ISSN: MAGASIN OG KURSUSPLAN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR. 1 APRIL tema. Mobilen i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN: 1601-8737 MAGASIN OG KURSUSPLAN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR. 1 APRIL 2010. tema. Mobilen i undervisningen"

Transkript

1 ISSN: MAGASIN OG KURSUSPLAN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN NR. 1 APRIL 2010 tema Mobilen i undervisningen CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

2 Indhold VIA CFU Center for Undervisningsmidler Vesterskovvej Skanderborg Tlf.: Fax: A.I. Holms Vej Herning Tlf.: Fax: Kastanievænget Skive Tlf.: Fax: mail: Redaktion Lotte Svane Strange Petersen (red.) Kaare Øster Peter Bak-Jensen Marianne Skovsted Pedersen Lennart Svensson (ansv.) Lay-out Lars Andersen Jonna Rasmussen Tema: Mobilen i undervisningen Mobiltelefoner i skolen? - Ja, selvfølgelig Afdelingsleder ved VIA CFU, Ebbe Raun FAQ om brug af mobiltelefonen i undervisningen SMS på skoleskemaet Ditte Laursen, Syddansk Universitet Vi ved hvor du bor - din fucking luder Christina Kamme Velling-Theisen, Børns Vilkår Når reklamen ringer Bjarne Købmand, Læremiddel.dk Du har fået en sms Lotte Bech, Gammelgårdsskolen Mobil sprogundervisning Rasmus Sune Jørgensen, Toftevangsskolen Vi hader at læse og skrive - men elsker at sms e Henriette Romme Lund og Sigrid Madsbjerg Oplag: Tryk: Scanprint ISSN: NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag 194 forskellige kurser fra s. 33 Stem hurtigt og digitalt Lærerstuderende sms er noveller Ja TAG Spot på digitale læremidler Hvor lang skal den være? Thomas Oldrup Spot på materialer fra CFU Fagenes sider Håndværk og design Ekstra hænder giver bedre plads Med CFU til BogForum Fagforfatteren ind i skolen VIA CFU s kursusplan VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

3 Når nyt bryder frem... I skrivende stund smelter de sidste kolde rester af den strengeste vinter i mange år så småt i haven - og når dette nye nummer af refl ex er kommet dig og de andre skoleinteresserede modtagere i hænde, er foråret forhåbentligt i fuldt fl or Udfordrende og travl Jeg ved, at dette nummer af vores kursusmagasin havner i en travl periode på skolerne. Både afviklingen af indeværende skoleår og planlægningen af det kommende er i gang, og langt de fl este kommuner er fuldt optaget af at løse de økonomiske udfordringer efter fi nanskrisen. Forstyrrende og larmende eller? Temaet for refl ex er denne gang mobiltelefonen i undervisningen. Mobiltelefonen opleves af mange måske især som et forstyrrende element i klassen, men en række artikler og erfaringer påviser mobilens mange undervisningsmæssige kvaliteter og muligheder. Nu forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder har således udtalt, at mobilen snarere bør påbydes end forbydes i undervisningen. Jeg håber, at læsningen af refl ex er med til at give ideer og lyst til at afprøve mobilens muligheder i undervisningen, og du er som altid meget velkommen til at henvende sig til vores pædagogiske konsulenter for råd og vejledning. Inspirerende og flot I marts måned lancerede vi vores nye hjemmeside viacfu.dk. Her kan du 24 timer i døgnet orientere dig om vores tilbud, uanset om du bor i Hanstholm, på Samsø eller i Skjern. En ny brugerfl ade kan selvfølgelig give usikkerhed om, hvor de enkelte oplysninger fi ndes, men vi synes, at vi har lavet en brugervenlig struktur, som vi er sikre på, at både du og vi bliver glade for også selvom vi næppe slipper for både teknisk og kommunikativt begynderbøvl... Jeg gør i øvrigt opmærksom på, at der går lidt tid endnu, inden du kan låne materialer i alle vores samlinger, så indtil videre kan lånere i det tidligere Århus Amt kun låne i Skanderborg, mens lånere i de tidligere Ringkøbing og Viborg amter låner i Herning og Skive. Jeg håber, at vores tilbud om materialer og kurser kan være med at inspirere din daglige undervisning. Med små 200 forskellige kursustitler og fl ere tusinde materialetilbud mener vi selv, at vi har meget at byde på. Skulle der være mangler eller uopfyldte behov også i forhold til den nye hjemmeside - hører vi selvfølgelig meget gerne fra dig. Med gode hilsner og håb om et fortsat godt forår og dejlig god sommer Lennart Svensson Centerchef VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

4 A B E C E viacfu.dk - her er altid åbent A»Om CFU«:Info om centret, kontaktinformation, kørselsruter, låneregler med meget mere. B»Materialer«: Information og nyttige genveje fra vores samlinger. E»Temadage«: Hurtigt overblik over aktuelle kurser og temadage. Med online-tilmeldinger, kursusbilag m.m. D H G F D Direkte til Dantek - den hurtige vej til vores bookingsystem. F Arkiv med tidligere numre af Reflex. C»Fag«: Hvert fag har sit eget site med nyheder, nyeste materialer, fagets kurser, viden om it og internationalisering, love & regler og gode ideer til undervisningen. G Ekstra info om CFU til dig, der er lærerstuderende. H Nyheder fra VIA CFU. NYdesignet hjemmeside havde premiere den 18. marts HU SK ke er relevant Hvis det, vi gør, ik rvisning, så er for dig og din unde d bedre. det fordi, vi ikke ve lle os det! Og så må du fortæ s med tak Ris og ros modtage 4 VIA Center for Undervisningsmidler reflex på

5 Pænt goddag - og tak for indsatsen Kurser Konsulenter Materialer Kalender med køredage fi ndes også på viacfu.dk K for kurser K for klog - Heldagskurser - Eftermiddagskurser - Forlagskurser - Flerdages kurser - Fagkurser - Inspirationsdage - Temadage - Konferencer - Studieture Siden vi i oktober udkom med et frisktrykt refl ex, har vi på centret måtte sige farvel til fl ere afholdte medarbejdere. I samme periode har vi dog heldigvis også taget imod nye kompetente folk. Vi har taget afsked med: Carsten E. Jensen Pædagogisk udviklingskonsulent og tidligere kursusadministrator. Carsten startede på den daværende Århus Amtscentral for Undervisningsmidler i 1980 og kan således holde 30-års jubilæum på centret i Skanderborg. Det har han valgt at fejre ved at gå efterløn, men slipper dog ikke VIA CFU helt. - Han er fortsat tilknyttet centret i forbindelse med den årlige Skolebogmesse. Mette Bæk Sørensen, sekretær - Skive Sonja Andersen, rengøringsassistent - Herning Vi er 27 konsulenter i VIA CFU, der betjener grundskolerne og ungdoms- og voksenuddannelserne i hele Region Midtjylland* Selv om den enkelte konsulent er tilknyttet en af vores tre afdelinger i Herning, Skanderborg og Skive, betragter vi det som et fælles projekt at løfte de pædagogiske og fagligt pædagogiske opgaver i hele dækningsområdet. På samme vis indgår vi også i hinandens netværk på tværs af afdelinger og fag. Kontakt os derfor gerne - uanset pla cering. Se hvem, der varetager netop dine fag på viacfu.dk > Konsulenter * Dog ikke i Horsens og Hedensted, men til gengæld i Thisted og Morsø. Vi har sagt velkommen til: Ulla Moesgaard, rengøringsassistent. Herning Diana Andersen, sekretær ved Programdatateket i Skive. VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

6 Regler og forbud har mange steder været løsningen på det faktum, at eleverne tager mobiltelefonen med i skolen. Men tiden er kommet til at vende det negative fokus, se elevernes mobiler som en stor resurse og sige: Mobiltelefoner i skolen? - Ja, selvfølgelig Ebbe Raun Afdelingsleder, VIA CFU W Mobning, manglende koncentration og alskens forstyrrende genvordigheder... Når man googler mobiltelefoner og skolen, dukker en række artikler op, hvoraf hovedparten fokuserer på de negative sider ved, at eleverne har en tændt mobiltelefon i skoletiden. Mange af artiklerne omhandler de regler, som de enkelte skoler har indført angående elevernes brug af mobiltelefoner, og som stort set kan koges ned til, at telefonerne skal ligge i taskerne i timerne og først må anvendes efter skoletiden. En del af teksterne har dog to - tre år på bagen, og man kan derfor håbe, at lærerholdningen til mobiltelefoner er markant anderledes i dag. En mobiltelefon fra 2009 har alt andet lige også et meget større potentiale i relation til undervisningen, end mobiltelefoner havde for bare tre år siden. Fotos, lyd og film Langt de fl este mobiltelefoner indeholder et kamera, der ofte er af bedre kvalitet end de få digital-kameraer, som skolen disponerer over. Der er derfor basis for, at arbejdet med billeder får en mere central placering i skolen i forbindelse med selvstændige fortællinger og ledsagende illustrationer til både fi ktion og faglige tekster. Nyere mobiltelefoner kan anvendes som diktafoner, altså som mobile båndoptagere i forbindelse med interviews eller blot som auditiv memoblok. De er også i stand til at optage min dre videosekvenser tag bare et kig på en portal som YouTube I forbindelse med undervisning kan telefonen optage aktiviteter i klasseværelset, optage elever, der laver en mundtlig boganmeldelse, optage spring og andre gymnastiske øvelser og meget andet. Uanset om det drejer sig om stillbilleder, lyd eller videosekvenser kan optagelserne fi nde vej til skolens hjemmeside (evt. på et afsnit, som kun elever og forældre kan se) og på den måde være et redskab for elevernes fælles logbog og give et billede af, hvad der foregår i skolen. Og det bliver kun bedre Og med de nyere mobiltelefoner, de såkaldte smartphones, bliver mulighederne mange gange større. Eleverne vil kunne anvende skolens trådløse netforbindelse til opslag på internettet og på den måde kun være få klik fra at søge oplysninger om hvad som helst via Google, Wikipedia, Gyldendals store Danske Encyklopædi eller et af de mange andre opslagsværker, der fi ndes på nettet. Mange smartphones indeholder også en GPS enhed, der kan bruges i idrætsundervisningen, på ekskursioner, til matematik under åben himmel eller ved andre udendørsaktiviteter. Skolerne skal sørge for, at elevernes mobiltelefoner kan få adgang til internet via skolens trådløse net. Man kan selvfølgelig ikke basere undervisningen på, at eleverne har egentlige driftsudgifter (telefonabonnementer / samtaletakster) i relation til undervisningen. Mobiltelefonerne vil i løbet af de kommende år blive stærkere og billigere. Og om kort tid kan telefonerne både forstå tale og læse tekster op. Ja, faktisk er der allerede telefoner, der kan dette. De er blot for dyre endnu. Men ganske snart vil disse telefoner ligge i elevernes lommer. Så taler man ikke længere om en it-rygsæk, men om en itinderlomme. - Hvis altså eleverne må medbringe disse ildesete genstande Mobilen er et must Så mulighederne er mangfoldige. Mobiltelefonen indfrier det mangeårige ønske om en pc pr. elev, idet potentialet i mobiltelefonerne efterhånden kan sidestilles med store computere. Mobiltelefonerne SKAL derfor fi nde vej til undervisningen. Man vil næppe kunne undgå visse problemer undervejs, men det er problemer, der skal håndteres på en konstruktiv måde. Ikke i form af forbud. 6 VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

7 FAQ Fra lektiebog til lommeregner. Fra optagelse af fuglefløjt til dugfriske skovtursfotos. Mobilen kan bruges til meget andet end snak og sms er - også i skolen De fleste har en, og de færreste glem mer den. Mobilen er oplagt at bruge i un dervisning en, og reflex er lusket ef ter EMU, Danmarks Undervisningsportal, og har samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål om mobilen i skolen: Nej. Man kan ikke forvente, at alle har en mobil, der må bruges i undervisningen. Men det går hurtigt, og inden længe vil den være at betragte som et redskab på linje med blyant og viskelæder. Ja. Det er en god idé at få tilladelserne i hus, inden man lader eleverne bruge mobiltelefoner i undervisningen. Ja og nej. Det er forskelligt fra skole til skole. Det er altid en god ide at indhente tilladelse fra forældrene, inden man går i gang med et undervisningsforløb, hvor eleverne skal sms e. Så undgår man problemer med betaling. Tjoo Sms er kan bruges til mange ting. Også mindre heldige ting som fx mobning. Læs mere om sms-mobning på bornsvilkar. dk > Børns Vilkår mener > Mobning > Mobilmobning (Se også artikel side 20) Om brug af mobiltelefonen i undervisningen Ja. Mange mobiltelefoner har indbygget lommeregner. Den er lidt anderledes end en almindelig lommeregner. Ofte vises fx mellemregningerne, mens mange af mobillommeregnerne desværre mangler nogle af de mere avancerede matematiske funktioner. Men den kan sagtens bruges som en simpel lommeregner, der har den fordel, at eleverne altid har den med Ja, men Flere og fl ere tjenester fl ytter ned på mobiltelefonen. Politiken har fx lavet en mobiludgave af deres ordbog. Man downloader et lille program til mobiltelefonen, hvorefter man kan skrive et dansk ord i programmet og få den engelske oversættelse. Ordbogen har desværre kun de ord, der er i Politikens lille turistordbog, til gengæld har eleverne den altid med sig. Se mere på mobilordbog.dk Jo, men Mange mobiltelefoner kan tage billeder og optage lyd og video. Desværre er det ikke altid lige nemt at få optagelserne ind på en computer. Ofte kræves det rigtige stik og de rigtige programmer til at redigere og importere fi ler fra mobilen til computeren. Da det er sjældent, at alle elever har den samme mobiltelefon, skal der mange ledninger og programmer til, før det fungerer. Efterhånden som fl ere og fl ere mobiltelefoner får indbygget trådløst netværk, vil disse problemer sikkert overvindes, men formatproblemerne er en barriere, man skal overveje, inden man begynder at bruge billeder, lyd og video optaget fra mobiltelefonen. Ja. Mange unge bruger mobiltelefonen som en mobil portefølje. De gemmer deres bedrifter, oplevelser og andet. Hvis man fx mestrer et trick på skateboard, får man en kammerat til at fi lme det med mobiltelefonen. På den måde kan man fortælle andre om, hvad man kan, uden at ligefrem man står på skateboardbanen. Tja Det er værd at overveje, om mobilen skal med på klassens lejrskole. Nogle får hjemve og ringer hjem, og der kan opstå elevkonfl ikter, hvor forældre pludselig er involverede uden at kunne agere. Der er omvendt også gode grunde til at tage den med: Det er nemmere at fi nde elever, der er blevet væk, den kan bruges til faglige opgaver, og eleverne kan få mere frihed og lettere gå mere på egen hånd. Mobiltelefonen kom stille og roligt ind i folkeskolen i løbet af 90 erne. I starten så mange lærere den som et forstyrrende element, og regler for elevernes brug af mobiltelefonen på skolerne blev vedtaget. I dag har de fl este en mobil, og holdningen til den bløder op. I løbet af de sidste par år har mange lærere fået øjnene op for, hvad mobilen kan bruges til i undervisningen, og der eksperimenteres med at bruge den i den daglige undervisning i stedet for af konfi skere den. Kilde: emu.dk > webetik > med mobilen > FAQ Redigeret af Lotte Svane Strange Petersen VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

8 Sms en repræsenterer en kommunikationsform, som langt de fleste folkeskoleelever behersker overlegent. De afpasser deres kommunikation efter mediet og udtrykker sig effektivt og opfindsomt ud fra nøje hensyn til modtageren, emnet og målet med henvendelsen. Det er et oplagt afsæt for lærere til at sætte: sms på skoleskemaet I dag har vi en generation af folkeskoleelever, som skriver rigtig meget i deres fritid. Tidligere generationer skrev kun meget lidt, når de først var kommet hjem fra skole, og hvis de beskæftigede sig med skriftsproget, var det som regel forbundet med pligt i form af lektier. Når billedet inden for få år har ændret sig så radikalt, skyldes det blandt andet mobiltelefonen, som de unge folkeskoleelever har taget til sig som ingen andre. Danske unge sender hvert år millioner af sms er, og det har, bag om ryggen på lærere og forældre, givet dem en række ofte oversete kommunikative kompetencer. Se blot dette eksempel Grammatisk bevidsthed En pernitten dansklærer vil måske hæfte sig ved, at sms-udvekslingen ikke er formel korrekt: Der er mange forkert stavede ord, store bogstaver anvendes ikke rigtigt, og tegnsætningen er meget alternativ. Men dansklæreren vil måske også undre sig over, at fejlene ikke ligner typiske skrivefejl. De formelle fejl er nemlig efter al sandsynlighed helt bevidste og vidner om et indgående kendskab til mobilmediet med dets muligheder og begrænsninger. Sidsel kl DAGE TILBAGE TILFERIE- EEEEE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!.. Hihi.. Hva lawer duh?..knuss.. Malene kl Jeg er i bilka hva laver du Sidsel kl Å-kej... Med hvem om jeg må spørge?.. Jeg er næsten lige kommet hjem fra skole..sååå lawer ikk så megt endnu... Malene kl Med min mor og far martin nicolaj Sidsel kl Okai.. Hygligt... Nu lawer jeg lektier.. Suk!... Får i så shoppet lidt eller wa? Malene kl Narj er på vej hjem Sidsel kl Å-kej... For det første skriver begge de 13-årige piger konsekvent navne med småt. Men det er næppe, fordi de ikke ved, at i dansk retskrivning skrives navne med stort: Bilka, Martin, Nicolaj. I stedet hænger det nok sammen med, at det er besværligt at skrive enkeltord midt i en sætning med stort på mange mobiltelefoner: Det kræver, at man går ud af sin besked, går ind i en menu og vælger store bogstaver, går tilbage til beskeden og skriver bogstavet, tilbage igen i menuen for at vælge lille og så tilbage til beskeden. Det er meget omstændeligt og en hindring for skriveprocessen. Skriftsproglig kompetence En anden grund til, at udvekslingen ikke ligner korrekt skriftsprog, er formodentligt, at korrespondancen er dialogisk. Men i smsmediet har man ikke rådighed over de midler, der normalt er forbundet med dialog, nemlig den samtidige, fysiske tilstedeværelse med mulighed for ansigtsudtryk, gestik, intonation osv. Det vil sige, at udgangspunktet for at formidle deres indlæg er færre muligheder end i mundtlig ansigt-til-ansigt-interaktion. Imidlertid anvender pigerne i stedet skriftsproglige midler, der eftergør en mundtlig stil, og præciserer og nuancerer indholdet i de ord, der anvendes: Bogstavdublering benyttes til at gengive intonation (Sååå), store bogstaver angiver eftertryk (2 DAGE TILBAGE TIL- FERIEEEEEE), og fl ere punktummer i træk markerer pausering (Å-kej Med hvem om jeg må spørge?). En særlig form for lyd-efterligning er udråbsord som Hihi og Suk. Med disse lydord mimer pigen en mundtlig stil, samtidig med at hun nuancerer og evaluerer sine ytringer ved at give udtryk for sine subjektive holdninger til sin egen tekst. Formidlet identitet En tredje ting, som kendertegner udvekslingen, er den personlige stil. På skrift er fx håndskriften med til forbinde teksten med 8 VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

9 W Ditte Laursen post.doc., Syddansk Universitet/Statsbiblioteket en bestemt sender, men i elektronisk tekst er ordene i udgangspunktet afpersonifi cerede og blottet for de fysiske kvaliteter, der individualiserer dem. I privat elektronisk kommunikation anvendes derfor ofte utraditionelle skriftlige midler til at udtrykke en individuel stil. Afsenderen kan fx vælge særlige udtryk eller stavemåder som en art kendetegn for sig selv som person. I sms-udvekslingen ovenfor skriver pigen Sidsel således konsekvent w i stedet for v: Hva lawer duh? lawer ikk så megt Nu lawer jeg lektier eller wa? Desuden har hun en særlig stavemåde af ordet okay, som hun anvender to gange: Å-kej. Med den personlige stil giver hun sit indlæg en selvstændig karakter, et identitetsmærke. Og de unge sms-brugere tager sig store friheder, fordi det netop ikke handler om at stave korrekt, men om at kommunikere, at udtrykke sig selv og at blive forstået. Men samtidig skriver de ikke på en hvilken som helst måde. De tilpasser deres kommunikation til de funktionelle kvaliteter, som mediet besidder, og de ændrer og tilpasser etablerede mundtlige og skriftlige udtryk til at indgå i nye konstellationer. Sproglig bevidsthed Eksempler på spørgsmål til sms-udveksling - Hvorfor benyttes der forkortelser? (Spare plads og tid? - Æstetiske formål?) - Hvornår benyttes de? (Til bestemte modtagere? -I forbindelse med særlige emner?) - Hvordan adskiller tegnsætningen i sms er sig fra korrekt tegnsætning - og hvorfor? - Hvorfor benyttes disse talesprogstræk, og er der andre genrer, hvor tale- og skriftsprogstræk blandes? (Jobsamtale, elevoplæg, nyhedsoplæsning?) - Hvilken betydning har mediet for, hvordan sprogbrugen ser ud? - Ville udvekslingen have set ud på samme måde i fx chat? (Hvorfor/hvorfor ikke?) - Hvad benytter man sms en til i forhold til mobiltelefonsamtalen - og hvorfor? Bekræftende smalltalk Indholdsmæssigt ser udvekslingen måske lidt primitiv ud; der er jo tale om en art smalltalk. Men det betyder ikke, at kommunikationen ikke er vigtig for de to piger, og det betyder heller ikke, at kommunikationen ikke har noget formål. Med udvekslingen bekræfter pigerne deres relation og viser, at de tænker på hinanden. Det er således ikke de konkrete ord i udvekslingen, der er vigtige, men mere den underliggende tekst: Du fortæller mig, hvad du laver, og jeg fortæller dig, hvad jeg laver, og vi er venner. Så sms en repræsenterer en kommu nikationsform, som langt de fl este fol ke skole elever behersker overlegent. Her af passer de deres kommunikation efter mediet og udtrykker sig effektivt og opfi ndsomt ud fra nøje hensyn til modtageren, emnet og målet med henvendelsen. Men selv om eleverne demonstrerer stor sproglig kompetence i kommunikationen med vennerne, er de ofte ikke i stand til at formulere og perspektivere det, de ved. De kan heller ikke nødvendigvis omsætte deres kompetence til andre medier og andre kommunikationssituationer. Så her er der en opgave for lærerne. Berigende lærervinkler Nogle lærere er måske lidt afholdende i forhold til at inddrage mobiltelefonen i undervisningen, fordi de ikke er lige så fortrolige med den, som de unge er. Men lærerne har til gengæld sproglig indsigt og analyseredskaber, som kan indgå i en dialog med elevernes erfaringer og kompetencer. Og opgaven er netop ikke sms-undervisning, men undervisning i sprog, kommunikation og medier. Med udgangspunkt i en kort sms-udveksling kan lærerne således stimulere eleverne til at formulere og refl ektere over det, de ved. Og med de rigtige spørgsmål og de gode diskussioner bliver det muligt at inddrage og udvikle elevernes skjulte kompetencer i sprog, kommunikation og medier. VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

10 Vi ved, hvor du bor din fucking luder Når børn mobber over mobilen W Christina Kamma Velling-Theisen Børns Vilkår Børn og unge er digitale indfødte brugere af mobil og internet og bruger de nye medier til at skabe og styrke venskaber på tværs af køn, alder og landegrænser. Derfor vokser de sociale mediers indfl ydelse og betydning for børn og unge år for år, og rundt omkring i klasseværelserne vokser stakken af mobiltelefoner, mens sms erne tikker ind i hurtig fart. Mobilen som katalysator for sociale relationer Børnene bruger mobilen anderledes end lærerne og forældrene. Måske derfor mener mange voksne, at mobilen og internettet skaber fl ygtige og overfl adiske sociale relationer? - Men børn og unge er gode til at skabe sammenhæng mellem det fysiske rum, de befi nder sig i, og det sociale rum på mobiltelefonen. Nærvær og samvær er for dem andet end at mødes på fodboldbanen eller i klubben, og mobilen bruges til at følge med i hinandens hverdag, holde kontakt, understøtte eller vedligeholde fællesskabet. Den giver mulighed for at eksperimentere og frihed til at sige ting, som kan være svært i den virkelige verden, og kan således være et frirum fra lærere og forældre. Mobilen som mobberedskab Ligeså dejlig og vigtig, mobilen er for børnene, ligeså hårdt kan det være at blive udelukket fra mobilfællesskabet eller være genstand for mobning over mobilen. Mobning opstår, når fællesskabet i en klasse ikke er godt og har altså ikke noget med mobiltelefonen at gøre i sig selv. Man kan derfor ikke fjerne mobning ved for eksempel at forbyde mobilen. I Børns Vilkårs SkoleTjeneste bliver vi ofte spurgt, om mobilmobning er værre end den, der foregår i skolegården. Vores svar er, at det i bund og grund er de samme ting, der er i spil, uanset hvor mobningen foregår, men mobilen kan bruges som redskab til at intensivere mobningen. Hvad kan du som lærer gøre? Som ansvarlige voksne skal vi vise interesse for de retningslinjer, der gælder klassens brug af mobilen og de sociale medier. Som lærer kan du hjælpe barnet med at sætte grænser, sige fra og søge hjælp. Det handler ikke om at nedlægge forbud, men om i samarbejde med børnene at opbygge gode vaner for brug af mobiltelefonen. Det er en god ide at tale med børnene om gode og dårlige oplevelser med mobiltelefonen og hvilken kultur, der er fremherskende i fællesskabet og på mobilen. Og vigtigst af alt: tag altid børnene alvorligt, hvis de fortæller om mobning! Sæt gang i dialogen stil fx dine elever disse spørgsmål: Hvorfor er det rart at sms e med vennerne? Er der nogen gange, hvor det ikke er rart? Er alle i klassen med til at sms e, eller holdes nogle udenfor? Er der forskel på det sprog, du bruger i sms er og i daglig tale? Slukker du nogensinde for din mobil? Hvad ville der ske, hvis du gjorde? Er der regler for, hvor hurtigt man skal svare på en sms i jeres klasse? Hvordan ved man, hvilke regler, der gælder? På Børns Vilkårs hjemmeside www. bornsvilkar.dk kan du få viden og inspiration til dialog med klassen om god mobil- og internetstil. Du kan også booke et oplæg fra SkoleTjenesten om emnet. Ring gerne på og hør mere om SkoleTjenesten. Det særlige ved mobilmobning Digital mobning er hævet over tid og rum Dårlige sms er kan komme, uanset hvor du er, og på alle tidspunkter af døgnet. Den, der udsættes for mobning, har ikke helle nogen steder. Afsenderen kan være anonym Anonymiteten kan skærpe tonen i mobningen og utrygheden for den mobbede. Publikum kan være meget stort Sms-kæder har potentielt set stor rækkevidde, hvorved mobningen kan række ud over skolen og ind i fodboldklubben, i fællesskabet på vejen eller lignende. Mobberen kan være grovere/mere modig Ligesom det er lettere at sige noget sødt til hinanden over sms, er det også lettere at sige noget grimt, når den mobbede ikke står ansigt til ansigt med den, der mobber. Børns mobilbrug - 81 % af de 9-10-årige har en mobiltelefon - 98 % af de årige har en mobiltelefon - Ca. 20 % slukker deres mobiltelefon om natten - De 8-12-årige sender i gennemsnit 11 sms er om dagen 10 VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

11 Mobile læremidler er oplagte til arbejdet med reklamer. Læs her hvorfor, og få konkrete ideer til udfoldede, tværfaglige undervisningsforløb om og med reklamer Når reklamen ringer Reklame affotograferet fra en tv-skærm Bjarne Købmand Petersen Lektor, Læremiddel.dk Gennem hele skoleforløbet skal eleverne undersøge, udforske, lære sig at lære og orientere sig kildekritisk. Frem for alt skal de lære at udtrykke sig med ord og billeder. Forudsætningen er derfor også en indskrevet forventning om at tage de oplagte redskaber i brug. - Derfor: Frem med mobilen! Elevernes mobiler er som uformel og ufarlig social arena det ideelle værktøj til at arbejde undersøgende og konstruerende fx med reklamer. Reklamen som udtryk ringer hos eleven. Reklamen er indbagt i iscenesættelsen af musik, i download af musikvideoer, af beklædningsgenstande, sportsaktiviteter, læskedrikke, indkøbskultur og reklameblokke i tv og radio. Reklamen er en opmærksomhedskrævende størrelse, og eleverne udlåner gerne deres opmærksomhed. Faktisk udgør reklamer et tekstfællesskab for elever på tværs af klassetrin. Tekstfællesskabet giver sig udtryk i kodede referencepunkter, hvor få oplysninger straks etablerer fællesnævnere om oplevelser. Derfor: Frem med underviserens fagdidaktiske kompetence! Reklamen som undersøgelsesområde og produktionsarena i skolen ringer tværfagligt og et mobilt reklameforløb tjener på, at fl ere fag snakker sammen. Arbejdet med mange udtryksformer og dokumentation er klistret ind i fagenes trinmål. Uafhængigt af klassetrin kan vi gå i gang, eksempelvis i en 5. klasse. Rækkefølgen af aktiviteter er ikke afgørende, og alle elever skal ikke nødvendigvis prøve det hele. Derfor: Frem med nogle konkrete mobile muligheder! Reklameforløb i 5. klasse - Vi skal bruge de næste dage på reklamer, siger læreren. Skriv en reklame som sms og send den til en anden elev i klassen. Sæt faglige krav: Hvad, hvorfor og hvem er reklamen til? Teksterne kan efterbehandles på interaktiv tavle (en dansklærer kunne måske se på brug af spændende adjektiver). Men gå hurtigt videre til en ny aktivitet, fx: Gruppeinterview om reklamer. I grupper forbereder eleverne nogle få spørgsmål om reklamer - fx: Hvilke reklamer kan I godt lide? Alle grupper interviewes med mobilens diktafon (der er typisk rigeligt med mobiler i klassen med denne funktion). Alle interviews uploades i elevintra (it-vejleder kan hjælpe). Nu er der elevudsagn om reklamefascination. - Lad os undersøge, hvad der fascinerer os, kunne være næste trin. Ikke noget lærerforedrag om farvesymbolik eller frøperspektiv! Lad eleverne sætte billeder på med mobilen. - Lav en kort videoreklame på fx 30 sekunder med mobilen (parvis eller tre). Brug hele skolens område. - Så snart I er færdige viser læreren, hvordan man lægger reklamen i elevintra (tænk ikke på fi lformater, it-vejleder kan vise dig, hvor let det er). Frem med analysen af mobilproduktet. På interaktiv tavle gennemgår I de uploadede reklamer. Eleverne fortæller om deres idéudvikling, og andre elever formulerer måske forbedringsforslag. I snakker om reklamens virkemidler, kameravinkler og måske lys eller farver. - Hvad er det, vi visuelt lader os påvirke af? - Hvordan var stemmeføringen? - Tænkte I på at sætte musik til jeres reklame? - Ser man tydeligt hvad der reklameres for? (Fortsættes side 13 >) Det gode undervisningsforløb kræver hverken, at alle elever har en mobiltelefon, eller at de har de nyeste modeller. Forudsætningen er et rigt mobilmiljø i klassen, hvor eleverne løbende udforsker den teknologiske udfoldelsesliste og lader sig fascinere af de mange muligheder. Og eleverne er klar - de venter bare på lærerens initiativ VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

12 , Du har fået en sms Om at arbejde med sms-noveller Meget siges med få ord 8 ).89* 1.89*K &7 )*9 +>7M *>K ; ; 1.,* *3 8/4 11*7 * +*89., 7 -;&T 2.1 (sms nr. 1) En af de spændende ting ved at arbejde med en sms-novelle er, at der er så mange tomme pladser, som eleverne selv må fylde ud. De må læse mellem linjerne for at forstå, hvad der er på spil for drengen, men også for pigen, der modtager sms erne. Fokus er ikke på handlingen, men på personerne, og det er kun gennem sproget, at eleverne kan danne sig billeder af deres personligheder. De får ikke en masse beskrivelser foræret som i mange almindelige noveller. Det skærper den sproglige opmærksomhed, og det gør det tydeligt for eleverne, hvor meget der kan siges med få ord. Her er vi på tredjedagen, hvor drengen prøver en ny taktik til at få pigen til at svare. Nogle elever Sådan lyder den første sms, der tikker ind på 9.b s mobiltelefoner en tilfældig mandag i august måned. Eller helt tilfældig er den ikke, for det er denne mandag, vi starter på et nyt og anderledes litteraturforløb. Vi skal arbejde med sms-novellen U and me Babe (lol) af Jens Blendstrup. Kort fortalt følger vi i novellen en drengs sms er til hans (måske) kæreste, som han har været utro. I løbet af monologen bevæger han sig ud på dybere og dybere vand i forsøget på at få hende til at svare ham. %7 )* 9 )., )*7 -&7,1*29 ).3 9&L 80*T %11*7 *7 )*9 '&7* *3 &+) ) ;&L 80*'/ 73 2 * ) - 3)9&, ) * L ).,;.8 -&7 1&,9 8., :3)* *3,T 12 VIA Center for Undervisningsmidler reflex (sms nr. 17) ryster lidt på hovedet. Han må godt nok være desperat, Hvad snakker han om?, Skal han være sjov?. Holdningerne til hans måde at gribe situationen an på er mange, men fælles for dem alle er, at eleverne selv har måttet forholde sig for at komme til en konklusion. De har måttet sætte sig i drengens sted for at forstå, at han prøver at bruge humor både for at afdramatisere det hele, men også for at beskytte sig selv. Noget nogle elever udtrykte forståelse for, mens andre bare synes, han burde stå ved sig selv og give en oprigtig undskyldning. Indlevelsesevnen sættes på arbejde Det, at novellen kommer i små bidder, var en udfordring for eleverne på trods af et velkendt tema, som griber ind i de fleste teenageres verden. Hvor de normalt læser en novelle i et hug, så må de her tålmodigt vente på, at drengen skriver igen. På den måde er det meget virkelighedsnært. Intervallet mellem sms erne er nemlig meget forskellige fra fem minutter til flere timer. De må leve sig ind i, hvorfor han skriver, når han gør. Er det tilfældigt, eller er det nøje planlagt? - Spiller han kostbar nogen gange? - Bliver han desperat? Det hele var noget forvirrende for eleverne til at begynde med. De første reaktioner på sms erne var derfor: Det er mærkeligt, kedeligt, svært, vi forstår det ikke og lignende. Det var tydeligt, at det ikke var så let at forstå og leve sig ind i, som jeg i første omgang havde troet. Jeg fandt ud af, at det er vigtigt at få sat eleverne tydeligt ind i konteksten, så de er med på, at det er en

13 Lotte Bech, lærer på Gammelgaardsskolen, Århus monolog. Det viste sig også at være nødvendigt at gennemgå hver enkelt sms på klassen, så alle havde samme referenceramme. Den tid, det tog, var til gengæld givet godt ud, for der kom mange gode diskussioner på banen. Specielt det at drengen intet svar fi k, var en svær pille at sluge for eleverne. - Det var jo bare et kys. Nu må hun slappe af, sagde en af drengene, og fl ere samtykkede. Det fi k pigerne op af stolen, for de kunne sagtens se gode grunde til at lægge ham på is i en periode. Alligevel var der bred enighed om, at hun burde svare tavsheden var næsten ubærlig. En god øjenåbner for eleverne til at se, hvor meget der kommunikeres alene ved tavshed. Alle elever på banen Bip Bip, lyder det pludselig i klassen, og alle elever griber deres mobiltelefon. Må vi tjekke?, spørger en elev. En sådan optagethed over hele linjen var skøn at se, og generelt var fl ere elever på banen. Pludselig var der hænder i vejret, som jeg normalt ikke ser så ofte i den daglige undervisning, og det var fedt at opleve. Den overskuelige tekstmængede, et genkendeligt tema og så det, at formen var ny for alle gav mod til de elever, der ellers synes, dansk er svært. De førnævnte tomme pladser kan fortolkes på forskellige niveauer, og der er god mulighed for differentiering, så alle har noget at sige. Mange perspektiveringsmuligheder Hvordan bruger I selv sms er?, Hvor meget kan (og skal) man tolke ud fra ordene i en enkelt sms?, Hvornår forventer I svar på en sms?, Er der grænser for, hvor meget man kan ordne over sms? Spørgsmålene og diskussionsmulighederne er utallige og efter min mening yderst relevante. Alle elever har en mobil, som de fl ittigt benytter, men det er meget forskelligt, hvor- Sms-noveller W dan hver enkelt elev bruger den, og hvad de ser som i orden og ikke i orden. Det er vigtigt, at de er bevidste om, at det er meget forskelligt, hvordan de opfattes, alt efter øjnene, der ser. Man kan også trække temaet en tand længere ud og snakke om brug af medier i det hele taget. Facebook, Twitter, Arto mulighederne er mange for at være på, og det er - som ved sms er - vigtigt, at de unge bruger det bevidst og ikke med hovedet under armen. De skal vide, at det kan have konsekvenser, hvis de kommer til at udlevere sig selv eller andre på en uheldig måde. Hvad, der er uheldigt, er så spørgsmålet Et nyt og anderledes litteraturforløb skriver jeg i starten af min artikel. Det har det bestemt været, og set i bakspejlet popper fl ere nye ideer op, end dem jeg har nævnt her. Det må vist vidne om, at det er en genre med muligheder. er noveller, der er skrevet og ud- sendt som sms-beskeder To sms-noveller af Jens Blendstrup og Merethe Pryds Helle til grundskolens ældste elever kan bestilles på alinea.dk Du mailer eget og elevernes mobilnumre til og ønsker novelletitel og ugenummer Der er lærervejledninger på alinea.dk Et klassesæt koster pt. 295 kr. for max 28 telefonnumre Når reklamen ringer... fortsat fra side 11 Problematiseringen kan forstærkes, men det kan være velgørende for processen, at elevernes eget fagsprog får lov til at lede frem til en foreløbig punktliste over deres iagttagelser. Eleverne konstruerer indirekte her i fællesskab en slags usynlig analysemodel. Her lærer de sig meget om reklamen som æstetisk størrelse. Nu har eleverne faktisk lyst til at prøve igen, hvorfor det naturligvis er et oplagt næste trin: Lav en reklamefi lm af lidt længere varighed. - Brug alle de gode ideer vi nu har snakket igennem. - I har resten af modulet til at gennemtænke rækkefølge af klip. - Måske har I brug for at lave skilte? - I næste modul gennemfører I produktionen. - Pas på med lyd. - Har man lov til frit at bruge musik? Grupperne arbejder, uploader og inviterer måske naboklassen til premiere i mobillaboratoriet. Og faglæreren skal med på banen - Hvilke reklamer ser vi mest? - Hvilke kan vi lide? - Optælling af husstandsdelte reklamer. - Hvad er økonomien i reklamer? Her er spørgsmål med mobil-matematik i. Faglæreren må på banen og kan iværksætte fælles udarbejdelse af faglig interviewguides, som eleverne kan benytte, når de reportageagtigt efterfølgende med mobilen laver små tv-interviews med eksempelvis kunder eller ansatte i butikker i nærheden, forældre, søskende, andre elever på skolen. Eleverne arbejder i små grupper og har til opgave at tænke i redigering på forhånd, så klipning enten undgås eller begrænses. Alle optagelser lægges i elevintra. Ved hjælp af interaktiv tavle gennemser klassen alle optagelser, griner og drøfter forkortelsesmuligheder. Der laves skilte, det hele klippes sammen, og der lægges en kopi (link) i klassens forældreintra. Måske har du eller eleverne lyst til at skifte emne og komme tilbage til reklame senere. Men eleverne har uden tvivl fået lyst til at bruge deres mobiler endnu mere i hverdagen på skolen. Og det har læreren uden tvivl også, for gennem et undersøgende forløb med elevernes mobiler ser man arbejdsfællesskabet blomstre. Elevernes lystbetingede indsats har gode vækstbetingelser med mobiltelefonen og åbner for faglig fordybelse eksempelvis i reklameanalyse. Derfor: Frem med de mobile læremidler! VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

14 Mobil sprogundervisning Der er mange gode grunde til at inddrage mobiltelefonen i sprogundervisning en. Lærer og EMU-redaktør Rasmus Sune Jørgensen beskriver her, hvordan telefonen kan understøtte eksisterende undervisningsparadigmer og åbne for nye og spændende måder at lære sprog på Rasmus Sune Jørgensen, EMU-redaktør i engelsk, lærer på Toftevangskolen, Ebeltoft Tre piger kommer løbende på gangen. Med smil på læben og mobil i hånden. Mobiltelefonen er central i mange danske skoleelevers liv uden for skolen. Sådan er det også for Anna K., Julie og Anna G. fra Toftevangskolen i Ebeltoft. - Jeg bruger min mobil til at komme i kontakt med min familie, klassekammerater, venner og andre folk, siger Julie. - Så bruger vi selvfølgelig også mobilen til at høre musik på, forsætter Anna G., og Anna K. supplerer: - Ja, og vi spiller spil, tager billeder og optager fi lm. Jeg tager i hvert fald mange billeder af min hund. Nu er pigerne imidlertid i skole, og alligevel er mobilerne helt legalt fundet frem i lyset fra mørke tasker og dybe lommer. Eleverne er nemlig godt i gang med et såkaldt Theme Race i engelsktimen. Et Theme Race er en slags emne-postløb til 3., 4. eller 5. klasse, hvor eleverne skal bevæge sig rundt til forskellige poster på skolens område. Ved hver post skal de svare på spørgsmål eller løse opgaver om emnet. Eleverne optager deres svar med mobiltelefonen, og efterfølgende ser/lytter de til resultatet. Hvis de ikke er tilfredse, laver de en ny optagelse. Efter hver post returnerer eleverne til basen som fx kan være klasseværelset. I et Theme Race indtager mobilen en central rolle som et uundværligt redskab i en aktivitet med masser af mundtlighed og bevægelse. Skægt og bevægende De tre piger fra 5. klasse mener, at det er sjovt at bruge mobiltelefonen i engelsk. - Når vi laver Theme Race får man rørt sig og kommer ud af klasseværelset, og vi får alle sagt meget på engelsk, og så lytter vi til det, vi optager. Vi hjælper også hinanden, fordi vi er i grupper. Vi lærer på en anden måde, fortæller de samtykkende. Julie tænker lidt og siger så: - Jeg synes, at jeg bedre kan huske det, vi laver, når vi laver sådan noget her. Det kommer bedre ind i hovedet. Det er ligesom dengang, vi skulle suse rundt og tage billeder af navneord, som begynder med a eller an. Det var også rigtig sjovt. Som Anna G., Julie og Anna K. antyder, er det altså både sjovt og motiverende at anvende mobiltelefonen i sprogundervisningen. Mobilen kan med andre ord være med til at skabe sjove læreprocesser. Mobilt og meningsfuldt Grundlæggende er der masser af gode grunde til, at vi som sproglærere bør inddrage mobiltelefonen i undervisningen. Den understøtter eksisterende undervisningsparadigmer, åbner for nye og spændende måder at lære sprog på, og den kan udvide vores sprogpædagogik og didaktik. Med udgangspunkt i Nye Fælles Mål 2009 kan vi med mobilen konstruere motiverende, differentierede og sjove forløb, som både aktiverer den enkelte elev og udvikler en faglighed, der er praktisk og innovativ. Som ved Theme Race kan mobiltelefonen også være med til at trække undervisningen ud af klasseværelsets fysiske rammer og udvide læringsrummet. Det kan der være fl ere oplagte pædagogiske fordele ved; et udvidet læringsrum giver plads og tryghed og kan betyde, at mundtligt tilbageholdende elever tør komme mere på banen og bruge deres mundtlighed. De seneste år har der været stor bevågenhed omkring børn og bevægelse. Mobilen kan udvikle vores tilgang til faglighed, så sprogundervisningen fx bliver mere fysisk og praktisk. For mange elever er det motiverende at komme op af stolen og ud af klasseværelset og bruge kroppen til at lære med. Dokumentation og sammenhæng Mobiltelefonen kan også være med til at skabe en vedkommende og relevant kobling mellem skolen og elevernes liv - både i og uden for skolen. Eleverne får mulighed for at tage udgangspunkt i omverdenen og drage elementer fra deres egen verden ind i skolen, så de ikke får en følelse af, at læring kun sker inden for skolens mure. Det kan skabe personlige, autentiske og meningsfyldte læreprocesser, som giver eleverne et ejerskabsforhold til arbejdet og aktiviteten. Desuden kan mobiltelefonen bruges til at dokumentere arbejdsprocesser og være et redskab til øget refl eksion over forløb og læring. Der kan laves produktioner med mobilen, der kan præsenteres på Forældreintra og/eller Elevintra, så forældrene kan få indblik i, hvad der arbejdes med i sprogfagene i skolen. Det er oplagt at lave digitale porteføljemapper, som ikke bare indeholder traditionelle skriftlige produkter, men også består af lydfi ler, små fi lm og billeder. Det udvidede visuelle klasserum I fremmedsprogsundervisningen i Danmark 14 VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

15 W har vi i mange år arbejdet med lyd og med stor entusiasme slæbt tunge båndoptagere og cd-afspillere fra skolens AV-rum ind i klasseværelset og tilbage på plads efter brug. Vi har vist eleverne fi lm og inddraget video og tv. Vi har været fl ittige brugere af skolens digitale kameraer, når de da ellers har fungeret og været til at få fat på. I dag har vi klasseværelser fyldt med lydoptagere, digitalkameraer og fi lmoptagere i form af elevernes egne mobiltelefoner. Fra deres fritidsliv med aktiv brug af mobilen har eleverne for længst lært at håndtere og betjene apparatet. Om det så er HTC, iphone, Nokia, Samsung eller Sony Ericsson, så har eleverne helt styr på, hvordan der fx tages billeder og optages fi lm og lyd - det behøver vi ikke bruge tid på at lære dem. Vi kan i stedet brug tid på alt det, vi netop brænder for: fremmedsprogspædagogik, didaktik og faglighed. W Det er nemt og enkelt at lave et Theme Race på skolens areal. Eleverne kan også få en ny slags lektier for og fx bruge mobilen til at tage billeder eller små fi lm til en præsentation af sig selv eller til emner som mit kæledyr, mit værelse, min by eller min sport. Filmene og billederne kan overføres fra mobil til computer via Bluetooth og viderebehandles i spændende programmer på skolen eller hjemme. Der kan arbejdes med lydfi ler og indføres mundtlige afl everingsopgaver, der sætter fokus på den mundtlighed, som er så vigtig i sprogfagene. Mobiltelefonerne udvikles konstant, og væksten af tilhørende funktioner og applikationer er enorm og vil fremover skabe mange spændende muligheder og udfordringer i fremmedsprogsundervisningen, og hvem ved - måske også bedre læring i sprogfagene? Læs mere om mobiltelefonen i sprogfagene på emu.dk > Lærere > Engelsk > Undervisningsforløb > Engelsk med mobiltelefonen Team-race pigerne CFU-kurser med Rasmus Sune Jørgensen: Mere mobil i engelsk? CFU Herning: 17. januar 2011, kl CFU Skanderborg: 18. januar 2011, kl Se side 50 Sprogkurserne fi ndes på siderne I forhold til at inddrage mobiltelefonen i sprogfagene er lyd, billeder og fi lm et godt sted at starte, fordi det er medier og udtryksformer, vi er vant til at arbejde med i sprogundervisningen. Vi skal udnytte, at vi har disse muligheder lige ved hånden. VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

16 Vi hader at læse og skrive - men elsker at sms e Henriette Romme Lund Kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning Sigrid Madsbjerg Læsekonsulent Fotos: Anders Hviid 16 VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

17 » Jeg kan ikke så godt lide bøger. De er alt for tykke, og der er for mange sider og bogstaver i dem. Deltager i Turbo-dansk projektet W Kun læsning fra bøger anerkendes, mens læsning og skrivning i fritiden og i andre medier ikke tillægges stor værdi. Sådan opleves det i al fald af de børn, som netop nu deltager i projekt Turbo-dansk på Bornholm. Et projekt, der skal give elever, der har svært ved at læse, læselyst og læseglæde. Læsesvage børn er ikke bogorme, og det der med bøger, har de ikke rigtig lyst til Det siger næsten sig selv, og ellers gjorde børnene, der deltager i projektet, os det hurtigt klart, at det var sådan, det hang sammen. Som en pige sagde: Jeg kan ikke så godt lide bøger. De er alt for tykke, og der er for mange sider og bogstaver i dem. Derfor valgte vi at fokusere på børnenes læsning forstået som en kompetence, de kan opøve og udvikle, frem for at betragte læsning som kilde til dannelse og erhvervelse af viden. Læsning er andet end bøger For at få indsigt i de læseaktiviteter, som vi ved, at langt de fl este børn foretager dagligt, og som også er med til at udvikle deres skriftsprogskompetence, spurgte vi børnene: Hvornår læser du - altså ikke i bøger? Det åbnede op for utallige aktiviteter. Børnene fortalte om de sms er, de dagligt lader fl yve gennem luften, om underteksterne på fjernsynet, om teksterne på vejskilte og i buskøreplaner og om den læsning og skrivning, de foretager en sen nattetime foran computeren. Både når de chatter, når de spiller, og når de googler for at få mere viden om en bestemt ting. Havde vi kun fokuseret på børnenes læsning i bøger, havde vi fået et billede af børn, der aldrig læser. Nu fi k vi et billede af børn, der læser og skriver på livet løs. men det tæller bare ikke Det interessante er, at ingen af børnene tillægger denne aktivitet værdi. Når vi sagde: Jamen, så læser og skriver I jo en hel masse, reagerede de med overraskelse og et: Nå, ja det er jo også rigtigt. Men hvorfor nu det? - Måske fordi teksterne på mobiltelefon og net er korte og overskuelige? Måske fordi læsningen og skrivningen foregår i samarbejde og dialog med en anden? Det er direkte kommunikation - modsat en bog. Måske fordi der læses og skrives om noget, der er interessant for barnets situation lige nu og her? Måske fordi børnene rent faktisk nyder denne læse-skrive aktivitet og ikke umiddelbart kobler denne glæde til den anden læsning, den som var svær, irrelevant for dem og, vel at mærke, foregik i bøger? Således klogere kan vi nu rette opmærksomheden mod designet af det kommende Turbo-dansk projekt og måske også mod læsetræning generelt - Er det måske en idé at lægge bogen på hylden og i stedet orientere sig mod de medier, som læsesvage børn rent faktisk bruger og bruger af lyst? - Er det en idé at inddrage børnenes ønsker og præferencer i planlægningen af læseundervisningen? Bogslugere eller ej. De har helt sikkert en masse at byde på. Kom til konference Hvad sker der på læseområdet her i Norden? Hvad ved vi om læselyst? Hvordan kan man arbejde med skrivning i fagene? Og hvad kan videooptagelser af tosprogede børns hverdag lære os? Få svar på det hele og mere til. Bliv fyldt med inspiration og mød nye samarbejdspartnere, når praktikere og forskere fra hele Norden fremlægger deres projekter og fortæller om, hvad der optager dem lige nu. Nationalt Videncenter for Læsning inviterer til konference onsdag d. 21. april 2010 Se mere på videnomlaesning.dk Om projektet: Turbodansk på Bornholm - læselyst og læseglæde Mål: Gennem 2 x 4 ugers intensivt læseforløb at give 24 elever i 7. kl. øgede læsefærdigheder, læseforståelse og ikke mindst læselyst. De skal sikres lyst til at læse og til at fortsætte med at læse for at lære, så deres læsevægring og læsestandpunkt ikke hindrer succesfuld gennemførelse af folkeskolen. Samtidig er målet, at vi bliver klogere på, hvad vi stiller op med elever, der ikke har lyst til at læse. Projektleder: Sigrid Madsbjerg, læsekonsulent på Bornholm VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

18 Afstemningsværktøjer til interaktive whiteboards og mobiltelefoner Stem hurtigt og digitalt W Peter Bak-Jensen, Pædagogisk konsulent, VIA CFU, Programdatateket - I hvilken rækkefølge skal skolens værdier prioriteres? - Hvordan ville resultatet af et folketingsvalg se ud, hvis 9.b kunne stemme? Og skal der alligevel være tema til julefesten i år? Prioriteringer, afstemninger og angivelser af svar. Mulighederne er mange, og de krøllede sedler og langsommelige optællinger kan undgås, hvis du bruger et digitalt afstemningsredskab. Vistemmernu.dk - Du får adgang til programmet via hval.dk - Du får adgang til hval.dk ved at kontakte Programdatateket på programdatateket.dk Vistemmernu.dk er et værktøj, der er udviklet af Programdatateket. Programmet kan med fordel anvendes i forbindelse med interaktive whiteboards, bærbare computere eller mobiltelefoner. Læreren eller eleven kan let udarbejde afstemninger gennem skabeloner med forskellige spørgsmålstyper, hvorefter man kan give andre muligheder for at deltage. Igangsætteren bestemmer, om det er anonym eller navngiven afstemning. Når en afstemning er gået i gang, styrer den, der har sat afstemningen i gang, hvornår næste spørgsmål skal komme, eller om svarene til det pågældende spørgsmål skal evalueres med det samme. Efter sidste spørgsmål kan svarene analyseres samlet. Ja TAG! Microsoft Tag en interaktiv 2D stregkodelæser Programmet er internetbaseret, og for at oprette afstemninger skal man have adgang til hval.dk. Spørgsmålene præsenteres med tekst, grafi k, video og lignende på det interaktive whiteboard, mens deltageren kun ser teksten på sin egen skærm. Hele tiden kan læreren se hvem, der har svaret, mangler at svare eller er koblet helt af afstemningen. Det er muligt at downloade resultaterne til fx Excel. Læs mere om pædagogiske overvejelser i forbindelse med afstemningsværktøjer på viacfu.dk/link/7 Af Peter Søgaard, pædagogisk konsulent ved VIA CFU Hvad er Tag? Microsoft Tag er en teknologi, hvor man kan få bragt nødvendig viden og information direkte til den mobile enhed, som har en stregkodelæser installeret. Fidusen er, at kameraet i den indbyggede mobile enhed anvendes som scanner. Hvad kan Tag? Når man skanner et Tag, får man direkte vist tekst, billede, afspillet lyd eller video, overført VCard eller blot et telefonnummer. Endvidere kan man blive dirigeret direkte til et website. Denne todimensionelle stregkode-teknologi giver nye muligheder for at distribuere information om materialer, arrangementer og kurser på en enkel måde. Hvor vil man med fordel kunne bruge Tag? Når der skal informeres om nye materialer, 18 VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

19 EMU-konkurrence: Lærerstuderende sms er noveller Skriv den bedste smsnovelle om mobning og vind en ipod touch. Sådan lød det fra EMU en, Danmarks Undervisningsportal, da al le landets lærerstuderende i efteråret havde mulighed for at konkurrere i sms-novelle-disciplinen. Bedste bidrag blev belønnet med en ipod touch. Se de 21 novellebidrag på emu.dk > Lærerstuderende > Især for studerende > Konkurrencer Vindernovellen af Lisa Johansen, Læreruddannelsen Zahle Skriv sms-noveller med dine elever En sms-novelle skal inddeles i afsnit på højst 159 tegn (inkl. mellemrum). Vælg selv antallet af afsnit, men ikke over 10 i hver novelle. Vælg et tema Defi ner enkle regler fx: - Til hvem og hvor ofte eleverne skal sende deres novelleafsnit - Hvis novellen til slut skal afl everes samlet på papir eller elektronisk, så marker afsnittene i teksten med fx tre prikker ( ) kunne der på CFU eller CFU s website være 2D stregkoder med tekstinformation om det pågældende materiale, link til billede, lyd eller video med nærmere beskrivelse af materialet. En af de helt oplagte muligheder er også at udnytte muligheden for at linke direkte Hvor kan man bruge Tag? Når der skal informeres om nye materialer, kunne der fx på CFU eller på CFU s website være 2D stregkoder med tekstinformation om materialet - fx link til billede, lyd, video eller direkte til bookingsiden. Kan Tag bruges i undervisningen? Selvfølgelig fx i engelsk: Tags med mundtlig udtale, forklaring af ord og begreber osv. Læsning af dette Tag dirigerer direkte til udlån af Easi Speak mikrofoner på Programdatatekets website Benytter man Microsoft stregkodelæser til scanning af dette Tag, dirigeres man direkte til udlånssiden for materialet. VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

20 på mobilen - og andre digitale læremidler W ChatPas Er han faktisk 12 år, som han siger eller er han 52? Brug ChatPas og fi nd ud af, hvem du chatter med. UNI-login kan ved hjælp af chatpas.dk anvendes til at forbedre sikkerheden ved chat. Tjenesten er stillet gratis til rådighed af Programdatateket og kan anvendes af alle, der har et UNI-Login. Prøv selv på chatpas.dk - og læs mere på viacfu.dk/link/8 Vado Video Cam Dette videokamera er ikke større end din mobiltelefon. Kameraet optager i VGA-kvalitet, og det har indbygget USB-port, som giver dig mulighed for at slutte Vadoén til en computer, så du let kan sende videoer direkte til YouTube. Læs mere på viacfu.dk/link/11 GPS-ure Brug GPS-uret i idrætsundervisningen som træningspartner. Efter træningen kan eleverne overføre deres data til computeren og eventuelt arbejde videre med tallene i matematik. Lån GPS-ure på CFU Programdatateket og læs mere om GPS-ure i undervisningen på viacfu.dk/link/13 Talking Point Et spændende nyt værktøj, som kan optage og afspille små korte beskeder. Brug den til gruppearbejde, orienteringsløb, til stationstræning og til talebeskeder. Den er utrolig nem at anvende - også for de små elever. Køb den på CFU Programdatateket - og læs mere på viacfu.dk/link/10 Easi-Speak En Easi-Speak er en diktafon, der kan optage op til fi re timers interview, lyd eller musik. Den kan optage både i WAV og i MP3 format. Easi-Speak er oplagt at anvende i forbindelse med forskellige undervisningsaktiviteter. Den er meget nem at betjene, så selv de små elever kan bruge den. Køb eller lån den på CFU Programdatateket - og læs mere på viacfu.dk/link/9 Mobilen på EMU en Telefonen i undervisningen, sikker chat og sms, mobilen og it, sms-orienteringsløb, mobloggin og meget mere emu.dk > webetik > undervisningsforløb HIKUINs blodhævn - et lyttedrama af Svend Åge Madsen og Maria S. Madsen, som opleves rundt i Århus midtby via mobilen. Løs mordgåden og oplev historien, byen og teatret på en ny måde. Bestil telefoner på forhånd. visitaarhus.dk >Hvad sker der > Hikuins Blodhævn Chatter Block Tril terningen på bordet eller gulvet. Hør derpå, hvilken opgave eller besked der er indtalt på siden, som vender opad. Et fi nt værktøj til at skabe historier, lave lydeffekter, opgaver med mere. Der kan indsættes billeder og ti sekunders lyd på hver side. Læs mere på viacfu.dk/link/12 Kender du: Leg, læring, idræt og it Hasle Bakker Interactive > haslebakker.dk Opgaver Mobiltelefonen PS Praktisk Sprog > pspraktisksprog.dk > Det elektroniske klasseværelse Mobile Phones, Mobile Minds >teachers.tv/video/21433 Nationalt videncenter om læremidlers betydning for læring og undervisning > laeremiddel.dk 20 VIA Center for Undervisningsmidler refl ex

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Forbudt for voksne God mobilstil for tweenz og teenz Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Stort tillykke. med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad. Ringsted Lilleskole August 2013

Stort tillykke. med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad. Ringsted Lilleskole August 2013 Stort tillykke med din nye Ipad! Intro og retningslinjer for Ipad Ringsted Lilleskole August 2013 Vi håber på, at din nye Ipad bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Der

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet. Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Mobilen i undervisningen

Mobilen i undervisningen Mobilen i undervisningen Mange lærere har heldigvis fået øjnene op for, at mobiltelefonen med fordel kan inddrages i undervisningen. De små elektroniske apparater fylder jo rigtig meget i vores elevers

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1 Ipads på VHS En vejledning ipads på VHS Side 1 Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi ved allerede nu, at dette redskab bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Med uddelingen

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier

Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse. Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier Undervisningsforløb 1 6 lektioner for 4. 6. klasse Rådgiver for en dag om mobning og digitale medier 1 Rådgiver for en dag undervisningsforløb om mobning og digitale medier Introduktion til forløbet Forberedelser

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer

Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec.2010 Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer Fællesaktiviteter om onsdagen kl. 14.00-15.30 - Hvordan kan vi samarbejde om at

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, udvidet hold 1, (12056) DANSK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere