Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2012

Transkript

1 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 212 December 212

2 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 212 Erhvervsstyrelsen December 212

3 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 212 Redaktionen afsluttet 27. november 212 Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Distribution@rosendahls.dk Publikationen kan også hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside Oplag 5 stk. Pris Publikationen er gratis ISBN Trykt udgave: Elektronisk udgave: Design og tryk Rosendahls Schultz Grafisk a/s Trykt i Danmark, december 212 Foto Colourbox.com Erhvervsstyrelsen al Udvikling Vejlsøvej Silkeborg Tlf: erst@erst.dk

4 Indholdsfortegnelse FORORD...5 VÆKSTUDFORDRINGEN VELSTAND, PRODUKTIVITET OG ARBEJDSUDBUD Velstand Produktivitet Arbejdsudbud ET FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED Ledighed Beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse UDDANNELSE Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser INNOVATION, FORSKNING OG UDVIKLING Innovation i danske virksomheder Omsætning fra nye varer og tjenester Patenter og varemærker Investeringer i forskning, udvikling og innovation Innovative og højtuddannede medarbejdere i regionerne Samspil om innovation IVÆRKSÆTTERI Nyetablerede virksomheder Eksport i nyetablerede virksomheder Vækstiværksættere og vækstvirksomheder Nye virksomheders overlevelse Iværksætterkompetencer Iværksætterkultur Uddannelse i iværksætteri Adgang til højtkvalificeret arbejdskraft Adgang til kapital...48 APPENDIKS METODE

5

6 FORORD Regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 viste, at Danmark sammenlignet med andre OECD-lande er kendetegnet ved sunde offentlige finanser og et forholdsvist lavt ledighedsniveau. De sunde offentlige finanser fører til international tillid til dansk økonomi, hvilket medfører lave renter til gavn for både vækst og beskæftigelse. Redegørelsen viste også, at den økonomiske krise stadig trækker dybe spor, og genopretningen af dansk økonomi er udfordret af, at vores lønkonkurrenceevne er blevet kraftigt forværret. For at øge den danske økonomis langsigtede vækstmuligheder har regeringen lanceret en ambitiøs reformdagsorden med fokus på en lang række områder, hvor der skabes vækst gennem bl.a. styrkede kompetencer, flere i job og forøget produktivitetsvækst. De regionale vækstfora og de øvrige regionale og lokale aktører kan med deres vækstpolitiske indsats understøtte og forstærke regeringens indsats og derved bidrage til at få størst mulig vækst ud af de aktiver og ressourcer, som hvert enkelt region rummer. Formålet med Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 212 er med udgangspunkt i de nationale og internationale tal fra regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 at gøre status over den regionaløkonomiske udvikling i Danmark med særlig fokus på de områder, hvor de regionale vækstfora kan bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer. Det gælder især uddannelse, innovation og iværksætteri, som er tre indsatsområder med stor betydning for produktivitetsudviklingen og dermed for den fremtidige vækst og jobskabelse. 5

7 VÆKSTUDFORDRINGEN Vækst er en forudsætning for øget velstand. Derfor er det helt centralt at sikre gode vækstvilkår. I dette afsnit opsummeres redegørelsens hovedresultater, og der sættes fokus på de vigtigste vækstudfordringer for de danske regioner. Produktiviteten skal øges Siden midten af 199 erne er Danmark et af de OECD-lande, som har oplevet den laveste vækst i BNP pr. indbygger. Den svage vækst kan ikke tilskrives én eller nogle få regioner. Alle fem regioner har haft en væsentligt lavere vækst end OECD-gennemsnittet. Danmark er fortsat et af verdens rigeste lande, men hvis denne position skal fast holdes, er der behov for at øge den økonomiske vækst betydeligt. Hovedforklaringen på, at Danmark i en årrække har haft lav vækst, er, at vi ikke får nok ud af vores arbejdsindsats. Vores produktivitet værdiskabelse pr. arbejdstime er i alle regioner steget betydeligt lang sommere end i udlandet. Dette er problematisk, idet den økonomiske vækst på langt sigt primært afhænger af produktivitetsudviklingen. Der findes ikke noget entydigt svar på, hvorfor produktiviteten i Danmark er vokset så langsomt sammenlignet med udlandet. Analyser har vist, at særligt den danske byggeog anlægsbranche samt en række service erhverv har haft en meget lav, eller endog negativ, vækst i produktiviteten siden midten af 199 erne. Det kan muligvis skyldes, at der er for svag konkurrence i dele af disse erhverv. Analyser peger samtidig på, at der forskes og udvikles forholdsvis meget i alle danske regioner, men noget tyder på, at disse investeringer ikke i tilstrækkelig grad bliver omdannet til øget produktivitet. Behov for at øge arbejdsudbuddet Velstanden i Danmark afhænger ikke kun af produktiviteten, men også af hvor meget vi arbejder. Det samlede arbejdsudbud i Danmark målt ved det årlige antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder ligger kun en anelse under OECDgennemsnittet, men betydeligt under de bedste lande. Det gælder i alle regioner, idet arbejdsudbuddet i Hovedstaden dog er marginalt højere end OECD-gennemsnittet. Det samlede arbejdsudbud afspejler dels, hvor en stor en del af befolkningen der står til rådighed for arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen), dels hvor mange timer de beskæftigede arbejder. Erhvervsfrekvensen er relativt høj i Danmark, mens de beskæftigedes arbejdstid omvendt er blandt de laveste i OECD-området. I alle danske regioner har den økonomiske krise reduceret både erhvervsfrekvensen og antallet af timer, som hver beskæftiget i gennemsnit arbejder. Jobskabelsen skal styrkes Alle regioner har mistet et stort antal arbejdspladser, siden den økonomiske krise tog fart i 28, og ledigheden er steget betydeligt over alt i landet. Sammenlignet med de fleste andre EU-lande er ledigheden i Danmark dog fortsat relativt lav. Efter den økonomiske krise er ledigheden i alle regioner steget betydeligt mere blandt lavtuddannede end blandt højtuddannede. Der er også tegn på, at ungdomsledigheden er højere end blandt befolkningen generelt, og krisen har medført en betydelig stigning i langtidsledigheden. Flere skal gennemføre en uddannelse Arbejdsstyrkens kompetenceniveau skal hæves, hvis virksomhederne fortsat skal være konkurrencedygtige. 6

8 Der er et stykke op til at indfri regeringens nationale målsætninger på uddannelsesområdet. Disse mål er, at 95 pct. af en ungdoms årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 215, og 6 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse i 22. Andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er efter en årrække med faldende tendens steget de seneste par år i alle regioner. Andelen er højest i Nordjylland og Midtjylland (knap 91 pct.) og lavest i Hovedstaden (ca. 88 pct.). I alle regioner påbegynder næsten alle unge en ungdomsuddannelse, hvorfor udfordringen primært går på at mindske frafaldet. Frafaldet er særligt stort på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, hvor kun godt halvdelen af de unge gennemfører deres uddannelse. På de videregående uddannelser går det den rigtige vej, idet andelen af unge, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, er steget betydeligt fra 28 til 21 (seneste dataår). Ingen regioner har dog endnu nået det nationale 6 pct. mål. Hovedstaden ligger højest med 55 pct., mens Sjælland ligger lavest med en andel på ca. 5 pct. Virksomhederne skal være mere innovative Virksomhedernes innovationskraft skal øges. Udvikling af nye, bedre løsninger er med til at øge produktiviteten hos danske virksomheder. Den private forskning og udvikling udgør ca. 2,1 pct. af BNP (21), mens de offentlige udgifter udgør ca. 1 pct. af BNP, så Danmark er allerede over målet om, at udgifterne (offentlige og private) til forskning og udvikling skal være mindst 3 pct. af BNP (i 22). alt varierer udgifterne til forskning og udvikling fra ca. 4 pct. af BNP i Hovedstaden til ca.,5 pct. i Nordjylland, hvilket i høj grad kan tilskrives regionale forskelle i erhvervsstrukturen. Udgifterne til forskning og udvikling er en vigtig, men ikke helt dækkende indikator for virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter og processer. Manglende innovation og fornyelse kan være en vigtig forklaring på den lave produktivitetsvækst, som har karakteriseret Danmark i en årrække. Målt på andel innovative virksomheder ligger Danmark således kun i midterfeltet sammenlignet med andre lande. Og selv om der har været en positiv udvikling i alle regioner de seneste år, er det fortsat kun omkring hver tredje virksomhed, der har skabt nye produkter og/eller processer de seneste tre år. En vigtig kilde til innovation er samspillet mellem den private og offentlige sektor. I alle regioner er det kun relativt få innovative virksomheder, der har samarbejdet med offentlige aktører (forskningsinstitutioner mv.) om innovation. I alle regioner er andelen af privatansatte med en videregående uddannelse steget betydeligt, hvilket har været medvirkende til at styrke virksomhedernes innovationskapacitet. I en række andre lande er andelen med en videregående uddannelse i den private sektor dog fortsat betydeligt højere end i Danmark, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor innovationsaktiviteten i Danmark ikke er højere. Behov for flere vækstiværksættere Både jobskabelsen og produktivitetsudviklingen i Danmark afhænger af, at små virksomheder har gode muligheder for at vokse sig store og skabe arbejdspladser. Nye virksomheder er vigtige for jobskabelsen. Nye virksomheder er således ensbetydende med nye arbejdspladser. I 28 skabte nye virksomheder ca. 3. nye job. 1 1 Ibsen, R. og Westergård-Nielsen, N. (211). Job creation by Firms in Denmark. IZA discussion paper no

9 Den økonomiske krise har reduceret antallet af nyetableringer kraftigt i alle regioner, men der er dog tegn på, at antallet af nyetableringer er stabiliseret på et niveau, som ganske vist er lavere end før krisen, men højere end i starten af 2 erne. Sandsynligvis halter Danmark fortsat et stykke efter de bedste lande, når det gælder om at skabe vækst i nye virksomheder. 8

10 1. VELSTAND, PRODUKTIVITET OG ARBEJDSUDBUD 1.1 Velstand Velstand måles normalt ved bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger. Danmark har over en længere årrække haft en lav vækst i BNP pr. indbygger sammenlignet med de fleste andre OECD-lande. 2 Inden for Danmarks grænser har der været betydelige forskelle på regionernes vækst i 2-21, jf. figur 1.1. Nordjylland oplevede den største vækst, mens væksten var betydeligt lavere i regionerne Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark. Sjælland oplevede som den eneste region et fald i BNP. Fælles for alle regioner var, at deres vækst lå betydeligt under OECD-gennemsnittet. Figur 1.1. Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP pr. indbygger, 2-21 OECD Nordjylland Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Hele landet Sjælland -1, -,5,,5 1, 1,5 2, Pct. Anm.: 25-priser, kædede værdier. OECD gennemsnittet er uvejet og ekskl. Luxembourg. Hele landet er inkl. kategorien uden for regioner (råstofindvinding mv.). Kilde: Danmarks Statistik, regionale regnskaber og Stat OECD. De regionale forskelle i niveauet for BNP pr. indbygger er vist i figur 1.2. Niveauet er klart højest i Hovedstaden og klart lavest i Sjælland, mens de tre øvrige regioner befinder sig på omtrent samme niveau. 2 Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

11 Figur 1.2. BNP pr. indbygger i regionerne, kr Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Hele landet er inkl. kategorien uden for regioner (olieudvinding mv.). Kilde: Danmarks Statistik. Umiddelbart virker forskellen på de to østdanske regioner stor, men forskellen skyldes i høj grad, at mange personer bosat i Sjælland har arbejds plads i Hovedstaden. Disse personer bidrager positivt til Hovedstadens BNP pr. indbygger, men negativt til Sjællands BNP pr. indbygger. 3 Det skyldes, at BNP opgøres på arbejdsstedet, mens indbygger tallet opgøres på bopælen. Beregninger har vist, at omkring halvdelen af Sjællands og s Hovedstadens afstand til landsgennemsnittet for BNP pr. indbygger kan tilskrives pendling og derfor ikke er udtryk for reelle forskelle i værdiskabelse. 4 Det kommer også til udtryk ved, at både Hovedstaden og Sjælland ligger væsentligt tættere på landsgennemsnittet, når man ser på erhvervs indkomst og disponibel indkomst pr. indbygger, jf. figur 1.3. Begge disse indkomster opgøres, modsat BNP, på bopælen. Målt med begge indkomsttyper ligger Sjælland nr. 2 blandt de danske regioner. 3 Omvendt gælder for det betydeligt lavere antal personer, der pendler den modsatte vej. 4 Se fx Erhvervs- og Byggestyrelsen: al konkurrenceevneredegørelse 211. I de tre øvrige regioner er BNP pr. indbygger kun marginalt påvirket af pendling. 1

12 Figur 1.3. Indkomst pr. indbygger i regionerne, kr Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Erhvervsindkomst Disponibel indkomst Anm.: Erhvervsindkomst er den indkomst (før skat), som man tjener ved at gå på arbejde. Den disponible indkomst er erhvervsindkomst, formueindkomst og overførselsindkomst fratrukket skat og renteudgifter. Befolkningen er opgjort den 1. januar i året. Kilde: Danmarks Statistik. 1.2 Produktivitet Velstandsniveauet (BNP pr. indbygger) i et land afhænger dels af arbejdsudbuddet (antallet af arbejdstimer), dels af hvor meget værdi der bliver skabt pr. arbejdstime (produktiviteten). 5 I 2-21 voksede produktiviteten i Danmark kun med ca.,5 pct. om året i gennemsnit, hvilket var en af de laveste vækstrater i OECD. 6 Den lave produktivitetsvækst er hovedforklaringen på, at Danmark har oplevet en lav vækst i BNP pr. indbygger sammenlignet med de fleste andre OECD-lande. Den lave produktivitetsvækst går igen i alle danske regioner, jf. figur 1.4. Det gælder især Sjælland, hvor realvæksten i produktiviteten var tæt på nul i Velstanden i Danmark kan også øges gennem bytteforholdsforbedringer, dvs. hvis eksportpriserne stiger hurtigere end importpriserne. Faktisk har forbedringer af bytteforholdet i en årrække bidraget positivt til velstanden i Danmark, men på langt sigt er det ikke realistisk at skabe vedvarende velstandsstigninger via bytteforholdsforbedringer. 6 Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

13 Figur 1.4. Gennemsnitlig årlig vækst i regional produktivitet, 2-21 OCED Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Hele landet Sjælland,,5 1, 1,5 2, Pct. Anm.: Produktiviteten er opgjort som BNP pr. arbejdstime, hvor BNP er målt i 25-priser, kædede værdier. Hele landet er inkl. kategorien uden for regioner (råstofindvinding mv.). Kilde: Danmarks Statistik og Stat OECD. På trods af den svage vækst er produktivitetsniveauet i Danmark fortsat godt 2 pct. over OECD-gennemsnittet. Det skyldes især en forbedring af bytteforholdet. 7 I 21 steg produktiviteten betydeligt i alle regioner (2,5-4,5 pct.), og også i 211 (hvor der på nuværende tidspunkt kun findes nationale data) var der fremgang i produktiviteten (ca. 1,2 pct.). Det er dog ikke usædvanligt at se sådanne produktivitetsstigninger i begyndelsen af en konjunktur opgang, idet virksomhederne typisk vil være forsigtige med at ansætte flere medarbejdere, når efterspørgslen stiger. 1.3 Arbejdsudbud Et lands velstand afhænger ikke alene af produktiviteten, men også af hvor meget befolkningen arbejder. Det samlede arbejdsudbud i Danmark målt ved det årlige antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder (15-64-årige) ligger en anelse under OECD-gennemsnittet, jf. figur 1.5. I Hovedstaden er arbejdsudbuddet lidt højere end OECD-gennemsnittet, mens de fire øvrige regioner alle ligger under. Det samlede arbejdsudbud afspejler dels, hvor står en del af befolkningen der er til rådighed for arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen), dels hvor mange timer de beskæftigede arbejder. I alle fem regioner er erhvervsfrekvensen betydeligt højere end OECDgennemsnittet, jf. figur 1.5. Til gengæld arbejder de beskæftigede i alle fem regioner færre timer end OECD-gennemsnittet. Hovedstaden har både den højeste erhvervsfrekvens og flest arbejdstimer pr. beskæftiget, og er altså den eneste region, hvor det samlede arbejdsudbud er større end OECD-gennemsnittet. 7 Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

14 Figur 1.5. Samlet arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstimer pr. beskæftiget, 21 Arbejdsudbud pr årig (timer pr. år) = Arbejdstimer pr. beskæftiget (timer pr. år) x Erhvervsfrekvens (pct.) Hovedstaden OECD DNK Midtjylland Sjælland Syddanmark Nordjylland OECD Hovedstaden Nordjylland DNK Syddanmark Midtjylland Sjælland Hovedstaden Midtjylland DNK Sjælland Syddanmark Nordjylland OECD Anm.: I beregningerne af det samlede arbejdsudbud antages det, at ledige udbyder samme gennemsnitlige antal arbejdstimer som beskæftigede. OECD gennemsnittet er det simple gennemsnit af OECD-landene ekskl. Luxembourg. Erhvervsfrekvensen er opgjort på bopæle, mens timer pr. beskæftiget er opgjort på arbejdssteder. Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og Konkurrenceevneredegørelsen (211). De seneste år er erhvervsfrekvensen faldet betydeligt i alle danske regioner. Det er særligt blandt de årige, der er sket et betydeligt fald i erhvervs frekvensen, hvilket dog skal ses i lyset af den positive tendens, at et stigende antal unge er under uddannelse. 8 For de 6-64-årige er erhvervsfrekvensen modsat de øvrige aldersgrupper steget de seneste år. Erhvervsfrekvensen for denne aldersgruppe ligger imidlertid stadig betydeligt under de øvrige aldersgrupper. Det gælder i alle regioner, om end erhvervsfrekvensen for de 6-64-årige er lidt højere i Hovedstaden (ca. 51 pct.) end i de øvrige regioner (ca pct.). 8 Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

15

16 2. ET FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og at ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne flytte hen, hvor der fortsat er brug for arbejdskraft, så økonomien hurtigt tilpasser sig de nye vilkår Ledighed Den strukturelle ledighed, dvs. ledigheden renset for konjunkturpåvirkninger, er forholdsvis lav i Danmark, hvilket er tegn på et velfungerende arbejdsmarked. Den seneste OECD-opgørelse viser, at Danmark både i 21 og 211 havde den tiende laveste strukturelle ledighed blandt OECD-landene. 9 I 211 var den strukturelle ledighed i Danmark ca. 4 pct., men på grund af de svage konjunkturer var det faktiske ledighedsniveau tæt på 6 pct. Den faktiske ledighed steg kraftigt i alle regioner under den økonomiske afmatning i 28 og 29, men har været stort set konstant siden primo 21, jf. figur 2.1. Niveaumæssigt er ledigheden lidt over 6 pct. i alle regioner dog lidt lavere i Midtjylland (ca. 5,5 pct.). Figur 2.1. Bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret), januar 27 september M1 27M4 27M7 27M1 28M1 Pct. 28M4 28M7 28M1 29M1 29M4 29M7 29M1 21M1 21M4 21M7 21M1 211M1 211M4 211M7 211M1 212M1 212M4 212M7 212M9 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik. Stigningen i ledigheden siden 28 har berørt alle aldersgrupper, især de unge i aldersgruppen år, som i dag har en ledighedsprocent på ca. 1 pct., dvs. næsten 4 procentpoint højere end gennemsnittet for alle aldersgrupper. Ledigheden for de 5-59-årige er på niveau med gennemsnittet for alle aldersgrupper, mens personer over 6 år har en forholdsvis lav ledighed. Dette billede kendetegner alle regioner. 9 Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212.Det strukturelle ledighedsniveau er modelberegnet og opgøres kun for landet som helhed. 15

17 Den økonomiske krise har betydet, at langtidsledigheden er forøget. Fra midten af 29 og frem til 211 voksede andelen af ledige, der betragtes som langtidsledige, fra ca. 1 pct. til godt 3 pct. af alle ledige, jf. figur 2.2. De regionale variationer er beskedne; dog synes langtidsledigheden lidt mindre konjunkturfølsom i Hovedstaden. Figur 2.2. Langtidsledige i pct. af alle ledige, jan 27 september Pct M1 27M3 27M5 27M7 27M9 27M11 28M1 28M3 28M5 28M7 28M9 28M11 29M1 29M3 29M5 29M7 29M9 29M11 21M1 21M3 21M5 21M7 21M9 21M11 211M1 211M3 211M5 211M7 211M9 211M11 212M1 212M3 212M5 212M7 212M9 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: En person er langtidsledig, hvis personen er ledig i den sidste målte måned og har modtaget dagpenge eller start/kontanthjælp (i matchgruppe 1) i mindst 8 pct. af de foregående 52 uger. Altså en ledighedsgrad på minimum,8. Tidsserien er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Jobindsats.dk. 2.2 Beskæftigelse Den private beskæftigelse i Danmark er ifølge nationalregnskabet reduceret med 17. personer fra beskæftigelsen toppede i 4. kvartal 28 og frem til 2. kvartal 212. De regionale beskæftigelsestal, der er sammenlignelige med de nationale beskæftigelsestal fra nationalregnskabet, findes kun til og med 21. Der findes imidlertid en forholdsvis ny statistik vedrørende lønmodtagernes beskæftigelse (dvs. ekskl. selvstændige og medhjælpende ægtefæller), som gør det muligt at følge den regionale beskæftigelse frem til 2. kvartal 212. Ifølge denne statistik er der ikke de store regionale variationer i beskæftigelsesudviklingen, jf. figur 2.3. Nedgangen har dog været lidt mindre i Hovedstaden end i de øvrige regioner. I alle fem regioner er der især forsvundet private arbejdspladser inden for industri, bygge- og anlægssektoren samt handel. 16

18 Figur 2.3. Udvikling i den private lønmodtagerbeskæftigelse, 28K1 212K2 (indeks 28K1=1) Indeks 28K1 = K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og er opgjort på lønmodtagernes arbejdssted. Tidsserien er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. 2.3 Voksen- og efteruddannelse En løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, så kvalifikationerne hele tiden tilpasses efterspørgslen på arbejdsmarkedet, er et vigtigt element i at sikre et fleksibelt arbejdsmarked. Danmark har en høj deltagelse i voksen- og efteruddannelse (VEU) i international sammenligning. Fra 21 til 211 var der et mindre fald i deltagelsen i uddannelsesaktiviteter blandt de 3-64-årige i Danmark efter flere år med en stigende deltagelse. Danmark har dog fortsat den største andel af 3-64-årige i Europa (EU15), der har deltaget i uddannelsesaktiviteter, jf. figur 2.4. Andelen er lidt højere i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Figur 2.4. Andel af 3-64-årige som har deltaget i uddannelse de seneste fire uger, Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland EU-15 Anm: De regionale tal foreligger kun for perioden Alle typer uddannelse er medtaget. Det kan påvirke Danmarks placering, at der er relativt mange ældre studerende. Kilde: Danmarks Statistik og 17

19 Danmark er også det land i Europa (EU15), hvor flest ufaglærte deltager i voksen- og efteruddannelse. Deltagelsen faldt imidlertid en smule fra 21 til 211, hvor godt 21 pct. af de ufaglærte 3-64-årige i Danmark deltog i uddannelse, jf. figur 2.5. Gennemsnitligt deltager ufaglærte dog mindre i VEU end personer med uddannelse over folkeskoleniveau. Som den eneste region oplevede Hovedstaden en stigning fra 21 til 211, og niveauet er derfor ca. 4 procentpoint højere i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Figur 2.5. Andel af ufaglærte 3-64-årige som har deltaget i uddannelse de seneste fire uger, Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland EU-15 Anm.: Se anmærkninger til figur 2.4. Kilde: Danmarks Statistik og factbook.dk. 18

20 3. UDDANNELSE Lønniveauet i Danmark er relativt højt, hvilket stiller krav om, at arbejdsstyrkens kompetencer skal være i top, hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige. Skal kvaliteten være i top kræver det et uddannelsessystem af høj kvalitet. Det er regeringens nationale målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 215, og 6 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse i 22, heraf 25 pct. en lang videregående uddannelse. 3.1 Ungdomsuddannelser Andelen af danske unge, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, steg fra 22 til 27, men har ligget relativt konstant de senere år. I 212 havde ca. 82 pct. af de årige mindst gennemført en ungdomsuddannelse, jf. figur 3.1. Der er derimod betydelige regionale variationer i andelen af årige med mindst en ungdomsuddannelse. Andelen er således forholdsvis høj i Hovedstaden (knap 85 pct.) og Midtjylland (knap 84 pct.), mens den ligger noget under landsgennemsnittet i Sjælland (ca. 76 pct.). Sjælland har samtidig oplevet et fald siden 27. De regionale forskelle afspejler i et vist omfang, at mange unge efter endt ungdomsuddannelse flytter til de store byer for at videreuddanne sig. Danmark er generelt placeret blandt de OECD-lande med den laveste andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse. 1 Figur 3.1. Andel årige med mindst en ungdomsuddannelse, Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder er opgjort 1.janauar i året. Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandrernes medbragte uddannelsesniveau. Databrud i 26. Kilde: Danmarks Statistik. 1 Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

21 Figur 3.1 viser status i 212. Med den såkaldte profilmodel kan man beregne, hvor mange unge der vil gennemføre en ungdoms uddannelse inden for 25 år efter 9. klasse, hvis de unges uddannelsesadfærd forbliver uændret i forhold til i dag. 11 Ifølge profilmodellen er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, steget betydeligt fra 28 til 21 i samtlige regioner efter en faldende tendens de foregående år, jf. figur 3.2. Figur 3.2. Forventet gennemførelse af mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse, mål Pct. af årgang Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Regeringen har som målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. På landsplan er andelen steget med godt 4 procentpoint fra 85,3 pct. i 28 til 89,6 pct. i 21. Sjælland har oplevet den største stigning på ca. 5 procentpoint. Andelen af unge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, er højest i Nordjylland og Midtjylland (9,8 pct.) og lavest i Hovedstaden (ca. 88 pct.). De seneste års fremgang skyldes bl.a. en øget søgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser samtidig med, at gennemførselsprocenten har været svagt stigende. De seneste års økonomiske krise kan også have bidraget til væksten i andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Ovenstående er baseret på uddannelsesadfærden inden for 25 år efter 9. klasse. De samme beregninger kan gennemføres for uddannelsesadfærden 5 år efter 9. klasse, dvs. for de helt unge. Disse beregninger viser, at en stigende andel af de unge i alle regioner ventes at have gennemført deres ungdomsuddannelse inden for 5 år efter 9. klasse, jf. figur 3.3. På landsplan forventes 68 pct. at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (21). Andelen er højest i Midtjylland med knap 7 pct., mens Sjælland har den laveste andel på 66 pct. 11 Profilmodellen beregner en ungdomsårgangs forventede uddannelsesadfærd i løbet af 25 år, hvor al adfærd i uddannelsessystemet (studietider, fuldførelsesprocenter og overgange mellem uddannelser) svarer til uddannelsesadfærden i befolkningen i det enkelte år. Profilmodellen 21 viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 21, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 21. De regionale profilmodelresultater er beregnet på basis af adfærd for de elever, som havde bopæl i regionen ved 9. klasse, uanset om de senere er flyttet. De elever, som afslutter deres grundskole på efterskole, er optalt i den region, hvor de havde bopæl før efterskolen. De få elever, som ikke har en oplyst bopælsregion, bliver opgjort på den region, hvor de har gået i grundskole. 2

22 Figur 3.3. Forventet gennemførelse af mindst en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse, Pct. af årgang Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Næsten alle unge påbegynder før eller siden en ungdomsuddannelse. En afgørende forudsætning for at opfylde 95 pct. målsætningen er derfor at begrænse frafaldet. Fuldførelsesprocenten ligger relativt højt på de gymnasiale uddannelser (84-87 pct. i alle regioner). Udfordringen er betydeligt større på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, jf. figur 3.4. Fuldførelsesprocenten varierer fra ca. 55 pct. i Nordjylland og Midtjylland til 49 pct. i Hovedstaden og 5 pct. i Sjælland. Syddanmark er med 54 pct. på niveau med landsgennemsnittet (ca. 53 pct.). Figur 3.4. Fuldførelse af erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Frafald defineres som andelen, der er påbegyndt en uddannelse et givent år og ikke forventes at fuldføre. Afbrud med efterfølgende start inden 15 måneder på samme uddannelsesgruppe regnes ikke som frafald. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Modsat andelen, der fuldfører en erhvervsuddannelse, ser udviklingen anderledes positiv ud med tilgangen til uddannelserne. Det er særligt på grundforløbene, hvor tilgangen steg fra 44.4 elever i 28 til 49.1 elever i 21. Der var dog et lille fald i 211, hvor tilgangen var 47.8 elever til grundforløbene på erhvervsuddannelserne. 21

23 En del af frafaldsproblemet på erhvervsuddannelserne kan skyldes manglende praktikpladser. Det danske vekseluddannelsessystem er konjunkturfølsomt, og det kan derfor være vanskeligt at sikre praktikpladser til alle i nedgangsperioder. Der blev i 211 indgået ca nye uddannelsesaftaler, så der samlet set var ca igangværende aftaler (ekskl. SOSU og pædagogisk assistentuddannelse). Antallet af indgåede praktikaftaler faldt mellem 27 og 29. Faldet blev delvist opvejet af en positiv udvikling i 29 til 21. Fra 21 til 211 har niveauet stort set været uændret, jf. figur 3.5. Stigningen i antallet af indgående praktikaftaler er mest markant i Nordjylland, mens udviklingen er mere beskeden i Midtjylland. Figur 3.5. Udvikling i antal indgåede praktikpladsaftaler, Indeks 23 = Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Pga. databrud er antallet af indgåede praktikaftaler opgjort ekskl. SOSU og den pædagogiske assistentuddannelse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Antallet af aktivt praktikpladssøgende har været stigende siden 27 til knap 84 ved udgangen af 211, jf. figur 3.6. Antallet er i 211 på niveau med antallet i Figur 3.6. Praktikpladssøgende, Antal Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse. 12 Godt 47.5 aftaler inkl. Sosu og den pæd. assistentuddannelse. 22

24 3.2 Videregående uddannelser Evnen til at konkurrere på viden og idéer er tæt forbundet med arbejdsstyrkens kompetenceniveau, der blandt andet afhænger af andelen med en videregående uddannelse. I takt med øget globalisering bliver danske produkter mere videnintensive. Det er derfor vigtigt for Danmarks vækstmuligheder, at Danmark fortsat har en højtuddannet arbejdsstyrke med kompetencerne til at konkurrere internationalt. Andelen af årige med en videregående uddannelse er stigende, jf. figur 3.7. På landsplan er andelen vokset fra 26 pct. i 2 til knap 39 pct. i 211. I de seneste år er andelen især vokset i Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland, mens stigningen har været mindre markant i Syddanmark og Sjælland. I Hovedstaden har godt 49 pct. af de årige en videregående uddannelse. Midtjylland ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens de øvrige regioner ligger noget under. Andelen er lavest i Sjælland, og regionen har som den eneste ikke oplevet nogen nævneværdig vækst i andelen i perioden 26 til 211. Figur 3.7. Andelen af de årige med en videregående uddannelse, Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder er opgjort 1.janauar i året. Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandrernes medbragte uddannelsesniveau. Databrud i 26. Kilde: Danmarks Statistik. Andelen af de årige med en kort videregående uddannelse (KVU) er forholdsvis ens i de fem regioner, jf. figur 3.8. Andelen med kort videregående uddannelse er stort set uændret fra 26 til 212. De regionale variationer i andelen med en mellemlang videregående uddannelse er derimod betydelige. I Hovedstaden har næsten hver fjerde af de årige en mellemlang videregående uddannelse (MVU), mens det gælder for knap hver sjette i Sjælland. De øvrige regioner ligger på niveau med landsgennemsnittet (ca. 21 pct.). Ligeledes er andelen med en lang videregående uddannelse (LVU) betydeligt større i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Således har ca. 18 pct. af de årige i hovedstadsregionen gennemført en lang videregående uddannelse, hvorimod det er knap 6 pct. i Syddanmark og godt 4 pct. i Sjælland. I alle fem regioner er andelen med MVU og LVU vokset fra 26 til

25 Figur 3.8. Andel årige med en videregående uddannelse, 26 og Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland KVU MVU LVU Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder er opgjort 1. januar i året. Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandrernes medbragte uddannelsesniveau. Databrud i 26. LVU er inkl. forskerudd., MVU er inkl. bachelor. Kilde: Danmarks Statistik. Ifølge profilmodellen er andelen af en årgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, vokset betydeligt i alle regioner fra 28 til 21, jf. figur 3.9. Udviklingen dækker over en svag nedgang i antallet, der forventes at gennemføre en kort videregående uddannelse, mens flere forventes at gennemføre en mellemlang og en lang videregående uddannelse. I Hovedstaden forventes den største andel af en ungdomsårgang at gennemføre en videregående uddannelse (ca. 55 pct.), hvoraf ca. halvdelen ventes at gennemføre en lang videregående uddannelse. Figur 3.9. Forventet gennemførelse af videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse, 2-21 (pct. af årgang) mål 22-mål Pct. af årgang Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Især andelen, der forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse er vokset markant, jf. figur 3.1. På landsplan er andelen steget med 1 procentpoint fra 2 til 21. Udviklingen er den samme for alle regioner. 24

26 Figur 3.1. Forventet gennemførelse af en lang videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse, mål Pct. af årgang Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Antallet af unge, der optages på en videregående uddannelse, har været kraftigt stigende de seneste år, jf. figur Antallet af optagne mænd er i perioden 28 til 212 steget med ca. 6 pct., mens antallet af optagne kvinder er vokset med ca. 4 pct. Stigningen i optaget kan formentlig forklares af de forringede beskæftigelsesmuligheder som følge af den økonomiske krise. Figur Antal tilbudte optag på videregående uddannelser fordelt på køn, personer Ialt Mænd Kvinder Kilde: Den koordinerede tilmelding, KOT. 25

27

28 4. INNOVATION, FORSKNING OG UDVIKLING Innovation er en vigtig drivkraft for vækst. Når virksomheder indfører nye produkter, processer, organisationsformer og markedsføringsmetoder, kan det være med til at øge indtjeningen og sænke produktionsomkostningerne. Innovative virksomheder har generelt en højere produktivitet end andre virksomheder. Forskning og udvikling skaber ny viden, der kan danne grundlag for fornyelse og vækst både i den private sektor og i den offentlige sektor. 4.1 Innovation i danske virksomheder Samlet har knap halvdelen af de danske virksomheder været innovative i perioden 28-21, jf. figur Det er en stigning siden perioden og placerer Danmark i midterfeltet blandt en række sammenlignelige lande. 14 Alle regioner har oplevet en stigning siden 28, særligt Nordjylland, der da også har den højeste andel innovative virksomheder med over 5 pct., tæt fulgt af Hovedstaden. Figur 4.1. Andel innovative virksomheder, til Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Andel virksomheder, der har udført produkt-, proces-, organisations- og/eller markedsføringsinnovation inden for de sidste tre år. Kilde: Danmarks Statistik. Innovation opdeles traditionelt i produkt- og/eller procesinnovation og organisationsog/eller markedsføringsinnovation. Ser man på de to typer hver for sig, ligger Danmark over OECD-gennemsnittet, men uden for top 5. I perioden introducerede ca. 35 pct. af de danske virksomheder et nyt produkt og/eller en ny proces, jf. figur 4.2. Siden har alle regioner oplevet en fremgang i andelen af produkt- og/eller procesinnovative virksomheder. Nordjylland har den højeste andel af produkt- og/eller procesinnovative virksomheder (ca. 38 pct.). Syddanmark har som den eneste region oplevet et svagt fald fra til De regionale data vedrørende innovation, forskning og udvikling skal tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, som er en del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens selve aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. 14 Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

29 Figur 4.2. Andel produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, til Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Andel virksomheder, der har introduceret nye produkter og/eller processer inden for de sidste tre år. Kilde: Danmarks Statistik. Andelen af organisations- og/eller markedsføringsinnovative virksomheder i Danmark var i perioden på ca. 37 pct. Hovedstaden og Nordjylland har lidt flere organisations- og markedsføringsinnovative virksomheder end de øvrige regioner, jf. figur 4.3. Figur 4.3. Andel organisations- og/eller markedsføringsinnovative virksomheder, til Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Andel virksomheder, der har introduceret nye organisations- og/eller markedsføringsinnovationer inden for de sidste tre år. Kilde: Danmarks Statistik. 28

30 4.2 Omsætning fra nye varer og tjenester En indikator for, hvor gode de innovative virksomheder er til at omsætte innovation til kommerciel succes, er omsætningsbidraget fra nye varer og tjenesteydelser. Denne indikator skal tolkes forsigtigt, da den varierer betydeligt fra periode til periode. I udgjorde omsætningen fra nye varer og tjenesteydelser knap 15 pct. i Danmark. alt varierer omsætningsandelen betydeligt, jf. figur 4.4. Således udgjorde omsætningen fra nye varer og tjenesteydelser over 25 pct. i Syddanmark, mens omsætningsandelen i Midtjylland og Nordjylland var betydeligt lavere. Figur 4.4. Nyudviklede varer og tjenesteydelsers andel af innovative virksomheders samlede omsætning, til Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Omsætning fra nye produkter i forhold til samlet omsætning i innovative virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik. 4.3 Patenter og varemærker Virksomheder kan beskytte deres innovationer gennem patenter. Antallet af patentansøgninger kan derfor bruges som en indikator for virksomhedernes nyskabelser. ale opgørelser af patentansøgninger skal tages med forbehold for, at ansøgningen bliver kategoriseret efter den førstnævnte ansøger på ansøgningen, men den innovation, som ligger bag ansøgningen, kan godt være skabt i en anden del af virksomheden/koncernen. 15 For nogle virksomheder kan det være tilstrækkeligt at beskytte innovationer med et nationalt patent, mens eksportorienterede virksomheder kan videreføre den nationale patentansøgning i det internationale system eller søge direkte i udlandet og dermed få patentet gjort gyldigt i andre lande. Danmark var i 21 nr. 7. i OECD målt på antal nationale patentansøgninger pr. indbygger. 16 alt er der betydelige variationer. Antallet af nationale patentansøgninger pr. indbygger er betydeligt større i Hovedstaden og Midtjylland end i de tre øvrige regioner, jf. figur 4.5. Specielt i Midtjylland har der været en positiv udvikling i antal patentansøgninger de seneste år. Sjælland har det laveste niveau, men har som den eneste region oplevet en positiv udvikling i både 29 og Dette gør, at ansøgninger med en dansk ansøger ikke bliver inkluderet, hvis ansøgningen er ansøgt sammen med en udenlandsk partner, og denne står først på ansøgningen. Ligeledes bliver ansøgningen talt med i den region, hvor første danske ansøger har hjemme, hvilket kan gøre, at ansøgninger, der er udarbejdet på tværs af regioner, kun bliver talt med i totalen for den ene region. 16 Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

31 Figur 4.5. Nationale patentansøgninger pr. mio. indb., Antal pr. mio. indb Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen. Baseret på de internationalt sammenlignelige tal indtager Danmark i 211 en 5. plads blandt OECD-landene i forhold til antallet af EPO-patentansøgninger. 17 Efter en periode med faldende tendens steg antallet af EPO-patentansøgninger i de fleste regioner fra 21 til 211, jf. figur 4.6. Antallet af EPO-patent ansøgninger er pr. indbygger størst i Hovedstaden og mindst i Nordjylland og Sjælland. Figur 4.6. Europæiske patentansøgninger pr. mio. indb., Antal pr. mio. indb Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Tallene i denne graf er behæftet med datausikkerhed, som skyldes, at den regionale opgørelsesmetode afviger fra EPO s opgørelsesmetode. Antallet af ansøgninger matcher derfor ikke antallet af ansøgninger opgjort af EPO og vist i Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212. Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen. Man kan kun få patent på tekniske innovationer. Ikke-tekniske innovationer kan bl.a. beskyttes ved hjælp af varemærker. Danmark er i 211 placeret som nr. 6 blandt OECD-landene målt på antal EU-varemærker pr. indbygger. 18 De regionale forskelle på EU-varemærker svarer stort set til de regionale forskelle på patentansøgninger, idet der er klart flest EU-varemærker pr. indbygger i Hovedstaden og færrest i Sjælland og Nordjylland, jf. figur 4.7. Tre ud af fem regioner oplevede en stigning i EU-varemærker fra 21 til Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Regeringen: Danmark i Arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

32 Figur 4.7. EU-varemærker pr. mio. indbygger, Antal pr. mio. indb Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Kun ansøgninger med dansk første ansøger er medtalt. Summen af de regionale opgørelser kan afvige fra de nationale opgørelser, da disse ikke er opgjort på samme tidspunkt. Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen. 4.4 Investeringer i forskning, udvikling og innovation Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er en vigtig kilde til udvikling af bl.a. nye produkter og maskiner, der kan effektivisere arbejdsprocessen. Sammenlignet med de øvrige OECD-lande investerer de danske virksomheder forholdsvist meget i forskning og udvikling. De samlede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling udgør for hele landet godt 3 pct. af BNP, hvilket svarer til Barcelona-målsætningen og EU22-målsætningen. I 21 udgjorde de samlede private investeringer i forskning og udvikling ca. 2 pct. af BNP, jf. figur 4.8. alt varierer udgifterne til forskning og udvikling betydeligt, fra ca. 4 pct. af BNP i Hovedstaden til kun ca.,5 pct. i Nordjylland. Figur 4.8. Private investeringer i forskning, udvikling og innovation, Pct. af BNP Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Egen forskning og udvikling Øvrige innovationsudgifter Kilde: Danmark Statistik. 31

33 Nogle innovationsudgifter kan ikke kategoriseres som forsknings- og udviklingsudgifter. Det gælder fx indkøb af avancerede maskiner, udstyr eller software til frembringelse af nye produkter og produktionsprocesser, køb af eksterne varemærker, designs mv. samt aktiviteter og tekniske forberedelser til introduktion af nye produkter eller arbejdsgange. For hele landet udgør disse innovationsudgifter ca. 2 pct. af de samlede investeringer i forskning, udvikling og innovation. Der er ikke væsentlige regionale forskelle, dog udgør de øvrige innovationsudgifter en lidt mindre andel af de samlede investeringer i Hovedstaden i forhold til de øvrige regioner, jf. figur 4.8. De offentlige investeringer i forskning og udvikling udgør ca. 1 pct. af BNP, og er betydeligt større i Hovedstaden end i de øvrige regioner, jf. figur 4.9. Figur 4.9. Private og offentlige investeringer i forskning, udvikling, Pct. af BNP Mål Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Offentlig Privat Kilde: Danmarks Statistik. Den regionale fordeling af innovative virksomheder og udgifter til forskning og udvikling skal tolkes med et vist forbehold. Innovationer og udgifter til forskning og udvikling tilskrives således hovedsædet i en virksomhed, uanset hvor i landet selve innovationen eller forsknings- og udviklingsaktiviteten har fundet sted. Mange hovedsæder er placeret i Hovedstaden. Andelen af innovative virksomheder og investeringer i forskning og udvikling kan derfor være overvurderet i Hovedstaden, idet en del af aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. Forskellene i investeringerne i forskning og udvikling kan imidlertid også skyldes forskelle i koncentrationen af højtuddannet arbejdskraft og forskelle i erhvervsstrukturen mellem regionerne. De høje udgifter til forskning og udvikling i Hovedstaden afspejler således bl.a., at regionen har forholdsvis mange virksomheder inden for de forskningstunge erhverv, fx medicoindustri. 4.5 Innovative og højtuddannede medarbejdere i regionerne Adgang til kompetente medarbejdere er en vigtig forudsætning for, at virksomhederne kan forske og udvikle samt tilegne sig ny viden. På landsplan havde godt 22 pct. af de privatansatte i 211 en videregående uddannelse. I alle regioner er andelen af privatansatte med en videregående uddannelse vokset de seneste år, jf. figur 4.1. Andelen med videregående uddannelse er betydeligt højere i Hovedstaden (knap 32 pct.) end i de øvrige regioner. 32

34 Figur 4.1. Andel privatansatte med videregående uddannelse, Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Databrud i 23, hvorfor dataserien ikke føres længere tilbage. Uddannelsesniveauet er opgjort på arbejdssteder. Kilde: estatistik. Andelen af privatansatte med en kort videregående uddannelse er på ca. 5 pct. i alle regioner, jf. figur Der er derimod betydelig forskel på andelen med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Hovedstaden har en markant højere andel af privatansatte, der har gennemført en lang videregående uddannelse end de øvrige regioner. Samtidig er andelen af privatbeskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse også højere i Hovedstaden. Figur Andel af privatansatte med videregående uddannelse fordelt på uddannelse, 23 og Pct Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland KVU MVU LVU Anm.: LVU er inkl. forskerudd., MVU er inkl. bachelor. Kilde: estatistik. Antallet af ansatte, der er beskæftiget med forskning og udvikling, er faldet svagt fra 28 til 21, jf. figur Det gælder både antallet af forskere og antallet af øvrige ansatte inden for forskning og udviklingsaktiviteter. Udviklingen skal ses i lyset af den økonomiske afmatning. Der er klart flest personer beskæftiget med forskning og udvikling i Hovedstaden. Det gælder såvel forskere som teknikere og andet FoUpersonale. 33