Stenstrup Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 30

Transkript

1 Stenstrup Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 30

2 Fra registreringspunktet mod øst. Fra registreringspunktet set mod nord. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Flad til bølget issøbund og bølgende langstrakte issøskråninger med markante skovbryn. Mange husmandssteder langs vejene af varierende tidsalder samt enkelte større gårde langs moræneranden, hvor skalaen er lille til middel. Enkelte hullede hegn, bevoksede diger og småskove. Landskabstype Bogstavkode: Pifa (Issø, ekstramarginale aflejringer, bølget, moderat komplekst mht. jord) Blandet landbrug/natur klasse 3. Geografisk lokalisering og afgrænsning Stenstrup Issø ligger nordvest for Svendborg. Området dækker et tilnærmelsesvist cirkelformet areal på omkring 35 km2. Imod syd afgrænses området af Egebjerg Bakker mens det i vest/nordvest afgrænses af Korinth Dødislandskab. Den øvrige del af området grænser op til morænelandskaber. 2

3 Naturgrundlag Geomorfologi Området er dannet som en issø med en udstrækning på ca. 5,5km i nord-/sydgående retning og ca. 4,5km i øst- /vestgående retning. Issøen har været opstemmet af Storebæltsgletscherens ismassiv i øst, Egebjerg Randmoræne i syd og dødismasser i nord og vest. Den endelige afstrømning fra issøen er sket ad Hundstrup å mod vest. Jordtype Regionen domineres af senglacialt nedskylningsmateriale i form af ferskvandssand og -ler, der i denne klassifikation kategoriseres som ekstramarginale aflejringer. Ferskvandsleret dominerer i den vestlige og centrale del af issøen mens ferskvandssandet er aflejret i den østlige del af issøen, hvor strømningshastigheden har været størst. Det senglaciale nedskylningsmateriale er generelt aflejret som et flere meter tykt lag ovenpå issøens bund, som består af en ujævn moræneflade Tilsammen dækker ferskvandssand og ler omkring 3/4 af det samlede areal. Den næsthyppigste jordtype er moræneler som dækker omkring knap 20%. Terræn Den dominerende terrænform er bølget. I områdets nordøstlige og områdets sydvestlige del afviger terrænet imidlertid fra det overordnede billede. I nordøstlige del ligger en lokal bakketop, der hæver sig omkring 15 højdemeter fra det omkringliggende terræn. I områdets sydvestlige del ligger et helt fladt delområde på omkring 1,25 1,25 km, som afgrænses af Egebjerg Randmoræne imod syd. Kompleksitet Jordtypefordelingen betinger en moderat kompleksitet. Hydrologi Som beskrevet ovenfor under geomorfologi, fandt den endelige afstrømning fra issøen sted gennem Hundstrup Å, som løber igennem hele den sydlige del af regionen. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Den primære bevoksning i området udgøres af mindre småskove samt større sammenhængende grænsedannende skove i kanten af området. Yderligere forekommer enkelte gran- og juleræsplantager, få levende hullede hegn og enkeltrækkede bevoksede diger. Desuden findes alléer omkring hovedgården og op til de større gårde sydvest for Stenstrup. I tilknytning til husmandsstederne og lergravssøerne forekommer småplantninger sammen med krat og lidt sumpskov. Dyrkningsform Den langt overvejende dyrkningsform er fuldtidsbrug Landskabskarakteren Landskabskarakteren er især betinget af den flade til let bølgede issøbund omgivet af skrånende overvejende markante issødalsider med skovområder. Disse overvejende tætbevoksede langstrakte issøskråninger er med til at understrege issøens afgrænsning mod de omkringliggende randmorænestrøg, hvilket visuel fornemmes i store dele af området. Skalaen i Stenstrup Issø er meget varieret, med lilletil middelskala forhold i randen af issøen, hvor skove og levende hegn på skråningerne begrænser udsynet, hvorimod karakterområdets fladere centrale del, er så tæt på storskala som man kommer det i denne del af landet. På trods af den overvejende intensivt opdyrkede issø, fornemmes den betydelige variation i boniteten i karakterområdet, bl.a. ferskvandsdannelser, der giver sig udtryk i en variation i omdriftsarealerne i området, hvilket bl.a. fornemmes omkring de centrale lergravssøer. Landskabskarakteren har især sin kulturhistoriske oprindelse omkring udskiftningen og på trods af byudvikling, marksammenlægninger og ændringer i den landbrugsmæssige funktion i området, er de mønstre og strukturer der kendetegner det udskiftede jordbrugslandskab stadig genkendelige i issølandskabet. Selvom området fremtræder heterogent, virker det generelt overskueligt, særligt betinget af de tynde transparente hegnsstrukturer. Landskabskarakteren er lidt påvirket af tekniske anlæg og karakterområdet fremtræder middel roligt og støjmæssigt afdæmpet. med enkelte fritids- og deltidsbrug forekommer også. Betinget af boniteten i området, fremtræder omdriftsarealerne dog knap så intensive som de omkringliggende morænelandskaber. Bebyggelsesmønster Husmandsbebyggelse præger området langs næsten alle vejstræk. Desuden forekommer enkelt store gårde i kanten af issøkomplekset på de skrånende og bølgede moræneflader. Området rummer følgende landsbyer: Rødme, Slæbæk, Høje, Hundtofte, Stenstrup, Kirkeby og Lunde, hvoraf de sidste tre er kirkebyer. Lokale teglværker forekommer ligeledes centralt i området mellem Kirkeby og Stenstrup. Vest for Stenstrup ligger en række større gårde samt hovedgården Løjtved. Tekniske anlæg Området rummer et forgrenet netværk af biveje samt 3

4 hovedvejen Svendborg-Odense. Ligeledes gennemskærer Svendborg-Odense jernbanen området i nord-sydgående retning lige som højspændingsledninger af varierende størrelse. Centralt placeret umiddelbart vest for Stenstrup er der opstillet tre vindmøller. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Løjtved Hovedgård Lokalt omkring hovedgården Løjtved, hvis hovedbygning er fra 1843, samt omkring avlsgårdene; Langeskov og Kroghenlund fornemmes hovedgårdslandskab med alléer og stengærde, der sammen med markante skovbryn og letopfattelige landskabsmønstre skaber et næsten sammenhængende hovedgårdsmiljø i karakterområdets sydvestlige hjørne. Parken i tilknytning til Løjtved har omtrent samme udstrækning som o. år 1800 mens vådområderne overvejende er borte. Husmandsudstykningen Stenskov Huse er et klassisk udstykningseksempel rent placeringsmæssigt, om end mange af de oprindelige staldbygninger er fjernet og funktionen i højere grad er overgået til boligformål uden synlig tilknytning til landbruget. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse er især knyttet til perioden omkring udskiftningen, med en tidsdybde på op mod 200 år. På trods af byudvikling, marksammenlægninger og ændringer i den landbrugsmæssige funktion i området, bære issølandskabet stadig tydeligt præg af det jordbrugslandskab, der blev formet under udskiftningen. Hovedgårdslandskabet sydvest for Stenstrup afskiller sig lidt fra den dominerende karakter, ved at fremstå med en højere grad af kulturhistorisk oprindelse. Landsbyerne bærer præg af, at de mellemstore gårde overvejende er blevet liggende i landsbyerne, mens husmændene ret tidligt er flyttet ud. Rumlige og visuelle forhold Skalaen i Stenstrup Issø er meget varierende med lille- til middelskala forhold i randen af issøen, hvor skove og hegn på skråningerne afgrænser udsynet, hvorimod karakterområdets fladere centrale del, er så tæt på storskala som man kommer det i denne del af landet. Ved gennemkørsel af området fornemmes hvorledes de overvejende tætbevoksede langstrakte issøskråninger er med til at understrege issøens karakter. Således fornemmes en både geomorfologisk og visuel afgrænsning af karakterområdet mod de omkringliggende randmorænestrøg og dødislandskaber hele kimingen rundt i store dele af området. På baggrund af det meget svage mønster og den transparente afgrænsning betinget af tynde hullede hegnsstrukturer samt den varierende skala, fremtræder området meget sammensat. Strukturen i området er præget af flader i form af de let bølgede markfelter, hvoraf en del er adskilt uden egentlig hegnsbevoksning. På trods af den overvejende intensivt opdyrkede issø, fornemmes den betydelige variation i boniteten i karakterområdet, der giver sig udtryk i en visuel variation i omdriftsarealerne i området der særligt fornemmes omkring de centrale lergravsområder. Området virker generelt overskueligt betinget af de tynde transparente hegnsstrukturer og fremtræder middel roligt og støjmæssigt afdæmpet. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Forsat opdyrkning af såvel issøen som af de bølgede dalsider samt rydning af krat omkring vådområderne vil opretholde og styrke områdets karakter generelt. Ligeledes er det essentielt at opretholde beboelse i de mange husmandssteder der ligger som perler på en snor langs flertallet af vejene. Desuden ville pleje af hegn og diger samt nyplantning af samme, samt frilægning af områdets stengærde, styrke og strukturere områdets visuelle udtryk. Flere af de mindre vådområder samt lergravssøer er under tilgroning og disse kunne med fordel indgå i en naturgenopretningsplan der bl.a. inkluderer rydning af krat og småbekoksning. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. Beskyttede naturtyper De fleste vandhuller i området er beskyttede. Stengærde og hegn i området er beskyttede. Arealerne rundt om Stenstrup er udpeget som lerbeskyttelsesområder. Vejanlæg I den østlige del af området er en linieføring planlagt. Råstofindvinding Store dele af området er udpeget som råstofområde. Byudvikling Et område omkring Stenstrup er udpeget. Vådområde Et større areal i den vestlige del af karakterområdet er foreslået. 4

5 Landskabskvalitetsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet. De karaktergivende landskabselementer fremstår generelt tydeligt i det meste af karakterområdet på trods af deres sammensatte udtryk. Den opdyrkede issø er stadig let genkendelig om end enkelte dele af den er præget af tilgroning og diffus byudvikling samt tekniske elementer. Hovedgårdsjorderne fremstår med høj grad af kulturhistorisk oprindelse. Samlet set betinger det, at karakterområdet vurderes som karakteristisk. Vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Hovedgårdsmiljø i den sydvestlige del af karakterområdet Hovedgårdslandskabet der indbefatter Løjtved og de to avlsgårde Langeskov og Kroghenlund udgør næsten et sammenhængende hovedgårdsmiljø betinget af aller, markante skovbryn, stengærde, og store markfelter der sammen danner letopfattelige mønstre. På trods af, at gårdmiljøerne i hovedgårdssammenhæng, er af nyere dato fremstår de med en relativ høj grad af oprindelse og området karakteriseres som besiddende særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Den geomorfologiske afgrænsning af issøen mod syd. Overgangen fra randmorænen til issøen betinger udsigter umiddelbart syd for landsbyen Rødme, ud over den vestlige flade del af issøen. Terrænformerne afslører her håndgribelige spor af issøens dannelse og nuværende karakter og vurderes som en særlig visuel oplevelsesmulighed. Vurdering af tilstand Middel Hele karakterområdet. Naturgrundlagets samspil med den kulturhistoriske driftsform afspejles stadig i jordbrugslandskabet. Landskabselementerne; småskove, gårde og marker fremstår generelt i god tilstand, mens hegn, diger og især husmandsbebyggelsen fremtræder mindre velholdt, særligt i den nordlige og østlige del af karakterområdet. Således har mange af husmandsstederne og de mindre gårde ændret karakter i forhold til bebyggelsesbilledet omkring udskiftningen og såvel deres vedligeholdelsesmæssige tilstand som farve- og materialevalget i tilbygningerne, fremtræder uhomogent. Hovedgårdslandskabet samt Rødme, Lundsbro, Ellehuse og Skovlund præsenterer sig mere velholdt. Samlet set karakteriseres den vedligeholdelsesmæssige tilstand som middel. Overvejende afspejler landskabskarakteren stadig det jordbrugslandskab der generedes i udskiftningstiden. Dele af husmandsstederne er siden overgået til boligformål, flere af vådområderne er drænet og mange af hegnsstrukturerne er sløjfet med marksammenlægninger til følge. Således er skalaen i den centrale del af området blevet større, mens de skrånende issøsider stadig er af varierede kompleksitet, af mellem til lille skala, som er karakteristisk for det udskiftede jordbrugslandskab på issøens varierede bonitet. Overvejende betinger naturgrundlaget stadig driftsformen i området med småskove og spredte landsbyer. Tilstanden af de visuelle oplevelsesmuligheder, den dyrkede dalbund samt bevoksningen og bebyggelsesmønsteret gør, at nøglekarakteristikaene generelt set fremstår i god tilstand. Undtaget er husmandsstederne og hegnsstrukturerne og samlet set vurderes den vedligeholdelsesmæssige tilstand af Stenstrup Issø som middel. I det de visuelle oplevelsesværdier fremstår relativt intakte, men både nøglekarakteristika, den vedligeholdelsesmæssige tilstand og områdets uforstyrrethed alle karakteriseres som middel vurderes tilstanden af Stenstrup Issø samlet set som middel. Sårbarhedsvurdering Med baggrund i heterogeniteten i landskabskarakteren og på baggrund af den varierede skala bebyggelse og tidsdybde samt de sammensatte karaktergivende elementer vurderes Stenstrup Issø ikke som særligt sårbar. Landskabskarakteren er dog naturligt sårbar over for tiltag der slører de nuværende nøglekarakterer som fx skovrejsning, yderligere nåletræsplantager, udgravninger samt driftsophør af den opdyrkede issøbund. Forhold vedrørende intakthed og udsigtsmuligheder betinger ligeledes en vis sårbarhed i området og etablering af yderligere tekniske anlæg vurderes at påvirke karakteren i den overskuelige spraglede issø. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Med afsæt i de foreslåede plantemaer vurderes råstofindvinding og eventuelle vådområder at ville påvirke områdets karakter: Råstofgravning vil påvirke det transparente område betydeligt. Vådområder vurderes at styrke områdets karakter generelt. 5

6 Registreringspunkt: UTM 32 U / Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: MNS/MBJ 6

7 Vurdering af karakter Hillerslev Sandager Ravndrup Herringe Højrup Volstrup Trunderup nge Kværndrup Hågerup Snarup Ellerup Krarup Gu Hundstrup Tved Sørup Svendborg Strandhuse Egense Skovsbo Vindeby 0 2,5 5 kilometer Ballen Rantzausminde Troense Eghavn Gammel Nyby Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 7

8 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Hillerslev Sa dager Ravndrup Herringe Højrup Volstrup Trunderup singe Kværndrup Hågerup Snarup Ellerup Krarup G Hundstrup Tved Sørup Svendborg Strandhuse Egense Skovsbo Vindeby 0 2,5 kilometer 5 Ballen Rantzausminde Troense Eghav Gammel Nyby Bregninge Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 8

9 Vurdering af tilstand Hillerslev Herringe Rav drup Højrup Volstrup Trunderup æsinge Kværndrup Hågerup Snarup Ellerup Krarup G Hundstrup Tved Sørup Svendborg Strandhuse Egense Skovsbo Vindeby 0 2,5 kilometer 5 Ballen Rantzausminde Troense Egha Gammel Nyby Bregninge God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 9

10 Vurdering af sårbarhed Hillerslev Sandager Ravndrup Herringe Højrup Volstrup Trunderup singe Kværndrup Hågerup Snarup Ellerup Krarup G Hundstrup Tved Sørup Svendborg Strandhuse Egense Skovsbo Vindeby 0 2,5 kilometer 5 Ballen Rantzausminde Troense Eghav Gammel Nyby B i Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD