Høringsnotat ad L 137 Forslag til Lov om formidling af fast ejendom mv. (Ejendomsmæglerloven)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsnotat ad L 137 Forslag til Lov om formidling af fast ejendom mv. (Ejendomsmæglerloven)"

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 137 Bilag 1 Offentligt (01) NOTAT Høringsnotat ad L 137 Forslag til Lov om formidling af fast ejendom mv. (Ejendomsmæglerloven) 1. Indledning Med lovforslaget foreslås en række ændringer, der skal forbedre forbrugerbeskyttelsen og forbrugerinformationen på området, lette erhvervet for administrative byrder, øge konkurrencen samt skabe mulighed for et mere effektivt boligmarked. Lovforslaget er fremkommet i forlængelse af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 og delvist på baggrund af en analyse af den gældende lov foretaget af Erhvervsstyrelsen. Forslaget er sendt i høring den 20. december 2013 med høringsfrist den 22. januar 2014 til i alt 65 myndigheder, organisationer m.v. Der er modtaget høringssvar fra 21 af de 65 hørte myndigheder, organisationer m.v. Heraf har 13 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag. Der er herudover modtaget et høringssvar fra Ejerlejlighedernes Landsforeningen. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Visse høringssvar har givet anledning til rent redaktionelle ændringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i dette notat. 2. Generelle bemærkninger Høringen tegner overordnet et billede af, at organisationerne generelt er positive over for lovforslagets forenkling af reglerne, præcisering af ejendomsmæglerens rolle samt at der fremsættes forslag til en ny opdateret hovedlov. En række organisationer ser dog behov for præciseringer, yderligere regulering samt bevaring af dele af den eksisterende regulering, som foreslås ophævet. Danske Advokater/Boligadvokater er af den opfattelse, at lovændringerne har en sådan karakter, at der skulle have været gennemført et egentligt udvalgsarbejde. Idet Forbrugerrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening har afgivet et samlet høringssvar på nær i et forhold (spørgsmålet om objektivt ansvar for ejendomsmægleren), vil disse to organisationers bemærkninger blive behandlet samlet, på nær fsva. objektivt ansvar (afsnit 3.6).

2 2/23 Kommentar Flere undersøgelser har vist, at der har været tvivl om ejendomsmæglerens rolle hos både købere og sælgere af fast ejendom. Dette gøres mere klart, så ejendomsmæglerens rolle fremover udelukkende bliver at rådgive sælger og oplyse køber. Samtidig har flere undersøgelser vist, at en stor mængde af informationer og detailkrav til ejendomsmæglerne har været med til at sløre gennemsigtigheden og begrænse konkurrencen på markedet. Det foreslås derfor, at en række pligter og oplysninger udgår, så forbrugerne har nemmere ved at gennemskue bolighandlen, samt at ejendomsmæglerbranchen i højere grad sidestilles med andre rådgivningsbrancher i Danmark. Den gældende lov trådte i kraft den 1. januar 1994 og er siden blevet ændret flere gange, mest vidtgående i 1999, 2005 og Ændringerne har medført, at den gældende ejendomsmæglerlov trænger til en lovteknisk revision. Derfor er der udarbejdet forslag til en ny hovedlov. 3. Bemærkninger til konkrete emner Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende overordnede opdeling: 3.1. Lovens anvendelsesområde og præcisering af mæglerens rolle 3.2. Indførelse af ansvarlig mægler for hvert formidlingsopdrag 3.3. Forbud mod formidling af lån 3.4. Standardfinansieringsforslag og brutto/netto ydelse 3.5. Ejendomsmæglerens vederlag 3.6. Ophævelse af det objektive ansvar/godtgørelsesreglen 3.7. Åbne bud 3.8. Oplysning vedr. provision samt om personlig og økonomisk interesse 3.9. Diverse 3.1. Lovens anvendelsesområde og præcisering af mæglerens rolle Danske Advokater/Boligadvokater (DAB) anfører, at det forhold, at lovens anvendelsesområde foreslås indskrænket, således at køberformidling ikke længere skal være omfattet af loven, kan medføre, at der skabes ny usikkerhed om ejendomsmæglerens rolle. DAB finder, at formuleringen af de almindelige bemærkninger vedr. dette forhold kan tolkes i retning af, at der åbnes op for, at ejendomsmægleren kan optræde som mellemmand. DAB mener, at køberformidling bør være omfattet af loven som hidtil, da konsekvenserne af ændringen ikke synes tilstrækkeligt grundigt belyst. Desuden mener DAB, at det ikke skal være lovligt for en ejendomsmægler, som formidler et salg, at kunne berigtige samme handel på vegne af køber, uanset om handlen er endelig. Ved ikke at tillade denne handling, vil man én gang for alle sikre, at køber ikke efterlades i tvivl om, at ejendomsmægleren udelukkende er sælgers repræsentant. Med henblik på at øge konkurrencen har DAB desuden foreslået at lade udar-

3 3/23 bejdelse af købsaftale udgå, så ejendomsmægleren ikke længere vil være forpligtet til at levere denne ydelse. Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforening (FBR og DE) mener, at der i loven skal fastsættes nogle minimumskrav til de personer, som tilbyder køberrådgivning, herunder særligt krav om en ansvarsforsikring. Endvidere påpeges det, at det som en konsekvens af, at det i loven gøres mere klart, at mægler er sælgers mand som FBR og DE i øvrigt er enige i ikke længere bør være muligt, at sælgers ejendomsmægler, efter fortrydelsesfristen er udløbet, kan berigtige handlen for køber. FBR og DE ønsker desuden indsat en definition af begrebet formidling i loven. Ejendomsmæglernes Landsorganisation ser gerne, at køberrådgivning er omfattet af loven, da køberne skal have tillid til, at rådgivning hos mægler eller advokat er reguleret på betryggende vis. Kommentar Som led i at gøre ejendomsmæglerens rolle klar for forbrugerne, herunder at ejendomsmægleren er sælgers mand, er køberformidling ikke længere omfattet af lovens kernebestemmelser. Ved at lade køberformidling udgå af lovens anvendelsesområde i forhold til ejendomsformidling vil lovens hovedområde være salgsformidling. Den gældende lovgivning har i praksis givet anledning til fortolkningsproblemer, da der ikke er fastsat en nærmere afgrænsning mellem henholdsvis køberformidling og køberrådgivning. Mens man som køberformidler i dag er omfattet af lovens krav om daglig leder og formkrav til aftalen med forbrugeren, kan alle udøve køberrådgivning. Køberrådgivning er ikke et nærmere defineret begreb og kan omfatte juridisk, finansiel, byggeteknisk rådgivning mv i forbindelse med køb af bolig. Det er vurderingen, at det ikke i praksis giver mening at skelne mellem køberformidling og køberrådgivning. Køberformidling/køberrådgivning vil dog stadig være omfattet af forslagets kapitel 6, som fastsætter helt overordnede regler for alle erhvervsdrivende, der yder rådgivning i forbindelse med omsætning af fast ejendom, og som er en næsten uændret videreførelse af den gældende lovs regler herom. Reglerne i kapitel 6 bestemmer bl.a., at en rådgiver skal oplyse om personlig og økonomisk interesse i handlen, provisioner og rabatter. Som nævnt kan køberrådgivning omfatte juridisk køberrådgivning, finansiel rådgivning, byggeteknisk rådgivning mv. Mange af dem, som udøver rådgivning i forbindelse med omsætning af fast ejendom, vil allerede være underlagt særskilte regler herfor, fx finansielle rådgivere og advokater. Endvidere kan alle i dag yde juridisk rådgivning. Det følger af lov om juridisk rådgivning, at juridiske rådgivere skal overholde god skik for juridisk rådgivning. Dette medfører bl.a., at rådgiveren skal udføre sit arbejde grundigt, samvittighedsfuldt og i det hele taget varetage sin kun-

4 4/23 des interesser på en ordentlig måde. Rådgivningen skal ydes så hurtigt som nødvendigt. Reglerne stiller også krav om, at der inden rådgivningen kan starte, skal oprettes en skriftlig aftale. I aftalen skal bl.a. være oplysninger om rådgiverens uddannelsesmæssige baggrund, prisen og om rådgiveren har tegnet ansvarsforsikring. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at juridiske rådgivere lever op til loven og den bekendtgørelse, som er udstedt i medfør af loven. Klager, som vedrører krav om erstatning eller tilbagebetaling af vederlag i forbindelse med forkert eller dårlig rådgivning kan indbringes for Forbrugerklagenævnet. Det vurderes på den baggrund, at der er tilstrækkelig sikring af de forbrugere, som bliver rådgivet i forbindelse med omsætning af fast ejendom. Lovforslagets forbud mod at optræde som repræsentant for begge parter fremgår af lovforslagets 27, stk. 1, samt 25, stk. 2, som fastslår, at ejendomsmægleren skal rådgive sælgeren samt varetage sælgerens behov og interesser. Mæglers rolle vil endvidere blive præciseret i de almindelige bemærkninger om køberformidling og ændring af lovens anvendelsesområde i lovforslaget. En ejendomsmægler kan efter de gældende regler bistå en køber med at berigtige handlen, selvom mægler repræsenterer sælger i handlen. For at der ikke skal opstå tvivl om, hvilken part en ejendomsmægler repræsenterer, imødekommes ønsket om, at sælgers mægler ikke kan berigtige handlen for køber. Lovforslagets 27, stk. 4, udgår derfor, ligesom det præciseres i bemærkningerne til 27, stk. 1, at en ejendomsmægler ikke kan berigtige en handel på vegne af køber, når mægleren har formidlet et salg af samme ejendom for sælger. For så vidt angår spørgsmålet om mæglers forpligtelse til at udarbejde købsaftale kan udelades, er det vurderingen, at dette er en kerneydelse, som sælger har en berettiget forventning om indgår som en kerneydelse i forbindelse med mæglers salg af boligen. For at klargøre begrebet formidling vil det blive præciseret og uddybet i bemærkningerne til 2, stk. 1, hvad der forstås ved formidling Indførelse af ansvarlig mægler for hvert formidlingsopdrag Forbrugerrådet TÆNK (FBR) og Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) anfører, at forbrugeren har en forventning om, at der er en ejendomsmægler involveret i formidlingsopdraget. FBR og DE støtter derfor forslaget om, at der udpeges en ansvarlig ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag med mulighed for at uddelegere opgaver til medhjælpere, som ikke er ejendomsmæglere. Som følge heraf er FBR og DE enige i forslaget om, at der ikke længere er grund til at fastholde kravet om en daglig leder, der er registreret ejendomsmægler.

5 5/23 FBR og DE foreslår, at en ejendomsmægler maksimalt bør kunne have ansvaret for fem medhjælpere for på den måde at sikre, 1) at ejendomsmægleren reelt har været inde over den enkelte sag, og at forbrugeren har mulighed for at komme i kontakt med ejendomsmægleren, 2) forhindre usikkerhed omkring hvor mange medhjælpere man som ejendomsmægler lovligt kan have ansvaret for, og 3) at ingen ejendomsmægler presses til at påtage sig et ansvar, der går udover, hvad der er forsvarligt. Danske Advokater/Boligadvokater (DAB) finder, at der bør stilles spørgsmål til, hvor mange formidlingsopdrag en ejendomsmægler er i stand til at varetage på betryggende vis. Kommentar Forslaget om at indføre en ansvarlig mægler for hvert formidlingsopdrag erstatter det gældende krav om, at der skal være en daglig leder for hvert forretningssted, som dog ikke har kunnet drages disciplinært til ansvar for handlinger foretaget af personale, der ikke er mægler-uddannet. Formålet med forslaget er således at flytte ansvarsniveauet fra forretningsstedet ned til hver enkelt sag, så forbrugeren fremover altid har en mægler at kunne stille til ansvar. Det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at regulere, hvor stor en andel af personalet, der skal være mægler-uddannet mægler eller ej. For det første er det vurderingen, at den interne fordeling i virksomheder af medarbejdere og arbejdsopgaver varetages bedst af virksomhederne selv, og at regulering heraf alene bør ske, hvor meget vægtige hensyn taler herfor. For det andet afhænger spørgsmålet om, hvor mange medhjælpere og formidlingsopdrag en ejendomsmægler kan håndtere på betryggende vis, af de involveredes personlige kompetencer samt formidlingsopdragenes kompleksitet. Det er derfor meget vanskeligt at fastsætte en hensigtsmæssig grænse for, hvor mange medhjælpere en ejendomsmægler maksimalt bør have tilknyttet. For det tredje betyder mæglers tilsynspligt, at mægler reelt bør følge med i de opdrag, som vedkommende har ansvaret for. Uanset om fejlen skyldes ejendomsmægleren selv eller dennes medhjælper, vil mægleren kunne tildeles disciplinære sanktioner advarsel, bøde eller fratagelse af retten til at udøve erhvervet herfor. I særlige tilfælde vil man kunne se på virksomhedens ansvar for, om fordelingen af ressourcerne mellem ansvarlig mægler og medhjælpere i sig selv medfører, om arbejdsbyrden for den ansvarlige mægler bliver urimeligt stor. En virksomhed, der tilsidesætter sin tilsyns- og ledelsespligt kan blive pålagt disciplinærstraf. Disse forhold fremgår af bemærkningerne til forslagets 29.

6 6/23 Da det vurderes, at disse forhold vil have en begrænsende effekt på, hvor mange formidlingsopdrag den enkelte ejendomsmægler vil påtage sig, ses der ikke at være behov for præcisering af bestemmelsen. Det bemærkes, at Norge har tilsvarende krav om ansvarlig mægler for hvert formidlingsopdrag, som kan uddelegere opgaver under tilsyn. Norge har ikke fastsat grænser for hverken antal opdrag eller medhjælpere. 3.3 Forbud mod formidling af lån Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforening (FBR og DE) er enige i, at ejendomsmægleren ikke bør formidle lån til køberen, da mægleren er sælgers repræsentant. FBR og DE er desuden enige i, at ejendomsmægleren fortsat skal kunne henvise køberen til specifikke banker og realkreditinstitutter, herunder på grundlag af formaliserede samarbejdsaftaler, forudsat at der oplyses herom. Danske Advokater/Boligadvokater (DAB) er enig i, at ejendomsmægleren ikke må formidle lån. Ejendomsmæglernes Landsorganisation (EL) mener ikke, forbuddet mod formidling af lån vil få den ønskede virkning, da ejendomsmægleren stadig må henvise til sin økonomiske samarbejdspartner. EL foreslår, at man indfører et generelt forbud mod organiserede kundehenvisninger mellem mægler og penge/realkreditinstitutter, da der i dag stilles krav om, hvilken ejendomsmægler kunden skal benytte ved salg, særligt ved nødlidende ejendomme. Finansrådet (FR) er enig i, at køber ikke skal rådgives af mægler, herunder ved formidling af finansiering, men ønsker det præciseret, gerne i selve lovteksten, at henvisninger fra mægler til bank/realkreditinstitut stadig er mulig. Realkreditrådet (RKR) er ikke enig i, at der bør indføres et forbud mod formidling af finansiering, men støtter, at finansiel rådgivning bør gives af finansielle virksomheder. Hvis forbuddet alligevel opretholdes, foreslås det, at forbuddet ændres til at gælde rådgivning om finansiering af køb og ikke formidling af finansiering af køb. RKR foreslår også at indføre en pligt for mægler til at henvise køber til rådgivning i penge- eller realkreditinstitut. RKR ønsker det præciseret, at mægler trods forbud mod finansiering stadig kan henvise en køber til samarbejdende penge- eller realkreditinstitut. Realkreditforeningen ønsker det præciseret, at ejendomsmæglerens henvisninger til penge- og realkreditinstitutter stadig er lovlige. Kommentar Ved formidling forstås i lovforslaget den situation, hvor ejendomsmægleren som mellemmand varetager kontakten mellem et finansieringsinstitut

7 7/23 og en potentiel køber. Ved henvisning forstås den situation, hvor ejendomsmægleren stiller oplysninger til rådighed om eller gør opmærksom på finansieringsmuligheder hos finansieringsinstitutter. I lovforslaget indføres forbud mod, at ejendomsmægleren kan formidle lån til finansiering af køb af fast ejendom. Henvisning til finansieringsinstitutter forbydes derimod ikke. Forbuddet mod formidling har til formål at klargøre rollen for ejendomsmægleren, som ikke skal rådgive køber, heller ikke om finansiering af fast ejendom. Rådgivning skal ydes af rådgivere med ekspertise inden for de finansieringsformer, som i dag tilbydes på det finansielle marked. Forbuddet er desuden med til at adskille købers beslutning om køb af ejendom fra købers beslutning om finansiering af ejendommen. En ejendomsmægler må endvidere gerne henvise købere og sælgere til penge- og realkreditinstitutter, som mægler samarbejder med. På baggrund af høringssvarene vil dette blive præciseret i forslagets 43 samt bemærkningerne hertil. Såfremt mægleren får provision for henvisningen, skal virksomheden oplyse herom. Det vurderes, at henvisninger af kunder mellem ejendomsmæglere og finansielle institutter er med til at øge konkurrencen på såvel ejendomsmæglermarkedet som det finansielle marked, så kundens opmærksomhed bliver henledt på alternativer til det, som kunden allerede kender. Der er endvidere i loven fastsat regler om, at en forbruger frit kan vælge ejendomsmægler, dog med undtagelse af nødlidende ejendomme, hvor der er et særligt hensyn til kreditorerne. En ejendomsmægler kan også på sin hjemmeside have links, hvor en forbruger kan beregne mulige finansieringsforslag på baggrund af konkrete oplysninger om ejendommen, hvilket fremgår af lovforslagets bemærkninger til 43 For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt låneformidling skal være tilladt for ejendomsmæglere, mens finansiel rådgivning skal være forbudt, er det vurderingen, at dette kan lede til uhensigtsmæssige situationer, hvor en køber kan risikere at underskrive et boliglån, hvor ejendomsmægler har været mellemmand mellem køber og det finansielle institut uden at have modtaget rådgivning om muligheder, risici mv. For så vidt angår ønsket om at indføre pligt for ejendomsmægler til at henvise køber til finansiel rådgivning bemærkes, at ejendomsmægleren - såfremt en køber ikke bistås af egen rådgiver skal oplyse køberen om muligheden for at søge bistand. Det vurderes derfor ikke, at der er behov for at pålægge ejendomsmægleren en særskilt oplysningspligt om finansiel rådgivning over for køberen. Behovet er ikke anderledes end i dag, og det må forventes, at forbrugere som altovervejende hovedregel ikke underskriver aftaler om køb af fast ejendom uden at have været i dialog med et finansielt institut om finansiering heraf. Desuden tydeliggør lov-

8 8/23 forslaget netop, at rådgivning om finansiering finder sted hos penge- og realkreditinstitutter og ikke hos mægler Forbud mod beregning af standardfinansieringsforslag og brutto/nettoydelse Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Ejendomsmæglerforening (FBR og DE) støtter ikke forslaget om, at ejendomsmæglere fremover ikke skal eller må beregne en brutto- og nettoydelse på baggrund af et standardfinansieringsforslag. FBR og DE anfører, at en sådan beregning giver det fornødne retvisende sammenligningsgrundlag, som var formålet med reglerne herom. FBR og DE anfører endvidere, at beregningerne er en hjælp for køberne, at sammenligningsgrundlaget ligger tæt på den finansielle sektors kreditvurderinger, og at et forbud vil stille forbrugerne dårligere, da det for køber er væsentligt at kende kontantprisen og ejerudgifterne inklusiv udgifterne til finansiering. Samtidig anfører FBR og DE, at oplysningen om brutto- og nettoydelsen er nyttig for købere til at sammenligne forskellige ejendomme, og at et forbud vil virke konkurrencebegrænsende på markedet for boligfinansiering. FBR og DE er enige i, at køber, med udgangspunkt i sin personlige økonomiske situation, bør søge rådgivning fra et penge- eller realkreditinstitut, inden endelig beslutning om optagelse af lån til den konkrete ejendom. FBR og DE anbefaler, at kravet om standardfinansiering bibeholdes. FBR og DE er dog enige i, at de forudsætninger, der ligger til grund for den nuværende standardfinansieringsmodel, ikke længere er tidssvarende, og foreslår, at der i loven indsættes et krav om, at forudsætningerne i finansieringsmodellen revideres f.eks. en gang årligt, for at sikre, at finansieringsmodellen er tidssvarende. FBR og DE anfører tillige, at det er i forbrugerens interesse, at få information om alternative finansieringsforslag i salgsopstillingen eller tillæg hertil, da køberen således får oplysninger om, hvordan den konkrete ejendom faktisk kan finansieres. FBR og DE anfører videre, at den almindelige forbruger typisk ikke undersøger markedet for finansiering, og at det derfor er sundt for konkurrencen på området, at køberen via ejendomsmægleren stifter bekendtskab med andre muligheder for finansiering end blot købers nuværende bank. Danske Advokater og Danske BOLIGadvokater (DAB) støtter forslaget om, at forbyde ejendomsmæglere at udarbejde eller lade udarbejde finansieringsforslag, herunder beregning af brutto- og nettoydelse. DAB anfører, at de fleste handler gennemføres som kontanthandler, og at finansieringsforslagene sjældent matcher den finansiering, som den konkrete køber kan få adgang til, og at køber derfor altid har tæt kontakt til egen bank før, under og efter handlen. Ejendomsmæglerens finansierings-

9 9/23 forslag øger derfor informationsmængden unødigt, samtidig med at der løbende anvendes mange ressourcer på at opdatere salgsopstillinger. Advokatrådet og Advokatsamfundet (ADR) støtter ikke, at der indføres et forbud mod ejendomsmæglerens beregning af brutto- og nettoydelse, da der efter ADRs opfattelse er tale om væsentlig information til potentielle købere, og at det derfor fortsat bør være muligt for ejendomsmægleren at anføre disse oplysninger i salgsopstillinger m.v. ADR anfører, at et forbud mod beregning af brutto- og nettoydelse vil stille forbrugerne og særligt førstegangskøbere ringere end i dag, da kontantprisen ikke giver et retvisende billede uden viden om finansieringsomkostningerne. ADR anfører videre, at forbrugerne har brug for at kende udgifterne forbundet med at eje ejendommen såvel ejerudgifter som finansieringsudgifter og at præsentation af en brutto- og nettoydelse således er forbrugeroplysning og ikke finansiel rådgivning. ADR påpeger, at beslutning om køb hænger tæt sammen med beslutning om finansiering, at køber aldrig alene ud fra ejendomsmæglers beregning af brutto- og nettoydelse vil træffe beslutning om køb, og derfor at det i lovforslaget anførte ønske om at adskille købers beslutning om køb fra beslutningen om finansiering, ikke ses at begrunde et forbud mod oplysning om brutto- og nettoydelse. ADR påpeger videre, at Erhvervsstyrelsens analyse af dele af lov om omsætning af fast ejendom fra 2013 viser, at en stor del af de adspurgte (62 pct.) har anført, at de har anvendt oplysninger om brutto- og nettoydelse. Realkreditrådet (RKR) støtter ikke forslaget om, at ejendomsmæglere ikke må foretage beregninger af brutto- og nettoydelse, da oplysning herom er væsentlig for køber og giver en god indikation på, hvad det koster at eje ejendommen, samtidig med at oplysning herom kan bruges til at sammenligne forskellige ejendomme. RKR forventer, at købere også fremover vil efterspørge et standardfinansieringsforslag og oplysninger om brutto-/nettoydelsen, og at det derfor vil blive et spørgsmål om, hvor køberen kan få oplysningen. RKR støtter, at unødvendige oplysninger i bolighandlen bør undgås af hensyn til forbrugerne, men RKR finder, at oplysning om standardfinansiering er nødvendig og anvendelig for forbrugeren, og derfor et forkert sted at sætte ind for at undgå information overload. RKR foreslår som alternativ til det foreliggende lovforslag, for at ejendomsmæglerne som en service kan vælge at imødekomme potentielle køberes ønske herom, at det som minimum stadig bør være muligt for ejendomsmægleren at give oplysninger om standardfinansieringsforslag og brutto-/nettoydelse i salgsopstillinger m.v.

10 10/23 Finansrådet (FR) støtter ikke forslaget om at forbyde ejendomsmæglere at give oplysninger om brutto-/nettoydelse og standardfinansiering. FR finder, at oplysning om standardfinansiering og brutto-/nettoydelse er meget relevante for forbrugerne i en bolighandel og giver, uanset at standardfinansieringen ikke nødvendigvis er den finansiering, som forbrugeren kan eller vil optage, et sammenligningsgrundlag mellem forskellige ejendomme. På den baggrund anser FR det som mere forbrugerbeskyttende, hvis man, i stedet for at fjerne oplysningerne, oplyser forbrugerne om, hvad oplysningerne kan bruges til. FR anfører, at forbrugerne med forslaget fremover kun vil få oplysning om finansiering og brutto-/nettoydelse, hvis de kontakter en rådgiver, eks. et realkreditinstitut. FR udtrykker i den forbindelse bekymring for, at nogle købere vil underskrive købsaftale uden at have fået disse oplysninger, og at dette kan føre til, at nogle købere erhverver fast ejendom, som de ikke har råd til. FR foreslår derfor, at der ved lov indføres et i købsaftalen obligatorisk forbehold for købers finansielle forhold, så køber kan træde tilbage fra aftalen uden at betale godtgørelse i de tilfælde, hvor køber ikke kan opnå finansiering af den pågældende ejendom. FR foreslår, at denne fortrydelsesret skal gælde ved siden af den allerede i dag gældende fortrydelsesret ved køb af fast ejendom, hvor køber mod betaling af 1 pct. af købesummen kan træde tilbage fra købsaftalen inden 6 hverdage efter aftalens indgåelse. Ejendomsmæglernes Landsorganisation (EL) støtter ikke forslaget om, at ejendomsmæglere ikke må foretage beregninger af finansieringsforslag. Et forbud vil ikke i praksis virke forbrugervenligt, da et forbud vil forhindre ejendomsmæglere i at oplyse potentielle købere om forskellige muligheder for finansiering, og køber vil være tvunget til at kontakte sit pengeinstitut, hvilket kan forsinke processen. Der vil ydermere være risiko for, hvis en kunde er interesseret i to eller flere ejendomme, at penge- og realkreditinstituttet vil favorisere en ejendom, som er udbudt gennem en ejendomsmægler, som de samarbejder med. Mægleren bør derfor stadig have mulighed for at foretage beregninger og formidle finansiering, men loven bør fastholde, at der i annoncer alene må anføres ejendommens kontantpris og ejerudgifter, da det vil medvirke til at gøre markedet gennemsigtigt for forbrugeren. Kommentar Formålet med forslaget er at sikre, at potentielle købere alene præsenteres for væsentlige, retvisende og ikke mindst sammenlignelige oplysninger. Det tilstræbes, at gennemsigtigheden på området øges, og at forbrugerne bliver i stand til at træffe bedre og mere informerede valg. For så vidt angår spørgsmål om sammenligning, er det vurderingen, at oplysninger om kontantprisen og ejerudgifterne giver et bedre grundlag for at sammenligne forskellige ejendomme, end oplysninger om brutto/nettoydelse. Det skyldes for det første, at kontantprisen og ejerudgifterne relaterer sig direkte til den faste ejendom, mens brutto-/nettoydelse

11 11/23 primært vedrører omkostninger ved standardfinansiering. For det andet fremstår ejerudgifterne der kan variere betydeligt fra ejendom til ejendom tydeligt, mens de i dag er indregnet i oplysningerne om brutto- /nettoudgifterne. Der er i dag mange forskellige finansieringsmuligheder på boligmarkedet samtidig med, at der ofte er store individuelle forskelle mellem potentielle køberes økonomi, herunder udbetalingens størrelse, forventet indtjening og udgifter (antal børn, forbrugslån mv.) Det betyder, at de oplysninger om brutto-/nettoydelse, der i dag præsenteres i annoncering og salgsopstillinger m.v. på baggrund af et standardfinansieringsforslag, meget sjældent vil være retvisende for den konkrete køber, heller ikke selv om standardfinansieringsforslaget opdateres årligt. Det vurderes således, at der er risiko for, at de nuværende regler om brutto-/nettoydelse vildleder forbrugerne mere, end de vejleder. I høringssvarene anføres det, at oplysninger om brutto-/nettoydelse er nyttige for forbrugerne (særligt førstegangskøberne), samt at oplysningerne fungerer som sammenligningsgrundlag mellem forskellige ejendomme, og dermed at forbrugerne vil blive stillet ringere end i dag, hvis et forbud bliver vedtaget. Det er vigtigt for køber både at kende kontantpris, ejerudgifter og udgifterne til finansiering. Det er dog vurderingen, at oplysninger om brutto- /nettoydelse i salgsopstilling m.v. udregnet på grundlag af et standardfinansieringsforslag, ikke giver det bedste grundlag for dette. Der findes i dag på finansielle aktørers hjemmesider lettilgængelige låneberegningsværktøjer til rådighed for forbrugerne, som ejendomsmæglerne gerne må henvise til. Her er det muligt at beregne, hvor meget forbrugeren umiddelbart kan blive godkendt til at låne, og hvad det vil koste at finansiere en given bolig ud fra henholdsvis boligens pris og udbetalingens størrelse. Forbrugeren får dels en standard boliglånsberegning ud fra et typisk 80 pct. realkreditlån, 15 pct. banklån og 5 pct. udbetaling, dels kan forbrugeren tilpasse finansieringsforslagene og fx vælge en anden løbetid eller låntype, afdragsfrihed mv. Det er vurderingen, at disse låneberegningsværktøjer giver en mere brugbar afklaring af den enkelte forbrugers lånemuligheder, end de nuværende oplysninger om brutto- /nettoydelse i salgsopstillinger mv gør. Det præciseres i bemærkningerne til 43, stk. 1, at ejendomsmæglerne gerne må henvise til de låneberegningsværktøjer, som findes hos långiverne. For så vidt angår forslaget om at lade kontantpris og ejerudgifter fremgå af annoncering, men give ejendomsmæglere mulighed for at foretage beregninger og formidle finansiering, henvises til afsnit 3.3. Lovforslagets forbud mod at beregne finansieringsforslag hænger således sammen med lovforslagets hensigt om at skabe en klar rollefordeling i bolighandler, hvorfor mægler ikke må rådgive køber generelt såvel som i finansieringsspørgsmål.

12 12/23 For så vidt angår ønsket om, at alle købsaftaler skal indeholde et lovmæssigt forbehold for købers finansielle forhold, er det ikke vurderingen, at der med lovforslaget vil være øget risiko for, at købere i højere grad vil købe fast ejendom, som de har ikke råd til at sidde i. Desuden har købere allerede en fortrydelsesret ved køb af fast ejendom, hvorefter de mod betaling af 1 pct. af købesummen inden 6 hverdage efter aftalens indgåelse kan træde tilbage. Der ses derfor ikke at være behov for at indføre yderligere bestemmelser om fortrydelsesret Ejendomsmæglerens vederlag og formidlingsaftalens varighed Forbrugerrådet Tænk (FBR) og Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) støtter forslaget om, at lovens regulering af ejendomsmæglerens vederlag bør holdes på et minimum. FBR og DE er enige i, at manglende overholdelse af formkrav til formidlingsaftalen ikke skal medføre vederlagsfortabelse. FBR og DE foreslår følgende modifikationer af de foreslåede bestemmelser om formidlingsaftalens varighed og ejendomsmæglerens vederlag: For det første bør der ikke generelt være en lovbestemt maksimal aftaleperiode for formidlingsaftaler, da aftalen kan opsiges uden varsel. Det anføres dog, at der for formidlingsaftaler med resultatafhængigt vederlag, men hvor der er aftalt vederlag ved opsigelse, stadig bør være en begrænsning af aftaleperioden på 6 måneder med mulighed for forlængelse med op til 3 måneder ad gangen. For det andet bør der være en generel pligt for mægler til at oplyse sælger om vederlagets størrelse eller beregningsprincipperne herfor i formidlingsaftalen, så sælger inden tiltrædelse af en købsaftale har haft kendskab til det. For det tredje skal det alene være muligt for mæglere at få vederlag ved egen opsigelse af formidlingsaftalen, hvis dette er aftalt, og hvis opsigelsen skyldes sælgers misligholdelse/hindring af salgsbestræbelserne. For det fjerde skal formidlingsaftalen underskrives af både mægler og sælger af dokumentationshensyn. For det femte er der ikke behov for at kvalificere den pligtforsømmelse for mægler, som kan medføre nedsættelse eller bortfald af salæret, idet vurderingen heraf i dag foretages på fornuftig vis i Klagenævnet for Ejendomsformidling. Danske Advokater/Boligadvokater (DAB) støtter delvist forslaget, men har forslag til ændringer. DAB mener, at det stiller forbrugerne væsentligt ringere end i dag, hvis der kan indgås formidlingsaftaler, uden der er aftalt nærmere om vederlaget. Desuden anfører DAB, at man bør bevare den nuværende regel om, at ejendomsmægler ved sælgers opsigelse kun kan få ¼ af vederlaget, da det ellers vil føre til stigning i antal klagesager i Klagenævnet for Ejendomsformidling. DAB opfordrer til en nærmere analyse forud for en sådan ændring af vederlagsreglerne.

13 13/23 Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) bemærker, at aftalen bør underskrives af begge parter af hensyn til bevis for hvilke vilkår, der er aftalt ved flere udkast. Kommentar Ønsket om, at formidlingsaftaler ikke udløber efter en maksimal periode på 6 måneder, men er gældende indtil ejendommen sælges, eller aftalen opsiges af en af parterne, imødekommes og indarbejdes i lovforslagets 32 og bemærkningerne hertil. Det betyder, at aftalerne ikke løbende skal forlænges af ejendomsmægler og sælger. Den maksimale aftaleperiode bevares for formidlingsaftaler med resultatafhængigt vederlag, hvor der er aftalt vederlag ved opsigelse, så sælger kan forlade aftalen uden at betale vederlag efter makismalt 6 måneder. Da ejendomsmæglere således fremover vil kunne indgå aftaler, der ikke udløber automatisk efter en given periode, vil det blive anført i bemærkningerne til 32, at hvis der er indgået en formidlingsaftale efter regning, kan mægleren ikke betinge sig et opsigelses -gebyr, da det vil stride mod princippet om, at aftalen kan opsiges uden varsel. For at sikre at der er fuldstændig enighed om de vilkår, som fremgår af aftalen, inkl. de situationer, hvor forbrugeren evt. har anført tillægstekst i hånden, vil 30,stk. 1, og bemærkningerne hertil blive ændret, så det fremgår som et krav til formidlingsaftalen, at begge parter har skrevet under. Desuden er det vurderingen, at forbrugeren må forventes at være orienteret om vederlaget eller principperne for beregningen herfor i formidlingsaftalen. Derfor ændres 30, stk. 1, og bemærkningerne hertil, så dette fremgår. På baggrund af forslaget om, at mægler ikke bør have ret til vederlag, medmindre sælger som minimum præsenteres for et udkast til en formidlingsaftale samt vederlagets størrelse eller beregningsprincipperne herfor, imødekommes dette ved at ændre 33, stk. 1, og bemærkningerne hertil, så det fremgår, at mægler ikke kan få vederlag, med mindre dette er aftalt. I forhold til ønsket om at mægler ikke skal have krav på vederlag, hvis denne har opsagt formidlingsaftalen, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at det indgår i selve aftalen mellem mægler og sælger, hvad der skal betales i tilfælde af opsigelse fra henholdsvis sælger eller mægler. Det er netop foreslået, at formidlingsaftaler ikke automatisk ophører efter 6 måneder, da begge parter har mulighed for at opsige aftalen. I forlængelse heraf findes det rimeligt, at parterne også har mulighed for at aftale spørgsmål om vederlag i tilfælde af opsigelse. For så vidt angår ønsket om, at, det bør lovfastsættes, hvad der forstås ved rimeligt vederlag i forbindelse med forbrugerens opsigelse af en aftale med resultatafhængigt vederlag, er udgangspunktet i lovforslaget, at mæglers ret til vederlag afhænger af selve aftalen. Idet der indføres afta-

14 14/23 lefrihed på området, er det vurderingen, at der ikke i loven skal opstilles begrænsninger på mæglers ret til vederlag, men at dette skal afhænge af den konkrete aftale mellem mægler og sælger. Det vurderes i øvrigt, at Klagenævnet for Ejendomsformidling i sager bl.a. vil lægge vægt på de afholdte udgifter og den medgåede tid for mægleren. For så vidt angår behovet for kvalificering af pligtforsømmelser, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af salæret, er det vurderingen, at ordlyden i 35 har informativ karakter over for både mæglere og forbrugere. Det vil dog blive præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, at der ikke lægges op til en yderligere kvalificering af pligtforsømmelser end det, der er praksis i dag Ophævelse af det objektive ansvar/godtgørelsesreglen Forbrugerrådet Tænk (FBR) og Ejerlejlighedernes Landsforening (EJL) anfører, at bestemmelsen indeholder et væsentligt forbrugerbeskyttelseselement, og at en ophævelse af bestemmelsen vil have vidtrækkende konsekvenser for den forbruger, som handler i tillid til de forkerte oplysninger, der er tilvejebragt af ejendomsmægleren. FBR og EJL anfører endvidere, at bestemmelsen vedrører så væsentlige dele af en bolighandel, at det helt rimeligt, at forbrugeren kan få kompensation, hvis det viser sig, at beslutningsgrundlaget har været forkert, idet det må være ejendomsmægleren som den professionelle part, der er nærmest til at bære risikoen for sådanne fejl. Herudover bemærkes det, at det er helt i overensstemmelse med almindelig danske forbrugerretlige principper, at den ansvarlige over for forbrugeren er den erhvervsdrivende, som forbrugeren direkte har handlet med. Det bemærkes videre, at de er opmærksomme på, at der er stillet spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at ejendomsmægleren skal betale godtgørelse for fejl i fx provenuberegningen, som ikke skyldes ejendomsmæglerens egne fejl. Langt den overvejende del af de sager de ser i Klagenævnet for Ejendomsformidling, som vedrører godtgørelse efter denne bestemmelse, handler om fejl, som ejendomsmægleren selv er skyld i. Endelig vurderer FBR og EJL, at en ophævelse af bestemmelsen kun vil have marginal indflydelse på størrelsen af ejendomsmæglernes salærer, da det er relativt få sager, det handler om, hvorimod det for den enkelte forbruger kan det have vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke vedkommende stilles økonomisk som han eller hun har haft en berettiget forventning om at være stillet efter gennemførelsen af handlen. Dertil kommer, at der ikke synes at være et argument i den forudgående analyse eller bemærkningerne til lovforslaget for, at den oprindelige betænknings tankegang om, at ejendomsmæglerens forsikring dækker, skulle være ændret. Forbrugerombudsmanden finder, at ophævelsen af den nuværende 24, stk. 2, vil medføre en markant svækkelse af den nuværende forbrugerbeskyttelse og mener på den baggrund, at en sådan ændring bør forudsætte

15 15/23 en nærmere analyse af, hvilke konsekvenser ophævelsen af bestemmelsen vil have. Dansk Ejendomsmæglerforening er positiv over for ophævelsen af 24, stk. 2. Foreningen støtter forslaget af flere årsager. For det første er det foreningens opfattelse, at ejendomsmæglere ikke som den eneste rådgiverbranche skal være underlagt et objektivt ansvar og dermed i visse tilfælde bære ansvaret for andre professionelles fejl. For det andet er det foreningens opfattelse, at der generelt ikke bør gives godtgørelse for skuffede forventninger. Endvidere henviser foreningen til Erhvervsministeriets betænkning 1362/1998 om rådgiveransvar, hvor flertallet fandt, at der ikke var behov for en regel om, at der skal ydes godtgørelse, uden at der er lidt et økonomisk tab. Herudover anføres det af Dansk Ejendomsmæglerforening, at det objektive ansvar medfører, at ejendomsmægleren i et vist omfang bærer ansvaret for andre professionelle aktørers fejl, hvilket har den konsekvens, at ejendomsmæglerens ansvarsforsikring bliver tilsvarende dyrere, hvilket i sidste ende betales af forbrugerne. Endvidere påpeges det, at der foreningen bekendt heller ikke andre lande, hvor der gælder en tilsvarende regel som den nuværende LOFE s 24, stk. 2. Endelig bemærkes det, at en ophævelse af den nuværende LOFE s 24, stk. 2, vil medføre, at ejendomsmæglere fremover vil have samme strenge professionsansvar som andre rådgivere. Advokatrådet og Danske Advokater/Boligadvokater er ikke enige i, at det objektive ansvar skal ophæves, og henviser i den forbindelse til, at hverken den forudgående analyse eller bemærkninger til lovforslaget synes at indeholde argumenter for, at den tankegang, der ligger til grund for indførelsen af det objektive ansvar, bør fraviges. Advokatrådet anfører endvidere, at den foreslåede ændring vil medføre et øget antal retssager, idet adgangen for køber til at indbringe sagen for Klagenævnet for ejendomsformidling må antages at bortfalde. Kommentar Indledningsvis bemærkes det, at forslaget ikke fritager ejendomsmægleren for erstatningsansvar for fejl, men alene at erstatningsansvaret på området vil blive normaliseret i forhold til dansk ret generelt. Hovedreglen i dansk ret er, at en skadelidt kun kan få kompensation i form af penge, hvis den skadelidte har lidt en økonomisk skade/et økonomisk tab (erstatning). Dertil kommer kompensation for ikke-økonomisk skade (godtgørelse). Efter de gældende regler er ejendomsmæglere, som den eneste rådgivningsbranche i Danmark, underlagt et objektivt ansvar, hvor mægleren skal betale forbrugeren godtgørelse for fejl, bl.a. ved beregninger af provenu og ejerudgifter, uanset om fejlen skyldes ejendomsmægleren eller ej, og uanset om forbrugeren har lidt et økonomisk tab. Hvis en ejendomsmægler fx har fået forkerte oplysninger om de månedlige fæl-

16 16/23 lesudgifter i en ejerforening fra administratoren og gengiver dem i salgsopstillingen, har ejendomsmægleren ansvar for den forkerte oplysning, uanset om mægler har gjort alt, hvad der er muligt, for at indhente de korrekte oplysninger. Med lovforslaget vil en ejendomsmægler kunne pålægges erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler, dvs. hvis ejendomsmægleren har begået en fejl, og forbrugeren har lidt et tab som følge heraf. Da ejendomsmægleren er professionel, er der tale om et såkaldt professionsansvar, hvilket betyder, at når man skal vurdere, om mægleren har begået en fejl, ser man på, hvad der kan forventes af en professionel i branchen. Dette svarer til, hvad der gælder for alle andre rådgivningsbrancher i Danmark, samt hvad der gælder for ejendomsmæglere i både Sverige, Norge og Holland, hvor ejendomsmæglerne leverer tilsvarende ydelser og oplysninger til forbrugerne. I forhold til den gældende forbrugerbeskyttelse anerkendes det, at forslaget reducerer forbrugernes mulighed for at få godtgørelse ved fejl i bolighandlen. Af hensyn til forbrugerne ændres lovforslaget derfor således, at den gældende regel om godtgørelse på objektivt grundlag videreføres Åbne bud Forbrugerrådet Tænk (FBR) og Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) kan på det foreliggende grundlag ikke støtte indførelsen af åbne bud. Dette skyldes, at denne handelsform potentielt kan rumme en række ulemper, og at åbne bud ikke nødvendigvis er til gavn for både sælger og køber, ligesom de ikke føler sig overbeviste om, at handelsformen vil være forsvarlig i alle markedssituationer. Alt i alt mener FBR og DE således, at en stillingtagen til åbne budrunder forudsætter et langt mere analytisk velfunderet beslutningsgrundlag. Det påpeges i den forbindelse, at det ikke er givet, at man ved åbne bud opnår en mere rigtig prissætning, og at der tværtimod vil være fare for, at køber byder over sin egen betalingsvilje eller evne. Endvidere påpeges det, at et handelsforløb med åbne bud kan foregå i et meget højt tempo, eksempelvis i situationer hvor boligmarkedet er ophedet, hvilket mindsker antallet af budgivere og øger risikoen for forhastede bud, der ikke afspejler den reelle betalingsvilje. Der henvises i den forbindelse til, at man i Norge har oplevet, at tempoet i handlen har været så højt, at nogle budgivere synes, at de reelt ikke har haft mulighed for at deltage i budgivningen. Det påpeges i forlængelse heraf, at købere skal have lejlighed til at foretage nødvendige undersøgelser af teknisk, økonomisk og juridisk art, inden de byder på en ejendom. Det anføres endvidere, at forslaget vil indebære en risiko for fiktive bud, hvorved prisen presses kunstigt i vejret, særligt hvis de afgivne bud ikke er bindende. Der henvises i denne forbindelse også til erfaringer fra

17 17/23 andre lande, der viser, at udbudsprisen bevidst sættes for lavt for at lokke potentielle købere til, som herefter byder hinanden op, og hvorved køberen kan træffe en irrationel beslutning ved at afgive et bud, som er højere end vedkommendes reelle betalingsvilje. Omvendt kan der også peges på, at det ikke vil være i sælgers interesse, at der er åbenhed omkring useriøst lave bud i et nedadgående eller stagneret boligmarked. Danske Advokater/Boligadvokater (DAB) advarer imod at åbne op for så væsentlige ændringer af den måde, der handles boliger på, uden at der forudgående foretages indgående analyser af konsekvenserne for køber og sælger i opadgående og nedadgående markeder. Det vurderes endvidere, at det for en ganske stor del af forbrugerne vil være ganske vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af handel med åbne bud, ligesom det vurderes, at den ejendomsmægler, der skal rådgive sælgeren, kan have en selvstændig interesse i at udbyde ejendommen gennem en åben budrunde frem for på almindeligvis. Der er i den forudgående analyse blevet henvist til de gode erfaringer, man har med åbne bud i Norge og Sverige. DAB påpeger dog, at man ved denne sammenligning skal være opmærksom på, at ejendomsmæglerbranchen er stramt reguleret i Sverige, og at det her er det klare udgangspunkt, at en ejendomsmægler skal stå for alle væsentlige opgaver ved ejendomsformidlingen. Endvidere påpeges det, at man i Norge har oplevet, at tempoet har været så højt, at nogle budgivere synes, at de reelt ikke har haft en mulighed for at deltage i budgivningen. Realkreditforeningen er enig i, at budrunderne bør være åbne, idet der dermed skabes et indblik i prisdannelsen på den pågældende ejendom. Dette indblik vil have stor betydning i forbindelse med realkreditinstituttets værdiansættelse af ejendommen, idet værdiansættelsen skal afspejle, hvad flere kyndige erhververe vil betale for den konkrete ejendom. Ved at kende alle bud på ejendommen, kan det således kunne konstateres i tilfælde, hvor der bydes over den pris, som ejendommen er udbudt til, om vindende bud afviger væsentligt fra den øvrige budgivning. Realkreditrådet er betænkelige overfor forslaget og påpeger, at erfaringerne fra Norge og Sverige ikke er entydigt positive. Endvidere anføres det, at der er risiko for, at åbne budrunder i en højkonjunktur vil kunne bidrage til overophedning og prisbobler på boligmarkedet. Finansrådet henviser til brev af 7. oktober 2013 vedrørende en række forhold, der bør overvejes og sikres, hvis der indføres mulighed for åbne budrunder. Finansrådet anfører heri, at såfremt åbne bud indføres, bør dette ske under forudsætning af, at der tages hånd om de i den forudgående analyse nævnte ulemper ved åbne bud, herunder fiktive bud, det psykologiske pres samt risikoen for en for hurtig afvikling af en budrunde i et overophedet boligmarked som både giver risiko for irrationelle beslutninger og risiko for at ikke alle relevante købere bliver opmærksomme på handlen. I relation hertil påpeges det, at andre lande

18 18/23 med åbne budrunder har haft erfaringer med lokkepriser, således at prisen på en ejendom sættes urealistisk lavt for at lokke kunder til, hvorefter kunderne byder hinanden op og blandt andet på grund af tidspresset ender med at træffe en irrationel beslutning og afgive et (måske bindende) bud, der er højere end deres reelle betalingsvilje og -evne. Advokatrådet/Advokatsamfundet er betænkelig ved adgangen til at sælge ejendomme i åbne budrunder, idet der henvises til, at man i Norge har oplevet, at tempoet i handlerne har været så højt, at nogle budgivere ikke synes, at de reelt har haft mulighed for at deltage i budgivningen. Det ønskes, at reguleringen i Sverige, hvor den registrerede mægler skal foretage alle væsentlige opgaver, og den norske regulering, hvor man har strammet kravene for at øge det faglige niveau, tages med i betragtning. Endvidere anføres det, at en stor del af forbrugerne vil have vanskeligt ved at gennemskue konsekvenserne af åbne budrunder, herunder hvorvidt dette reelt er en fordel for dem, ligesom åbne budrunder kan medføre, at sælger anvender en stråmand til at presse prisen op. I et opadgående eller nedadgående marked, vil risikoen for økonomisk tab for forbrugeren således være øget. Endelig anføres det som en overordnet kommentar, at hensynet til tryghed og sikkerhed i bolighandlen bør vægte højere end ønsket om et mere dynamisk og effektivt marked. Kommentar Som loven er i dag, må mægleren ikke oplyse, hvad andre interesserede, potentielle købere har budt på en ejendom, der er til salg. Det er kun de historiske, faktiske handelspriser, som er oplyst på internettet. Dermed skal en forbruger i dag beslutte sig for et køb uden viden om, hvad andre potentielle købere reelt er villige til at betale for ejendommen. En økonomisk analyse foretaget af Copenhagen Economics for Erhvervsstyrelsen viser, at den nuværende regulering kan hindre et effektivt boligmarked, at det kan føre til længere liggetider, og at man i vores nabolande har gode erfaringer med større åbenhed om prisdannelsen. Forslaget giver ejendomsmæglere mulighed for i selve salgsfasen, herunder i forhandlingssituationen, at oplyse potentielle købere om andres tilbud (pristilkendegivelser) på en ejendom. At indføre en valgfri mulighed for åbne bud medfører, at der i disse handler kan ske en mere effektiv prisdannelse på ejendomme og dermed overordnet set et mere effektivt boligsalg. Samtidig øges gennemsigtigheden for forbrugerne. Efter de gældende regler har ministeren allerede i dag hjemmel til at udstede regler om åbne og lukkede budrunder, herunder om ret til oplysning om afgivne bud. Ved en budrunde forstås den situation, hvor købere samtidig afgiver tilbud på ejendommen inden en nærmere fastsat dato. Med lovforslaget foreslås det at udvide ministerens bemyndigelsesbestemmelse, så der også i almindelige forhandlede salg kan gives oplysning om pristilkendegivelser fra købere, fx med henblik på at gå i dialog med sælger omkring udbudsprisen. Der er ikke tale om at udvide

19 19/23 hjemlen til at indføre åbne bindende bud, men til at indføre åbne ikkebindende bud pristilkendegivelser - som det fx kendes fra Sverige. Der indføres ikke automatisk åbne bud eller åbenhed i selve budprocessen med lovforslaget, men ministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at reglerne vil blive fastsat i samarbejde med de relevante interessenter på området, herunder Forbrugerrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening. Det bemærkes, at både Sverige og Norge har åbne bud og ikke forbyder nogen specifikke handelsformer. Buddene i Sverige er ikke bindende, men det er de i Norge. Der er i en del af høringssvarene givet eksempler på, at man i Norge har måttet opsætte regler for at trække tempoet ud af processen. Sådanne regler er særligt vigtige, når der er tale om bindende bud, dvs. hvor forbrugeren ikke kan træde tilbage fra handlen. Der vil i forbindelse med reglernes udarbejdelse tages højde for, hvorvidt lignende foranstaltninger vil være nødvendige i Danmark. For at mindske risikoen for fiktive eller useriøse bud giver hjemmelsbestemmelsen desuden mulighed for at fastsætte regler om, at mægleren skal føre en budjournal, der registrerer byderne, fx gennem brug af NemID. Der vil blive søgt inspiration i de norske og svenske regler herom. Til forskel fra både Norge og Sverige er der i Danmark en fortrydelsesret ved køb af fast ejendom, som giver en ekstra beskyttelse til forbrugere, når de køber fast ejendom. En forbruger som køber fast ejendom i Danmark, har således en ret til at træde tilbage fra købet inden for 6 hverdage mod betaling af 1 pct. af købesummens størrelse. Det vurderes på den baggrund, at mulighed for at få kendskab til andre køberes pristilkendegivelser kan gennemføres med de gældende forbrugerbeskyttelsesregler. For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan forbrugerne vil agere, hvis der kommer åbenhed omkring andre køberes pristilkendegivelser, vil der forud for igangsættelsen af et regelarbejde gennemføres analyse af den forbrugerøkonomiske adfærd i forskellige markedskonjunkturer, herunder så vidt det er muligt - afdækning af spørgsmål omkring fiktive bud, psykologisk pres mv. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til 42, stk.3. I forhold til risikoen for, at åbne bud kan føre til urealistisk lave priser med det formål at lokke kunder til, fremgår det af bemærkningerne til forslagets 42, at den skønnede kontantpris, som en ejendom skal udbydes til, ikke må være urealistisk lav, og god ejendomsmæglerskik kan inddrages i vurderingen heraf. Da lovforslaget indfører pligt om, at der er en ansvarlig ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag, vurderes det, at der er tilstrækkelig

20 20/23 sikring af fagligheden i ejendomsmæglernes ydelser, også i forbindelse med en indførelse af åbenhed i budprocessen Oplysningspligt vedr. provisioner mv. samt om personlige og økonomiske interesser Forbrugerrådet Tænk (FBR) og Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) er enige i, at oplysninger om ejendomsmæglerens samarbejdsaftaler mv. bør gives på ejendomsmæglerens hjemmeside i stedet for i formidlingsaftale, salgsopstilling og købsaftale. De bemærker dog, at det bør præciseres i bemærkningerne, at muligheden for at angive oplysningerne i et skriftligt materiale ikke betyder, at oplysningerne nødvendigvis skal gives på papir, men at oplysninger eksempelvis også kan angives i en e- mail. Endvidere er FBR og DE enige i, at ejendomsmæglerens oplysningsforpligtelser vedr. personlige og/eller økonomiske interesser bør indskrænkes, således at det ikke er enhver interesse, der skal oplyses om. De mener dog ikke, at oplysningen skal gives i salgsopstillingen, men alene gives til køber i købsaftalen. Danske Advokater/Boligadvokater er enig i, at de nuværende oplysningskrav kan reduceres, men mener, at mægleren skriftligt ved afkrydsning, fx i salgsopstillingen, skal svare ja eller nej til et spørgsmål om, hvorvidt virksomheden modtager provision, rabat eller lignende, samt at forbrugeren i givet fald henvises til at søge mere information herom på virksomhedens hjemmeside. Endvidere finder DAB ift. bestemmelserne i 37 og 38, at ordet væsentlig bør udgå, da det giver for meget rum for fortolkning og dermed vil stille forbrugeren ringere, og at det bør være op til forbrugeren at vurdere, om forholdet er væsentligt. Endvidere bør der indføres en karensperiode på fx 4 uger efter fortrydelsesfristens udløb, hvor en mægler ikke må indgå formidlingsaftale med en køber om salg af købers ejendom. Kommentar For at gøre det nemmere for forbrugeren at overskue bolighandlen, lægges med lovforslaget op til at samle de relevante forhold omkring selve ejendommen i salgsopstillingen, mens andre oplysninger kan gives senere, fx i købsaftalen. På baggrund af høringssvarene flyttes kravet i 36, stk. 2, om information om mæglers evt. økonomiske eller personlige interesse i salget af ejendommen fra salgsopstilling til købsaftalen. I bemærkningerne hertil præciseres det desuden, at oplysningerne kan udleveres på andre måder end i papirform, fx i en . For så vidt angår forslag om en karensperiode, hvor en mægler ikke må indgå formidlingsaftale med en køber om salg af købers ejendom, er det vurderingen, at der ikke er behov herfor. Lovforslaget indeholder forbud mod, at mægler kan repræsentere begge parter i samme handel, men der vil i dette tilfælde være tale om to forskellige handler.

Erhvervsstyrelsen København, den 22. januar 2014 Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Vedr.: Udkast til forslag til lov om omsætning af fast ejendom

Erhvervsstyrelsen København, den 22. januar 2014 Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Vedr.: Udkast til forslag til lov om omsætning af fast ejendom Erhvervsstyrelsen København, den 22. januar 2014 Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Vedr.: Udkast til forslag til lov om omsætning af fast ejendom Hermed Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforenings

Læs mere

Fast ejendom. Ud med overflødig information og ind med overskuelighed. Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2014

Fast ejendom. Ud med overflødig information og ind med overskuelighed. Nyhedsbrevet fra Andersen Partners December 2014 Fast ejendom Det nyeste inden for fast ejendom Ny lov for ejendomsmæglere Ud med overflødig information og ind med overskuelighed Den 20. maj 2014 vedtog Folketinget lovforslaget til den nye ejendomsmæglerlov.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 137 Bilag 6 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 137 Bilag 6 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 137 Bilag 6 Offentligt Ændringsforslag med bemærkninger Til 35 1) I stk. 2, 1. pkt., ændres»købsaftalen«til:»salgsopstillingen«. [Fremrykkelse af tidspunktet

Læs mere

Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom

Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom 1 af 5 11-08-2014 11:22 Høring af forslag til ændring af lov om omsætning af fast ejendom Jnr.: 2:83-53/psoe Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Ved brev af 4. maj 1998 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0112 UL/bib. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0112 UL/bib. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 11. april 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Poul Olesen v/tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 31. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom Erhvervsudvalget (2. samling) L 156 - Bilag 13 Offentligt Til lovforslag nr. L 156 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. juni 2005 4. udkast Betænkning over Forslag

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. marts 2010 blev der i sag 96-2009 KK mod ejendomsmægler MM og Ejendomsmæglervirksomheden DD under konkurs afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 27. juli 2009 har advokat BB på vegne af KK indbragt

Læs mere

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V.

Klagerne. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Westermann A/S v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har påført klagerne et

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0218 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Lene Eg Madsen v/ Tryg Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 17. oktober 2011. Klagen angår

Læs mere

Klagerne. København, den 25. maj 2009 KENDELSE. ctr. EDC Strandfelt A/S Taastrup Hovedgade 115 2630 Taastrup

Klagerne. København, den 25. maj 2009 KENDELSE. ctr. EDC Strandfelt A/S Taastrup Hovedgade 115 2630 Taastrup 1 København, den 25. maj 2009 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Strandfelt A/S Taastrup Hovedgade 115 2630 Taastrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klagerne samt fortabe sit

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0188 aq. København, den 15. maj 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. maj 2012 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Bent Nielsen A/S v/ Chartis Europe SA Kalvebod Brygge 45, 5. 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 7. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand Nævnet har modtaget klagen den 18. april 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 4. marts 2014 blev der i sag 224-2013 KK mod MM og Ejendomsmæglervirksomheden Danbolig, Åbyhøj v/ Allan Bante Silkeborgvej 245 8230 Åbyhøj afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 16. maj 2013 har KK,

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 47 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 47 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 47 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2013-3181 Sagsbeh.: PML Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Til 42. [Mulighed for beregning af brutto- nettoudgift på baggrund af et standardfinansieringsforslag] Til kapitel 10

Til 42. [Mulighed for beregning af brutto- nettoudgift på baggrund af et standardfinansieringsforslag] Til kapitel 10 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 137 Bilag 7 Offentligt Til lovforslag nr. L 137 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. april 2014 2. udkast

Læs mere

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre

Klagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre Nævnet har modtaget klagen den 15. december 2009. Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes

Læs mere

ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED LOFE PR 1.1.2015 - LANDBRUG

ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED LOFE PR 1.1.2015 - LANDBRUG ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED LOFE PR..205 - LANDBRUG Dette skal du have fokus på i C&B Systemet i forbindelse med, at Lov om Omsætning af Fast Ejendom ændres pr...205. Se også de øvrige vejledninger vedr.

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2010-0310 aq. København, den KENDELSE. ctr. Henrik Kirkegaards Ejendomskontor A/S Sundvej 9 8700 Horsens

Klagerne. J.nr. 2010-0310 aq. København, den KENDELSE. ctr. Henrik Kirkegaards Ejendomskontor A/S Sundvej 9 8700 Horsens 1 København, den KENDELSE Klagerne ctr. Henrik Kirkegaards Ejendomskontor A/S Sundvej 9 8700 Horsens Nævnet har modtaget klagen den 20. december 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 07. december 2007 blev der i sag nr. 24-2007 AB og BB mod Ejendomsmæglerfirmaet CC afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 30. juli 2007 har advokat KK på vegne af AB og BB indbragt ejendomsmæglerfirmaet

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet salgsprovenuet forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet salgsprovenuet forkert. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. John Frandsen A/S Århusvej 109 8960 Randers SØ Nævnet har modtaget klagen den 26. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet en fejlagtig salgsprovenuberegning og derfor skal betale

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0069 aq. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. Danbolig Kristjansen & Partnere Brotorvet 2 9400 Nørresundby

Klager. J.nr. 2012-0069 aq. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. Danbolig Kristjansen & Partnere Brotorvet 2 9400 Nørresundby 1 København, den 17. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Kristjansen & Partnere Brotorvet 2 9400 Nørresundby Nævnet har modtaget klagen den 11. april 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 15. juli 2009 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Assens ApS Østergade 45 5610 Assens Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at klagerne ikke overholdt 6-dages fristen for fortrydelse

Læs mere

Klager. København, den 29. november 2010 KENDELSE. ctr. Cand.jur. og statsaut. ejendomsmægler Svend-Erik Hjortskov Hellerupvej 31 2900 Hellerup

Klager. København, den 29. november 2010 KENDELSE. ctr. Cand.jur. og statsaut. ejendomsmægler Svend-Erik Hjortskov Hellerupvej 31 2900 Hellerup 1 København, den 29. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Cand.jur. og statsaut. ejendomsmægler Svend-Erik Hjortskov Hellerupvej 31 2900 Hellerup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet salgsprisen

Læs mere

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 25. september 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere Merete Lund Brock og Henning Brock v/aig Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om de

Læs mere

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene 2 8800 Viborg

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene 2 8800 Viborg 1 København, den 3. marts 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene 2 8800 Viborg Sagen angår spørgsmålet, om der på handelstidspunktet gjaldt en skriftlig

Læs mere

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Lisa Bentsen v/ advokat Martin Steen Andersen Trianglen 4660 Store Heddinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0033 UL/bib. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Realmæglerne Hillerød ApS Frederiksværksgade 8 3400 Hillerød

Klagerne. J.nr. 2011-0033 UL/bib. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Realmæglerne Hillerød ApS Frederiksværksgade 8 3400 Hillerød 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Realmæglerne Hillerød ApS Frederiksværksgade 8 3400 Hillerød Nævnet har modtaget klagen den 16. februar 2011. 2 Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening og Bygherreforeningen har meddelt, at de ikke har bemærkninger

Boligselskabernes Landsforening og Bygherreforeningen har meddelt, at de ikke har bemærkninger NOTAT Dato: 22. november 2012 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2012-2417 Sagsbehandler: lag/mpk Dok id: Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering

Læs mere

Klagerne. København, den 26. oktober 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Arne Blomstrøm Damgade 12 5610 Assens

Klagerne. København, den 26. oktober 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Arne Blomstrøm Damgade 12 5610 Assens 1 København, den 26. oktober 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Arne Blomstrøm Damgade 12 5610 Assens Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsbudget,

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

KAN DU SE FORSKELLEN! GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE 100% UAFHÆNGIG RÅDGIVNING

KAN DU SE FORSKELLEN! GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE 100% UAFHÆNGIG RÅDGIVNING KAN DU SE FORSKELLEN! EJENDOMSMÆGLER BOLIGadvokat BANKRÅDGIVER KØBERRÅDGIVER KREDITFORENING 10 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE 100% UAFHÆNGIG RÅDGIVNING Køb eller salg af bolig er formentlig den største handel

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0140 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0140 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægleraktieselskabet Poul Erik Bech v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V Nævnet har modtaget klagen den 6. maj 2010. Klagen

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

5.1.1. Obligatoriske ydelser Ekskl. moms Inkl. moms Markedsføring på internettet 8.995,00 11.243,75

5.1.1. Obligatoriske ydelser Ekskl. moms Inkl. moms Markedsføring på internettet 8.995,00 11.243,75 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. DanBolig Vanløse, Alstrup & Ingemann ApS Jernbane Allé 54 2720 Vanløse Nævnet har modtaget klagen den 22. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr. Nybolig Kolding A/S Bredgade 33 6000 Kolding

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr. Nybolig Kolding A/S Bredgade 33 6000 Kolding 1 København, den 4. oktober 2010 KENDELSE Klager ctr. Nybolig Kolding A/S Bredgade 33 6000 Kolding Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har begået fejl ved ikke at indgå et skriftligt tillæg til formidlingsaftalen

Læs mere

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. EDC Danebo A/S Gammel Havn 1 9000 Aalborg

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. EDC Danebo A/S Gammel Havn 1 9000 Aalborg 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. EDC Danebo A/S Gammel Havn 1 9000 Aalborg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager i forbindelse med dennes indfrielse

Læs mere

Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget By- og Boligudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. maj 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Annemette Ross Sagsnr.: 2013-0032-0567 Dok.: 1041322 Opfølgning på Folketingets By-

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2012-0127 UL/li. København, den 14. marts 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. juni

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0141 UL/bib. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0141 UL/bib. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jesper Struckmann Frederiksborggade 24 3600 Frederikssund Nævnet har modtaget klagen den 11. juli 2011. Klagen angår bl.a.

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom. (Bedre og billigere bolighandel)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom. (Bedre og billigere bolighandel) Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 24 Offentlig Forslag til Lov om ændring af lov om omsætning af fast ejendom (Bedre og billigere bolighandel) Udkast 28. februar 2005 1 I lov om omsætning af fast ejendom,

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført. 1 København, den 8. marts 2010 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Peter Schmidt ApS Øverødvej 11 2840 Holte Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse

Læs mere

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved

Efter regning: Der er indgået aftale om betaling efter regning, hvilket betyder, at ved 1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klager ctr. Nybolig Jan Milvertz Slagelse A/S Rosengade 11 4200 Slagelse Nævnet har modtaget klagen den 30. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede.

KENDELSE. Den 22. januar 2007 købte klager en ny ejendom gennem indklagede. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet DanBolig Frederikshavn ApS Parallelvej 5 9900 Frederikshavn Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet fejlagtige

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. oktober 2005 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og indgik derfor den 4. oktober 2005 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Storegade 19 8850 Bjerringbro Sagen angår spørgsmålet, om indklagede indgik aftale om berigtigelse af handlen

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit Vi henviser til udkast til bekendtgørelse om god skik for boligkredit, udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Lovforslag nr. L 189 Folketinget 2014-15 Fremsat den 22. april 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede havde krav på betaling af salær for gennemgang af skøde og refusionsopgørelse.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede havde krav på betaling af salær for gennemgang af skøde og refusionsopgørelse. 1 København, den 17. marts 2009 KENDELSE (Klager) ctr. EDC Mæglerne Søndersø ApS Odensevej 16 5471 Søndersø Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde, herunder ikke

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2015 blev der i sag 264 2014 AA og BB mod CC [Adresse] [By] og Virksomheden Bjarne Schultz-Andersen ApS [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 3. februar 2014 har AA og BB

Læs mere

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse

Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse Finanstilsynet Aarhusgade 110 2100 København Ø Att. Henrik Bruun Johannessen Realkreditforeningens høringssvar angående bekendtgørelse samt vejledning om god skik Under henvisning til Tilsynets mail af

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0088 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0088 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Østerbro A/S Dag Hammerskjölds Alle 37 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 15. maj 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0143 UL/bib. København, den 19. december 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg

Klager. J.nr. 2011-0143 UL/bib. København, den 19. december 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg Nævnet har modtaget klagen den 13. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde og derfor skal fortabe sit salær.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde og derfor skal fortabe sit salær. 1 København, den 17. marts 2009 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Sundbyvester Plads 2 2300 København S Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et kritisabelt mæglerarbejde

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0011 UL/bib. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0011 UL/bib. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Ejendomsmægler Niels Hald City A/S v/advokat Thomas Dall Jensen Dronningens Tværgade 7 1302 København K Nævnet har modtaget klagen den 24. januar

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsbudget og derfor skal betale godtgørelse til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsbudget og derfor skal betale godtgørelse til klagerne. 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Susanne Juul Østergade 44 5500 Middelfart Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt salgsbudget og derfor skal betale godtgørelse

Læs mere

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr.

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 4. oktober 2010 KENDELSE Klager ctr. DanBolig Ellen Johnsrud ApS v/advokat Mikael E. Krüger Allehelgensgade 19 Postboks 180 4000 Roskilde Ifølge retsbogsudskrift af 16. juli 2009 fra Retten

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Forslag. Lov om formidling af fast ejendom m.v. 1)

Forslag. Lov om formidling af fast ejendom m.v. 1) Lovforslag nr. L 137 Folketinget 2013-14 Fremsat den 26. februar 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om formidling af fast ejendom m.v. 1) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde

Læs mere

Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme

Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for notatet....1 2. Kommunens praksis ved udfærdigelse af skøde m.v...1 2.1. Parcel- og sommerhusgrunde...1

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Klager. København, den 16. november 2009 KENDELSE. ctr. Flemming Bohn Algade 59 C 4760 Vordingborg

Klager. København, den 16. november 2009 KENDELSE. ctr. Flemming Bohn Algade 59 C 4760 Vordingborg 1 København, den 16. november 2009 KENDELSE Klager ctr. Flemming Bohn Algade 59 C 4760 Vordingborg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har forsømt at udarbejde en provenuberegning til klager i forbindelse

Læs mere

Høringsnotat - udkast til ny Formidlingsbekendtgørelse

Høringsnotat - udkast til ny Formidlingsbekendtgørelse 19. november 2014 Sag 2014-7767 /NIPAKA Høringsnotat - udkast til ny Formidlingsbekendtgørelse Baggrund Erhvervsstyrelsen sendte den 2. oktober 2014 udkast til ny Formidlingsbekendtgørelse i høring med

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Nedenfor anførte parter har indgået følgende aftale om rådgivning vedrørende køb/salg af fast ejendom. Ejendomsmæglervirksomheden

Nedenfor anførte parter har indgået følgende aftale om rådgivning vedrørende køb/salg af fast ejendom. Ejendomsmæglervirksomheden Rådgivningsaftale Sagsnr.: KOBERRADGIVNING Dato: 05-04-2015 Nedenfor anførte parter har indgået følgende aftale om rådgivning vedrørende køb/salg af fast ejendom. 1. Parterne Kunden Kunden Navn: Adresse:

Læs mere

Handlen er betinget af, at købers advokat kan godkende handlen i sin helhed, idet købesummen dog er fastsat mellem parterne. [ ]

Handlen er betinget af, at købers advokat kan godkende handlen i sin helhed, idet købesummen dog er fastsat mellem parterne. [ ] 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. Place2live Høegh Bolig A/S v/ Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 19. september 2012. Klagen angår

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav på arbejdsvederlag.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav på arbejdsvederlag. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klager ctr. Hallberg Bolig A/S v/ advokat Steen Fosvig Glostrup Torv 6-10 2600 Glostrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har krav på arbejdsvederlag. Sagens

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager som følge af, at der ikke var lavet tilstandsrapport.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager som følge af, at der ikke var lavet tilstandsrapport. 1 København, den 4. januar 2010 KENDELSE Klager ctr. DanBolig statsautoriseret ejendomsmægler Solvejg Ramkær ApS Smedegade 6 4200 Slagelse Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede har oplyst fejlagtigt om ejendommens varmeforbrug.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet, om indklagede har oplyst fejlagtigt om ejendommens varmeforbrug. 1 København, den 22. december 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Morten Dahl Skomagergade 1 9240 Nibe Nævnet har modtaget klagen den 7. juni 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagedes

Læs mere

Klager. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Bo Eldrup Ny Østergade 11 3600 Frederikssund

Klager. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Bo Eldrup Ny Østergade 11 3600 Frederikssund 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Bo Eldrup Ny Østergade 11 3600 Frederikssund Sagen omhandler spørgsmålet, om indklagede har overtrådt forbuddet mod dobbeltrepræsentation

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg til en kontantpris på kr. 1.900.000,00 med en udbetaling på kr. 95.000,00.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg til en kontantpris på kr. 1.900.000,00 med en udbetaling på kr. 95.000,00. 1 København, den 15. april 2009 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Horsens A/S Bredgade 14 7160 Tørring Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne som følge af, at disse ikke

Læs mere

Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt

Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt Kommunaludvalget 2014-15 KOU Alm.del Bilag 35 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning) 1 I lov om kommunal

Læs mere

HJÆLPENDE HÅND. til køb af din drømmebolig! KROMANN. advokatfirma. Telefon 86 18 11 02 www.advokatkromann.dk Sct. Clemens Stræde 1 DK-8000 Århus C

HJÆLPENDE HÅND. til køb af din drømmebolig! KROMANN. advokatfirma. Telefon 86 18 11 02 www.advokatkromann.dk Sct. Clemens Stræde 1 DK-8000 Århus C EN HJÆLPENDE HÅND til køb af din drømmebolig! KROMANN advokatfirma Telefon 86 18 11 02 www.advokatkromann.dk Sct. Clemens Stræde 1 DK-8000 Århus C Skal jeg gøre brug af en advokat? Svaret på ovenstående

Læs mere

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår

16. Individuelle vilkår mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til Standardvilkår 1 København, den 26. oktober 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Boligtilbolig A/S Asylgade 13 5000 Odense C Sagen angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig over for klagerne som følge af, at klagerne

Læs mere

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr. 12.00 på overtagelsesdagen

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr. 12.00 på overtagelsesdagen 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Jørn Friis Hansen Rysensteensgade 16, 2 1564 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har overtrådt forbuddet mod dobbeltrepræsentation i

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Åløkken ApS v/ advokat Lars Høj Andersson Hunderupvej 71, Boks 1311 5100 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 14. april 2010. Klagen

Læs mere

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Godske Hansen Nørretorv 4B, 2. 6200 Aabenraa

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler Godske Hansen Nørretorv 4B, 2. 6200 Aabenraa 1 København, den 4. oktober 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Godske Hansen Nørretorv 4B, 2. 6200 Aabenraa Nævnet har modtaget klagen den 19. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet, om

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0027 AQ/li. København, den 29. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2012-0027 AQ/li. København, den 29. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 29. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Dan Bendtsen v/tryg Professionelt Ansvar Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 8. februar 2012.

Læs mere

4.2. Tilvalgte ydelser Indhentelse af tilbud på ejerskifteforsikring 100 125

4.2. Tilvalgte ydelser Indhentelse af tilbud på ejerskifteforsikring 100 125 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Jesper Hardahl ApS Bredgade 107 9700 Brønderslev Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført et mangelfuldt arbejde og derfor skal

Læs mere

Bolighandel. Ydelser fra ejendomsmæglere og advokater

Bolighandel. Ydelser fra ejendomsmæglere og advokater Bolighandel Ydelser fra ejendomsmæglere og advokater 1. Resumé og konklusioner... 4 2. Reguleringen af ejendomsmæglere og advokater... 8 Ejendomsformidling... 8 Ejendomsmæglere... 9 Advokater... 10 3.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 17. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Knud Metum v/ Bang & Regnarsen Advokater Karsten Gudmand-Høyer Store Kongensgade 49 Boks 9005 1022 København K Nævnet har

Læs mere

ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED LOFE PR 1.1.2015

ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED LOFE PR 1.1.2015 ÆNDRINGER I FORBINDELSE MED LOFE PR 1.1.2015 Dette skal du have fokus på i C&B Systemet i forbindelse med, at Lov om Omsætning af Fast Ejendom ændres pr. 1.1.2015. Se også de øvrige vejledninger vedr.

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

KENDELSE. statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 28. juli 2010 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 15. juni 2010 blev der i sag 107-2009 KK mod ejendomsmægler PP og ejendomsmægler GG og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 2. november 2009 har KK indbragt ejendomsmægler

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 184-2012 KK mod Ejendomsmæglerfirmaet AA A/S afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 19. juni 2012 har KK indbragt ejendomsmæglerfirmaet AA A/S og ejendomsmægler YY for

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0261 UL/bib. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Danbolig Odense A/S Skibhusvej 66 5000 Odense C

Klager. J.nr. 2010-0261 UL/bib. København, den 30. juni 2011 KENDELSE. ctr. Danbolig Odense A/S Skibhusvej 66 5000 Odense C 1 København, den 30. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. Danbolig Odense A/S Skibhusvej 66 5000 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 26. oktober 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert. 1 København, den 12. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Adelgade 1, st. th. 9500 Hobro Nævnet har modtaget klagen den 31. august 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Standardgaranti ved køb af eksisterende fast ejendom

Standardgaranti ved køb af eksisterende fast ejendom FINANSTILSYNET - ÅRHUSGADE 110-2100 KØBENHAVN 5. marts 2009 Til [sælgers navn] (sælger) Standardgaranti ved køb af eksisterende fast ejendom Garantien er udstedt på foranledning af (købers navn) ("køber")

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S v/ advokat Ole Steen Christensen Østergade 10 8450 Hammel Nævnet har modtaget klagen den 1. september 2011.

Læs mere

Udløber eller opsiges aftalen, betaler sælger både dokumentationsomkostninger og

Udløber eller opsiges aftalen, betaler sælger både dokumentationsomkostninger og 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede efter klagernes

Læs mere

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen. Kendelse af 3. maj 2001. 00-189.505. Klagerens virksomhed var omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. 1 i lov om forsikringsmæglervirksomhed. (Suzanne Helsteen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere