En undersøgelse af. Nørrebros kulturimage. !!! Udarbejdet af: Natascha Schlottmann, !!!!!!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af. Nørrebros kulturimage. !!! Udarbejdet af: Natascha Schlottmann, !!!!!!"

Transkript

1

2 En undersøgelse af Udarbejdet af: Natascha Schlottmann, Nørrebros kulturimage Kommunikationsmedarbejder på, Projektakademiet. Ansvarlig for den kvalitative & kvantitative dataindsamling: Tea Fromholdt, Projektleder på, Projektakademiet. Grafik & layout: Kimmie Joy Tentschert, Junior projektleder, på, Projektakademiet. Publiceret: November 2013 projekt akademiet

3 Indholdsfortegnelse Formål, projektakademiet Metode Respondenterne De unges generelle holdning til Nørrebro Tryghed på Nørrebro Nørrebro en ungdommelig kulturbydel Nørrebro en mangfoldig kulturbydel Kulturudbuddet på Nørrebro Deltagerstyrede folkelige arrangementer Rekreative områder Koncerter Andre kulturtilbud på Nørrebro Konklusion - Nørrebros kulturimage Ungdommelighed Folkelighed & aktiv deltagelse Mangfoldighed Referencer S. " 2/"

4 Formål Formålet med denne undersøgelse af Nørrebros kulturimage er at give et billede af og nogle indikationer på, hvilket socialt og kulturelt landskab, Projektakademiet agerer i. Herunder, hvilke forestillinger om Nørrebro og holdninger til bydelens kulturudbud der eksisterer blandt unge i København. Undersøgelsens målgruppe er unge mellem år, som er bosat i hovedstadsområdet. Imageundersøgelsen varetages af, som er et projekt, hvis formål er at styrke håb, tryghed, dialog og civilt engagement på Nørrebro gennem sociale og kulturelle tiltag. Hertil kommer at har som målsætning at skabe en positiv omtale af Nørrebro i medierne og i offentligheden. Det er derfor relevant at undersøge, hvilket omdømme Nørrebro har blandt unge i København, og herunder især hvilket kulturimage der kendetegner Nørrebro. Nærværende skal læses som en indikerende og trendvisende imageundersøgelse. Det er respondenternes holdninger og forestillinger om Nørrebro som kulturel bydel, der er undersøgelsens genstandsfelt. Vi har bl.a. spurgt respondenterne om, hvilke kulturelle tilbud de forbinder med Nørrebro, hvilke tilbud de benytter sig af, og hvilke kulturtilbud de mangler på Nørrebro. Det er hensigten, at denne imageundersøgelse kan være vejledende for Imagine Nørrebro og andre kulturaktørers arbejde på Nørrebro. S. " 3/"

5 , projektakademiet er et projekt, der er etableret i samarbejde mellem Askovfonden og Nørrebro Teater i Det har til formål at gøre Nørrebro til en endnu bedre bydel at bo i gennem kulturelle og sociale projekter og ved at øge det civile engagement., Projektakademiet er et projekt, som er inspireret af Imagine Chicago, et projekt, som blev grundlagt i Chicago i Her var målet at skabe et Chicago med plads til alle i en by, hvor flere og flere unge fandt identitet i miljøer med vold, narko og bandekriminalitet. Med Imagine Nørrebro, Projektakademiet er formålet at fremme social inklusion, tryghed, og interaktion gennem sociale og kulturelle projekter. Derfor uddannes unge på Projektakademiet i at udvikle og lede byen i deres og borgernes ønskede retning. Det gør de gennem et halvt års uddannelse i projektledelse, kommunikation, samarbejde, fundraisning, personligt lederskab osv. Projektet er støttet af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, og det er derfor muligt at tilbyde en divers gruppe af unge med tilknytning til Nørrebro et halvt års gratis uddannelse. S. " 4/"

6 Metode Nærværende undersøgelse skal læses som en indikerende og trendvisende undersøgelse. Målgruppen er unge mellem år, som er bosiddende i hovedstadsområdet. Det er ved at undersøge de unges holdninger og forestillinger om Nørrebro som kulturel bydel, at vi finder indikationer på, hvad der kendetegner Nørrebros kulturimage. Imageundersøgelsen består dels af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og et kvalitativt gruppeinterview. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet i programmet SurveyMonkey d Det er også i SurveyMonkey, at der er foretaget krydstabuleringer, beregninger og visualisering af diagrammer. Spørgeskemaerne har, Projektakademiet sendt ud gennem Facebook, deres hjemmeside og via s. Der deltager 160 respondenter i den kvantitative undersøgelse. For at kvalificere og nuancere den kvantitative dataindsamling, er der ydermere blevet foretaget et fokusgruppeinterview, som udgør undersøgelsens kvalitative datagrundlag. Der er i alt 4 interviewpersoner i fokusgruppen. Interviewet gennemføres af projektleder på, Projektakademiet Tea Fromholt d Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen er der udviklet en interviewguide, som supplerer og uddyber de centrale pointer fra spørgeskemaundersøgelsen. Under interviewet er det primært deltagerne, der styrer dialogen, og intervieweren forholder sig åbent, men også styrende i forhold til at sørge for at interviewguiden bliver fulgt. S. " 5/"

7 Respondenterne Imageundersøgelsens respondenter er en forholdsvis homogen gruppe. De er mellem 18 og 30 år med 69% mellem 23 og 30 år. 70% af respondenterne er kvinder. 98% af respondenterne er enten i gang med eller har afsluttet en mellemlang eller videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet er desuden forholdsvist højt blandt respondenterne, 69,1% af de årige er enten i gang med en videregående uddannelse eller har gennemført en videregående uddannelse. Nær 30% af respondenterne er desuden i gang med eller har gennemført en mellemlang uddannelse. På nedenstående diagram ses fordelingen i respondenternes uddannelsesniveau. 59,4% af alle respondenter er bosiddende på Nørrebro, mens de resterende af respondenterne er bosat på henholdsvis Østerbro, Vesterbro, Indre By, Amager og i København Nordvest. 93,1% af undersøgelsens respondenter har enten deres daglige gang på Nørrebro eller kommer der flere gange om ugen. På nedenstående diagram ses fordelingen i respondenternes bopæl. Vi er bevidste om, at undersøgelsens respondenter er en relativt homogen gruppe, som ikke er repræsentative for unge på Nørrebro. Det er vigtigt at tage til efterretning i nærværende undersøgelse, at den tager udgangspunkt i en gruppe relativt veluddannede unge på Nørrebro, og at der er en overvægt af kvinder. Det er denne gruppe respondenters holdninger og forestillinger om Nørrebro, som vi i det følgende vil undersøge. S. " 6/"

8 De unges generelle holdning til Nørrebro 93,1% af undersøgelsens respondenter kommer enten dagligt eller flere gange om ugen på Nørrebro og er samtidig flittige deltagere i bydelens kulturliv.,5% kommer på Nørrebro flere gange om ugen. På baggrund af undersøgelsen kan der påpeges en tendens til, at en stor tilknytning til Nørrebro hænger sammen med en generel positiv indstilling til bydelens kulturtilbud og til bydelen som sådan. 67,3% af de respondenter, som har deres daglige gang på Nørrebro har også et posivt syn på bydelen. På ovenstående diagram ses det, at den samlede gruppe respondenter generelt forbinder Nørrebro med noget positivt eller noget overvejende positivt. Kun 3,2% af de adspurgte har enten angivet, at deres indtryk af Nørrebro er negativt, overvejende negativt eller at de ikke ved hvad deres holdning er. S. " 7/"

9 Tryghed på Nørrebro De relativt få respondenter der har en negativ holdning til Nørrebro beskriver alle, at de føler sig utrygge, når de færdes i bydelen. Nogle af dem angiver, at de elsker kreativiteten på Nørrebro, de skæve butikker, spisesteder og pladser som f.eks. Superkilen, men at de simpelthent ikke føler sig trygge på Nørrebro. En skriver, at han føler sig tryg på Nørrebro om dagen, men ikke om aftenen, da han bl.a. har prøvet at få kastet ting efter sig. En anden nævner, at Nørrebro er den mest kriminelle bydel i København, og at han derfor føler sig utryg. Afgørende for denne undersøgelse er dog, at det er 96,9% af de adspurgte respondenter, som har et enten positivt eller overvejende positivt billede af Nørrebro, og at hele 95,6 % af alle adspurgte svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig trygge på Nørrebro. Kun 4,5% svarer nej eller ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig trygge ved at færdes på Nørrebro. Igen kan der påpeges en tendens til at kendskab og tilknytning til Nørrebro hænger sammen med en positiv holdning til bydelen og en generel høj tryghedsfølelse ved at færdes i bydelen. Kun én ud af de 83 respondenter, der bor på Nørrebro, føler sig utryg ved at færdes i bydelen. Dette billede af Nørrebro som en tryg bydel at færdes i står i kontrast til det dominerende billede, som mange medier tegner af Nørrebro, som en farlig, opdelt og utryg bydel. S. " 8/"

10 Det billede genkender flere respondenter ikke, og nogle udtaler, at de finder det unuanceret og direkte respektløst. En ung nørrebroborger udtaler sig bl.a. således om mediernes dækning af Nørrebro: Mediernes ønske om drama stempler Nørrebro. Nørrebro bliver altid fremstillet dårligt. Her på skolen holder vi Eid-fri, og det synes vi jo er naturligt og positivt. Men i medierne er det en skandale. Tosprogede bliver altid omtalt som ressourcesvage, selv om mange af dem er skide dygtige. Det er jo mine venner, og de skal bare sidde og æde de der forestillinger. Det synes jeg er virkeligt respektløst. Det gør jo også noget ved dem 1. Det, at respondenterne generelt føler sig trygge ved at færdes på Nørrebro, kan hænge sammen med det faktum, at Nørrebro ifølge tryghedsindekset siden 2009 er blevet en mere tryg bydel at bo i. Tryghedsindekset fra 2013 viser bl.a.: Sammenlignet med startmålingen i 2009 har der været en positiv udvikling på Nørrebro, hvor beboerne i mindre grad angiver, at de har været udsat for og oplever kriminalitet som et nabolagsproblem. Samtidig er politianmeldelserne faldet for de fleste kriminalitetstyper, bortset fra tyveri, hvor der er sket en stigning, hvilket understøttes af beboernes angivelse af tyveri som et nabolagsproblem 2. Det, der er interessant at hæfte sig ved her, er at det billede mange landsdækkende medier tegner af Nørrebro som en kriminel og farlig bydel at færdes i på ingen måde stemmer overens med det billede, som undersøgelsens respondenter tegner. Det er ikke fordi, respondenterne ikke anerkender, at der er problemer med kriminalitet på Nørrebro, men det er ikke et problem, der fylder i deres hverdag og det er ikke et problem, der indvirker på deres kulturforbrug eller deres holdning til Nørrebros kulturimage. Tryghed er ikke nærværende undersøgelses primære genstandsfelt. Det er dog en væsentlig kontekst at forstå respondenterne holdninger og forestillinger om Nørrebros kulturudbud ud fra, at de overordnet har en positiv holdning til bydelen og generelt føler sig trygge S. " 9/"

11 Nørrebro en ungdommelig kulturbydel Et dominerende karakteristika, som kendetegner Nørrebros kulturudbud, er, at den fortrinsvist henvender sig til unge mellem 20 og 30 år. Det ses tydeligt i diagrammet nedenfor: Af alle respondenter mener 87,5% altså, at Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til de 20-30årige. Når vi spørger de årige om, hvilken aldersgruppe de mener, Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til, peger samtlige respondenter på gruppen af unge mellem 20 og 30 år. Mindre end 5 % af alle respondenter svarer at kulturtilbuddene henvender sig mest til borgere mellem 30 og 40 år og særligt bemærkelsesværdigt er det, at ingen af undersøgelsens respondenter mener, at Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til voksne på fyrre eller derover. Besvarelsen skal ses i lyset af, at undersøgelsens respondenter selv er relativt unge. Der kan dermed påvises en tendens til, at respondenterne mener, at kulturtilbuddene på Nørrebro henvender sig mest til deres egen aldersgruppe, da det er disse kulturtilbud de selv ser og oplever. En ung respondent resonerer eksempelvis således: Jeg synes meget, at bydelen henvender sig til den yngre del af befolkningen, men det hænger måske også sammen med, at jeg kommer steder, hvor folk på min egen alder også bruger byen. Små 10% af alle respondenter mener, at Nørrebros kulturtilbud henvender sig mest til de 10-20årige. En respondent kommer med denne kommentar til dette: S. " 10/"

12 Jeg har selv arbejdet som praktikant i 00Kultur, og der er flest tilbud til enten, børn og unge eller familier. Ikke så meget til voksne i 25+ alderen. Undersøgelsens respondenter mener, at Nørrebros kulturtilbud først og fremmest henvender sig til unge mellem 20 og 30 år, og når vi spørger de helt unge, hvad de forbinder Nørrebro med, så er det da også først og fremmest ungdommelighed, ung kreativitet og projekter for unge de nævner. Denne tendens til at opfatte Nørrebro som en ungdommelig bydel understøttes i gruppeinterviewet. Her resonerer deltagerne sig frem til, at der er en sammenhæng mellem det, at kulturtilbuddene på Nørrebro primært er rettet mod unge mellem år, og det at der på Nørrebro bor utrolig mange studerende i den aldersgruppe, som er forbrugs- og ressourcestærke. Som en interviewdeltager udtrykker det: Det der kendetegner de unge, som bor i Jægersborgsgade området og omkring Ravnsborggade, hvor jeg bor, er at de er RUC ere, de har tid fordi de er studerende og ikke har familie, de bor i en bydel hvor det er hot at tænke anderledes, hvor man tager imod nytænkning med kyshånd, fx Grød, Super Kilen osv. Det er unge som er ressourcestærke, som har en drivkraft, penge mellem hænderne og som tør prøve nye ting, som tør tage nogle chancer. Respondenten ser altså en sammenhæng mellem de kulturtilbud, der allerede eksisterer på Nørrebro og borgernes kreativitet, ressourcer og behov. Det er dermed en tendens til, at respondenterne generelt ser sig selv som med- og selvskabende i forhold til Nørrebros kulturtilbud. S. " 11/"

13 Nørrebro en mangfoldig kulturbydel Ud over ungdommelighed er Mangfoldighed det adjektiv, som undersøgelsens respondenter stort set samstemmigt peger på som Nørrebros væsentligste kendetegn. Se nedenstående diagram. Som diagrammet viser, har stort set alle respondenter i spørgeskemaundersøgelsen et billede af Nørrebro som en mangfoldig bydel, en respondent skriver bl.a.: Nørrebro er mere mangfoldig end resten af København, det er på Nørrebro at mangfoldighed sker fordi det er der vi bor flest forskellige etniciteter sammen. Vi lever sammen vi støder ind i hinanden i butikker, på Assistenskirkegården, på pladserne og til arrangementer og events. Dette synspunkt bliver i fokusgruppeinterviewet nuanceret, en respondent siger: Nørrebro er en mangfoldig bydel, men ikke i forhold til andre bydele i København eller andre steder i verden. Jeg synes bl.a. Vesterbro er lige så mangfoldig som Nørrebro. Yderligere en respondent stiller spørgsmålstegn ved om Nørrebro nu også er så mangfoldig en bydel: Mangfoldighed er når man lever sammen på tværs af etniciteter, det er ikke tilfældet med Nørrebro, problemet er at folk holder sig til bestemte grupper og f.eks. ikke laver arrangementer på tværs af kulturerne. Interviewdeltageren uddyber sin holdning ved at henvise til forskellige grupperinger på Nørrebro: RUC ere, folk fra Ungeren og Folkets Hus, de smarte i Jægersborgsgade, osv. Han peger på, at det er bemærkelsesværdigt, at der blandt disse grupper f.eks. ingen indvandrere er. Han nævner S. " 12/"

14 en frygt for, at byen er ved at blive for gentrificeret 3 og for hipsteragtig 4, således at det kun er folk med en vis indkomst, der har råd til at bosætte sig på Nørrebro. Han nævner bl.a. Jærgersborggade, Sankthans Torv og Fredensborggade, som er blevet hipsteragtige områder. Der hersker ikke blandt undersøgelsens deltagere en generel frygt for, at Nørrebro er ved at blive gentrificeret og mindre mangfoldig, men flere unge påpeger en stigende tendens til, at unge på Nørrebro vil være rigtige på den rigtige måde, og en tendens til at gøre byen for hipsteragtig. Men det generelle billede af Nørrebro som kulturby er først og fremmest at den er præget af ungdommelighed og mangfoldighed. 3 Gentrificering, betegnelsen for et byområdes sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning. Et skift, der betyder, at mindrebemidlede må flytte fra et område på grund af generelt stigende levepriser, blandt andet stigende huslejer. Bebyggelsesgeografi/gentrificering 4 Hipsters are a subculture of men and women typically in their 20's and 30's that value independent thinking, counter-culture, progressive politics, an appreciation of art and indie-rock, creativity, intelligence, and witty banter. S. " 13/"

15 Kulturudbuddet på Nørrebro Ingen af respondenterne svarer, at de synes Nørrebros generelle kulturudbud er dårligt. Derimod svarer 77,7 % jf. ovenstående diagram, at de synes, at Nørrebro generelt har et godt kulturudbud. Blandt de respondenter, som dagligt kommer på Nørrebro, kan der påvises en høj grad af loyalitet over for Nørrebro. De bruger kulturtilbuddene flittigt, og de er generelt positivt stemt over for bydelen. I fokusgruppeinterviewet udført i forbindelse med undersøgelsen blev denne tendens bekræftet. En af respondenterne, som er bosiddende på Nørrebro, udtrykker sig bl.a. således om sin bydel: Jeg er stolt over at være en del af en bydel, hvor der konstant sker noget og hvor kreativiteten blomstrer. Oplevelsen af at være en del kulturlivet på Nørrebro er for mange af respondenterne forbundet med en følelse af stolthed. Bydelen fremhæves ikke nødvendigvis som kvalitativt bedre på kulturområdet i forhold til andre bydele men som noget særligt og anderledes. Bydelen har et anderledes kulturudbud, og nogle giver endda udtryk for, at kulturlivet på Nørrebro er en slags avantgarde i forhold til særligt folkelige arrangementer, der enten opstår på initiativ af borgerne selv og/eller, som fordrer en høj grad af deltagelse. S. " 14/"

16 Deltagerstyrede folkelige arrangementer De tilbud, som vores respondenter forbinder med Nørrebros kulturimage, er i høj grad ikkeinstitutionelle tilbud som loppemarkeder, aktiviteter på Dr. Louises Bro, café-liv, byhaver, festivalen Distortion, Den Røde Plads, sport i Nørrebroparken, brugerstyrede huse osv. Mange nævner også undergrundskoncerter, tilbud til unge, gadefester & gadearrangementer som Smag Verden, Ja til øller - Nej til bøller, Farmers Market og Internationale Dage. En del nævner derudover også folkekøkkener, byhaver, sommeraktiviteter i bl.a. Nørrebroparken, liv på Dronning Louises Bro, Superkilen osv. Nørrebro fremhæves dermed af nogle respondenter som avantgarde i forhold til folkelige arrangementer, der opstår på initiativ af borgerne på Nørrebro. Der er en energi, en handlekraft og et folkeligt engagement, som præger mange af de kulturelle arrangementer, der foregår og som værdsættes på Nørrebro: Det fede ved Nørrebro er, at der ikke er så langt fra tanke til handling. Har man en ide er der altid nogle der er friske på at være med. Man kan fx beslutte at der samme aften skal være fest under Dronning Louises bro, og så bliver der en kæmpe fest en slags pop-up fest som man er sammen om. Nogle af respondenterne mener, at disse mere deltagerstyrede arrangementer er noget særligt kendetegnende for Nørrebro, noget som de ikke oplever i samme grad i andre af Københavns bydele. De mener, at folkeligheden, de mange inddragende gadearrangementer er Nørrebros særlige kendetegn. Flere fremhæver desuden de flerkulturelle arrangementer, som en del af denne folkelighed, som opstår som et naturligt resultat af mangfoldigheden på Nørrebro. Der hersker dog ikke fuldstædig enighed om, hvorvidt de folkelige arrangementer omfatter møder på tværs af etniciteter og kulturer. En af respondenterne i det kvalitative interview kommer med en interessant vinkel på dette: Jeg synes ikke, at vi er særlig gode til at gøre noget sammen. Vi kan komme til Indisk aften, dansk foredrag, afrikansk dans, libanesisk madlavning osv., men for mig er det vigtigt at vi laver noget sammen, på tværs af kulturerne, det kunne jeg godt tænke mig at se lidt mere af. Det hersker altså ikke en umiddelbar enighed blandt respondenterne, når det kommer til vurdere hvorvidt Nørrebros kulturtilbud er mangfoldige. Men det der er vigtigt i denne undersøgelse er dels, at mangfoldighed i følge vores respondenter rent faktisk er Nørrebros stærkeste kulturimage, og dernæst, at deltagerstyrede arrangementer fremhæves som væsentlige kulturudbud på Nørrebro. S. " 15/"

17 Rekreative områder Nørrebros rekreative områder - pladser, parker og kirkegårde er i særligt grad populære blandt undersøgelsens respondenter. Hele 98% af de respondenter, som dagligt kommer på Nørrebro, svarer, at de ind imellem eller ofte anvender bydelens rekreative områder. Nørrebros rekreative områder bliver hyppigt besøgt, og en respondent udtrykker sig således om bydelens rekreative områder: De udfylder et andet behov end andre kulturelle tilbud, de flyder ind i hverdagen, og parker og pladser bliver en forlængelse af ens hjem og gård. Det er der, man lige sætter sig ud og læser en bog, drikker en øl eller en kop kaffe og mødes med nye og gamle venner. De rekreative områder fungerer som baser for aktivitet og møder, men anvendelsen heraf sker ikke på bekostning af andre tilbud, men som et supplement. Det er respondenter i alle aldersgrupper, der anvender de rekreative områder, og det er ikke kun populært at benytte Nørrebros rekreative områder, men også resten af Københavns rekreative områder. 60% af respondenterne svarer således, at de tager til andre bydele for at benytte rekreative områder. Samlet set har respondenterne et generelt stort forbrug af rekreative områder, og dette forbrug er altså ikke nødvendigvis bydelsbestemt eller som erstatning for andet kulturforbrug. S. " 16/"

18 Koncerter Næst efter de rekreative områder på Nørrebro er koncerter et populært kulturtilbud blandt respondenterne. 86% af undersøgelsens respondenter går ind imellem eller ofte til koncerter på Nørrebro. Koncerttilbuddene bliver blandt andet beskrevet som mangfoldige og multietniske. Verdenskulturhuset, Stengade 30 og andre mere nicheprægede spillesteder bliver fremhævet som noget særligt: En aften kan du gå ud og høre en indisk popstjerne trykke den af, en anden aften en norsk visesangerinde, et kor fra Bali og en Tenor fra Argentina. Der er altså et stort forbrug af koncerter blandt de adspurgte. Derudover svarer 53% af respondenterne, at de godt kunne tænke sig flere koncerter på Nørrebro, og af alle Nørrebros kulturtilbud er koncerter den kategori, som flest respondenter kunne ønske sig mere af. Én respondent nævner blandt andet, at han ofte tager på Loppen for at finde undergrundskoncerter, og at han godt kunne ønske sig flere forskellige slags koncerter på Nørrebro. På spørgsmålet om, hvilke kulturtilbud respondenterne tager til andre bydele for at opleve, svarer 83%, at de ofte tager til andre bydele for at høre koncerter. 86% af respondenterne har som før nævnt også svaret, at de ofte eller indimellem går til koncerter på Nørrebro, respondenterne har altså en generelt stor og ikke nødvendigvis bydelsbestemt interesse for koncerter. Flere af respondenterne peger på at Ungeren har efterladt et tomrum i forhold til visse undergrundskoncerter og udtrykker et ønske om flere undergrundskoncerter på Nørrebro. Andre kulturtilbud på Nørrebro Mere end 80% af respondenterne svarer, at de indimellem eller ofte benytter sig af følgende kulturtilbud: Rekreative områder, kulturevents eller festivaler, biografer, koncerter og biblioteker. Derimod anvender halvdelen af denne gruppe aldrig kunstudstillinger. Dette hænger naturligvis sammen med, hvilket udbud af kunstudstillinger, der findes på Nørrebro. I den forbindelse svarer cirka en tredjedel, at de kunne ønske sig flere kunstudstillinger på Nørrebro og 62%, at de tager til andre bydele for at gå på kunstudstillinger. Det relativt lave forbrug af kunstudstillinger hænger dermed ikke entydigt sammen med et ønske om et større udbud på området S. " 17/"

19 Konklusion - Nørrebros kulturimage Formålet med denne undersøgelse af Nørrebros kulturimage er at give et billede af og nogle indikationer på, hvilket socialt og kulturelt landskab, Projektakademiet agerer i, og hvordan unge i København opfatter Nørrebros kulturprofil. Vi har spurgt en gruppe unge om, hvilke kulturelle tilbud de forbinder med Nørrebro, hvilke tilbud de benytter sig af, og hvilke kulturtilbud de mangler på Nørrebro. Det vi har undersøgt er kort sagt respondenternes holdninger og forestillinger om Nørrebro som kulturel bydel. Sammenfattende viser undersøgelsen, at Nørrebro har et meget stærkt og identitetsmarkerende kulturimage. Dette image er hovedsageligt knyttet op omkring følgende 3 værdier: ungdommelighed folkelighed & aktiv deltagelse mangfoldighed S. " 18/"

20 Ungdommelighed Blandt undersøgelsens respondenter eksisterer der en klar opfattelse af, at Nørrebros kulturtilbud først og fremmest henvender sig til unge mellem 18 og 30 år. De kulturelle tilbud, som Nørrebro rummer opleves altså at have en relativt ung målgruppe, og bydelen som sådan beskrives som "ungdommelig". Dette kan bl.a. hænge sammen med, at undersøgelsens respondenter selv er unge og aktive brugere af Nørrebros kulturtilbud. Der er på Nørrebro et særligt ungdomsdrive og en ungdommelig livsnerve som respondenterne tilskriver kulturlivet på Nørrebro. Derfor kan Nørrebro kulturimage siges at have en identitetsskabende effekt. Folkelighed & aktiv deltagelse Undersøgelsens respondenter ser fortrinsvist sig selv som unge ressourcestærke borgere, der er nytænkende, nyskabende og innovative. Der kan spores en form for stolthed i forhold til at deltage i kulturlivet på Nørrebro. Særligt værdsætter respondenterne de folkelige arrangementer, som er inkluderende og deltagerorienterede. De kulturtilbud, som undersøgelsens respondenter forbinder med Nørrebros kulturimage, er fortrinsvis ikke-institutionelle tilbud som loppemarkeder, aktiviteter på Dr. Louises Bro, café-liv, byhaver, Distortion, Den Røde Plads, sport i Nørrebroparken, brugerstyrede huse, møder på rekreative områder osv. Ifølge respondenterne adskiller Nørrebros kulturliv sig fra de andre bydele i København pga. bydelens mangfoldighed og ved at være en slags avantgarde særligt i forhold til folkelige og deltagerstyrede arrangementer, der opstår på initiativ af borgerne selv. S. " 19/"

21 Mangfoldighed 95,6% af respondenterne svarer i den kvantitative undersøgelse, at de kender Nørrebro for dens mangfoldighed. I undersøgelsens påvises dermed en stor enighed om, at Nørrebro kan beskrives som mangfoldig. Dog nuanceres begrebet mangfoldighed bl.a. gennem undersøgelsens kvalitative interview. I det kvalitative interview siger en af respondenterne: Mangfoldighed er når man lever sammen på tværs af etniciteter, det er ikke tilfældet med Nørrebro, problemet er at folk holder sig til bestemte grupper og fx ikke laver arrangementer på tværs af kulturerne. Vi tager denne kritik til efterretning i undersøgelsen, men afgørende for denne undersøgelse er dog, at mangfoldighed er det begreb, der fremhæves som Nørrebros stærkeste kulturimage. Næstefter de ikke-institutionelle kulturtilbud er Nørrebros rekreative områder og koncerter de kulturtilbud, som respondenterne flittigst benytter sig af. Men forbruget af koncerter og de forskellige rekreative områder, skal ikke nødvendigvis ses som en trend, der alene er et fænomen, der er knyttet til Nørrebro. Mere end halvdelen af undersøgelsens respondenter tager også til andre bydele for at gå til koncerter eller benytte rekreative områder. Forbruget er altså ikke bydelsbestemt, men nærmere udtryk for et generelt stort behov. De respondenter der udtrykker ønske om flere koncerter på Nørrebro, fortæller bl.a. at de føler at Ungeren har efterladt et tomrum i forhold til undergrundsmusik på Nørrebro. Nørrebros har dermed et meget stærkt kulturimage, som først og fremmest er knyttet til værdierne ungdommelighed, folkelighed, mangfoldighed. Undersøgelsens respondenter oplever Nørrebro, S. " 20/"

22 som en overvejende tryg og positiv bydel. Dette er på trods af, at Nørrebro fortsat anno 2013 er den mest kriminelle bydel i København 5. Der viser sig en tendens til, at respondenternes positive syn på Nørrebro og billedet af Nørrebro som en tryg bydel hænger sammen med en høj tilknytning til bydelen. Det landskab som, Projektakademiet agerer i er først og fremmest et ungdommeligt, folkeligt, mangfoldigt kulturfelt. Det er ifølge nærværende imageundersøgelse et kulturliv, der styres af ressourcestærke unge, der først og fremmest vil være aktive deltagere og medskabende af kulturen på Nørrebro. På projektakademiet uddannes unge til at tage initiativ og skabe sociale og kulturelle projekter, der engagerer borgerne. Under uddannelsen får de studerende inspiration, viden og værktøjer til at skabe og lede folkelige og mangfoldige projekter, således at de med udgangspunkt i Nørrebros behov og potentialer kan spille ind i udviklingen af Nørrebros kulturliv. Nærværende imageundersøgelse bekræfter, at Projektakademiet har en rolle at spille på et Nørrebro, hvor der netop efterspørges og eksisterer deltagelse og møder på tværs. Således kan det siges, at både virker ind i og fremmer en særlig deltagelse. S. " 21/"

23 Referencer https://subsite.kk.dk/sitecore/content/subsites/tryghedsindeks/subsitefrontpage/bydele/ Noerrebro.aspx gentrificering projekt akademiet S. " /"

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

DISTORTION EVENTANALYSE 2013 WONDERFUL COPENHAGEN ADVISOR, MILLE MARCUSSEN

DISTORTION EVENTANALYSE 2013 WONDERFUL COPENHAGEN ADVISOR, MILLE MARCUSSEN DISTORTION EVENTANALYSE 2013 WONDERFUL COPENHAGEN ADVISOR, MILLE MARCUSSEN INDHOLD 1. HOVEDKONKLUSIONER S. 6 5. OPLEVELSE AF DISTORTION S. 36 9. ET DIGITALT INDBLIK S. 81 2. PERSPEKTIVER & ANBEFALINGER

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Club OB- medlemmernes adfærd på OB s medier og platforme

Club OB- medlemmernes adfærd på OB s medier og platforme Indhold Baggrund og formål... 2 Afgrænsning... 2 Metode... 2 Spørgeskemaundersøgelse... 3 Spørgeundersøgelsen fra november 2012... 3 Telefoninterviews... 4 Sammenfatning og konklusioner... 4 Medier...

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering. Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger

Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering. Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Center for Parkering Københavnske parkanter viden, adfærd og holdninger April 2013 Indhold 1 Resumé og konklusioner... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Overordnet

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende)

Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende) Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende) Konklusioner Om undersøgelsen og respondenterne Antal besvarelser i alt: 39 Besvarelserne er blevet indsamlet ved at gå

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken, Frederikshaldgade 15, 8200 Aarhus N. 63 besvarelser i alt 39 på papir 24 elektronisk

Læs mere