Skattesnyderiets historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattesnyderiets historie"

Transkript

1 258 Anmeldelser og som via JJ s poetiske landskabsbeskrivelser gør dem yderst læseværdige og -venlige. Beskrivelsen af Stevns er typisk:»færdes man i disse østsjællandske egne en tidlig forårsdag, mærker man straks, at det er et landskab, som helt er defineret af lyset. Under det store himmelrum strækker markerne sig ud i det uendelige.«(s. 432). Fra samme kapitel skal nævnes et sidste eksempel på JJ s evne til at fange læseren med sin indlevende fremstilling. I en af de rige grave i Himlingøje er begravet en ung mand hvis lig har været parteret måske for at lette en hjemtransport fra sydlige himmelstrøg. I graven findes også skelettet af en hund der afviger fra den robuste type der ellers kendes fra perioden. Denne store, men spinkle selskabshund har flere knoglebrud som JJ beskriver som følger af dens slidsomme liv blandt de bidske danske hunde»det har sikkert ofte været nødvendigt for landsbyens beboere at kaste sten efter de mange halvvilde dyr, der hylede og gøede, når de gerådede i støjende hundeslagsmål«(s. 438). Som det forhåbentlig er fremgået, fortælles historien om de store politiske og sociale forandringer uden at miste taget i hverken kildematerialet eller de små vedkommende dagligdags historier, og det er ikke muligt at skelne det underholdende fra det informerende. Ud over at kunne give både fagfolk og alment interesserede et grundigt videnskabeligt underbygget indblik i den ældre jernalder er værket ualmindelig velskrevet og spændende, og det er med forventning undertegnede ser frem til det 4. bind hvor oldtiden ender og historien tager sin begyndelse. Anne Katrine Gjerløff GUNNAR VIBY MOGENSEN: Skattesnyderiets historie. Udviklingen i underdeklarationen i Danmark i 1900-tallet, Rockwool Fonden og Syddansk Universitetsforlag 2003, 659 sider, 350 kr. Inden for alle befolkningsgrupper er der mennesker, som (sn)yder efter evne og nyder efter indsats. Sådan var det også i 1900-tallet, men evnen faldt gradvist fra omkring en fjerdedel til omkring en tyvendedel af den personlige indkomst, og sidst på århundredet tegnede det sorte arbejde sig for to tredjedele af underdeklarationen. Et af landets nyere universiteter gav i april 2003 en opvisning i en af landets ældste universitetsdiscipliner. Det skete, da lederen af Rockwool Fondens Forskningsenhed, cand. polit. Gunnar Viby Mogensen, forsvarede sin afhandling om skattesnyderiets historie for den filosofiske doktorgrad ved Syddansk Universitet i Odense.

2 Skattesnyderiets historie 259 Ikke blot præces, men også opponenterne kunne være godt tilfredse med dagens forløb. Dels fordi ingen rejste tvivl om afhandlingens kvalitet. Dels fordi seancen kastede lys over såvel de gode som de mere problematiske sider af den gamle disputatsordning. Lad os starte med de gode. Under den gamle ordning skulle man helst have publiceret indtil flere lødige videnskabelige arbejder, inden det ansås for passende at indlevere en disputats. Dette krav har Viby Mogensen til fulde opfyldt. Gennem et langt liv har han drevet seriøs økonomisk-historisk forskning, og den sidste snes år har han publiceret en lang række anerkendte arbejder om skyggeøkonomien. Den gamle ordning stillede også nogle ganske strenge krav til disputatsens valg af emne og forfatterens måde at behandle stoffet på. Emnet skulle være fagligt vedkommende og klart afgrænset, andres behandling af det skulle belyses ved en indledende gennemgang af den foreliggende litteratur, og forfatterens eget bidrag skulle være originalt. Også disse krav må Viby Mogensen siges at have opfyldt. Selv om der gennem århundreder er blevet talt en hel del om borgernes forsøg på at unddrage sig dele af skattebetalingen, er der ikke skrevet meget seriøst om det, og det, som er skrevet, dækker stort set kun øjebliksbilleder. Derfor er det velkomment, at Viby Mogensen har sat sig for at belyse skatteunddragelsens omfang fra statsindkomstskatten blev indført i 1903 og indtil nu. For at afgrænse emnet og gøre arbejdet overkommeligt behandler han alene den underdeklaration, som vedrører personbeskatningen, medens bestræbelser på at unddrage sig al anden beskatning lades ude af betragtning. Viby Mogensen understreger, at det centrale i disputatsen er en analyse af periodens talmæssige ændringer af underdeklarationens omfang, medens en afdækning af årsagerne til sådanne ændringer kommer i anden række. Undervejs siver der dog en del ud igennem sidebenene. Litteraturgennemgangen tager ikke megen plads, al den stund områdets faglitteratur er sparsom. Men den som findes, og navnlig de metoder som andre har brugt, nyttiggøres under Viby Mogensens målbevidste skridt imod den tilstræbte talmæssige opgørelse. Det er netop disse skridt og deres følgerigtige gang, som er det spændende ved disputatsen. De karakteriseres hver især ved en metode, og der er 8 i alt. Metode 0 kalder Viby Mogensen sine meget indledende øvelser baserede på kvalificerede gæt. Metoden tages dels i anvendelse for at sammenligne underdeklarationen i tiden før 1903 hvor man i en række

3 260 Anmeldelser år havde haft kommunal indkomstskat og i 1870 en statslig engangsskat på indkomst med underdeklarationen efter Den gættende er her Jens Warming i Nationaløkonomisk Tidsskrift fra 1907 og lærebogen fra Han viger tilbage for at meddele omfattende præcise tal, men tvivl nærer han ikke om, at underdeklarationen var større i 1870 end efter Dels tages Metode 0 i anvendelse for at belyse underdeklarationen i Den gættende er her Immanuel Bang som slog et begrundet slag på tasken ved et foredrag i Nationaløkonomisk Forening i Hvor inspirerende disse kvalificerede gæt end kan være, er de ikke nok for Viby Mogensen. Han må have nogle ordentlige tal at holde sig til. Derfor går han videre til Metode 1. Metode 1 tager stilling til begrundede talmæssige skøn ud fra andre oplysninger om den personlige indkomst end dem, som skattevæsenet har fået fra borgerne. Her kan Viby Mogensen bruge nogle af de spredte oplysninger, som findes i Jens Warmings tidligere omtalte arbejder, men for tiden før 1903 er der mere at hente i William Scharlings analyse»nationalindkomst-arbejdsløn«i hans og V. Falbe-Hansens lærebog i Danmarks Statistik fra Bl. a. på dette grundlag når Viby Mogensen frem til en antagelse om, at underdeklarationen i 1870 ernes Danmark formentlig lå imellem 26 og 37 pct. For 1920 erne kan Viby Mogensen trække på skøn over landbrugernes underdeklaration publiceret af K. J. Kristensen i Nationaløkonomisk tidsskrift 1932 og Jørgen Pedersen i 1938 i serien Studier fra Aarhus Universitets Økonomiske Institut. K. J. Kristensen sammenlignede skatteansættelserne med beregninger af nettoindtægten pr kr. grundværdi for en stor og ikke utypisk ejendomsgruppe i tiden fra 1922 til Jørgen Pedersen tager sit udgangspunkt i en serie nykonstruerede tal over svingningerne i landbrugets økonomi fra 1922 til 1936 og når frem til nogenlunde samme resultat som K. J. Kristensen. Men han søger også frem til skøn for landbrugernes underdeklarering ved at sammenholde skatteansættelserne med de skøn over produktionsværdierne, som kan uddrages af Landøkonomisk Driftsbureaus regnskabsmateriale efter principper kortlagt af H. N. Skade i Nationaløkonomisk Tidsskrift Dermed var han på vej over i Metode 2. Den vej måtte Viby Mogensen også gå, da han ikke kunne nøjes med disse skøn over landbrugets underdeklaration. Metode 2 søger sit skøn over underdeklarationen ved at sammenligne skatteansættelserne med borgernes indkomster opgjort fra produktionssiden. Her starter Viby Mogensen med at skyde sig ind på det mate-

4 Skattesnyderiets historie 261 riale, som en af Jens Warmings yngre medarbejdere, Christian Olsen, havde udarbejdet til belysning af henholdsvis industriens og landbrugets samfundsøkonomiske betydning. (se Alexander Foss og Chr. Sonnes artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1914). Dernæst tager han fat på Thorkil Kristensens forsøg på at opstille et egentligt nationalregnskab for Danmark i 1927, publiceret 1930 i bogen»danmarks Driftsregnskab«, og endelig søger han frem til skøn for underdeklarationen i 1920 erne på grundlag af de mere avancerede nationalregnskabstal for årene 1924 til 1931, som H.C. Jørgensen i 1946 publicerede i en række fastlønnedes foreningers fælles betænkning kaldet:»hvor stor en Del af Indtægten unddrager Skatteyderne det offentlige?«. Herefter er Viby Mogensen nået så langt frem, at han vover et skøn, hvorefter skatteunddragelsen er faldet fra mellem 26 og 37 pct. i 1870 erne til mellem 25 og 27 pct. i 1911 og ca. 22 pct. i 1920 erne. I 1930 erne og ikke mindst efter 1945 udvikledes nationalregnskabet i flyvende fart. Bag denne udvikling og med interesse for underdeklaration kan nævnes Viggo Kampmann, Kjeld Bjerke, Niels Ussing, Leo Meyer og Olav Bak Olesen. Andre kunne også nævnes og blandt dem mange fra Viby Mogensens netværk. Også derfor blev Metode 2 en krumtap i hans søgen efter tal. Men den kunne suppleres med en søgen efter Metode 3.. Metode 3 sammenholder indkomstbeløbene efter skattestatistikken med forbrugsundersøgelsernes tal for forbrug, opsparing og betalt skat, således som bl. a. Det Økonomiske Råd har gjort det i en publikation fra Ved anvendelse af metoderne 2 og 3 når Viby Mogensen frem til, at underdeklarationen efter et mindre spring opad i 1930 erne gradvist reduceres gennem resten af århundredet for at ende på noget i retning af 5 pct. Men han peger på, at den indkomst, som borgerne har deklareret, i nogle tilfælde ændres af ligningsmyndighederne, hvorfor skatteansættelserne bliver forskellige fra deklarationerne. Det ønsker han at korrigere for, og det sker ved Metode 4. Metode 4 måler forskellen på de selvangivne og de ansatte indkomster. Den tages i brug for sager, der rejstes fra 1954 til udgangen af 1980 erne i Århus kommune, der er nogenlunde repræsentativ for de større bysamfund i Danmark, har en effektiv skatteadministration og et omfattende arkiv. Der drages dog også nogle konklusioner ud fra afgørelser på aarhusianske skattesager, der rejstes efter pengeombytningen i 1945.

5 262 Anmeldelser Som for andre anvendte metoder og andre af disputatsens skøn gør Viby Mogensen omhyggeligt rede for de forbehold, der må tages, og den usikkerhed, der knytter sig til hans skøn. Men når det er sagt, skønner han, at underdeklarationen ved periodens begyndelse reelt var ca. 2 pct. og ved periodens slutning ca. 1 pct. højere end det, som han nåede frem til ved anvendelse af metoderne 2 og 3. Et overraskende resultat af Aarhus-undersøgelsen var underdeklarationens fordeling på befolkningsgrupper. Af samtlige selvangivelser blev 18 pct. forhøjet af skattevæsenet i 1959 og Det var de arbejdsløse, som fik flest forhøjelser. Først derefter kom de selvstændige, og så fulgte de faglærte, de ufaglærte og funktionærerne. For disse fem grupper var andelen af selvangivelser, som blev forhøjet, henholdsvis 31, 28, 27, 23 og 21 pct. Viby Mogensen taler et sted om underdeklarationens demokratiske karakter, men da der formentlig er flere kroner i de selvstændiges underdeklarationer end i de arbejdsløses, havde en anden formulering nok været mere rimelig. Jeg ville have sagt, at man i alle befolkningsgrupper fandt mennesker, som (sn)yder efter evne og nyder efter indsats. Da underdeklarationen i de senere år er fladet ud omkring de 5 til 6 pct., og da det ikke anses for realistisk at nedbringe den yderligere, antager Viby Mogensen, at den delvis er blevet papirløs, d.v.s. til sort arbejde. For at skønne hvor stor en del, det drejer sig om, tager han metoderne 5, 6 og 7 i brug. Metode 5 kaldes den monetære og er anvendt af Friedrich Schneider for og , publiceret i henholdsvis The Scandinavian Journal of Economics 1986 og IZA Discussion Paper No 514 i år 2000 samt af Søren Pedersen for , publiceret i kapitlet»hvor meget arbejder danskerne sort«i Gunnar Viby Mogensen,»Hvad driver værket?«, Der er tale om en økonometrisk eksercits, hvor man antager, at omsætningen i skyggeøkonomien foregår ved hjælp af kontanter, og den beregner man så ved hjælp af tal for den cirkulerende pengemængde. Metode 6 er en ren spørgeskemaundersøgelse. Stort set hver andet år siden begyndelsen af 1980 erne er sådanne gennemført af Viby Mogensen og Søren Pedersen med mellem og svarpersoner pr. måling. Metode 7 er en retrospektiv spørgeskemaundersøgelse baseret på godt svar. Den blev til, fordi man ønskede en belysning af de sorte aktiviteters omfang helt tilbage fra afslutningen af den anden verdenskrig,

6 Skattesnyderiets historie 263 og fordi der var en betydelig skepsis overfor den økonometriske monetære Model 5. Under beskrivelsen af Model 7 mangler det dog ikke på opfordringer til at tage sig i agt. Den retrospektive undersøgelse blev foretaget af Danmarks Statistik i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed, og spørgeskemaet blev udsendt ved slutningen af Efter en samlet bedømmelse af resultaterne ved anvendelse af metoderne 5, 6 og 7 når Viby Mogensen frem til et skøn, hvorefter omfanget af de sorte aktiviteter fra at være yderst beskedent i 1950 og 1960 steg til ca. en fjerdedel af underdeklarationen i 1970 og derefter til ca. halvdelen i 1980 og ca. to tredjedele i Endelig finder Viby Mogensen frem til, at der i alle befolkningsgrupper også er mennesker, der efter evne deltager i de sorte aktiviteter. Skal man kort forklare udviklingen i underdeklarationen, kan Viby Mogensens forklaringer opdeles i to grupper: De forventede og de overraskende. Det kom ikke som nogen overraskelse, at det iøjnefaldende, gradvise, langsigtede fald i underdeklarationen kunne forklares ved: Naturaliesektorens, herunder landbrugets, svindende betydning. De små familievirksomheders svindende betydning. Kvindernes stigende overgang til lønnet arbejde uden for hjemmet. Lønmodtagernes stigende andel af befolkningen. Kravet om at alle skulle indgive selvangivelse. Arbejdsgivernes og pengeinstitutternes oplysningspligt. Ligningsarbejdets centralisering. De folkevalgtes udelukkelse fra ligningsarbejdet. Embedsværkets opkvalificering. IT og anden moderne kontorteknik og at befolkningen gradvist affandt sig med det højere skattetryk. Derimod virkede det overraskende, at: Det stigende skattetryk ikke gav sig udslag i underdeklarationen. Befolkningens skattemoral syntes uændret gennem århundredet. Befolkningsgruppernes underdeklaration ikke var væsensforskellig. Herefter er vi nået frem til de mere problematiske sider af den gamle disputatsordning. Jeg skal nævne tre. For det første betyder kravet om tidligere væsentlige publikationer,

7 264 Anmeldelser at mange kommer for sent og nogle måske slet ikke i gang med en disputats. Under den nye ordning går de fleste i gang, så snart de er blevet kandidater. For det andet koster det for megen tid og for mange penge at blive doktor efter den gamle ordning. Det må gennemgående klares i fritiden og går ud over familielivet. Viby Mogensens er ikke den eneste disputats, hvis forord indeholder tak og undskyldninger til doktorandens familie. Under den nye ordning skaffer samfundet den kommende doktorand tid og penge til at leve et normalt liv, medens hun eller han gennemfører sit forskningsprojekt.. For det tredje betyder den gamle ordnings krav om fuldendt dokumentation og nuancering af teksterne, at de meget let fjerner sig fra det læservenlige. Det mærkes også i Viby Mogensens disputats. Derfor er det fristende kun at læse de velskrevne delsammenfatninger, som findes efter hvert af de større kapitler. Jeg vil dog anbefale alle fagfolk at læse hele bogen. Kildekritisk er der meget at hente hos Gunnar Viby Mogensen. Erling Olsen JOACHIM LUND (red.): Partier under pres demokratiet under besættelsen. Gyldendal 2oo3. Yngre historikere fik i efteråret 2003 Gyldendal til at udgive samlebogen»partier under Pres demokratiet under besættelsen«. Den består af nogenlunde jævnstore, men ret forskellige enkeltbidrag om hvert sit politiske parti stort eller småt, helt rettet mod perioden og uden omtale af fremmede lande. De ti forfattere alle cand.mag. er i historie er virksomme i forskning og undervisning ud over landet. Halvparten af dem har også skrevet disputats om emner beslægtet med det her beskrevne. Hver af dem har beskrevet et af krigstidens partier efter eget snit, mest dog ud fra hver partiledelses mål og hovedlinje overfor en halv snes store vendinger: 9. april og 8. juli 1940, 22. juni 1941, efteråret 1942, valget i april 1943, oprøret 29. august o.s.v., til og med befrielsen i maj Referencer til de nævnte»pæle«giver en ret jævn og ensartet fordeling af stoffet, men kun i ringe grad anledning til perspektivering af forløb og sammenligninger mellem partierne. Bogens redaktør har ikke rigtig fået påpeget særtræk og ligheder mellem partierne, hverken i start- og slutsammenligning af medforfatternes indlæg eller undervejs. Selv har han helt samlet sig om at omtale Venstres indledende afsnit, centreret om de skarpe brydninger mellem de

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Juni 2003. Overblik over dette nummer

Juni 2003. Overblik over dette nummer Juni 2003 - Den samlede underdeklaration i Danmark: Gunnar Viby Mogensen Sort arbejde i Skandinavien, Storbritannien og Tyskland: Søren Pedersen Skandinaverne har rekord i nordvesteuropæisk gør-det-selv

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os Nr. 3: Oktober 1997 - Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os - De nyeste sorte tal for Danmark kommenteres af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra SID - Hvor mange frynsegoder

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK Indlæg ved SAS Institute seminar Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet & De Økonomiske Råd April 2013 Baggrund SKATs complianceprojekt Unikt samarbejde

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet

Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet Side 1 af 6 DATATILSYNET Borgergade 28, 5. 1300 København K Telefon 3319 3200 Bilag 2. Udkast til anmeldelse til Datatilsynet Anmeldelse af behandlinger der foretages for den offentlige forvaltning 1.Dataansvarlig

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed.

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 49 Offentligt Hvis du vil vide mere Læs mere på nettet På www.skat.dk finder du en guide, der kan give dig en ide om, hvorvidt din virksomhed er erhvervsmæssig

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 Sag 251/2012 (2. afdeling) Lærernes Centralorganisation som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen)

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2005 HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Købstilbud på TDC Tryghedsaftalen LederPejling Undersøgelse om ledere og deres netværk

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere