Skattesnyderiets historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattesnyderiets historie"

Transkript

1 258 Anmeldelser og som via JJ s poetiske landskabsbeskrivelser gør dem yderst læseværdige og -venlige. Beskrivelsen af Stevns er typisk:»færdes man i disse østsjællandske egne en tidlig forårsdag, mærker man straks, at det er et landskab, som helt er defineret af lyset. Under det store himmelrum strækker markerne sig ud i det uendelige.«(s. 432). Fra samme kapitel skal nævnes et sidste eksempel på JJ s evne til at fange læseren med sin indlevende fremstilling. I en af de rige grave i Himlingøje er begravet en ung mand hvis lig har været parteret måske for at lette en hjemtransport fra sydlige himmelstrøg. I graven findes også skelettet af en hund der afviger fra den robuste type der ellers kendes fra perioden. Denne store, men spinkle selskabshund har flere knoglebrud som JJ beskriver som følger af dens slidsomme liv blandt de bidske danske hunde»det har sikkert ofte været nødvendigt for landsbyens beboere at kaste sten efter de mange halvvilde dyr, der hylede og gøede, når de gerådede i støjende hundeslagsmål«(s. 438). Som det forhåbentlig er fremgået, fortælles historien om de store politiske og sociale forandringer uden at miste taget i hverken kildematerialet eller de små vedkommende dagligdags historier, og det er ikke muligt at skelne det underholdende fra det informerende. Ud over at kunne give både fagfolk og alment interesserede et grundigt videnskabeligt underbygget indblik i den ældre jernalder er værket ualmindelig velskrevet og spændende, og det er med forventning undertegnede ser frem til det 4. bind hvor oldtiden ender og historien tager sin begyndelse. Anne Katrine Gjerløff GUNNAR VIBY MOGENSEN: Skattesnyderiets historie. Udviklingen i underdeklarationen i Danmark i 1900-tallet, Rockwool Fonden og Syddansk Universitetsforlag 2003, 659 sider, 350 kr. Inden for alle befolkningsgrupper er der mennesker, som (sn)yder efter evne og nyder efter indsats. Sådan var det også i 1900-tallet, men evnen faldt gradvist fra omkring en fjerdedel til omkring en tyvendedel af den personlige indkomst, og sidst på århundredet tegnede det sorte arbejde sig for to tredjedele af underdeklarationen. Et af landets nyere universiteter gav i april 2003 en opvisning i en af landets ældste universitetsdiscipliner. Det skete, da lederen af Rockwool Fondens Forskningsenhed, cand. polit. Gunnar Viby Mogensen, forsvarede sin afhandling om skattesnyderiets historie for den filosofiske doktorgrad ved Syddansk Universitet i Odense.

2 Skattesnyderiets historie 259 Ikke blot præces, men også opponenterne kunne være godt tilfredse med dagens forløb. Dels fordi ingen rejste tvivl om afhandlingens kvalitet. Dels fordi seancen kastede lys over såvel de gode som de mere problematiske sider af den gamle disputatsordning. Lad os starte med de gode. Under den gamle ordning skulle man helst have publiceret indtil flere lødige videnskabelige arbejder, inden det ansås for passende at indlevere en disputats. Dette krav har Viby Mogensen til fulde opfyldt. Gennem et langt liv har han drevet seriøs økonomisk-historisk forskning, og den sidste snes år har han publiceret en lang række anerkendte arbejder om skyggeøkonomien. Den gamle ordning stillede også nogle ganske strenge krav til disputatsens valg af emne og forfatterens måde at behandle stoffet på. Emnet skulle være fagligt vedkommende og klart afgrænset, andres behandling af det skulle belyses ved en indledende gennemgang af den foreliggende litteratur, og forfatterens eget bidrag skulle være originalt. Også disse krav må Viby Mogensen siges at have opfyldt. Selv om der gennem århundreder er blevet talt en hel del om borgernes forsøg på at unddrage sig dele af skattebetalingen, er der ikke skrevet meget seriøst om det, og det, som er skrevet, dækker stort set kun øjebliksbilleder. Derfor er det velkomment, at Viby Mogensen har sat sig for at belyse skatteunddragelsens omfang fra statsindkomstskatten blev indført i 1903 og indtil nu. For at afgrænse emnet og gøre arbejdet overkommeligt behandler han alene den underdeklaration, som vedrører personbeskatningen, medens bestræbelser på at unddrage sig al anden beskatning lades ude af betragtning. Viby Mogensen understreger, at det centrale i disputatsen er en analyse af periodens talmæssige ændringer af underdeklarationens omfang, medens en afdækning af årsagerne til sådanne ændringer kommer i anden række. Undervejs siver der dog en del ud igennem sidebenene. Litteraturgennemgangen tager ikke megen plads, al den stund områdets faglitteratur er sparsom. Men den som findes, og navnlig de metoder som andre har brugt, nyttiggøres under Viby Mogensens målbevidste skridt imod den tilstræbte talmæssige opgørelse. Det er netop disse skridt og deres følgerigtige gang, som er det spændende ved disputatsen. De karakteriseres hver især ved en metode, og der er 8 i alt. Metode 0 kalder Viby Mogensen sine meget indledende øvelser baserede på kvalificerede gæt. Metoden tages dels i anvendelse for at sammenligne underdeklarationen i tiden før 1903 hvor man i en række

3 260 Anmeldelser år havde haft kommunal indkomstskat og i 1870 en statslig engangsskat på indkomst med underdeklarationen efter Den gættende er her Jens Warming i Nationaløkonomisk Tidsskrift fra 1907 og lærebogen fra Han viger tilbage for at meddele omfattende præcise tal, men tvivl nærer han ikke om, at underdeklarationen var større i 1870 end efter Dels tages Metode 0 i anvendelse for at belyse underdeklarationen i Den gættende er her Immanuel Bang som slog et begrundet slag på tasken ved et foredrag i Nationaløkonomisk Forening i Hvor inspirerende disse kvalificerede gæt end kan være, er de ikke nok for Viby Mogensen. Han må have nogle ordentlige tal at holde sig til. Derfor går han videre til Metode 1. Metode 1 tager stilling til begrundede talmæssige skøn ud fra andre oplysninger om den personlige indkomst end dem, som skattevæsenet har fået fra borgerne. Her kan Viby Mogensen bruge nogle af de spredte oplysninger, som findes i Jens Warmings tidligere omtalte arbejder, men for tiden før 1903 er der mere at hente i William Scharlings analyse»nationalindkomst-arbejdsløn«i hans og V. Falbe-Hansens lærebog i Danmarks Statistik fra Bl. a. på dette grundlag når Viby Mogensen frem til en antagelse om, at underdeklarationen i 1870 ernes Danmark formentlig lå imellem 26 og 37 pct. For 1920 erne kan Viby Mogensen trække på skøn over landbrugernes underdeklaration publiceret af K. J. Kristensen i Nationaløkonomisk tidsskrift 1932 og Jørgen Pedersen i 1938 i serien Studier fra Aarhus Universitets Økonomiske Institut. K. J. Kristensen sammenlignede skatteansættelserne med beregninger af nettoindtægten pr kr. grundværdi for en stor og ikke utypisk ejendomsgruppe i tiden fra 1922 til Jørgen Pedersen tager sit udgangspunkt i en serie nykonstruerede tal over svingningerne i landbrugets økonomi fra 1922 til 1936 og når frem til nogenlunde samme resultat som K. J. Kristensen. Men han søger også frem til skøn for landbrugernes underdeklarering ved at sammenholde skatteansættelserne med de skøn over produktionsværdierne, som kan uddrages af Landøkonomisk Driftsbureaus regnskabsmateriale efter principper kortlagt af H. N. Skade i Nationaløkonomisk Tidsskrift Dermed var han på vej over i Metode 2. Den vej måtte Viby Mogensen også gå, da han ikke kunne nøjes med disse skøn over landbrugets underdeklaration. Metode 2 søger sit skøn over underdeklarationen ved at sammenligne skatteansættelserne med borgernes indkomster opgjort fra produktionssiden. Her starter Viby Mogensen med at skyde sig ind på det mate-

4 Skattesnyderiets historie 261 riale, som en af Jens Warmings yngre medarbejdere, Christian Olsen, havde udarbejdet til belysning af henholdsvis industriens og landbrugets samfundsøkonomiske betydning. (se Alexander Foss og Chr. Sonnes artikler i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1914). Dernæst tager han fat på Thorkil Kristensens forsøg på at opstille et egentligt nationalregnskab for Danmark i 1927, publiceret 1930 i bogen»danmarks Driftsregnskab«, og endelig søger han frem til skøn for underdeklarationen i 1920 erne på grundlag af de mere avancerede nationalregnskabstal for årene 1924 til 1931, som H.C. Jørgensen i 1946 publicerede i en række fastlønnedes foreningers fælles betænkning kaldet:»hvor stor en Del af Indtægten unddrager Skatteyderne det offentlige?«. Herefter er Viby Mogensen nået så langt frem, at han vover et skøn, hvorefter skatteunddragelsen er faldet fra mellem 26 og 37 pct. i 1870 erne til mellem 25 og 27 pct. i 1911 og ca. 22 pct. i 1920 erne. I 1930 erne og ikke mindst efter 1945 udvikledes nationalregnskabet i flyvende fart. Bag denne udvikling og med interesse for underdeklaration kan nævnes Viggo Kampmann, Kjeld Bjerke, Niels Ussing, Leo Meyer og Olav Bak Olesen. Andre kunne også nævnes og blandt dem mange fra Viby Mogensens netværk. Også derfor blev Metode 2 en krumtap i hans søgen efter tal. Men den kunne suppleres med en søgen efter Metode 3.. Metode 3 sammenholder indkomstbeløbene efter skattestatistikken med forbrugsundersøgelsernes tal for forbrug, opsparing og betalt skat, således som bl. a. Det Økonomiske Råd har gjort det i en publikation fra Ved anvendelse af metoderne 2 og 3 når Viby Mogensen frem til, at underdeklarationen efter et mindre spring opad i 1930 erne gradvist reduceres gennem resten af århundredet for at ende på noget i retning af 5 pct. Men han peger på, at den indkomst, som borgerne har deklareret, i nogle tilfælde ændres af ligningsmyndighederne, hvorfor skatteansættelserne bliver forskellige fra deklarationerne. Det ønsker han at korrigere for, og det sker ved Metode 4. Metode 4 måler forskellen på de selvangivne og de ansatte indkomster. Den tages i brug for sager, der rejstes fra 1954 til udgangen af 1980 erne i Århus kommune, der er nogenlunde repræsentativ for de større bysamfund i Danmark, har en effektiv skatteadministration og et omfattende arkiv. Der drages dog også nogle konklusioner ud fra afgørelser på aarhusianske skattesager, der rejstes efter pengeombytningen i 1945.

5 262 Anmeldelser Som for andre anvendte metoder og andre af disputatsens skøn gør Viby Mogensen omhyggeligt rede for de forbehold, der må tages, og den usikkerhed, der knytter sig til hans skøn. Men når det er sagt, skønner han, at underdeklarationen ved periodens begyndelse reelt var ca. 2 pct. og ved periodens slutning ca. 1 pct. højere end det, som han nåede frem til ved anvendelse af metoderne 2 og 3. Et overraskende resultat af Aarhus-undersøgelsen var underdeklarationens fordeling på befolkningsgrupper. Af samtlige selvangivelser blev 18 pct. forhøjet af skattevæsenet i 1959 og Det var de arbejdsløse, som fik flest forhøjelser. Først derefter kom de selvstændige, og så fulgte de faglærte, de ufaglærte og funktionærerne. For disse fem grupper var andelen af selvangivelser, som blev forhøjet, henholdsvis 31, 28, 27, 23 og 21 pct. Viby Mogensen taler et sted om underdeklarationens demokratiske karakter, men da der formentlig er flere kroner i de selvstændiges underdeklarationer end i de arbejdsløses, havde en anden formulering nok været mere rimelig. Jeg ville have sagt, at man i alle befolkningsgrupper fandt mennesker, som (sn)yder efter evne og nyder efter indsats. Da underdeklarationen i de senere år er fladet ud omkring de 5 til 6 pct., og da det ikke anses for realistisk at nedbringe den yderligere, antager Viby Mogensen, at den delvis er blevet papirløs, d.v.s. til sort arbejde. For at skønne hvor stor en del, det drejer sig om, tager han metoderne 5, 6 og 7 i brug. Metode 5 kaldes den monetære og er anvendt af Friedrich Schneider for og , publiceret i henholdsvis The Scandinavian Journal of Economics 1986 og IZA Discussion Paper No 514 i år 2000 samt af Søren Pedersen for , publiceret i kapitlet»hvor meget arbejder danskerne sort«i Gunnar Viby Mogensen,»Hvad driver værket?«, Der er tale om en økonometrisk eksercits, hvor man antager, at omsætningen i skyggeøkonomien foregår ved hjælp af kontanter, og den beregner man så ved hjælp af tal for den cirkulerende pengemængde. Metode 6 er en ren spørgeskemaundersøgelse. Stort set hver andet år siden begyndelsen af 1980 erne er sådanne gennemført af Viby Mogensen og Søren Pedersen med mellem og svarpersoner pr. måling. Metode 7 er en retrospektiv spørgeskemaundersøgelse baseret på godt svar. Den blev til, fordi man ønskede en belysning af de sorte aktiviteters omfang helt tilbage fra afslutningen af den anden verdenskrig,

6 Skattesnyderiets historie 263 og fordi der var en betydelig skepsis overfor den økonometriske monetære Model 5. Under beskrivelsen af Model 7 mangler det dog ikke på opfordringer til at tage sig i agt. Den retrospektive undersøgelse blev foretaget af Danmarks Statistik i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed, og spørgeskemaet blev udsendt ved slutningen af Efter en samlet bedømmelse af resultaterne ved anvendelse af metoderne 5, 6 og 7 når Viby Mogensen frem til et skøn, hvorefter omfanget af de sorte aktiviteter fra at være yderst beskedent i 1950 og 1960 steg til ca. en fjerdedel af underdeklarationen i 1970 og derefter til ca. halvdelen i 1980 og ca. to tredjedele i Endelig finder Viby Mogensen frem til, at der i alle befolkningsgrupper også er mennesker, der efter evne deltager i de sorte aktiviteter. Skal man kort forklare udviklingen i underdeklarationen, kan Viby Mogensens forklaringer opdeles i to grupper: De forventede og de overraskende. Det kom ikke som nogen overraskelse, at det iøjnefaldende, gradvise, langsigtede fald i underdeklarationen kunne forklares ved: Naturaliesektorens, herunder landbrugets, svindende betydning. De små familievirksomheders svindende betydning. Kvindernes stigende overgang til lønnet arbejde uden for hjemmet. Lønmodtagernes stigende andel af befolkningen. Kravet om at alle skulle indgive selvangivelse. Arbejdsgivernes og pengeinstitutternes oplysningspligt. Ligningsarbejdets centralisering. De folkevalgtes udelukkelse fra ligningsarbejdet. Embedsværkets opkvalificering. IT og anden moderne kontorteknik og at befolkningen gradvist affandt sig med det højere skattetryk. Derimod virkede det overraskende, at: Det stigende skattetryk ikke gav sig udslag i underdeklarationen. Befolkningens skattemoral syntes uændret gennem århundredet. Befolkningsgruppernes underdeklaration ikke var væsensforskellig. Herefter er vi nået frem til de mere problematiske sider af den gamle disputatsordning. Jeg skal nævne tre. For det første betyder kravet om tidligere væsentlige publikationer,

7 264 Anmeldelser at mange kommer for sent og nogle måske slet ikke i gang med en disputats. Under den nye ordning går de fleste i gang, så snart de er blevet kandidater. For det andet koster det for megen tid og for mange penge at blive doktor efter den gamle ordning. Det må gennemgående klares i fritiden og går ud over familielivet. Viby Mogensens er ikke den eneste disputats, hvis forord indeholder tak og undskyldninger til doktorandens familie. Under den nye ordning skaffer samfundet den kommende doktorand tid og penge til at leve et normalt liv, medens hun eller han gennemfører sit forskningsprojekt.. For det tredje betyder den gamle ordnings krav om fuldendt dokumentation og nuancering af teksterne, at de meget let fjerner sig fra det læservenlige. Det mærkes også i Viby Mogensens disputats. Derfor er det fristende kun at læse de velskrevne delsammenfatninger, som findes efter hvert af de større kapitler. Jeg vil dog anbefale alle fagfolk at læse hele bogen. Kildekritisk er der meget at hente hos Gunnar Viby Mogensen. Erling Olsen JOACHIM LUND (red.): Partier under pres demokratiet under besættelsen. Gyldendal 2oo3. Yngre historikere fik i efteråret 2003 Gyldendal til at udgive samlebogen»partier under Pres demokratiet under besættelsen«. Den består af nogenlunde jævnstore, men ret forskellige enkeltbidrag om hvert sit politiske parti stort eller småt, helt rettet mod perioden og uden omtale af fremmede lande. De ti forfattere alle cand.mag. er i historie er virksomme i forskning og undervisning ud over landet. Halvparten af dem har også skrevet disputats om emner beslægtet med det her beskrevne. Hver af dem har beskrevet et af krigstidens partier efter eget snit, mest dog ud fra hver partiledelses mål og hovedlinje overfor en halv snes store vendinger: 9. april og 8. juli 1940, 22. juni 1941, efteråret 1942, valget i april 1943, oprøret 29. august o.s.v., til og med befrielsen i maj Referencer til de nævnte»pæle«giver en ret jævn og ensartet fordeling af stoffet, men kun i ringe grad anledning til perspektivering af forløb og sammenligninger mellem partierne. Bogens redaktør har ikke rigtig fået påpeget særtræk og ligheder mellem partierne, hverken i start- og slutsammenligning af medforfatternes indlæg eller undervejs. Selv har han helt samlet sig om at omtale Venstres indledende afsnit, centreret om de skarpe brydninger mellem de

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Vennetjenester og sort arbejde

Vennetjenester og sort arbejde - 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde

Læs mere

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK?

ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? Roger Buch Forskningschef, Journalisthøjskolen, Ph.d., cand.scient.pol. EUROPA 10.000 ÅR SIDEN KLIMAFORANDRINGER

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 201 Offentligt. skattesystemet og skattemoralen. Danskernes holdning til SKAT, resultater fra 2006-undersøgelsen

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 201 Offentligt. skattesystemet og skattemoralen. Danskernes holdning til SKAT, resultater fra 2006-undersøgelsen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 201 Offentligt Danskernes holdning til SKAT, skattesystemet og skattemoralen resultater fra 2006-undersøgelsen Interviewundersøgelse blandt danske skatteborgere En overordnet

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste

Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste - 1 Kørsel og parkering i arbejdsgiverens tjeneste Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne for skattemæssig håndtering af udgifter i forbindelse med medarbejderes kørsel i arbejdsgiverens

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

politica Tidsskriftfor politisk videnskab

politica Tidsskriftfor politisk videnskab politica I Tidsskriftfor politisk videnskab Redaktion: De rek Beach, Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Mette Kjær, Robert Klemmensen, Michael Baggesen Klitgaard, Asbjørn Sonne Nørgaard, Thomas Olesen (anmeldel

Læs mere

Juni 2003. Overblik over dette nummer

Juni 2003. Overblik over dette nummer Juni 2003 - Den samlede underdeklaration i Danmark: Gunnar Viby Mogensen Sort arbejde i Skandinavien, Storbritannien og Tyskland: Søren Pedersen Skandinaverne har rekord i nordvesteuropæisk gør-det-selv

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Marts 1999. - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor. Nye målinger af den sorte sektor

Marts 1999. - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor. Nye målinger af den sorte sektor Marts 1999 - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor Nye målinger af den sorte sektor for det samlede antal hvide arbejdstimer i 1998, viser de

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding LBK nr 966 af 20/09/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-411-0048 Senere ændringer til forskriften LOV nr 513 af 07/06/2006

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 Sag 251/2012 (2. afdeling) Lærernes Centralorganisation som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen)

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen Indhold DEL 1. LIDT OM SKATTER OG HVAD DE BLIVER BRUGT TIL 1. Introduktion: Hvordan skatterne for alvor kom ind i billedet

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen 2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

L 237 - Forslag til finanslov for finansåret 2007. vedr. 9 Skatteministeriet.

L 237 - Forslag til finanslov for finansåret 2007. vedr. 9 Skatteministeriet. Finansudvalget L 237 - Svar på 9 Spørgsmål 2 Offentligt j.nr. 06-105652 Dato : Til Folketingets Finansudvalg L 237 - Forslag til finanslov for finansåret 2007. vedr. 9 Skatteministeriet. Hermed sendes

Læs mere

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57 Oversigt over lodtrækningsnumrenes fordeling på de tre universiteter vinteren 2011/2012. De sekundære kandidater, der er tilmeldt ægtefælle/samleverordningen, som først skal påbegynde klinisk basisuddannelse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Skats Aktivitetsplan for 2014. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Skats Aktivitetsplan for 2014. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Skats Aktivitetsplan for 2014 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere sig om Skats planlagte

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os Nr. 3: Oktober 1997 - Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os - De nyeste sorte tal for Danmark kommenteres af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra SID - Hvor mange frynsegoder

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 18. juli 2015

- 2. Offentliggjort d. 18. juli 2015 - 1 Forældrekøb II. del. Fastsættelsen af lejen for boligen, der udlejes fra forældre til børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt de grundlæggende skattemæssige forhold

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til

UDKAST 14. oktober 2013. Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til UDKAST 14. oktober 2013 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning)

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Bolig i selskabets udlejningsejendom

Bolig i selskabets udlejningsejendom - 1 Bolig i selskabets udlejningsejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hovedaktionærer, der får stillet en bolig til rådighed af selskabet, skal beskattes efter særlige, skærpede regler.

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Forlænget ansættelsesfrist for SKAT for hovedaktionærer og selskaber

Forlænget ansættelsesfrist for SKAT for hovedaktionærer og selskaber - 1 Forlænget ansættelsesfrist for SKAT for hovedaktionærer og selskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har særligt lange frister for at gennemgå og ændre beskatningen af transaktioner

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi September 2009 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ToldSkats indsats mod sort økonomi

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET

ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET 29. januar 9 Af Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen tlf. 33 55 77 12 eller 28 42 42 72 Resumé: 1. ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET Dagens tal for december 8 viste en stigning på næsten

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Danskernes brug af fly som transportmiddel

Danskernes brug af fly som transportmiddel Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Ejendomsværdiskat ved samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter ejendomsværdiskatteloven skal en boligejer betale ejendomsværdiskat af enhver helårsbolig, sommerhus m.v.,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps.

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps. Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34,

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 overførsel af gæld fra virksomhedsskatteordningen til privatsfæren

Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 overførsel af gæld fra virksomhedsskatteordningen til privatsfæren - 1 06.11.2014-27 Selvangivelsesomvalg gæld i VSO 20140701 TC/BD Selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens 30 overførsel af gæld fra virksomhedsskatteordningen til privatsfæren SKM2014.470.LSR

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere