Arbejdsulykker i Danmark. Indholdsfortegnelse. Undervisningsmateriale til brug for undervisningen på Handels- og Ingeniørhøjskolerne

Transkript

1 Undervisningsmateriale til brug for undervisningen på Handels- og Ingeniørhøjskolerne Udarbejdet af: Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Sygehus Handels- og IngeniørHøjskolen, Herning Arbejdsulykker i Danmark Indholdsfortegnelse Hyppighed af arbejdsulykker Datakilder Problemer med registrering af arbejdsulykker Statistikker fra Dansk Industri Årsags-/Forebyggelsesteorier Eksempler på forebyggelse

2 Arbejdsulykker i Danmark Definitionen af en arbejdsulykke kan være forskellig fra land til land, undersøgelse til undersøgelse. Uheld, ulykke, tilskadekomst og skader anvendes i flæng. I USA skelnes mellem ulykkeshændelse (accident) og konsekvens(injury). Her i Europa anvender vi betegnelsen ulykke(accident), som omfatter både ulykkesbegivenheden og konsekvensen heraf. Definitionen af en ulykke: En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigt virkende kraft, som har medført skade på krop eller psyke. Der er ifølge Arbejdstilsynets definition tale om en arbejdsulykke, når der på en arbejdsplads sker skade på en person, og når hændelsen, der fører til skaden er: 1) er opstået pludseligt og uventet 2) afviger fra normale, forventede forhold 3) umiddelbart medfører personskade. Alle arbejdsulykker og forgiftningstilfælde på arbejdspladser i Danmark, som medfører uarbejdsdygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet på en særlig anmeldeblanket. Arbejdsskadebegrebet omfatter både arbejdsulykker kontra arbejdsrelaterede lidelser. Forskellen er defineret ud fra den måde, hvorved skaden opstår. Skader, der er relateret til en arbejdsmiljøpåvirkning over en længere periode, defineres som arbejdsrelaterede lidelser. Hyppighed af arbejdsulykker Der er gennem de seneste år er der anmeldt gennemsnitlig ca arbejdsulykker om året til Arbejdstilsynet, heraf 5000 alvorlige ulykker og dødsulykker. Arbejdstilsynets registrering af hyppigheden af arbejdsulykker har stort set ligget på et højt og stabilt niveau Ved analyse af ulykkesforekomsten bruger man begrebet alvorlige ulykker om dødsulykker og Side 1

3 andre alvorlige ulykker, hvor der er konstateret knoglebrud, mistet legemsdel eller omfattende skade på kroppen. Der har fra samfundets og virksomhedernes side være fokus på arbejdsulykker i de sidste 5-10 år. Men som det ser ud i Danmark i dag sker der mange ulykker hver eneste dag, som ikke blot har menneskelige omkostninger for den enkelte lønmodtager, men også betyder produktionsstop, materialeskader og andre tab for virksomheden. Arbejdsulykker er altså et problem både for lønmodtagere og arbejdsgivere. Trods denne fokus kan der med sikkerhed ikke påvise et statistisk signifikant fald i antallet af ulykker. Der kan være tendenser i tal fra skadestuerne, der kan give et fingerpeg om at der måske er ved at ske noget, hvad angår de behandlingskrævende ulykker. Hvad angår dødsulykkerne ses en udviklingen i anmeldehyppighed for samtlige anmeldte dødelige arbejdsulykker i perioden Det lave antal i 2001 betyder i forhold til opgørelsen i 2000, at der nu er tale om en signifikant forskel i anmeldehyppigheden for årene 1995, hvor kurven toppede og Datakiler De registre og datakilder der kan anvendes på nationalt plan er Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker, samt skadestueregistrene hos Statens Institut for Folkesundhed (SIF) og Ulykkes Analyse Gruppen (UAG) på Odense Universitetshospital. De tre registre har forskellig dækningsgrad. Arbejdsskaderegistret er landsdækkende, mens SIF s register dækker fem skadestuer fordelt repræsentativt i forhold til befolkningen. UAG s register dækker over Odense Sygehus optagelsesområde og dækker Odense by og de og omkringliggende kommuner. Der er usikkerheder forbundet med en vurdering af udviklingen i tendensen af arbejdsulykker og det er svært at beregne korrekte hyppigheder, idet man ikke helt kender antallet af personer i risiko, specielt for skadestueregistreringernes vedkommende. Der er dog den fordel, at hvis rapporteringspraksis ikke ændrer sig over tid har, de alle den fordel, at de er baseret på løbende registrering af hændelser, som opgøres på årsbasis, og derfor giver mulighed for en vurdering af den tidsmæssige udvikling. Side 2

4 Problemer med registrering af arbejdsulykker Dækningsgraden for Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker er vurderet til at være ca. 55 pct. (Arbejdstilsynet, 1996; Danmarks Statistik, 1999). Der er lavet brancheundersøgelser, der tyder på en meget forskellig dækningsgrad inden for de forskellige brancher, specielt hvad angår de mindre alvorlige ulykker. Sammenligning af anmeldte arbejdsulykker og skadestuebehandlede arbejdsulykker viser, at underrapporteringen er størst blandt de yngre og falder med stigende alder. Med hensyn til knusning eller tab af legemsdele dækker Arbejdstilsynets register bedre end for de andre skadestype. Det betyder, at man må regne med, at data fra Arbejdsskaderegistret og skadestuedata om de alvorlige arbejdsulykker som knoglebrud, amputationer o.l. må anses for at være næsten komplette. Underrapporteringen blandt selvstændige opfanges i mindre grad af Arbejdstilsynets register over arbejdsulykker end skadestueregistreringerne. Brancher med høj anmeldehyppighed må antages at have en højere dækningsgrad end brancher med lav anmeldehyppighed ikke nødvendigvis behøver at have færre ulykker. Dødsulykker dækkes formentlig fuldt ud i Arbejdstilsynets register, da de registrerede dødsulykker omfatter såvel de ulykker, der anmeldes direkte, som de ulykker, der findes via Arbejdsskadestyrelsens register og Dødsårsagsregistret. Skadestue data er behæftet med andre problemer. Det skyldes dels forskelle i befolkningens behandlingssøgning og dels at de praktiserende lægers praksis for at udføre skadebehandling i almen praksis kan være forskellig, ligesom afstanden til skadestuen er af betydning. Arbejdsulykker, der behandles på skadestue, vil heller ikke altid medføre, at skadelidte er fraværende fra sit arbejde ud over tilskadekomstdagen, og er derfor heller ikke anmeldepligtig. Statistikker fra Dansk Industri Derudover driver Dansk Arbejdsgiverforening sin egen statistik over arbejdsulykker, der er baseret på frivillig indberetning fra omkring 500 danske virksomheder. Denne statistik måler hyppigheden af arbejdsulykker i forhold til antal præsterede arbejdstimer på de indberettende virksomheder. Ulykkeshyppighed pr arbejdstime er det vedtagne mål for ulykkeshyppighed i forhold til at kunne sammenligne på tværs af afdelinger, virksomheder og brancher, men det kan kun lade sig gøre, der hvor man har tilgang til virksomhedernes data om arbejdstimer. Side 3

5 Dansk Arbejdsgiverforening tal er behæftet med en vis usikkerhed, idet det kan være forskellige virksomheder, der år for år indberetter. Det prøver man at tage hensyn til i beskrivelsen af udviklingen ved at anvende de samme virksomheder ved sammenligninger fra år til år. Der kan desuden også være den skævvridning, at det kun er de virksomheder, der har styr på/registrerer, hvad der faktuelt sker, der indberetter, mens de virksomheder, der ikke helt har kontrol og styr på, hvad der sker af ulykker, ikke indberetter. Dermed er der måske mange ulykker, der ikke rapporterer. Arbejdsmiljøinstituttets spørgeskemaundersøgelse af lønmodtagernes arbejdsmiljø, som er blevet gennemført i 1990, 1995 og 2000 er også for arbejdsulykkeområdet blevet brugt til at vurdere tendensen. Denne er baseret på et repræsentativt udsnit af lønmodtagerne på knap og Denne viser, at en stigende procentdel af disse lønmodtagere har været udsat for en fraværsgivende arbejdsulykke gennem det sidste år. Årsags/Forebyggelsesteorier Den historiske udvikling i sikkerhedsforskningen vedrørende årsager og dermed forebyggelse af arbejdsulykker er gået fra første generationsteorier med fokus på sikkerhed som et teknisk problem, over anden generationsteorier vedrørende sikkerhed som menneskelige fejl til nuværende tredje generationsteori : sikkerhed som et problem knyttet til ledelse, organisation og virksomhedskultur. Ulykkesårsags teorier har i en lang årrække taget afsæt i systemteorier, der ser en personskade som en konsekvens af en eller flere uønskede effekter af et system. Afvigelsesmodeller har navne som domino teori, proces modeller, human error, etc. og er udviklet i et teoretisk univers. Disse afvigelsesmodeller er forsøgt omsat til praksis i flere forskellige arbejdssikkerhedsanalyser, der anvendes i industrien. Systemmodellerne har forsøgt at integrere både bevidste og ubevidste menneskelige tanker og adfærd i et system med et kompliceret menneskemaskine-miljø-forhold. Der senere er blevet tilføjet mere overordnede organisations- og samfundsniveauer i forskellige managementprincipper som fx DuPont s, som bruges i mere eller mindre gennemført grad i en del store danske og udenlandske virksomheder. Side 4

6 Der findes forskellige ulykkesforebyggelsesmetoder, der i henhold til disse teorier har til formål at forebygge afvigelser i arbejdsprocessen afvigelser, der kan medføre ulykker. Den mest udbredte metode er forskellige typer af ulykkesanalyse, der har til formål at identificerer den kritiske udløsende begivenhed samt via et feedback system at korrigere maskinelle og menneskelige fejlhandlinger ved både at afvikle barrierer mellem menneske og maskine, men også bearbejde menneskelig adfærd i risikosituationer. Eksempler på forebyggelse Finske studier på skibsværfter har anvendt informationskampagner og elementer af adfærdstræning i grupper af ansatte for at få de ansatte til at deltage mere aktivt i sikkerhedsarbejdet med træning af medarbejdernes evne til at lave en risikovurdering. Man har efterfølgende kunnet demonstrere øget bevidsthed om ulykkesrisici og forbedret sikkerhedsstandard. Konceptet er samtidig forsøg på at kombinere sikkerhedsforbedringer med produktivitets- og effektivitetsforbedringer. Den bygger primært på indførelse af en mere systematisk tilgang til sikkerhedsarbejdet og ikke mindst etablering af bedre samarbejde på tværs af en organisationsledelsesstruktur. De finske erfaringer viser også, hvordan implementering af en forbedret organisering af sikkerhedsarbejde kan have en positiv effekt på andre organisatoriske forhold, fx bedre kommunikation og samarbejde generelt i organisationen, bedre styring af ressourcer, spild, forurening, bedre kvalitetsstyring, bedre udnyttelse af medarbejdernes viden og erfaringer. Hollandske undersøgelser indenfor den petrokemiske industri har anvendt en teknik med et ulykkesanalyseredskab med gennemgang af stedfundne ulykker og efterfølgende feedback til de involverede personer. Man har her fundet positive interventionseffekter. Forskning, der beskæftiger sig med effektvurdering af ulykkesanalyseinstrumenter er sparsom. De data, der findes på området er overvejende ikke publiceret viden fra systemer anvendt i private industrivirksomheder. At indføre ensartede velprøvede ulykkesregistreringssystemer kræver ofte store virksomheder, der har veldefineret managementsystemer og en klar arbejdsmiljøpolitik. Det er det de færreste mellemstore danske virksomheder, der har tid og overskud til det. Side 5

7 Man har i dansk ulykkesforebyggelse gennem mange år fokuseret på den tekniske ulykkesforebyggelsesforskning, som beskæftiger sig med teknik, tekniske systemer, fejlmuligheder og tekniske risikovurderinger. Derfor har der været meget fokus på maskinsikkerhed og udvikling og indførelse af personlige værnemidler. På de enkelte virksomheder har det derfor virket frustrerende for de sikkerhedsansvarlige, at man har brugt mange penge på sikkerhed, uden at det har nogen synlig effekt. Det kan virke som uforståeligt, at medarbejderne bliver ved med at komme til skade, selvom de tilsyneladende har alle muligheder for at undgå det. Forståelsen af årsager til arbejdsulykker har haft tendens til at rette fokus på fejl hos enkelt individer at de enten ikke tænker sig nok om, ikke er uddannet nok eller sågar er rene ulykkesfugle. Desuden er udtryk som hændeligt uheld som forklaring på ulykker rester af tidligere tiders skæbnetro eller forsynsteorier om, at sådanne hændelser har man ikke selv nogen indflydelse på. Nyere teorier, som udvider årsagsforklaringerne til at omfatte produktionssystem og organisation, eller fokuserer på menneskelig handlen ud fra kulturelle normer og værdier, har dog efterhånden vundet mere indpas. Man har indset, at man ikke længere kan forklare årsager til ulykker alene gennem forhold omkring teknik og tekniske systemer eller som hændeligt uheld. Man har fra virksomhedssiderne side dog haft svært ved at finde rådgivning og udvikle instrumenter til at arbejde med disse mere komplicerede sammenhænge. Fra rådgivernes side har man haft svært ved at slippe den rent tekniske mekanistiske tankegang med, at der må kunne udvikles enkle håndgreb eller instrumenter, så som ulykkesanalyseinstrumenter, arbejdsmiljøstyringssystemer osv., der vil kunne bruges af alle virksomheder uanset den eksisterende arbejdspladskultur. Teorien bag udviklingen af den her nævnte model er, at ulykker ikke sker gennem et simpelt årsags-virkningsforhold, men i et spændingsfelt mellem personlige/medarbejder faktorer, organisatoriske/virksomheds faktorer og kulturelle faktorer. For at finde opskriften på effektiv Side 6

8 forebyggelse af arbejdsulykker må man derfor arbejde med holdninger til sikkerhed og forebyggelse blandt både ledelse og medarbejder.