Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune"

Transkript

1 Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Sags Id Sagsbeh. Malene Herbsleb Tlf Dok id Side 1/53 Del B: Sundhedsvaner, sygdom og helbred

2 Indhold 1 Rygning Rygning som risikofaktor Lovgivningen Rygning blandt voksne i Region Midtjylland Rygning blandt voksne i Odder Kommune Motivation og rygning i Region Midt Motivation og rygning i Odder Kommune (voksne) Unge og rygning Motivation og rygning (unge) Sammenfatning om rygning Økonomiske konsekvenser af rygning Hvad gør Odder Kommune? Hvad kan Odder Kommune gøre? Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing Alkohol Alkohol som risikofaktor Alkoholvaner blandt voksne i Region Midtjylland Alkoholvaner blandt voksne i Odder Kommune Motivation til at ændre alkoholvaner i Region Midtjylland Motivation til at ændre alkoholvaner i Odder Kommune Alkoholvaner blandt unge i Region Midtjylland Motivation til at ændre alkoholvaner blandt unge Alkoholvaner blandt unge i Odder Kommune Økonomiske konsekvenser af alkoholforbruget Sammenfatning Hvad kan Odder Kommune gøre? Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor Fysisk aktivitet blandt voksne Side 2/53

3 3.3 Fysisk aktivitet i Odder Kommune Fysisk aktivitet blandt unge i Odder Kommune Økonomiske konsekvenser af fysisk inaktivitet Sammenfatning om fysisk aktivitet Hvad kan Odder Kommune gøre? Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing Kost Usund kost som risikofaktor Forekomst af sunde og usunde kostvaner i Region Midtjylland Forekomst af sunde og usunde kostvaner i Odder Kommune Forekomst af sunde og usunde kostvaner blandt unge Motivation til at ændre kostvaner Sammenfatning Hvad kan Odder Kommune gøre? Rammer Tilbud og tidlig opsporing Information og undervisning Overvægt Overvægt som risikofaktor Forekomst af overvægt i Region Midt Overvægt blandt voksne i Odder Kommune Overvægt blandt børn og unge i Odder Kommune Motivation til at tabe sig Sammenfatning om overvægt Økonomiske konsekvenser af overvægt Hvad kan Odder Kommune gøre? Oversigt over sundhedsvaner for Odder Kommune Kronisk sygdom Forekomst af kronisk sygdom i Odder Kommune Sammenligning af forekomst af kronisk sygdom fra Fakta om KOL på landsplan Fakta om diabetes Fakta om hjertesygdomme Stress blandt voksne Psykisk trivsel blandt unge Højt stressniveau blandt unge Side 3/53

4 9.2 Meget generet af nedtrykthed og ængstelse Forbigående psykiske lidelser blandt unge Vedvarende psykisk sygdom blandt unge Selvvurderet trivsel og livskvalitet blandt unge Sammenfatning om unges trivsel Referencer: Side 4/53

5 1 Rygning 1.1 Rygning som risikofaktor Rygning udgør den største enkeltstående risikofaktor i forhold til folkesundheden i Danmark. Der er årligt ca dødsfald, der kan relateres til rygning, og tallet har ligget konstant gennem de sidste 10 år. Figur 1: Dødsfald i Danmark relateret til forskellige risikofaktorer. Årligt antal dødsfald for mænd og kvinder. Kilde: K. Juel et al (1). Det svarer til, at rygerelaterede dødsfald udgør 25 % af alle dødsfald for mænd og 26 % for kvinder. I dag dør flere kvinder end mænd som følge af rygning der er årligt dødsfald blandt mænd, mens tallet for kvinder er Det er en ændring i forhold til tidligere, hvor der var flest mænd, der døde af rygning (2). Figur 2: Rygerelaterede dødsfald i Danmark for mænd og kvinder. Årligt antal. Kilde: K. Juel, 2012 (2). Side 5/53

6 Lungekræft, KOL og hjertesygdom er de dødsårsager, der bidrager med flest dødsfald til det samlede antal rygerelaterede dødsfald. Det kan virke paradoksalt, at der samtidig med, at der bliver færre rygere i Danmark, ses et næsten uændret antal dødsfald relateret til rygning. Det skyldes, at de fleste rygerelaterede dødsfald skyldes et årelangt tobaksforbrug. Specielt går der meget lang tid fra rygestart til eventuel sygdom af lungekræft og KOL. Således vil rygning i mange år endnu være en betydende dødsårsag (2). Storrygere 1 dør i gennemsnit 8-10 år tidligere end personer, der aldrig har røget. De rygere, der faktisk dør på grund af rygning, mister i gennemsnit 15 års levetid. Dertil kommer, at storrygere kan forvente 10,5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom i forhold til en person, der aldrig har røget (1). Middellevetiden for mænd er i dag 77,3 år, mens den for kvinder er 81,6 år (3). Ser man på en gennemsnitlig mandlig ryger, betyder det, at han vil risikere at dø af rygning som 67-årig, og forud for det vil han allerede som 57-årig blive ramt af langvarig belastende sygdom. Det skal understreges, at dette er en gennemsnitsbetragtning, når man ser på mandlige rygere som gruppe og ikke som enkeltindivid. Andelen af rygere har været jævnt faldende gennem de sidste årtier. I 1970 var der på landsplan 68 % af mændene, der røg, mens andelen i 2006 var 30 % (4). I Region Midt var der i % mandlige rygere (5). Blandt kvinderne faldt andelen af rygere i samme periode fra 47 % i 1970 til 26 % i 2006 (4). I Region Midt var der i % af kvinderne, der røg (5). 1.2 Lovgivningen I Danmark skal man være 18 år for at købe tobaksvarer, og det er ikke tilladt at reklamere for tobak. Loven om forbud mod tobaksreklame indeholder dog en række undtagelser. 15. august 2007 blev Lov om røgfri miljøer vedtaget. Formålet med loven var at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og at forebygge, at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Loven blev revideret i juni 2012, og den reviderede lov trådte i kraft 15. august Som hovedregel er rygning ikke tilladt indendørs på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder. På børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af tre-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, er det fra 15. august 2012 ikke tilladt at ryge på institutionens område hverken indendørs eller udendørs. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Loven indeholder en række undtagelser til det generelle rygeforbud, således at der bl.a. i vid udstrækning er mulighed for at ryge i rygerum og rygekabiner. Fx kan der på arbejdspladser oprettes rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, ligesom det kan besluttes at tillade rygning på små værtshuse og udskænkningssteder, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at der ikke serveres egentlig mad, og hvor serveringsarealet er under 40 m 2 (6). 1 Rygere, der ryger mindst 15 cigaretter dagligt. Side 6/53

7 1.3 Rygning blandt voksne i Region Midtjylland I Region Midtjylland er der 22 % af de voksne årige, der ryger dagligt (5). Dermed er der sket et fald siden 2006, hvor 27 % af de voksne var dagligrygere (7). Køn, alder og sociale forhold har stor betydning for andelen af dagligrygere, og disse forskelle er vigtige at kende i forhold til tilrettelæggelsen af den kommunale rygestopindsats. Der er en større andel af mænd end kvinder, der ryger dagligt. Blandt mændene er 23 % dagligrygere, mens det for kvinderne er 20 %. Andelen af rygere er lavest blandt yngre på år og blandt ældre på år, hvor hhv. 17 % og 16 % ryger dagligt, mens den højeste andel findes blandt personer på år, hvor 25 % ryger dagligt. Den største forskel i andel af dagligrygere ses i forhold til uddannelsesniveauet: Jo lavere uddannelsesniveau, jo højere andel ryger dagligt. Blandt personer med lav uddannelse 2 er der 32 % dagligrygere, mens der blandt personer med høj uddannelse 3 er 13 % dagligrygere. Opdeler man på køn og alder er forskellene endnu større. Den største forskel ses blandt mænd på år med lav uddannelse. Her er der 44 %, der ryger dagligt, mens der blandt højtuddannede i samme aldersgruppe kun er 7 %, Forskellen er tilsvarende blandt kvinder i samme aldersgruppe. Også blandt andre sociale forhold er der forskelle på andelen af dagligrygere. Der er signifikant flere dagligrygere blandt personer, der bor til leje og personer, der bor alene, ligesom der er flere dagligrygere blandt personer i den erhvervsaktive alder, der ikke er i arbejde, i forhold til personer, der er i arbejde. Resultaterne kan ses i nedenstående Figur 3. Sammenfattende er der signifikant flere rygere blandt følgende befolkningsgrupper: - Mænd - Personer på år - Personer med lavt uddannelsesniveau - Personer der bor i lejebolig - Personer der lever alene - Personer der ikke bor sammen med børn - Personer i den erhvervsaktive alder, der ikke har et arbejde Der er signifikant færre rygere blandt følgende grupper: - Kvinder - Personer i alderen år og år - Personer med højt uddannelsesniveau - Personer der bor i ejerbolig - Personer der er gift/samlevende - Personer der bor sammen med børn - Personer i den erhvervsaktive alder der har et arbejde 2 Lav uddannelse svarer til ufaglærte og specialarbejdere 3 Hø uddannelse svarer til en mellemlang og lang videregående uddannelse Side 7/53

8 Figur 3: Dagligrygere blandt voksne årige i Region Midtjylland vs. køn, alder og sociale forhold. Mørk grøn angiver, at der ikke er signifikant forskel i forhold til gennemsnittet for hele Region Midt, mens lys grøn angiver, at der er signifikant færre og lilla, at der er signifikant flere end i hele befolkningen i Region Midt. Kilde: sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 (Voksne) (5). 1.4 Rygning blandt voksne i Odder Kommune Blandt kommunerne er der også forskelle. I Odder Kommune er der 23 % dagligrygere svarende til personer. Dette er et lille fald siden 2006, hvor 26 % var dagligrygere. Faldet er ikke signifikant, og andelen er ikke signifikant forskelligt fra regionsgennemsnittet. Sammenligner man Odder Kommune med kommunerne i Horsens-klyngen, er der ikke signifikante forskelle. I Horsens Kommune er der 23 % dagligrygere, mens der i Hedensted er 22 %, og Skanderborg 20 %. Århus Kommune har sammen med Herning med 19 % den laveste andel af dagligrygere. Jf. sundhedsaftalen, som Odder Kommune har tiltrådt, er det et fælles mål i Region Midt, at andelen af dagligrygere skal reduceres til 20 %. Side 8/53

9 Blandt personer i Odder Kommune, der bor sammen med børn på 0-15 år, er der 8 %, der dagligt ryger indendørs. Dermed er der sket et fald på 9 procentpoint siden 2006, hvor andelen var 17 %. Generelt for hele regionen gælder, at der er en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og rygning i hjemmet. Andelen af personer, der dagligt ryger indendørs, og som har hjemmeboende børn på 0-15 år, er 24 % blandt lavt uddannede og 4 % blandt højtuddannede. 1.5 Motivation og rygning i Region Midt Siden rygelovens indførelse i 2007 er der over en 5-årig periode sket et fald i antallet af daglig rygere i Region Midt på 25 % svarende til, at dagligrygere har kvittet tobakken. Blandt alle rygere er der signifikant flere, der er stoppet med at ryge blandt følgende grupper: - Personer i alderen år - Personer med højt uddannelsesniveau - Personer, der bor i ejerbolig - Personer der er gift/samlevende - Personer, der bor sammen med børn Størsteparten af dagligrygerne (74 %) angiver, at de ønsker at stoppe med at ryge. Ønsket om at stoppe er størst blandt storrygere 4 og moderatrygere 5. Heraf vil 46 % gerne have hjælp til at stoppe med at ryge. Især blandt storrygere er ønsket om støtte og hjælp til rygestop stort, idet 56 % ønsker hjælp til at stoppe med at ryge mod 13 % blandt lejlighedsrygere. Blandt dagligrygere er det 50 %, der ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. Andelen er stort set uafhængig af køn, alder og sociale forhold. 1.6 Motivation og rygning i Odder Kommune (voksne) Blandt dagligrygere i Odder Kommune er 23 % stoppet med at ryge i perioden Dette svarer til personer. Dermed ligger Odder Kommune i den lave ende i forhold til de øvrige kommuner i regionen. Ser man på andelen af rygere, der er stoppet med at ryge i kommunerne i Horsens-klyngen, er der i Horsens 24 %, Hedensted 24 % og Skanderborg 27 %. Største fald uden for klyngen ses i Herning Kommune, hvor 30 % er stoppet med at ryge i samme periode. Andelen af rygere i Odder Kommune, der er stoppet, er dog ikke signifikant forskelligt fra resten af regionen. I Odder Kommune er det 77 % af dagligrygerne, der gerne vil stoppe med at ryge svarende til personer. Dette er en stor ændring i forhold til 2006, hvor 53 % af dagligrygerne i kommunen angav, at de ønskede at stoppe med at ryge. Dermed ligger Odder Kommune i top, når det gælder motivation til rygestop, kun overgået af Hedensted Kommune. Blandt dagligrygere i Odder Kommune, der angiver ønske om rygestop, svarer 53 %, at de ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. Det svarer til personer. Også her ligger kommunen i toppen i forhold til de øvrige kommuner, hvor ønsket om støtte til rygestop svinger fra 44 % til 56 %. 4 Storrygere defineres som rygere med et dagligt forbrug på 15 cigaretter eller flere. 5 Moderatrygere defineres som rygere med et dagligt forbrug på op til 15 cigaretter. Side 9/53

10 Indførelse af Lov om røgfri miljøer har som nævnt sat restriktioner for, hvor der må ryges på arbejdspladsen. I 2010 var 4 % af voksne borgere fra Odder Kommune ansat på en offentlig arbejdsplads, som ikke overholdt rygeloven, mens 10 % var ansat på en privat arbejdsplads, der ikke overholdt rygeloven. 1.7 Unge og rygning Andelen af rygere blandt børn og unge er faldet gennem de sidste årtier, men i de seneste år er dette fald stagneret. Som det ses af Figur 4 har der blandt 15- årige været flere rygere blandt piger end drenge, men forskellen er i dag stort set forsvundet for denne aldersgruppe. Langt de fleste rygere begynder at ryge, mens de er teenagere: omkring 90 % af alle rygere er begyndt at ryge, inden de fylder 20 år (8). Derfor er det vigtigt, at kommunen har en klar strategi til at forebygge rygestart blandt børn og unge. Figur 4: Andelen af 15-årige, som ryger dagligt. Udviklingen fra (9) Sundhedsprofilen for unge omhandler unge på år (10). I denne aldersgruppe er der i gennemsnit 16 %, der ryger dagligt, mens 65 % aldrig har røget. Det er således væsentligt færre, der ryger blandt unge end blandt den voksne befolkning som helhed. I Odder Kommune er det 14 % af de unge, der ryger dagligt. Deler man kommunerne op i to grupper med maksimal forskel, ligger Odder Kommune i den gruppe, hvor færrest unge ryger. Køn, alder og sociale forhold påvirker andelen af dagligrygere blandt de unge. Når det gælder de årige er der signifikant flere unge mænd (19 %) end kvinder (13 %), der ryger. Generelt er der signifikant flere unge dagligrygere blandt følgende grupper: - Unge der har børn - Unge der er uden for arbejdsmarkedet - Unge med lavt uddannelsesniveau. - Unge der har oplevet forældres skilsmisse eller død - Unge hvor forældrene har lav indkomst (< kr. ) Side 10/53

11 - Unge hvor forældrene er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet Der er signifikant færre dagligrygere blandt: - Unge på år - Unge med højt uddannelsesniveau - Unge med forældre med et højt uddannelsesniveau - Unge hvor fars indkomst er over kr. 1.8 Motivation og rygning (unge) Blandt de unge er der stor motivation til at holde op med at ryge. 81 % af dagligdagsrygerne ønsker at stoppe med at ryge, mens det samme gælder for 58 % af lejlighedsrygerne. Hermed er motivationen blandt de unge dagligrygere større i forhold til ønsket om at stoppe med at ryge, end for den voksne befolkning. Der er ikke signifikante forskelle på, hvem der gerne vil stoppe med at ryge, når man ser på køn, alder og sociale forhold. Side 11/53

12 1.9 Sammenfatning om rygning Rygning Hvert år dør knap personer som følge af rygning. Det svarer til, at 25 % af alle dødsfald for mænd og 26 % af alle dødsfald for kvinder kan relateres til rygning. I dag dør flere kvinder end mænd af rygning. En storryger dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt. Rygere, der dør på grund af rygning, mister 15 års levetid. Storrygere kan forvente 10,5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end aldrigrygere. I Region Midt er 22 % af voksne på år dagligrygere, mens 16 % af unge på år er dagligrygere I Region Midt ønsker 81 % af unge dagligrygere at stoppe med at ryge. For Odder Kommune gælder 23 % af de voksne årige i Odder Kommune er dagligrygere. Det svarer til personer 77 % af dagligrygerne i Odder Kommune angiver, at de ønsker at stoppe med at ryge, svarende til personer 53 % af dagligrygerne i Odder Kommune svarende til personer ønsker hjælp til et rygestop Blandt unge på år fra Odder kommune er der i gennemsnit 14 %, der ryger dagligt 4 % af voksne borgere fra Odder Kommune var i 2010 ansat på en offentlig arbejdsplads, som ikke overholdt rygeloven, mens 10 % var ansat på en privat arbejdsplads, der ikke overholdt rygeloven 1.10 Økonomiske konsekvenser af rygning Ifølge Sundhedsstyrelsen afholder kommunerne i alt mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af rygning (6). For en kommune af Odder Kommunes størrelse svarer det til en årlig udgift på 4,3 mio. kr. For kommunerne medfører rygning endvidere udgifter til førtidspensioner (6). For Odder Kommune svarer det til 14 førtidspensioner årligt. De ekstra udgifter til sundhedsvæsenet skyldes dels hospitalsindlæggelser samt ekstra kontakter til praktiserende læge. Dertil kommer ekstra fraværsdage fra arbejde. Disse tal er opgjort på landsplan (1), og er her omregnet til en kommune af Odder Kommunes størrelse: Side 12/53

13 Årlige sundhedsmæssige konsekvenser af rygning På landsplan Omregnet til Odder Kommunes størrelse Hospitalsindlæggelser Ekstra kontakter til praktiserende 2,5 mio læge Ekstra fraværsdage 2,5 mio Tabel 1: Årlige samfundsmæssige konsekvenser som følge af rygning. Der er i omregningen regnet med en befolkningsstørrelse på 5,58 mio. i Danmark og i Odder Kommune. Det er vanskeligt at estimere, hvor stor en besparelse en kommune kan opnå ved, at en ryger kvitter tobakken. Jf. de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen forventes følgende årlige kommunale besparelser for en mandlig ryger, der holder op med at ryge ved forskellige alderstrin: Mandlig ryger, der stopper med at ryge ved følgende alderstrin: 35-årig: 50-årig: 65-årig: Årlig kommunal besparelse kr kr kr. Tabel 2: Årlig kommunal besparelse for en mandlig ryger, der stopper med at ryge. Opgjort pr. alderstrin. Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2012 (6) Hvad gør Odder Kommune? Odder Kommune tilbyder gruppebaserede kurser via et samarbejde med Odder Apotek. Der udbydes 5 kurser årligt for i alt ca. 50 personer. Dertil kommer 15 individuelle kurser årligt for borgere, der har akut behov for støtte til et rygestop. Kommunen har stor succes med de nuværende tilbud og har en høj stoprate sammenlignet med andre kommuner. I forhold til unge har kommunen udarbejdet et tilbud til unge i E-klassen og ungdomsskolen. Derudover snakker sundhedsplejerskerne tobak med de unge til samtaler i bl.a. 8. klasserne. Kommunen har desuden afholdt enkelte events på Odder Gymnasium. Kommunen har ikke nogen opsøgende indsats overfor udsatte målgrupper Hvad kan Odder Kommune gøre? Odder Kommunes sundhedspolitik fra 2007 har fokus på kost og bevægelse. Samtidig er det et politisk ønske at minimere den sociale ulighed i sundhed. Kommunen har ikke haft særligt fokus på tobaksforebyggelse men har siden 2007 tilbudt rygestopkurser i samarbejde med Odder Apotek. Kurserne har været udbudt generelt og har ikke været adresseret til specifikke målgrupper. Kommunen har hidtil ikke haft en målrettet indsats til forebyggelse af rygestart blandt unge, ligesom der heller ikke findes specifikke rygestopkurser til unge. Når man anskuer kommunens forebyggende indsats i forhold til rygning i et fremadrettet perspektiv, er der flere muligheder for at initiere en bredere og mere målrettet indsats. Side 13/53

14 For det første kan kommunen fastlægge en klar vision for den forebyggende tobaksindsats. På byrådets budgetseminar blev det i juni 2012 eksempelvis diskuteret at arbejde for at gøre Odder Kommune til en røgfri kommune. Hermed menes ikke, at man forbyder tobaksrygning inden for kommunegrænsen, men derimod at man tilrettelægger en strategi, der fremmer muligheden for rygestop blandt så mange specifikke målgrupper som muligt, samtidig med at man sikrer rammer, der i videst muligt omfang ansporer til røgfrihed. For det andet kan kommunen etablere en klar strategi for indsatsen. Strategien skal blandt andet svare på følgende spørgsmål: Hvilke målgrupper vil man i særlig grad forsøge at nå? I hvilke arenaer skal indsatsen foregå? Kan der laves partnerskaber fx med private arbejdspladser i kommunen med henblik på at fremme røgfrihed? Hvem skal varetage indsatsen? Hvordan skal indsatsen tilrettelægges overfor sårbare målgrupper? Hvad skal være målet med den samlede indsats? Endelig kan kommunen med fordel lave en løbende opfølgning på, om indsats virker. Der er mange fordele ved en visionær og ambitiøs rygestopindsats. For den enkelte vil sundhedstilstanden forbedres på kort sigt. For kommunen vil der være en klar økonomisk gevinst ved en veltilrettelagt indsats, såvel på kort som på lang sigt. Samtidig vil der være afledte effekter i forhold til at nedbringe risikoen for en lang række kroniske sygdomme, hvis konsekvenser forværres af rygning. Der er mange fordele ved at sætte politiske mål for en rygestopstrategi. Der er klar evidens for, at interventioner i forhold til rygestop virker, og de gængse metoder er forholdsvis ukomplicerede at indføre og er meget omkostningseffektive. Samtidig har kommunen et rigtigt godt udgangspunkt for at tilrettelægge en effektiv strategi, fordi der i dag foreligger et solidt vidensgrundlag for, hvem det er der ryger, og for hvor motiverede borgerne er for at kvitte tobakken. Derudover kan kommunen med fordel udarbejde en samlet strategi, der også inkluderer kommunens egne medarbejdere, da mange af kommunens ansatte er bosiddende i kommunen. Dette kan medvirke til at inspirere kommunes private arbejdspladser, hvis kommunen viser vejen over for egne medarbejdere. Sundhedsstyrelsen har som nævnt udsendt en forebyggelsespakke, der omhandler tobak (6). Forebyggelsespakken indeholder en række anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre i det tobaksforebyggende arbejde. Anbefalingerne er alle evidensbaserede og tager udgangspunkt i WHO s ramme konvention Framework Convention on Tobacco Control, som Danmark tiltrådte i Overordnet bør indsatsen indeholde tre centrale elementer: - Fremme af rygestop - Fremme af røgfri miljøer - Forebyggelse af rygestart Indsatsen kan for hver af de tre centrale elementer tilrettelægges under følgende overskifter: A) Rammer B) Tilbud Side 14/53

15 C) Informationsindsatser og undervisning D) Tidlig opsporing I det nedenstående er medtaget Sundhedsstyrelsens anbefalinger på grundniveau samt enkelte anbefalinger på udvidet niveau. For øvrige anbefalinger på udvidet niveau henvises til Sundhedsstyrelsens publikation (6) Rammer Kommunal tobakspolitik Kommunen vedtager en kommunal tobakspolitik med egne forpligtende mål. Tobakspolitikken bør tage udgangspunkt i den lokale sundhedsprofil og anbefalingerne i Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model (revideret udgave 2012) (8). Røgfri miljøer indendørs Der etableres totalt røgfri miljøer indendørs i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser; fx beskæftigelsesindsatser, dagplejen og familieplejen. Røgfri matrikler for børn og unge Der sikres særligt fokus på at etablere totalt røgfri miljøer, dvs. røgfri matrikler, de steder, hvor børn og unge opholder sig. Der tages udgangspunkt i loven om røgfri miljøer Tilbud Nationale rygestoptilbud Kommunen henviser ved alle relevante lejligheder til de nationale rygestoptilbud; eksempelvis STOPlinien samt Dit Digitale Stopprogram. Reaktive rygestoptilbud for alle borgere Kommunen tilbyder løbende reaktive rygestoptilbud, der er åbne for alle borgere, som vil holde op med at ryge. Tilbuddene bør have en hyppighed, der sikrer, at borgerne kan få et tilbud, når de er motiverede. Iværksættelse af markedsføringsindsatser Kommunen iværksætter blandt andet i samarbejde med de centrale aktører passende markedsføringsindsatser af såvel nationale som lokale tilbud til rygere med henblik på at øge deltagelsen. Rekruttering og målgruppetilpassede tilbud Kommunen iværksætter opsøgende indsatser til grupper af borgere, som er særligt sårbare overfor rygningens helbredsskadelige virkning (kronisk syge, gravide), eller som har høj rygeprævalens (fx kortuddannede, visse etniske grupper, borgere på overførselsindkomster samt psykisk syge). Dette kan blandt andet ske i et samarbejde med socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen etc. Eksempler på målgrupper kan være (8). - Gravide - Familier - Unge (16-25 år) - Medarbejdere og frontpersonale Side 15/53

16 - Borgere uden for arbejdsmarkedet - Arbejdspladser, kommunale og private - Etniske minoritetsgrupper - Psykisk syge, misbrugere - Mænd, kvinder - Borgere, der skal opereres - Borgere med en kronisk sygdom Samtidig med at man tilrettelægger rygestopindsatser for forskellige målgrupper, kan man overveje, hvor kurset skal afvikles. Når det gælder arbejdsmarkedsområdet kan rygestopkurserne med fordel afvikles på arbejdspladsen, således at medarbejdere kan støtte hinanden, og virksomhedens ledelse bidrager til at fastholde fokus på rygestopforløbet Information og undervisning Understøtte nationale kampagner og information Kommunen understøtter de nationale kampagner på tobaksområdet ved at formidle relevant information til borgerne via de kommunale platforme (hjemmesider, sundhedscentre etc.). Information om nationale rygestoptilbud Kommunen bidrager til at sprede information til borgerne om de effektive nationale rygestoptilbud. Systematisk undervisning og forældremøder Der gives systematisk undervisning om tobak og rygning i skolerne i klassetrin. Undervisningen kan eventuelt startes allerede i 6. klasse, hvis det skønnes relevant. Det anbefales, at forældre inddrages via forældremøder. Børn og unge informeres Der informeres i kommunale institutioner, hvor børn og unge færdes, om gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed og rygestoptilbud samt relevant lovgivning på området. Information i fritidsmiljøer I alle fritidsmiljøer gives information om gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed og rygestoptilbud. Information om love og regler Kommunen bidrager til at viderebringe information til borgerne om love og regler på området. Det kan omfatte centrale og lokale regler om røgfri miljøer samt regler for salg af tobak til børn og unge. Dette vil kunne understøtte en bedre håndhævelse af de pågældende love. Information til detailhandlen Kommunen bidrager til at viderebringe information til detailhandelen og understøtter budskaberne om regler for salg af tobak til børn under 18 år. Dette vil kunne understøtte, at detailhandelen forstår og bakker op om rationalet bag loven Tidlig opsporing Udskolingssamtale om tobak Side 16/53

17 Den kommunale sundhedstjeneste gennemfører på systematisk grundlag en samtale om tobak ved udskolingssamtalen i folkeskolens afgangsklasser. Information og henvisning hos den kommunale tandpleje Den kommunale tandpleje er opmærksom på rygere og giver på systematisk måde information om rygning, tilbyder kort rådgivning og i givet fald henviser til relevante rygestoptilbud. Særlig indsats i forhold til gravide og barslende Der etableres en særlig informations- og rådgivningsindsats målrettet gravide og barslende med fokus på forebyggelse af skader hos fostre og spædbørn. Indsatsen kan foretages af sundhedsplejersken i samarbejde med praktiserende læge og jordemoder. Samarbejde med praktiserende læge Der etableres et samarbejde med praktiserende læger om rådgivning og henvisning til kommunale rygestoptilbud blandt ny-opdagede kronisk syge patienter (fx med KOL, hjerte-karsygdom, diabetes) eller til rygende borgere, der skal opereres. Side 17/53

18 2 Alkohol 2.1 Alkohol som risikofaktor Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Alkohol er årsag til mindst årlige dødsfald. Blandt årige mænd er ca. hvert tredje dødsfald alkoholrelateret, mens alkohol er årsag til ca. hvert femte dødsfald for kvinder i samme aldersgruppe (11). Personer, der dør som følge af alkohol, dør i gennemsnit år for tidligt (1). Mænd, der overskrider højrisikogrænsen kan forvente fem færre leveår uden langvarig belastende sygdom sammenlignet med mænd, der ikke overskrider højrisikogrænsen. For kvinder er det knap et år. Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmssygdomme, hjerte-kar-sygdommer, leversygdomme, forhøjet blodtryk, nedsat immunforsvar, angst, depression mv. Alkohol under graviditeten øger risikoen for fosterdød og kan giver skader på fosteret, lav fødselsvægt og for tidlig fødsel (11). I august 2010 kom Sundhedsstyrelsen med en ny udmelding om alkohol sammenfattet i syv konkrete anbefalinger: 1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred 2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 3. Du har en lav risiko for at blive syg pa grund af alkohol ved et forbrug pa 7 genstande eller mindre om ugen for kvinder og 14 for mænd 4. Du har høj risiko for at blive syg af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande som kvinde og 21 som mand om ugen 5. Stop for 5 genstande ved samme lejlighed 6. Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld 7. Er du ældre var særlig forsigtig med alkohol 2.2 Alkoholvaner blandt voksne i Region Midtjylland Når man undersøger forbruget af alkohol, opdeles forbruget i tre kategorier: Lav-risikoforbrug (Genstande om ugen) Moderat forbrug (Genstande om ugen) Storforbrug (Genstande om ugen) Kvinder < > 14 Mænd < > 21 Tabel 3: Alkoholforbrug klassificeret som lavrisikoforbrug, moderat forbrug eller storforbrug for hhv. kvinder og mænd. Kilde: Sundhedsprofilen, voksne 2010 (5) Samtidig vurderer man hvor mange personer, der har et risikabelt alkoholforbrug. Med risikabelt alkoholforbrug menes, at mindst et af tre forhold er gældende: Side 18/53

19 Risikabelt alkoholforbrug Rusdrikkeri Indtagelse af 5 eller flere genstande pr. gang mindst en gang om ugen Storforbrug Indtagelse af mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande for mænd Alkoholafhængighed Opgøres ved hjælp af CAGE-C metoden Tabel 4: Med risikabelt alkoholforbrug menes personer, der kan svare ja til mindst én af de tre former for risikabelt forbrug: rusdrikkeri, storforbrug eller alkoholafhængighed. Kilde: Sundhedsprofilen, voksne 2010 (5). Tegn på alkoholafhængighed kortlægges ved hjælp af seks spørgsmål (CAGE- C metoden): 1. Har du inden for det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2. Er der nogen, der inden for det sidste ar har brokket sig over, at du drikker for meget? 3. Har du inden for det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner? 4. Har du inden for det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5. Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverdage? 6. Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol? Hvis der i spørgsmål 1-5 svares ja to eller flere gange, eller der svares ja en gang i spørgsmål 1-5, og der i spørgsmål 6 svares, at der drikkes alkohol mere end fire dage om ugen, tolkes det som tegn på alkoholafhængighed. 67 % af den voksne befolkning i Region Midtjylland har et alkoholforbrug, hvor der er lav risiko for sygdom, mens 24 % har et moderat forbrug og 9 % har et storforbrug af alkohol. 21 % har et risikabelt alkoholforbrug, dvs. mindst en af de tre faktorer i Tabel 4 er til stede. Der er store forskelle på de tre former for risikabelt alkoholforbrug i forhold til køn, alder og sociale forhold. Blandt mænd har 30 % et risikabelt alkoholforbrug, mens det for kvinder er 13 %. Rusdrikkeri: 11 % af de voksne i Region Midt svarer, at de drikker mindst 5 genstande af gangen mindst en gang om ugen. Der er signifikant flere, der rusdrikker blandt følgende grupper: - Mænd - Unge (25-34 år) og midaldrende (45-54 år) - Personer der bor i lejebolig - Personer der lever alene - Personer der ikke bor sammen med børn - Personer i den erhvervsaktive alder der ikke er i arbejde Der er signifikant færre, der rusdrikker blandt følgende grupper: - Kvinder - Ældre (65-79 år) - Personer der bor i ejerbolig - Personer der er gift/samlevende - Personer der bor sammen med børn Side 19/53

20 Storforbrug af alkohol: 9 % af de voksne i Region Midt angiver, at de har et storforbrug af alkohol. Som med rusdrikkeri er der en stærk sammenhæng mellem storforbrug og køn, alder og sociale forhold. Der er signifikant flere der har et storforbrug af alkohol blandt følgende grupper: - Mænd - Personer i alderen år - Personer der bor i lejebolig - Personer der lever alene - Personer der ikke bor sammen med børn - Personer i den erhvervsaktive alder, der ikke har et arbejde Der er signifikant færre der har et storforbrug blandt følgende grupper: - Kvinder - Personer i alderen år - Personer der bor i ejerbolig - Personer der er gift/samlevende - Personer der bor sammen med børn Tegn på alkoholafhængighed: 15 % af de voksne i Region Midt viser tegn på alkoholafhængighed. Særligt køn og alder viser store forskelle. Mens 22 % af mændene har tegn på alkoholafhængighed, er det kun 8 % af kvinderne. Forekomsten af alkoholafhængige er mindst blandt de yngre årige samt de ældre på år. Her ligger niveauet på %. Blandt de midaldrende på år er andelen væsentligt højere her angiver næsten hver femte borger tegn på alkoholafhængighed. Der er signifikant flere, der viser tegn på alkoholafhængighed blandt følgende grupper: - Mænd - Personer i alderen år - Personer der lever alene - Personer der ikke bor sammen med børn - Personer i den erhvervsaktive alder, der ikke har et arbejde Der er signifikant færre, der viser tegn på alkoholafhængighed blandt følgende grupper: - Kvinder - Personer i alderen år samt år - Personer med lavt uddannelsesniveau - Personer der bor sammen med børn 2.3 Alkoholvaner blandt voksne i Odder Kommune I Odder kommune er det 31 % af mændene svarende til personer og 14 % af kvinderne svarende til personer, der har et risikabelt alkoholforbrug. De tilsvarende tal for hele regionen er hhv. 30 % og 13 %. I 2006 var der signifikant flere kvinder i Odder Kommune med et risikabelt alkoholforbrug i forhold til regionsgennemsnittet, men nu er forskellen ikke signifikant, hverken for mænd eller kvinder. Sammenligner man Odder Kommune med de øvrige kommuner i Horsens-klyngen er det kun Hedensted Kommune, der med 24 % har signifikant færre borgere med et risikabelt forbrug sammenlignet med regionsgennemsnittet. i Skanderborg Kommune er andelen 28 % og i Horsens Kommune 32 %. Side 20/53

21 2.4 Motivation til at ændre alkoholvaner i Region Midtjylland Der er 7 % af befolkningen i Region Midt, der gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug. Hovedparten svarende til 74 % af de borgere, der har et risikabelt forbrug, ønsker ikke at reducere deres alkoholforbrug, mens 26 % ønsker at reducere deres forbrug. Der er ikke sket statistisk signifikante ændringer i perioden i motivation for at ændre alkoholforbruget. Blandt personer med et risikabelt forbrug er det især personer i alderen år samt højtuddannede, der ønsker at nedsætte forbruget, mens der er signifikant færre blandt de unge på år samt de ældre på år. 2.5 Motivation til at ændre alkoholvaner i Odder Kommune Blandt de personer, der i Odder Kommune har et risikabelt alkoholforbrug, ønsker hver tredje at nedsætte forbruget. Dermed ligger motivationen til at ændre alkoholvaner helt i top i Odder Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Forskellen er dog ikke signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. Figur 5: Personer med et risikabelt alkoholforbrug, der ønsker at nedsætte forbruget kommuner. Kilde: Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2010 (voksne) (5). Side 21/53

22 2.6 Alkoholvaner blandt unge i Region Midtjylland Forbruget af alkohol er ikke overraskende væsentligt anderledes for unge på år end for den voksne befolkning. 48 % af de unge har et lavrisikoforbrug (mod 67 % blandt de voksne), 31 % har et moderat forbrug (mod 24 %) mens 21 % af de unge har et storforbrug af alkohol (mod 9 % af de voksne). Det er ikke kun fordelingen i forhold til forbrug, der er anderledes for de unge end for de voksne. Drikkemønsteret er også forskelligt. Rusdrikkeri: 31 % af de unge angiver, at de rusdrikker, dvs. drikker mindst 5 genstande pr. gang mindst en gang om ugen. Der er store forskelle blandt de unge, når det gælder rusdrikkeri i forhold til køn, alder og sociale forhold. Den største forskel findes mellem kønnene. Rusdrikkeri er langt hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Hvor det er 39 % af mændene, der rusdrikker, er det tilsvarende 23 % af kvinderne. Der er signifikant flere, der rusdrikker blandt følgende grupper: - Mænd - Unge på år - Singler - Unge med et middellangt uddannelsesniveau 6 Der er signifikant færre, der rusdrikker blandt følgende grupper: - Kvinder - Unge der har børn - Unge der har kæreste eller er gift/samlevende Det viser sig, at de unges tendens til rusdrikkeri ikke blot afhænger af køn, alder og sociale forhold. Også deres forældres baggrund har indflydelse på drikkemønsteret. Der er således signifikant flere unge, der rusdrikker, hvis forældrenes har en høj indkomst 7 (37 % mod gennemsnitligt 31 %). Samtidig er der færre, der rusdrikker, hvis mor har et lavt uddannelsesniveau (17 % mod 31 % for unge-gruppen som helhed) eller hvis den ene eller begge forældre er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet. Storforbrug af alkohol: 21 % af de unge angiver, at de har et storforbrug af alkohol, mod 9 % blandt de voksne. Der er signifikant færre kvinder end mænd med et storforbrug (17 % vs. 24 %), ligesom der er signifikant færre blandt unge, der selv har børn. Her er det 5 % der har et storforbrug af alkohol. Sammenligner man forbruget i forhold til forældrenes baggrund er der ingen statistisk signifikante forskelle. 2.7 Motivation til at ændre alkoholvaner blandt unge Kun 5 % af de unge i Region Midtjylland ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Det er på linje med den voksne befolkning, hvor 7 % angiver, at de ønsker at nedsætte forbruget. 84 % af de unge svarer nej til ønsket om at nedsætte deres alkoholforbrug. Selv blandt de unge, der har et storforbrug af alko- 6 Middellangt uddannelsesniveau svarer til lærlinge/elevuddannelser, andre faglige uddannelser og korte videregående uddannelser. 7 Høj indkomst er defineret som en indkomst for hhv. mor og far på kr. årligt. Side 22/53

23 hol eller rusdrikker, er det en meget lille andel, der ønsker at nedsætte forbruget, nemlig %. Her adskiller de unge sig markant fra de voksne, hvor % af de voksne, der rusdrikker eller har et storforbrug, ønsker at ændre deres alkoholvaner. 2.8 Alkoholvaner blandt unge i Odder Kommune Odder Kommunes unge indtager en kedelig førsteplads, når det gælder rusdrikkeri. Hvor det i gennemsnit er 31 % af de unge i regionen, der rusdrikker, er tallet for Odder Kommune 38 %. Odder Kommune bliver flankeret af Skanderborg Kommune (38 %), mens Horsens Kommune ligger i bund med 19 %. Også i forhold til storforbrug af alkohol indtager Odder Kommune en plads i toppen af feltet af kommuner i Region Midt med 24 %, der angiver at have et storforbrug. Kommunen bliver kun overgået af Herning Kommune med en andel på 25 %. Figur 6: Rusdrikkeri blandt unge (16-24-årige) fordelt på kommunerne (10). Side 23/53

24 2.9 Økonomiske konsekvenser af alkoholforbruget De samlede økonomiske kommunale meromkostninger til borgere med et betydeligt alkoholforbrug er af sundhedsstyrelsen opgjort for en kommune på indbyggere. Omregnes de til en kommune af Odder Kommunes størrelse ser tallene således ud: Kommunale meromkostninger for en kommune af Odder Kommunes størrelse: Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet 1,8 mio. kr. Overførselsindkomster 8,2 mio. kr. Hjælpeforanstaltninger til børn og 2,4 mio. kr. unge Tabel 5: Årlige kommunale meromkostninger til borgere med et betydeligt alkoholforbrug.. Der er foretaget en omregning fra en kommune på til en kommune med indbyggere svarende til Odder Kommune (11). Side 24/53

25 2.10 Sammenfatning Alkohol Hvert år dør knap personer som følge af alkohol. Personer, der dør som følge af alkohol, dør i gennemsnit år for tidligt. Mænd, der overskrider højrisikogrænsen kan forvente fem færre leveår uden langvarig belastende sygdom sammenlignet med mænd, der ikke overskrider højrisikogrænsen. For kvinder er det knap et år. I Region Midt er der 67 %, der har et lavrisikoforbrug af alkohol, mens 24 % har et moderat forbrug og 9 %, der har et højrisikoforbrug. 21 % af de voksne I Region Midt har mindst en af tre former for risikabelt alkoholforbrug (ugentligt storforbrug, alkoholafhængighed eller rusdrikkeri). Blandt de unge på år i Region Midt er der 48 %, der har et lavrisikoforbrug, 31 % har et moderat forbrug, mens 21 % af de unge har et storforbrug af alkohol. Kun hhv. 5 % af de unge og 7 % af de voksne i Region Midtjylland ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. For Odder Kommune gælder 31 % af mændene (2.100 personer) og 14 % af kvinderne (1.100 personer) har et risikabelt alkoholforbrug. 32 % af de voksne i Odder Kommune, der har et risikabelt alkoholforbrug, ønsker at nedsætte forbruget. 38 % af kommunens unge angiver, at de rusdrikker. Det er signifikant flere end regionsgennemsnittet og er samtidig den højeste andel i hele regionen. 24 % af kommunens unge angiver, at de har et storforbrug af alkohol. De årlige meromkostninger for en kommune af Odder Kommunes størrelse er 1,8 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, 8,2 mio. kr. til overførselsindkomster og 2,4 mio. kr. til hjælpeforanstaltninger til børn og unge Hvad kan Odder Kommune gøre? Sundhedsstyrelsen har i forebyggelsespakken om alkohol samlet en liste af anbefalinger til, hvad kommunerne bør gøre i forhold til forebyggelse på alkoholområdet (11). Nedenstående indeholder anbefalingerne på grundniveau fordelt på: - Rammer - Tilbud - Information og undervisning - Tidlig opsporing Side 25/53

26 Rammer Kommunal alkoholpolitik Kommunen indarbejder en alkoholpolitik, med egne mål for indsatsen, som del af en kommunal sundhedspolitik. Alkoholpolitikken anbefales at dække både forebyggelse, tidlig indsats, rådgivning og behandling, samt tage stilling til alkoholopgaven på tværs af forvaltninger. I tilknytning til alkoholpolitikken udarbejdes handleplaner for implementering af politikkens mål. Alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner Der vedtages alkoholpolitikker for kommunens arbejdspladser og institutioner med fokus på indtagelse af alkohol blandt medarbejdere og borgere, der benytter institutionen, og hvordan man reagerer ved formodning om et alkoholproblem. Det drejer sig om daginstitutioner, skoler, fritidshjem, arbejdspladser, plejehjem, klubber, sportshaller mv. Dialog mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner Kommunen iværksætter en dialog mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner i kommunen for at sikre en ensartet alkoholpolitik. Ansvarlig udskænkning Kommunen håndterer alkoholbevillingsområdet efter metoden Ansvarlig udskænkning. Kommunen etablerer et fast samarbejdsforum, der sikrer, at bevillingsopgaven og opgaven med lejlighedstilladelser løses i et samarbejde mellem politi, alkoholbevillingsindehavere (restauratører mv.), ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger, sportshaller og andre, der typisk får lejlighedstilladelser. I samarbejdet indgås aftaler om at sikre et trygt natteliv, ligesom behovet for kurser for udskænkningspersonale vurderes og etableres. Herudover udarbejder kommunen en samlet restaurationsplan, hvor reduktion af tilgængeligheden af alkohol kan være et centralt perspektiv Tilbud Kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn Kommunen tilbyder en kort rådgivende samtale af høj kvalitet til borgere med et overforbrug eller skadeligt forbrug samt til pårørende og børn. Tilbuddet tilpasses og placeres, så det svarer til målgruppens behov, fx i sundhedscentre eller som udgående tilbud til fx uddannelsesinstitutioner eller ældre. Differentierede alkoholbehandlingstilbud Kommunen kvalificerer alkoholbehandlingen, så den imødekommer behandlingsbehovet hos borgere med alkoholproblemer på forskellige niveauer og med baggrund i den eksisterende dokumentation for kvalificeret alkoholbehandling. Der arbejdes med differentierede alkoholbehandlingstilbud af høj kvalitet rettet mod: Borgere med alkoholafhængighed og borgere med skadeligt forbrug af svær grad. Særligt tilrettelagte familieorienterede behandlingstilbud rettet mod familier, partnere, børn og andre pårørende. Dobbeltfokuseret behandling til borgere med både et afhængigt eller skadelig forbrug og med en personlighedsforstyrrelse eller anden psykisk belastning. Denne behandling tilbydes i samarbejde med det regionale Side 26/53

27 sundhedsvæsen, herunder psykiatrien. Gravide i samarbejde med det regionale familieambulatorium. Afrusning af socialt udsatte og sårbare i tæt relation til alkoholbehandling. Samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling Kommunen sikrer samspil mellem alkoholbehandlingen og den kommunale socialforvaltning med henblik på at sikre social støtte til familien som opfølgning på behandlingen. Herunder sikres samspil og kompetencedeling mellem alkoholbehandlingen og familiebehandlingen, da begge institutioner arbejder med familier, der kan have alkoholproblemer og familieproblemer og er socialt udsatte og sårbare. Information om regler for alkoholbehandling og tilbud Kommunen sikrer, at information vedrørende regler for alkoholbehandling samt kommunens behandlingstilbud er synlige for borgere og samarbejdspartnere, fx på kommunens hjemmeside Information og undervisning Nationale informationskampagner Kommunen understøtter de nationale informationskampagner om alkohol gennem spredning af centralt informationsmateriale til borgere og nøglepersoner. Frontpersonale informerer om kommunens tilbud Kommunens medarbejdere i sundhedsplejen, tandplejen, hjemmeplejen, daginstitutioner, skoler, social- og jobcentre mv. informerer om kommunens rådgivnings og behandlingstilbud samt familieambulatoriernes tilbud til gravide. Information til detailhandel Kommunen bidrager til at viderebringe information til detailhandelen og understøtte budskaberne om regler for salg af alkohol. Forældremøder og inddragelse af forældre Forældre inddrages gennem forældremøder, herunder indgåelse af forældreaftaler i klasserne, om udskydelse af alkoholdebut og håndtering af fester. Undervisning i folkeskolen Kommunen tilbyder systematisk undervisning om alkohol i folkeskolen med henblik på at udskyde alkoholdebut, mindske forbrug af alkohol, stoffer og andre rusmidler og med henblik på at informere såvel børn som forældre om de belastninger, børn lever med, hvis deres forældre har alkoholproblemer Tidlig opsporing Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kommunens frontpersonale, der møder borgere i socialforvaltningen, jobcentre, sundhedsplejen, tandplejen, daginstitutioner, skoler, fritidshjem, hjemmeplejen mv., kan sikre tidlig opsporing af overforbrug og alkoholproblemer hos borgere og familier med alkoholproblemer ved hjælp af en kort opsporende samtale. For medarbejdere i socialforvaltningen, jobcentre Side 27/53

28 mv. er gruppen af socialt udsatte og sårbare borgere en særlig vigtig målgruppe. Handlevejledninger Kommunen udarbejder handlevejledninger til frontpersonale med fokus på spørgeguides til en kort opsporende samtale om alkoholvaner og henvisning til rådgivning og behandling. Handlevejledningen til den pædagogiske sektor omfatter hensigtsmæssigt retningslinjer for samarbejde og underretning til socialforvaltningen samt retningslinjer for, hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres alkoholproblemer. Udskolingssamtale om alkohol Den kommunale sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol i folkeskolens ældste klasser og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. Samarbejde om gravide og børnefamilier Kommunen har i samarbejde med det regionale sundhedsvæsen fokus på alkoholproblemer blandt gravide og børnefamilier. Alle gravide bør spørges om alkoholvaner og henvises ved behov til det regionale familieambulatorium. Side 28/53

29 3 Fysisk aktivitet 3.1 Fysisk inaktivitet som risikofaktor Blandt KRAM-faktorerne udgør fysisk inaktivitet den næststørste enkeltstående risikofaktor i forhold til folkesundheden i Danmark, kun overgået af rygning. Der er årligt ca dødsfald, der kan relateres til fysisk inaktivitet, svarende til 7-8 % af alle dødsfald. Fysisk inaktivitet øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom (reduceret blodtilførsel til hjertet), apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning), forhøjet blodtryk, diabetes, tyktarmskræft, brystkræft, knogleskørhed og faldulykker blandt ældre. De fysisk inaktive, der dør som følge af inaktivitet, dør i gennemsnit år for tidligt, og fysisk inaktive kan se frem tid 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 30 minutter dagligt. Ved moderat aktivitet forstås alle former for struktureret eller ustruktureret aktivitet, hvor pulsen går op. Det kan for eksempel være cykling og gang til og fra arbejde, manuelt arbejde, havearbejde, gang på trapper og løbeture eller motionsidræt. Ydermere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne mindst to gange om ugen dyrker idræt af høj aktivitet i minutters varighed. Høj aktivitet indebærer, at pulsen stiger så meget, at man har svært ved at føre en samtale. Det kan eksempelvis være ved styrketræning, svømning, løb eller boldspil. 3.2 Fysisk aktivitet blandt voksne I sundhedsprofilen måler man fysisk aktivitet ud fra følgende to spørgsmål: - Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 min om dagen? - Dyrker du idræt i din fritid, eller deltager du regelmæssigt i andre aktiviteter, der giver motion? Ved fysisk inaktiv forstås personer, der er fysisk aktive 0-1 dag om ugen. Resultatet viser, at 32 % af voksne i Region Midt er fysisk aktive 6-7 dage om ugen. I den modsatte ende af skalaen er der 17 %, der er fysisk inaktive. Der er signifikant flere, der er fysisk aktive 6-7 dage om ugen, blandt følgende grupper: - Personer i alderen år - Personer med et lavt uddannelsesniveau - Personer der lever alene - Personer der ikke bor sammen med børn - Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke har et arbejde Der er signifikant færre, der er fysisk aktive, blandt følgende grupper: - Personer på år - Personer med et højt uddannelsesniveau - Personer der bor sammen med børn Side 29/53

30 Ser man på hvor mange, der dyrker regelmæssig idræt, er billedet lidt anderledes. Overordnet er der 53 %, der dyrker regelmæssig motion, men bag tallet skjuler der sig betragtelige forskelle. Fx er der 65 % af de højtuddannede, der dyrker regelmæssig idræt, mens det kun gælder for 36 % af de lavtuddannede. Der er signifikant flere, der dyrker regelmæssig motion blandt følgende grupper: - Kvinder - Personer i alderen år - Personer med højt uddannelsesniveau - Personer der bor i ejerbolig - Personer der bor sammen med børn - Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der har et arbejde Der er signifikant færre end i hele befolkningen, der dyrker regelmæssig motion i fritiden blandt: - Mænd - Personer i alderen år - Personer med lavt uddannelsesniveau - Personer der bor i lejebolig - Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke har et arbejde Det kan virke paradoksalt, at det primært er yngre, højtuddannede personer, der bor sammen med børn, der dyrker regelmæssig motion i fritiden, mens det samtidig er dem, der er mindre fysisk aktive målt som antal dage om ugen med 30 minutters fysisk aktivitet. Mønsteret forklares med, at mens fysisk aktivitet for nogen er en integreret del af hverdagen, er det for andre noget, man foretager som en planlagt fritidsaktivitet, måske et par gange om ugen. Med sidstnævnte mønster bliver det vanskeligt at leve op til anbefalingen om 30 minutters aktivitet dagligt. Dette understøttes, hvis man ser på faggrupper, hvor man eksempelvis inden for landbrug, skovbrug og fiskeri finder, at 61 % er fysisk aktive 6-7 dage om ugen (mod et gennemsnit på 28 % blandt alle erhvervsaktive), mens det i samme gruppe kun er 42 % der dyrker regelmæssig motion, hvor gennemsnittet er 57 % blandt alle erhvervsaktive. 3.3 Fysisk aktivitet i Odder Kommune I Odder Kommune er 34 % af de voksne fysisk aktive 6-7 dage om ugen, mens 16 % er fysisk inaktive, svarende til voksne. For Odder Kommunes borgere er der sket en markant ændring fra 2006 til Hvor der i 2006 var 23 %, der var fysisk inaktive, er det i dag reduceret til 16 %. Denne forskel er signifikant. Gennemsnitligt er de voksne fysisk aktive 4,2 dage om ugen, hvor gennemsnittet i hele regionen er 3,9. Forskellen er ikke signifikant. 55 % af borgerne dyrker regelmæssig motion. Dermed ligger kommunen i toppen af feltet, kun overgået af Århus, Holstebro og Skanderborg. Også her er der sket en markant og signifikant ændring siden Hvor der i 2006 var 45 % af de voksne, der dyrkede regelmæssig motion, er det i dag 55 %. 68 % svarende til af de voksne i Odder Kommune har et ønske om at være mere fysisk aktive. Blandt de motiverede er der signifikant flere kvinder, personer i alderen år, personer med højt uddannelsesniveau, personer der bor sammen med børn og personer i den erhvervsaktive alder, der har et arbejde, der er motiverede for at være mere fysisk aktive. Ser man på motivationen til at blive mere fysisk aktiv for voksne med kroniske sygdomme, er det Side 30/53

31 bemærkelsesværdigt, at der er signifikant flere borgere med forbigående psykiske lidelser (79 %) og vedvarende psykiske lidelser (75 %), der gerne vil være mere fysisk aktiv end i hele befolkningen. Også blandt borgere med ryglidelser er der stor motivation til at være mere fysisk aktiv (72 %). 3.4 Fysisk aktivitet blandt unge i Odder Kommune Ser man på de unge mellem år i Region Midt, er der 37 %, der er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen 6-7 dage om ugen. Blandt Odder kommunes unge er andelen 35 %, og kommunen ligger dermed i gruppen med de mindst aktive unge. Der er 67 % af de unge, der dyrker regelmæssig motion i fritiden, og samme andel finder man blandt unge i Odder Kommune. 3.5 Økonomiske konsekvenser af fysisk inaktivitet Ved at benytte 2012-modellen for kommunal medfinansiering afholder kommunerne ifølge Sundhedsstyrelsen i alt mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af fysisk inaktivitet (12). For en kommune af Odder Kommunes størrelse svarer det til en årlig udgift på 4,2 mio. kr. For kommunerne medfører fysisk inaktivitet endvidere udgifter til førtidspensioner (12). For Odder Kommune svarer det til 5 førtidspensioner årligt. Hvis fysisk inaktive som minimum opnår at blive moderat fysisk aktive, vil det årligt medføre: Årlige sundhedsmæssige konsekvenser af fysisk inaktivitet På landsplan Omregnet til Odder Kommunes størrelse Hospitalsindlæggelser Færre kontakter til praktiserende 2,6 mio læge Færre fraværsdage 3,1 mio Tabel 6: Årlige samfundsmæssige konsekvenser som følge af fysisk inaktivitet. Tallene i tabellen angiver den årlige besparelse, såfremt fysisk inaktive som minimum opnår at blive moderat fysisk aktive. Der er i omregningen regnet med en befolkningsstørrelse på 5,58 mio. i Danmark og i Odder Kommune. (12) Side 31/53

32 3.6 Sammenfatning om fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Hvert år dør knap personer som følge af fysisk inaktivitet. Det svarer til, at 7-8 % af alle dødsfald kan relateres til fysisk inaktivitet. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. Personer, der dør af fysisk inaktivitet, dør i gennemsnit år for tidligt. Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive. I Region Midt er 17 % fysisk inaktive, mens 32 % er moderat fysisk aktive 6-7 dage om ugen. I Region Midt er der 53 % af de voksne, der dyrker regelmæssig motion. Blandt de unge på år i Region Midt er der 37 %, der er moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen 6-7 dage om ugen. For en kommune af Odder Kommunes størrelse medfører fysisk inaktivitet en årlig nettoomkostning til sundhedsvæsenet på 4,2 mio. kr. Dertil kommer udgifter til 5 førtidspensioner årligt. For Odder Kommune gælder 34 % af de voksne er fysisk aktive 6-7 dage om ugen. 16 % af de voksne svarende til personer er fysisk inaktive. Andelen af fysisk inaktive voksne fra Odder Kommune er faldet signifikant fra 23 % i 2006 til 16 % i Odder kommune har en høj andel af voksne, der dyrker regelmæssig motion, nemlig 55 %. Også her er der sket en stor, signifikant stigning fra 45 % i 2006 til 55 % i % svarende til af de voksne i Odder Kommune har et ønske om at være mere fysisk aktive. Blandt kommunens unge på år er 35 % moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen 6-7 dage om ugen. 67 % af kommunens unge dyrker regelmæssig motion i fritiden. 68 % svarende til af de voksne i Odder Kommune har et ønske 3.7 Hvad kan Odder Kommune gøre? om at være mere fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen har i forebyggelsespakken om fysisk aktivitet samlet en liste af anbefalinger til, hvad kommunerne kan gøre for at fremme fysisk aktivitet (12). Nedenstående indeholder anbefalingerne på grundniveau fordelt på: - Rammer - Tilbud - Information og undervisning - Tidlig opsporing Side 32/53

33 3.7.1 Rammer Kommunal politik Kommunen indarbejder fysisk aktivitet i sundhedspolitikken med det formål at: - Fysisk aktivitet integreres i kommunens øvrige politikker og planer på tværs af forvaltninger. - Opstille specifikke mål for borgernes fysiske aktivitet både i den overordnede politik for fysisk aktivitet og i kommunens øvrige politikker og planer. - Udarbejde strategier for implementering af fysisk aktivitet i offentlige institutioner som dagtilbud, folkeskoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsuddannelser, døgninstitutioner, hjemmeplejen og plejehjem. - Udarbejde strategier for implementering af fysisk aktivitet i offentlige institutioner som dagtilbud, folkeskoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsuddannelser, døgninstitutioner, hjemmeplejen og plejehjem. - Fremme aktiv transport. Det kan fx ske ved at vedtage lokalplaner og gennemføre anlægsprojekter med målet om at skabe et sammenhængende cykelsti- og fodgængernetværk. Det kan også indebære en omprioritering af driftsmidler til snerydning, saltning og udbedring af huller i belægningen, der sikrer bekvemme, trafiksikre transportløsninger for cyklister og fodgængere. Fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder Indsatsen til fremme af fysisk aktivitet koordineres på tværs af forvaltningsområderne, så fysisk aktivitet bliver en integreret del af indsatser på andre områder. Adgang og tilgængelighed Borgere har let adgang til et en række forskellige idrætsfaciliteter (svømmehaller, idrætshaller, boldbaner mm.). Børn og voksne har let adgang til appellerende og bevægelsesvenlige miljøer, som de trygt kan færdes i. Rammer for fysisk aktivitet Gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber tilbydes, herunder legepladser og øvrige udearealer, samt indendørsarealer der indbyder til leg og fysisk aktivitet for børn og unge. Strategi for idrætsundervisning Skolen udformer en overordnet strategi for idrætsundervisningen, der bl.a. fokuserer på, at alle elever hyppigt er fysisk aktive med høj intensitet. Politik for fysisk aktivitet Skolebestyrelsen udarbejder en politik for fysisk aktivitet for skolens aktiviteter herunder aktiv transport til og fra skole. Informationsplatform på arbejdspladsen Kommunale arbejdspladser kan med fordel etablere en informationsplatform (fx hjemmeside eller opslagstavle), hvor medarbejderne kan få mere viden om, hvad de kan gøre for at blive mere fysisk aktive, fx ved aktiv transport til og fra arbejde. Side 33/53

34 3.7.2 Tilbud Børns motorik Dagtilbud og skoler har øget fokus på at stimulere børnenes motorik. Det gælder både grov- og finmotorikken Information og undervisning Landsdækkende kampagner Skolerne i kommunen understøtter de landsdækkende kampagner for fysisk aktivitet, som fx Get moving, Aktiv Rundt i Danmark, Sæt skolen i bevægelse og Alle børn cykler fx med lokale initiativer. Arbejdspladser deltager i kampagner De kommunale arbejdspladser understøtter kampagner, der er rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen herunder transport til og fra arbejde, fx Vi cykler til arbejde, Tæl dine skridt og Arbejdspladsen motionerer Tidlig opsporing Sundhedstjenesten og ind- og udskolingsundersøgelser Sundhedsplejersken har ved ind- og udskolingsundersøgelser samt ved de regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet fokus på børnenes fysiske aktivitetsniveau. Identifikation af børn med dårlig motorik og lavt aktivitetsniveau Sundhedsplejersker, pædagoger i dagtilbud, skolelærere og eventuelt kommunens pædagogiskpsykologisk rådgivning samarbejder om at identificere børn med dårlig motorik samt børn og unge med lavt fysisk aktivitetsniveau. I samarbejde med forældre arbejder disse faggrupper på at forbedre børnenes motorik og fysiske aktivitetsniveau. Plejebesøg hos ældre Ved plejebesøg hos ældre indføres procedurer, som sikrer, at det er muligt at vurdere funktionsniveauet og handle for at undgå funktionsevnetab. Side 34/53

35 4 Kost 4.1 Usund kost som risikofaktor Sunde mad- og måltidsvaner har i samspil med fysisk aktivitet stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, visse kræftformer, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme samt tab af funktionsevne. Derudover spiller mad- og måltidsvaner en central rolle i forhold til tandsundheden. Hvert år er ca dødsfald relateret til for meget fedt, svarende til 4 % af alle dødsfald. For lidt frugt og grønt giver et tilsvarende antal. Forkert kost er dermed årsag til væsentlig færre dødsfald end eksempelvis rygning, der er årsag til ca. hvert fjerde dødsfald, men til gengæld er konsekvenserne store for de, der bærer konsekvensen af forkert kost. Mænd, der dør som følge af for meget indtag af mættet fedt, dør 13 år for tidligt, mens kvinder dør 10 år for tidligt. Mænd, der dør for tidligt på grund af for lidt frugt og grønt, mister 12 leveår. For kvinder drejer det sig om 11 tabte leveår (13). 4.2 Forekomst af sunde og usunde kostvaner i Region Midtjylland I Region Midtjylland har 24 % af de voksne et sundt kostmønster, mens 12 % har et usundt kostmønster. Der er store forskelle på, hvem det er der har et sundt og usundt kostmønster. Mens 17 % af mændene har et usundt kostmønster, er det kun 7 % af kvinderne. Tilsvarende er der 18 % af de lavtuddannede, der har et usundt kostmønster, mens det kun gælder for 4 % af de højtuddannede. Generelt er der signifikant flere, der har et usundt kostmønster blandt følgende grupper: - Mænd - Personer i alderen år - Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau - Personer der bor i lejebolig - Personer der lever alene - Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke har et arbejde. Der er signifikant flere, der har et sundt kostmønster blandt følgende grupper: - Kvinder - Personer i alderen år - Personer med højt uddannelsesniveau 4.3 Forekomst af sunde og usunde kostvaner i Odder Kommune I Odder Kommune er der 11 %, der har et usundt kostmønster, mens der er 27 % der har et sundt kostmønster. Forskellen er ikke signifikant forskellig fra tallene for Region Midtjylland. Der er sket en positiv udvikling siden 2006, hvor 23 % havde et sundt kostmønster. 4.4 Forekomst af sunde og usunde kostvaner blandt unge Blandt Odder Kommunes unge årige er der 23 %, der har et sundt kostmønster svarende til 440 unge. Dermed ligger Odder Kommune over regionsgennemsnittet på 21 %. Deler man kommunerne i to grupper, der giver den mest signifikante forskel, ryger Odder Kommune imidlertid i gruppen af kom- Side 35/53

36 muner, hvor færrest unge har et sundt kostmønster. Århus og Skanderborg ligger i gruppen af kommuner med den største andel af unge med et sundt kostmønster. Her har hhv. 27 % og 26 % et sundt kostmønster. Til gengæld er der blandt kommunens unge kun 13 % svarende til 240 personer, der har et usundt kostmønster. Det er signifikant lavere end regionsgennemsnittet, og kommunens unge falder dermed i gruppen af kommuner med en signifikant lavere andel af unge med et usundt kostmønster. 4.5 Motivation til at ændre kostvaner Hele 54 % af de voksne i Odder Kommune svarende til borgere angiver, at de gerne vil spise mere sundt. Ser man på tallene fra hele regionen fremgår det, at det især er kvinder, personer på år, personer med et højt uddannelsesniveau og personer, der bor sammen med børn, der gerne vil spise sundere. Ser man på motivationen i forhold til borgere med kroniske sygdomme er der signifikant flere, der ønsker at spise sundere blandt borgere med: - Vedvarende og forbigående psykiske lidelser - Astma og allergi - Migræne eller hyppig hovedpine Også blandt de unge i regionen er der stor lyst til at spise sundere. Her angiver hele 70 %, at de gerne vil spise sundere. Side 36/53

37 4.6 Sammenfatning Kost Hvert år er der ca dødsfald relateret til for meget fedt, svarende til 4 % af alle dødsfald. For lidt frugt og grønt giver et tilsvarende antal. Personer, der dør som følge af for meget indtag af mættet fedt, dør hhv. 13 år (mænd) og 10 år (kvinder) for tidligt. Mænd, der dør for tidligt på grund af for lidt frugt og grønt, mister 12 leveår. For kvinder drejer det sig om 11 tabte leveår I Region Midtjylland har 24 % af de voksne et sundt kostmønster, mens 12 % har et usundt kostmønster. I Region Midtjylland har 21 % af de unge et sundt kostmønster, mens 16 % har et usundt kostmønster. 56 % af de voksne og 70 % af de unge i Region Midtjylland vil gerne spise sundere. For Odder Kommune gælder I Odder Kommune er der 11 % af de voksne, der har et usundt kostmønster, mens der er 27 % der har et sundt kostmønster. Der er sket en positiv udvikling siden 2006, hvor 23 % havde et sundt kostmønster. Blandt Odder Kommunes unge årige er der 23 %, der har et sundt kostmønster svarende til 440 unge. 54 % af de voksne svarende til borgere vil gerne spise sundere. 4.7 Hvad kan Odder Kommune gøre? Sundhedsstyrelsen har i forebyggelsespakken om mad og måltider samlet en liste af anbefalinger til, hvad kommunerne kan gøre for at fremme sunde kostvaner (13). Nedenstående indeholder anbefalingerne på grundniveau fordelt på: - Rammer - Tilbud - Information og undervisning - Tidlig opsporing Rammer Fokus på mad og måltider i kommunens sundhedspolitik Kommunen udarbejder, vedtager og følger løbende op på en mad- og måltidspolitik som en del af kommunens sundhedspolitik. En politik for mad og måltider anbefales bl.a. at omfatte: - Overordnede mål, samarbejde og ansvarsfordeling. - Prioriterede indsatsområder (målgrupper og arenaer, herunder borgere med særlige behov). - Adgang for borgerne til at vælge sund mad og sunde spisemiljøer. - Implementering af mad- og måltidspolitikken i kommunale institutioner og arbejdspladser. Mål for den ernæringsmæssige sammensætning af maden i de kommunale madudbud. - Borgerinddragelse i lokale mad- og måltidsinitiativer. Side 37/53

38 - Adgang til information og viden om sund mad og sunde måltider for borgerne. Handleplan for mad- og måltider i daginstitutioner, dagpleje og SFO/klubber Med udgangspunkt i kommunens mad og måltidspolitik udarbejdes lokale handleplaner, som kan have følgende fokusområder: - Sund morgenmad, frokost og mellemmåltider, med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger. - Inddragelse af børn og forældre i at skabe et godt spisemiljø og i konkrete aktiviteter som fx fælles madlavning og fællesspisning. - Fremme af børns viden om og glæde ved madlavning, smag og sunde måltider. - Inddragelse af forældre/forældrebestyrelser i institutionens mad- og måltidspolitik. - Adgang til frisk koldt drikkevand hele dagen. Handleplan for mad og måltider i skoler Med udgangspunkt i kommunens mad og måltidspolitik udarbejdes lokale handleplaner, som kan have følgende fokusområder: - Sundt udbud af mad, sunde madpakker, mellemmåltider og drikkevarer, som tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens anbefalinger. - Tilgængelighed af koldt vand, og begrænset tilgængelighed af sodavand og andre sukkerholdige drikke. - Fremme af elevernes viden om og glæde ved madlavning, smag og sunde måltider. - Inddragelse af eleverne i at udvikle skolens mad-, måltidvaner og spisemiljø. - Inddragelse af forældrebestyrelser i arbejdet med implementering af madog måltidspolitikken. Handleplan for mad og måltider i kommunens kantiner Med udgangspunkt i kommunens mad og måltidspolitik udarbejdes lokale handleplaner, som kan have følgende fokusområder: - Tilgængelighed af sund mad i kantinen, der sikrer, at det sunde valg bliver det lette valg. - Tilgængelighed af koldt vand. - Indretning af kantinens miljø, som kan indbyde til spisning i hyggelige og rolige omgivelser, som indbyder til socialt samvær. - Evt. frugtordning. Handleplan for mad og måltider i kommunale institutioner, botilbud og væresteder for borgere med særlige behov Med udgangspunkt i kommunens mad- og måltidspolitik udarbejdes lokale handleplaner, som kan have følgende fokusområder: - Sund morgenmad, frokost, mellemmåltider og aftensmad, der følger ernæringsanbefalingerne. - Inddragelse af brugerne på bo- og væresteder i at skabe et godt spisemiljø og i madlavning og fællesspisning. - Inddragelse af pårørende i implementeringen af mad- og måltidspolitikken. - Tilgængelighed af koldt vand. - Sundhedspædagogisk arbejde om sundhed, mad og måltider, således at brugernes viden og handlekompetence i forhold til smag og glæde ved mål- Side 38/53

39 tidet fremmes. - Mulighed for frugtordning. Handleplan for mad og måltider i forbindelse med madservice til ældre borgere, inkl. madudbringning Med udgangspunkt i kommunens mad- og måltidspolitik udarbejdes lokale handleplaner, som kan have følgende fokusområder: - Afdækning af den enkelte borgers ernæringsbehov og tilpasning af madens ernæringsindhold derefter. Hensigtsmæssige rammer for levering og servering af maden. - Inddragelse af borgerne i videst muligt omfang i tilberedning af ernæringsrigtig mad, og hvordan spisemiljøet og måltidsoplevelsen bliver bedst mulig Tilbud og tidlig opsporing Rådgivning til nye familier Sundhedspersonale rådgiver i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om amning og spæd- og småbørnskost. Sundhedspædagogiske samtaler med elever i skolen Den kommunale sundhedstjeneste drøfter barnets/den unges madvaner ved ind- og udskolingsundersøgelser og ved de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet. Ved behov henvises til yderligere undersøgelser og evt. behandling i kommune eller i sundhedsvæsen. Forebyggende hjemmebesøg til ældre (75+-årige) Ved de forebyggende hjemmebesøg kan der med fordel sættes fokus på sund mad og gode måltidsvaner. Der er opmærksomhed på den ældres mad- og drikkevaner og ernæringstilstand, og der ydes sparring og vejledning til den ældre og evt. pårørende om sund mad og spisemiljø. Ved behov henvises til tilbud i kommunen, fx kommunens madudbringning, rådgivning i sundhedscenter, samt til almen praksis Information og undervisning Undervisning om mad og måltider i skolen Sundhedsundervisning gennemføres om livsstil, sund mad, smag, maddannelse, måltider, fysisk aktivitet og socialt samvær. Elevernes viden og handlekompetence fremmes dels gennem grundfaget hjemkundskab, dels gennem forskellige fag som fx natur og teknik, biologi, matematik, dansk, idræt og skolens øvrige sundhedsundervisning. Eleverne kan endvidere inddrages som beslutningstagere i udvikling af skolens mad- og måltidsvaner. Information til borgerne om sund mad og måltider Kommunen kan med fordel sikre let adgang til viden om sund mad og måltider. - På kommunens hjemmeside informeres om sund mad og sunde måltider, sammenhæng mellem helbred, trivsel og ernæring, og der henvises til Fødevarestyrelsens hjemmeside - Relevant materiale gøres tilgængeligt i kommunens sundhedsforvaltning, daginstitutioner, jobcentre, idrætshaller og på biblioteker mv. - Kommunen kan uddele hæftet Mad til spædbørn og småbørn med dvd på flere sprog til alle nye familier. Side 39/53

40 5 Overvægt 5.1 Overvægt som risikofaktor Overvægt øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom, apopleksi, diabetes og en række forskellige kræftformer. Personer, der er svært overvægtige, har en højere dødelighed end personer med normal vægt, især blandt personer under 65 år. Derimod er der kun beskedne forskelle i dødelighed mellem de moderat overvægtige og de normalvægtige. Det totale antal årlige dødsfald relateret til overvægt estimeres til Der er mere end dobbelt så mange kvinder (937) som mænd (411) (1). Tabel 7: Årlige antal dødsfald relateret til overvægt (gennemsnit ) og andelen af alle dødsfald fordelt på køn og alder (1). Et dødsfald relateret til overvægt sker godt 25 år for tidligt for mænd og knap 24 år for tidligt for kvinder sammenlignet med normalvægtige (1). Svært overvægtige mænd kan se frem til ca. 5 år med langvarig belastende sygdom på grund af overvægt, mens konsekvensen for svært overvægtige kvinder er dobbelt så stor, nemlig 10 år. Blandt de moderat overvægtige er der ikke stor forskel i år med langvarig belastende sygdom for mænd, mens moderat overvægt koster kvinder ca. 4 år med langvarig belastende sygdom (1). Overvægt defineres ud fra BMI (body mass index), der beregnes ved at dividere vægten i kilo med højden i meter i anden potens (kg/m 2 ). På baggrund af BMI kan man lave en inddeling i fire vægtklasser. Denne inddeling gælder for voksne: Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt: BMI 18,5-24,9 Moderat overvægt: BMI 25-29,9 Svær overvægt: BMI 30 En person på 180 cm vil således være undervægtigt, hvis han vejer under 60 kg; normalvægtigt hvis han vejer under 81 kg; moderat overvægtig hvis han vejer mellem 81 og 97 kg, og svært overvægtig hvis han vejer over 97 kg. 5.2 Forekomst af overvægt i Region Midt I Region Midtjylland er 52 % af befolkningen overvægtige. Heraf er 37 % af de voksne moderat overvægtige, mens 16 % er svært overvægtige. Hermed er der sket en stigning siden 2006, hvor 35 % var moderat overvægtige og 14 % var svært overvægtige. Side 40/53

41 Der er forskelle på, hvem der er overvægtige. Der er signifikant forskel mellem kønnene: 45 % af mændene er moderat overvægtige, mens det kun gælder for 28 % af kvinderne. 30 % af de årige er moderat overvægtige, mens der er 43 % blandt de årige. Blandt de moderat overvægtige er der signifikant flere overvægtige blandt følgende grupper: - Mænd - Personer i alderen år - Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau - Personer der bor i ejerbolig - Personer der er gift/samlevende Der er signifikant færre, der er moderat overvægtige blandt: - Kvinder - Personer i alderen år - Personer med højt uddannelsesniveau - Personer der bor i lejebolig - Personer der lever alene Ser man på svær overvægt, finder man den højeste forekomst blandt kvinder i alderen år med lavt uddannelsesniveau. Her er 37 % svært overvægtige. Derimod er det kun 9 % af de højtuddannede kvinder, der er svært overvægtige. Blandt mænd er forekomsten af svær overvægt højest blandt de lavtuddannede og blandt de årige. 5.3 Overvægt blandt voksne i Odder Kommune I Odder Kommune er der 39 % af de voksne svarende til personer, der er moderat overvægtige. Der er 14 %, svarende til personer, der er svært overvægtige. Det er dermed mere en hver anden voksne borger i kommunen, der er overvægtig. Dermed er der sket en lille stigning, da der i 2006 var 36 % moderat overvægtige og 12 % svært overvægtige. Stigningen er dog ikke signifikant. 5.4 Overvægt blandt børn og unge i Odder Kommune Overvægt blandt børn og unge er et voksende problem, og i dag er hvert femte barn overvægtig. 70 % af de børn og unge, der er overvægtige i barndommen, bliver det også som voksne. Med Sundhedsprofilen fra 2010 er forekomsten af overvægt blandt unge på år blevet kortlagt. I Region Midtjylland er 24 % af de unge overvægtige 18 % er moderat overvægtige, mens 6 % er svært overvægtige. I Odder Kommune ser det anderledes ud. Her er der 10 %, svarende til 200 unge, der er moderat overvægtige, og kommunen tegner sig sammen med Viborg Kommune, som den kommune med færrest moderat overvægtige. Ser man på de svært overvægtige unge, er der i Odder Kommune 5 % svært overvægtige, svarende til 90 unge, og også her er der signifikant færre end i gruppen af kommuner med flest svært overvægtige. I Sundhedsprofilen har man undersøgt betydningen af forældrenes baggrund. Tendensen er, at jo højere uddannelse forældrene har, jo færre unge er over- Side 41/53

42 vægtige. Endvidere er der signifikant forskel på andelen af svært overvægtige, når man sammenligner de unge, der har oplevet forældres skilsmisse eller død, med de unge der ikke har. Blandt de unge, der har oplevet forældres skilsmisse eller død, er der en højere andel af svært overvægtige. Sundhedsplejen i Odder Kommune følger børns vægt i forbindelse med skoleundersøgelserne. Børnenes BMI bliver på den baggrund kortlagt for en hel årgang i hhv. 0., 2. og 8. klasse. I modsætning til Sundhedsprofilen, som bygger på selvrapporterede data, er der her tale om direkte måling af BMI. Tager man gennemsnittet af andelen af overvægtige i perioden , fremgår det, at der er 15 % overvægtige i 0. klasse, 22 % overvægtige i 2. klasse og 25 % overvægtige i 8. klasse. 0. klasse 2. klasse 8. klasse Gennemsnit (232) (279) (284) (273) (247) (219) (211) (281) (283) (285) (96) (251) (253) (132) 25 Tabel 8: Andel af overvægtige børn i 0., 2. og 8. klasse. Andelen er angivet i procent, mens det totale antal elever, der indgår i målingen, er angivet i parentes. Overvægt forstås som BMI > 90 % percentilen. Det bør bemærkes, at ikke hele årgangen er blevet målt i 8. klasse i 2008 og Kilde: Sundhedsplejen i Odder Kommune, Motivation til at tabe sig Blandt de moderat overvægtige voksne er der 23 %, der i høj grad ønsker at tabe sig, mens der er 58 % af de svært overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig. Der er signifikant flere med forbigående og vedvarende psykiske lidelser samt borgere med hyppig hovedpine og allergi, der i høj grad ønsker at tabe sig sammenlignet med borgere med andre kroniske sygdomme. I Odder Kommune er der blandt de moderat overvægtige 23 % af de voksne, svarende til personer, der i høj grad ønsker at tabe sig, mens der er 62 % af de svært overvægtige, svarende til personer, der i høj grad ønsker at tabe sig. Også blandt de unge er motivation til at tabe sig høj. Blandt de moderat overvægtige er der 41 %, der i høj grad ønsker at tabe sig, mens det samme gælder for 67 % af de svært overvægtige. Disse tal bygger på tal for hele regionen. Side 42/53

43 5.6 Sammenfatning om overvægt Overvægt Hvert år dør danskere på grund af overvægt. Det svarer til godt 2 % af alle dødsfald. Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år for tidligt. Personer, der dør på grund af overvægt, mister 25 års levetid. Svært overvægtige mænd kan forvente knap fem færre leveår uden langvarig belastende sygdom end normalvægtige. For svært overvægtige kvinder er det ti færre år, og for overvægtige kvinder er det fire år. I Region Midtjylland er 53 % af voksne overvægtige. 37 % er moderat overvægtige, mens 16 % er svært overvægtige. 61 % af mændene er overvægtige, mens det er 44 % af kvinderne. Blandt de unge på år i Region Midt er 24 % overvægtige 18 % er moderat overvægtige, mens 6 % er svært overvægtige. For Odder Kommune gælder I Odder Kommune er 39 % af de voksne svarende til personer moderat overvægtige. 14 % svarende til personer er svært overvægtige. Blandt de unge årige er der i Odder Kommune 10 %, svarende til 200 unge, der er moderat overvægtige, og 5 % svarende til 90 unge, der er svært overvægtige. I Odder Kommune er der blandt de moderat overvægtige 23 % af de voksne, svarende til personer, der i høj grad ønsker at tabe sig, mens der er 62 % af de svært overvægtige, svarende til personer, der i høj grad ønsker at tabe sig. 5.7 Økonomiske konsekvenser af overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt udkommer først medio Der foreligger derfor endnu ikke økonomiske beregninger af konsekvensen af overvægt for en gennemsnitlig kommune. 5.8 Hvad kan Odder Kommune gøre? Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt udkommer først medio Der foreligger derfor endnu ikke klare anbefalinger til, hvilke indsatser der anbefales iværksat over for overvægtige og evidens for, hvilke indsatser der har en reel effekt. Generelt bør det overvejes, hvilke indsatser der skal tilbydes forskellige målgrupper som fx småbørn, børnehavebørn, skolebørn og voksne, og hvordan indsatsen kan tilrettelægges så den både mindsker risikoen for at udvikle overvægt og giver støtte til overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig. Side 43/53

44 6 Oversigt over sundhedsvaner for Odder Kommune Rygning Odder Kommune Odder Kommune Positiv forskel? Sign. forskel? RM Positiv forskel? Sign. forskel? OK-RM OK-RM Dagligrygere, voksne 23 % (3.300) 26 % 22 % Dagligrygere, der gerne vil stoppe med at ryge, voksne 77 % (2.500) 53 % (1.800) - 74 % Dagligrygere, unge 14 % (280) - 16 % Dagligrygere, der gerne vil stoppe med at ryge, unge % Alkohol Risikabelt alkoholforbrug, mænd 31 % (2.100) 35 % 30 % Risikabelt alkoholforbrug, kvinder 14 % (1.100) 13 % 13 % Voksne med risikabelt alkoholforbrug, der ønsker at nedsætte forbruget 32 % (1.000) - 26 % Rusdrikkeri, unge 38 % (750) - 31 % Storforbrug, unge 24 % (480) - 21 % Andel af unge, der rusdrikker, der ønsker at nedsætte alkoholforbruget Andel af unge med et storforbrug, der ønsker at nedsætte alkoholforbruget - 11 % - 10 % Fysisk aktivitet Fysisk aktiv 6-7 dage om ugen, voksne 34 % (4.700) 35 % 32 % Fysisk inaktiv, voksne 16 % (2.200) 23 % 17 % Dyrker regelmæssig motion, voksne 55 % (7.900) 45 % 53 % Motivation: Voksne, der ønsker at være mere fysisk aktive 68 % (9.700) - 68 % Fysisk aktiv 6-7 dage om ugen, unge 35 % (700) - 37 % Dyrker regelmæssig motion i fritiden, unge Motivation: Unge der ønsker at være mere fysisk aktive 67 % (1.300) - 67 % % Kost Sundt kostmønster, voksne 27 % (3.700) 23 % 24 % Usundt kostmønster, voksne 11 % (1.500) 12 % 12 % Motivation til at spise mere sundt, voksne 54 % (7.800) - 56 % Sundt kostmønster, unge 23 % (440) - 21 % Usundt kostmønster, unge 13 % (240) - 16 % Motivation til at spise mere sundt, unge - 70 % Overvægt Moderat overvægtige, voksne 39 % (5.400) 36 % 37 % Svært overvægtige, voksne 14 % (1.900) 12 % 16 % Moderat overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig Svært overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig 23 % (1.200) - 23 % 62 % (1.200) - 58 % Moderat overvægtige, unge 10 % (200) - 17 % Svært overvægtige, unge 5 % (90) - 6 % Moderat overvægtige unge, der i høj grad ønsker at tabe sig Svært overvægtige unge, der i høj grad ønsker at tabe sig - 41 % - 67 % Side 44/53

45 Tabel 9: Tabellen viser en oversigt over sundhedsvaner for borgere i Odder Kommune sammenlignet med Region Midtjylland. Kolonnerne indeholder følgende: Første og anden kolonne indeholder forekomsten i 2010 og Tredje kolonne angiver, om ændringen fra 2006 til 2010 er positiv. En positiv ændring er markeret med, mens en negativ ændring er markeret med. Gælder det andelen af daglig-rygere, vil et fald blive markeret som positivt, mens en stigning i andelen af fysisk aktive vil være positivt. Fjerde kolonne angiver, om ændringen er statistisk signifikant. Felter er markeret med grøn, hvis der er tale om en ændring, der både er positiv og signifikant. Det gælder fx andelen af fysisk inaktive voksne. Felter markeret med rød angiver en negativ forskel, der er statistisk signifikant. Femte kolonne angiver gennemsnittet for Region Midtjylland. Sjette kolonne angiver, om forskellen mellem Odder Kommune og Region Midtjylland er positiv eller negativ. Forskellen betragtes som positiv, hvis der eksempelvis er færre dagligrygere i Odder Kommune end i Region Midtjylland. Syvende kolonne angiver, om forskellen er signifikant. Igen gælder det, at felter er markeret med grøn, hvis der er tale om en ændring, der både er positiv og signifikant. Felter markeret med rød angiver en negativ forskel, der er statistisk signifikant. Side 45/53

46 7 Kronisk sygdom Der er i stigende grad fokus på forekomsten af kroniske sygdomme. Årsagen er, at kroniske sygdomme fylder meget både i forhold til dødsårsager, og når det gælder ressourcer, der bruges i sundhedsvæsenet på at behandle borgere med kroniske sygdomme. I Sundhedsprofilen er der medtaget 18 sygdomme, hvoraf nogle er livstruende, mens andre ikke er. De ikke-livstruende sygdomme fylder mest. Her er det især muskel-skelet sygdomme, der fylder meget. Muskel-skelet-sygdomme er eksempelvis slidgigt, leddegigt, knogleskørhed og diskosprolaps samt anden rygsygdom. I alt har 30 % af den voksne befolkning en muskel-skelet lidelse (5). Blandt de potentielt livstruende sygdomme dominerer sygdomme relateret til kredsløbet. Det gælder forhøjet blodtryk, hjertekrampe, blodprop i hjertet, hjerneblødning og blodprop i hjernen (apopleksi). Forhøjet blodtryk er den hyppigst forekommende lidelse. Forhøjet blodtryk er i sig selv ikke en vigtig dødsårsag, men det er den største risikofaktor for hjerneblødning/blodprop i hjernen og en væsentlig risikofaktor for blodprop i hjertet (5). Forekomsten af kronisk sygdom siger imidlertid ikke noget om dødsrisikoen. Fx er kræft den hyppigste dødsårsag i Danmark, men forekomsten af kræft er relativ lille sammenlignet med nogle af de andre potentielt livstruende sygdomme. Blandt de psykiske lidelser fylder forbigående psykiske lidelser mest. I Region Midtjylland er der 12 %, der lider er forbigående psykiske lidelser (angst og depression), mens 3 % har vedvarende psykiske lidelser eller mentale forstyrrelser. I Sundhedsprofilen skelner man mellem personer, der har den konkrete sygdom eller lever med eftervirkninger af den over for personer, der ikke har den pågældende sygdom. Der er foretaget en rangordning af kommunerne i Region Midtjylland efter sygdomsbelastning. Ifølge denne rangordning ligger Odder Kommune som nummer 9, mens Hedensted Kommune som nr. 1 har den laveste sygdomsbelastning. Lemvig Kommune har som nr. 19 på listen har den højeste sygdomsbelastning. 7.1 Forekomst af kronisk sygdom i Odder Kommune Nedenstående figur viser forekomsten af kroniske sygdomme blandt voksne borgere i Odder Kommune. Ser man på forekomsten af sygdomme i forhold til de sygdomme, der er relateret til eksisterende eller kommende forløbsprogrammer, gælder følgende: - 4 % svarende til 600 borgere lider af bronkitis, for store lunger eller rygerlunger - 5 % svarende til 700 personer har diabetes - 1,1 % (200 personer) har eller har haft en blodprop i hjertet, mens 18 % svarende til personer har forhøjet blodtryk - 3 % (400 personer) lider af kræft eller eftervirkningerne af en kræftsygdom - 13 % (1.800 personer) lider af problemer med ryggen Side 46/53

47 - 10 % (1.400 personer) lider af forbigående psykiske lidelser som angst og depression Figur 7: Forekomst af kroniske sygdomme i Odder Kommune (aktuel forekomst og eftervirkninger (5). 7.2 Sammenligning af forekomst af kronisk sygdom fra Med sundhedsprofilen fra 2010 er der skabt mulighed for at sammenligne udviklingen på kommuneniveau fra 2006 til Analysen viser, at der er sket en ændring inden for en enkelt sygdom, nemlig forhøjet blodtryk. Der er således i dag signifikant flere borgere i Odder Kommune, der lider af forhøjet blodtryk, end i Hvor der i 2006 var 12 % af den voksne befolkning, der led af forhøjet blodtryk, er andelen i dag 18 % (7). I Sundhedsprofilen har man rangordnet kommunerne efter sygdomsbelastning. Heraf fremgår det, at Odder Kommune i 2006 lå på en syvende plads (hvor Side 47/53

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Forebyggelsespakke om alkohol

Forebyggelsespakke om alkohol Forebyggelsespakke om alkohol 1 Indholdsfortegnelse Fakta... 3 Forekomst... 3 Brug af sundhedsvæsenet... 5 Tal på sundhed i kommunen... 6 Lovgivning... 6 Evidens... 7 Kommunernes erfaringer og muligheder

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Forebyggelsespakke om tobak

Forebyggelsespakke om tobak Forebyggelsespakke om tobak 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Tabte leveår som følge af rygning Brug af sundhedsvæsnet og udgifter forbundet med rygning Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

FOREB Alk YGGELSESP ohol AKKE

FOREB Alk YGGELSESP ohol AKKE FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF alkohol 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med ALKOHOL 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak

FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF RYGNING 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med rygning 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2011-2014 www.skive.dk Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke.

Læs mere

Kort og godt Den korte opsporende samtale

Kort og godt Den korte opsporende samtale Kort og godt Den korte opsporende samtale Den korte opsporende samtale - hvis du har Udredningssamtaler Jobcentre, socialforvaltningen, familieafsnit, visitationen ved hjemmeplejen, aktiveringstilbud m.fl.

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014. Herning Byråd. En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014. Herning Byråd. En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Herning Byråd Januar 2011 ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014 En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune Forord fra Forebyggelsesudvalget Kære alle Denne

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats Kolofon Udarbejdet af: Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 3998 3051 Alkohol - strategi for den borgerrettede

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 November 2014 Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet, og have lige muligheder for et godt og

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere