Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Transkript

1 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213

2 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213

3 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Redaktionen afsluttet 16. september 213 Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk www. schultzboghandel.dk Publikationen kan også hentes elektronisk på Erhvervsstyrelsens hjemmeside Oplag 5 stk. Pris Publikationen er gratis ISBN Trykt udgave: Elektronisk udgave: ISSN Trykt udgave: Elektronisk udgave: Design og tryk Rosendahls Schultz Grafisk a/s Trykt i Danmark, oktober 213 Foto Colourbox.com Erhvervsstyrelsen al udvikling Vejlsøvej Silkeborg Tlf: erst@erst.dk

4 Indholdsfortegnelse FORORD...5 VÆKSTUDFORDRINGEN VELSTAND, PRODUKTIVITET OG ARBEJDSUDBUD Velstand Produktivitet Arbejdsudbud ET FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED Ledighed Beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse UDDANNELSE Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser INNOVATION, FORSKNING OG UDVIKLING Innovation i danske virksomheder Omsætning fra nye varer og tjenester Patenter og varemærker Investeringer i forskning, udvikling og innovation Innovative og højtuddannede medarbejdere i regionerne Samspil om innovation IVÆRKSÆTTERE OG VÆKSTVIRKSOMHEDER Nyetablerede virksomheder Eksport i nyetablerede virksomheder Nyetablerede vækstvirksomheder Vækstvirksomheder Nye virksomheders overlevelse Iværksætterkompetencer Iværksætterkultur Uddannelse i iværksætteri Højtkvalificeret arbejdskraft i nye virksomheder Adgang til kapital...5 APPENDIKS - METODE

5

6 FORORD Regeringens seneste prognoser viser, at der er tegn på, at Danmark er på vej ud af den økonomiske krise som følge af begyndende fremgang i udlandet samt regeringens offensive erhvervs- og vækstpolitik. Med Vækstplan DK har regeringen sat en ambitiøs dagsorden om at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne for igen at få gang i beskæftigelsen; samtidig har regeringens vækstplaner på områder med internationalt konkurrenceudsatte erhverv vist, at der er gode muligheder for at skabe øget produktion, eksport og arbejdspladser herhjemme i de kommende år. De regionale vækstfora og de øvrige regionale og lokale aktører kan med deres vækstpolitiske indsats understøtte og forstærke regeringens indsats og derved bidrage til at styrke virksomhedernes vækstvilkår og få størst mulig vækst ud af de aktiver og ressourcer, som hvert enkelt region rummer. Det bliver en vigtig opgave for de nye regionale vækstfora, som nedsættes i forlængelse af kommunalvalget i efteråret 213. De regionale vækstfora vil bl.a. skulle udmønte regional- og socialfondsindsatsen i Danmark i perioden og herved bl.a. bidrage til at styrke væksten i de små og mellemstore virksomheder, den grønne omstilling, uddannelsesniveauet og primært via jobskabelse den sociale inklusion. Erhvervsstyrelsen gør i Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 med udgangspunkt i de nationale og internationale tal fra regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 213 status over den regionaløkonomiske udvikling i Danmark med særlig fokus på områder, hvor de regionale vækstfora kan bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer og dermed medvirke til at styrke den regionale vækst og jobskabelse. 5

7 VÆKSTUDFORDRINGEN Økonomisk vækst er en forudsætning for øget velstand og jobskabelse. Derfor er det afgørende at sikre virksomhederne gode vækstvilkår. Der er heldigvis tegn på, at Danmark er på vej ud af den økonomiske krise, men der er stadig udfordringer, som skal håndteres i de kommende år for at styrke de langsigtede vækstudsigter. Nedenfor opsummeres redegørelsens hovedresultater med fokus på de vigtigste vækstudfordringer for de danske regioner. Produktivitetsvæksten er fortsat en akilleshæl På trods af begyndende fremgang er ingen regioners BNP pr. indbygger endnu tilbage på niveauet før krisen. Hovedstaden er tæt på at have genvundet det tabte, mens de øvrige regioner fortsat mangler et stykke. Det afspejler, at Hovedstaden oplevede et mindre dyk i BNP end de øvrige regioner i 27-29, men også at Hovedstaden har oplevet lidt stærkere vækst end de øvrige regioner siden 29. Den økonomiske krise har forstærket de danske vækstudfordringer, men sammenlignet med udlandet var væksten i Danmark faktisk allerede forholdsvis lav, inden krisen satte ind. Og den lave vækst var ikke isoleret til en enkelt eller nogle få regioner. Selv de regioner i Danmark, som oplevede den stærkeste vækst i , klarede sig noget dårligere end OECD-gennemsnittet og end flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. Hovedforklaringen på den forholdsvis lave vækst er, at produktiviteten værdiskabelsen pr. arbejdstime i alle regioner er steget betydeligt langsommere end i udlandet. Og de nyeste data viser, at der fortsat er behov for at sætte skub i produktivitetsvæksten. Gennemsnitligt arbejdsudbud Velstanden i Danmark afhænger ikke kun af produktiviteten, men også af hvor meget vi arbejder. Det samlede arbejdsudbud i Danmark målt ved det årlige antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder ligger kun en anelse under OECDgennemsnittet, men betydeligt under en lang række lande, heriblandt Sverige og Island. Det gælder i alle regioner, idet arbejdsudbuddet i Hovedstaden dog er marginalt højere end OECD-gennemsnittet. Det samlede arbejdsudbud afspejler dels, hvor stor en del af befolkningen der står til rådighed for arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen), dels hvor mange timer de beskæftigede arbejder. Erhvervsfrekvensen er relativt høj i alle danske regioner, mens de beskæftigedes arbejdstid omvendt er blandt de laveste i OECD-området. Behov for at styrke jobskabelsen Alle regioner har mistet et stort antal arbejdspladser, siden den økonomiske krise tog fart i 28, og ledigheden er steget betydeligt over alt i landet, især blandt unge i aldersgruppen år. Også langtidsledigheden er steget væsentligt i alle regioner. Sammenlignet med de fleste andre EU-lande er ledigheden i Danmark dog fortsat relativt lav. Det afspejler, at såvel beskæftigelsen som ledigheden, på trods af svag økonomisk vækst, har været stort set uændret i alle regioner siden 21. Fortsat behov for en indsats på uddannelsesområdet Arbejdskraftens kvalifikationer har stor indvirkning på produktiviteten, dels fordi mere velkvalificerede medarbejdere løfter produktivitetsniveauet her og nu, dels fordi medarbejdere med et højt vidensniveau er gode til at bruge nye teknologier og omsætte nye ideer til produktivitetsforbedringer, der kan bidrager til at løfte produktivi- 6

8 tetsvæksten. Kvalifikationsniveauet afhænger både af arbejdserfaring og af uddannelsesniveauet. Danmark er blandt de OECD-lande, hvor færrest af de årige har en ungdomsuddannelse (eller en højere uddannelse), og niveauet er ikke ændret væsentligt de seneste år. De unges uddannelsesadfærd de seneste år tyder dog på, at der er sket væsentlige forbedringer, og at der i alle regioner kan forventes en betydelig stigning i andelen af en ungdomsårgang, som vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringens nationale mål er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 215. Alle regioner har nærmet sig dette mål de seneste år; i Nordjylland og Midtjylland ventes ca. 93 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens Hovedstaden ligger lavest med godt 91 pct. Bag denne positive udvikling gemmer sig imidlertid en potentiel udfordring med at sikre tilstrækkelig faglært arbejdskraft, idet der er sket en kraftig stigning i søgningen til gymnasiale ungdomsuddannelser, mens stadig færre unge søger ind på erhvervsuddannelserne. På erhvervsuddannelserne forstærkes udfordringerne af et meget stort frafald. Gennemførselsprocenten på erhvervsuddannelserne varierer således fra ca. 55 pct. i de tre vestdanske regioner til ca. 5 pct. i de to østdanske regioner. Andelen af unge, som forventes at gennemføre en videregående uddannelse, har været stigende i alle regioner de seneste år, og den nationale 22-målsætning om, at 6 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse, er ikke langt fra opfyldt. alt varierer niveauet fra knap 61 pct. i Hovedstaden til ca. 56 pct. i Sjælland. Virksomhederne skal være mere innovative Grundlæggende kan produktiviteten øges på to måder, enten ved at de enkelte virksomheder bliver mere produktive ved at udvikle nye produkter, effektivisere arbejdsgange mv. eller ved, at de mest produktive virksomheder vokser og erobrer markedsandele fra de mindre produktive virksomheder. Den første kilde til øget produktivitetsvækst afhænger altså af, hvor gode virksomhederne er til at innovere. Manglende innovation og fornyelse kan således være en vigtig forklaring på den lave produktivitetsvækst, som har karakteriseret Danmark i en årrække. Målt på andel innovative virksomheder er Danmark placeret lidt over OECD-gennemsnittet, men et stykke efter regeringens målsætning om, at Danmark skal være i top 5. I den seneste, nyere nationale måling er der desuden sket et lille fald i andelen af innovative virksomheder i alle regioner. Kun omtrent hver tredje virksomhed har introduceret nye produkter eller processer de seneste tre år. Andelen er stort set den samme på tværs af regioner, dog med et lidt højere niveau i Nordjylland. Der findes mange forskellige kilder til virksomheders innovation. I nogle brancher anvendes mange ressourcer på forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU). alt varierer de private FoU-udgifter betydeligt, fra ca. 3,5 pct. af BNP i Hovedstaden til knap,5 pct. i Nordjylland. De forholdsvis store FoU-udgifter i Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner afspejler bl.a., at Hovedstaden har forholdsvis mange virksomheder inden for de forskningstunge erhverv, herunder medicoindustri og IKT. I regionerne Hovedstaden og Sjælland er FoU-udgifterne i pct. af BNP faldet de seneste år. I regionerne Nordjylland og Syddanmark har niveauet været konstant, mens det er steget svagt i Midtjylland. En anden vigtig kilde til innovation er samspillet mellem den private og offentlige sektor. I alle regioner er det fortsat kun relativt få innovative virksomheder, der har samarbejdet med offentlige aktører (forskningsinstitutioner mv.) om innovation. 7

9 Andelen af privatansatte med en videregående uddannelse er steget betydeligt i alle regioner, hvilket har bidraget til at styrke virksomhedernes innovationskapacitet. I en række andre lande er andelen med en videregående uddannelse i den private sektor dog fortsat betydeligt højere end i Danmark, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor innovationsaktiviteten i Danmark ikke er højere. Behov for flere vækstiværksættere Virksomhedsdynamik er en vigtig kilde til øget produktivitetsvækst. Virksomhedsdynamikken afhænger bl.a. af, at der indtræder nye produktive virksomheder på markedet. Den økonomiske krise reducerede antallet af nyetableringer væsentligt i alle regioner; reduktionen ophørte primo 21, og siden da har antallet af nyetableringer været stort set uændret i alle regioner. Målt på antal nyregistrerede CVR-numre er niveauet lidt højere end i starten af 2 erne. Det er vigtigt for virksomhedsdynamikken og jobskabelsen, at mange virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. På dette område har Danmark i en årrække haltet efter udlandet, og andelen af vækstvirksomheder er som følge af den økonomiske krise omtrent halveret i alle regioner sammenlignet med niveauet før krisen. Selv om den samme udvikling er indtruffet i udlandet, er der ikke umiddelbart grund til at tro, at Danmarks internationale position er forbedret. Det er dog positivt, at der har været en stigning i andelen af nyetablerede virksomheder, som eksporterer allerede i det første leveår, og i uddannelsesniveauet i de nye virksomheder. Det kan bidrage til at øge antallet af vækstvirksomheder de kommende år, hvis væksten i vores samhandelslande styrkes. 8

10 1. VELSTAND, PRODUKTIVITET OG ARBEJDSUDBUD 1.1 Velstand Den regionale BNP-vækst har været forholdsvis lav de senere år som følge af den økonomiske krise, og endnu er ingen regioners BNP pr. indbygger tilbage på niveauet før krisen, jf. figur 1.1. Ifølge de seneste regionale data (211) ligger BNP pr. indbygger i Hovedstaden ca. 2 pct. under niveauet i 27, mens de øvrige regioner ligger 6-9 pct. under 27-niveauet. 1 Den forholdsvis gunstige udvikling i Hovedstaden skyldes dels, at regionen oplevede et mindre fald i BNP pr. indbygger end de øvrige regioner i 27-29, dels at væksten i Hovedstaden har været lidt højere end i de øvrige regioner siden 29. Den forholdsvis svage udvikling i Sjælland afspejler, at regionens BNP pr. indbygger faldt forholdsvis meget i 27-9, men også at væksten i Sjælland i årene op til krisen var lidt lavere end i de øvrige regioner. Til gengæld har Sjælland ikke klaret sig ringere end i de øvrige regioner siden 29. Figur 1.1. alt BNP pr. indbygger, (indeks 21=1) Indeks (21=1) Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik. Sammenlignet med udlandet var den økonomiske vækst i Danmark forholdsvis lav allerede inden den økonomiske krise; kun Portugal og Italien oplevede lavere vækst i BNP pr. indbygger end Danmark i perioden Den forholdsvis lave vækst gik igen i alle danske regioner, også i Hovedstaden, som havde en vækst betydeligt under OECD-gennemsnittet, jf. figur Ifølge nationalregnskabet faldt hele landets BNP svagt fra 211 til Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

11 Figur 1.2. Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP pr. indbygger, (pct.) OECD Hovedstaden Nordjylland Syddanmark Hele landet Midtjylland Sjælland -1, -,5,,5 1, 1,5 2, Anm.: 25-priser, kædede værdier. OECD gennemsnittet er uvejet og ekskl. Luxembourg. Hele landet er inkl. kategorien uden for regioner (råstofindvinding mv.). Kilde: Danmarks Statistik, regionale regnskaber og Stat OECD. Ikke kun væksten, men også velstandsniveauet varierer regionalt. BNP pr. indbygger er højest i Hovedstaden, mens Sjælland ligger betydeligt under de øvrige regioner, jf. figur 1.3. Umiddelbart synes forskellen på Hovedstaden og Sjælland stor, men en betydelig del af forskellen kan tilskrives pendling og er dermed ikke udtryk for reelle forskelle i værdiskabelse og velstandsniveau. Figur 1.3. BNP pr. indbygger i regionerne, kr Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Hele landet er inkl. kategorien uden for regioner (råstofindvinding mv.). Kilde: Danmarks Statistik. Faktisk viser figur 1.4, at over halvdelen af Sjællands efterslæb med hensyn til BNP pr. indbygger kan tilskrives pendling. Pendling reducerer BNP pr. indbygger i Sjælland, fordi mange indbyggere i Sjælland pendler til Hovedstaden for at komme på arbejde. Disse personer trækker BNP pr. indbygger nedad i Sjælland (og opad i Hovedstaden), fordi BNP opgøres på arbejdsstedet, mens indbyggertallet opgøres på bopælen. 3 3 Personer, som pendler fra Hovedstaden til Sjælland, har den modsatte effekt, men netto er der en meget stor pendling fra Sjælland til Hovedstaden. Hvis man i stedet for BNP måler på erhvervsindkomst eller disponibel indkomst pr. indbygger (som opgøres på bopælen), ligger både Hovedstaden og Sjælland væsentligt tættere på landsgennemsnittet. Sjælland rykker op på andenpladsen målt med disse indkomstbegreber. 1

12 Figur 1.4. alt BNP pr. indbygger ift. landsgnsn. fordelt på bidrag fra produktivitet, pendling, beskæftigelsesfrekvens og demografi, 211 (pct.) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Produktivitet Pendling Beskæftigelsesfrekvensen Demografi Anm.: Produktivitet er opgjort som BNP pr. beskæftiget. Pendling er antal beskæftigede opgjort på arbejdssted ift. antal beskæftigede opgjort på bopæl. Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede ift. antal årige indbyggere. Beskæftigelsen er fra RAS-statistikken, mens BNP er fra regionale nationalregnskaber. Bidragene fra hver af de fire faktorer er beregnet ud fra logaritmetransformerede tal, hvorfor bidragenes sum kan afvige fra den faktiske forskel på regionens BNP pr. indbygger og landsgennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Pendling er dog ikke den eneste forklaring på, at Sjællands BNP pr. indbygger ligger under landsgennemsnittet. En anden og væsentligere forklaring er, at produktiviteten (her opgjort som værdiskabelsen pr. beskæftiget) i regionen er ca. 1 pct. lavere end landsgennemsnittet. Produktiviteten er også den væsentligste forklaring på, at de tre vestdanske regioners BNP pr. indbygger ligger under landsgennemsnittet, mens Hovedstadens ligger over, jf. figur 1.4. Desuden er demografien (befolkningsandel i arbejdsdygtig alder) med til at trække BNP pr. indbygger i Hovedstaden opad sammenlignet med landsgennemsnittet. Også Midtjylland får et lille positivt bidrag fra demografien, mens de tre øvrige regioner til gengæld får et negativt bidrag. Beskæftigelsesfrekvensen (andel af befolkning i arbejdsdygtig alder, som er i beskæftigelse) påvirker også BNP pr. indbygger. De regionale forskelle i beskæftigelsesfrekvens er dog beskedne og bidrager ikke til nævneværdige udsving i BNP pr. indbygger, jf. figur De relative bidrag til regionale variationer i BNP pr. indbygger fra pendling, produktivitet, beskæftigelsesfrekvens og demografi har ikke ændret sig meget de seneste år. 11

13 1.2 Produktivitet På langt sigt afhænger velstandsniveauet (BNP pr. indbygger) primært af produktiviteten, dvs. hvor meget værdi der bliver skabt pr. arbejdstime. Den forholdsvis svage danske vækst i BNP pr. indbygger skyldes således hovedsageligt, at Danmark igennem en længere årrække har oplevet en væsentlig lavere produktivitetsvækst end mange af de øvrige OECD-lande. I havde over 2 OECD-lande en højere vækst i produktiviteten end Danmark, heriblandt flere af de lande, vi normalt sammenligner os med (fx Finland, Sverige og Holland). 5 Svag produktivitetsvækst er en udfordring i alle danske regioner, om end i varierende omfang. I steg produktiviteten stærkest i Hovedstaden (knap 1,5 pct. i årligt gennemsnit) og svagest i Sjælland (ca.,2 pct. årligt), jf. figur 1.5. I de tre øvrige regioner steg produktiviteten,7-,9 pct. pr. år, dvs. kun knap halvt så stærkt som OECD-gennemsnittet. Figur 1.5. Gennemsnitlig årlig vækst i regional produktivitet, OECD Hovedstaden Syddanmark Nordjylland Hele landet Midtjylland Sjælland,,5 1, 1,5 2, Anm: Produktiviteten er opgjort som BNP pr. arbejdstime, hvor BNP er målt i 25-priser, kædede værdier. Hele landet er inkl. kategorien uden for regioner (råstofindvinding mv.). Kilde: Danmarks Statistik og Stat OECD. De seneste år har der været store udsving i produktiviteten, hvilket skal ses i sammenhæng med den økonomiske krise. Således faldt produktiviteten på landsplan betydeligt i 28 og 29 for herefter at stige markant i 21, hvorefter den var stort set uændret i 211 og 212. I Hovedstaden steg produktiviteten kraftigt i 21 og 211, hvilket også blev afspejlet i regionens BNP pr. indbygger, jf. afsnit 1.1 (som nævnt findes pt. kun nationale tal for 212). På trods af den svage produktivitetsudvikling, som har karakteriseret Danmark i en årrække, ligger produktivitetsniveauet i Danmark fortsat betydeligt over OECD-gennemsnittet. Sammenlignet med sidste år er forspringet udvidet fra ca. 2 til ca. 3 pct., hvilket dog udelukkende skyldes, at Danmarks Statistik er begyndt at opgøre antallet af arbejdstimer på en ny og mere præcis måde. 6 Den ny opgørelse af arbejdstimerne betyder, at det årlige antal præsterede arbejdstimer nu vurderes lavere end ved tidligere opgørelser. Det indebærer isoleret set et højere produktivitetsniveau for Danmark. Den nye opgørelsesmetode er foreløbig kun anvendt på nationale data, men Danmarks Statistik vil indarbejde metoden i de regionale data i februar 214. Hvis andre OECDlande gennemfører tilsvarende omlægninger af deres arbejdstimestatistikker, vil det også kunne ændre deres målte arbejdstimer og dermed produktivitetsniveauer. 5 Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

14 1.3 Arbejdsudbud Velstandsniveauet afhænger ud over produktiviteten også af, hvor meget befolkningen arbejder. Det samlede arbejdsudbud i Danmark målt ved det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder (15-64 år) ligger en anelse under OECD-gennemsnittet, jf. figur 1.6. I Hovedstaden er arbejdsudbuddet lidt højere end OECD-gennemsnittet, mens de øvrige regioner ligger under. Figur 1.6. Samlet arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstimer pr. beskæftiget, 211 Arbejdsudbud pr årig (timer pr. år) = Arbejdstimer pr. beskæftiget (timer pr. år) x Erhvervsfrekvens (pct.) Hovedstaden OECD Hele landet Midtjylland Sjælland Syddanmark Nordjylland OECD Hovedstaden Nordjylland Hele landet Syddanmark Midtjylland Sjælland Hovedstaden Midtjylland Hele landet Sjælland Syddanmark Nordjylland OECD Anm.: I beregningerne af det samlede arbejdsudbud antages det, at ledige udbyder samme gennemsnitlige antal arbejdstimer som beskæftigede. OECD-gennemsnittet er det simple gennemsnit af OECD-landene ekskl. Luxembourg. Erhvervsfrekvensen er opgjort på bopæl, mens timer pr. beskæftiget er opgjort på arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 213. Arbejdsudbuddet afspejler dels antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget, dels befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet målt ved erhvervsfrekvensen (andel årige, som er med i arbejdsstyrken). Figur 1.6 viser, at de beskæftigede i de danske regioner i gennemsnit arbejder ca timer om året, hvilket er ca. 2 timer mindre end OECD-gennemsnittet. Til gengæld er erhvervsfrekvensen i de danske regioner omkring 8 pct., hvilket er betydeligt højere end OECD-gennemsnittet (71 pct.). Nettoresultatet er som nævnt, at arbejdsudbuddet i de danske regioner ikke afviger meget fra OECD-gennemsnittet. 7 Der findes dog en lang række OECD-lande, hvor arbejdsudbuddet er betydeligt højere end i Danmark, heriblandt Island og Sverige. 8 Figur 1.6 ovenfor viser erhvervsfrekvensens niveau i 211. Erhvervsfrekvensen har været svagt faldende i alle regioner siden krisens start i 28. Erhvervsfrekvensen for unge under 3 år har generelt været faldende siden slutningen af 198 erne, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med det vedholdende fokus på at investere i uddannelse. Antallet af erhvervsaktive 6-64-årige har været stigende siden 1999 som følge af blandt andet reform af efterlønsordningen i I alle regioner ligger erhvervsfrekvensen for de ældre dog fortsat betydeligt under de øvrige aldersgrupper, men forventes at stige yderligere som følge af Velfærdsaftalen i 26 og Aftale om senere tilbagetrækning fra 211, hvor folkepensionsalderen hæves med 6 måneder om året fra 219 til Som nævnt i afsnit 1.2 vil Danmarks Statistik i 214 revidere opgørelsen af de regionale arbejdstimer, hvilket forventeligt vil trække i retning af at reducere det målte arbejdsudbud i Danmark sammenlignet med andre lande. 8 Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne

15 14

16 2. ET FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og at ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne flytte hen, hvor der fortsat er brug for arbejdskraft, så økonomien hurtigt tilpasser sig de nye vilkår Ledighed Den strukturelle ledighed, dvs. ledigheden renset for konjunkturpåvirkninger, er forholdsvis lav i Danmark, hvilket er tegn på et velfungerende arbejdsmarked. Den seneste OECD-opgørelse viser, at Danmark i 212 havde den tiende laveste strukturelle ledighed blandt OECD-landene. I 212 var den strukturelle ledighed i Danmark ca. 4 pct., men på grund af de svage konjunkturer var det faktiske ledighedsniveau ca. 5,5 pct. 9 Den faktiske ledighed steg kraftigt i alle regioner under den økonomiske afmatning i 28 og 29, men har været stort set konstant siden primo 21, jf. figur 2.1. Niveaumæssigt er ledigheden knap 6 pct. i alle regioner dog lidt højere i Hovedstaden (6,2 pct.) og lidt lavere i Midtjylland (ca. 5,1 pct.). Figur 2.1. Bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret), januar 27-juli M1 27M4 27M7 27M1 28M1 28M4 28M7 28M1 29M1 29M4 29M7 29M1 21M1 21M4 21M7 21M1 211M1 211M4 211M7 211M1 212M1 212M4 212M7 212M1 213M1 213M4 213M7 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik. Stigningen i ledigheden siden 28 har berørt alle aldersgrupper, især de unge i aldersgruppen år, som i dag har en ledighedsprocent på ca. 1 pct., dvs. godt 4 procentpoint højere end gennemsnittet for alle aldersgrupper. Ledigheden for de 5-59-årige er lidt lavere end gennemsnittet for alle aldersgrupper, mens personer over 6 år har en ledighed, der er noget lavere end gennemsnittet. Dette billede kendetegner alle regioner. 9 Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 213. Det strukturelle ledighedsniveau er modelberegnet og opgøres kun for landet som helhed. 15

17 Den økonomiske krise har betydet, at langtidsledigheden er forøget. Fra midten af 29 og frem til 211 voksede andelen af ledige, der betragtes som langtidsledige, fra ca. 1 pct. til knap 3 pct. af alle ledige, jf. figur 2.2. De regionale variationer er beskedne, men med tendens til øget variation mod slutningen af perioden. Den højeste andel af langtidsledige findes i Hovedstaden, hvor cirka hver tredje ledige er langtidsledig. Uden for Hovedstaden har der været en tendens til et svagt fald i andelen af langtidsledige siden 211. Figur 2.2. Langtidsledige i pct. af alle ledige, januar 27- april M1 27M4 27M7 27M1 28M1 28M4 28M7 28M1 29M1 29M4 29M7 29M1 21M1 21M4 21M7 21M1 211M1 211M4 211M7 211M1 212M1 212M4 212M7 212M1 213M1 213M4 213M7 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: En person er langtidsledig, hvis personen er ledig i den sidste målte måned og har modtaget dagpenge eller start/kontanthjælp (i matchgruppe 1) i mindst 8 pct. af de foregående 52 uger. Altså en ledighedsgrad på minimum,8. Tidsserien er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Jobindsats.dk. 2.2 Beskæftigelse Ifølge nationalregnskabet blev den private beskæftigelse reduceret med ca. 2. personer fra 4. kvartal 28 til 1. kvartal 21. Siden da har den private beskæftigelse været stort set uændret. De regionale beskæftigelsestal, der er sammenlignelige med de nationale beskæftigelsestal fra nationalregnskabet, findes kun til og med 211. Der findes imidlertid en statistik vedrørende private lønmodtageres beskæftigelse (dvs. ekskl. selvstændige og medhjælpende ægtefæller), som gør det muligt at følge den regionale beskæftigelse frem til 4. kvartal 212, jf. figur 2.3. Ifølge denne statistik er der ikke de store regionale variationer i beskæftigelsesudviklingen; dog mistede Hovedstaden færre private arbejdspladser end de øvrige regioner, da krisen var på sit højeste ultimo 28-primo 21. Siden primo 21 har beskæftigelsesudviklingen været svagest i Syddanmark og Sjælland. I alle fem regioner er der især forsvundet private arbejdspladser inden for industri, bygge- og anlægssektoren samt handel. 16

18 Figur 2.3. Udvikling i den private lønmodtagerbeskæftigelse, 28K1-212K4 (indeks 28K1=1) K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Beskæftigelsen er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og er opgjort på lønmodtagernes arbejdssted. Tidsserien er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. 2.3 Voksen- og efteruddannelse En løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, så kvalifikationerne hele tiden tilpasses efterspørgslen på arbejdsmarkedet, er et vigtigt element i at sikre et fleksibelt arbejdsmarked. Danmark har en høj deltagelse i voksen- og efteruddannelse (VEU) i international sammenligning. Fra 21 til 212 var der et mindre fald i deltagelsen i uddannelsesaktiviteter blandt de 3-64-årige i Danmark efter flere år med en stigende deltagelse. Danmark har dog fortsat den største andel af 3-64-årige i Europa (EU15), der har deltaget i uddannelsesaktiviteter (godt 29 pct.), jf. figur Andelen er lidt højere i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Faldet fra 21 til 212 har været særlig tydeligt i Nordjylland. 1 Eurostat, LFS. 17

19 Figur 2.4 Andel af 3-64-årige som har deltaget i uddannelse de seneste fire uger, Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: De regionale tal foreligger kun for perioden Alle typer uddannelse er medtaget. Det kan påvirke Danmarks placering, at der er relativt mange ældre studerende. Kilde: Danmarks Statistik Danmark er også det land i Europa (EU15), hvor flest ufaglærte deltager i voksen- og efteruddannelse. Deltagelsen faldt imidlertid en smule fra 21 til 212, hvor knap 21 pct. af de ufaglærte 3-64-årige i Danmark deltog i uddannelse, jf. figur 2.5. Gennemsnitligt deltager ufaglærte dog mindre i VEU end personer med uddannelse over folkeskoleniveau. Syddanmark har som den eneste region oplevet en stigning fra 211 til 212. Særligt Nordjylland har oplevet et fald fra 21 til 212. Figur 2.5. Andel af ufaglærte 3-64-årige som har deltaget i uddannelse de seneste fire uger, Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Se anmærkninger til figur 2.4. Kilde: Danmarks Statistik 18

20 3. UDDANNELSE Viden er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, og det bliver stadig vigtigere for virksomhederne at have adgang til arbejdskraft med viden på et fagligt højt og internationalt konkurrencedygtigt niveau. Skal Danmark fremadrettet have en stærk konkurrenceevne, er det vigtigt, at Danmark har en højtuddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke med de relevante kvalifikationer. 3.1 Ungdomsuddannelser Andelen af danske unge, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse (dvs. en ungdomsuddannelse og/eller en højere uddannelse) har ligget relativt konstant i perioden 26 til 213. I 213 havde ca. 82 pct. af de årige mindst gennemført en ungdomsuddannelse, jf. figur 3.1. Der er derimod betydelige regionale variationer i andelen af årige med mindst en ungdomsuddannelse. Andelen er således forholdsvis høj i Hovedstaden (knap 85 pct.) og Midtjylland (knap 84 pct.), mens den ligger noget under landsgennemsnittet i Sjælland (ca. 75 pct.). Sjælland har samtidig oplevet et fald siden 27. De regionale forskelle afspejler i et vist omfang, at mange unge efter endt ungdomsuddannelse flytter til de store byer for at videreuddanne sig. Danmark er generelt placeret blandt de OECD-lande, hvor færrest af de årige har mindst en ungdomsuddannelse. 11 Figur 3.1. Andel årige med mindst en ungdomsuddannelse, Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder er opgjort 1.januar i året. Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandrernes medbragte uddannelsesniveau. Kilde: Danmarks Statistik Figur 3.1 viser det faktiske uddannelsesniveau i 213 (og tidligere år). Med den såkaldte profilmodel kan man beregne, hvor mange unge der i fremtiden vil gennemføre en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter 9. klasse, hvis de unges uddannelsesadfærd forbliver uændret i forhold til i dag Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne Profilmodellen beregner en ungdomsårgangs forventede uddannelsesadfærd i løbet af 25 år, hvor al adfærd i uddannelsessystemet (studietider, fuldførelsesprocenter og overgange mellem uddannelser) svarer til uddannelsesadfærden i befolkningen i det enkelte år. Profilmodellen 211 viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 211, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 211. De regionale profilmodelresultater er beregnet på basis af adfærd for de elever, som havde bopæl i regionen ved 9. klasse, uanset om de senere er flyttet. De elever, som afslutter deres grundskole på efterskole, er optalt i den region, hvor de havde bopæl før efterskolen. De få elever, som ikke har en oplyst bopælsregion, bliver opgjort på den region, hvor de har gået i grundskole. 19

21 Ifølge profilmodellen er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, steget betydeligt fra 28 til 211 i samtlige regioner efter en faldende tendens de foregående år, jf. figur 3.2. Figur 3.2. Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse, mål af årgang Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Regeringen har som målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. På landsplan er andelen steget med godt 6 procentpoint fra 86 pct. i 28 til 92,1 pct. i 211. Sjælland har oplevet den største stigning på ca. 7 procentpoint og har overhalet Hovedstaden. Andelen af unge, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse, er højest i Nordjylland og Midtjylland (ca. 93 pct.). De seneste års fremgang skyldes bl.a. en øget søgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser samtidig med, at gennemførselsprocenten har været svagt stigende. De seneste års økonomiske krise kan også have bidraget til væksten i andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ovenstående er baseret på uddannelsesadfærden inden for 25 år efter 9. klasse. De samme beregninger kan gennemføres for uddannelsesadfærden 5 år efter 9. klasse, dvs. for de helt unge. Disse beregninger viser, at en stigende andel af de unge i alle regioner ventes at have gennemført deres ungdomsuddannelse inden for 5 år efter 9. klasse, jf. figur 3.3. På landsplan forventes 71,5 pct. at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (21). Andelen er højest i Midtjylland med 72,4 pct., mens Sjælland har den laveste andel på 7 pct. 2

22 Figur 3.3. Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse, Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Selv om 95-procentmålet er tættere på at blive opfyldt end tidligere, er der stadig udfordringer, ikke mindst på erhvervsuddannelserne. Andelen af unge, som forventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, har været faldende hvert år fra 24 til 211. For årgangen, der gik ud af 9. klasse i 1998, var det godt 45 pct., der forventedes at opnå en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, mens tallet for 211-årgangen er 32 pct., jf. figur 3.4. Det skyldes bl.a., at der er sket et markant fald i andelen, der søger de erhvervsfaglige uddannelser, mens tilstrømningen til de gymnasiale uddannelser er vokset. 74 procent af de unge i 9. og 1. klasse, som forlader grundskolen i 213, har valgt at søge en gymnasial uddannelse, mens ca. 18,8 procent har valgt en erhvervsuddannelse. Det er et fald på 1,6 procentpoint i forhold til sidste år. Figur 3.4. Andel af en ungdomsårgang som ventes at gennemføre en gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse 25 år efter 9. klasse, personer Gymnasial Erhversfaglig Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Der er ikke de store regionale variationer i den forventede gennemførelse af en gymnasial uddannelse 25 år efter 9. klasse; det er der til gengæld i forhold til gennemførelsen af en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur 3.5. Således er det en betydeligt større andel af en ungdomsårgang i de vestdanske regioner og i Sjælland end i Hovedstaden, der forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det ser dog ud til at faldet er stoppet de senere år i Hovedstaden, hvor andelen er stabiliseret på knap 27 pct. I de fire øvrige regioner er der endnu ikke tegn på, at den faldende tendens er ophørt. 21

23 Figur 3.5. Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse 25 år efter 9. klasse, Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Næsten alle unge påbegynder før eller siden en ungdomsuddannelse. En afgørende forudsætning for at opfylde 95 pct. målsætningen er derfor at begrænse frafaldet. Fuldførelsesprocenten ligger relativt højt på de gymnasiale uddannelser (84-87 pct. i alle regioner). Udfordringen er betydeligt større på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, jf. figur 3.6. Fuldførelsesprocenten varierer fra ca. 55 pct. i de vestdanske regioner til ca. 5 pct. i de østdanske regioner. Figur 3.6. Fuldførelse af erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Frafald defineres som andelen, der er påbegyndt en uddannelse et givent år og ikke forventes at fuldføre. Afbrud med efterfølgende start inden 15 måneder på samme uddannelsesgruppe regnes ikke som frafald. Kilde: UNI C Statistik & Analyse En del af frafaldsproblemet på erhvervsuddannelserne skyldes manglende praktikpladser. Det danske vekseluddannelsessystem er konjunkturfølsomt, og det kan derfor være vanskeligt at sikre praktikpladser til alle i nedgangsperioder. Der blev i 212 indgået knap nye uddannelsesaftaler. Antallet af indgåede praktikaftaler faldt mellem 27 og 29. Siden 29 er antallet af uddannelsesaftaler steget igen, jf. figur 3.7. Stigningen i antallet af indgåede praktikaftaler er mest markant i Nordjylland, mens udviklingen er mere beskeden i Midtjylland. 13 Godt 48. aftaler inkl. SOSU og den pædagogiske assistentuddannelse. 22

24 Figur 3.7. Udvikling i antal indgåede praktikpladsaftaler, Indeks 23 = Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Pga. databrud er antallet af indgåede praktikaftaler opgjort ekskl. SOSU og den pædagogiske assistentuddannelse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Antallet af aktivt praktikpladssøgende har været stigende siden 27 til knap 1. ved udgangen af 212, jf. figur 3.8. Antallet er i 212 på niveau med antallet i Figur 3.8. Praktikpladssøgende, Antal Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse. 23

25 3.2 Videregående uddannelser Evnen til at konkurrere på viden og idéer er tæt forbundet med arbejdsstyrkens kompetence-niveau, der blandt andet afhænger af andelen med en videregående uddannelse og deres kvalifikationsniveau. I takt med øget globalisering bliver danske produkter mere videnintensive. Det er derfor vigtigt for Danmarks vækstmuligheder, at Danmark fortsat har en højtuddannet arbejdsstyrke med kompetencerne til at konkurrere internationalt. Andelen af årige med en videregående uddannelse er stigende, jf. figur 3.9. På landsplan er andelen vokset godt fra 33 pct. i 26 til 39 pct. i 213. I de seneste år er andelen især vokset i Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland, mens stigningen har været mindre i Syddanmark og Sjælland. I Hovedstaden har næsten halvdelen af de årige en videregående uddannelse. Midtjylland ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens de øvrige regioner ligger noget under. Andelen er lavest i Sjælland, og regionen har som den eneste ikke oplevet nogen nævneværdig vækst i andelen i perioden 26 til 213. Figur 3.9. Andel årige med en videregående uddannelse, Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder er opgjort 1. januar i året. Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandrernes medbragte uddannelsesniveau. Kilde: Danmarks Statistik. Bag tallene i figur 3.9 gemmer sig variationer med hensyn til korte (KVU), mellemlange (MV) og lange (LVU) videregående uddannelser. Andelen af de årige med en KVU er forholdsvis ens i de fem regioner og har været stort set uændret fra 26 til 213, jf. figur 3.1. De regionale variationer i andelen med en MVU er derimod betydelige. I Hovedstaden har næsten hver fjerde af de årige en MVU, mens det gælder for hver sjette i Sjælland. De øvrige regioner ligger på niveau med landsgennemsnittet (knap 22 pct.). Ligeledes er andelen med en LVU betydeligt større i Hovedstaden end i de øvrige regioner. Således har ca. 19 pct. af de årige i hovedstadsregionen gennemført en LVU, hvorimod det er knap 6 pct. i Syddanmark og godt 4 pct. i Sjælland. I alle fem regioner er andelen med MVU og LVU vokset fra 26 til

26 Figur 3.1. Andel årige med en videregående uddannelse, 26 og Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland KVU MVU LVU Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder er opgjort 1. januar i året. Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandrernes medbragte uddannelsesniveau. Kilde: Danmarks Statistik Ifølge profilmodellen er andelen af en årgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, vokset betydeligt i alle regioner fra 28 til 211, jf. figur På landsplan forventes 59 pct. af en ungdomsårgang således at gennemføre en videregående uddannelse, hvilket kun er 1 procentpoint fra regeringens mål om, at 6 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 22. Udviklingen dækker over en svag nedgang i antallet, der forventes at gennemføre en kort videregående uddannelse, mens flere forventes at gennemføre en mellemlang og en lang videregående uddannelse. I Hovedstaden forventes den største andel af en ungdomsårgang at gennemføre en videregående uddannelse (ca. 6,7 pct.), hvoraf halvdelen ventes at gennemføre en lang videregående uddannelse. Figur Forventet gennemførelse af videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse, (pct. af årgang) mål af årgang mål Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Især andelen, der forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse, er vokset markant, jf. figur På landsplan er andelen steget med 1 procentpoint fra 24 til 211. Udviklingen er den samme for alle regioner. 25

27 Figur Forventet andel af en årgang med en lang videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse, mål af årgang Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: UNI C Statistik & Analyse (profilmodellen). Antallet af unge, der optages på en videregående uddannelse, har været kraftigt stigende de seneste år, jf. figur Kvinderne udgør også i 213 med 57 procent flertallet blandt de nye studerende, og årets optag ændrer ikke på den kønsmæssige sammensætning af optaget i forhold til sidste år. Fra 25 til 213 er kønsfordelingen dog blevet mere ligelig, da kvinderne udgjorde 6 procent af optaget i 25. Andelen af kvinder blandt de optagne, er altså faldet med 3 procentpoint i perioden. Stigningen i optaget kan formentlig delvist forklares af de forringede beskæftigelsesmuligheder som følge af den økonomiske krise. Figur Antal tilbudte optag på videregående uddannelser fordelt på køn, personer Ialt Mænd Kvinder Kilde: Den koordinerede tilmelding, KOT Nordjylland har oplevet den største vækst i optaget fra 212 til 213 med en stigning på 1 pct. Også Sjælland og Syddanmark har med stigninger på henholdsvis 6 og 5 pct. oplevet stigninger over landsgennemsnittet. Den laveste stigning på kun 1 pct. ses i Midtjylland Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, OPTAG 213 notat om optag i regioner. 26

28 4. INNOVATION, FORSKNING OG UDVIKLING Innovation er en vigtig drivkraft for vækst. Når virksomheder indfører nye produkter, processer, organisationsformer og markedsføringsmetoder, kan det være med til at øge indtjeningen og sænke produktionsomkostningerne. Innovative virksomheder har generelt en højere produktivitet end andre virksomheder. Forskning og udvikling skaber ny viden, der kan danne grundlag for fornyelse og vækst både i den private sektor og i den offentlige sektor. 4.1 Innovation i danske virksomheder Samlet har ca. 44 pct. af de danske virksomheder været innovative i perioden , jf. figur I forhold til perioden er der sket et lille fald i samtlige regioner. Den højeste andel innovative virksomheder findes i Hovedstaden og Nordjylland, mens de øvrige regioner er lidt efter. Målt med international målestok er Danmark placeret lidt over OECD-gennemsnittet på en tiendeplads og dermed under regeringens målsætning om, at Danmark i 22 skal være i top 5 blandt de europæiske OECD-lande målt på andel innovative virksomheder. 16 Figur 4.1. Andel innovative virksomheder, til Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Andel virksomheder, der har udført produkt-, proces-, organisations- og/eller markedsføringsinnovation inden for de sidste tre år. Surveydata, opgjort på hovedsæde. Kilde: Danmarks Statistik. Innovation opdeles traditionelt i produkt- og/eller procesinnovation og organisationsog/eller markedsføringsinnovation. Ser man på de to typer hver for sig, ligger Danmark over OECD-gennemsnittet, men uden for top De regionale data vedrørende innovation, forskning og udvikling skal tolkes med forbehold for, at oplysninger for virksomheder, som er en del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens selve aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. 16 Regeringen: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 213. De internationale tal vedrører perioden

29 I perioden introducerede godt 3 pct. af de danske virksomheder et nyt produkt og/eller en ny proces, jf. figur 4.2. Alle regioner har siden oplevet et fald i andelen af produkt- og/eller procesinnovative virksomheder. Nordjylland har den højeste andel af produkt- og/eller procesinnovative virksomheder (ca. 36 pct.). Figur 4.2. Andel produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, til Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Andel virksomheder, der har introduceret nye produkter og/eller processer inden for de sidste tre år. Surveydata, opgjort på hovedsæde. Kilde: Danmarks Statistik. Andelen af organisations- og/eller markedsføringsinnovative virksomheder i Danmark var i perioden på ca. 36 pct. Hovedstaden har lidt flere organisations- og/eller markedsføringsinnovative virksomheder end de øvrige regioner, jf. figur 4.3. Alle regioner har oplevet et fald i andelen af organisations- og/eller markedsføringsinnovative virksomheder siden Figur 4.3. Andel organisations- og/eller markedsføringsinnovative virksomheder, til Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Andel virksomheder, der har introduceret nye organisations- og/eller markedsføringsinnovationer inden for de sidste tre år. Surveydata, opgjort på hovedsæde. Kilde: Danmarks Statistik. 28

30 4.2 Omsætning fra nye varer og tjenester En indikator for, hvor gode de innovative virksomheder er til at omsætte innovation til kommerciel succes, er omsætningsbidraget fra nye varer og tjenesteydelser. Denne indikator skal tolkes forsigtigt, da den varierer betydeligt fra periode til periode. I udgjorde omsætningen fra nye varer og tjenesteydelser ca. 18 pct. i Danmark. alt varierer omsætningsandelen betydeligt, jf. figur 4.4. Således udgjorde omsætningen fra nye varer og tjenesteydelser ca. 25 pct. i Syddanmark, mens omsætningsandelen kun var halvt så stor i Sjælland og Nordjylland. Syddanmark har i de seneste år klaret sig betydeligt bedre end de andre regioner målt med denne indikator. Figur 4.4. Nyudviklede varer og tjenesteydelsers andel af innovative virksomheders samlede omsætning, til Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Omsætning fra nye produkter i forhold til samlet omsætning i innovative virksomheder. Surveydata, opgjort på hovedsæde. Kilde: Danmarks Statistik Patenter og varemærker Virksomheder kan beskytte deres innovationer gennem patenter. Antallet af patentansøgninger kan derfor bruges som en indikator for virksomhedernes teknologiske nyskabelser. ale opgørelser af patentansøgninger skal tages med forbehold for, at ansøgningen bliver kategoriseret efter den førstnævnte ansøger på ansøgningen, men den innovation, som ligger bag ansøgningen, kan godt være skabt i en anden del af virksomheden/koncernen. 17 For nogle virksomheder kan det være tilstrækkeligt at beskytte innovationer med et nationalt patent, mens eksportorienterede virksomheder kan videreføre den nationale patentansøgning i det internationale system eller søge direkte i udlandet og dermed få patentet gjort gyldigt i andre lande. Antallet af nationale patentansøgninger pr. indbygger er betydeligt større i Hovedstaden og Midtjylland end i de tre øvrige regioner, jf. figur 4.5. Niveauet er klart lavest i Sjælland. I Midtjylland er niveauet steget lidt de seneste par år (29-211), mens niveauet i de øvrige fire regioner har været stort set uændret. 17 Dette gør, at ansøgninger med en dansk ansøger ikke bliver inkluderet, hvis ansøgningen er ansøgt sammen med en udenlandsk partner, og denne står først på ansøgningen. Ligeledes bliver ansøgningen talt med i den region, hvor første danske ansøger har hjemme, hvilket kan gøre, at ansøgninger, der er udarbejdet på tværs af regioner, kun bliver talt med i totalen for den ene region. 29