Digitaliseringsplan frigivelse af anlægsmidler I Business cases. Digitaliseringsplanen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitaliseringsplan 2015 - frigivelse af anlægsmidler I Business cases. Digitaliseringsplanen 2015 1 28"

Transkript

1 Digitaliseringsplan frigivelse af anlægsmidler I Business cases 1 28

2 Indholdsfortegnelse Digital Post II...3 Digital kørselsgodtgørelse...5 Effektive møder...7 Analyse af HR- og lønarbejdsgange...9 Analyse af optimeret telefoni...12 Smart City Data Effektiv udnyttelse af data på det tekniske område...14 Digitale arbejdsgange i arbejdsmarkedsafdelingen...16 Funktions- og omsorgsstøttende teknologi til borgere, der kan og vil selv...19 Selvhjulpenhed og Recovery / Netværk og tryghed døgnet rundt velfærdsteknologi i sociale institutioner...22 Øget digitalisering på Børneudvalget...25 Øget digitalisering på Undervisningsudvalget

3 Digital Post II Business case Projektets formål 1. november 2014 trådte Lov om Offentlig Digital Post i kraft, og derved at det er obligatorisk for alle borgere over 15 år at have en digital postkasse. Der er som borger muligt at blive fritaget for modtagelse af digital post. Ca. 90 % af alle borgere i Frederiksberg Kommuner er tilsluttet Digital Post. Uanset om borgeren modtager post fra det offentlige som digital post eller er blevet fritaget og derfor fortsat modtager sin post som papirpost, er kommunens arbejdsgange blevet eller er i gang med at blive markant ændret. Arbejdsgangseffektiviseringen er knyttet til, at medarbejderne ikke længere skal hente brevene i printeren, kuvertere brevene, lægge brevene i udbakke, afhente brevene, portohåndtering og aflevering af brevene på posthus. I stedet kan medarbejderne nøjes med at trykke på send fra sin pc er. Papirpost til fritagne borgere udskrives og posthåndteres af kommunens digital post-leverandør. Projekt Digital post II er således en fortsættelse af kommunens projekt til implementering af Digital Post I ved et vedholdende fokus på at få breve, der endnu ikke er digitaliseret, til at overgå til digital post samt bibeholde anvendelse af digital post. Derudover er formålet med Digital post II at sikre gnidningsfrie og automatiserede arbejdsprocesser for såvel borgerne som medarbejderne. Det omfatter bl.a. returpostkasser, kontraktflade på og udfasening af papirblanketter. Projektet har således fokus på at sikre, at Frederiksberg Kommune opfylder kravet om digital kommunikation som fastslået i Lov om offentlig Digital Post, sikre et kvalitetsløft for borgerne fordi de vil kunne klare langt flere interaktioner med Frederiksberg Kommune digitalt og endelig vil projektet sikre effektiviseringer i organisation som følge af sparet tid til postforsendelsen. Opfyldelse af lovkrav X Kvalitetsløft X Effektivisering X Forudsætninger og usikkerheder Forudsætningen for realiseringen af effekten er, at alt post, som kan digitaliseres, reelt digitaliseres både i forlængelse af Lov om obligatorisk digital post for borgere og virksomheder, og i forlængelse af anden digitalisering i form af elektronisk post, kommunens hjemmeside og portaler mv. Af kommunens nuværende ca traditionelle papirforsendelser om måneden, er det forventningen, at kan digitaliseres. Dertil kommer den allerede indtrufne nedgang i papirforsendelser siden 2012, hvor kommunen udsendte mellem papirforsendelser om måneden. Gevinstopgørelse Gevinsterne ved projektet følger dels af, at medarbejderne sparer til postforsendelse, dels at kommunikationen med borgerne flyttes over på de digitale kanaler. Effektiviseringen på arbejdsgange på kr. er beregnet ud fra den samlede effektivisering siden 2012 fratrukket den besluttede effektivisering i 2012 på kr. Effektiviseringerne i arbejdsgangene indgår i moderniseringsaftalen og er altså midler, kommunerne selv kan beholde. I 2012 blev der også truffet beslutning om reducering af portobudgettet, som i dag svarer til de nye brevforsendelsesomkostninger. 3 28

4 Tabel 1: Kvalitative gevinster Kvalitetsløft til brugerne Kvalitetssikring Lettelser for personalet = negativ effekt, 0 = neutral effekt, 1 = lille fordel, 2 = middel fordel og 3 = stor fordel Investeringsopgørelse En række investeringer er allerede fortaget. De områder, hvor der skal sættes ind i 2015 er investeringer i selvbetjeningsløsninger, der kan erstatte papirblanketter samt i et mere avanceret input management system, der kan sikre at borgerhenvendelser kan straksjournaliseres. Driftsopgørelse Der er to driftsomkostninger knyttet til digital post. Licensomkostninger til de afsendersystemer der gør det muligt at sende breve digitalt og omkostninger til den enkelte forsendelse (transaktionsomkostninger). Disse driftsomkostninger finansieres inden for det nye portobudget og derved af de driftsmæssige besparelser på porto, print og kuvertering. Sammenfatning Projektet vil medføre betydelige besparelser i form at sparet tid i organisationen og et generelt kvalitetsløft i borgerkommunikationen. Tabel 6: Økonomisk oversigt kr. (2015 pl) (-)=budgetforbedring Investeringer i alt, heraf: Projektledelse Systemløsninger Mindreudgifter i alt, heraf lønsumsreduktion Total Akkumuleret total

5 Digital kørselsgodtgørelse Business case Projektets formål For at nedbringe medarbejdernes anvendte tid på indberetning af kørsel, vil projektet digitalisere og automatisere den eksisterende papirbårne indberetning af kørselsafregning for medarbejdere. Projektet bidrager derfor både til at kunne realisere en tidsbesparelse samt at øge datakvaliteten betydeligt, hvilket danner grundlag for bedre overblik og styring. Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering X Forudsætninger og usikkerheder Kommunens antal af kørselsgodtgørelser er baseret på posteringer i økonomisystemet, hvilket svarer til 1000 kørselsafregninger årligt. Det er vurderingen, at tallet kan være større. Enkelte brugere anvender i dag allerede en digital løsning (primært Socialtilsynet). Disse medarbejdere er ikke medregnet i business casen. Den nuværende papirbårne og manuelle arbejdsgang med udfyldning, udskrivning, godkendelse, indberetning og journalisering vurderes til at udgøre 24 minutter, som kan nedbringes til 6 minutter i en digitaliseret, automatiseret proces. Ved en omsætning på 1000 giver dette en årlig besparelse på 300 timer, svarende til kr. Gevinstopgørelse En digitalisering af kørselsgodtgørelse vil medføre følgende gevinster: Sparet tid for medarbejdere ved indberetning og hurtigere godkendelsesprocedure af kørselsgodtgørelser Reduceret tidsforbrug ved administrativ behandling. Bl.a. grundet automatisering ved journalisering af kørselsgodtgørelse på personalesager Øget datakvalitet grundet o færre manuelle indtastninger i kraft af automatisk udfyldning af persondata og organisationstilhørsforhold o Automatisk beregning af den tilbagelagte afstand. Tabel 1: Kvalitative gevinster De kvalitative gevinster består i bedre datakvalitet og en mere brugervenlig løsning for medarbejderne Kvalitetsløft til brugerne Kvalitetssikring Lettelser for personalet = negativ effekt, 0 = neutral effekt, 1 = lille fordel, 2 = middel fordel og 3 = stor fordel 5 28

6 Investeringsopgørelse Investeringen anvendes til systemudvikling samt udgifter til etablering af integrationer til løn- og ESDH-system. Driftsopgørelse For at minimere de afledte driftsomkostninger sigter projektet mod at udvikle en løsning baseret på open source teknologi og samtidig gøre brug af data fra kommunens egen ruteberegnerløsning. Den afledte drift estimeres derfor til at udgøre kr. årligt til drift og vedligehold af applikation og den bagvedliggende server. Sammenfatning Projektet nedbringer anvendt tid på administration af kørselsgodtgørelse samt hæver brugervenlighed og kvaliteten af data. Tabel 6: Økonomisk oversigt kr. (2015 pl) (-)=budgetforbedring Investeringer i alt 150 -Systemudvikling og teknisk implementering 150 Afledt drift i alt Applikationsdrift Mindreudgifter i alt Lønsumsreduktion Total Akkumuleret total

7 Effektive møder Business case Projektets formål Formålet med projektet er gennem eksisterende teknologi at give mulighed for en mere effektiv mødeafholdelse, og derved reducere tiden anvendt på møder. Projektet har således fokus på at opnå en reducering af omkostningerne på transport og samtidig sikre et kvalitetsløft af møder ved hjælp af de teknologiske muligheder, der er til rådighed. Effektiviteten går på sparet tid på kørsel til møder uanset afstand, da selv korte afstande kan kræver tid til trafik, parkering mv. I forlængelse heraf er formålet også at modne organisationens brug af virtuel kommunikationsteknologi og dokumentdelingsværktøjer. Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering x Forudsætninger og usikkerheder De tekniske forudsætninger er på nuværende tidspunkt allerede opfyldt. Yderligere teknologivalg vil foregå i tæt samspil med Telefonianalysen, som udarbejdes i Målgruppen er alle kommunens ledere og medarbejdere med administrative arbejdspladser, i alt Effekten udregnes for 1/3 af medarbejderne, hvilket giver et medarbejderantal på 562. Dette for at udligne at der findes en række medarbejdere, som ikke afholder mange møder ud af huset i samme omfang som fx projektledere, konsulenter, ledere, souschefer m.v. Forudsætningerne for den beregnede effektivisering er: 4 videomøder årligt med en effektiv tidsbesparelse på 1 halv time pr møde = 2 timer årligt Timeløn på 250 kr. i timen 562 medarbejdere indgår i målgruppen Gevinstopgørelse Medarbejdere skal bl.a. undervises i 1) at anvende de tekniske værktøjer for video og e- Dagsorden, 2) at planlægge et videomøde, og 3) hvilke mødetyper, der er anvendelige til videomøder, således at teknologien anvendes til de rette mødeformer, fx: Status- og opfølgningsmøder Problemløsningsmøder, hvor der skal løses en konkret opgave i fællesskab - det kan fx være et arbejdsmøde Afslutningsmøder, hvor der afrapporteres og overdrages. Anvendes værktøjerne korrekt og til de rette møder er forventningen, at medarbejderne vil opnå: Sparet tid ved kørsel til møder (udgifter til transport ikke medregnet, som del af business case) Mere opmærksomhed på mødeformål og dermed mere effektivitet ved mødeafholdelse Styrkelse af medarbejderes kompetencer til at bruge virtuelle teknologier. 7 28

8 Der investeres endvidere en mindre sum til at udvide brugen af e-dagsorden til udvalgte målgrupper i kommunen over 2 år for at undersøge potentialet ved elektronisk understøttelse af håndtering og udstilling af mødemateriale. I dag anvendes teknologien til politikere og chefgrupper i kommunen. Tabel 1: Kvalitative gevinster Udover de effektiviseringsmæssige gevinster er erfaringerne fra andre organisationer, at ledere og medarbejder oplever arbejdsmæssige lettelser ved at møder ikke altid forudsætter det fysiske møder Kvalitetsløft til brugerne Kvalitetssikring Lettelser for personalet = negativ effekt, 0 = neutral effekt, 1 = lille fordel, 2 = middel fordel og 3 = stor fordel Investeringsopgørelse Som udgangspunkt tager projektet afsæt i anvendelse af eksisterende teknologi. Investeringer knyttet til systemer, hardware m.v. vil derfor være begrænsede. For at gøre organisationen i stand til at udnytte de teknologiske muligheder for f.eks. videomøder og sikre en fortrolighed, der gør at kommunens medarbejdere oplever, at deres opgaver lettes i anvendelsen, vil projektet gennemføre en række organisatoriske tiltag. Det er f.eks. undervisning, udarbejdelse af retningslinjer og manualer. Dette fordrer en væsentlig indsats både i form af projektledelse og projektdeltagelse. Den primære investering anvendes derfor til at løfte disse opgaver. Driftsopgørelse Projektet forventes gennemført uden afledte driftsomkostninger på eksisterende teknologi, og der forventes derfor ikke øgede driftsomkostninger. Sammenfatning Som det fremgår af tabellen vil investeringen i år 1 give positivt afkast, hvilket skyldes anvendelsen af den eksisterende teknologi, og at investeringen primært retter sig mod organisatorisk implementering. 8 28

9 Tabel 6: Økonomisk oversigt kr. (2015 pl) (-)=budgetforbedring Investeringer i alt, heraf: 300 -Projektledelse Tekniske omkostninger 75 Mindreudgifter i alt, heraf: Lønsum Total mindreudgifter Akkumuleret total Analyse af HR- og lønarbejdsgange Business case Projektets formål HR- og lønområdet er arbejdsgange med stor volumen i kommunalt regi. I tråd med temaet for digitaliseringsplanen 2015 skal arbejdsgangene undersøges, dokumenteres og transformeres til et fremtidigt scenarie (to-be). Analyseprojektet skal bidrage til at afdække potentialerne ved at effektivisere arbejdsgangene inden for HR- og lønprocesser gennem digital understøttelse. En undersøgelse foretaget af KL i en større dansk kommune peger på et væsentligt potentiale ved at digitalisere en række arbejdsgange inden for HR- og lønområdet, som i dag udføres manuelt og/eller af ekstern leverandør. Potentialet går på at transformere simple, men omkostningstunge, arbejdsgange til digitale flows, der skaber bedre kvalitet i data og mere værdiskabende brug af medarbejderes tidsforbrug. Den konkrete opgave er udarbejdelse af en analyse, der dækker lønarbejdsgange centralt, decentralt og hos Visma (den nuværende leverandør). I forhold til analyse af arbejdsgange hos Visma, vil analysen tage udgangspunkt i den kontrakt, Frederiksberg Kommune har indgået med Visma. Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering x Forudsætninger og usikkerheder Lønopgaven ligger spredt i organisationen, hvorfor det er en forudsætning for arbejdsgangsanalysen at få indsamlet viden, der er repræsentativ for alle anvendte lønprocesser i kommunen. Rekruttering til workshops skal således foregå så bredt som muligt. 9 28

10 Afgrænsning Analyseprojektet har tæt sammenhæng til særligt tre igangværende digitaliseringsprojekter. Det drejer sig om projektet vedr. onboarding, projekt vedrørende etablering af autoritative organisationsdata samt digitalisering af personalesager i kommunens kommende esdh-system SBSYS. Samtidig er der en kobling til udmøntningen af administrative effektiviseringer i bugdet Gevinstopgørelse Konsekvensen af en digitalisering af lønadministrationen er en væsentlig reduktion af indberetnings- og kontrolopgaver hos kommunens eksterne leverandør af lønadministration. Tilsvarende forventes en bedre systemintegration at reducere opgaver i f. m. fraværs- og dagpengeadministration. Som eksempler på nuværende interne opgaver, der bortfalder eller forventes helt eller overvejende at kunne blive varetaget decentralt og elektronisk, kan nævnes: - indberetning ved ansættelse, fratræden, tillæg - kontrol af inddata (erstattes af systemvalidering ved kilden) - vejledning om udfyldelse af blanketter o.l. - fraværsadministration og dagpengeadministration På baggrund af analysen skal der tages beslutning om omlægning af arbejdsgange samt omfang af opgaver, der skal sendes i udbud, når kontrakten med Visma udløber. Tabel 1: Kvalitative gevinster Erfaringen fra tilsvarende projekt i anden større kommune er, at optimering og digital understøttelse af lønarbejdsgange vil medføre færre fejl, højere kvalitet og større trivsel i opgaveløsningen Kvalitetsløft til brugerne Kvalitetssikring Lettelser for personalet = negativ effekt, 0 = neutral effekt, 1 = lille fordel, 2 = middel fordel og 3 = stor fordel Investeringsopgørelse I nærværende business case er angivet investeringsbehov, der indeholder udgifter forbundet med konsulentbistand til udarbejdelse af analyse af de mest tidskrævende og omfattende nuværende processer samt intern projektledelse. Hertil komme investering til systemudvikling. Driftsopgørelse Der er ikke forventninger til øgede afledte driftsudgifter. En eventuel afledt driftsudgift vil skulle rummes indenfor eksisterende rammer

11 Sammenfatning Med en investering på i alt kr. i 2015 vil Frederiksberg kommune kunne realisere en besparelse på lønsum på kroner fra 2018 og frem. I tabellen nedenfor er angivet oversigt over investeringer og mindreudgifter. Tabel 2: Økonomisk oversigt Som det fremgår af tabellen, vil der med en investering på i alt kroner hentes en effekt på kroner ved en optimeret og it-understøttet arbejdsgang, der sikrer bedre arbejdsmæssige lettelser, kvalitet og reduceret tidsforbrug i opgaveløsningen kr. (2015 pl) (-)=budgetforbedring Investeringer i alt 150 -Konsulentbistand 50 -Projektledelse 50 -Systemudvikling 50 Afledt drift i alt Mindreudgifter i alt her af lønsum -440 Total Akkumuleret total

12 Analyse af optimeret telefoni Business case Projektets formål Teknologien indenfor telefoni har gennem de seneste år ændret sig væsentligt. Det har medført en række nye muligheder, som vil kunne bringe værdi til borgere såvel som ansatte i Frederiksberg Kommune. F.eks. har etableringen af et virtuelt kontaktcenter i Frederiksberg Kommune i 2013 medført endnu større krav til en stabil telefoniløsning, der understøtter medarbejdernes behov. For fremadrettet at sikre optimal og fremtidssikret understøttelse af kommunens telefoni og danne et solidt grundlag for at kommunen i 2016 kan løfte udbudspligten på kommunens eksisterende telefoniplatform, vil projektet analysere de forretningsmæssige behov og teknologiske muligheder indenfor telefoni. Projektet vil levere en samlet rapport, der på baggrund af bl.a. interviews og markedsundersøgelser, beskriver: De forretningsmæssige behov og ønsker for telefoni De teknologiske muligheder Anbefaling af fremtidig løsning samt de forretningsmæssige, tekniske og økonomiske konsekvenser Rapporten danner udgangspunkt for fremadrettet at få den mest optimale og fremtidssikrede telefoniløsning, når kommunen i 2016 skal løfte udbudspligten på fastnettelefoni. Kontrakten med den nuværende serviceleverandør udløber medio 2016, hvorfor kommunen inden da skal have løftet udbudspligten, hvilket kan medføre indkøb og implementering af en ny telefoniinfrastruktur. Telefoni udgør en kritisk del af kommunens infrastruktur og analyseprojektet bør derfor gennemføres i Projektet har således fokus på opfyldelse af lovkrav (udbudspligt) og samtidig sikring af kvalitetsløft til brugerne. Afhængig af udfaldet af et eventuelt udbud, vil der muligvis kunne realiseres en effektivisering i form af reducerede udgifter til leverandør. Opfyldelse af lovkrav X Kvalitetsløft X Effektivisering Forudsætninger og usikkerheder For at kunne få et så præcist billede som muligt af kommunens nuværende og kommende behov for telefoni, skal der på tværs af organisationen bidrages med viden om de forretningsmæssige telefonibehov og villighed til at udfordre og udvikle disse. Der arbejdes mod at kunne realisere en afledt effektivisering i 2018 på ,- årligt. Denne effektivisering forudsætter, at analysen viser potentialer, der kan realiseres gennem f.eks. reducerede leverandørudgifter og mere effektiv håndtering af borgerhenvendelser på relevante kanaler. Det er muligt, at realiseringen af disse gevinster kræver investeringer og/eller ændringer i de afledte driftsomkostninger. Dette vil i så fald indgå i en kommende digitaliseringsplan

13 Gevinstopgørelse Foruden øget trivsel blandt medarbejdere vil man ved at udnytte de teknologiske muligheder, der i dag eksisterer, kunne tilbyde borgerne at kommunikere med kommunen via f.eks. chat og video via samme indgang både på de administrative områder og på velfærdsområderne. Udvikles disse kanaler attraktivt og meningsfuldt, vil kommunen kunne realisere økonomiske gevinster, idet telefoni, video og chat er en væsentlig billigere kanal end f.eks. personligt fremmøde eller post. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere gevinsterne ved at flytte henvendelser over på mere omkostningseffektive kanaler. Analysens resultater vil bidrage til at kunne estimere disse gevinster. Ved at kommunen løfter udbudspligten på telefonisystemet i 2016, forventes det at resultere i en leverandøraftale, der er økonomisk mere fordelagtig end den eksisterende. Dette vil bidrage til reducerede systemomkostninger. Tabel 1: Kvalitative gevinster I analysefasen vil der for borgere såvel som brugere ikke opleves lettelser eller kvalitetsløft. Følges rapportens anbefalinger ved genanskaffelse af ny telefoniløsning i 2016, er der klar forventning om, at både borgere og ansatte vil opleve lettelser og øget kvalitet. Det kan være i form af f.eks. at kunne tilbyde borgerne nye kontaktkanaler og mere effektiv håndtering af traditionelle opkald Kvalitetsløft til brugerne Kvalitetssikring Lettelser for personalet = negativ effekt, 0 = neutral effekt, 1 = lille fordel, 2 = middel fordel og 3 = stor fordel Investeringsopgørelse Moderne telefoniløsninger har en høj kompleksitet, da de som regel understøtter mange forskellige kontaktkanaler fasttelefoni, mobiltelefoni, chat, video m.v. hvilket betegnes Unified Communication. Foruden viden om forretningsmæssige muligheder er der i projektet behov for specialistkompetencer indenfor netværk, telefoni, servere m.v. For at kunne imødekomme dette behov investeres der i konsulentbistand samt projektledelse til håndtering af de mange aktiviteter forbundet med analysen. Driftsopgørelse Projektets primære leverance er en analyse, og der er således ikke afledt drift forbundet med projektet. Sammenfatning Som det fremgår af tabellen nedenfor er der tale om en investering til analyse i 2015 med forventning om, at det efterfølgende implementeringsprojekt i Digitaliseringsplan 2016 kan realisere en effekt i

14 Tabel 2: Økonomisk oversigt kr. (2015 pl) (-)=budgetforbedring Investeringer i alt 200 -Konsulentbistand 100 -Projektledelse 100 Afledt drift i alt Mindreudgifter i alt Systemomkostninger effektiviseringer og/eller -400 Total Akkumuleret total Smart City Data Effektiv udnyttelse af data på det tekniske område Business case Projektets formål For at sikre endnu bedre beslutningsgrundlag for kommunens strategiske indsatser på det tekniske område, vil projektet skabe muligheder for bedre tværgående udnyttelse af data. Projektet skal også vise de øvrige områder i Smart City projektet, hvordan data kan anvendes effektivt med udgangspunkt i eksempler fra det tekniske område. Data udvikles og analyseres i et åbent samarbejde med private aktører, uddannelsesinstitutioner med flere. Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft X Effektivisering X Forudsætninger og usikkerheder Det er endnu nyt for kommuner at arbejde på denne måde. Der er derfor behov for ekstern konsulentbistand samt rekruttering af de nødvendige kompetencer for at kunne arbejde effektivt med de data, som er til rådighed i kommunen. Dette forventes at være en af de største udgiftsposter i projektet. Der er samtidigt et behov for at blive klogere på snitfladerne mellem områdets fagsystemer, for at kunne sammenkøre og bearbejde data på en effektiv måde. Selve snitflader og databearbejdning forventes også at blive en af de udgiftstunge poster

15 Projektet skal udføres i tæt og åbent samarbejde med private aktører, uddannelsesinstitutioner, øvrige forvaltningsområder samt decentrale enheder (fx institutioner). Derudover skal vi som kommune finde vores måde at udstille og bearbejde data på i et samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Gevinstopgørelse Øget mulighed for og erfaring med at arbejde med store datamængder på tværs af området, vil medføre en kvalitativ effekt i i form af bedre beslutningsgrundlag for BMO s ledelse samt politiske udvalg og derved højere serviceniveau for borgere og virksomheder. Indsamling og analyse af data indenfor energiforbrug, vejområdet, belysningsområdet, affaldsområdet med flere, vil kunne sikre en optimal effektstyring og dermed optimering af driften med besparelser til følge. Tabel 1: Kvalitative gevinster Kvalitetsløft til brugerne Kvalitetssikring Bedre beslutningsgrundlag Lettelser for personalet = negativ effekt, 0 = neutral effekt, 1 = lille fordel, 2 = middel fordel og 3 = stor fordel Investeringsopgørelse Investeringsbehovet dækker over ekstern konsulentbistand samt rekruttering af de nødvendige kompetencer for at kunne arbejde effektivt med data og facilitere samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere. Sammenfatning Gennem effektiv udnyttelse af data på det tekniske område, vil Smart City Data projektet sikre et bedre beslutningsgrundlag, der vil styrke optimeringen af driften. Smart City Data dækker over en flere delprojekter, der udvikles gennem indsamling og analyse af data i et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

16 Tabel 6: Økonomisk oversigt kr. (2015 pl) (-)=budgetforbedring Investeringer i alt Projektledelse Konsulentstøtte Mindreudgifter i alt, heraf: Reducerede driftsudgifter Total Akkumuleret total Digitale arbejdsgange i arbejdsmarkedsafdelingen Business case Projektets formål Projekt Digitale arbejdsgange samler digitaliseringsindsatser og centrale krav til implementering af systemer, reformer, mv. i Arbejdsmarkedsafdelingen. Projektet har til formål dels at styrke de digitale arbejdsgange for borger, virksomheder og administration, dels at sætte rammen for en mere effektiv digital understøttelse af sagsbehandlernes arbejde i forhold til udbetaling af ydelser. Indeholdt i projektet er Refusion af helbredstillæg, hvor en digitale løsning skal effektivisere de bagvedliggende processer i forhold til de administrative arbejdsopgaver og smidiggøre kommunikationen mellem Ydelsesafdelingen og behandleren. Samtidig får kommunen et procesfundament, som moderniserer de manuelle arbejdsgange og som samtidig lever op til det øgede krav om digitalisering i det offentlige. Ligeledes planlægges det, at udstille informationer om forventede udbetalinger til borgeren. Formålet med udstilling af borgerdata er - via en digital selvbetjeningsløsning på borger.dk (Min Side) at imødekomme borgernes behov for nemt at få oplysninger om nuværende og kommende ydelser, eksempelvis kontanthjælp og enkeltydelser samt pension, helbredstillæg og personligt tillæg og dermed minimere antallet af henvendelser til Ydelsesafdelingen. Der vil endvidere blive implementeret mindre selvbetjeningsløsninger i relation til ansøgning om Kontanthjælp og Enkeltydelser. Begge indsatser er et led i realiseringen af de stigende krav til den administrative digitalisering samt effektive digitale arbejdsgange. Det overordnede formål med projektet er at minimere antallet af henvendelser til Ydelsesafdelingen på de dyre kanaler samt at binde de bagvedliggende processer sammen med brugervenlige og serviceorienterede digitale løsninger til borgeren. Både borger og sagsbehandler vil opleve smidighed og effektivitet gennem den digitale understøttelse

17 Opfyldelse af lovkrav x Kvalitetsløft X Effektivisering X Forudsætninger og usikkerheder Indsatsen vedr. udstilling af borgerdata er vigtig i forhold til moderniseringen af ydelsesområdet, men skal sammenholdes med Refusion af Helbredstillæg, hvor det forventes, at henvendelser vedr. helbredstillæg vil blive reduceret ved implementering af systemet KMD Opus Lex. Realiseringen af effekterne forudsætter således, at digitaliseringsindsatser ses i relation til hinanden. KMD Opus Lex er på nuværende tidspunkt ikke en obligatorisk løsning, og gevinsterne er afhængige af, at behandler og borger tager løsningen til sig. En øget digitalisering på området sker forventeligt over en årrække, og den organisatoriske effekt opnås i takt med, at dette realiseres. Derudover vil den organisatoriske implementering på sagsbehandlingsområder samt opkvalificering af medarbejdere, der kan varetage evt. online vejledning af borgere, kræve et øget personalemæssigt ressourcetræk. I relation til indsatsen vedr. udstilling af borgerdata er gevinstrealiseringen begrænset på nuværende tidspunkt. De borgere, der pr. telefon henvender sig i Borgerservicecenteret/Ydelsesafdelingen med spørgsmål vedr. udbetaling af en ydelse, har i et stort omfang yderligere sagsbehandlingsrelaterede spørgsmål og derfor behov for at tale direkte med en sagsbehandler. Ansøgning om Kontanthjælp og Enkeltydelser foregår i dag ved, at borgeren får udleveret en ansøgningsblanket, der udfyldes. Borgeren skal efterfølgende møder personligt op i Jobcenteret. Ved overgang til selvbetjeningsløsning valideres personoplysninger direkte i systemet, hvilket vil forenkle ansøgningsprocessen og gøre den mere effektiv for både borger og sagsbehandler. Udfordringen kan imidlertid blive, at digitaliseringen vil medføre en stigning i antallet ansøgninger, når borgeren nemt kan tilgå løsningen via nettet. Dette kan føre til en øget administrativ belastning og udgift til kontanthjælp. Ovenstående digitaliseringsinitiativer knytter sig til Frederiksberg Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 samt den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi. Gevinstopgørelse Der arbejdes mod at realisere en afledt effektivisering i 2018 på kr. Foruden en effektiv understøttelse af sagsbehandlernes arbejde og en styrkelse af de digitale arbejdsgange, vil man ved at udnytte de teknologiske muligheder, der i dag eksisterer, kunne tilbyde borgerne brugervenlige og serviceorienterede digitale løsninger. Gevinstrealiseringen vil være afhængig af driftspris, kanalpris samt det samlede fald på henvendelser til Ydelsesafdelingen. Tabel 1: Kvalitative gevinster Kvalitetsløft til brugerne Kvalitetssikring

18 Lettelser for personalet = negativ effekt, 0 = neutral effekt, 1 = lille fordel, 2 = middel fordel og 3 = stor fordel Investeringsopgørelse Den forventede investeringsopgørelse for indeværende digitaliseringsinitiativer fremgår af tabel 6. Investeringerne skal primært anvendes til selvbetjeningsløsninger (indkøb og implementering), opkvalificering af medarbejdere og optimering af arbejdsgange. Der investeres endvidere i projektledelse til håndtering aktiviteter forbundet med implementering af projektet. Driftsopgørelse Der er ingen afledt drift forbundet med projektet. Sammenfatning De nævnte investeringer samt forventede effektiviseringer fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6: Økonomisk oversigt kr. (2015 pl) (-)=budgetforbedring Investeringer i alt, heraf: Konsulentbistand Projektledelse/frikøb Systemanskaffelse Mindreudgifter i alt, heraf: Systemomkostninger og/eller effektiviseringer Total mindreudgifter Akkumuleret total

19 Funktions- og omsorgsstøttende teknologi til borgere, der kan og vil selv Business case Projektets formål Projektet har til formål at implementere funktionsunderstøttende teknologier, der skal støtte borgeren i at være mere selvhjulpen. Blandt andet ved at tilbyde omsorgsskærme i hjemmesygeplejen til online tryghedsbesøg samt hjemmemonitorering for KOL og diabetespatienter. Indsatserne skal bidrage til at give borgeren en oplevelse af mere tryghed og bedre livskvalitet samt medvirke til tidlig opsporing af en evt. forværring. Endvidere implementeres en række hjælpemidler, der skal understøtter struktur og kognition til/hos borgere med det formål at øge trivselen i hverdagen. Endeligt planlægges en revitalisering af den løfteteknologi, der er allerede er implementeret, blandt andet med henblik på yderligere udbredelse i Frederiksberg Kommune. Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft X Effektivisering X Forudsætninger og usikkerheder For at få så præcist et billede som muligt af potentialet ved funktionsunderstøttende teknologier, herunder omsorgsskærme med online tryghedssamtaler og hjemmemonitorering, vil det kræve, at forskellige sundheds- og omsorgsydelser tilrettelægges på nye måder. Pt. er de typisk placeret i forlængelse af andre opgaver, eksempelvis hjælp til personlig pleje, ernæring, etc., der ikke kan udføres via et onlinetryghedsbesøg. Det skal derfor foretages en organisatorisk analyse i forhold til ændring af arbejdsgange ved omsorgsbesøg samt implementering af teknologien. Ligeledes skal der ske en opkvalificering af de medarbejdere, som skal varetage online-vejledning af borgere. I forbindelse med funktionsunderstøttende teknologier er anskaffelsespris og løbende driftsudgifter forholdsvis høje, og projektet skal kvalificeres i forhold til nettoeffekter. De økonomiske gevinster ved at implementere omsorgsskærme med online tryghedsbesøg og hjemmemonitorering for borgere med kroniske sygdomme er vanskelige at opgøre. Andre kommuner peger på, at antallet af genindlæggelser samt indlæggelsestiden reduceres for borgere, der anvender en sådan løsning. Dette vil imidlertid primært være en økonomisk genvist for regionen. Der er dog ingen tvivl om, at ovenstående vil opleves som et kvalitetsløft for borgerne. For Frederiksberg Kommune forventes de økonomiske effekter at relatere sig til, at borgere med kroniske sygdomme kan beholde deres funktionsniveau i længere tid og derfor være mere selvhjulpne og mindre plejekrævende. Det er imidlertid vanskeligt at opgøre effektiviseringspotentialet i den sammenhæng. Brugen af løfteteknologi har længe været et fokusområde i Frederiksberg Kommune, herunder specielt arbejdet med forflytningsteknikker, hvor én medarbejder alene skal kunne håndtere en flytning af en beboer/borger (mod to medarbejdere tidligere). En effektivisering på dette områder forudsætter således, at der gennemføres en analyse af eksisterende arbejdsgange og forflytningsteknikker for at kunne afdække, hvorvidt de installerede loftlifte bliver anvendt korrekt, og om eksisterende procedurer udgør den mest effektive anvendelse 19 28

20 af personaleressourcerne. Der er samtidig fokus på arbejdsmiljøet i forhold til, om fysisk krævende arbejdsgange kan lettes. Samtidig skal et stort antal lifte, toiletter og badetoiletstole gennemgås i forhold til om teknologien virker, er tidssvarende og har de rigtige arbejdsgange. Gevinstopgørelse Foruden de kvalitative gevinster, indsatserne fører med sig i form af kvalitetsløft og optimerede arbejdsgange, vil man ved at udnytte de funktionsunderstøttende teknologier samt revitalisere løfteteknologien kunne tilbyde borgeren større bevågenhed og bedre mulighed for forebyggelse, hvilket i sidste ende kan medføre færre indlæggelser og dermed øget livskvalitet og tryghed for såvel borger som pårørende. Der arbejdes mod at realisere en afledt effektivisering i 2018 på mil. kr. Gøres de funktionsunderstøttende teknologier (omsorgsskærme med online tryghedsbesøg og hjemmemonitorering) tilpas attraktive og trygge for borgeren at anvende, så personligt fremmøde kan erstattes af online-omsorgsbesøg, vil kommunen kunne realisere en økonomisk gevinst, fordi online-omsorgsbesøg medfører færre kørsler. Den samlede visiterede tid anvendes således mere effektivt i kontakten med borgeren, fordi borgeren på forhånd kan finde medicin, insulinpenne, etc. frem. Når opkaldet starter, er borger og fagperson er klar ved skærmen, og det koncentrerede besøg vil kunne afvikles på kortere tid. Samtidig kan uplanlagte besøg i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen håndteres mere fleksibelt, da medarbejderen med kort varsel kan tage visuel kontakt med borgeren. Udfordringen er imidlertid, om målgruppen er i stand til at anvende teknologierne i forhold til hjemmemonitorering og online-omsorgsbesøg. Revitalisering af løfteteknologi vil kunne realisere økonomiske gevinster i form af reduktion af medarbejdernes tidsforbrug, blandt andet ved optimering af arbejdsgange og at borgeren bliver mere selvhjulpen og derfor har mindre behov for hjælp. Dette kræver dog, at analyse af eksisterende arbejdsgange og forflytningsteknikker viser, at arbejdsgangene ikke er optimale og teknologien utidssvarende. Tabel 1: Kvalitative gevinster I projektfasen vil der for borgere såvel som medarbejdere ikke opleves lettelser eller kvalitetsløft. Først ved fuld implementering af funktionsunderstøttende teknologier, hjælpemidler samt revitalisering af løfteteknologi med effekt fra 2017, er der en forventning om, at både borgere og ansatte vil opleve lettelser og øget kvalitet Kvalitetsløft til brugerne Kvalitetssikring Lettelser for personalet = negativ effekt, 0 = neutral effekt, 1 = lille fordel, 2 = middel fordel og 3 = stor fordel Investeringsopgørelse 20 28

Tværgående effektiviseringsforslag

Tværgående effektiviseringsforslag Tværgående effektiviseringsforslag Nr. Forslag SER/OVF 2015 2016 2017 2018 T01 Digitaliseringsplan SER -1.000-2.530-4.000-8.000 TO2 Handlingsplan for SER -1.300-4.000-4.800-6.800 udbud T03 Facility SER

Læs mere

Vagtplanlægning i dagtilbud

Vagtplanlægning i dagtilbud Vagtplanlægning i dagtilbud Business case Projektets formål Formålet med projektet er, at skabe et grundlag for effektiv udnyttelse af ressourcerne i daginstitutionerne ved at indføre et vagtplanlægningssystem.

Læs mere

Digitaliseringsplan 2016 - frigivelse af anlægsmidler Business cases. Digitaliseringsplanen 2016 1 20

Digitaliseringsplan 2016 - frigivelse af anlægsmidler Business cases. Digitaliseringsplanen 2016 1 20 Digitaliseringsplan 2016 - frigivelse af anlægsmidler Business cases 1 20 Indholdsfortegnelse Digital kommunikation selvbetjeningsplatform og webplatform...3 Optimeret telefoniplatform...6 Selvbetjening

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering x

Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering x Digitaliseret læring Business case Projektets formål Projektet har til formål at udnytte de digitale læringsværktøjers muligheder i forhold til at øge selvstændiggørelse af elevernes arbejde. Dvs. at gøre

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0 Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T 1. Ledelsesresumé Projektet om Digital post og fjernprint har fokus på at understøtte anvendelse

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg App camp 01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Med introduktionen af smartphones og tablets er det muligt at udvikle små programmer, Apps (applikationer), som kan forenkle arbejdsgange for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune

Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

Digitaliseringsplan frigivelse af anlægsmidler Business cases. Digitaliseringsplanen

Digitaliseringsplan frigivelse af anlægsmidler Business cases. Digitaliseringsplanen Digitaliseringsplan 2017 - frigivelse af anlægsmidler Business cases 1 16 Indholdsfortegnelse Udvikling af InCorp og Bostedsystem...3 Udbredelse af vasketoiletter...5 Erstatning af KMD Boliglån med ny

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Organisatorisk forankring og proces

Organisatorisk forankring og proces Organisatorisk forankring og proces Effektivisering gennem digitalisering E2012-projektet Odense Kommune 4 strategi forretning teknik Vandfaldsmodel udrulning S P O R Parallelspor strategisk spor forretningsspor

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

+ Hvorfor Smart sundhed

+ Hvorfor Smart sundhed + Smart Sundhed + Hvorfor Smart sundhed 2 n Der er stigende fokus på borgerens mulighed for inddragelse, medbestemmelse, overblik over egen sundhed, sygdom, genoptræning og forebyggelse n Der er behov

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

STRATEGIENS SAMMENHÆNG

STRATEGIENS SAMMENHÆNG Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune

Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Overordnet kanalstrategi for Jammerbugt Kommune Baggrund Store grupper af borgere ønsker i stadig større grad at anvende digitale medier som indgang til det offentlige. Mens de yngre generationer ligefrem

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Digital selvbetjening og Digital Post

Digital selvbetjening og Digital Post Digital selvbetjening og Digital Post Marts 2015 Stephanie Piontek stipp@digst.dk og Kristian Nohr krn@digst.dk, Center for brugervenlighed og implementering december 2015 1 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION

Læs mere

AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER

AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER AUTOMATISERING AF MANUELLE PROCESSER Informationsmøde om projekt 10: Automatisering af manuelle processer den 7. februar 2017 7. FEBRUAR 2017 STYRINGS- OG EFFEKTIVISERINGSPROGRAMMET Det fælleskommunale

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.

Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Digitaliserings- og Kanalstrategi

Digitaliserings- og Kanalstrategi Direktionssekretariatet Digitaliserings- og Kanalstrategi Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1 ROLLER OG OPGAVEFORDELING... 2 1.2 DIGITAL POST OG OBLIGATORISK SELVBETJENING...

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi

NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi N O TAT NemRefusion effektiviseringspotentialer og den bagvedliggende økonomi NemRefusion er en løsning, som ikke bare giver besparelser for kommunens ydelseskontor, der sagsbehandler indberetningerne.

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. oktober 2015 Tlf. dir.: 40944491 E-mail: jpb@balk.dk Kontakt: Jesper Bak Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen Dette notat skal give en beskrivelse og et overblik over

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Samlede Effektiviseringer, varige

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Samlede Effektiviseringer, varige BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Kapacitetsstyring (Digital pladsbooking til daginstitutioner)

Læs mere

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning...

KOPI. 1. KOMBITS forretningsmodel Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning Afregningsmodel for den nye valgløsning... TILSLUTNINGSAFTALE TIL DEN NYE VALGLØSNING - BILAG 2 ØKONOMI OG AFREGNINGSMODEL Indholdsfortegnelse 1. KOMBITS forretningsmodel... 2 2. Kommunernes aftaleperiode for den nye valgløsning... 2 3. Afregningsmodel

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

EVALUERING OG BUSINESS CASES

EVALUERING OG BUSINESS CASES EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.3: Kanalstrategi, dokumentation og kompetenceudvikling KL, September 2011 Baggrund Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen

Læs mere