Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:"

Transkript

1 U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct. Det korrekte tal er 14,5 pct. Fejlen er rettet i nærværende notat. Konklusionerne i analysen er i øvrigt ikke påvirket heraf. Hovedkonklusioner: Blandt borgere i begyndelsen af 30 erne bor 42,0 pct. i den kommune hvor de er vokset op. Knap 2 ud af 3 (63,7 pct.) har været fraflyttet oprindelseskommunen i en længere periode. Blandt dem som har været fraflyttet, er ca. hver syvende igen bosiddende i oprindelseskommunen når de er i begyndelsen af 30 erne. Jo længere de unge flytter væk fra oprindelseskommunen, jo større andel er der som er arbejdsmarkedsaktive. Der er markante forskelle i flyttemønstre, afhængig af i hvilken kommune man har sin oprindelse. Jo mindre urbaniseret oprindelseskommunen er, jo større andel er arbejdsmarkedsaktive. Hvis forældrene, og især mor, bor i oprindelseskommunen er der en større tilbøjelighed til at flytte tilbage. Hvis man har børn i husstanden er de en større tilbøjelighed til at flytte tilbage til oprindelseskommunen. Kvinder flytter i højere grad tilbage til oprindelseskommunen end mænd. Den 3. marts 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/13

2 Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilkny t- ning til det nye sted. Blandt sidstnævnte er de mennesker, som flytter tilbage til det sted de har oprindelse og tilknytning til fra barndommen, kaldet tilbageflyttere. Der kan være en særlig ressource, at bysbørnene flytter tilbage, eksempelvis efter endt uddannelsesforløb, ved at de kan have en mangeårig karriere som erhvervsaktiv. Denne analyse afdækker mønstre i flytninger for 1979-fødselsårgangen, med fokus på hvor de bor når de ved indgangen til 2013 er 33 år. Analyserne i forhold til tilbageflytningerne i Danmark afdækker: Omfanget af tilbageflytning Karakteristik af personerne, som flytter tilbage, i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning Karakteristik af parforholdsstatus Betydningen af at forældrene fortsat er bosiddende i oprindelseskommunen Betydningen af at have børn i husstanden Forskelle imellem kønnene Det datamæssige grundlag for analyserne er registerudtræk fra Danmarks Statistik. Alle bosiddende i Danmark er registreret med bopælsadresse og bopælskommune for hvert år. Den her anvendte analysemetode har ligheder med eksempelvis analyserne Flytteanalyse for Bornholm fra CRT 2012 og Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur fra Socialministeriet Hvad er en tilbageflytter? Som baggrund for at definere og afgrænse hvilke personer, der skal medtages i analyserne som tilbageflyttere, tages udgangspunkt i de væsentligste spørgsmål, der søges besvaret. Med analyserne søges blandt andet afdækket i hvilket omfang unge, som flytter fra yderområderne, siden hen flytter ressourcestærke tilbage med ekstra uddannelse i baggagen. Den barndomsrelaterede tilknytning til hjemkommunen karakteriseres ved, at det er der man har taget sin afsluttende eksamen fra folkeskolen. Derfor tages udgangspunkt i, at personen har geografisk oprindelse i den kommune hvor han/hun boede som 15-årig. Selvom nogle unge afslutter deres folkeskole senere vurderes, at bopælskommunen i den aldersgruppe er et godt bud på, hvor man har sit geografiske udgangspunkt. Af datamæssige årsager fokuseres på fødselsårgangen 1979, som ved indgangen til 1995 var 15 år. Årgangen bestod primo 1995 af personer. 2

3 Hvis man skal kunne karakteriseres som tilbageflytter, er det en forudsætning, at man har været flyttet væk i en længere periode. Her tænkes især på længerevarende uddannelsesforløb og/eller længerevarende ansættelse. Derfor skal man have været flyttet væk, haft bopæl i en anden dansk kommune, i en eller flere perioder, hver af en varighed på minimum 2 år. Samlet set laves opgørelser på hvor unge fra fødselsårgangen 1979 er bosiddende ved indgangen til 2013, set i forhold til deres oprindelseskommune. Følgende mulige bopælsforhold er defineret i forhold til en dansk bopæl i 2013: 1. Har boet i oprindelseskommunen ved samtlige primo-opgørelser af bopælskommune fra 1995 til Har i hovedsagen boet i oprindelseskommunen i perioden, med perioder på maksimalt 2 sammenhængende år i andre kommuner eller i udlandet. 3. Er flyttet tilbage til oprindelseskommunen efter at have boet 1 eller flere perioder, hver på mindst 2 år i en eller flere af de andre danske kommuner. 4. Er flyttet til en anden dansk kommune indenfor samme landsdel som oprindelseskommunen 5. Er flyttet til en anden dansk kommune i en anden landsdel 6. Bor ikke i Danmark; da personen er udvandret eller død. 3

4 Hvad viser tallene? Fødselsårgangen 1979 havde ved indgangen til 2013 bopæl, opgjort på de 6 grupper, som anført i tabel 1. Gruppe 3 er fremhævet, da de er i fokus i denne analyse. Tabel 1 Fødselsårgangen 1979 opgjort på deres bopælsstatus ved indgangen til 2013 Bopælsstatus primo 2013 Andel (pct.) 1 Er blevet boende i oprindelseskommunen 26,2 2 Har været sporadisk fraflyttet, men er fortsat bosiddende i oprindelseskommunen 6,7 3 Er flyttet tilbage til oprindelseskommunen efter en eller flere perioder på minimum 2 år i en anden/andre 9,1 kommuner I alt bosiddende i oprindelseskommunen 42,0 4 Bor i en anden kommune indenfor samme landsdel 17,7 5 Bor i en anden kommune indenfor en anden landsdel 36,9 6 Bor ikke i Danmark (udvandret eller død) 3,4 I alt ikke bosiddende i oprindelseskommunen 58,0 I alt 100,0 Samlet set, er 42,0 pct. af 1979 årgangen ved indgangen til 2013 bosiddende i deres oprindelseskommune. Heraf har 15,8 pct. point (6,7 pct. + 9,1 pct.) været bosiddende i korte eller længere perioder udenfor kommunen. Set som gennemsnit for de 4 kommunetyper, er der forskelle i hvor stor en andel af de unge, der bor i hjemkommunen som voksne. Som det ses af tabel 2, er andelene størst for mellem- og landkommunerne, og lavest for by- og yderkommunerne. Tabel 2: Andele af 79-årgangen der ved indgangen til 2013 bor i oprindelseskommunen Kommunetype Andel (i pct.) Bykommune 40,9 Mellemkommune 43,3 Landkommune 43,2 Yderkommune 39,6 I alt 42,0 4

5 Tallene i tabel 2 dækker dog over stor variation kommunerne imellem. Laveste andele, med relativt få unge som i voksenalderen bor i oprindelseskommunen, findes blandt de små ø-kommuner og nogle af de nordsjællandske kommuner. Lavest andel findes for Læsø kommune, hvor kun 14,8 pct. af de unge fra 1979 årgangen bor på øen ved indgangen til Samtidig findes de største andele blandt Københavns kommune og de største provinskommuner, hvor Aalborg kommune har den højeste andel på 59,8 pct. Det kan hænge sammen med at der i de store kommuner er et bredere udbud af såvel uddannelses- som jobmuligheder. Det er af særlig interesse at få afdækket i hvilken grad det for de unge er attraktivt at flytte tilbage. Når de unge har været flyttet væk fra oprindelse s- kommunen, hvor stor en andel flytter tilbage igen? Som det fremgår af tabel 1, har samlet set 63,7 pct. (9,1 pct. + 17,7 pct. + 36,9 pct.) haft valgt en anden varig bopælskommune end den de oprindeligt kommer fra, enten permanent eller i en årrække og derefter vendt tilbage. Blandt de unge som har været flyttet væk fra oprindelseskommunen (63,7 pct. point), og boet i en anden kommune, er det ca. hver syvende (9,1 pct. point), der har valgt at vende tilbage til oprindelseskommunen inden de fyldte 34 år. Dermed er 14,5 pct. af dem, der flyttede væk, vendt tilbage igen. Gennemsnitstallet for hvor stor en andel blandt dem der flytter væk fra oprindelseskommunen, som vender tilbage igen, dækker over stor variation kommunerne imellem. Figur 1 illustrer hvor stor andel, blandt dem som har været flyttet væk, der flytter tilbage for den enkelte kommune. Kommunen med den laveste andel har kun 4,5 pct. som vender tilbage, mens det for kommunen med den største andel er hele 22,3 pct. Tabel 3 viser de 5 kommuner hvor relativt færrest henholdsvis flest unge vælger at flytte tilbage til oprindelseskommunen. 5

6 Figur 1 Andel af unge som flytter tilbage til oprindelseskommunen efter en periode i en anden kommune. For de små ø-kommuner viser resultaterne at hvis man en gang er flyttet væk, så er det relativt få som siden hen igen bosætter sig i hjemkommunen. Det kan hænge sammen med et begrænset udbud af arbejdspladser. For Hørsholm, og flere blandt de øvrige kommuner omkring København, er der ligeledes relativt få som flytter hjem til oprindelseskommunen. Det kan eventuelt hænge sammen med det at flytte hjem kan være ensbetydende med, at man bosætter sig i enten oprindelseskommunen eller måske i en af nabokommunerne, som ligger geografisk tæt på der hvor man har sin oprindelse. 6

7 Tabel 3 Andel af unge som flytter tilbage til oprindelseskommunen efter en periode i en anden kommune. Kommuner med laveste og højeste andele. Andel blandt de fraflyttede som ved Kommune indgangen til 2013 var flyttet tilbage til oprindelseskommunen (pct.) Læsø 4,5 Ærø 5,3 Langeland 5,6 Samsø 7,3 Hørsholm 7,5 Dragør 18,3 Favrskov 19,5 Brønderslev 19,9 Jammerbugt 20,1 Tårnby 22,3 Blandt dem der flytter væk fra oprindelseskommunen, sker det for de fleste ved års alderen. Beskæftigelsesmæssig status I det følgende er opgjort hvordan 1979-årgangens tilknytning til arbejdsmarkedet var i 2011, som er de nyeste tilgængelige data. Opgørelsen er dermed lavet på det tidspunkt hvor personerne var 31 år. Figur 2 illustrerer andele som enten er arbejdsløse eller udenfor arbejdsstyrken. De resterende andele består af personer enten i job eller under uddannelse. Figur 2 Andel arbejdsløse og udenfor arbejdsstyrken. Studerende er ikke medtaget i gruppen udenfor arbejdsstyrken. 7

8 Det ses af figur 2, at der især er forskelle i andelen, som er udenfor arbejdsstyrken, mens der kun er mindre forskelle i forhold til andelen af arbejdsløse. Den laveste andel udenfor arbejdsstyrken findes blandt dem, der er flyttet til en anden kommune. Heraf findes den laveste andel, som afspejler en relativt høj arbejdsmarkedstilknytning, blandt dem der er flyttet længst væk fra oprindelseskommunen, i.e. til en anden landsdel end der hvor deres oprindelseskommune ligger. Blandt dem der flytter tilbage til oprindelseskommunen er ca. lige så stor en andel udenfor arbejdsstyrken, som dem der er blevet boende i kommunen. Højest andel udenfor arbejdsstyrken, og dermed den laveste jobfrekvens, findes blandt den gruppe af de unge, som bopælsmæssigt har bevaret tilknytningen til oprindelseskommunen, kun afbrudt af korte perioder med bopæl andre steder. Resultaterne afspejler formodentlig i væsentlig grad, at det er de ressourcestærke unge, der flytter væk for at søge andre og bedre muligheder for især job og uddannelse, end det der tilbydes i hjemkommunen. Opgørelsen dækker over forskelle kommunerne imellem. Figur 3 illustrerer andelene af personer som enten er arbejdsløse eller udenfor arbejdsstyrken. Af hensyn til overskueligheden skelnes der i figur 3 kun mellem 2 slags flytningsmønstre dem som fortsat eller igen bor i oprindelseskommunen (grupperne 1,2 og 3), og dem der bor i en anden kommune i Danmark (grupperne 4 og 5). Blandt personerne fra 1979-årgangen er det dem, som har oprindelse i en yderkommune, der har den laveste andel arbejdsløse eller udenfor arbejdsmarkedet, hvilket samtidig afspejler at de har den relativt største andel erhvervsaktive. Det gælder for såvel dem der blev boende i oprindelseskommunen og dem der har bosat sig andre steder i Danmark. Det er umiddelbart ikke klart, hvad årsagen er. Noget af effekten kan være kulturelt betinget. Figur 3 Andel arbejdsløse og udenfor arbejdsstyrken, opgjort på oprindelseskommuner. Studerende er ikke medregnet. 8

9 Det ses også af figur 3, at jo mere urbaniseret oprindelseskommunen er, jo større andel af dem, der (fortsat) bor der, er arbejdsløse eller udenfor arbejdsmarkedet. Blandt de unge som ved indgangen til 2013 ikke bor i oprindelseskommunen ses en lignende tendens, idet unge med oprindelse i landkommunerne og især yderkommunerne har relativt lav andel arbejdsløse eller personer udenfor arbejdsstyrken. Det ses dog, at unge med oprindelse i en bykommune, som har bosat sig i en anden kommune, har en relativt lavere andel arbejdsløse eller udenfor arbejdsstyrken, sammenlignet med mellemkommunerne. Opgørelsen tyder på, at der er bedre chancer for at komme i beskæftigelse i voksenlivet, jo tyndere befolket et område man kommer fra. Den egenskab bærer man med sig, uanset om man bliver boende i det område man kommer fra, eller om man flytter væk. Uddannelsesgrupper 1979-årgangen er i tabel 3 opgjort på deres uddannelsesmæssige status i Det ses at de unge, som bliver boende i hjemkommunen og dem som kun i kortere perioder har været flyttet væk, har de højeste andele med grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse, på 22,6 pct. henholdsvis 22,4 pct. Det svarer til at færre end 78 pct. har en uddannelse udover grundskolen. Det er de grupper som har den laveste andel med mellemlange og lange videregående uddannelser. Samtidig er det de grupper, som har de højeste andele med en erhvervsfaglig uddannelse. Tabel 3 Højeste fuldførte uddannelse for forskellige grupper af årgangen pr (i pct.) 5 Mellemlange videregående uddan 1 Grundskole 2 Gymnasiale uddannelser 3 Erhvervsfaglige uddannelser 4 Kort videregående uddannelser 6 Lange videregående uddannelser I alt Blevet boende 22,6 6,4 47,6 4,6 14,5 4,3 100,0 Sporadisk fraflyttet, men 22,4 7,6 42,2 7,8 15,6 4,4 100,0 Tilbageflyttet 15,0 7,1 33,3 7,7 24,3 12,7 100,0 Anden kommune - samme 15,7 6,0 39,3 7,0 21,5 10,5 100,0 landsdel Anden kommune - anden 12,0 8,4 24,0 7,0 24,4 24,3 100,0 landsdel I alt 16,5 7,2 35,3 6,5 20,6 13,9 100,0 9

10 Blandt de unge som flytter tilbage har 85,0 pct. en uddannelse udover grundskolen (det følger af at 15,0 pct. har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, jf. tabel 3). Den andel er højere end den tilsvarende for dem, som har bevaret tilknytningen til hjemkommunen, evt. boet der permanent i hele perioden. Det forhold gælder for alle de 4 typer af kommuner, by-, mellem-, land- og yderkommuner, at de unge der flytter tilbage til oprindelseskommunen er bedre uddannet end dem der er blevet boende, eller har været fraflyttet i korte perioder. Familiemæssige forhold Personernes familiemæssige forhold er opgjort i tabel 4. Der er lavet opdeling på om personen er i et parforhold, eller ej. Største andele af personer i parforhold findes blandt dem, som er flyttet væk. Andelen er lavere blandt dem som er blevet boende i oprindelseskommunen, og lavest blandt dem, som kun har været fraflyttet oprindelseskommunen i kortere perioder. Tabel 4 Oplysning om parforholdsstatus ved indgangen til 2013 for 1979 fødselsårgangen (i pct.) Status ved indgangen til 2013 I parforhold Single Blevet boende 67,1 32,9 Sporadisk fraflyttet, men tilbage i oprindelseskommunen 64,9 35,1 Tilbageflyttet 69,6 30,4 Anden kommune - samme landsdel 75,2 24,8 Anden kommune - anden landsdel 70,9 29,1 I alt 70,2 29,8 10

11 Forældrenes bopæl har betydning Det har betydning for den unges tilbøjelighed til at flytte hjem igen, hvorvidt mor og/eller far stadig bor i oprindelseskommunen. Hvis begge forældre bor i oprindelseskommunen, flytter 17,2 pct. af dem der har været flyttet væk, tilbage igen, jf. tabel 5. Til sammenligning er det kun 14,5 pct. for årgangen som helhed, jf. tabel 1. Tabel 5 Fødselsårgangen 1979 opgjort på deres tilbøjelighed til at flytte tilbage til oprindelseskommunen, fordelt på forældrenes bopælsmæssige tilknytning til oprindelseskommunen, samt hvorvidt den unge fra årgangen har børn i husstanden, opgjort pr. indgangen til 2013, andel i pct. Andel som flytter tilbage til hjemkommunen efter en periode ude. Bor forældrene i oprindelseskommunen pr. indgangen til 2013? Begge forældre mor eller Nej, hverken Kun mor Kun far far Dem som er vokset op med begge forældre 16,9 16,4 13,6 6,8 14,9 Dem der har børn i husstanden 18,8 16,8 15,4 7,8 15,7 Hele 1979-årgangen 17,2 16,2 13,5 7,3 14,5 I alt Hvis det kun er mor, der bor i hjemkommunen, er der en lidt lavere andel som flytter hjem igen, 16,2 pct., mens en endnu lavere andel vælger at flytte tilbage til hjemkommunen, hvis det kun er far der bor der, jf. tabel 5. Lavest andel på 7,3 pct. findes for dem hvor hverken mor eller far bor i hjemkommunen. Resultaterne for unge som er vokset op med begge forældre - det er forholdene for ca. 2/3 af de unge fra 1979-årgangen - ligner meget opgørelsen for årgangen som helhed. Også her er der størst andel, der flytter tilbage, hvis begge forældre bor i hjemkommunen. Lavest andel ses for dem, hvor ingen af forældrene bor i hjemkommunen. For dem hvor kun den ene forælder bor i hjemkommunen, er det mor der trækker mest. Der synes at have en vis betydning for tilbageflytningstilbøjeligheden, hvis der er børn i husstanden. Uanset om forældrene bor i oprindelseskommunen, den ene eller begge forældre, så er der en større tilbøjelighed til at flytte tilbage, hvis der er børn i husstanden. Eksempelvis flytter 18,8 pct. tilbage, hvis der er børn i husstanden, og hvis forældrene til den unge fra årganen begge bor i oprindelseskommunen, jf. tabel 5. 11

12 Samlede andele som bor i oprindelseskommunen fremgår af tabel 6. Tabel 6 Fødselsårgangen 1979 opgjort på om de bor i oprindelseskommunen, fordelt på forældrenes bopælsmæssige tilknytning til oprindelseskommunen, samt hvorvidt man er vokset op med begge forældre henholdsvis hvorvidt den unge fra 1979-årgangen har børn i husstanden, opgjort pr. indgangen til 2013, andel i pct. Andel som bor i oprindelseskommunen Bor forældrene i oprindelseskommunen pr. indgangen til 2013? Begge forældre mor eller Nej, hverken Kun mor Kun far far Dem som er vokset op med begge forældre 46,3 47,5 41,6 19,0 42,5 Dem der har børn i husstanden 49,2 47,7 43,1 21,1 43,5 Hele 1979-årgangen 47,4 47,1 40,6 21,3 41,9 I alt Den lille forskel Tilbøjeligheden til at flytte tilbage til hjemkommunen er forskellig for kvinder og mænd. For kvinder er der i alt 14,9 pct. som efter en eller flere perioder på minimum 2 år med bopæl i en anden kommune, mens det tilsvarende er 14,0 pct. for mænd, jf. tabel 7. Forskellen ses tydeligere, når begge forældre bor i oprindelseskommunen, og når kun mor fortsat bor der. Derimod er der næsten ingen forskel imellem kønnene på tilbøjeligheden til at flytte tilbage, hvis kun far bor i oprindelseskommunen. Tabel 7 Fødselsårgangen 1979 opgjort på deres tilbøjelighed til at flytte tilbage til oprindelseskommunen, fordelt på forældrenes bopælsmæssige tilknytning til oprindelseskommunen, opgjort pr. indgangen til 2013, andel i pct. Andel som flytter tilbage til hjemkommunen efter en periode ude. Bor forældrene i oprindelseskommunen pr. indgangen til 2013? Nej, hverken Begge forældre Kun mor Kun far mor eller far Kvinder 18,0 17,0 13,4 6,5 14,9 Mænd 16,3 15,4 13,5 8,2 14,0 I alt 17,2 16,2 13,5 7,3 14,5 I alt Andele som bor i oprindelseskommunen fremgår af tabel 8. 12

13 Tabel 8 Fødselsårgangen 1979 opgjort på andelen der bor i oprindelseskommunen, fordelt på forældrenes bopælsmæssige tilknytning til oprindelseskommunen, opgjort pr. indgangen til 2013, andel i pct. Andel som bor i oprindelseskommunen. Bor forældrene i oprindelseskommunen pr. indgangen til 2013? Nej, hverken Begge forældre Kun mor Kun far mor eller far Kvinder 45,4 45,7 38,8 19,8 40,1 Mænd 49,4 48,3 42,2 22,7 43,7 I alt 47,4 47,1 40,6 21,3 41,9 I alt Der bor relativt flere mænd i oprindelseskommunen end tilsvarende for kvinder, jf. tabel 8. Det skyldes at relativt færre mænd flytter væk, men i stedet bliver boende i oprindelseskommunen. Selvom der blandt kvinderne som flytter væk, er relativt flere som vender hjem igen, jf. tabel 7, er det ikke nok til at andelen af kvinder som i 2013 bor i oprindelseskommunen, kommer op på samme andel som for mændene. Metodemæssig bemærkning Det skal bemærkes, at der i løbet af analyseperioden har været en kommunalreform, som har ændret på kommuneinddelingerne. De kommuner der oprindeligt var hjemkommuner var opgjort på den gamle kommuneinddeling, som beregningsmæssigt er konverteret til de tilsvarende nye kommuner. Unge med bopæl i kommunerne som blev delt i forbindelse med kommunalreformen er udeladt af analysen. Det drejer sig om personer, af de i alt personer fra 1979-årgangen. 13

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Vækstforum Nordjylland. Flytteanalyse

Vækstforum Nordjylland. Flytteanalyse Vækstforum Nordjylland Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse 2009 Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse2009 Udgivet af Sekretariatet for Vækstforum Nordjylland Region

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Udviklingen i byernes folketal

Udviklingen i byernes folketal Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND 1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,

Læs mere

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede

Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Dato: Ref.nr.: 6. november 2002 AER-50-01-80 Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Rødovre Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Biltilgængelighed for familierne i Danmark Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet

Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet Baggrund Professionshøjskolerne uddanner 4 ud af 10 dimittender på de videregående uddannelser og er karakteriseret ved at udbyde uddannelser i hele landet

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND JUNI 2 0 0 5

FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND JUNI 2 0 0 5 R A P P O R T FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Indledning 2 Danskere den største gruppe tilflyttere til Sverige 3 En stigende strøm af tilbagevendende

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Det talte ord på samrådet gælder

Det talte ord på samrådet gælder Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Urbanisering i Danmark

Urbanisering i Danmark DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 1. juli 2016 Analysenotat 3 Urbanisering i Danmark Af seniorchefkonsulent Thomas Q. Christensen, tqch@di.dk 1. Indledning og sammenfatning Dette notat

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 5 Indhold Udarbejdelse af materialet Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8

Læs mere

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet.

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Meritlærere Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Side 1 af 10 Analysens hovedkonklusioner Fra

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Yderkommuner vil være vinderkommuner

Yderkommuner vil være vinderkommuner September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,

Læs mere