet en interviewguide, som supplerer og uddyber de centrale pointer fra spørgeskemaundersøgelsen. Under interviewet er det primært deltagerne, der styrer dialogen, og intervieweren forholder sig åbent, men også styrende i forhold til at sørge for at interviewguiden bliver fulgt. S. " 5/"

7 Respondenterne Imageundersøgelsens respondenter er en forholdsvis homogen gruppe. De er mellem 18 og 30 år med 69% mellem 23 og 30 år. 70% af respondenterne er kvinder. 98% af respondenterne er enten i gang med eller har afsluttet en mellemlang eller videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet er desuden forholdsvist højt blandt respondenterne, 69,1% af de årige er enten i gang med en videregående uddannelse eller har gennemført en videregående uddannelse. Nær 30% af respondenterne er desuden i gang med eller har gennemført en mellemlang uddannelse. På nedenstående diagram ses fordelingen i respondenternes uddannelsesniveau. 59,4% af alle respondenter er bosiddende på Nørrebro, mens de resterende af respondenterne er bosat på henholdsvis Østerbro, Vesterbro, Indre By, Amager og i København Nordvest. 93,1% af undersøgelsens respondenter har enten deres daglige gang på Nørrebro eller kommer der flere gange om ugen. På nedenstående diagram ses fordelingen i respondenternes bopæl. Vi er bevidste om, at undersøgelsens respondenter er en relativt homogen gruppe, som ikke er repræsentative for unge på Nørrebro. Det er vigtigt at tage til efterretning i nærværende undersøgelse, at den tager udgangspunkt i en gruppe relativt veluddannede unge på Nørrebro, og at der er en overvægt af kvinder. Det er denne gruppe respondenters holdninger og forestillinger om Nørrebro, som vi i det følgende vil undersøge. S. " 6/"

8 De unges generelle holdning til Nørrebro 93,1% af undersøgelsens respondenter kommer enten dagligt eller flere gange om ugen på Nørrebro og er samtidig flittige deltagere i bydelens kulturliv.,5% kommer på Nørrebro flere gange om ugen. På baggrund af undersøgelsen kan der påpeges en tendens til, at en stor tilknytning til Nørrebro hænger sammen med en generel positiv indstilling til bydelens kulturtilbud og til bydelen som sådan. 67,3% af de respondenter, som har deres daglige gang på Nørrebro har også et posivt syn på bydelen. På ovenstående diagram ses det, at den samlede gruppe respondenter generelt forbinder Nørrebro med noget positivt eller noget overvejende positivt. Kun 3,2% af de adspurgte har enten angivet, at deres indtryk af Nørrebro er negativt, overvejende negativt eller at de ikke ved hvad deres holdning er. S. " 7/"

9 Tryghed på Nørrebro De relativt få respondenter der har en negativ holdning til Nørrebro beskriver alle, at de føler sig utrygge, når de færdes i bydelen. Nogle af dem angiver, at de elsker kreativiteten på Nørrebro, de skæve butikker, spisesteder og pladser som f.eks. Superkilen, men at de simpelthent ikke føler sig trygge på Nørrebro. En skriver, at han føler sig tryg på Nørrebro om dagen, men ikke om aftenen, da han bl.a. har prøvet at få kastet ting efter sig. En anden nævner, at Nørrebro er den mest kriminelle bydel i København, og at han derfor føler sig utryg. Afgørende for denne undersøgelse er dog, at det er 96,9% af de adspurgte respondenter, som har et enten positivt eller overvejende positivt billede af Nørrebro, og at hele 95,6 % af alle adspurgte svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig trygge på Nørrebro. Kun 4,5% svarer nej eller ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig trygge ved at færdes på Nørrebro. Igen kan der påpeges en tendens til at kendskab og tilknytning til Nørrebro hænger sammen med en positiv holdning til bydelen og en generel høj tryghedsfølelse ved at færdes i bydelen. Kun én ud af de 83 respondenter, der bor på Nørrebro, føler sig utryg ved at færdes i bydelen. Dette billede af Nørrebro som en tryg bydel at færdes i står i kontrast til det dominerende billede, som mange medier tegner af Nørrebro, som en farlig, opdelt og utryg bydel. S. " 8/"

10 Det billede genkender flere respondenter ikke, og nogle udtaler, at de finder det unuanceret og direkte respektløst. En ung nørrebroborger udtaler sig bl.a. således om mediernes dækning af Nørrebro: Mediernes ønske om drama stempler Nørrebro. Nørrebro bliver altid fremstillet dårligt. Her på skolen holder vi Eid-fri, og det synes vi jo er naturligt og positivt. Men i medierne er det en skandale. Tosprogede bliver altid omtalt som ressourcesvage, selv om mange af dem er skide dygtige. Det er jo mine venner, og de skal bare sidde og æde de der forestillinger. Det synes jeg er virkeligt respektløst. Det gør jo også noget ved dem 1. Det, at respondenterne generelt føler sig trygge ved at færdes på Nørrebro, kan hænge sammen med det faktum, at Nørrebro ifølge tryghedsindekset siden 2009 er blevet en mere tryg bydel at bo i. Tryghedsindekset fra 2013 viser bl.a.: Sammenlignet med startmålingen i 2009 har der været en positiv udvikling på Nørrebro, hvor beboerne i mindre grad angiver, at de har været udsat for og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Samtidig er politianmeldelserne faldet for de fleste kriminalitetstyper, bortset fra tyveri, hvor der er sket en stigning, hvilket understøttes af beboernes angivelse af tyveri som et nabolagsproblem 2. Det, der er interessant at hæfte sig ved her, er at det billede mange landsdækkende medier tegner af Nørrebro som en kriminel og farlig bydel at færdes i på ingen måde stemmer overens med det billede, som undersøgelsens respondenter tegner. Det er ikke fordi, respondenterne ikke anerkender, at der er problemer med kriminalitet på Nørrebro, men det er ikke et problem, der fylder i deres hverdag og det er ikke et problem, der indvirker på deres kulturforbrug eller deres holdning til Nørrebros kulturimage. Tryghed er ikke nærværende undersøgelses primære genstandsfelt. Det er dog en væsentlig kontekst at forstå respondenterne holdninger og forestillinger om Nørrebros kulturudbud ud fra, at de overordnet har en positiv holdning til bydelen og generelt føler sig trygge S. " 9/"

11 Nørrebro en ungdommelig kulturbydel Et dominerende karakteristika, som kendetegner Nørrebros kulturudbud, er, at den fortrinsvist henvender sig til unge mellem 20 og 30 år. Det ses tydeligt i diagrammet nedenfor: Af alle respondenter mener 87,5% altså, at Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til de 20-30årige. Når vi spørger de årige om, hvilken aldersgruppe de mener, Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til, peger samtlige respondenter på gruppen af unge mellem 20 og 30 år. Mindre end 5 % af alle respondenter svarer at kulturtilbuddene henvender sig mest til borgere mellem 30 og 40 år og særligt bemærkelsesværdigt er det, at ingen af undersøgelsens respondenter mener, at Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til voksne på fyrre eller derover. Besvarelsen skal ses i lyset af, at undersøgelsens respondenter selv er relativt unge. Der kan dermed påvises en tendens til, at respondenterne mener, at kulturtilbuddene på Nørrebro henvender sig mest til deres egen aldersgruppe, da det er disse kulturtilbud de selv ser og oplever. En ung respondent resonerer eksempelvis således: Jeg synes meget, at bydelen henvender sig til den yngre del af befolkningen, men det hænger måske også sammen med, at jeg kommer steder, hvor folk på min egen alder også bruger byen. Små 10% af alle respondenter mener, at Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til de 10-20årige. En respondent kommer med denne kommentar til dette: S. " 10/"

12 Jeg har selv arbejdet som praktikant i 00Kultur, og der er flest tilbud til enten, børn og unge eller familier. Ikke så meget til voksne i 25+ alderen. Undersøgelsens respondenter mener, at Nørrebros kulturtilbud først og fremmest henvender sig til unge mellem 20 og 30 år, og når vi spørger de helt unge, hvad de forbinder Nørrebro med, så er det da også først og fremmest ungdommelighed, ung kreativitet og projekter for unge de nævner. Denne tendens til at opfatte Nørrebro som en ungdommelig bydel understøttes i gruppeinterviewet. Her resonerer deltagerne sig frem til, at der er en sammenhæng mellem det, at kulturtilbuddene på Nørrebro primært er rettet mod unge mellem år, og det at der på Nørrebro bor utrolig mange studerende i den aldersgruppe, som er forbrugs- og ressourcestærke. Som en interviewdeltager udtrykker det: Det der kendetegner de unge, som bor i Jægersborgsgade området og omkring Ravnsborggade, hvor jeg bor, er at de er RUC ere, de har tid fordi de er studerende og ikke har familie, de bor i en bydel hvor det er hot at tænke anderledes, hvor man tager imod nytænkning med kyshånd, fx Grød, Super Kilen osv. Det er unge som er ressourcestærke, som har en drivkraft, penge mellem hænderne og som tør prøve nye ting, som tør tage nogle chancer. Respondenten ser altså en sammenhæng mellem de kulturtilbud, der allerede eksisterer på Nørrebro og borgernes kreativitet, ressourcer og behov. Det er dermed en tendens til, at respondenterne generelt ser sig selv som med- og selvskabende i forhold til Nørrebros kulturtilbud. S. " 11/"

13 Nørrebro en mangfoldig kulturbydel Ud over ungdommelighed er Mangfoldighed det adjektiv, som undersøgelsens respondenter stort set samstemmigt peger på som Nørrebros væsentligste kendetegn. Se nedenstående diagram. Som diagrammet viser, har stort set alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen et billede af Nørrebro som en mangfoldig bydel, en respondent skriver bl.a.: Nørrebro er mere mangfoldig end resten af København, det er på Nørrebro at mangfoldighed sker fordi det er der vi bor flest forskellige etniciteter sammen. Vi lever sammen vi støder ind i hinanden i butikker, på Assistenskirkegården, på pladserne og til arrangementer og events. Dette synspunkt bliver i fokusgruppeinterviewet nuanceret, en respondent siger: Nørrebro er en mangfoldig bydel, men ikke i forhold til andre bydele i København eller andre steder i verden. Jeg synes bl.a. Vesterbro er lige så mangfoldig som Nørrebro. Yderligere en respondent stiller spørgsmålstegn ved om Nørrebro nu også er så mangfoldig en bydel: Mangfoldighed er når man lever sammen på tværs af etniciteter, det er ikke tilfældet med Nørrebro, problemet er at folk holder sig til bestemte grupper og f.eks. ikke laver arrangementer på tværs af kulturerne. Interviewdeltageren uddyber sin holdning ved at henvise til forskellige grupperinger på Nørrebro: RUC ere, folk fra Ungeren og Folkets Hus, de smarte i Jægersborgsgade, osv. Han peger på, at det er bemærkelsesværdigt, at der blandt disse grupper f.eks. ingen indvandrere er. Han nævner S. " 12/"

14 en frygt for, at byen er ved at blive for gentrificeret 3 og for hipsteragtig 4, således at det kun er folk med en vis indkomst, der har råd til at bosætte sig på Nørrebro. Han nævner bl.a. Jærgersborggade, Sankthans Torv og Fredensborggade, som er blevet hipsteragtige områder. Der hersker ikke blandt undersøgelsens deltagere en generel frygt for, at Nørrebro er ved at blive gentrificeret og mindre mangfoldig, men flere unge påpeger en stigende tendens til, at unge på Nørrebro vil være rigtige på den rigtige måde, og en tendens til at gøre byen for hipsteragtig. Men det generelle billede af Nørrebro som kulturby er først og fremmest at den er præget af ungdommelighed og mangfoldighed. 3 Gentrificering, betegnelsen for et byområdes sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning. Et skift, der betyder, at mindrebemidlede må flytte fra et område på grund af generelt stigende levepriser, blandt andet stigende huslejer. Bebyggelsesgeografi/gentrificering 4 Hipsters are a subculture of men and women typically in their 20's and 30's that value independent thinking, counter-culture, progressive politics, an appreciation of art and indie-rock, creativity, intelligence, and witty banter. S. " 13/"

15 Kulturudbuddet på Nørrebro Ingen af respondenterne svarer, at de synes Nørrebros generelle kulturudbud er dårligt. Derimod svarer 77,7 % jf. ovenstående diagram, at de synes, at Nørrebro generelt har et godt kulturudbud. Blandt de respondenter, som dagligt kommer på Nørrebro, kan der påvises en høj grad af loyalitet over for Nørrebro. De bruger kulturtilbuddene flittigt, og de er generelt positivt stemt over for bydelen. I fokusgruppeinterviewet udført i forbindelse med undersøgelsen blev denne tendens bekræftet. En af respondenterne, som er bosiddende på Nørrebro, udtrykker sig bl.a. således om sin bydel: Jeg er stolt over at være en del af en bydel, hvor der konstant sker noget og hvor kreativiteten blomstrer. Oplevelsen af at være en del kulturlivet på Nørrebro er for mange af respondenterne forbundet med en følelse af stolthed. Bydelen fremhæves ikke nødvendigvis som kvalitativt bedre på kulturområdet i forhold til andre bydele men som noget særligt og anderledes. Bydelen har et anderledes kulturudbud, og nogle giver endda udtryk for, at kulturlivet på Nørrebro er en slags avantgarde i forhold til særligt folkelige arrangementer, der enten opstår på initiativ af borgerne selv og/eller, som fordrer en høj grad af deltagelse. S. " 14/"

16 Deltagerstyrede folkelige arrangementer De tilbud, som vores respondenter forbinder med Nørrebros kulturimage, er i høj grad ikkeinstitutionelle tilbud som loppemarkeder, aktiviteter på Dr. Louises Bro, café-liv, byhaver, festivalen Distortion, Den Røde Plads, sport i Nørrebroparken, brugerstyrede huse osv. Mange nævner også undergrundskoncerter, tilbud til unge, gadefester & gadearrangementer som Smag Verden, Ja til øller - Nej til bøller, Farmers Market og Internationale Dage. En del nævner derudover også folkekøkkener, byhaver, sommeraktiviteter i bl.a. Nørrebroparken, liv på Dronning Louises Bro, Superkilen osv. Nørrebro fremhæves dermed af nogle respondenter som avantgarde i forhold til folkelige arrangementer, der opstår på initiativ af borgerne på Nørrebro. Der er en energi, en handlekraft og et folkeligt engagement, som præger mange af de kulturelle arrangementer, der foregår og som værdsættes på Nørrebro: Det fede ved Nørrebro er, at der ikke er så langt fra tanke til handling. Har man en ide er der altid nogle der er friske på at være med. Man kan fx beslutte at der samme aften skal være fest under Dronning Louises bro, og så bliver der en kæmpe fest en slags pop-up fest som man er sammen om. Nogle af respondenterne mener, at disse mere deltagerstyrede arrangementer er noget særligt kendetegnende for Nørrebro, noget som de ikke oplever i samme grad i andre af Københavns bydele. De mener, at folkeligheden, de mange inddragende gadearrangementer er Nørrebros særlige kendetegn. Flere fremhæver desuden de flerkulturelle arrangementer, som en del af denne folkelighed, som opstår som et naturligt resultat af mangfoldigheden på Nørrebro. Der hersker dog ikke fuldstædig enighed om, hvorvidt de folkelige arrangementer omfatter møder på tværs af etniciteter og kulturer. En af respondenterne i det kvalitative interview kommer med en interessant vinkel på dette: Jeg synes ikke, at vi er særlig gode til at gøre noget sammen. Vi kan komme til Indisk aften, dansk foredrag, afrikansk dans, libanesisk madlavning osv., men for mig er det vigtigt at vi laver noget sammen, på tværs af kulturerne, det kunne jeg godt tænke mig at se lidt mere af. Det hersker altså ikke en umiddelbar enighed blandt respondenterne, når det kommer til vurdere hvorvidt Nørrebros kulturtilbud er mangfoldige. Men det der er vigtigt i denne undersøgelse er dels, at mangfoldighed i følge vores respondenter rent faktisk er Nørrebros stærkeste kulturimage, og dernæst, at deltagerstyrede arrangementer fremhæves som væsentlige kulturudbud på Nørrebro. S. " 15/"

17 Rekreative områder Nørrebros rekreative områder - pladser, parker og kirkegårde er i særligt grad populære blandt undersøgelsens respondenter. Hele 98% af de respondenter, som dagligt kommer på Nørrebro, svarer, at de ind imellem eller ofte anvender bydelens rekreative områder. Nørrebros rekreative områder bliver hyppigt besøgt, og en respondent udtrykker sig således om bydelens rekreative områder: De udfylder et andet behov end andre kulturelle tilbud, de flyder ind i hverdagen, og parker og pladser bliver en forlængelse af ens hjem og gård. Det er der, man lige sætter sig ud og læser en bog, drikker en øl eller en kop kaffe og mødes med nye og gamle venner. De rekreative områder fungerer som baser for aktivitet og møder, men anvendelsen heraf sker ikke på bekostning af andre tilbud, men som et supplement. Det er respondenter i alle aldersgrupper, der anvender de rekreative områder, og det er ikke kun populært at benytte Nørrebros rekreative områder, men også resten af Københavns rekreative områder. 60% af respondenterne svarer således, at de tager til andre bydele for at benytte rekreative områder. Samlet set har respondenterne et generelt stort forbrug af rekreative områder, og dette forbrug er altså ikke nødvendigvis bydelsbestemt eller som erstatning for andet kulturforbrug. S. " 16/"

18 Koncerter Næst efter de rekreative områder på Nørrebro er koncerter et populært kulturtilbud blandt respondenterne. 86% af undersøgelsens respondenter går ind imellem eller ofte til koncerter på Nørrebro. Koncerttilbuddene bliver blandt andet beskrevet som mangfoldige og multietniske. Verdenskulturhuset, Stengade 30 og andre mere nicheprægede spillesteder bliver fremhævet som noget særligt: En aften kan du gå ud og høre en indisk popstjerne trykke den af, en anden aften en norsk visesangerinde, et kor fra Bali og en Tenor fra Argentina. Der er altså et stort forbrug af koncerter blandt de adspurgte. Derudover svarer 53% af respondenterne, at de godt kunne tænke sig flere koncerter på Nørrebro, og af alle Nørrebros kulturtilbud er koncerter den kategori, som flest respondenter kunne ønske sig mere af. Én respondent nævner blandt andet, at han ofte tager på Loppen for at finde undergrundskoncerter, og at han godt kunne ønske sig flere forskellige slags koncerter på Nørrebro. På spørgsmålet om, hvilke kulturtilbud respondenterne tager til andre bydele for at opleve, svarer 83%, at de ofte tager til andre bydele for at høre koncerter. 86% af respondenterne har som før nævnt også svaret, at de ofte eller indimellem går til koncerter på Nørrebro, respondenterne har altså en generelt stor og ikke nødvendigvis bydelsbestemt interesse for koncerter. Flere af respondenterne peger på at Ungeren har efterladt et tomrum i forhold til visse undergrundskoncerter og udtrykker et ønske om flere undergrundskoncerter på Nørrebro. Andre kulturtilbud på Nørrebro Mere end 80% af respondenterne svarer, at de indimellem eller ofte benytter sig af følgende kulturtilbud: Rekreative områder, kulturevents eller festivaler, biografer, koncerter og biblioteker. Derimod anvender halvdelen af denne gruppe aldrig kunstudstillinger. Dette hænger naturligvis sammen med, hvilket udbud af kunstudstillinger, der findes på Nørrebro. I den forbindelse svarer cirka en tredjedel, at de kunne ønske sig flere kunstudstillinger på Nørrebro og 62%, at de tager til andre bydele for at gå på kunstudstillinger. Det relativt lave forbrug af kunstudstillinger hænger dermed ikke entydigt sammen med et ønske om et større udbud på området S. " 17/"

19 Konklusion - Nørrebros kulturimage Formålet med denne undersøgelse af Nørrebros kulturimage er at give et billede af og nogle indikationer på, hvilket socialt og kulturelt landskab, Projektakademiet agerer i, og hvordan unge i København opfatter Nørrebros kulturprofil. Vi har spurgt en gruppe unge om, hvilke kulturelle tilbud de forbinder med Nørrebro, hvilke tilbud de benytter sig af, og hvilke kulturtilbud de mangler på Nørrebro. Det vi har undersøgt er kort sagt respondenternes holdninger og forestillinger om Nørrebro som kulturel bydel. Sammenfattende viser undersøgelsen, at Nørrebro har et meget stærkt og identitetsmarkerende kulturimage. Dette image er hovedsageligt knyttet op omkring følgende 3 værdier: ungdommelighed folkelighed & aktiv deltagelse mangfoldighed S. " 18/"

20 Ungdommelighed Blandt undersøgelsens respondenter eksisterer der en klar opfattelse af, at Nørrebros kulturtilbud først og fremmest henvender sig til unge mellem 18 og 30 år. De kulturelle tilbud, som Nørrebro rummer opleves altså at have en relativt ung målgruppe, og bydelen som sådan beskrives som "ungdommelig". Dette kan bl.a. hænge sammen med, at undersøgelsens respondenter selv er unge og aktive brugere af Nørrebros kulturtilbud. Der er på Nørrebro et særligt ungdomsdrive og en ungdommelig livsnerve som respondenterne tilskriver kulturlivet på Nørrebro. Derfor kan Nørrebro kulturimage siges at have en identitetsskabende effekt. Folkelighed & aktiv deltagelse Undersøgelsens respondenter ser fortrinsvist sig selv som unge ressourcestærke borgere, der er nytænkende, nyskabende og innovative. Der kan spores en form for stolthed i forhold til at deltage i kulturlivet på Nørrebro. Særligt værdsætter respondenterne de folkelige arrangementer, som er inkluderende og deltagerorienterede. De kulturtilbud, som undersøgelsens respondenter forbinder med Nørrebros kulturimage, er fortrinsvis ikke-institutionelle tilbud som loppemarkeder, aktiviteter på Dr. Louises Bro, café-liv, byhaver, Distortion, Den Røde Plads, sport i Nørrebroparken, brugerstyrede huse, møder på rekreative områder osv. Ifølge respondenterne adskiller Nørrebros kulturliv sig fra de andre bydele i København pga. bydelens mangfoldighed og ved at være en slags avantgarde særligt i forhold til folkelige og deltagerstyrede arrangementer, der opstår på initiativ af borgerne selv. S. " 19/"

21 Mangfoldighed 95,6% af respondenterne svarer i den kvantitative undersøgelse, at de kender Nørrebro for dens mangfoldighed. I undersøgelsens påvises dermed en stor enighed om, at Nørrebro kan beskrives som mangfoldig. Dog nuanceres begrebet mangfoldighed bl.a. gennem undersøgelsens kvalitative interview. I det kvalitative interview siger en af respondenterne: Mangfoldighed er når man lever sammen på tværs af etniciteter, det er ikke tilfældet med Nørrebro, problemet er at folk holder sig til bestemte grupper og fx ikke laver arrangementer på tværs af kulturerne. Vi tager denne kritik til efterretning i undersøgelsen, men afgørende for denne undersøgelse er dog, at mangfoldighed er det begreb, der fremhæves som Nørrebros stærkeste kulturimage. Næstefter de ikke-institutionelle kulturtilbud er Nørrebros rekreative områder og koncerter de kulturtilbud, som respondenterne flittigst benytter sig af. Men forbruget af koncerter og de forskellige rekreative områder, skal ikke nødvendigvis ses som en trend, der alene er et fænomen, der er knyttet til Nørrebro. Mere end halvdelen af undersøgelsens respondenter tager også til andre bydele for at gå til koncerter eller benytte rekreative områder. Forbruget er altså ikke bydelsbestemt, men nærmere udtryk for et generelt stort behov. De respondenter der udtrykker ønske om flere koncerter på Nørrebro, fortæller bl.a. at de føler at Ungeren har efterladt et tomrum i forhold til undergrundsmusik på Nørrebro. Nørrebros har dermed et meget stærkt kulturimage, som først og fremmest er knyttet til værdierne ungdommelighed, folkelighed, mangfoldighed. Undersøgelsens respondenter oplever Nørrebro, S. " 20/"

22 som en overvejende tryg og positiv bydel. Dette er på trods af, at Nørrebro fortsat anno 2013 er den mest kriminelle bydel i København 5. Der viser sig en tendens til, at respondenternes positive syn på Nørrebro og billedet af Nørrebro som en tryg bydel hænger sammen med en høj tilknytning til bydelen. Det landskab som, Projektakademiet agerer i er først og fremmest et ungdommeligt, folkeligt, mangfoldigt kulturfelt. Det er ifølge nærværende imageundersøgelse et kulturliv, der styres af ressourcestærke unge, der først og fremmest vil være aktive deltagere og medskabende af kulturen på Nørrebro. På projektakademiet uddannes unge til at tage initiativ og skabe sociale og kulturelle projekter, der engagerer borgerne. Under uddannelsen får de studerende inspiration, viden og værktøjer til at skabe og lede folkelige og mangfoldige projekter, således at de med udgangspunkt i Nørrebros behov og potentialer kan spille ind i udviklingen af Nørrebros kulturliv. Nærværende imageundersøgelse bekræfter, at Projektakademiet har en rolle at spille på et Nørrebro, hvor der netop efterspørges og eksisterer deltagelse og møder på tværs. Således kan det siges, at både virker ind i og fremmer en særlig deltagelse. S. " 21/"

23 Referencer Noerrebro.aspx gentrificering projekt akademiet S. " /"