Kursus i grundlæggende grammatik. 24. oktober 2005

Transkript

1 Kursus i grundlæggende grammatik 24. oktober 2005

2 Agenda Ord og ordklasser Sætningsled Ledsætninger På græsk

3 Ordklasser Åbne: Navneord (nomen/noun) Udsagnsord (verbum/verb) Tillgægsord (adjektiv/adjective) Biord (adverbium/adverb) Lukkede: Forholdsord (præposition/preposition) Stedord (pronomen/pronoun) Bindeord (konjunktion/conjunction) Artikel (artikel,article) Udråbsord (interjektion/interjection) Andre partikler (partikel,particle)

4 Bindeord Artikel Interjektioner Andre partikler Ordklasser Ordklasser Åbne Lukkede Navneord Udsagnsord Biord Tillægsord Partikler Stedord Forholdsord

5 Ordklasser: Navneord Eksempler: Mand, kvinde, barn, pige, dreng... Hest, hoppe, hingst, føl, ko, kvie, kalv, tyr... Morfologi, grammatik, tidslogik, matematik, fysik, mængde, plus tegn, gange tegn... (abstrakte størrelser) På dansk kan vi sætte en eller et foran. På græsk kan man sætte ho foran (eller en af dens former!)

6 Ordklasser: Navneord Bøjes på græsk i køn, tal og kasus. Køn: Hankøn, Hunkøn, Intetkøn (Masculinum, Femininum, Neutrum) Tal: Ental, Flertal (Singularis, Pluralis) Kasus: Nominativ, Akkusativ, Genitiv, Dativ, Vokativ

7 Ordklasser: Tillægsord lægger sig til eller beskriver et navneord. Eksempler: Grøn, rød, gul, blå Klog, intelligent, indsigtsfuld, lærenem Tynd, slank, fnugagtig Brug: Den grønne eng, et stort menneske, en lille blomst, etc. etc. Bøjes på græsk som navneord i køn, tal og kasus.

8 Ordklasser: Biord/adverbier Lægger sig til eller beskriver tillægsord, udsagsnord, biord eller sætninger! Det vil sige, der er en klar fordeling imellem tillægsord og biord: Tillægsord beskriver navneord, mens biord beskriver resten! På dansk dannes de som regel ved at man sætter t på enden af et tillægsord. Dette kan dog også betyde intetkøn, så man skal lige passe på. På engelsk dannes de som regel ved at man sætter ly på et tillægsord (adjective + ly = adverb).

9 Ordklasser: biord/adverbier Eksempler: Nu, her, dér, ind, ud, inde, ude... Højt ( han talte højt ; men ikke: et højt hus : Det er et tillægsord!) Overstadigt (han udbredte sig overstadigt om hendes fortræffeligheder) Giftigt: En giftigt grøn blanding... Bøjes på græsk slet ikke! Ender mange gange på WS.

10 Ordklasser: Udsagnsord/Verber Eksempler: At... Løbe, gå, tale, synge, pleje Udregne, bøje, forstå, fatte, opnå Takke, ligne, synes, mene... På dansk kan man sætte at foran.

11 Ordklasser: Udsagnsord/Verber På dansk bøjes verber i tid: Jeg går (nutid), jeg gik (dativ), jeg vil gå (fremtid) På dansk kan vi også udtrykke arter (genera): Jeg går (aktiv), Du bedes gøre X (passiv), Jeg snakker (aktiv), Han blev slået ihjel (passiv) Vi kan også udtrykke måde: Jeg går faktisk (indikativ: Det sker!), Jeg kunne godt gå (konjunktiv: det sker måske), Jeg ville ønske, at du gjorde X (optativ, ønskemåde), Går du? (interrogativ, spørgemåde) Gå! (imperativ: bydemåde)

12 Ordklasser: Udsagnsord/Verber Verbum Finit Infinit Indikativ Imperativ Infinitiv Participium Konjunktiv Optativ

13 Ordklasser: Udsagnsord/Verber Verbum Finit Infinit Indikativ Imperativ Konjunktiv Optativ Bøjes i: tid, art, person, tal Infinitiv Bøjes i: tid og art Participium Bøjes i: tid, art, køn, tal, kasus

14 Ordklasser: Ordsagnsord/Verber Tider på græsk: Hovedtider: Præsens (nutid), Futurum (fremtid), Perfektum Historiske tider: Imperfektum, Aorist, Pluskvamperfektum. (Det kommer vi alt sammen til!)

15 Ordklasser: Udsagnsord/Verber Måder på græsk: Finitte verber: Indikativ (bruges både om faktiske hændelser og til spørgsmål) Konjunktiv (bruges f.eks. Om for at sætninger (hina)) Optativ (ønskemåde; MEGET sjælden i NT!) Imperativ (bydemåde: Gå! Løb! Kom!) Infinitte verber: Infinitiv (At løbe, at gå, at springe) Participium (en løbende hest, en springende ræv)

16 Ordklasser: Udsagsnord/Verber Arter (genera) på græsk (voice): Aktiv (han løber) Medium (han vasker sig selv) Passiv (han løbes i gang af træneren)

17 Ordklasser: Stedord/Pronominer Står i stedet for (pro) et navneord (nomen). Eksempler: Han, hun, den, det (personlige pronominer) Som, der (relative pronominer) Denne, dette (demonstrative pronominer) Hvem?, hvad?, hvilken?, hvis? (interrogative pronominer) Sig, sine (refleksive pronominer) (dem kan vi være stolte af, at vi har på dansk!)

18 Ekskursus: Person Pronominer og visse verber bøjes i person. Personen er først, anden eller tredie person. Personen angiver, hvad forholdet er mellem den der taler og det, der tales om: Første person inkluderer den, der taler (jeg, vi) Anden person er den, som taleren taler med (du, I) Tredie person er den, som hverken er taleren eller den, som han/hun taler med (han/hun/den/det/de).

19 Ekskursus: Køn og tal Køn: Der findes tre køn på græsk: Hankøn (maskulinum), hunkøn (femininum), og intetkøn (neutrum). På dansk har vi to køn: Fælleskøn (en; communis) og Tal: intetkøn (et; neutrum). På dansk og græsk har vi to tal: Ental (singularis) og flertal (pluralis). Begge vises v.h.a. endelser på både dansk og græsk.

20 Ordklasser: Personlige Stedord/Pronominer Nominativ: Jeg Du Han/hun/ den/det Vi I De Akkusativ: Mig Dig Ham/Hende/ Den/Det Os Jer Dem Genitiv: Min Din Hans/Hendes/ Dens/Dets Vores Jeres Deres

21 Ordklasser: Personlige Stedord/Pronominer Nominativ: EGW SU AUTOS/ AUTHS/ AUTO hhmeis humeis AUTOI/ AUTAI/ AUTA Akkusativ: ME SE AUTON/ AUTHN/ AUTO hhmas humas AUTOUS/ AUTAS/ AUTA Genitiv: MOU SOU AUTOU/ AUTHS/ AUTOU hhmwn humwn AUTWN/ AUTWN/ AUTWN Dativ: MOI SOI AUTWi/ AUTHi/ AUTWi hhmin humin AUTOIS/ AUTAIS/ AUTOIS

22 Ordklasser: Partikler Bindord Eksempler: Og, eller, men, for, fordi Binder ting sammen : ) Interjektioner: Av! Amen! Ja! Nej! Ve! Åh! Oh! Nå! Andre partikler: Negationer: ikke Andre: OK, såh?

23 Ordklasser: Artikler På engelsk har vi to artikler: En bestemt artikel (the) og en ubestemt, som findes i to former: (a, an). På græsk har vi kun én artikel (ho), som er den bestemte artikel. Den bøjes i køn, tal og kasus.

24 Del II Sætningsled

25 Hwa er et? Et sætningsled er et eller flere ord, som går sammen som en enhed/helhed, og som har en funktion i sætningen. Eksempler: [Mandens hest] [løb] [en tur] [Pigen] [kom løbende] [ind] [til sin mor] [Man] [kan ikke komme brasende] [på den måde]

26 Ledtyper Følgende ledtyper findes: Grundled (Subjekt/subjekt) Udsagnsled (Prædikat,predicate) Genstandsled ((Direkte) Objekt, (Direct) Object) Hensynsled (Indirekte objekt, indirect object) Omsagnsled til grundled (subjektsprædikativ, predicate complement) Forholdsordled (præpositionalled,prepositional phrase) Biordsled (adverbialled, adverbial phrase)

27 Fraser Ud over led findes også fraser. En frase er et eller flere ord, som går sammen om at danne en helhed. Led er også fraser. Men forskellen er, at led altid har en funktion på ledsætnings/sætningsniveau, mens fraser godt kan indgå i andre fraser, uden at man kommer helt op på ledniveau. Der findes således flere niveauer : Ord < Fraser <= Led < Ledsætning <= Sætning. En frase er et led, når frasen indgår med en funktion på sætningsledsniveau.

28 Frasetyper Der findes flere slags frasetyper, herunder: NP (nominalfrase/noun phrase): Har et navneord eller et pronomen som kerne. VP (verbalfrase/verb phrase): Har et verbum som kerne. AP (adjektivfrase/adjective phrase): Har et adjektiv som kerne. AdvP (adverbialfrase/adverbial phrase): Har et adverbium som kerne PP (præpositionsfrase/prepositional phrase): Består af en eller flere præpositioner, plus en NP) CjP (konjunktionsfrase/conjunction phrase): Består af en eller flere konjunktioner/bindeord.

29 Ledtyper: Udsagnsled Udsagnsleddet siger, hvad handlingen er. Det vil typisk være lavet af verber (løber, springer, kan springe, kan ikke springe, kan ville turde springe, kan skulle ville blive indsat, o.s.v.) Det vil sige, der er et verbum som kerne, og er oftest en VP. Eksempler: Han [løb] en tur Han [gav] hende bogen Hun [kyssede] ham på kinden

30 Ledtyper: Grundled Grundleddet siger, hvem der udfører handlingen (i arten aktiv ), eller hvem handlingen udføres på (i passiv) Grundleddet vil typisk have et navnord som kerne (eller et pronomen), og er oftest en NP. Man kan spørge: Hvem/hvad løber/springer/o.s.v. (aktiv) Hvem/hvad skydes, myrdes, fængsles, etc. (passiv) Eksempler: [Han] løb, [Hun] kyssede ham, [Mandens hest] blev skudt.

31 Ledtyper: Genstandsled Genstandleddet siger, hvem eller hvad handlingen går ud over. Genstandsleddet vil, ligesom grundleddet, typisk have et navneord eller et pronomen som kerne, og er oftest en NP. Man kan spørge: Hvem/Hvad bliver solgt/kysset/spist/hængt/givet. Eksempler: Han bad hende om [tilgivelse] Hun kyssede [ham] Hun kunne nemlig ikke gøre [andet] For bødlerne hængte [forbryderen] ved daggry

32 Ledtyper: Forholdsordsled Forholdsordsled starter på dansk med et eller flere forholdsord, hvorefter der kommer en nominalfrase (som godt kunne have været genstandsled eller grundled i en anden sammenhæng). Nominalfrasen har et navneord eller et pronomen som kerne. (D.v.s. dette er altid en PP: Præposition(er) + NP = PP.) Eksempler: Hun gav ham kysset [bag hofdamernes skørter] Han kunne kun nå hende [til hagen] For han var kort [af vækst] Derfor bøjede hun sig ned [til ham]

33 Ledtyper: Omsagnsled til grundled Omsagnsled til grundled bruges på dansk om det led, som grundleddet er eller beskrives som ved hjælp af et copula verbum (er/var, være, blive). Man kan spørge: Hvad/hvordan er grundleddet. Det kan enten være en AP, en NP, en AdvP eller en PP. Eksempler: Hun var [dejlig, yndefuld og smuk og tilmed sød]. Jeg er [forelsket] i hende op over begge ører. Kermit er [en grøn frø]. Planten er [stedsegrøn]. Håbet er [lyserødt], og skyen er [lysegrøn], mens jeg er [fuld]

34 Ledtyper: Biordsled/Adverbialled Biordsled siger som regel noget om måden, tiden eller stedet hvorpå handlingen (udsagnsleddet) foregår. Biordsleddet har sjovt nok som regel et biord som kerne, men kan også have en lang tillægsform (f.eks. gennemtrængende) m.m. (d.v.s. dette er ofte en AdvP.) Eksempler: Tarzan svømmede [hurtigt og ubesværet] hen til Jane Han svingede sig [let og elegant] gennem lianerne, mens han [fjendeskræmmende] udstødte sine hyl. Elefanten stødte i sin snabel [højt og gennem trængende], men det hørte den sårede Tarzan [kun svagt].

35 Del III Ledsætninger

36 Ledsætninger En sætning kan bestå af flere ledsætninger. En ledsætning har som regel et grundled og et udsagnsled. Der er aldrig mere end ét udsagsnled i en ledsætning. Derfor: Hvis der er mere end ét udsagnsled i en sætning, så er der mere end én ledsætning.

37 Ledsætninger Ledsætninger kan være subjekt (grundled) eller obekt (genstandled) i andre ledsætninger: [ ] [ ] [At hun kunne synge som en lærke] var der ingen tvivl om. Det kunne ses på ham, [at han var mærket af krigens gru]

38 Ledsætninger og sætningsled Vi sagde før, at sætningsled har en funktion i sætningen. Det vil vi nu raffinere, ved at sige, at de i virkeligheden har en funktion i et sætningsled. Vi skelner i dén forbindelse mellem tre typer af sætningsled: Prædikater (udsagnsled) Komplementer (de, som skal til, for at udsagnsleddet er komplet ) Adjunkter (de, som kunne være udeladt).

39 Ledsætningers struktur Sætning Ledsætning NP/Subjekt VP/Prædikat NP/Objekt Mandens hest løb En tur

40 Ledsætningers struktur Sætning Ledsætning Ledsætning/ Subj VP/ Præd. NP/ Omsagnsled til grundled. PP/ Forholdsordsled NP At mandens hest løb en tur var en nyhed i hele landsbyen

41 Koordination Bindeord kan koordinere : Ord og fraser, så de bliver til større fraser, Ledsætninger, så de bliver til større ledsætninger Sætninger, så de bliver til større afsnit. For eksempel: Frase > større frase: Et [vådt og ømt] kys (AP) Ledsætning: [Han gik en tur], men [kom aldrig tilbage]. Sætning: Jeg er ikke ekspert i grammatik. Men jeg ved da lidt. Derfor har jeg det OK med at stå her.

42 Koordination Koordination tegnes sådan: NP/Subj NP Ledsætning VP/ Prædikat NP/ Omsagnsled til grundled AP AP AP Et vådt og ømt kys var belønningen

43 Del IV På græsk

44 På græsk: Kasus Nominativ: Bruges bl.a. til grundled og til omsagnsled til grundled Akkusativ: Bruges bl.a. til genstandled Dativ: Bruges bl.a. til hensynsled Genitiv: Bruges bl.a. til at lægge sig til de andre led (ejefald)

45 På græsk: Kasus Nominativ som grundled: [ho LOGOS] HN PROS TON QEON [ho PROFHTHS] GRAFEI EN TWi BIBLIWi Akkusativ som genstandled: ho PROFHTHS LEGEI [TOUS LOGOUS] ho DIDASKALOS DIDASKEI [TON LOGON] ho APOSTOLOS GRAFEI [TON LOGON TOU QEOU] (akkusativ + genitiv)

46 På græsk: Kasus Dativ som hensynsled: ho APOSTOLOS LEGEI [TWi DIDASKALWi] TOUS LOGOUS TOU QEOU ho APOSTOLOS LEGEI [TWi MARKWi] TON LOGON THS ZWHS EGW LEGW [humin] TOUS LOGOUS TOUS EN TWi BIBLIWi Genitiv lægger sig til andre led: EGW GRAFW humin TOUS LOGOUS TOU QEOU ho APOSTOLOS TOU QEOU GRAFEI TON LOGOS THS ZWHS

47 På græsk: Pronominer Demonstrative pronominer: houtos, EKEINOS Personlige pronominer: EGW, SU, AUTOS/AUTH/AUTON, hhmeis, humeis, AUTOI/AUTAI/AUTA Relative pronominer: hos

48 Ekskursus: Morfemer Et morfem er et mindste betydningsbærende element i et ord. For eksempel er der i huset to morfemer: Det leksikalske morfem hus (som er selve ordets indhold), og det grammatiske morfem et (som angiver køn og tal). Vi taler om leksikalske morfemer (som giver ordets kerneindhold), grammatiske morfemer (som giver grammatisk information) og derivationelle morfemer (som får ords ordklasse til at ændre sig, f.eks. lig gør navneord til adjektiver: ende + lig = endelig).

49 Ekskursus: Affixer Et affix er som regel et morfem, og er noget, man sætter på eller inden i et ord, for at ændre dets betydning. Der findes tre typer affixer: Affix Præfix (foran) Infix (inden i) Suffix (bagpå)

50 Affixer/morfemer på græsk På græsk taler vi om, at ordene har en stamme, der som regel er det leksikalske morfem (LOG, GRAF, LEG, etc.) Man sætter så affixer på, indtil ordets slutbetydning er nået (græsk er et syntetisk sprog, fordi det sammensætter (SUN: sammen TIQHMI: jeg sætter) ords betydning v.h.a. stammer og affixer.

51 Affixer/morfemer på græsk For eksempel: LOG + OS: Stamme (leksikalsk morfem, som fortæller indhold) + suffix (grammatisk morfem, som fortæller køn, tal og kasus) LEG + EI: Stamme (leksikalsk morfem) + suffix (som fortæller person, tal, tid, art og måde) (forklaringen til LEGEI eksemplet er forsimplet... det vil I kunne se, når kurset er færdigt til næste sommer!)

52 Slut AMHN AMEN LEGW humin ho AKOUWN TOUS LOGOUS MOU KAI MNHMONEUWN AUTOUS, houtos ESTIN ho GINWSKWN THN hellhnikhn GLOSSHN