JANUAR 2013 ANALYSE AF TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE

Transkript

1 JANUAR 2013 ANALYSE AF TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE

2 ANALYSE AF TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg Danmark TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resume 3 2 Rapportens indhold samt databeskrivelser Rapportens opbygning Beskrivelse af statistiske data 5 3 Generelle flyttemønstre i Billund Kommune Udvikling i inden- og udenlandske flytninger Vandring opdelt på nationalitet Mellemkommunale flytninger Flytninger fordelt på kommuner Aldersopdelte flytninger De 20 kommuner med størst flytteaktivitet Flyttekort for årige åriges tilflytning til by- og landområder åriges tilflytning til boligtyper åriges tilflytning i fht. boligens alder 19 4 Kendetegn for årige tilflyttere Tilflytternes køn, alder og familietype Bopælskommune før tilflytning Nuværende bopælskommune Bopælskommune som 15-årig Tilflytternes uddannelsesniveau Tilflytternes indkomstniveau Tilflytternes beskæftigelsesstatus 27 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT SOST TOJE TOJE

3 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 2/ Tilflytternes branchetilknytning Tilflytternes arbejdskommune før flytning 29 5 Generelle pendlingsmønstre Udvikling i pendling Pendling fordelt på kommuner Pendling fordelt på brancher Pendling fordelt på køn og brancher 35 6 Kendetegn for årige indpendlere Indpendlernes køn, alder og familietype Indpendlernes bopæl Indpendlernes bopælskommune som 15-årig Indpendlernes uddannelsesniveau Indpendlernes indkomstniveau Indpendlernes branchetilknytning 41 7 Sammenligning af indpendlere og tilflyttere Køn, alder og familietype Bopæl Bosted som 15-årig Uddannelse Indkomst Beskæftigelsesstatus og branchetilknytning 47

4 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 3/47 1 Resume Rapporten indeholder en analyse af tilflytning og pendling til Billund Kommune. Baseret på generel flytte- og pendlingsstatistik samt særkørsler foretaget af Danmarks Statistik er der redegjort for, hvad der kendetegner hhv. tilflyttere og pendlere i fht. køn, alder, familietype, bopæl, opvækstkommune, uddannelse, indkomst og beskæftigelse. Der sættes fokus på tilflyttere og indpendlere i alderen år. Analyserne af hhv. tilflyttere og indpendlere samt sammenligning af deres socioøkonomiske kendetegn har vist følgende: Tilflytterne til Billund Kommune Billund Kommune har i årene samlet set haft flere tilflyttere end fraflyttere. Nettotilflytningen har dog været betinget af en relativt stor indvandring mens den mellemkommunale flyttebalance har været negativ. Billund Kommune har således i gennemsnit mistet 100 indbyggere om året som følge af flytninger til/fra andre kommuner. Den mellemkommunale nettofraflytning skyldes især fraflytning af unge som søger til Aarhus, Odense og København. Omvendt har Billund Kommune haft nettotilflytning af børnefamilier fra især Vejle, Vejen, Aarhus og Odense. Blandt de årige har der været en (beskeden) nettotilflytning fra især Vejle og Vejen kommuner. De årige tilflyttere bosætter sig især i Grindsted og Billund byer mens tilflytningen til landområder har været aftagende. De fleste flytter i enfamiliebolig (parcelhus) men relativt mange vælger dog også at flytte i rækkehuse i Billund by samt etageboliger i Grindsted by. Mænd udgør en lidt større andel (55%) af tilflytterne end kvinder. Mere end halvdelen af tilflytterne var singler og en stor del var i den lave ende af aldersgruppen år - 45% var således under 30 år. De fleste tilflyttere (60%) var bosat i Region Syddanmark inden de flyttede til Billund Kommune. Godt hver sjette tilflytter kommer fra Vejle Kommune. 15% af de der tilflyttede i årene er efterfølgende fraflyttet. Næsten tre ud af ti tilflyttere har boet i Billund Kommune som 15-årig. Uddannelsesniveauet har været relativt lavt blandt tilflytterne. Næsten hver tredje havde således kun fuldført grundskolen og kun 22% havde en videregående uddannelse. Også indkomstniveauet var relativt lavt blandt tilflytterne hvor mere end hver tredje havde en indkomst under kroner. Tre ud af fire tilflyttere var beskæftiget da de tilflyttede og de fleste arbejdede indenfor Handel & transport, Industri & forsyning samt i den offentlige sektor. Godt hver femte tilflytter havde job i Billund Kommune og var således indpendler før tilflytningen.

5 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 4/47 Indpendlerne til Billund Kommune Billund Kommune havde i 2011 en indpendling på næsten personer mens kun pendlede ud af kommunen. Pendlingsoverskuddet var således på personer hvilket er 700 flere end i Indpendlerne udgør 44% af de der arbejder i Billund Kommune. Vejle Kommune dominerer klart i pendlingsstatistikken. Mere end hver tredje indpendler kommer således fra Vejle. Også Varde, Esbjerg, Vejen, Kolding og Ikast-Brande Kommune bidrager væsentligt til pendlingen. Kønsfordelingen blandt indpendlere svarer til tilflytterne til Billund Kommune. Der er en lille overvægt af mænd i begge grupper. Indpendlerne er generelt ældre end de der er tilflyttet Billund. Hvor næsten halvdelen af tilflytterne var under 30 år er det kun hver femte indpendler der er under 30 år. Indpendlerne er i højere grad end tilflytterne i parforhold. Kun hver fjerde pendler er single mens mere end halvdelen af tilflytterne var singler. Pendlerne bor generelt tættere på Billund end tilflytterne gjorde inden de flyttede til Billund. Næsten tre ud af fire indpendlere bor i Region Syddanmark mens tilflytterne der boede i samme region kun udgjorde 60%. Især andelen som bor i Vejle Kommune er markant højere (32%) blandt indpendlere end blandt de der er tilflyttet Billund (17%). Pendlerne er ikke i så høj grad som tilflytterne opvokset i Region Syddanmark. Især er andelen med opvækst i Region Midtjylland større blandt indpendlerne end den var for tilflytterne. Mens næsten 30% af de der er tilflyttet Billund Kommune har haft deres opvækst i kommunen er det kun 8% af indpendlerne der har boet i Billund som 15-årige. Pendlerne har generelt et højere uddannelsesniveau end tilflytterne. Andelen med videregående uddannelse er eksempelvis dobbelt så høj blandt indpendlerne (45%) som blandt tilflytterne (22%). Pendlerne har generelt et højere indkomstniveau end tilflytterne. Andelen med indkomst over er eksempelvis dobbelt så høj blandt indpendlerne (42%) som blandt tilflytterne (20%). Alle indpendlere er i sagens natur beskæftiget mens kun tre af fire tilflyttere var det. Indpendlerne arbejder i markant højere grad end tilflytterne indenfor Industri og forsyning. Omvendt har en større del af tilflytterne arbejdet indenfor den offentlige sektor, landbrug og erhvervsservice sammenlignet med indpendlerne.

6 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 5/47 2 Rapportens indhold samt databeskrivelser I dette afsnit gives redegøres kort for rapportens indhold og opbygning ligesom datagrundlaget for analysen beskrives. 2.1 Rapportens opbygning Analysen af flytninger og pendling i Billund Kommune er baseret på statistiske data som gennemgås og præsenteres på følgende måde: Først redegøres for de generelle flyttemønstre til og fra Billund Kommune herunder hvilke kommuner der bidrager med flest flytninger til og fra Billund. Der sættes særlig fokus på flyttemønstre for de årige og undersøges således bl.a. hvor de årige tilflyttere bosætter sig i fht. by- og landområder samt hvilke boligtyper de flytter ind i. Dernæst beskrives en række socioøkonomiske kendetegn for de årige tilflyttere, som har bosat sig i Billund Kommune. Det beskrives eksempelvis hvilken uddannelse og beskæftigelse de årige havde inden tilflytning, hvor de evt. arbejdede, hvilken familietype de tilhørte samt hvor de er opvokset (opgjort som den kommune de boede da de var 15 år gamle). Efter flyttestatistikken redegøres for de generelle pendlingsmønstre herunder hvilke kommuner der pendles til og fra samt pendlernes køn og branchetilknytning. Den generelle pendlingsstatistik suppleres efterfølgende med de socioøkonomiske kendetegn for de årige indpendlere til Billund Kommune. Afslutningsvis sammenlignes indpendlernes kendetegn med de tilsvarende kendetegn for tilflytterne til Billund Kommune for på den måde at synliggøre hvilke ligheder og forskelle der er mellem pendlere og tilflyttere. 2.2 Beskrivelse af statistiske data Analysen af flytning til Billund Kommune er baseret på fire datasæt: to udtræk der omfatter tilflytning og to der omfatter pendling: 1. Generelle, historiske flyttedata De generelle, historiske flyttedata er udtrukket fra det central personregister (CPR) og omfatter de som er flyttet til eller fra Billund Kommune i årene Flyttetallene omfatter alle til- og fraflyttere og indeholder oplysninger om deres antal, køn, alder, samt hvilken kommune de hhv. er flyttet fra og til. De generelle flyttedata bruges til at beskrive, hvordan flytningerne har udviklet sig over de seneste seks år samt hvilke kommuner der primært flyttes til og fra i fht. Billund Kommune. Der sættes desuden særlig fokus på til- og fraflytning blandt de årige. 2. Særkørsler om tilflyttere til Billund Kommune For at få et mere detaljeret billede af tilflytterne til Billund Kommune er der foretaget en række særkørsler hos Danmarks Statistik, hvor der er indhentet detaljerede socioøkonomiske oplysninger om de årige, som er flyttet til Billund Kom-

7 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 6/47 mune i årene (se beskrivelse af de socioøkonomiske parametre nedenfor). 3. Generelle, historiske pendlingsdata De generelle, historiske pendlingsdata er hentet fra Danmarks Statistiks statistikbank ( og omfatter tal for ind- og udpendling til/fra Billund Kommune i årene Pendlingstallene omfatter alle pendlere og indeholder oplysninger om deres antal, køn, alder, branchegruppe samt hvilken kommune de hhv. er bosat i og arbejder i. De generelle pendlingstal bruges til at beskrive, hvordan pendlingen har udviklet sig over de seneste seks år samt hvilke kommuner der primært pendles til og fra i fht. Billund Kommune. 4. Særkørsler om nuværende pendlere For at få et mere detaljeret billede af indpendlerne til Billund Kommune er der foretaget en række særkørsler hos Danmarks Statistik, hvor der er indhentet oplysninger om de nuværende indpendlerne - dvs. de der pendlere til Billund Kommune ved seneste opgørelse som var 1. kvartal Det er valgt at fokusere på pendlere i alderen år. Særkørslerne for hhv årige tilflyttere og indpendlere omfatter oplysninger om følgende socioøkonomiske parametre: Bosted (inden tilflytning til Billund Kommune) Opvækstkommune (bosted som 15-årig) Køn og alder Beskæftigelsesstatus og evt. branche Uddannelse Indkomst (personlig samt familieindkomst) Familiestatus Evt. ægtefælle/partners beskæftigelsesmæssige status Evt. ægtefælle/partners arbejdskommune (hvis beskæftiget) Evt. ægtefælle/partners bosted som 15-årig

8 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 7/47 3 Generelle flyttemønstre i Billund Kommune I dette afsnit redegøres for de generelle flyttemønstre til og fra Billund Kommune herunder hvilke kommuner der bidrager med flest flytninger til og fra Billund. Der sættes særlig fokus på flyttemønstre for de årige og undersøges således bl.a. hvor de årige tilflyttere bosætter sig i fht. by- og landområder samt hvilke boligtyper de flytter ind i. 3.1 Udvikling i inden- og udenlandske flytninger Billund Kommune har mistet indbyggere som følge mellemkommunal nettofraflytning dvs. der flytter flere indbygger til andre kommuner end der kommer derfra. Omvendt får Billund Kommune tilført indbyggere som følge af en nettoindvandring - altså flere indvandrede personer end udvandrede. Nettoindvandringen har generelt overgået den mellemkommunale nettofraflytning og dermed skabt et tilflytningsoverskud. På trods af at der i hvert af årene fra har været et mellemkommunalt flytteunderskud, har der alligevel været en samlet nettotilflytning i 2007, 2008 og Dette skyldes at der i hele perioden fra har været en nettoindvandring. Nettoindvandringen har især været stor i 2010 og 2011, hvor der har været en nettoindvandring på omkring 185 personer om året. Figur 1. Mellemkommunal flyttebalance samt vandringsbalance i Billund Kommune i perioden fra 2006 til Kilde: Det Centrale Personregister (CPR)

9 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 8/ Vandring opdelt på nationalitet Hovedparten af indvandrerne er danske eller østeuropæiske statsborgere. I 2010 og 2011 har der været mange indvandrere fra Rumænien Blandt de udvandrede er det især danskere, der vælger at rejse ud. I perioden fra 2007 til 2011 var der i gennemsnit 118 udvandrere og 45 % af dem havde dansk statsborgerskab. Derudover var der 32 % fra fem østeuropæiske lande - Ukraine, Polen, Rumænien, Letland og Litauen - 4 % fra Tyskland og 19 % fra andre nationaliteter. De samme lande dominerer i indvandringsstatistikken. I perioden fra 2007 til 2011 var der i gennemsnit 246 indvandrere, hvoraf 26 % havde Dansk statsborgerskab. Derudover er det de østeuropæiske lande der dominerer og især Rumænien er steget meget efter Den store stigning i antallet af rumænere i 2010 skyldes blandt andet søgning til Landbrugsskolen i Grindsted 1. Figur 2. Indvandring til Billund Kommune i perioden fra 2007 til 2011, opdelt på personernes statsborgerskab. Kilde: Danmarks Statistik, VAN1AAR 1 rumaenere-har-indtaget-landbrugsskolen-i-grindsted

10 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 9/ Mellemkommunale flytninger Mellemkommunal flytning har kostet Billund Kommune over 100 indbyggere om året. Flytteunderskuddet var størst i 2010 og Flytteaktiviteten har været faldende fra 2006 til 2009 men derefter stigende. Fra 2006 til 2010 har der været en faldende mellemkommunal flytteaktivitet. Antallet af tilflyttere er faldet fra ca til ca om året, mens antallet af fraflyttere er faldet fra ca til ca I denne periode var der et tilflytningsunderskud på mellem 57 og 190 personer om året. I 2011 var der en stigning i flytteaktiviteten, idet der var ca tilflyttere og ca fraflyttere. Alt i alt har der i perioden fra 2006 til 2011 været et årligt tilflytningsunderskud på mellem 57 og 190 personer (gennemsnit 105 personer om året). Figur 3. Mellemkommunale til- og fraflyttere i Billund Kommune Kilde: CPR

11 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 10/ Flytninger fordelt på kommuner De fleste tilflyttere kommer fra Vejle, Varde og Vejen Kommune De fleste fraflyttere flytter til Vejle, Varde og Aarhus Komme Vejle Kommune dominerer den mellemkommunale flyttestatistik. 18% af alle tilflytninger og 16% af alle fraflytninger sker således til/fra Vejle. Den næstvigtigste kommune i flyttesammenhæng er Varde. I de øvrige kommuner findes nogle overordnede tendenser: Tilflyttere. De seks største tilflytningskommuner (Vejle, Varde, Vejen, Esbjerg, Kolding og Aarhus) bidrager med 52% af alle tilflyttere. Fraflyttere. De seks største fraflytningskommuner er de samme som de seks største tilflytningskommuner og dækker ligeledes 52% af alle fraflytninger. Figur 4. De 10 største flyttekommuners andele af det samlede antal flytninger i perioden fra 2006 til 2011 Kilde: CPR

12 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 11/47 Der er en negativ flyttebalance til de store studiebyer - især Aarhus Der er en positiv flyttebalance i forhold til især Vejle, Vejen og Ikast-Brande Figur 5. Gennemsnitlig flyttebalance (tilflyttere minus fraflyttere) pr. år i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011 Kilde: CPR

13 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 12/ Aldersopdelte flytninger Billund Kommune mister hvert år op mod 200 indbyggere i alderen år som følge af mellemkommunal flytning. Der er nettotilflytning af børnefamilier på op mod +90 personer årligt. Det overordnede flytteunderskud skyldes især en stor nettofraflytning i aldersgruppen år. hvor der i perioden har været et flytteunderskud på mellem 111 og 214 personer om året - størst i 2010 og Omvendt findes et flytteoverskud blandt børnefamilier (0-16 år og år) hvor der har været et samlet flytteoverskud på mellem 25 og 89 personer om året - størst i Der er begrænset flytteaktivitet i aldersgrupperne år og år. Figur 6. Flyttebalance (tilflyttere minus fraflyttere) fordel på aldersgrupper i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011 Kilde: CPR

14 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 13/ De 20 kommuner med størst flytteaktivitet De årige flytter til de store studiebyer - især Aarhus Børnefamilierne kommer især fra Vejle, Vejen, Aarhus og Odense De fire kommuner med flest nettotilflyttere (Vejen, Vejle, Sønderborg og Ikast- Brande) har nettotilflytning i stort set alle aldersgrupper. Dog adskiller Vejle sig ved at have en mange nettofraflyttere i aldersgruppen år, mens de har flest nettotilflyttere inden for grupperne 0-16 år og år dvs. det er i høj grad børnefamilier der tilflytter fra Vejle. Ud over Vejle har Vejen, Aarhus, Odense og Sønderborg givet nettotilflytning af børnefamilier, mens der har været underskud af børnefamilier i fht. Varde, Esbjerg, Fredericia og Aabenraa. For de unges vedkommende er der flytteunderskud i fht. mange kommuner, men flest fraflytter til Aarhus, Odense og København. Varde, Vejen og Ikast-Brande har som de eneste givet (beskeden) nettotilflytning af unge. Tabel 1. Samlet antal tilflyttere/fraflyttere til Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011 opdelt på kommuner. 0_16 år 17_24 år 25_45 år 46_99 år 0_99 år Vejle Varde Århus Vejen Esbjerg Kolding Herning Ringkøbing Skjern Ikast Brande København Odense Horsens Fredericia Aalborg Haderslev 6 10 Sønderborg Hedensted Silkeborg Holstebro Aabenraa Kilde: CPR. Note: De grå celler angiver at nettotilflytningen/nettofraflytningen er mindre end fem personer i løbet af hele perioden fra

15 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 14/ Flyttekort for årige Flytteaktiviteten blandt de årige er markant størst i fht. Vejle men også betydelig i fht. Varden Kommune. Der er en (begrænset) nettotilflytning blandt årige fra Vejle og Vejen. Der er en nettotilflytning blandt årige fra især Vejle og Vejen. Der er dog tale om et begrænset antal personer i aldersgruppen år der flytter, idet Vejle Kommune, hvor flest tilflyttere kommer fra, i gennemsnit bidrager med 7 nettotilflyttere pr. år. Figur 7. Gennemsnitligt antal tilflyttere og fraflyttere pr. år for aldersgruppen år i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011 Kilde: CPR

16 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 15/47 Figur 8. Gennemsnitlig flyttebalance (tilflyttere minus fraflyttere) pr. år for aldersgruppen år i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011 Kilde: CPR

17 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 16/ åriges tilflytning til by- og landområder De årige flytter især til Grindsted by og Billund by. Antallet af tilflyttere til landområderne er faldet kraftigt siden 2006 Tilflytterne i alderen år bosætter sig især i Grindsted og Billund by, mens tilflytningen til landområderne har været stærkt aftagende fra 2006 til Figur 9. Antal mellemkommunale tilflyttere til Billund Kommune i aldersgruppen år, opdelt på tilflytningsområde Kilde: CPR

18 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 17/ åriges tilflytning til boligtyper De fleste årige flytter til enfamiliebolig, men tilflytning til enfamilieboliger har været faldende mens tilflytning til etageboliger og rækkehuse har ligget stabilt siden I Billund flytter mange i rækkehus, mens de i Grindsted flytter i etageboliger. Der er et fald i antallet af tilflyttere til enfamiliehuse blandt personer i aldersgruppen år. Dette skyldes sandsynligvis faldet i antallet af tilflyttere til landområderne. Figur 10. Antal tilflyttere fordelt på tilflyttet boligtype Kilde: CPR Figur 11. Antal tilflyttere fordelt på tilflyttet boligtype og by 2011 Kilde: CPR

19 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 18/47 I Billund by er der en mindre andel af tilflytterne, der flytter i enfamiliehuse i forhold til den eksisterende befolkning. I stedet flytter tilflytterne i højere grad i rækkehuse. I Grindsted by er der samme tendens, men her flytter tilflytterne i højere grad i etageboliger end i rækkehuse. Figur årige tilflyttere til Billund 2011, opdelt på tilflyttet boligtype Kilde: CPR. Note: Bestand dækker over den eksisterende befolkning Figur årige tilflyttere til Grindsted 2011, opdelt på tilflyttet boligtype Kilde: CPR. Note: Bestand dækker over den eksisterende befolkning

20 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 19/ åriges tilflytning i fht. boligens alder Tilflytningen til boliger opført før 1970 har været faldende. Dog er andelen der flytter i boliger fra før 1970 høj blandt tilflyttere til Grindsted by. I Billund by er der relativt mange tilflyttere til boliger opført efter Figur 14. Antal mellemkommunale tilflyttere til Billund Kommune i aldersgruppen år, opdelt på boligens opførelsesår Kilde: CPR Figur 15. Antal mellemkommunale tilflyttere til Billund Kommune i aldersgruppen år i 2011, opdelt på boligens opførelsesår Kilde: CPR

21 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 20/47 I Billund by er der en større andel af tilflytterne, der bor i huse bygget før 1970 i forhold til den eksisterende befolkning. Til gengæld er der relativt få tilflyttere til boliger bygget mellem 1970 og I Grindsted by er der samme tendens, men den er dog mindre udtalt. Figur årige tilflyttere og indbyggere i Billund by i 2011, opdelt på opførelsesåret for den tilflyttede/beboede bolig Kilde: CPR. Note: Bestand dækker over den eksisterende befolkning Figur årige tilflyttere og indbyggere i Grindsted by i 2011, opdelt på opførelsesåret for den tilflyttede/beboede bolig Kilde: CPR. Note: Bestand dækker over den eksisterende befolkning

22 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 21/47 4 Kendetegn for årige tilflyttere I dette afsnit beskrives en række socioøkonomiske kendetegn for de årige tilflyttere, som har bosat sig i Billund Kommune. Det beskrives eksempelvis hvilken uddannelse og beskæftigelse de årige havde inden tilflytning, hvor de evt. arbejdede, hvilken familietype de tilhørte samt hvor de er opvokset (opgjort som den kommune de boede i, da de var 15 år gamle). 4.1 Tilflytternes køn, alder og familietype Der er flest tilflyttere i aldersgruppen år Der er lidt flere mænd (55 %) end kvinder der flytter til Over halvdelen af tilflytterne var singler da de tilflyttede I perioden fra 2008 til 2011 var der tilflyttere i alderen år. Tilflytterne udgøres især af den unge del af aldersgruppen. 45% er således under 30 år. Der er en lille overvægt (55%) af mænd blandt tilflytterne ligesom lidt over halvdelen af tilflytterne er singler. Tabel 2. Antal tilflyttere til Billund Kommune i alderen år i perioden fra 2008 til Alder før flytning Køn Familietype Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Antal Andel år % år % år % Ej i bef % Kvinde % Mand % Singler % Par % Ej i bef % Total %

23 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 22/ Bopælskommune før tilflytning Hovedparten af tilflytterne var bosat i Region Syddanmark og især har der været stor tilflytning fra Vejle Kommune hvorfra en ud af seks tilflyttere er kommet. Seks ud af ti tilflyttere var bosat i Region Syddanmark inden flytning til Billund. Hver fjerde tilflytter er flyttet til fra Region Midtjylland mens tilflytningen fra andre regioner har været begrænset. Kun 14% af tilflytterne er således kommet til fra enten Hovedstaden, Nordjylland eller Sjælland. Figur 18. Andel af årige tilflyttere i perioden , opdelt efter hvilken region de boede i før tilflytning Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Vejle Kommune har leveret godt hver sjette tilflytter. Figur 19. Andel af årige tilflyttere i opdelt efter bopælskommune før tilflytning (top 10) Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Årsagen til at Billund Kommune optræder som fraflytningskommune er at bokommunen er opgjort året før tilflytning.

24 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 23/ Nuværende bopælskommune 85% af tilflytterne til Billund Kommune bor stadig i kommunen. De der er fraflyttet igen er især flyttet til Vejle, Varde, Vejen og Aarhus. 85% af de der tilflyttede Billund Kommune i årene er stadig bosat i kommunen ved den sidst kendte status. De tilflyttere som er flyttet væk fra kommunen igen, er typisk flyttet til en af de tre nabokommuner - Vejle, Varde og Vejen - eller til Aarhus Tabel 3. Andel af årige tilflyttere i , opdelt efter tilflytningsår og senest kendte bopælskommune Nuværende bopæl Tilflytningsår Total Billund 83,9 % 83,9 % 86,6 % 87,1 % 85,3 % Vejle 1,3 % 1,5 % 1,4 % 3,4 % 1,9 % Varde 2,1 % 1,9 % 1,6 % 0,5 % 1,6 % Vejen 1,5 % 1,0 % 0,5 % 1,5 % 1,1 % Aarhus 1,1 % 0,7 % 1,4 % 1,2 % 1,1 % Kolding 0,6 % 1,5 % 0,5 % 1,5 % 1,0 % Esbjerg 1,3 % 1,0 % 0,5 % 0,5 % 0,8 % Ringkøbing-Skjern 0,4 % 1,0 % 0,3 % 0,7 % 0,6 % Herning 0,6 % 0,2 % 0,8 % 0,5 % 0,5 % København 0,6 % 0,7 % 0,3 % 0,2 % 0,5 % Andre kommuner 6,6 % 6,6 % 6,0 % 2,9 % 5,5 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

25 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 24/ Bopælskommune som 15-årig Knap 30% af tilflytterne var som 15-årig bosat i Billund Kommune og yderligere 40% var som 15-årig bosat den øvrige del af Region Syddanmark. Knap 20% boede som 15-årig i Region Midtjylland mens kun 13% er opvokset i Hovedstaden, Sjælland eller Nordjylland. 70% af tilflytterne til Billund Kommune var bosat i Region Syddanmark som 15- årig og en stor del (29%) boede i Billund Kommune. Tre ud af ti tilflyttere må således forventes at have tilbragt en del af deres opvækst i Billund Kommune. Også hovedparten af evt. ægtefælle eller partner har haft sin opvækst i Region Syddanmark. Figur 20. Andel af årige tilflyttere og evt. ægtefælle/partner opdelt efter hvilken region de boede i som 15-årige Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figur 21. Andel af årige tilflyttere og evt. ægtefælle/partner opdelt efter hvilken syddansk kommune de boede i som 15-årige Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

26 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 25/ Tilflytternes uddannelsesniveau Over 40% af tilflytterne havde grundskole eller gymnasium som højeste fuldførte uddannelse da de tilflyttede Billund Kommune. Ca. hver tredje tilflytter havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse mens 10% havde gennemført en gymnasial uddannelse. Næsten 40% havde en erhvervsfaglig uddannelse mens godt 22% havde en videregående uddannelse Figur 22. Højest fuldførte uddannelse blandt de årige tilflyttere som var i beskæftigelse før flytning Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

27 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 26/ Tilflytternes indkomstniveau Mere end hver tredje tilflyttere har haft en personindkomst under Blandt indbyggerne i kommunen ligger kun 13% i denne indkomstgruppe. Størstedelen (53%) af de årige tilflytterne havde en personindkomst på kr. Mere end hver tredje (36%) tilflytter i alderen år havde en personindkomst under kr. og kun 12% havde en indkomst over Sammenlignet med de årige som var bosat i Billund Kommune i 2009 er der markant flere tilflyttere i de lave indkomstgrupper (under kr.) Figur 23. Andel af årige tilflyttere i perioden , opdelt efter personindkomst og sammenlignet med indbyggere i kommunen i 2009 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Statistikbanken - INDKP5.

28 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 27/ Tilflytternes beskæftigelsesstatus Tre ud af fire af de årige tilflyttere var beskæftiget før tilflytning Godt hver femte tilflytter var uden for arbejdsmarkedet før tilflytning Tre ud af fire årige tilflyttere var beskæftigede før tilflytning mens hver femte var uden for arbejdsmarkedet. Figur 24. De årige tilflytteres beskæftigelsesmæssige status før tilflytning Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

29 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 28/ Tilflytternes branchetilknytning Blandt de beskæftigede tilflyttere arbejdede flest indenfor grupperne Handel og transport (29%), Industri og forsyning (21%) samt indenfor den offentlige sektor (20%). Næsten en tredjedel af de beskæftigede tilflyttere arbejdede inden for Handel & Transport. Hver femte tilflytter arbejdede inden for Industri & Forsyning og hver femte tilflytter arbejdede inden for den offentlige sektor. Figur 25. Branchetilknytning blandt de årige tilflyttere som var i beskæftigelse før flytning Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

30 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 29/ Tilflytternes arbejdskommune før flytning Godt hver femte tilflytter til Billund Kommune var indpendler før tilflytning. To ud af tre arbejdede i Region Syddanmark. 64 % af de beskæftigede tilflyttere arbejdede i en syddansk kommune før deres tilflytning mens 23% arbejdede i en midtjysk kommune. 22% af tilflytterne arbejdede i Billund Kommune og var således indpendlere før de tilflyttede kommunen. Samme mønster gælder for evt. ægtefælle/partner. Figur 26. Arbejdssted for årige tilflyttere og deres eventuelle ægtefælle, opdelt efter hvilken region arbejdskommunen ligger i Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figur 27. Arbejdskommune for årige tilflyttere og deres eventuelle ægtefælle, opdelt efter hvilken syddansk kommune arbejdskommunen ligger i Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

31 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 30/47 5 Generelle pendlingsmønstre I dette afsnit redegøres for de generelle pendlingsmønstre herunder hvilke kommuner der pendles til og fra samt pendlernes køn og branchetilknytning. 5.1 Udvikling i pendling Billund Kommune havde i 2011 en nettoindpendling på ca personer. Nettoindpendlingen er steget med 700 personer i perioden 2006 til Billund Kommune havde i 2011 knap indpendlere og udpendlere og dermed en nettoindpendling på ca personer. Nettoindpendlingen faldt en smule fra 2006 til 2009, hvor antallet af udpendlere steg med hele 21% mens antallet af indpendlere kun voksede med 6%. I 2010 og 2011 er antallet af indpendlere forsat med at stige, mens antallet af udpendlere er faldet. Samlet set er antallet af indpendlere i perioden fra 2006 til 2011 steget med 17% (1.054 personer), mens antallet af udpendlere er steget med 11% (346 personer). Over hele perioden er nettoindpendlingen således øget med ca. 700 personer. Figur 28. Antallet af pendlere til og fra Billund Kommune Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB11.

32 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 31/ Pendling fordelt på kommuner Vejle Kommune dominerer i både ind- og udpendling. Mere end hver tredje indpendler til Billund er således bosat i Vejle og knap hver fjerde udpendler fra Billund arbejder i Vejle Kommune. Vejle Kommune er den klart dominerende kommune i fht. pendling til og fra Billund Kommune. 35% af alle indpendlere til Billund kommer således fra Vejle og 23% af alle udpendlere har Vejle som deres destination. Den næstvigtigste kommune i pendlingssammenhæng er Varde som leverer 16% af indpendlingen og modtager 14% af udpendlingen. Ud over Vejle og Varde foregår den største del af pendlingen til og fra Esbjerg, Vejen, Kolding samt Ikast-Brande. Figur 29. De 10 største pendlingskommuners andele af det samlede antal pendlere i perioden fra 2006 til 2011 Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB11.

33 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 32/47 Figur 30. Gennemsnitligt antal ind- og udpendlere pr. år i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011 Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB11.

34 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 33/47 Der er en markant stor nettoindpendling fra Vejle Kommune men også en stor nettoindpendling fra Varde og Vejen. Det er stort set kun til Ikast-Brande Kommune at der er en nettoudpendling. Figur 31. Gennemsnitlig nettopendling (indpendlere minus udpendlere) pr. år i Billund Kommune i perioden fra 2006 til 2011 Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB11.

35 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 34/ Pendling fordelt på brancher 44% af de der arbejder i Billund Kommuner er indpendlere. 81% af indpendlerne arbejder indenfor Industri, Handel & Transport eller Offentlig Adm. Indpendlere er overrepræsenteret i Industri, Handel & Transport men underrepræsenteret i brancherne Landbrug, Bygge & Anlæg samt Offentlig Adm. Samlet set var personer beskæftiget i Billund Kommune i Ud af disse var indpendlere (44%), mens boede i Billund. Både blandt indpendlere og de der er bosat i Billund arbejder hovedparten indenfor tre brancher; "Industri, Råstof og Forsyning", "Handel og Transport" og "Offentlig Administration m.v.". Branchen "Industri, Råstof og Forsyning" beskæftiger 37% af alle indpendlere, mens den kun beskæftiger 24% af de der er bosat i Billund. Dermed er industrivirksomheder i højere grad afhængige af indpendlere som arbejdskraft i forhold til andre virksomhedstyper i Billund Kommune. Omvendt beskæftiger brancherne "Landbrug m.v." og "Bygge og Anlæg" kun 6 % af indpendlerne, mens de udgør 13% af de beskæftigede, der er bosat i Billund. Det samme gør sig gældende indenfor offentlig administration hvor pendlerandelen er relativt lav. Tabel 4. Andelen af beskæftigede i Billund Kommune, opdelt på branche og bopæl i 2011 Indpendlere Bosat i Billund Samlet beskæftigelse Landbrug, skovbrug og fiskeri 2 % 6 % 4 % Industri, råstof og forsyning 37 % 24 % 29 % Bygge og anlæg 4 % 7 % 5 % Handel og transport mv. 27 % 26 % 26 % Information og kommunikation 0 % 1 % 1 % Finansiering og forsikring 2 % 2 % 2 % Ejendomshandel og udlejning 3 % 3 % 3 % Erhvervsservice 5 % 6 % 6 % Off. adm, Underv. og Sundh. 17 % 21 % 19 % Kultur, fritid og anden service 4 % 5 % 4 % Uoplyst aktivitet 0 % 1 % 0 % Total Erhverv i alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB22.

36 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 35/ Pendling fordelt på køn og brancher 55 % af indpendlerne er mænd Mændene pendler til job indenfor industri, handel og transport mens de kvindelige pendlere arbejder indenfor offentlig administration. Samlet set er der indpendlere til Billund i 2011 og 55% af disse er mænd. Mænd pendler i højere grad end kvinder til brancherne Industri, Handel & Transport, Bygge & Anlæg samt Landbrug. Til gengæld er der markant flere kvinder end mænd der indpendler til stillinger indenfor offentlig administration. Figur 32. Antal mandlige og kvindelige indpendlere til Billund Kommune i 2011 Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB22. Note: 33 personer pendlede til branchen "Information og kommunikation", men da de kun udgør 0,45 % af det samlede antal pendlere, er de udeladt af figuren.

37 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 36/47 6 Kendetegn for årige indpendlere I dette afsnit beskrives en række socioøkonomiske kendetegn for de årige indpendlere til Billund Kommune. Det beskrives eksempelvis hvilken uddannelse og beskæftigelse indpendlerne har, hvilken familietype de tilhører samt hvor de bor og er opvokset (opgjort som den kommune de boede i, da de var 15 år gamle). 6.1 Indpendlernes køn, alder og familietype 55 % af de årige indpendlere er mænd Næsten halvdelen er i alderen år Tre ud af fire indpendlere har en ægtefælle eller partner Pr. 1. kvartal 2012 er der registreret indpendlere i alderen år. 55% af indpendlerne var mænd og tre ud af fire indpendlere havde en ægtefælle eller partner. Tabel 5. Antal indpendlere til Billund Kommune i alderen år pr. 1. kvartal 2012 Antal Andel Alder i år % år % år % Køn Kvinde % Mand % Familietype Singler % Par % Total % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

38 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 37/ Indpendlernes bopæl Størstedelen af indpendlerne er bosat i Region Syddanmark og næsten hver tredje bor i Vejle Kommune. Næsten tre ud af fire indpendlere er bosat i Region Syddanmark, mens knap hver fjerde bor i Region Midtjylland. Der er stort set ingen pendlere fra andre regioner. Figur 33. Andel af årige pendlere opdelt efter hvilken region de boede i pr. 1. kvartal 2012 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Næsten hver tredje indpendler bor i Vejle Kommune Figur 34. Andel af årige pendlere opdelt efter hvilken kommune de boede i pr. 1. kvartal 2012 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Kun de kommuner med de 10 største andele er vist.

39 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 38/ Indpendlernes bopælskommune som 15-årig Næsten to ud af tre indpendlere boede som 15-årige i Syddanmark - flest i Vejle Kommune. Også pendlernes partnere har primært boet i Syddanmark som 15-årige. 64 % af indpendlerne boede i Syddanmark da de var 15 år gamle. Blandt ægtefæller og partnere til pendlerne har de fleste også haft deres opvækst i Syddanmark. Figur 35. Andel indpendlere i alderen år opdelt efter hvilken region de selv og evt. ægtefælle/partner boede i som 15-årige Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 16 % af indpendlerne boede i Vejle da de var 15 år gamle. Også blandt ægtefæller og partnere til pendlerne har den største del haft deres opvækst i Vejle Kommune. Ca. 8% af pendlerne og 5% af ægtefællerne boede i Billund Kommune. Figur 36. Andel indpendlere i alderen år opdelt efter hvilken syddansk kommune de selv og evt. ægtefælle/partner boede i som 15-årige Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

40 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 39/ Indpendlernes uddannelsesniveau Næsten halvdelen af indpendlerne har fuldført en videregående uddannelse og kun 11% har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Kun 11% af indpendlerne har grundskole som højeste fuldførte uddannelse mens 8% har gymnasial uddannelse. 36% af indpendlerne har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse og hele 45% har gennemført en videregående uddannelse. Figur 37. Højest fuldførte uddannelse blandt de årige indpendlere til Billund Kommune Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

41 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 40/ Indpendlernes indkomstniveau De fleste indpendlere har en personindkomst på mellem og kroner Halvdelen af de årige indpendlere har en årlig indkomst på kr. Næsten en fjerdedel har en indkomst over kroner og kun 10% har en årlig indkomst under kr. Figur 38. Andel af årige indpendlere opdelt efter deres personindkomst Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

42 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 41/ Indpendlernes branchetilknytning De fleste årige indpendlere arbejder indenfor Industri og forsyning, Handel og transport samt den offentlige sektor. Fire ud af 10 indpendlere arbejder inden for Industri & Forsyning Godt hver fjerde indpendler arbejder inden for Handel og transport 15% af indpendlerne arbejder inden for den offentlige sektor Figur 39. Branchetilknytning blandt de årige indpendlere Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

43 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 42/47 7 Sammenligning af indpendlere og tilflyttere I dette afsnit foretages en sammenligning af kendetegn for hhv. tilflyttere og indpendlere for på den måde at undersøge i hvilken grad indpendlerne minder om tilflytterne. 7.1 Køn, alder og familietype Kønsfordelingen blandt indpendlere svarer til tilflytterne til Billund Kommune. Der er en lille overvægt af mænd i begge grupper. Indpendlerne er generelt ældre end de der er tilflyttet Billund. Hvor næsten halvdelen af tilflytterne var under 30 år er det kun hver femte indpendler der er under 30 år. Indpendlerne er i højere grad end tilflytterne i parforhold. Kun hver fjerde pendler er single mens mere end halvdelen af tilflytterne var singler. Figur 40. Kønsfordeling blandt indpendlere og tilflyttere til Billund Figur 41. Aldersfordeling blandt indpendlere og tilflyttere til Billund

44 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 43/47 Figur 42. Familietype blandt indpendlere og tilflyttere til Billund

45 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 44/ Bopæl Pendlerne bor generelt tættere på Billund end tilflytterne gjorde inden de flyttede til Billund. Næsten tre ud af fire indpendlere bor i Region Syddanmark mens tilflytterne der boede i samme region kun udgjorde 60%. Især andelen som bor i Vejle Kommune er markant højere (32%) blandt indpendlere end blandt de der er tilflyttet Billund (17%) Figur 43. Boregion blandt indpendlere og tilflyttere (før tilflytning) til Billund Figur 44. Bokommune blandt indpendlere og tilflyttere (før tilflytning) til Billund

46 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 45/ Bosted som 15-årig Pendlerne er ikke i så høj grad som tilflytterne opvokset i Region Syddanmark. Især er andelen med opvækst i Region Midtjylland større blandt indpendlerne end den var for tilflytterne. Næsten 30% af de der er tilflyttet Billund Kommune har haft deres opvækst i kommunen. Blandt indpendlerne er det kun 8% der har boet i Billund som 15- årige. Figur 45. Boregion som 15-årig blandt indpendlere og tilflyttere til Billund Figur 46. Bokommune som 15-årig blandt hhv. indpendlere og tilflyttere til Billund

47 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 46/ Uddannelse Pendlerne har generelt et højere uddannelsesniveau end tilflytterne. Andelen med videregående uddannelse er eksempelvis dobbelt så høj blandt indpendlerne (45%) som blandt tilflytterne (22%). Figur 47. Højeste gennemførte uddannelse blandt indpendlere og tilflyttere til Billund 7.5 Indkomst Pendlerne har generelt et højere indkomstniveau end tilflytterne. Andelen med indkomst over er eksempelvis dobbelt så høj blandt indpendlerne (42%) som blandt tilflytterne (20%). Figur 48. Personindkomst (i kr) blandt indpendlere og tilflyttere til Billund

48 TILFLYTNING OG INDPENDLING TIL BILLUND KOMMUNE 47/ Beskæftigelsesstatus og branchetilknytning Alle indpendlere er i sagens natur beskæftiget mens kun tre af fire tilflyttere var det. Indpendlerne arbejder i markant højere grad end tilflytterne indenfor Industri og forsyning. Omvendt har en større del af tilflytterne arbejdet indenfor den offentlige sektor, landbrug og erhvervsservice sammenlignet med indpendlerne. Figur 49. Branchefordeling blandt indpendlere og beskæftigede tilflyttere til Billund