Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Transkript

1 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 16 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? ½ - 2 år 3-6 år Barnet skal opleve glæde og motivation ved at bruge krop og sanser i fysisk aktivitet sammen med andre børn. Vi forventede, at barnet begynder, at mærke sin egen krop og bliver bedre til, at bruge kroppen i forskellige (daglige) aktiviteter. Det gør vi ved at de fysiske rammer inde og ude udfordrer barnet til at bruge sin krop. Vi hører musik, danser og laver bevægelseslege og sanglege. Vi har en årlig motionsdag og i 2010 forventer vi også, at have 3 legedage på tværs af grupperne i institutionen. I mellemgruppen (2-3 årige) har vi stort motorisk fokus ift. fx tøj af og på. Institutionens årlige motionsdag for hele institutionen blev gennemført. I vuggestuegruppen, har vi flere gange om ugen hørt stille musik, børnene har ligget ned og nydt det. I mellemgruppen leger vi sanglege i forbindelse med den daglige samling og danser til musik. Vi har også fokus på motorikken ved ugentlig gåtur og i den forbindelse, at barnet selv tager jakke af og på osv. Der bliver cyklet på mange forskellige cykler når vi er på legepladsen. På tværs i institutionen har vi haft 3 legedage med mange krop og bevægelses lege. I vuggestuen er børnene meget glade for både sang og musik og nogle af de største er begyndt at byde hinanden op til dans. Når der er afslapning i vuggestuen lægger børnene sig ned bare de hører sætningen slappe af. I mellemgruppen er der stor motorisk udvikling i perioden fra 2 til 3 år. Cyklerne bliver skiftet ud fra scooter til pedaler og det bliver nemmere, at styre finmotorikken ift. fx, at tage bukser på.

2 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes i det kommende pædagogiske arbejde? Målet er en udviklingsproces, men i det omfang vi har arbejdet med krop og bevægelse i hverdagen er målet opfyldt. Havde vores 3 legedage været udelukkende med fokus på krop og bevægelse var målet ift. læreplans tankegangen muligvis blevet opfyldt i højere grad. I hverdagens aktiviteter bliver krop- og bevægelse støttet og udviklet fyldestgørende. Ift. de 3 dage legedage vi i 2010 afholdt kan der reflekteres over, at vi i højere grad kunne bruge et sådant forløb med større fokus på læreplaner. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Vi kommunikerer og evaluerer løbende. I mellemgruppen også ved stuemøde. Hvis vi observerer motoriske vanskeligheder bruger vi TRASMO. Vores årlige motionsdag og de 3 legedage blev dokumenteret ved fotos. Refererer til læreplan punkt 4.

3 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: ½-2år Antal børn: 16 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? ½ - 2 år 3-6 år Barnet skal gennem leg og udforskning i naturen på sigt udvikle forståelse for miljø, skiftende årstider, natur og dyrene. Vi forventer, at tage børnene i denne aldersgruppe med ud i naturen i alt slags vejr. Få en fornemmelse af naturen ved, at se og berøre forskellige elementer. Vi forventer, at være ude på legepladsen mange gange om ugen eller fx gå ture i skoven ved vores ugentlige gåtur i mellemgruppen. Røre ved sandet i sandkassen, måske smage på det, lege med en pind. Kigge på fugle der flyver over vores hoveder eller sidder i et træ. De mest betydningsfulde oplevelser ift. naturen for denne aldersgruppe er, at få lov til, at undersøge når barnet er udendørs. Pege på fuglen der flyver derude og blive bekræftet af den voksne i den umiddelbare begejstring den oplevelse kan give. I mellemgruppen går vi en ugentlig tur og møder vi en snegl på vejen, så stopper vi ofte og der kigges og snakkes om den. Vi havde en periode hvor vi delte børnene i nogle mindre grupper og over 2-3 gange gik vi ned og kiggede på køer på marken, fodrede dem lidt osv. Børnene er oftest umiddelbart nysgerrig overfor naturen og skal bekræftes og støttes i denne nysgerrighed. Målet er opfyldt ift. aldersgruppen.

