Identitet arbejdsmarked rekruttering de nye erhvervsakademiog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identitet arbejdsmarked rekruttering de nye erhvervsakademiog"

Transkript

1 Identitet arbejdsmarked rekruttering de nye erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelser SORØ08 -mødet

2

3 Identitet arbejdsmarked rekruttering de nye erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelser Undervisningsministeriet 2008

4 SORØ08 -mødet Undervisningsministeriet 2008

5 Indhold Forord Identitet 5 7 Uddannelsesrevolutionen. BERTEL HAARDER Læreruddannelse en folkesag. JØRN LUND Fra landbrugsmaskinsmed til administrerende direktør. HENRIK SØRENSEN Fra person til profession om at blive til noget. MAJA ENGBERG-SØNDERSKOV Videncenter noget, man er, eller noget, man har? AGI CSONKA Viden i spil. HELLE TIMM Det vigtige samarbejde med erhvervslivet. CHRISTIAN MATHIASEN Spørgsmål, der skaber innovation. LOTTE DARSØ Internationalisering af uddannelserne. HANS PETER JENSEN Klar til den globale udfordring. INGELISE BOGASON Arbejdsmarked 59 Fremtidens arbejdsmarked fra Palle til Pelle. ANNE SKARE NIELSEN & SØREN PEDERSEN Rekruttering ulighed og nye potentialer. KNUD HENNING ANDERSEN Historien om en samfundskontrakt. JENS KLARSKOV Det attraktive arbejdsmarked på sundhedsområdet. JOHANNES GAUB Til dig, der ved, hvad du vil. OLE GRANGAARD OLESEN Rekruttering 85 Rekruttering ulighed og nye potentialer. LARS OLSEN Teenageliv i Danmark i år CHRISTIAN MADSBJERG Mandskab til velfærdssamfundets maskinrum. LAUST JOEN JAKOBSEN Hvordan synliggør vi de nye erhvervsakademier? PETER ENEVOLD

6

7 Forord Fælles fodslag om professionsbacheloruddannelserne Jeg har været med til mange Sorø-møder, siden jeg selv tog initiativet til dem i begyndelsen af 80 erne. Dette års møde står som et af de bedste for mig. Årets Sorø-møde bidrog til skabelsen af en fælles identitet blandt professionshøjskolerne. Erhvervsakademierne kom ind på lystavlen i en ny, optimistisk udgave med stigende studentertilgang. Vi spildte ikke tiden med diskussioner om ændret lovgivning og andre rammespørgsmål. For rammerne ligger fast, og der er bred politisk enighed om, hvordan de skal være. I stedet brugte vi tiden på at få udviklet nye tilbud, som øger tilgangen til uddannelserne, blandt andet min idé om at kombinere job og uddannelse. Det var også glædeligt at se, hvordan erhvervsakademier, professionshøjskoler og erhvervsskoler arbejder sammen, både formelt og uformelt. Der var spændende og overbevisende indlæg. Fællesnævneren var, at de ikke handlede om problemer, men om alle de muligheder, der ligger i uddannelserne. Det løftede os alle hen over tristheden over den svagt faldende tilgang. Jeg siger svagt faldende, for faldet er jo langt større på universiteterne end på de professionsrettede videregående uddannelser. Det er folk fra Undervisningsministeriets uddannelser til lærer, pædagog og sygeplejerske, der er mangel på i samfundet. Så jeg håber, der opstår en selvbevidsthed hos professionshøjskolerne, som kan styrke deres såkaldte brand og tiltrækningskraft på de studerende. Der var fælles fodslag om, at vi ikke skal være universiteter, men styrke professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes særlige praksisorienterede identitet. Det arbejde er nu kommet godt fra start. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til varmt at takke de mange, der på forskellig vis har bidraget til Sorø-mødet Undervisningsminister BERTEL HAARDER August 2008

8

9 Identitet

10 Identitet: Uddannelsesrevolutionen Uddannelsesrevolutionen Der er behov for at diskutere fremtiden for professionshøjskoler og erhvervsakademier. Hvordan rekrutterer vi flere unge, og kan vi tale uddannelserne op, spørger undervisningsminister Bertel Haarder oven på forårets uddannelsesrevolution. BERTEL HAARDER For godt et halvt år siden fandt en af de største uddannelsesrevolutioner sted i Danmark. Den var fredelig og blev stort set ikke bemærket i offentligheden på trods af, at den omfatter mere end studerende og over undervisere. Næsten 100 studiesteder blev slået sammen til otte enheder, der fra 2012 bliver til syv. De fik betegnelsen professionshøjskoler/university colleges (fordi de ikke måtte hedde universiteter som i andre lande). De har en størrelse og en ledelseskraft, der kan matche universiteterne og skabe levende campusmiljøer med mange studerende, som giver mange flere faglige (og tværfaglige) muligheder, bedre studiemiljøer og bedre fester! Deres undervisning skal baseres på faglig udvikling i samarbejde med universiteterne og på praksisorientering og innovation i tæt samarbejde med ansættelsesområderne. Revolutionen omfatter uddannelserne til lærer, diplomingeniør, finansøkonom, sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver og jordemoder m.m. Det er populære uddannelser. Stik imod det indtryk, man får af debatten i medierne. De studerende er faktisk rigtig glade for deres uddannelse. Det viste en undersøgelse fra Epinion sidste år. Samme undersøgelse viste også, at det er den overdrevne, negative omtale af arbejdsforhold for lærere, pædagoger og sygeplejersker lønniveau, bureaukrati, skiftende arbejdstider osv. der i høj grad er årsag til, at uddannelserne fravælges. Fagene og jobbene har desværre fået lav status i samfundet. Nye fremtidsmuligheder Vi skal bruge dette års Sorø-møde på at diskutere disse uddannelsers og professionshøjskolernes nye fremtidsmuligheder, herunder også rekrutteringen til og omtalen af uddannelserne; hvorfor de unge vælger, som de gør, og hvordan uddannelserne udvikles og præsenteres. Vi skal have fokus på den helt specielle vekselvirkning mellem praktik og uddannelse, som kendetegner langt de fleste professionsrettede uddannelser. Først skal vi lige have proportionerne på plads: På trods af, at der er færre ansøgere til lærer- og pædagoguddannelserne i år, er de stadig Danmarks største uddannelser med et langt større optag end de enkelte universitetsstudier. Pædagoguddannelsen er Danmarks største, på 2.-pladsen ligger læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen nummer 3 og diplomingeniører nummer 4. Man skal helt ned på 7.-pladsen for at finde en universitetsuddannelse nemlig jura. Uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked har stor fremgang i år. Syv procent flere vil være diplomingeniør, mens it-uddannelserne har tiltrukket 29 procent flere studerende, og det økonomisk -merkantile område oplever en fremgang på 15 procent. Vi har de senere år afsat mange ressourcer til at fremme interessen for de teknisk-merkantile professionsuddannelser. Måske høster vi nu frugterne af den øgede fokus på naturfag og teknik i folkeskolen og uddannelserne. Der er flere og flere tilbud til elever med særlige talenter, og danske unge gør det fremragende i de internationale konkurrencer inden for en række naturvidenskabelige fag. Nu skal vi have de offentligt rettede uddannelser med. Jeg tror, udgangspunktet er godt. Løn- og arbejdsvilkårene er langt bedre, end det er fremgået 8

11 BERTEL HAARDER

12 Identitet: Uddannelsesrevolutionen af den overdrevne agitation under overenskomstforhandlingerne. Og i øvrigt er det næppe det, der bestemmer tilgangen. Se bare på jordemoderuddannelsen. Her strømmer de studerende til i et omfang, så det kræver et af landets højeste gennemsnit for at få en plads (9,2)! Det på trods af, at en jordemoder kan se frem til at skulle arbejde om aftenen, om natten, i weekender og mens andre fester til jul og nytår. Arbejdet er fysisk krævende, til tider hektisk og blodigt og ekstremt ansvarsfuldt: der er liv mellem hænderne. Men jobbet har høj prestige, og de studerende strømmer til. Lærergerningen skal have status igen Lærergerningen havde i mange år en tilsvarende status i samfundet. Det bør den have igen. Et lærerjob er meget krævende. En typisk lærer skal ud over at besidde en faglig tyngde have gode leder- og formidlingsevner, og han/hun skal vide, hvordan man underviser i et fag (didaktik). Læreren skal kunne bygge viden og kundskaber op fra bunden. Læreren skal være en kompetent leder, der kan tilrettelægge arbejdet i en klasse med op til 28 elever (gennemsnit 20) med vidt forskellige behov og på vidt forskellige niveauer. Han/hun skal tackle krævende forældre, som kræver speciel behandling af deres lille Hassan, og have øje for komplicerede sociale spil mobning og trivsel blandt andet. Samtidig er nutidens lærere videnarbejdere, som arbejder systematisk med dokumentation, evaluering og videreudvikling. Men det er ikke det billede, som har præget den offentlige debat. Fagforeningerne er blevet magtfulde interesseorganisationer, som ansætter tidligere embedsmænd til at producere statistikker og indlæg for at påvirke den politiske dagsorden. De fristes dagligt til at beskrive forholdene i mørke toner for at fremme deres sag (læs: flere penge og flere stillinger til området). Det er en legitim del af folkestyret. Det samme gælder partierne og politikerne. Også vi fristes til at gøre tingene værre, end de er, for at begrunde vores tiltag. Begge dele kan medvirke til, at den offentlige debat om folkeskolen bliver mere negativ, end rimeligt er. Jeg indledte efter nytår en rundrejse til skoler landet over for at få beretninger direkte fra gulvet og klasselokalerne og få input til en afbureaukratisering af skolen. Jeg mødte masser af engagerede og dygtige lærere, og jeg så flotte og velfungerende skoler, der slet ikke svarede til den offentlige debat om nedslidte skoler med uhumske toiletforhold mv. Jeg oplevede også, at langt de fleste var glade for de omstridte elevplaner og den styrkede evalueringskultur. Som en lærer sagde til mig: Nu siger vi ikke jeg synes til forældre og elever. Nu siger vi jeg ved. Og ofte kan man sidde til en middag, hvor snakken går, og høre, at Freja og Asgers lærere skam er rigtig dygtige og gode. Dårligdommene findes åbenbart på andre skoler! Vi skal have et mere retvisende billede af de store offentlige arbejdspladser, der som hovedregel har godt arbejdsmiljø, høj faglighed og stor kundetilfredshed. En af vejene kan være at styrke uddannelserne. Det er vi i fuld gang med. En ny læreruddannelse trådte i kraft sidste sommer med færre linjefag med mere tid til hvert fag, specialisering i undervisning af henholdsvis små og store elever i fagene dansk og matematik og styrkelse af de pædagogiske elementer i uddannelsen. Kort sagt højere kvalitet i læreruddannelsen. Samtidig er adgangskravene hævet. Nu er det slut med den snak om, at lærer, det kan man altid blive. Nej, det kræver helt særlige kvalifikationer. Mange lærerstuderende har andre uddannelsesmæssige erfaringer bag sig, primært fra universitetet. De oplever læreruddannelsen som veltilrettelagt med god vekselvirkning mellem teori og praksis og fremhæver det gode sociale miljø og seminarierne som et sted, hvor det er hyggeligt og sjovt at komme. Mere sundhedsvidenskab og mindre Habermas Også sygeplejerskeuddannelsen er blevet ændret. Den nye uddannelse fik et 10-tal af formanden for landets sygeplejerskestuderende, Kirsten Salling Rasmussen, i Jydske Vestkysten i februar. Begrundelsen var, at der er kommet bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Der er mere sundheds- og naturvidenskab og mindre Habermas. Og alle studerende kommer i løbet af det første studieår ud i praktik. Tidligere har de studerende nogle steder skullet tilbringe flere år på skolebænken, før de fik erfaring med praksis. Det har betydet, at flere studerende faldt fra, når de kom ud i klinikken. Med den nye uddannelse er teori og praksis bundet langt bedre sammen, fordi alle fagområder tilrettelægges, så de både indgår i teoretisk og klinisk undervisning. 10

13 Identitet: Uddannelsesrevolutionen BERTEL HAARDER Undervisningsminister (V) siden Minister for nordisk samarbejde siden Tidligere blandt andet kirkeminister ( ), minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister for udviklingsbistand ( ), minister for flygtninge, indvandrere og integration ( ), undervisningsog forskningsminister ( ) og undervisningsminister ( ). Forfatter til en række publikationer om den danske velfærdsstat. Til efteråret gennemfører ministeriet en kampagne sammen med blandt andre Dansk Sygeplejeråd, der skal vise, hvor mange spændende muligheder sundhedsuddannelserne giver. Formålet er blandt andet at tiltrække nye grupper af studerende til eksempelvis sygeplejerskeuddannelsen, herunder flere mænd og flere nydanskere. Mange unge vil ikke vælge sig ind i en bås uden muligheder for at skifte karriere. Danskerne skifter job mere end noget andet europæisk folk. Det forudsætter fleksibilitet, ikke blot på arbejdsmarkedet, men også i uddannelserne. Tidligere søgte de fleste ind på de professionsrettede uddannelser for at få en god fast tjenestemandstilling med pension, hvor de kunne blive resten af deres liv. Den tryghed ønsker mange unge ikke i dag. De frygter tværtimod at begrænse deres muligheder. Mange har derfor opfattet professionsuddannelserne som en blindgyde, hvor de i en ung alder skal lægge sig fast på en bestemt karriere. Sådan er det heldigvis ikke i virkeligheden. Det skal vi have tydeliggjort, samtidig med at vi skal forbedre mulighederne for at skifte spor undervejs og bygge videre på det, man allerede kan. Ny meritlærerordning Seminarier og universiteter skal ikke blot samarbejde om forskning og udvikling. De skal også samarbejde om at uddanne lærere. Universitetsstuderende skal kunne vælge en lærerretning, og lærerstuderende skal kunne bygge videre på deres uddannelse på universitetet og derved blive gymnasielærer eller andet. På samme måde findes der specialiseringsmuligheder for sygeplejerskestuderende. Uddannelsessystemet skal indrettes efter, at unge i dag samler erfaring mange steder erhvervsarbejde, udlandsophold, frivilligt arbejde m.m. Vi skal blive langt bedre til at give dem merit for det, de kan, frem for at slå dem tilbage til start, hvis de vil skifte spor. 1. august i år trådte en ny meritlærerordning i kraft, så flere kvalificerede ansøgere kan blive lærere på to år eller mindre. Fremover giver en bachelor-, kandidateller professionsbacheloruddannelse adgang, hvor det tidligere kun var bachelorer, som havde læst nogle af folkeskolens fag, der kunne optages. Ansøgere over 25 år med en erhvervsuddannelse samt mindst to års erhvervserfaring kan også optages. Kombination af job og uddannelse Vi skal også have tilbud om kombination af uddannelse og job. Det er allerede muligt at tilrettelægge lærerstudiet, så de studerende kan arbejde i folkeskolen, samtidig med at de uddanner sig. Det kan være i form af et halvt eller et helt års lønnet arbejde efter det andet eller tredje studieår. Eller det kan være som studenterjob (jævnfør at de studerende nu må tjene mere ved siden af SU en). 11

14 Drinks i ministerboligen. Traditionen tro bød Bertel Haarder på drinks i haven til ministerboligen i Sorø. Bagefter var der improviseret rundvisning i stuerne.

15 Identitet: Uddannelsesrevolutionen Modellen indebærer en række fordele: Den kan tiltrække lidt ældre studerende, som ikke kan klare sig i fire år på SU på grund af familie og økonomiske forpligtelser. Modellen øger tillige lærerforsyningen, og den forbedrer vekselvirkningen mellem teori og praktik. Dertil kommer, at undervisningserfaringen får flere til at droppe ud i tide, før det bliver et stort nederlag, for eksempel hvis de ikke kan lide børn eller ikke er egnede til jobbet! Jeg er begejstret for it-branchens forslag om fleksibel praktik i it-uddannelserne på studenterjoblignende vilkår. Altså lønnet praktik med de samme fordele som nævnt ovenfor. Traineepædagoguddannelsen i Jelling er et andet godt eksempel på jobuddannelse. Pædagoguddannelsen i Jelling har indgået et partnerskab med Vejle Kommune om at optage 100 studerende om året. Uddannelsen sikrer de kommende studerende job under uddannelsen som pædagogmedhjælper på en institution i kommunen. De styrkede uddannelser understøttes af de nye professionshøjskoler. Meningen er ikke at nedlægge uddannelsessteder, men at skabe undervisningsinstitutioner, der er store nok til at skabe stærke faglige miljøer. Professionshøjskolerne skal udvikle nye uddannelser, skabe et attraktivt studiemiljø og være attraktive samarbejdspartnere for andre uddannelsesinstitutioner danske såvel som udenlandske. Den internationale dimension Den internationale dimension er i dag næsten ikkeeksisterende. Det skal der naturligvis rettes op på. Den oplagte vej er, at danske og udenlandske professionshøjskoler og universiteter indgår samarbejdsaftaler om konkrete uddannelsesforløb, der kan tages i det andet land. Professionshøjskolerne kan tilrettelægge uddannelser af en helt særlig karakter med tæt kontakt mellem uddannelsesstedet og de arbejdspladser, som de studerende til sin tid skal ud på. Uddannelserne skal være praksisnære. Men samtidig er der tale om videregående uddannelser, hvilket vil sige, at de studerende også skal have et grundigt indblik i deres fags teori og metode. Regeringens handleplan for borgernær service fra juni 2008 viser, at der er behov for en særlig indsats for at øge rekrutteringen af sygeplejersker, lærere og plejere, mens der ikke er udsigt til mangel på pædagoger. Redegørelsen viser, at tilgangen af sygeplejersker skal øges med 15 procent og 10 procent på lærerområdet. Det kræver en indsats over en bred front: Tilgangen skal øges, frafaldet skal bekæmpes, sygefraværet skal reduceres, og tilbagetrækningsalderen skal sættes i vejret. Lærermangelen kunne helt afblæses, hvis vi blev lige så dygtige som finnerne til at benytte undervisningsassistenter i skolen, og/eller hvis alle lærere i gennemsnit var villige til at undervise en time mere om ugen eller udsætte pensioneringen med et års tid. Der er mange håndtag. Vi skal have gang i dem alle. En lærer sagde til mig: Nu siger vi ikke jeg synes til forældre og elever. Nu siger vi jeg ved. 13

16 JØRN LUND

17 Identitet: Læreruddannelse en folkesag Læreruddannelse en folkesag Fokus på lærernes faglige niveau, obligatorisk efteruddannelse og radikale ændringer af læreruddannelsen. Professor Jørn Lund giver sit bud på, hvordan lærerfaget styrkes i fremtiden. JØRN LUND Med kort tids mellemrum udkom der for et par år siden to antologier om skolen og dens lærere. Min bedste lærer 1 hed den ene, Det sorte i skolen 2 hed den anden. Og de fleste ville nok have kunnet bidrage til begge antologier, for hvem har ikke haft lærere, der hjalp dem videre og hvem kender ikke de negative mekanismer, der også kan være på spil? Hvem kan i det hele taget sige sig fri for at have modtaget stærke påvirkninger fra deres lærere? Lærere er uundværlige og vi møder dem gennem hele tilværelsen. Vi påvirkes livslangt af nogle, der kan fortælle os noget, vi kan lære af. De går under mange betegnelser og kan sågar være statsadvokater. Birthe Rønn Hornbech indleder sit bidrag til Min bedste lærer således: Gammelfar, statsadvokat Jens Michael Hertz, blev læremester, opdrager og vejleder for mere end en generation sjællandske anklagere. Han formede vort retssyn og vort menneskesyn. Læremester, opdrager og vejleder sådan en kan man altså have brug for, også som nyuddannet kandidat. I tidens psykologiserende sprog taler man ofte om en rollemodel, i hvis billede man danner sig; læremester er blevet et sjældent ord ligesom mesterlære. Opdrager og vejleder er stadig kurante gloser, men i erhvervslivet bruger man ikke den slags. En topchef i dag må have en coach, i praksis en betalt ven og rådgiver, der skal bygge én op. Men på Sorø-mødet drejer det sig i år om skolens lærere. Holberg, en foregangsmand Holberg har i det skjulte deltaget i samtlige Sorø-møder, online fra sarkofagen i kirken. Og han kan også bidrage til årets møde: I Holbergs epistler kan man læse, at Informatorers Embede er af større Betydning, end som man gemeenligen tror, og der er mange overvejelser over, hvilke egenskaber der kendetegner en god lærer: Hvis en Lærer ikke er behagelig udi Omgiængelse, og begavet med Taalmodighed og Moderation, tjener han med all sin Lærdom ikke til Skole-Embede. På Holbergs tid var oplæringen af børn og unge til gode kristne noget meget centralt. Men Holberg skriver dristigt: Børn maa giøres til Mennesker, førend de bliver Christne. Det har Grundtvig så taget ved lære af...en sprænglærd Informator, som ikke har Skiønsomhed nok til at udforske en Discipels Naturel, spilder tiden ved at oplære ham i de Ting, som han siden skal forglemme. Det er ved sagtmodighed og venlig Omgiængelse Disciplernes Hierte vindes. Lyst til studeringer er en følge af Kiærlighed, som fattes til Lærerne: ligesom Strænghed og Tyrannie indprænter dem Afskyee for at studere. Ved kiærlige Opmuntringer udvirkes langt meer, end ved Færle og Riis. Allermest erre de Skolemestre at laste, der revse nogle, efterdi de ikke saa hastigen kan fatte og lære en Ting, som andre, ej tagende i Betragtning, at Naturen ikke uddeler samme Gaver i lige Grad til alle. (...) Lærdom og visdom er to forskellige kvaliteter (...) Hovedkunsten er hér, som udi bygningskunsten, at undersøge grunden (...) 3 Hele sit liv var Holberg optaget af uddannelsesspørgsmål, selv om han i vid udstrækning selv prøvede at undgå at undervise, ligesom skoleledere i dag, hvad der er meget forkert og uheldigt. Og når Holberg underviste, siges det at have været ret uinspirerende. Men som skribent er han alt andet end upædagogisk, hele hans forfatterskab er didaktisk. Han vil lære samtiden at ræsonnere, at tænke kritisk, og han var ikke kun oplysningsmenneske i teorien, men også i praksis. Den meget store arv, han efterlod sig, gik for størstedelens vedkommende til en genopbygning og fornyelse af det skrantende Sorø Akademi. Han ville skabe 15

18 Identitet: Læreruddannelse en folkesag en moderne europæisk skole med undervisning ikke kun i døde sprog, men også de levende, med vægt på indsigt i moderne samfundsforhold. Man kan vel sige, at han skabte landets første samfundsfaglige linje og også dets første europæisk orienterede akademi. Han skriver i sine epistler om værdien af at kunne hente de bedste lærerkræfter fra Europa og betydningen af, at der forefandtes nyudgivne aviser fra hele Europa til brug for eleverne. Holberg så altså tidligt værdien af en veluddannet befolkning i virkeligheden et dengang kontroversielt synspunkt, for den almindelige mening var, at boglige færdigheder kun var for de få. Lyset var for de lærde. Det afspejler sig også i flere århundreders manglende interesse for læreruddannelse. På vej til en formel uddannelse Langt op i 1700-tallet var lærerne i almueskolen dårligt uddannet. Først i 1789 blev der nedsat en kommission, som konstaterede, at lærerne var dårligt lønnede, og at man derfor kun kunne rekruttere personer, som savnede såvel almen som pædagogisk dannelse. Undervisningen blev, som det hed, ofte givet af kuske og tjenere eller af usle Stympere, som var gebrækkelige, havde slet Indsigt i deres Kristendom og ikkun kunne katekisere, skrive og regne maadeligt. 4 En formaliseret læreruddannelse blev etableret i 1791 med Jonstrup Seminarium som første uddannelsesinstitution, og i løbet af 1800-tallet lykkedes det at besætte de fleste embeder med uddannede lærere. I 1818 udsendes der et reglement for samtlige skolelærerseminarier i Danmark. Heri hedder det, at der bør drages behørig Omsorg for, at Seminaristen, med Hensyn til Levemaade og Klædedragt vænnes til Tarvelighed, saa at han fra Seminariet medbringer usvækket Sans for denne Dyd, og ikke har saadanne Fornødenheder, der maatte overstige hans tilkommende Kaar, og mueligen fjerne ham for langt bort fra den Kreds, i hvilken han som Ungdomslærer har at virke. Men statsmagtens interesse for læreruddannelsen faldt igen; man havde stadig ikke sans for, at veluddannede lærere er en forudsætning for vækst i samfundet. Man nedsatte i nogle årtier uddannelsen fra tre til to år og gjorde indbyrdes undervisning til hovedfag! Det er så genopstået 175 år senere med gruppearbejdet og de mange lærerløse timer på seminarierne. Ved reformer i 1894 og 1930 blev uddannelsen betydelig forbedret, idet ministeriets tilsyn blev styrket og uddannelsen forlænget fra tre til fire år. Det faglige tilsyn er siden desværre blevet minimeret. I sidste halvdel af 1800-tallet blev læreren efterhånden en central og agtet person, specielt i de små samfund, hvor læreren ofte deltog i foreningsliv, kirkeliv og sognepolitik. Og i 1874 blev lærerne til lærerstand, da Danmarks Lærerforening blev dannet. Uddannelsen var uhyre bredspektret, med repræsentation af alle skolens fag. Først i 1954 etableres linjefagsordningen, i 1966 strammes optagelsesbetingelserne, og alle fag bliver eksamensfag. I 1991 bliver uddannelsen mere JØRN LUND Professor. Siden 2002 direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Før det blandt andet lærer og forsker på Københavns Universitet og professor på Danmarks Lærerhøjskole. Derudover har Jørn Lund blandt andet været formand for Kulturministeriets sprogudvalg og formand for Undervisningsministeriets kanonudvalg, der i 2004 udarbejdede en litteraturkanon til brug i folkeskolen og på gymnasierne. Derudover sidder Jørn Lund i Københavns Universitets bestyrelse. Uddannet cand.mag. i dansk og sprogpsykologi. 16

19 Identitet: Læreruddannelse en folkesag lokalt organiseret, mindre statsreguleret, og ret hurtigt derefter kommer uddannelsen ind i en ond cirkel. Herom senere, når jeg vil forsøge at pege på visse muligheder for at komme ud af den onde cirkel. Når et nyt navn ikke er nok Nu er læreruddannelsen igen i støbeskeen, indsat i endnu en ny ramme. Der er gået perestrojka i den del af uddannelsessektoren. Man opererer med skiftende institutionsbetegnelser: seminarier, CVU er, university colleges, professionshøjskoler, men man kan ikke reorganisere sig frem til bedre resultater, så længe sektoren som helhed på mange måder er nødlidende. Der er brug for en faglig optimering af læreruddannelsen, af efteruddannelse og videreuddannelse, kort sagt en gennemtænkning af hele problemkomplekset. De nye professionshøjskoler har fået drabelige navne, hvad der jo ikke i sig selv løfter kvaliteten. Hjørring Seminarium er eksempelvis blevet til et hjørne af Professionshøjskolen Nord, University College Nordjylland, læreruddannelsen i Hjørring. Ikke ligefrem mundret, men i musikalitet fuldt på højde med Aarhus Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Holberg ville have moret sig. Men vi står over for et stort samfundsproblem og et vigtigt anliggende. Jeg foreslår derfor nedsat en national kommission, som kan komme med forslag til forbedring af det faglige niveau inden for sektoren, altså en gennemtænkning af indholdet, ikke af strukturen, med vægt ikke mindst på lærernes efteruddannelses- og videreuddannelsesmuligheder. Kommissionen kan blandt andet tage stilling til, hvad der kan opnås ved at gøre uddannelsen femårig. Kommissionens flertal skal bestå af ikke-kasket-bærende medlemmer. Læreruddannelse er et samfundsanliggende, ikke kun et skoleanliggende. Og den skal have mandat til at foreslå radikale ændringer af læreres og gymnasielæreres grunduddannelse samt efterog videreuddannelse. Bliver resultatet en opkvalificering af læreruddannelserne og på sigt også af lærerne, har man et argument for en bedre aflønning af lærerne, som jo også vil have fået en længere uddannelse. Det vil føre til større samfundsmæssig respekt for læreren som fagperson, og så bliver det mere attraktivt for de unge at uddanne sig til lærer. Den onde cirkel kan brydes. Dorrit Saietz Journalist, dagbladet Politiken Det var spændende at være med. Jeg fik mange gode kontakter og ideer, som jeg vil følge op på. Mødets tema var brandaktuelt i forhold til optagelsestallene på de videregående uddannelser, som var kommet få dage inden. Det gav en vældig god debat. Der var meget stor forskel på indlæggene. Det var interessant, at vi kom rundt om så mange emner, men det var først hen mod slutningen af dag to, at jeg så et mønster tegne sig. På den måde var det lidt forvirrende men på en frugtbar måde. Meget af snakken gik på, hvordan man lokker de modvillige unge ind på uddannelsesstederne, og hvordan man skal brande og sælge uddannelserne. Det endte jeg med at skrive om til avisen. Men spørgsmålet er vel, om det er via en bedre reklameindsats, at man kan sælge mere uddannelse. Det var slående, at signalerne fra uddannelsesretningerne var så forskellige. De uddannelser, der er rettet mod erhvervslivet, spruttede af optimisme, mens uddannelserne inden for velfærdsområdet var mere defensive og følte sig pressede. Det var som om, at de talte to forskellige sprog. Måske skulle de lade sig inspirere af hinanden. Omgivelserne var i øvrigt fantastiske og maden dejlig. Mødet i Sorø var et dejligt afbræk i den daglige rutine. Dorrit Saietz deltog i Sorø-mødet for første gang. Bedre kobling af teori og praksis En femårig læreruddannelse må have det faglige i centrum, men samtidig sikre, at de studerende gradvist kvalificeres til mødet med eleverne. Hvis man gav de lærerstuderende tre til syv timers undervisningspligt om ugen under uddannelsen i begyndelsen med en erfaren lærer som vejleder ville de få værdifulde erfaringer, som kunne koble teori og praksis. Og samfundet ville få hjælp til at afhjælpe den lærermangel, som bliver katastrofal, hvis der ikke er udviklet en ny incitamentsstruktur, der gør det attraktivt at blive lærer. 17

20 Identitet: Læreruddannelse en folkesag Slukning af kaffetørsten. Under de indlagte pauser i de to dages stramme program var der rig mulighed for kaffe, kage og en snak med de andre deltagere. En uge efter at jeg havde skrevet dette, hørte jeg i Radioavisen Bertel Haarder komme ind på lignende tanker. Men måske har ministeren forestillet sig denne vekselvirkning mellem teori og praksis inden for rammerne af en fireårig uddannelse? Efter min mening skal man ikke uden videre overlade læreruddannelsen til universiteterne. Det er miljøerne på universiteterne i almindelighed hverken parate eller kvalificerede til. Men den faglige efter- og videreuddannelse af seminarielærerne er et anliggende for universiteterne, som i flere fag også vil kunne tilbyde efteruddannelse af folkeskolens lærere. Lærernes efter- og videreuddannelse Danske lærere er ivrige efter at videreudvikle deres kvalifikationer gennem efteruddannelse, men mange af kursusudbyderne prioriterer almene kurser om undervisningens tilrettelæggelse højere end faglige kurser. Egentlige faglige kurser synes at udgøre under halvdelen. Kvindelige lærere er langt mere interesserede i at efteruddanne sig end deres mandlige kolleger. Der er også regionale forskelle. Lærere på Fyn går oftere på kurser end kollegerne i Frederiksberg Kommune. Efteruddannelsens spredningseffekt er særlig stor, når det drejer sig om personer, der selv formidler. En gymnasielærer kan let have medansvar for mere end 100 elever hvert skoleår, og folkeskolelærerne har ofte berøring med endnu flere. Gymnasielærere har (i princippet!) en videnskabelig uddannelse, der skulle muliggøre, at de selv skulle kunne stå for en del af deres faglige efteruddannelse. Interessen for videreuddannelse på Dansk Institut for Gymnasiepædagogik (DIG) og i andet regi tyder på, at man ikke desto mindre er interesseret i faglig og pædagogisk videreuddannelse i kursusforløb sammen med kolleger. Men den tradition, vi bygger på, tilsagde altså, at gymnasielærere i mindre grad end folkeskolelærere havde behov for videreuddannelse. Folkeskolelærere havde og har stadig et organiseret efteruddannelsessystem til rådighed. Men det traditionelle skel mellem uddannelsesniveauernes behov for efteruddannelse kan næppe opretholdes. Også gymnasielærere og seminarielærere har behov for faglig efteruddannelse. Folkeskolelærerne havde indtil år 2000 studie- og kursusmuligheder ved Danmarks Lærerhøjskole, lærernes universitet. Danmarks Lærerhøjskole havde en central opgave i landets uddannelsesplanlægning, og medarbejderne fik stor indflydelse på skolens læseplaner og den pædagogiske debat i landet. Lærerhøjskolen skulle principielt sikre, at folkeskolen på et videnska- 18

21 Identitet: Læreruddannelse en folkesag beligt funderet grundlag kunne varetage sine opgaver som krumtappen i uddannelsessystemet, og cirka 85 procent af efteruddannelsen foregik dér. Lærerhøjskolen skulle udvikle og følge relevant forskning, ligesom den skulle varetage de løbende efter- og videreuddannelsesopgaver, primært for folkeskolens lærere. Der er imidlertid ikke skabt tilfredsstillende rammer for den faglige efteruddannelse af skolens lærere. DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, hverken kan, skal eller vil beskæftige sig med den opgave, CVU ernes lærere har andre opgaver, og tilbage står lærerne med et skrigende behov for et fagligt løft. I stedet for mærkesagskurser som piger og fysik, skolen i lokalsamfundet og miljøundervisning vil der, hvis det faglige efterslæb skal indhentes, være behov for rent faglig opdatering. Ret og pligt til efteruddannelse Lærernes efteruddannelse skal løsrives fra lokal styring. Som det er nu, opslår seminarierne, amtscentralerne og CVU erne kurser, som lærerne kan søge ind på. Men de skal anbefales af skolelederen, hvis råderum er bestemt af, hvad kommunen har afsat af midler. Omfanget af lærernes efteruddannelse er i Danmark stort set dikteret af kommunalpolitikere, hvis horisont ikke altid når længere end til kommunegrænsen, og hvis tidshorisont ikke altid går længere end til næste valg. Hver lærer bør have ret til et antal efteruddannelsestimer, som kan afvikles løbende eller samles i semestre eller skoleår. Muligvis skal der ikke alene være tale om en ret, men også om en pligt. Lærernes ønsker skal inddrages, før kursusudbyderne tilrettelægger deres undervisning, og deres relationer til inspektør og skolevæsen bør ikke have indflydelse på deres udvikling. De nye professionshøjskoler har fået drabelige navne, hvad der jo ikke i sig selv løfter kvaliteten. Efteruddannelse er blevet så vigtigt et anliggende, at det ikke kan overlades til decentrale organer. Det er en samfundsopgave og en vigtig investering. Respekt! Lad mig slutte med at hylde de lærere, der tager ansvar for stadig nye generationer ved at undervise og opdrage unge mennesker og ved at vise et godt eksempel. Danske lærere er generelt dygtige, og opgaven er nu at sikre niveauet fremover og måske hæve fagligheden. Der står lærere bag store dele af alt det, vi kan være stolte af i det danske samfund: Mennesker, der bevarer deres lyst til at lære, som er opdraget til at kunne samarbejde, som er fleksible og i stand til at tilpasse sig nye vilkår. Mange havde frygtet globaliseringens virkning på det danske arbejdsmarked, fordi flere og flere opgaver varetages af mennesker i eller fra andre lande. Men vi tilpasser os og tager nye opgaver på os. Og hvem har uden at kny og bedre end de fleste andre samfundsgrupper sikret en fornuftig indslusning af elever fra andre lande? Det har danske lærere. Og så kan Helge Sander godt holde op med at skrige på mere it, for den danske skole og det danske samfund er et af verdens mest avancerede på det område. Danske erhvervsfolk er efterspurgt i internationalt arbejdende virksomheder, fordi de er kreative, humane. De er vellidte, fordi de ikke kun indstiller sig på at lytte opad i hierarkiet. Den danske skole ser eleverne ikke bare som objekter for undervisning, men som mennesker på vej. Meget kan gøres bedre, men jeg vil ikke deltage i den almindelige jammer. Meget er lykkedes, og nye muligheder vil vise sig. 1 Min bedste lærer. Fjorten essays, red. Johannes Riis, Gyldendal, Det sorte i skolen, red. Georg Metz, Politikens Forlag, Carl S. Petersen, Ludvig Holbergs Samlede Skrifter, Gyldendal, Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., bind XVI, side 231, artiklen Lærer. 19

22

23

24 Identitet: Fra landbrugsmaskinsmed til administrerende direktør Fra landbrugsmaskinsmed til administrerende direktør Det lå ikke lige for, at den skoletrætte Henrik Sørensen en dag skulle blive administrerende direktør i et stort firma. Men hans baggrund som både landbrugsmaskinsmed og ingeniør har hjulpet ham godt på vej. HENRIK SØRENSEN Min slægt er egentlig fra Vestsjælland: Bønder og landmænd, så langt slægten kan føres tilbage. Mine forældre drev en gård på denne dejlige egn med køer, grise og 45 tønder land, som var en rimelig størrelse gård i 1960, da de købte den. Her arbejdede jeg, gik i skole og var nok heldig at komme i realen, som var muligt dengang, ligesom man kunne gå ud af folkeskolen efter 7. klasse. Jeg arbejdede meget ved siden af skolegangen hos smeden, på tanken og i kirsebærplantagen, når det var den tid. I en periode fangede jeg også kyllinger om natten, så de var klar til slagtning om morgenen klokken syv, når slagteriet begyndte dagens arbejde. Jeg klarede realeksamen, men jeg var skoletræt og fik da også en udtalelse fra folkeskolen, der ikke var blandt de bedste. Der står i den snart gulnede udtalelse: Henrik har været en høflig, venlig og hjælpsom elev. Han har gode evner, som han undertiden har vist at kunne udnytte med særdeles godt resultat. Under vilkår, der er forskellige fra skolens faste rammer, vil de sikkert kunne udvikles yderligere. Far fandt lærepladsen Det var jeg nok meget enig i. Jeg skulle i hvert fald ikke læse videre den tanke eksisterede slet ikke. Der var ingen tvivl om, at jeg skulle have en faglig uddannelse. Jeg ville være håndværker! Egentlig ville jeg være maskinsnedker, fordi jeg altid havde været glad for at arbejde med træ. Men en dag Henrik Sørensen Direktør. Henrik Sørensen er uddannet landbrugsmaskinsmed og senere teknikumingeniør. I dag er han direktør og hovedaktionær i pumpekoncernen DESMI, der har en årlig omsætning på godt en halv milliard kroner. Koncernen har hovedkontor i Nørresundby og selskaber i flere lande. Ved siden af driver Henrik Sørensen et landbrug. 22

25 HENRIK SØRENSEN

26 Identitet: Fra landbrugsmaskinsmed til administrerende direktør kom min far hjem og sagde, at han havde fundet en plads til mig hos den lokale maskinhandler, hvor jeg kunne komme i lære som landbrugsmaskinsmed. Min far fortalte samtidig, at han havde købt en ny traktor. De to ting hang nok lidt sammen. Ingen spørgsmål blev stillet, ingen protester jeg skulle selvfølgelig være landbrugsmaskinsmed. Det var en god læreplads og en god uddannelse, hvor det praktiske blev krydret med anvendelig teori på de indlagte ophold på teknisk skole. Teorien var nu pludselig blevet mere brugbar og dermed interessant. Jeg var glad for mit fag, men efter svendeprøven havde jeg lyst til at læse videre med udgangspunkt i den håndværksmæssige uddannelse og fornyet interesse for det teoretiske. Det var der mulighed for på Ingeniørhøjskolen Københavns Teknikum, hvor jeg efter bestået adgangskursus læste til teknikumingeniør. På teknikum var det netop ideen at uddanne håndværkere til ingeniører. Min motivation var i top, og en dårlig udtalelse fra folkeskolen blev med topkarakterer på teknikum gjort til skamme. Jeg afsluttede ingeniørstudiet med speciale i produktion, planlægning og management i 1982 i en alder tæt på de 25. Under ingeniørstudiet fortsatte jeg med at arbejde som smed og montør i weekender og ferier. Værktøjskassen stod altid i bilen, så de kunne bare ringe også om natten når materiel brød ned. Det gav gode penge, og under mit studium købte jeg sammen med min kæreste, der stod i lære som frisør, og som i dag er min kone, en ejerlejlighed. En god kombination af teori og praksis Efter forskellige job relateret til salg, produktion og ledelse suppleret med et par år i udlandet har jeg nu i snart 12 år fungeret som administrerende direktør for selskabet DESMI. Igennem mine mange år som teknikumingeniør er 24

27 Identitet: Fra landbrugsmaskinsmed til administrerende direktør Medarbejderen med en uddannelse, hvor teoretiske og praktiske kompetencer står i et godt forhold, er en mangelvare i mange danske virksomheder. jeg blevet bekræftet i, at det er godt at kombinere teori og praksis. Jeg føler, at jeg kan tale i øjenhøjde med alle, og den praktiske del har styrket min evne til at forstå de praktiske problemstillinger, som manden på gulvet ofte står med. Her har jeg endda til tider fået anerkendelse for de løsninger, som jeg har anvist, selv om det nok var Pythagoras, Arkimedes, Newton eller andre gode navngivere til fysiske love, der burde have æren for løsningen. Jeg har haft stor glæde af at kunne anvende naturvidenskaben i kombination med praktiske færdigheder. Uanset om man taler med kunden, sælgeren, konstruktøren, planlæggeren eller manden i værkstedet, kan man se problemstillinger og løsninger bedre end dem, der kun har den teoretiske eller praktiske baggrund. Undertiden har jeg oplevet forskellen på den teoretiske og den praktiske uddannelse og ønsket flere medarbejdere med den rette kombination. Hvis vi generaliserer lidt, kan praktikeren se en given løsning for sig, inden planer sættes i værk, hvor teoretikerens styrke ligger i at lægge de strategiske og langsigtede planer. Egenskaber, der er vigtige at kombinere. Vælg en erhvervsuddannelse Flere og flere unge vælger den gymnasiale vej, alt imens andelen, der tager en erhvervsuddannelse, falder. Potentialet for at rekruttere ingeniørstuderende med en praktisk baggrund er derfor dårligere end i min tid. Samtidig må vi erkende, at en studentereksamen ikke i sig selv giver adgang til et godt job, og der er alt for mange studenter, som ikke får nogen erhvervsrelateret uddannelse efter gymnasiet. Mange af disse unge ville have større glæde af en håndværksmæssig uddannelse, hvor de opnår en umiddelbar erhvervskompetence, og hvor de samtidig holder døren åben i forhold til en senere videregående uddannelse. Medarbejderen med en uddannelse, hvor teoretiske og praktiske kompetencer står i et godt forhold, er en mangelvare i mange danske virksomheder. Hos DESMI ser jeg store udviklingsmuligheder, men jeg mangler sådanne kompetencer. Derfor støtter jeg ubetinget initiativer, der øger interessen for de praktiske og faglige fag, samt tiltag, der bringer de grupper videre, som ønsker og evner at supplere med en teoretisk videregående uddannelse. Mine tre pointer 1. Døm ikke skoletrætte unge som studiesvage. 2. Kombinationen af praktiske færdigheder og teoretiske kundskaber giver gode karrieremuligheder. 3. Mange unge vil være bedre tjent med en håndværksmæssig uddannelse med døren åben til en videregående uddannelse end med en studentereksamen, der ikke bliver suppleret med et videre erhvervsrelateret studium. 25

28 MAJA ENGBERG-SØNDERSKOV 26

29 Identitet: Fra person til profession om at blive til noget Fra person til profession om at blive til noget Maja Engberg-Sønderskov ville ikke være lærer som sine forældre. I dag går hun på sidste år på læreruddannelsen, og det er hun mere end glad for. For at få flere til at læse til lærer anbefaler hun en bedre kobling mellem teori og praksis. MAJA ENGBERG-SØNDERSKOV Jeg har egentlig aldrig villet læse til lærer. Begge mine forældre er læreruddannet, og jeg skulle i hvert fald ikke det samme som dem. Jeg ville på universitetet og have en rigtig akademisk uddannelse. Da jeg havde taget tre år som medhjælper på en skole i Århus og som lærerassistent på en specialskole i London, vendte jeg alligevel tilbage til læreruddannelsen som et bud på min fremtid. Ikke, at jeg var synderlig stolt af at skulle være lærerstuderende, men jeg glædede mig til at komme i gang med at blive til noget. Lærer kan man altid blive Jeg var spændt på min nye identitet, da jeg begyndte på lærerseminariet. Og jeg blev hurtigt mødt af et spændende, livligt studiemiljø, en velfunderet faglighed og et stærkt socialt netværk. De første måneder som lærerstuderende havde jeg det alligevel som om, at det ikke var nok at være lærerstuderende. Det skulle retfærdiggøres, når jeg faldt i snak med nye mennesker. Jeg præsenterede derfor aldrig mig selv som lærerstuderende uden i samme åndedrag at forsikre vedkommende om, at jeg da havde tænkt mig at læse videre. For lærer kan man jo altid blive. Men der er sket noget med mig. Jeg har fået en faglig stolthed en faglig identitet gennem mine tre år som lærerstuderende. Om det er fagene på seminariet, praktikken eller det sociale sammenhold på studiet, er jeg usikker på. Måske er det en kombination af de tre aspekter, der netop kendetegner læreruddannelsen. For den seminarietradition, vi har i Danmark, er unik. Den måde, undervisningen er organiseret på, ligger langt fra de fleste universitetsstudier. På lærerseminariet lærer vi om relationer i relationer, og det er måske netop det, der er læreruddannelsens kerne. Læreruddannelsens status Læreruddannelsen er en relationsuddannelse. Relationen er en forudsætning, et grundvilkår, for både læreruddannelsen og for det efterfølgende arbejde som lærer. Både relationen mellem mennesker og mellem de offentlige og de private instanser i samfundet. Den udvikling, man gennemgår i løbet af en læreruddannelse, rækker langt ud over en række færdigheder og kundskaber. Som lærerstuderende tilegner du dig et værdisæt, som ikke er lige sådan at ryste af sig. Jeg kan mærke min faglige identitet, min profession, i alt, hvad jeg foretager mig. Faktisk tror jeg ikke længere, at jeg kan skille min person fra min faglighed. Seminariet, folkeskolen og hele kampen for at retfærdiggøre lærerprofessionen som et af de mest betydningsfulde erhverv ligger nu dybt forankret i mig. Men der er tilsyneladende ikke meget status i at være lærer. Min gode kammerat Glenn er netop stoppet på sit tredje år på seminariet for at blive journalist. Glenn har fortalt mig, at han oplever en skræmmende ændring i folks indstilling, når han fortæller, at han skal begynde på Danmarks Journalisthøjskole. Han oplever nu, at fremmede mennesker spørger til hans uddannelse og sågar til ham som person i langt højere grad end tidligere. For journalisthøjskolen er der åbenbart respekt om i modsætning til lærerstudiet. 27

30 Identitet: Fra person til profession om at blive til noget Jeg tror, at den lave status til dels skyldes den svært håndgribelige videnskab, der ligger i pædagogikken og didaktikken som fagområder. Alle mennesker kan i princippet aktivere en 6.-klasse og måske også lære klassen noget. Men det kommer til at bygge på tilfældighedens principper, hvis man ikke har en faglighed i både skolefagene og det pædagogiske fagområde. Denne platform for undervisning er måske seminariets vigtigste at videregive. Men hvordan gør man så det? Her tror jeg, at man må se på udannelsens struktur og fagenes samspil. Det er relationerne mellem fagene, der er betydningsfulde. Og lærerstuderende Keld Laursen Prorektor, Ingeniørhøjskolen i Århus Der var mange spændende og berigende enkeltindlæg på Sorø-mødet, men mange af diskussionerne handlede om de udfordringer, de offentligt rettede uddannelser står over for. Her tænker jeg især på lærerne, pædagogerne og sygeplejerskerne. De handlede blandt andet om svigtende optag, sammenhængende forløb og lønnet praktik, og de udfordringer har jeg svært ved at genkende i uddannelserne til diplomingeniør. Konkret fandt jeg forfatter Lars Olsens indlæg om sociale uligheder interessant. Jeg har også noteret mig, at it-branchen gerne vil indgå et konkret samarbejde med uddannelserne. Faktisk har jeg siden været i kontakt med den administrerende direktør for foreningen, Jakob Lyngsø, som også deltog i mødet. Den kontakt, vi deltagere fik mellem indlæggene, var i det hele taget nyttig. Der foregik mange gode diskussioner, og det udbytte, jeg har fået af drøftelserne, og de kontakter, jeg har fået skabt, kan jeg helt sikkert bruge fremadrettet. Keld Laursen deltog i Sorø-mødet for første gang. fremhæver ofte vidt forskellige discipliner af læreruddannelsen som de mest betydningsfulde. Praktikeren og teoretikeren Man kan groft sagt dele lærerstuderende op i to typer: praktikeren og teoretikeren. Praktikeren går primært på lærerseminariet for at blive lærer. Han foretrækker praktikperioderne og stiller sig som udgangspunkt lidt skeptisk over for teorierne. Han kunne passende lidt provokerende spørge: Hvad har teorierne med virkeligheden at gøre? Denne type lærerstuderende motiveres af samværet med børnene og mener, at det er i praktikken, man virkelig lærer at være lærer. Den anden type studerende er teoretikeren. Han går primært på lærerseminariet for at læse videre og opfatter lærerstudiet som et springbræt. Han fordyber sig i den teoretiske del og oplever ofte praktikperioderne som en mulighed for at afprøve teorierne, selv om han dog foretrækker sin daglige gang på seminariet. Hans filosofi kunne passende være: Børnene gør jo aldrig, hvad der står i bøgerne! Denne type lærerstuderende motiveres ofte af teoretiske udfordringer og høje karakterer. Selvfølgelig er typerne karikerede, men det er relevant at tænke lærerstuderende ind i de to grupper, hvis man vil forstå, hvor forskelligt lærerstudiet opleves. Karakteristisk for begge typer er, at koblingen mellem teori og praksis halter. Praktikeren skal blive mere bevidst om, at et teoretisk fundament er nødvendigt for at undervise at vise underet. Omvendt må teoretikeren holde fast i, at en teori ikke er mere gyldig end den praksis, den bygger på. Det er ikke en ny problemstilling, men både praktikerens og teoretikerens problem udspringer måske netop af, at uddannelsen stadig ikke formår at koble teori og praksis godt nok. Jeg oplever, at underviserne på seminariet ikke forholder sig særlig konkret til folkeskolernes virkelighed. Omvendt er det en klassiker blandt lærerstuderende, at velkomsten fra praktiklærerne lyder: Velkommen til virkeligheden! Den manglende dialog mellem praktiklærere og seminarielærere iøjnefaldende. 28

31 Identitet: Fra person til profession om at blive til noget Hej, jeg hedder Maja, jeg er lærerstuderende, og det er jeg stolt af! Drømmer om en femårig læreruddannelse Der er ingen tvivl om, at den nye læreruddannelse er på rette vej i forhold til opprioriteringen af treklangen mellem skolefag, pædagogiske fag og praktik, men jeg tror, at der skal mere til. Lærerstudiets placering har været diskuteret meget: Skal vi udbyde læreruddannelsen i universitetsregi eller holde fast i den model, vi har nu? Jeg tror, at en styrket kobling mellem teori og praksis vil styrke kvaliteten i læreruddannelsen og mindske frafaldet. Vejen til en stærkere praksiskobling ligger blandt andet i, at praktikken bliver efterbehandlet og bearbejdet mere systematisk. Desuden skal vi som lærerstuderende rustes med flere redskaber, når vi er i praktik. Vi skal blive bedre til at indsamle empiri, identificere, tematisere og teoretisere det, sådan at praktikken i højere grad kvalificerer os teoretisk. Omvendt kan teorien fungere som et fundament og et refleksionsrum for praksis. Min personlige ideelle læreruddannelse skulle være femårig, hvor det sidste år bliver et praksisår et udslusningsår. Her kunne den lærerstuderende være i praktik 80 procent af tiden og bruge de sidste 20 procent på seminariet til bearbejdelse. Man skulle derudover have nogle fordybelsesuger et par gange i løbet af året, hvor didaktikken og pædagogikken skulle være i højsædet. En femårig læreruddannelse ville imødekomme både teoretikeren og praktikeren, men ikke mindst tror jeg, at læreruddannelsens status ville højnes. Vi står over for mange udfordringer som lærerstuderende og kommende lærere, og selv om mange ting kunne gøres bedre, er det at begynde på læreruddannelsen min hidtil vigtigste beslutning. I stedet for distance og fremmedgjorthed nærer jeg nu en dybtfølt omsorg for lærerstudiet og lærererhvervet. Og jeg kan uden at tøve sige: Hej, jeg hedder Maja, jeg er lærerstuderende, og det er jeg stolt af! Maja Engberg-Sønderskov Studerende. Maja Engberg-Sønderskov er studerende på fjerde år på VIA University College Læreruddannelsen i Århus. Før sin studietid arbejdede hun som pædagogmedhjælper og lærerassistent på specialskole i England. Derudover er Maja Engberg-Sønderskov blandt andet lokal klubformand for Lærerstuderendes Landskreds lokale klub i Århus, ledelsesmedlem i Danmarks Smukkeste Festival samt projektmedarbejder i VIA University College. 29

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned - med praktik i udlandet og fokus på innovation i landbruget For dig, der ønsker international erfaring og evnen til at tænke innovativt...

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Århus Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere