årsberetning Dansk Friskoleforenings Landsmøde 2014 Friskolernes Hus Skriftlig beretning Hvor kommer pengene fra? Interview: Signe Lindkvist

Transkript

1 Landsmøde 2014 Friskolernes Hus Friskolernes dannelse i en ny tid Det svære sofavalg 4 skarpe til politikerne Jeg tror på alliancen Hvor kommer pengene fra? Interview: Signe Lindkvist Skriftlig beretning Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

2 Årsberetning år Marts 2014 ISSN Dansk Friskoleforening Friskolernes Hus Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup Tlf Udgivet af Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse Redaktion og tilrettelæggelse Friskolernes Hus Kommunikationsudvalget Layout og grafisk design Nina Lee Storm Tryk MV-Tryk a/s Foto Charlotte Dahl Billeder fra Middelfart Friskole Oplag

3 Dansk Friskoleforenings årsberetning Politiske statements Indhold Årsberetning år 24 Sune Bang Velkommen - til en bid af din forening Indkaldelse og landsmødeprogram Generalforsamling 2014 Man får øje på, at man er del af noget større Om at tage del i landsmødet Forslag til vedtægtsændringer Foreningens skriftlige beretning Friskolen giver et stort frirum Interview med Signe Lindkvist Friskolernes vilkår og rammer Tal og fakta Hvor kommer pengene fra? Om tilskuddet til de frie grundskoler 14 Signe Lindkvist skarpe til politikerne 5 ordførere duellerer Det svære sofavalg Interview med kommunikationssnedkeren Sune Bang Eleverne følger ikke bare lærebøgerne Da Japan mødte den frie grundskole Friskolernes dannelse i en ny tid Kommentar af Asger Baunsbak-Jensen Jeg tror på alliancen Om at give stafetten videre som formand 38 Her er vi! Fra Folkemøde til Christiansborg i nyt styrket samarbejde Nyt fra foreningens udvalg Årsregnskaber 2013 Her er vi! Præsentation af udvalg, hovedstyrelse og personalet i Friskolernes Hus Friskolernes Danmarkskort 26 Kazuo Teranishi

4 2 Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013 At starte en skole!»hvis man som forældre på vores friskole har lyst og tid til at gøre noget kreativt eller tilbyde sin tid, er det utroligt, hvor meget man kan få lov til at være med. Ture, klassefester, kostumer, indretning af klasser, halloweenfest, julehygge i juniorklubben, byggeri af legeplads osv. kun fantasien sætter grænser! Det giver et godt forældresammenhold, når man er med i tingene på skolen, og man kender hinandens børn. Det giver tryghed. Det er VORES friskole, og der er altid nogen, der tilbyder at træde til, så næsten alt kan lade sig gøre. Skolen blev til med forældrekraft og ud fra en glæde over at se et fantastisk tilbud til skolens børn vokse frem, og det er den ånd, skolen vokser videre på. Denne skole drives af forældre og lærere, der gerne vil det her, og selvom vi har et stykke vej endnu, er det en spændende og inspirerende vej, så vi klør gerne på!«naomi og Maja, forældre på Nr. Asmindrup Friskole»Gå til de enkelte lærere og se, hvordan de omgår reglerne for at lave den bedst mulige undervisning for deres elever. Der er mange mennesker og lærere, der i den daglige praksis er langt forud for den officielle kurs«steen Hildebrandt, professor Friskolebladet nr. 5

5 Dansk Friskoleforenings årsberetning Velkommen - til en bid af din forening Friskolerne er en verden af forskellighed. Og deri ligger en kæmpe styrke. Det er så at sige kronjuvelen i Dansk Friskoleforening. Den årsberetning, du sidder med i hånden, er et forsøg på at give dig en bid af friskoleverdenen og omverdenens blik på friskolerne. Vi vil også gerne give dig et indtryk af, hvad det er for en forening, du er medlem af. Måske endda medlem - helt uden at vide det! Dansk Friskoleforening har 274 medlemsskoler - ud af 540 frie grundskoler på landsplan. Og i Dansk Friskoleforening er alle forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer automatisk medlemmer via deres skole. Tilsammen udgør vi et stort netværk med et stort potentiale. For mangfoldighed. For indflydelse. For nuancering. Derfor rummer årsberetningen på side 16 et afsnit med relevant statistik og økonomisk overblik. Det er nemlig vigtigt, at friskolerne har mange ambassadører, der er klædt på med fakta og ikke myter. På side 5 bliver du præsenteret for, hvad der er på programmet ved landsmødet 2014 og du kan på side 6-7 lade dig overbevise om, hvorfor det er en god idé at deltage. statstilskud. Det giver en ekstra dimension til vores forståelse af værdien af et mangfoldigt skoletilbud at læse Asger Baunsbak- Jensens inspirerende kommentar på side 27. Lige så tankevækkende er det at læse artiklen på side 26 om de indtryk, den japanske journalist Kazuo Teranishi fra verdens 2. største avis tog med sig tilbage til Japan efter et besøg på flere danske frie grundskoler. Og der er meget mere. Så, rigtig god læselyst. Kommunikationsudvalget Dansk Friskoleforening Forhåbentligt giver årsberetningen dig et indtryk af, hvad der rør sig i Dansk Friskoleforening, når du læser hovedstyrelsens skriftlige beretning på side 10. Og måske bliver du også klogere på, hvad der er»depechen«, når den afgående formand efter 14 år giver stafetten videre til en ny formand. Læs dobbeltinterviewet på side 28. Første torsdag i november er der hvert år Åben Skole for hele grundskolen folkeskoler som frie grundskoler. Dansk Friskoleforening har taget initiativ til denne åbenthus-dag sammen med andre frie grundskoleforeninger. Vi tror på, at åbenhed og tydelighed om grundskolens mangfoldighed er vejen frem. Fordi vi er et fællesskab, og fordi der er for mange forfejlede historier om, hvad en folkeskole, en friskole, en privatskole, en lilleskole osv. egentlig er. Glæd dig til at læse interviewet på side 24 med kommunikationshåndværkeren Sune Bang, som har været skrædder til projektet om Åben Skole. På side 14 kan du læse om de overvejelser skuespiller og tv-vært Signe Lindkvist gjorde sig, inden hun besluttede, hvilken skoleform datteren skulle formes af. På side 22 kan du få smagsprøver på, hvordan de folkevalgte på Christiansborg ser på de frie grundskoler, om de har konkrete ambitioner om at reparere på det forslåede

6 4 Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013

7 Dansk Friskoleforenings årsberetning Indkaldelse og landsmødeprogram Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører. 2. Landsformanden forelægger foreningens skriftlige beretning til godkendelse. 3. Foreningens regnskab forelægges til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag. Forslag om at ændre foreningens vedtægter, se side 9 5. Valg af styrelsesmedlemmer. På dette års generalforsamling skal der ske valg af 4 medlemmer for en 3-årig periode. Hovedstyrelsen består af i alt 11 medlemmer. Ifølge vedtægten skal kandidater anmelde deres kandidatur til Friskolernes Hus på en nærmere angivet dato. I år er den fastlagt til den 4. april Fra april måned vil der på foreningens hjemmeside være en samlet præsentation af alle kandidater. 6. Valg af mindst 2 suppleanter. Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen. 7. Eventuelt. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er ethvert medlem af de skolekredse, der er optaget i foreningen, samt foreningens enkeltmedlemmer. På given foranledning har hovedstyrelsen afgjort, at enhver ansat på medlemsskolerne i denne sammenhæng anses som tilhørende skolekredsen, hvorfor samtlige ansatte, forældre og andre skolekredsmedlemmer har stemmeret. Retten til at afgive stemme afgøres i tvivlstilfælde ved kontakt til den pågældende skole. Hovedstyrelsen bemyndiger et udvalg til at træffe afgørelser i de tilfælde, hvor fornøden dokumentation ikke kan fremskaffes. Hvis deltagere i generalforsamlingen ikke er tilmeldt gennem en friskole, anbefales medlemsdokumentation medbragt. Program for landsmøde 2014 Lørdag den 3. maj 9.30 Ankomst og kaffe Fællessang og velkomst ved landsformand Ebbe Lilliendal Koret fra Mellerup Efterskole synger landsmødet igang Foredrag ved Martin Herbst Frokost Generalforsamling Middag Koncert med Indra Dansemusik ved»live DeLuxe«Søndag den 4. maj 7.00 Morgenbuffet 8.00 Mulighed for at deltage i naturvandring til Vingsted Jernalderlandsby 9.00 Morgensang ved Jakob og Katrine Bonderup 9.45 Foredrag ved Clement Kjersgaard Tak for i år! Sandwich og afrejse Tilmelding

8 6 Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013 Man får øje på, at man er del af noget større Hvorfor skal man hive en weekend ud af den i forvejen tætpakkede kalender og drage til Dansk Friskoleforenings landsmøde? Hvad får man med sig hjem? En lærer, to forældre og en skoleleder forklarer, hvorfor de er bidt af landsmødet.»landsmødet er et godt sted at mødes med andre friskolefolk fra hele landet, og et godt sted at dyrke det fællesskab, vi er en del af. Det er altid dejligt at synge, høre et godt foredrag, få en god friskolesnak på tværs af landsdelene og høre, hvad der rører sig i foreningen og det politiske. Ikke mindst er der et godt socialt samvær under hele mødet, og især var det fedt at give den gas den halve nat. Det var en god weekend«. Søren Lynggaard Forældre ved Den fri Hestehaveskole»Det er rigtig hyggeligt at tage en masse mennesker afsted sammen fra skolen. Pludselig har man alverden af tid. Tid til at snakke skole, men også tid til at være mere privat. Jeg vil sige, at det først var på landsmødet, det rigtig gik op for mig, hvor mange vi egentlig er. Der følte jeg virkelig, at vi var en flok af helt særlig karakter, som ville noget specielt med skole, med vores børn. Jeg oplevede den der fællesskabsfølelse, som kan være svær at få øje på, når vi er hjemme på hver vores skole. Det var en god fornemmelse at føle, vi løftede i flok, vi brændte for det samme emne på trods af, at vi jo selvfølgelig også er meget forskellige. Vi ses til landsmøde 2014!«. Maria Madum Forældre ved Vallekilde-Hørve Friskole

9 Dansk Friskoleforenings årsberetning »Jeg deltager gerne hvert år, fordi det er vidunderligt og inspirerende at se, hvor mangfoldig vores bevægelse er, hvor stærk den er, og hvor prissat den er. Det kan man høre fra de mange gæster, der kommer med hilsner! Sidste år, da mange lærere havde oplevelsen af konflikt og følte sig udmattede, var det faktisk forfriskende, at årsmødet ikke handlede så meget om lærerkonflikten og mere om hvad vil vi med vores børn og vores skoler. Til gengæld, synes jeg, at vi kan være mere solidariske over for folkeskolen og ved landsmødet anerkende, hvor flot en indsats vores kollegaer/de øvrige forældre i vores lokale samfund, yder under pres«. Clark Pratt Lærer og forældre ved Vallekilde-Hørve Friskole»Med hjem fra landsmøde tager man: Inspiration og nye tanker, at man får øje på, at man er en del af noget større, at man er blevet løftet og løftet ud af sin egen lille sammenhæng, oplevelser af vidensdeling og erfaringsudveksling, at man får øje for det politiske liv i friskolen, muligheden for at være sammen om en god oplevelse med kolleger og forældre. Vi anbefaler det til alle og på Løgumkloster Friskole har vi vedtaget, at skolen betaler deltagelsen, så det i hvert fald ikke er økonomien, der sætter begrænsning for deltagelse«. Birthe Lyngsø Bundgaard Skoleleder på Løgumkloster Friskole

10 8 Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013»Det, vi har lært i en verden, hvor alting forandrer sig lynhurtigt og konstant, er, at lige så snart det bliver for let, og tingene kører på cruise control, skal vi være klar til at kigge fremad og gøre noget nytjeg er så glad for, at sådan noget [cirkus] stadig kan lade sig gøre. Det kan det, fordi det er en helt fantastisk klasse med gode forældre, som bakker op om projektet og som sagde: Det gør vi! «Kirsten Heby, lærer på Forlev Friskole, Friskolebladet nr. 8 Karsten Robby Olsen, forældre og bestyrelsesmedlem ved Studsgård Friskole, Friskolebladet nr. 16»Det kan godt være, at jeg skal giftes med en franskmand, men når vi får børn, så flytter vi til Danmark, så de kan gå på en dansk friskole«maria Hvejsel, tidligere elev på Sydthy Friskole, Friskolebladet nr. 10

11 Dansk Friskoleforenings årsberetning Forslag til vedtægtsændringer Dansk Friskoleforenings hovedstyrelse ønsker at stille forslag om vedtægtsændringer ved den kommende generalforsamling den 3. maj 2014 kl på Vingsted hotel & konferencecenter. Ændringerne vedrører foreningens struktur, som hovedstyrelsen har analyseret og drøftet gennem længere tid. Desuden er der forslag om at ændre vedtægterne, så det fremadrettet er lettere at sikre en smidig overgang i forbindelse med formandsskifte, samt forslag der vedrører Bladudvalget. Dansk Friskoleforenings vedtægter samt hovedstyrelsens vedtægtsforslag kan læses på Eller scan: Ændring i Dansk Friskoleforenings vedtægter Alle steder, hvor der før stod»hovedstyrelse«erstattes af»styrelse«. Alle steder, hvor der før stod»kontorleder«erstattes af»sekretariatsleder«alle steder, hvor der før stod»friskolernes Kontor«erstattes af»friskolernes Hus«. 17 og 18 angående regioner udgår. Der lægges op til netværksdannelse i stedet.»bladudvalg«er i den foreslåede struktur en del af det nye»kommunikationsforum«, og derfor udgår 12. Friskolebladets forretningsorden fastlægges fremover af forretningsudvalget. For at kunne smidiggøre fremtidige formandsskift er der indsat en ny 9 stk. 5 med teksten: Stk. 5. I de år, hvor formanden ikke ønsker genvalg som formand eller ønsker at udtræde af styrelsen før valgperiodens ophør, søger styrelsen at sikre kontinuiteten på foreningens formandspost ved senest fire måneder før formandens afgang at pege på hans afløser. Den nye formand indtræder formelt i funktionen på det konstituerende styrelsesmøde. 19 udgår og inspirationsmøder afløses af 16, der beskriver dialogmøder.

12 10 Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013 Foreningens skriftlige beretning Af Ebbe Lilliendal Landsformand Dansk Friskoleforening har i fællesskab med de øvrige frie grundskoler en fælles ambition, der også inkluderer folkeskolen. Vi vil åbne alle grundskoler for forældre og øvrige interesserede. Ambitionen er, at det generelle kendskab til de enkelte skoler, uanset om det er friskoler, lilleskoler, privatskoler eller folkeskoler, bliver mere nuanceret. Det vil styrke forældrenes valg af skole, og det vil styrke den brede offentligheds viden om grundskolens mangfoldighed. Hvis vi når i mål med vores ambition, tror vi, at Danmark bliver et endnu bedre land at være borger i, for det er uomtvisteligt, at har man selv foretaget et valg, kæmper man for det, man har valgt, og føler et større ejerskab. Hvis dét er grundlaget for forældrenes valg af skole til deres barn, er vi samtidigt tættere på vores fælles ambition: at alle børn skal blive så dygtige, som deres evner rækker både i boglig som praktisk/musisk henseende. Det handler om at se på børnene som hele mennesker, hvor vi taler til alle sider af børnene. Hvis vi ensidigt fokuserer på børns hoveder, ender vi med at se på kroppen, som et hjælpemiddel til at transportere hjernen rundt med. Dansk Friskoleforening tog, sammen med de øvrige frie grundskoler, initiativ til»åben Skole«, som første gang blev afholdt den 7. november skoler åbnede denne dag dørene ud mod lokalsamfundet. Det var en flot start, men der er plads til, at mange flere skoler deltager første torsdag i november i Ikke to skoler er ens, så der er en skole for alle børn og deres familier. Det vil vi gerne vise, og her har vi brug for, at også kommunerne spiller med og åbner folkeskolerne. Den dagsorden arbejder vi på og har derfor taget kontakt til Kommunernes Landsforening. Hvis KL bliver en medspiller, er vi sikre på, at der vil være flere folkeskoler med i Åben Skole i Det er vigtigt for hele projektet. Friskolerne, folkeskolereformen og kreativiteten Hvis alle insekter forsvandt fra jorden, ville alt uddø i løbet af få år. Hvis mennesket forsvandt fra jorden, ville et mangfoldigt liv blomstre op. Tankevækkende. Med det i baghovedet skal vi udleve vores kreativitet med omtanke og i en bæredygtig balance med vores omgivelser. Friskolerne skal vedholdende arbejde for, at (ud)danne børnene til bevidste og aktive samfundsborgere, der er parate til at tage medansvar for udviklingen. Vi er meget bevidste om, at friskolerne ikke er bundet op på de enkelte indholdselementer i folkeskolereformen, men at vi fortsat samlet set»skal stå mål med«den offentlige skole. Børn, der starter i skolen i 2014, går ud af grundskolen i 2024, herefter tager de formentlig en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse. Engang mellem år 2033 og 2036 er de parate til arbejdsmarkedet. Hvem ved hvordan verden ser ud til den tid? Hvad er det, børn skal lære for at kunne begå sig i 2036? Kan vi ved test sikre os en succes? Det er udfordringen, når den enkelte friskole skal forholde sig til det, som i de kommende år kommer til at ske i folkeskolen. Er successen en længere skoledag? Er det engelsk fra 1. klasse? Er det lektiehjælp? Hvad er det, den enkelte friskole skal vælge at satse på? Vi har spurgt friskolerne, hvilke aktuelle overvejelser, der er i forhold til at implementere de nye elementer i folkeskolen. Mange friskoler ser ud til at ville Hvilke nye tiltag tager friskolerne i forb. m. folkeskolereformen Øger timetallet generelt Øger timetallet til faglig fordybelse Øger timetallet til bevægelse Tilbyder lektiehjælp Kompetenceudvikling af ansatte Samarbejder med de lokale foreninger Engelsk fra første klasse Ja Nej Ved ikke

13 Dansk Friskoleforenings årsberetning * Endelig viser analysen, at kommunerne i vidt omfang konterer udgifter til specialundervisning under det kommunale takstbeløb udenfor regnskabsfunktion Folkeskolen. Der er således ikke fuld overensstemmelse med de forudsætninger, Undervisningsministeriet gjorde i forbindelse med lovændringen om tilskud og bidrag til undervisning af svært handicappede i 2001 og den kommunale konteringspraksis. Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det vil være naturligt i forbindelse med den forestående revision af friskolelovens bestemmelser om tilskud og bidrag til undervisning af svært handicappede elever at undersøge, hvilke konsekvenser den kommunale konteringspraksis vedr. undervisning af børn med vidtgående handicap vil få for friskolelovens fremtidige regler på dette område. (Kilde: Enighedspapir, 2004) tage nye initiativer, og en del er afventende. Det er en del af friskolernes dna, at børnenes nysgerrighed skal bevares og styrkes, samtidig med deres lyst til at tilegne sig viden. Fastholder vi det i hele skolens virke, ruster vi vores børn på den bedste måde til at tage over og videreudvikle samfundet. Til et samfund vi end ikke kan forestille os i dag. Friskolerne er udfordret på flere baner Statstilskuddet Friskolerne og de øvrige frie grundskoler er blevet pålagt en meget stor økonomisk udfordring. Den tidligere V/K regering indledte en økonomisk hestekur overfor de frie grundskoler via»genopretningspakken økonomisk genopretning af dansk økonomi«det spor er desværre til fulde fortsat under den nuværende S/R regering. Den såkaldte koblingsprocent, som er balanceprocenten mellem udgiften pr. elev i folkeskolen og beregningen af statstilskuddet til de frie grundskoler, er gået fra 75 procent i 2010 til 71 procent i Hvert procentpoint»koster«de frie grundskoler 60 mio. kr. Det svarer til en kvart milliard kroner mindre at drive skole for. Hertil kommer de almindelige udsving i folkeskoleudgiften, som det er helt fair, de frie grundskoler følger. Konsekvensen af det udsving er yderligere godt 200 mio. kr. mindre i statstilskud. I 2014 står den enkelte skole derfor med gennemsnitlig kr. mindre i indtægt pr. elev. Det er umuligt at rationalisere sig til den besparelse, og vi ser, at flere og flere af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler hæver forældrebetalingen. Af statistikafsnittet i denne årsberetning side 16 fremgår det, at skolerne har måtte skrue på alle knapper for at få økonomien til at hænge sammen. 44 procent af friskolerne har måtte hæve forældrebetalingen, 20 procent af skolerne har kompenseret med øgede forældreopgaver og 38 procent af skolerne har udskudt renoveringsopgaver. De tal er skræmmende læsning. Friskolerne er havnet i en ond økonomisk spiral, som vi fra foreningens side gør opmærksom på ved enhver given lejlighed. Vi ønsker ikke at blive en skoleform for de økonomisk stærke. Vi vil være et tilbud til alle familier, som ønsker at gøre brug af et alternativ til folkeskolen. Man kan ikke styrke folkeskolen, ved at udsulte den frie skole. Der skal politisk handling til nu. Tiden er inde til regulering af grundtilskuddet I oktober 2004 indgik ministeriet og alle de frie grundskolers foreninger en aftale, som er beskrevet i»enighedspapir forenkling af tilskudsmodellen på de frie grundskolers område«. Statstilskuddet består herefter af: -et grundtilskud et fællesudgiftstaxameter pr. elev og et undervisningstaxameter pr. elev. Grundtilskuddet er en ikke-aktivitetsstyret bevilling, der dækker de basale aktivitetsuafhængige driftsomkostninger. Det gælder eksempelvis udgifter til skoleledelse og etablering og vedligeholdelse af basale administrative funktioner. Tilbage i 2004 blev det aftalt, at der ikke ville blive foretaget en automatisk pris- og lønregulering af grundtilskuddet. Samtidig var der mellem ministeriet og alle de frie grundskoleforeninger enighed om løbende at vurdere løn- og prisudviklingen, som baggrund for en regulering af grundtilskuddet. Der har ikke været afholdt møde om dette i de mellemliggende år. Derfor er tiden inde til at analysere grundtilskuddet, som kan ende i en regulering, uden at alle andre parametre i tilskudsmodellen skal til forhandling. Det er det, der ligger i aftalen. Social ansvarlighed Modellen for ekstra tilskud til specialundervisning er brudt sammen på vores område. Der har været arbejdet med udvikling af en mere målrettet og gennemskuelig model i mere end 10 år. I»Enighedspapiret«* fra 2004 står et afsnit om specialundervisningen. Med omlægningen af definitionen for, hvornår en elev er en specialundervisningselev, er der kommet yderligere pres på vores ordning. I 2014 er der afsat 276 mio. kr. af det samlede statstilskud til at løse inklusionen (elever med et behov under 12 lektioner pr. uge) samt den egentlige specialundervisning (elever med et behov over 12 lektioner pr. uge). Af de 276 mio. kr. går de 147 mio. kr. til den egentlige specialundervisning. Det er penge, som fragår tilskuddet til den almindelige undervisning på skolerne. Og vi ved, at der ud over det direkte statstilskud også bliver suppleret med betydelige midler af skolens egne midler for at løse opgaven, se side 18. Der skal findes en ny model - eventuelt med alternativ finansiering! Som det fremgår af»enighedspapiret«, går der midler til specialundervisningen i folkeskolen udenom de fri grundskolers beregningsgrundlag for statstilskuddet. Ifølge lovgivningen må vi kun have enkeltintegrerede elever i friskolerne. Perspektivet er, at den tilsvarende gruppe af elever i folkeskolen bliver mindre og mindre, og egentlig

14 12 Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013 specialundervisningselever i folkeskoleregi overføres til specialklasser eller specialskoler. Muligheder, friskolerne, som konsekvens af lovgivningen, ikke har. Det betyder, at vi i stigende grad finansierer en specialundervisningsopgave med midler, der slet ikke er tænkt til den opgave, nemlig ved, at vi afsnører midler af den almindelige undervisning. Det forholder sig faktisk sådan, at det samlede beløb på 276 mio. kr. i 2014 svarer til lidt over fire koblingsprocentpoint. Det skal der findes en løsning på nu! I Dansk Friskoleforening ser vi det som en væsentlig opgave at være med til at løfte den samlede specialundervisningsopgave i grundskolen. Det er ét af elementerne i at påtage sig et socialt ansvar. Vi afviser heller ikke at se på et socialt taxameter, hvor specialundervisningen kunne være ét element blandt flere. Det afgørende er, at vi finder den rigtige løsning. Dansk Friskoleforening i forandring Det er vigtigt, at en forening ikke sander til i det, vi plejer at gøre. Samtidig skal man ikke blot forandre for forandringens skyld. Forandringer skal foretages på et gennemanalyseret grundlag, og forandringer skal føre til bedre og smartere måder at løse opgaverne på. Første afgørende skridt i den retning tog vi for år tilbage ved at samle medlemsskolerne i én landsdækkende forening. I hovedstyrelsen har vi evalueret strukturen gennem de sidste par år, og det har ført til både justeringer og større forandringer. Friskolernes Hus et nyt samlingspunkt Den mest synlige forandring er flytningen af vores base fra Friskolernes Kontor i Fåborg til de nye omgivelser i Friskolernes Hus i Båring lige udenfor Middelfart. I mere end fem år har der været tanker om at flytte sekretariatet, men det var vigtigt at finde den rette placering. Langt hovedparten af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler er placeret vest for Storebælt, så opgaven gik på at finde en placering centralt på Fyn, nær motorvejen. Med placeringen på Kalundgaard i Båring gik vores ønsker op i en højere enhed. Huset ligger få minutter fra motorvejen, og op mod halvdelen af vores medlemsskoler kan komme til sekretariatet på under fem kvarter og vores konsulenter det samme den modsatte vej. Samtidig kan vi samle mange af foreningens aktiviteter i Friskolernes Hus. Det handler om stort set alle interne møder samt en stor del af éndagskurserne. Huset er også åbent for netværksmøder og lignende, hvor man som medlem kan benytte mødefaciliteterne og samtidig være tæt på konsulenterne, hvis der er brug for et lille oplæg eller anden sparring. Udskiftning i en trofast medarbejderstab Dansk Friskoleforenings personale er en trofast medarbejdergruppe. Det har blandt andet den konsekvens, at et generationsskifte sker indenfor ganske få år. Siden årsmødet i 2013 er vores nye sekretariatsleder Søren Stein Brinck tiltrådt. På konsulentsiden har vi desværre måtte sige farvel til Morten Møller, der ønskede at komme tilbage til efterskoleverdenen, og sagt velkommen til Ole Carl Petersen, som tiltrådte i september efter at have fungeret som skoleleder ved Vejle Friskole i 19 år. Næsten siden Friskolernes Kontor blev etableret, har Ole Mikkelsen været konsulent. Det er han stadig, men er nu på en seniorordning. Til at kompensere for det, har vi ansat Tove Dohn Jensen som konsulent. Tove har været, og er fortsat, tilknyttet en række friskoler som sekretær. Rita Christoffersen har styret foreningens bogholderi med meget stor sikkerhed og ekspertise i alle årene. Rita går på pension i foråret Anne Simonsen har været med på holdet i mange år og rykker ind i mange af Rita s funktioner. Til at varetage Annes arbejdsopgaver, er Birgitte Bahlke Gram ansat. Birte Gam-Jensen er afløst af Mette Marie Møller som ny kursuskoordinator. Så skal vi ikke glemme, at Maren Skotte og Troels Midtgaard fortsat er med på holdet - begge som konsulenter. Tilsammen udgør medarbejderstaben et meget stærkt team, som supplerer hinanden med en bred vifte af kompetencer. Vi er meget fortrøstningsfulde i relation til fortsat at have et personale, som sikrer en høj standard i rådgivningen og sparringen med vores medlemsskoler. Nyt samarbejdet med Lilleskolerne Indenfor det sidste år har Dansk Friskoleforening fået en henvendelse om øget samarbejde fra en af de øvrige frie grundskolers foreninger Lilleskolerne. Lilleskolerne har 60 medlemsskoler og ca elever. I Lilleskolerne ser man en større og større udfordring i at arbejde politisk og have muskler nok sekretariatsmæssigt til at spænde over den brede vifte af arbejdsopgaver, tiden i dag kræver af en forening. Det er baggrunden for henvendelsen til Dansk Friskoleforening. Der er afholdt en række møder, dels mellem sekretariaternes medarbejdere, dels mellem foreningsledelserne og et fællesmøde mellem de to foreningers styrelser. Vi ser god mening i et nærmere samarbejde, og at vi tilsammen kan stå endnu stærkere i grundskolebilledet. Som først skridt i samarbejdet har vores to sekretariater påbegyndt et tæt dagligt samarbejde, hvor vi kan trække på hinandens kompetencer og viden. Der har også vist sig økonomisk grundlag for at udvide ekspertisen med en ny konsulent, som skal have fokus på organisationsudvikling på skolerne samt skolerådgivning generelt. Hvor samarbejdet mellem de to foreninger bevæger sig hen, er det alt for tidligt at spå om. Samarbejdsaftalen er bygget sådan op, at vi kan gå flere veje. Enten øge samarbejdet, fortsætte på det niveau, vi kender i dag, eller vi kan gå tilbage til at være to helt selvstændige foreninger.

15 Dansk Friskoleforenings årsberetning Formandsskiftet og overleveringen Endnu en forandring i Dansk Friskoleforening er nært forestående. Landsformanden gennem de sidste 14 år, Ebbe Lilliendal, har besluttet ikke at genopstille til hovedstyrelsen. Det tog hovedstyrelsen hånd om i det sene efterår 2013, og har på flere hovedstyrelsesmøder drøftet, hvordan man bedst sikrer kontinuiteten på formandsposten, og dermed sikrer de bedste muligheder for, at Dansk Friskoleforening kan være en vægtig spiller på det frie grundskoleområde. Det er første gang, foreningen skal skifte en fuldtidsformand. Efter en række drøftelser i hovedstyrelsen besluttede man at afsøge potentielle efterfølgere blandt de nuværende medlemmer af styrelsen. Hovedstyrelsen samlede sig hurtigt og ét hundrede procent bag Peter Bendix Pedersen, der har været skoleleder på Køng Idrætsfriskole igennem 9 år. Samtidig er hovedstyrelsen meget bevidst om, at det er den nyvalgte hovedstyrelse efter landsmødet, der konstituerer sig. Det er en usikkerhed Peter Bendix Pedersen har valgt at tage med, og samtidig har hovedstyrelsen udarbejdet et forslag til vedtægtsændringer, så der fremadrettet tages hånd om planlagte formandsskift, se side 9. Nye muligheder for vuggestuer, behov for afdelingsopdelte friskoler samt heltidsfritidsordninger På lovgivningsfronten er det mest markant, at regeringen har fremsat forslag om oprettelse af vuggestuer på friskoler. En mulighed, vi hilser meget velkommen, da det kan betyde yderligere fokus på et sammenhængende børneliv, og kan være med til at sikre så gode overgange som muligt fra et afsnit af et barns liv til det næste. Interessen for vuggestuemuligheden er stor blandt vores medlemsskoler. Antal skoler, der overvejer vuggestuer 22 % Ja 63 % Nej 15 % Ved ikke Oppositionen har desuden fremsat et beslutningsforslag, der blandt andet tager debatten op om, hvorvidt friskolerne burde have samme muligheder for afdelingsopbygning som folkeskolen. Det er et forslag, vi ser et positivt perspektiv i. Dansk Friskoleforening har været i foretræde i Børne- og Undervisningsudvalget for at formidle foreningens syn på dette emne og samtidig pege på løsningsmodeller, der imødegår alle de betænkeligheder, regeringspartierne tilkendegav under 1. behandlingen af forslaget i folketinget. Vi mener, det er tid til politisk samling om denne sag, så den ikke ender i snæver partipolitik. Et andet forhold, vi fra Dansk Friskoleforenings side har fremført gang på gang, er, at der bør ses på tilskuddet til heltidsfritidsordningerne. Det bør være sådan, at pengene følger barnet i perioden op til skolestart. Mange kommuner overflytter børnehavebørn til heltidsfritidsordninger på folkeskolerne i perioden fra januar til august forud for barnets skolestart. På friskolerne kan vi også oprette disse pasningsordninger, men der følger ikke automatisk kommunale midler med. Ordningerne skal hvile i sig selv via forældrebetaling. Det er en skævvridning af forældrenes frie valg, og vi opfordrer politikerne til at se på problemet. Nye og lukkede friskoler Siden landsmødet i 2013 er No Friskole, Ulfborg Friskole, Stokkemarke Friskole, Hjørring Friskole og Rostrup Privatskole lukkede. Den væsentligste årsag har været økonomien, som ikke længere kunne hænge sammen. Samtidig har aktive forældre i det forløbne år etableret Kværs Idrætsfriskole, Skelbæk Friskole, Hellested Friskole, Jelling Friskole, Vejle Privatskole, Den nye Friskole, Svendborg Friskole og Friskolen Vellev. Lad os skabe fremtiden sammen Den amerikanske præsident Abraham Lincoln sagde engang:»den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den selv«. Dansk Friskoleforening vil insistere på, at friskolerne er et godt alternativ til den fælles folkeskole. Vi vil leve sammen med folkeskolen og ikke i et dem/os-forhold. Den samlede grundskole skal, i langt højere grad end tilfældet er i dag, tænke i samarbejde og i at supplere hinanden. Det er helt i orden, at forældre flere steder i landet danner»brug Folkeskolen«-initiativer. Vi lever i et konkurrenceforhold, det er der ingen tvivl om. Men lad det blive med den fælles ambition om at skabe de bedste undervisnings- og dannelsestilbud til alle børn. I det arbejde er alle parter - forældre, lærere, ledelser, bestyrelser og skolekredsmedlemmer vigtige i alle dele af grundskolen. Det er forudsætningen for liv og bevægelse i grundskolen og ikke mindst for, at der kan skabes et ejerskab til den skole, man som forældre har valgt til sit barn.»ejerskab«bør være overskriften for den samlede grundskole til gavn for et bedre Danmark og en endnu bedre grundskole til alle vores børn.

16 14 Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013 Tv-vært Signe Lindkvist: Friskolen giver et stort frirum For Signe Lindkvist er små klasser, fleksibel undervisning og engagerede forældre nøglen til en god skolegang. De kvaliteter har hun fundet på sin datters friskole. Af Ulla Hinge Thomsen Da Signe Lindkvist for tre år siden skulle vælge skole til sin datter, Karla My, stod det hurtigt klart, at det ikke ville blive den lokale folkeskole. Vi boede dengang på Vesterbro og hørte til en skole med en stor andel af børn, der ikke havde dansk som førstesprog. Jeg er ikke bange for det fremmede, men jeg vidste fra andre, at det har en stor betydning for, hvem der må gå i bad, hvem der må komme med til børnefødselsdag og så videre, siger Signe Lindkvist. Desuden var skolen alt for stor. Vi har et følsomt barn, der selvfølgelig også kan råbe højt og drille som alle andre, men som vi var bange for at sende på den voldsomt store folkeskole, vi hørte til, siger Signe Lindkvist, der i stedet valgte Bordings Friskole på Østerbro i København. En lille skole med to spor og kun 20 elever i hver klasse, som hun kendte fra sit arbejde. Da jeg lavede børneradio, kom der vidunderligt gode børn derfra. Børn, som både kunne snakke og være begejstrede og samtidig kunne holde en aftale. De havde et stort selvværd og en fed frihed til at sige her er jeg. Det var vigtigt for mig, at min datter kom et sted hen, hvor hun kunne være den, hun er. Lyst frem for faglighed Selvværd og personligt drive er i det hele taget det vigtigste, skolen kan give Signe Lindkvists datter. Også vigtigere end faglighed. Faglighed kan alle få. Den kan du læse dig til. I mit univers er lysten og motivationen vigtigere. Jeg er ikke den, der læser Hemingways samlede værker bare for at kunne sige, at så kan jeg også det. Men hvis jeg skal lave et børnetv-program om vandforsyning, sidder jeg på biblioteket og læser al faglitteraturen igennem dét motiverer mig. Da Signe Lindkvist selv var barn, gik hun først på en lilleskole, så i en almindelig folkeskole og til sidst i en lilleskole igen. Og hun er ikke i tvivl om, hvad der gav hende det bedste rygstød. Lilleskolen lærte mig det, jeg lever af i dag. Den gav mig troen på, at det, jeg er god til min kreativitet og mine sociale kompetencer er der brug for i verden. I folkeskolen fik jeg dårlige karakterer, var ikke skoleglad og faldt bagud. Lærerne var dygtige, men der var mange børn og snævre rammer. På lilleskolen var der overskud til at sige så læs noget andet end Hemingway, noget, der interesserer dig. Resultatet var, at jeg blomstrede og fik vildt gode karakterer. Der var ikke en fast skabelon, men et mere fleksibelt arbejdsrum. Noget af den samme fleksibilitet finder hun i sin datters skole i dag. Vores skole har flere muligheder og et større frirum. I første klasse sagde lærerne for eksempel vi er bagud med det faglige, for lige nu prioriterer vi at gøre klassen til en homogen gruppe. Det synes jeg, var både befriende og enormt klogt. Og det kunne de jo kun gøre, fordi de er ikke er bundet af at nå bestemte ting på bestemte tidspunkter. Fulde med forældrene Ud over små klasser og fleksibel undervisning har Signe Lindkvist i friskolen også fundet en gruppe forældre, der er lige så engagerede som hun selv. Vi har et forældresammenhold, der i mine øjne er en Michelin-stjerne værdig. Hvis en forælder siger mit barn er ked af, at det ikke har en bedsteven, siger alle straks det skal vi snakke om. Vi holder også fantastiske forældrefester, hvor vi laver mad, drikker os fulde og går hjem klokken fire om morgenen. De relationer tror jeg, bliver guld værd, når vi kommer ind i teenageårene, som kan være så hårde. Som teenager blev Signe Lindkvist selv voldsomt mobbet i skolen, fordi hun som datter af en halvfattig, enlig kunstnermor ikke passede ind på den nordsjællandske folkeskole, hvor hun gik. Hun er derfor ekstra opmærksom på sammenholdet. Vi skal ikke afværge børnenes konflikter, for de skal lære at håndtere dem. Men mobning skal vi til enhver tid forsøge at undgå. Jeg er selv blevet stærk af at blive mobbet, men jeg kunne lige så godt være knækket.

17 Dansk Friskoleforenings årsberetning Værnet mod mobning går blandt andet via forældresamarbejdet, som er et diplomati. Det er ikke ens eget barn og ens egne værdinormer, der afgør, om en skole fungerer. Det er, at man er enige. Jeg synes for eksempel, at vi skal holde chokolademadder fra døren. Men hvis flertallet af forældrene mente noget andet, ville jeg indordne mig. Så ville det være bedre for min datter at få den chokolademad og være med i fællesskabet. En klasse er ikke 20 små individualister, men en gruppe, som skal fungere. Og det er der en stor vilje til at få den til, synes jeg. Viljen strækker sig også til lige at male et gammelt klasseværelse og sætte nogle gamle møbler ind, så det bliver hyggeligt. Og det må vi jo gerne på vores skole, dét er forskellen, siger hun. Privilegeret At have sit barn på en friskole kan godt føles som lidt af et privilegium, når man er et menneske, der egentlig gerne ville smide sine ressourcer ind i folkeskolen. Jeg møder tit folk, der siger ej, går hun på den skole hvor er I heldige!. Det føler jeg mig da privilegeret over. Men samtidig synes jeg også, det er lidt ubehageligt, for jeg ville jo helst have, at alle kunne gå, hvor de helst vil, siger Signe Lindkvist. Det bedste ville faktisk være at kunne sige, at My gik på en rigtig god folkeskole. Jeg er ikke flov over, at min datter går på privatskole, men jeg synes, det er sejere, når vi tager et fælles ansvar. På den anden side må jeg så også bare sige, at det er ærgerligt, at folkeskolen ikke er federe, end den er lige nu. Signe Schollert Lindkvist F. 1974, gik ud af skolen efter 10. klasse for at arbejde fuld tid i DR s B&U afdeling og har arbejdet med tv og radio siden. Hun har blandt andet lavet kendte programmer som Skrål, Fandango og Far, Mor & Bjørn og er ophavskvinde til DR s børnekanal Ramasjang og til Cirkus Summarum. I dag er hun tv-vært og -redaktør. Mor til Karla My på otte år, der går i 2. klasse på Bordings Friskole i København.

18 16 Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013 Friskolernes vilkår og rammer Tal og fakta Friskolernes økonomiske vilkår er gradvist blevet forringet siden Skolerne har i dag knap en kvart milliard kroner mindre at drive skole for. Dertil kommer de besparelser, som automatisk følger af besparelserne på folkeskoleområdet de senere år. Konsekvensen er, at den enkelte skole gennemsnitligt har kr. mindre i indtægt pr. elev. I dette afsnit ser vi nærmere på indtægter og udgifter, hvilke knapper friskolerne har måttet dreje på for at kompensere for besparelserne, om friskolerne lægger sig i slipstrømmen af folkeskolereformen m.v. Friskolerne bidrager til et liv på landet På landsplan er der cirka 540 frie grundskoler. 274 af disse er medlemmer af Dansk Friskoleforening med et gennemsnitligt elevtal på 127. Størsteparten af foreningens medlemsskoler er placeret udenfor bykommunerne, hvorfor hele 67% af de ansatte ved friskolerne er beskæftiget i de såkaldte mellem-, yder-, og landkommuner. Faldende statstilskud presser forældrebetalingen op Der indgår i det følgende data fra den seneste regnskabsanalyse (2012) samt fra»årets statistik«, hvor 226 (ud af 274) medlemsskoler har bidraget med oplysninger. En sammenligning med nettoprisindekset viser, at statstilskuddet ikke følger pris- og lønudviklingen. Nedsættelsen af koblingsprocenten medfører, at skolerne selv kommer til at dække det meste af løn- og prisudviklingen. Som det fremgår af grafen herunder er skolepengene (inklusive sfo-betaling) steget markant. Fra er skolepengene steget med knap 20% og statstilskuddet med ca. 4%, mens de samlede udgifter er steget med 6%. Stigningen i skolepengene er sket parallelt med, at statstilskuddet er faldet med ét procentpoint årligt siden Antal skoler Antal ansatte Skolepenge er inkl. forældrebetaling til sfo mv. 125 Bykommuner 72 (26%) (33%) Mellemkommuner 40 (15%) 756 (14%) Yderkommuner 55 (20%) (38%) Landkommuner 108 (39%) 783 (15%) Skolepenge Samlet statstilskud Nettoprisindeks

19 Dansk Friskoleforenings årsberetning Indtægter og udgifter på friskolerne Friskolernes indtægtfordeling i 2012 (renset for børnehavetal) 63,9 % Drifttilskud ,8 % Skolepenge ,9 % Øvrige statstilskud ,6 % Forældrebetaling, sfo ,7 % Andre indtægter ,1 % Renter Friskolernes udgiftfordeling i 2012 (renset for børnehavetal) 76,0 % Undervisning ,6 % Ejendomsudgifter ,8 % Administration ,6 % Renter »Øvrige statstilskud«udgør 12,9% af de samlede indtægter på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler. Dette tilskud indeholder bl.a. tilskud til specialundervisning. En nærmere analyse viser, at de mindste skoler modtager knap kr. mere pr. årselev, hvilket betyder, at de mindste skoler inkluderer flere børn med særlige behov end landets store skoler.»andre indtægter«, der kommer fra frivillige gaver, arrangementer m.v. har størst betydning på de mindste skoler, hvor de udgør 5,4% af de samlede indtægter mod kun 2% for skoler på over 150 elever. Lærerlønnen udgør 61,2% af de samlede udgifter. Ser man på lønnen fordelt på skolestørrelser, er det tydeligt, at jo større skolerne er, des flere elever underviser den enkelte lærer, hvilket naturligvis reducerer udgiften til lærerlønninger forholdsmæssigt. Lønudviklingen sammenholdt med det stigende antal elever vidner om, at lærerne generelt underviser flere elever. Varierende driftsomkostninger pr. elev Driftsomkostningen til en elev i de frie grundskoler er gennemsnitligt kr. Udgiften inkluderer udgifter til skolefritidsordning, afskrivninger og specialundervisning (herunder handicapundervisning), hvorfor udgiften af samme grund ikke kan bruges til sammenligning med de sædvanlige opgørelser pr. elev i folkeskolen. 4% af skolerne modtager også et kommunalt tilskud til specialundervisning og skolefritidsordninger (2012). Udgifterne pr. elev kan af ovenstående grunde variere fra ca kr. til ca kr. Flere familier har brug for fripladser Forældre har mulighed for at søge om fripladstilskud til nedjustering af skolepengene. Der er afsat en fælles, central pulje for de frie grundskoler, som man kan ansøge. I 2013 var der afsat 28,4 mio. kr. til fripladser i de frie grundskoler. Behovet for at søge fripladser er steget markant siden 1996, og fripladsbevillingerne udgjorde i 2013 kun 29% af det ansøgte behov. I 1996 kunne forældre forvente at få dækket 46% af det ansøgte behov. Den samme udvikling gør sig i øvrigt gældende for fripladsstøtte til børn i skolefritidsordninger. Af årets statistik fremgår det, at hele 59% af friskolerne yder ekstraordinære tilskud af skolens midler til fripladser (ud over søskenderabat) for at støtte de familier, der har dette behov. Det fremgår af figuren på næste side, at størsteparten af skolerne yder årlige fripladsbidrag i størrelsesordenen kr. til kr.

20 18 Dansk Friskoleforenings årsberetning 2013 Friskolernes egenfinanserede fripladstilskud Hvordan har skolerne tacklet det reducerede statstilskud? Antal skoler 50 Antal skoler kr kr kr kr kr kr Over kr 0 Højere forældrebetaling Udskydning af renovering Færre ansatte Højere klassekvotient Flere forældreopgaver Flere indtægtsgivende arrangementer Det har ikke haft indflydelse på skolen Udviklingen afslører, at der er et stigende behov blandt forældre for at søge støtte til at kunne betale skolepenge på de frie grundskoler. Denne tendens begrunder det faktum, at skolepengene er steget markant som direkte konsekvens af regeringens beslutning om fire år i træk at skære 60 mio. kr. årligt af de frie grundskolers statstilskud. Desuden skildrer udviklingen, at friskolerne frekventeres af mangfoldige familier også dem, der ikke hører under den gængse definition af»særligt ressourcestærke«. De supplerende bidrag, som friskolerne af egne lommer yder, medvirker til, at disse familier fortsat har råd til at betale skolepenge. Højere forældrebetaling, færre ansatte og udskydning af renoveringer Med al ønskelig tydelighed viser ovenstående tabel, at det reducerede statstilskud har haft meget konkrete konsekvenser for friskolerne. Alle lavthængende frugter er høstet, hvorfor skolerne har været nødsaget til i prioriteret rækkefølge - at lade forældrebetalingen stige, udskyde renoveringer, reducere antallet af ansatte samt øge klassekvotienten. Fælles Mål, evaluering og elevplaner Friskolerne skal overordnet set»stå mål med folkeskolen«, men progressionen mod målet kan være forskellig fra folkeskolen. Tabellen på næste side viser dog, at store dele af friskolerne enten følger Fælles Mål fuldstændigt eller med enkelte ændringer. 13% af skolerne laver egne læseplaner i alle faggrupper. Der er ingen tvivl om, at dét at formulere egne læseplaner i alle fagområder indebærer et meget stort arbejde for den enkelte skole, hvorfor det i dette lys ikke er så underligt, at hovedparten af friskolerne lægger sig op ad Fælles Mål. 89% af friskolerne har i øvrigt valgt at lade skolens samlede undervisning evaluere af eksterne, certificerede tilsynsførende. Kun 11% af skolerne har valgt såkaldt»selvevaluering«. I folkeskoleregi er der krav om individuelle elevplaner på alle klassetrin. 34% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler anvender individuelle elevpaner som del af den lovpligtige løbende evaluering af elevens samlede udbytte af undervisningen. Resten af skolerne tager vare på den løbende evaluering på mangfoldig vis: Faglige test (individuelle samt holdtest), handleplaner, skriftlig og mundtlig