4 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i, og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Det pædagogiske personales tilgang til naturen er i høj grad med til, at bestemme hvordan målet bliver opfyldt eller ikke opfyldt. Vores fokus på natur for denne aldersgruppe er ikke stort. Det kommer som beskrevet ovenfor ind i hverdagen med jævne mellemrum, men et decideret fokus har vi ikke på denne del for de ½-2 årige. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Grundet det der står i forrige punkt har vi ikke evalueret på temaet natur i Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

5 Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 16 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? ½ - 2 år 3-6 år Barnet skal lære at anerkende, og respektere egne og andres meninger og holdninger, samt vise omsorg overfor de andre børn. Vi forventede, at give barnet i denne aldersgruppe en fornemmelse af, at indgå i en gruppe. Styrke barnets følelse af, at indgå i et fællesskab og støtte barnets spirende venskaber. Vi forventer, at sætte sociale aktiviteter i gang fx fælles leg med klodser, togbane, en gåtur eller lignende. Både i mindre og større grupper. I mellemgruppen (2-3 årige) forventer vi, at holde samling dagligt bl.a. for, at styrke barnets socialitet; følelse af, at være en del af en gruppe. Desuden har vi en del fælles arrangementer i institutionen i løbet af året, som ligeledes er med til, at styrke barnets sociale kompetence. I vuggestuen fx lege med klodser, boldspil og inddragelse i dagligdagens gøremål, hvor barnet aktivt skal deltage. Samlingen i mellemgruppen (2-3 årige) udføres stort set dagligt. I mellemgruppen har vi desuden stor fokus på de begyndende venskaber i gruppen, som vi støtter op omkring bl.a. ved aktiviteter i mindre grupper. Fx en gåtur set ift. relationer eller drenge gruppens store interesse for leg med biler. De fælles arrangementer i huset i løbet af året blandt andet fælles frokoster er også med til, at styrke og udvikle de sociale kompetencer. Barnet kan spejle sig i de større børn og har mulighed for, at lære sociale spilleregler i gruppen. Socialitet i denne aldersgruppe har brug for meget støtte. Individet (mig selv) vinder oftest over socialiteten ift. jævnaldrende. Dermed er skabelsen af rammer/aktiviteter, og opbakningen fra det pædagogiske personale ift. barnets begyndende relationer, vigtig. Vi støtter og hjælper barnet en del i konfliktløsning i denne aldersgruppe. Vi ser også de sociale kompetencer blive stærkere hos den enkelte i takt

6 med, at en større rummelighed overfor andre børn udvikles. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Det er en løbende proces, at udvikle sociale kompetencer. Ift. aktiviteter blandt andet samlingen i mellemgruppen og generel fokus på børnenes relationer er målene nået. Det pædagogiske personale skal være meget støttende omkring barnets sociale kompetencer, løse mange konflikter, i denne aldersgruppe. Dette tema følges med den personlige udvikling af barnet og dermed er der mange aspekter, at tage hensyn til for, at opnå en god socialitet eller en god relation. Målet ift. sociale kompetencer kan vi se ud fra observationer af barnets relationer og adfærd overfor andre. Det er vigtigt at de kan leve sig ind i egne og andres følelser og tanker, så de kan knytte og danne venskaber. Da vi er rollemodeller over for børnene, har det stor betydning, at de oplever voksne som kan støtte og hjælpe dem med at håndtere konflikter og lære sociale spilleregler. Det kræver at vi har fokus på individuelle forskelligheder og behov, og sikrer at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, så de oplever at høre til. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Vi kommunikere løbende i grupperne og deler også erfaringer på tværs i institutionen. I mellemgruppen har vi stuemøde hvor vi kan planlægge og evaluere på blandt andet vores aktiviteter. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

7 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 16 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? ½ - 2 år 3-6 år Vi vil begynde, at lære barnet om de danske traditioner, og lære barnet at rumme forskellige kulturer og værdier. Vi vil på sigt skabe sammenhæng mellem hjem og institution, for på den måde få en fælles historie om barnets identitet. Vi forventede, at lægge vægt på traditioner og højtider for på den måde, at begynde, at udvikle et grundlag for vores kultur. Vi forventede, at børnene ville mærke glæde og samhørighed, ved at være sammen om noget som foregår i både hjemmet og i institutionen. I vuggestuen arbejdes med børns forskelligheder, som naturlig del af hverdagen. Børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige kulturelle oplevelser så som fx teater. Men også kunst projekter i institutionen som vores årlige julefernisering. Vi fejrer de danske traditioner påske, fastelavn, børnenes fødselsdage, jul samt vores egne traditioner i institutionen. Fastelavn hvor både børn og voksne klæder sig ud, og slår katten af tønden. Påskefrokost hvor vi triller æg, laver det kolde bord og hele institutionen spiser sammen. Julemåneden hvor vi bager, pynter op, laver dekoration osv. Vores juletræ hentes også af alle børn i skoven hvor vi danser om juletræet og spiser risengrød. Vi har også årlig teatertur og til jul holder vi fernisering over et projekt børnene i hele institutionen har været med til, at lave. Børnene glæder sig til de forskellige højtider og de aktiviteter der er når en højtid nærmer sig. Børnene viser stor interesse og glæde når der foregår aktivitet i huset.

8 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Målet er opfyldt i den grad det kan lade sig gøre for aldersgruppen. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Vi er gode til, at holde fast i vores traditioner i institutionen og bruge mange aktiviteter i denne forbindelse. Det er grunden til, at målet er opfyldt. Fx julen og vores andre årlige traditioner er et godt udgangspunkt for dette læreplans tema om kultur. Mange perspektiver og udtryksformer ift. kultur kan komme med ind under dette tema. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Der billeddokumenteres på alle de årlige begivenheder og vi evaluerer løbende i grupperne, på stuemøde og personalemøde. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

9 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: ½-2 år Antal børn: 16 Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? ½ - 2 år 3-6 år Barnet skal have kendskab til sig selv og sine følelser, hvem er jeg og hvad kan jeg. Vi forventede, at skabe nogle trygge rammer for det enkelte barn og dermed skabe et miljø for barnet hvor han/hun kunne lære sig selv, sine følelser og egne kompetencer bedre, at kende. Aldersgruppen er i høj grad præget af nonverbalitet, så det er vigtigt, at barnet føler sig forstået og dermed tryg. Dette skaber rammerne for dannelse af selvværd, hvilket er af stor vigtighed ift. personlig udvikling Desuden forventede vi, at skabe et rummeligt miljø i børnegruppen, så det enkelte barn kan begynde, at få en fornemmelse af fællesskab og det, at indgå i en gruppe. Der sættes ord på barnets følelser og behov, og barnet inddrages i at forstå egne og andre børns følelser. Barnet roses for positiv adfærd og handlinger. Barnets personlige udvikling er svær, at definere i enkelte aktiviteter. Det er en løbende proces igennem hele barnets (institutions)liv. Vi forsøger så vidt muligt, at støtte og fremme denne proces ved bl.a. at sætte ord på barnets følelser/udtryk, besvare barnets initiativer og møde dem med anerkendelse. Vi støtter dem ift., at få en fornemmelse af den gruppe af børn de indgår i og hjælper dem med bl.a., at løse konflikter i hverdagen. I mellemgruppen for de 2-3 årige holder vi dagligt samling hvor vi forsøger, at styrke barnets selvopfattelse og ikke mindst fællesskabsfølelse ift. de andre børn. Børnene er trygge og glade i deres gruppe i institutionen. Vi forsøger og har fokus på, at skabe et trygt, udviklende miljø og børnene trives i institutionen. På dette alderstrin har barnet spirende legerelationer (fra egoist til, at opdage de andre børn) og barnet støttes til anerkendelse af hinanden. Der er også en naturlig udvikling i, at børnene er blevet bedre til at rumme hinanden og give plads til hinanden. Den personlige udvikling er en løbende proces for det enkelte barn og ved hjælp af de ovenstående beskrivelser skaber vi de rette rammer og støtter barnet i denne proces. Processen og miljøet i institutionen overskygger i

10 denne del målet. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes i det kommende pædagogiske arbejde? Vi er i personalegruppen altid reflekterende og gode til, at kommunikere omkring vores virke ift. børnegruppen. Derfor skaber vi gode rammer og en god proces for barnets personlige udvikling. Børnenes relationer og adfærd over for hinanden er også en af vores parametre til at måle efter. Det er en proces der konstant er i udvikling. Det er begrænset hvad der kan kaldes ny læring ift. temaet, men der er meget vigtig læring ift. det pædagogiske arbejde med børn i denne aldersgruppe med henblik på personlig udvikling. Vi er med til, at skabe grundlaget for barnets kendskab til sig selv, følelser og kompetencer og ikke mindst barnets selvværd. Det er en løbende proces der altid kræver refleksion og der er mange ting, at gå i gang med og tage hensyn til. Vi har altid stor fokus på, at være nærværende, besvare initiativer fra barnets side og sætte ord på. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Vi er en kommunikativ, reflekterende personalegruppe der løbende udveksler tanker og erfaringer blandt andet ift. barnets personlige udvikling. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

11 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: 3-6 Antal børn: Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? ½ - 2 år 3-6 år Barnet skal udvikle sprog og udfordrers i sproglig kreativitet. De skal også bruge sproget i sociale relationer, samt lære at udtrykke følelser gennem sproget. I denne aldersgruppe har vi også stor fokus på det nonverbale. Vi forventede, at støtte barnets sproglige udvikling ved, at sætte ord på barnets initiativer (både de nonverbale og de verbale). Gentagelse af ord og forståelse af barnets initiativer fx kropssprog er vigtigt i denne aldersgruppe. Vi bruger sange, musik, rim, remser, og læser/taler om bøger i hverdagen. I mellemgruppen synger vi sange til samling hver dag og barnet hører på den måde mange ord og begynder, at lære sproget, at kende. Vi har årlige teaterture hvor vi også bruger sproget til, at tale om og sætte ord på oplevelsen. I mellemgruppen (2-3 årige) har vi været i teateret med børnene. Det er en stor oplevelse som vi taler om efterfølgende. I mellemgruppen har vi også et musikforløb henover vinteren med en musikpædagog hvor sproget, ved blandt andet sang, er i fokus. Vi synger altid til vores daglige samling. I forhold til det nonverbale er det vigtigste, at barnets måde, at udtrykke sig på bliver forstået af den voksne. Vi omsætter så vidt muligt barnets gestik/kropssprog til ord. Dette er en løbende proces i hverdagen. I mellemgruppen (2-3 årige) taler vi meget om alt. Børnene er oftest trygge ved, at fortælle deres historier og er gode til, at få deres budskaber frem både overfor voksne og andre børn.

12 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Sprogudviklingen er en løbende proces i denne aldersgruppe. Det er vigtigt, at barnet føler sig forstået på det nonverbale plan ift., at skabe en tryghed for barnets senere sprogbrug. Vi forsøger så vidt muligt, at sætte ord på barnets initiativer og på den måde støtte processen i barnets sproglige kompetence. Ift. sproglig udvikling og kompetence er der ikke noget der har hindret vores arbejde hen imod målet, som er, at vise forståelse for barnets nonverbalitet og styrkelse af sproget. Ved vores daglige aktiviteter med blandt andet sang bliver målet opfyldt. Det er vigtigt, at vi som pædagogisk personale prøver, at forstå alle former for sprog og huske på, at alle former for kommunikation er ligeværdig. At være sproglig rollemodel for barnet i de aktiviteter vi sætter i gang. Om det er, at synge en sang klart og tydeligt eller sætte en snak i gang efter, at have været i teatret. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Vi evaluerer løbende i grupperne. I mellemgruppen har vi stuemøde hvor vi har mulighed for, at evaluere på blandt andet sproglige aktiviteter. Hvis vi observerer sproglige vanskeligheder hos et barn bruger vi TRAS. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

13 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: 3-6 år Antal børn: Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 ½ - 2 år 3-6 år At børnene udvikler deres motoriske færdigheder. At børnene er gode til at bevæge sig og har lyst til at udfordre sig selv i legen. I den daglige leg både inde og ude på legepladsen. På ture i skoven og dans til musik i huset. Årlig motionsdag med forskellige discipliner der skal gennemføres. Ved ugentlig rytmikdag for 3-4 årige og løbetræning for 4-6 årige, som afsluttes med et officielt løb. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? De forventede aktiviteter er udført. Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I hvilken grad er mål blevet Børnene er meget glade for sanglege og fysisk udfoldelse på legepladsen. Vi har ingen børn der er motorisk svage. Alle ligger på minimum et alderssvarende motorisk niveau. Målet er fuldt ud blevet opfyldt.

14 opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Vores musikprojekt med en musikpædagog har haft positiv indvirkning, på børnenes glæde og lyst til sangleg. Løbetræningen er motiverende pga. udsigten til en rigtig medalje og forældrenes store opbakning. Personalets evne til at gribe muligheder og skabe motivation hos børnene, har skabt de gode betingelser for børnene. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes i det kommende pædagogiske arbejde? Der er blevet en større opmærksomhed på de forskellige kompetenceområder, samt mere fokus på individuelle forskelligheder og behov. Dette giver et bedre grundlag for, at personalet kan arbejde ud fra barnets nærmeste udviklingszone, så vi kan skabe det mest optimale lærings og udviklingsmiljø. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Det måles gennem billededokumentation og dias fra vore turdage, og vores oplevelser til hverdag på legepladsen og vores gåture i nærområdet. Vi registrerer barnets motoriske udvikling ved daglige iagttagelser og ved gennemgang af børnene når vi har vores årlige forældresamtale. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

15 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: 3-6 år Antal børn: Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 ½ - 2 år 3-6 år At børn har kendskab til årstiderne, miljø og dyreliv. At børnene har viden om hvordan man færdes i og behandler naturen. Børnene skal have lyst til en naturlig nysgerrighed omkring vejr, naturfænomener og dyreliv. De skal føle sig opmuntret til at kunne studere og fordybe sig. Turdage og de daglige oplevelser på legepladsen. Ture i nærmiljøet bl.a. i skoven med børnene hvor vi finder dyr og planter. Vi kigger på dem under lup og på plancher. Lære børnene at det er naturligt at røre dyrene for at få et kendskab og viden, som vil give dem en respekt for naturen og andre. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Vi har jævnligt haft ture i nærområdet, hvilket bl.a. er engen, skoven og fjorden. Vi bruger vores 2 Christiania cykler jævnligt til lidt længere ture. Særligt er nogle indfangede næsehornsbille-larver blevet studeret, og er fortsat et lille studie, hvor vi følger deres udvikling. Et af vores børn har en særlig interesse for sommerfugle. Denne interesse har vi grebet og udbredt, så flere har fordybet sig i at studere sommerfugle. Vi har desuden også fulgt et stort træ i området og taget billeder, hvor vi har set på hvordan det udvikler sig i løbet af året. Forår det springer ud, sommer det står grønt, efterår det ændrer farve og taber blade, Vinter det står bart. I sommer havde vi også jævnligt turer ud til en lille sø, hvor vi fulgte nogle haletudsers udvikling. Børnene viser interesse, respekt og hensyn til dyr som de møder i

16 Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? hverdagen på legepladsen og på ture. Børnene viser også en større opmærksomhed og interesse for at studere andre dyr og naturfænomener end de planlagte projekter indeholdte. De er meget opmærksomme på larver og sommerfugle. De holder øje med vores træ når vi er i nærheden. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Målet er blevet opfyldt i stor grad. Personalets engagement og fordybelse med børnene, i hverdagens små naturfænomener, har medført at målet er opfyldt. Sommerfugleinteressen, næsthornsbille-larverne og vores træ projekt har fanget børnene, så det har været interesseret og fordybede. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i, og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Det har været godt med nogle emner og projekter at studere. Det har fungeret godt at personalet har grebet de muligheder der er opstået, med hensyn til sommerfuglene og larverne. Børnene har været meget optaget og fordybede i processen. Det er derfor vigtigt at personalet får mulighed for at engagere sig, så det autentiske kommer til udtryk i hver enkel. Det skaber de bedste betingelser for at fange børnenes opmærksomhed og interesse i aktiviteterne, så de opnår en større bevidsthed omkring deres omverdensforståelse. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Det måles gennem billededokumentation samt dias fra vore turdage, og gennem vores iagttagelser og observationer fra hverdag på legepladsen og vores ture. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

17 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: 3-6 år Antal børn: Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? ½ - 2 år 3-6 år At børnene kan indgå i sociale samspil og sætte ord på tanker, følelser og handlinger. At børnene føler sig trygge ved de voksne og kan spørge om hjælp når det er nødvendigt. At børnene hviler i sig selv og har lyst til udfordringer. Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? I spisesituationer og til samlinger, opstår der tit situationer hvor det er vigtigt, og naturligt, med snakke omkring tanker, følelser og handlinger. Der indgår også aktiviteter og lege som indeholder rollespil og ordlege. Vi spiller kort, brætspil, bygger kuglebaner og andre gruppelege. Vente på tur ved fælles aktiviteter og samlinger. De forventede aktiviteter er en naturlig del af vores hverdag og er udført. I det daglige arbejde omkring projekter og turer, deles børnene i grupper med henblik på at styrke og udvikle relationer mellem børnene. Derudover er vi meget bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene, så vores måde at håndtere konflikter på, smitter af hos børnene. Det sker ofte at nogle får lov til at lege inde eller på kontoret, mens de øvrige er ude, fordi det er til gavn for legerelationen mellem nogle børn. Vi ser løbende en udvikling af de sociale kompetencer hos børnene. Når nogen af børnene træder ved siden af i opførsel og sprog, er der meget ofte andre der irettesætter (ikke fordi det skal være positivt at være politibetjent, men det viser at de har lært spillereglerne, og dermed er med til at signalere hvad der er i orden overfor de andre). Vi har oplevet at nye børn relativt hurtigt er kommet ind i gruppen og faldet godt til. Vi har oplevet at der er opstået nye legerelationer, og at nogle af dem der har haft det sværest, har fået afkodet nogle af de sociale spilleregler.

18 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Vi har opfyldt målet tilfredsstillende, ud fra at det er en proces der konstant skal arbejdes med og som ikke har noget slutresultat. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Det er vigtigt at de kan leve sig ind i egne og andres følelser og tanker, så de kan knytte og danne venskaber. Alle børn skal føle at de har en bedste ven eller nogen, som de har det godt sammen med i børnehaven. De skal føle sig trygge og være glade for at komme i børnehaven. Udviklingen af de sociale kompetencer aflæses i børnenes relationer og adfærd over for hinanden. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Det har stor betydning at vi er bevidste om, at vi er rollemodeller over for børnene. Det er en stor del af læringen for børnene, at de opleve voksne som kan støtte og hjælpe dem med at håndtere konflikter og sociale spilleregler. Det kræver at vi har fokus på individuelle forskelligheder og behov, og sikrer at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, så de oplever at høre til. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Vi måler barnets sociale udvikling igennem iagttagelser og observationer i hverdagen. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

19 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: 3-6 Antal børn: Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? ½ - 2 år 3-6 år At børnene er gode til at anerkende hinanden med de forskellige baggrunde de har. At børnene kan vise forståelse og rumme hinandens kultur og værdier, og samtidig være bevidst om deres eget ståsted. At børnene kender til og fejrer danske højtider i institutionen. At børnene er bekendte med bøger, musik og teater. Vi arbejder med børns forskelligheder som en naturlig del af hverdagen. Børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige kulturelle oplevelser så som, teater, museumsbesøg og biblioteket. Vi laver også forskellige kunstprojekter i institutionen. Vi fejrer de danske højtider som påske, fastelavn, jul samt børnenes fødselsdage. Vi har på opfordring fra biblioteket lavet hjerter til dekoration på biblioteket, i forbindelse med et projekt om kærlighed. Vi har været på teatertur med bus til byen. Skolegruppen har været på københavnertur og set rundetårn, bolsjeværksted, kongens have og kørt med metroen. Vi har fejret højtiderne og lavet aktiviteter omkring dem. Vi har også lavet vores årlige juleprojekt og holdt fernisering af det og lavet luciaoptog for forældrene. Når børnene forstå og husker tidligere højtidsbundne aktiviteter, glæder de sig særligt meget til gentagelsen. Højtider og traditioner bliver en glæde i sig selv at holde i hævd, når børnene viser interesse for at udtrykke sig kreativt. Teaterture er et af højdepunkterne, som børnene glæder sig meget til og efterfølgende taler om. At børnene leger godt på kryds og tværs, af sociale og kulturelle forskelle.

20 I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Målet er opfyldt tilfredsstillende. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? De traditions- og højtidsbundne aktiviteter har fået en høj prioritet, som har gjort at målet er blevet opfyldt. Teaterture er ligeledes blevet vægtet højt, så det er blevet til nogle gode og hyggelige turer. Desuden er personalets engagement og fleksibilitet, med til at få de planlagte projekter og arrangementer til at lykkedes. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Vi er opmærksomme på at det er vigtigt, at vi prioriterer de forskellige projekter og aktiviteter, og at personalet er fleksibelt i forhold til grupper og normering. Det er derfor vigtigt at personalet får mulighed for at engagere sig, så det autentiske kommer til udtryk hos hver enkel. Det giver børnene de bedst betingelser til at få interesse for aktiviteterne, så de dermed opnår en større bevidsthed omkring deres omverdensforståelse. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Det måles gennem billededokumentation, iagttagelser og observationer i hverdagen. Desuden holdes der fernisering af børnenes værker. Samt den daglige udsmykning af institutionen. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

21 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: 3-6 Antal børn: Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? ½ - 2 år 3-6 år Barnet skal kunne tage beslutninger for sig selv, og i fællesskab med andre. Barnet skal stort set kunne klare sig selv med af- og påklædning samt toiletbesøg og håndvask. Derudover er det vigtigt at børnene lærer at anerkende og respektere andre, med de forskelligheder vi har. Vi skal skabe de trygge rammer, hvor alle føler sig hørt, set, holdt af og anerkendt for dem de er. Det er baggrunden for dannelsen og udviklingen for det enkelte barn. Det forventer vi skaber et stærkt selvværd og selvfølelse. Dette sker igennem lege og gennem daglig samling. Voksen/barn dialog og støtte i dagligdagen i institutionen. Barnet skal møde rosende, anerkendende og engagerede voksne i hverdagen. Børnene bliver opfordret til at klare håndvask, toiletbesøg og påklædning, så vidt mulig selv, med individuel nødvendige støtte. Det er fast rutine at vaske sine hænder efter toiletbesøg og inden spisning, som en del af den daglige hygiejne. Derudover arbejder vi også meget med at styrke barnets selvværd og selvtillid. Det gør vi blandt andet ved at give plads til fortællinger ved samling, og sørge for at alle får lov til at prøve en fremhævet position. Vi viser desuden også særlig opmærksomhed omkring det som interesserer barnet og støtte til yderligere fordybelse. Vi ser at alle børn har gode legerelationer og at anerkendelsen af hinanden er blevet bedre. Børnene er trygge og glade i dagligdagen når de er i institutionen. Vi ser også løbende en udvikling i, at børnene kan indgå i forskellige sociale sammenhænge og fungerer godt med det. I hvilken grad er mål blevet Den personlige udvikling er en løbende proces for hver enkelt hele livet. Vi oplever at vi formår at skabe nogle gode trygge rammer og muligheder

22 opfyldt? til at børnene udvikler sig. Vi får meget ros fra forældre og ser glade, nysgerrige og fordybede børn, når de leger og vi har aktiviteter. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Personalegruppen engagerer sig meget i arbejdet med børnene og viser en stor grad af anerkendelse og rummelighed. Vi er gode til at kommunikere og reflektere omkring vores virke ift. børnegruppen. Det fremmer og styrker lysten hos børnene, til at møde nye udfordringer. Børnenes relationer og adfærd over for hinanden er en af vores parametre til at måle efter. Det er en proces der konstant er i udvikling og som derfor altid kan blive bedre. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes i det kommende pædagogiske arbejde? Vi har ikke fået så meget nyt ud af at reflektere ift. temaet, men er nok mere blevet bekræftet i at vi gør et godt stykke pædagogisk arbejde i det daglige. Det har en positiv indvirkning på børnenes relationer, at vi ind i mellem sammensætter grupper af børn, som har brug for at få styrket deres relationer. Derudover giver det et godt overblik over de enkelte børn, når der arbejdes med små grupper. Der giver en større opmærksomhed på de individuelle forskelligheder og behov, så det er muligt at arbejde ud fra barnets nærmeste udviklingszone og skabe det mest optimale lærings og udviklingsmiljø. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Vi er en kommunikativ, reflekterende personalegruppe der løbende udveksler oplevelser og erfaringer, blandt andet ift. barnets personlige udvikling. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

23 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Toftelund Målgruppe: 3-6 Antal børn: Tema: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? ½ - 2 år 3-6 år Barnet skal have et større ordforråd og en bredere sprogforståelse, der skal også læres bogstavlyde og stavelser. Barnet skal kunne udtrykke følelser verbalt, så som ked af det hed og vrede uden at det behøver komme til en kropslig udad reageren. Lære at læse andre børns kropssprog. Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Vi har førskoleprojekt for de ældste børn. Hele gruppen dvs.de3-6 årige deltager også i sanglege, historie fortællinger, rim og remser. Den daglige dialog børn og voksne imellem skal udbygge/understøtte den sproglige udvikling. Vi støtter og hjælper børnene i konflikt situationer, til en mere hensigtsmæssig sproglig adfærd. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Hvilke tegn er Vi arbejder dagligt med hvordan man kan udtrykke sig og tale til hinanden på en god måde. Det er en løbende proces i hverdagen. Vi bruger meget tid til samling med, at børnene får taletid på tur, hvor de fortæller om hvad de har oplevet. Sang er også en del af vores daglige samling. Konflikthåndtering er en del af dagligdagen, hvor vi hjælper og støtter børnene til selv at klare konflikterne. Vi har haft 2 børn til undervisning hos talepædagogen. De lærte sange og historier bliver viderudviklet i leg, og der leges med

24 der set på at faktiske resultater er opnået? sproget i sang, rim og remser. Børnene er generelt gode til at klare konflikter på egen hånd, men der er ikke så mange af dem, for de er også gode til at tale om tingene. De er gode til at fortælle om deres oplevelser når vi har samling. De børn der har gået hos talepædagog er rykket rigtig meget og er færdige med undervisning. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Det kan ikke måles i en grad, for det er en løbende proces, men set ud fra hvordan børnene kommunikerer i det daglige, har vi en følelse af at vores pædagogiske arbejde virker godt. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Når børnene har lyst til at fortælle om oplevelser og historier, og viser interesse for at lege med sproget, er der åbnet op for at sproget kan udvikle sig. Med sprogansvarlige i institutionerne, giver det et øget fokus på at arbejde med sproget i det hele taget. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Sproget har stor betydning for udviklingen af de øvrige kompetencer. Vi ser stor vigtighed i at lære børnene at bruge sproget til god kommunikation og som hjælp til konflikthåndtering. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Vi evaluerer løbende i grupperne. Vi har stuemøder et par gange om måneden, hvor vi diskuterer børnene. Det er særligt i aldersgruppen 3-6 år hvor vi indstiller børn til talepædagog, hvis vi/forældre oplever sprogvanskeligheder.