Forslag til budget

Transkript

1 Forslag til budget Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Forslag til budget Region Hovedstaden 7. August 2009

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Oversigt over det samlede budget Forudsætninger for budgetlægningen Aftale om regionernes økonomi for Hospitals- og psykiatriplan Udgiftsudvikling og bevillingsoversigt Bevillingsområder Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholms Hospital Frederiksberg Hospital Frederikssund Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Helsingør Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Region Hovedstadens Apotek Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Sundhedsområdet/fælles Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Socialpsykiatri Region Hovedstaden Handicap Regional udvikling Administration Investeringsbudget Indtægter og finansielle poster Bevillingsregler Obligatoriske oversigter Bilag 1. Økonomi og kapacitet på social- og specialundervisningsområdet

4 4

5 Indledning Region Hovedstaden har pr. 1. januar 2009 i alt indbyggere og omfatter geografisk de 29 kommuner i hovedstadsområdet. Regionen har ansatte og et nettoudgiftsbudget på 31,4 mia. kr. Region Hovedstadens styrende organ er regionsrådet, som har 41 folkevalgte medlemmer. Regionens administrative hovedsæde ligger i Hillerød. Regionernes opgaver og finansiering er opdelt i tre områder: Sundhed, Social- og specialundervisningsområdet og Regional udvikling. Region Hovedstadens opgaver finansieres gennem bidrag fra staten og kommunerne. Bidragene fra staten består dels af et bloktilskud og dels af aktivitetsbestemte tilskud. Kommunerne skal bl.a. betale for de ydelser, deres egne borgere modtager på regionens institutioner inden for socialområdet. Derudover skal kommunerne også være med til at finansiere sundhedsvæsenet og det regionale udviklingsområde. Fastlæggelse af de årlige kommunale grundbidrag og udviklingsbidrag sker efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. Regionsrådet har vedtaget politikker, strategier og handlingsplaner på en lang række områder, som medgår i grundlaget for regionens budget, herunder bl.a. hospitals- og psykiatriplanerne. Region Hovedstaden har landets største sundhedsvæsen med 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri og praksisområdet. Hospitalerne og psykiatrien skal primært betjene borgerne, som bor i regionens område, men flere af hospitalerne har også specialiserede opgaver, hvor de betjener borgere uden for Region Hovedstaden. Region Hovedstadens praksissektor består af omkring praktiserende læger og godt praktiserende speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Praksissektoren varetager næsten alle indledende henvendelser til sundhedsvæsenet. I sundhedslovgivningen er der lagt vægt på samarbejdet mellem region og kommuner for at sikre sammenhængende patientforløb. Samarbejdet dokumenteres i de obligatoriske sundhedsaftaler, der er forankret i det regionale sundhedskoordinationsudvalg, hvor både regionen og kommunerne er repræsenteret og endvidere også repræsentanter for almen praksis. 5

6 Socialpsykiatrien er efter lovgivningen henlagt under kommunernes myndigheds- og finansieringsansvar. Området omfatter blandt andet botilbud til sindslidende samt misbrugsområdet. Region Hovedstaden driver en række tilbud på området efter aftale med kommunerne. Kapacitet og sammensætning af de socialpsykiatriske tilbud tilpasses på baggrund af årlige indberetninger fra kommunerne om forventet behov og forbrug. Kommunerne har også myndigheds- og finansieringsansvar for handicapområdet og specialundervisningen af handicappede børn, unge og voksne. Region Hovedstaden har efter aftale med kommunerne ansvaret for at drive dagog døgninstitutioner, aflastningstilbud, sikrede afdelinger, beskyttet beskæftigelse, botilbud til voksne, forsorgshjem og krisecenter. Region Hovedstaden har ansvaret for at drive de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende undervisningstilbud for både børn, unge og voksne. Regionen har ansvaret for specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Regionens opgaver på social- og specialundervisningsområdet tilrettelægges på baggrund af en rammeaftale, der indgås mellem regionen og kommunerne. Det regionale udviklingsområde finansieres dels via et statsligt bloktilskud, dels via et kommunalt udviklingsbidrag. Vækstforum for Region Hovedstaden står for regionens erhvervsfremmeindsats, herunder EU s strukturfondsmidler til fremme af regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Dette sker på grundlag af den af Vækstforum udarbejdede erhvervsudviklingsstrategi og den med regeringen indgåede partnerskabsaftale. Regionale midler disponeres efter godkendelse af regionsrådet. Region Hovedstaden har ansvaret for Øresundssamarbejdet og deltager derudover i internationale samarbejder, bl.a. i det såkaldte STRING-samarbejde, som omfatter Øresundsregionen, Slesvig-Holsten og Hamborg. En overordnet regional udviklingsplan (RUP) er godkendt af regionsrådet i juni Som opfølgning herpå har regionsrådet i juni 2009 vedtaget en handlingsplan, som indeholder initiativer inden for infrastruktur, uddannelse samt natur, miljø og klima. I relation til kollektiv trafik dækker Region Hovedstaden sammen med Region Sjælland de fælles administrative udgifter til trafikselskabet Movia og har derudover det økonomiske ansvar for nogle få regionale buslinier samt lokalbanerne i regionen. Derudover omfatter de regionale udviklingsopgaver kortlægning af jordforurening, oprensning af forurenede grunde, råstofplanlægning og Agenda 21- arbejde. 6

7 1. Oversigt over det samlede budget Regionens økonomiske balance for 2010 fordelt på de tre områder sundhed, socialområdet og regional udvikling fremgår af nedenstående oversigt. Oversigt over udgifter og finansiering Mio. kr., 2010 pl Sundhed Socialområdet Regional udvikling I alt Nettodriftsudgifter ,7-73,7 771, ,7 Investeringsudgifter 1.076,9 23,9 0, ,8 Fordelte administrationsudgifter 908,3 21,1 75, ,5 Renter 52, ,1 Udgifter til finansiering ,0-28,7 846, ,1 Statslige og kommunale tilskud ,3-845, ,6 Lånoptagelse medicoteknik -62,4-62,4 Finansiering i alt ,7 0,0-845, ,0 Frigivelse af deponerede midler -146,8-146,8 Samlet likviditetsvirkning (netto) -62,5 28,7-1,5-35,3 Balance 0,0 0,0 0,0 0,0 I oversigten indgår udgifterne og finansieringen for de tre områder. Oversigten viser samtidig den likviditetsmæssige virkning af budgettet bortset fra bevægelser på det finansielle område i øvrigt. Med de anførte beløb vil regionen overholde forudsætningerne i aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi for Det samlede budget for de tre områder indebærer et likviditetstræk på 35,3 mio. kr. Heraf vedrører 62,5 mio. kr. sundhedsområdet, der blandt andet vedrører regionens nettorenteudgifter. Derudover frigives deponerede midler for 146,8 mio. kr. der for hovedpartens vedkommende disponeres til investeringsudgifter. I forbindelse med økonomiaftalen for 2010 er der afsat beløb til aktivitetsvækst og blandt andet til medicin på hospitalerne og merudgifter på praksisområdet. I budgetforslaget har det samtidig været nødvendigt at tage højde for merudgifter til andre områder, hvor udgifterne er svært afviselige. Der udløses et særskilt tilpasningsbehov som følge af fald i bloktilskud og faldende indtægter fra staten i øvrigt. 7

8 For at opnå balance gennemføres effektivisering ved besparelser på hospitalerne og Region Hovedstadens Psykiatri samt besparelser vedrørende indkøb og administration. Ændringerne på sundhedsområdet i forhold til budget 2009 gennemgås nærmere i afsnit 2 om forudsætninger for budgetlægningen og afsnit 3 om udgiftsudviklingen og bevillingsoversigt. Det samlede udgiftsniveau på social- og specialundervisningsområdet er 0,9 mia. kr., som finansieres via takstbetaling fra kommunerne. Det samlede udgiftsniveau for regional udvikling er 0,8 mia. kr., der finansieres via bidrag fra staten og kommunerne. Den største udgiftspost inden for regional udvikling er regionens tilskud til kollektiv trafik. Med hensyn til låneoptagelse og afdrag er der i 2010 anvendt økonomiaftalens forudsætninger, hvor der efter lånedispensation kan optages lån til refinansiering af afdrag på gæld. I den samlede oversigt på næste side er gengivet oversigt over nettoudgiftsbudgettet for virksomhederne 2010 samt skøn for budgetoverslagsårene I budgetoverslagsårene har regionen en ubalance på sundhedsområdet, såfremt udgiftsniveauet i 2010 skal dækkes af de nu kendte statslige og kommunale bidrag. Det skyldes faldende indtægter som følge af overgangsordningen vedrørende bloktilskud samt omlægningen af det særlige statstilskud til forskningsopgaver mv. Tilpasningsbehovet er ikke indarbejdet på udgiftssiden og balance i budgetoverslagsårene opnås teknisk ved modregning under forskydninger i kassebeholdningen. 8

9 Udgiftsbudget 2010 og budgetoverslag samt finansiering Mio. kr., 2010-pris- og lønniveau Område Bevillingsniveau B 2009 (09-pl) B 2010 BO 2011 BO 2012 BO 2013 Virksomheder sygehusbehandling , , , , ,4 Amager Hospital 370,3 370,3 370,3 370,3 370,3 Bispebjerg Hospital 1.344, , , , ,7 Bornholms Hospital 368,3 368,7 368,7 368,7 368,7 Frederiksberg Hospital 689,2 629,5 629,5 629,5 629,5 Frederikssund Hospital 174,9 202,4 202,4 202,4 202,4 Gentofte Hospital 1.518, , , , ,7 Glostrup Hospital 1.403, , , , ,7 Helsingør Hospital 141,6 163,2 163,2 163,2 163,2 Herlev Hospital 2.135, , , , ,2 Hillerød Hospital 2.285, , , , ,5 Hvidovre Hospital 1.720, , , , ,9 Region Hovedstadens Apotek 83,1 80,9 80,9 80,9 80,9 Region Hovedstadens Psykiatri 2.478, , , , ,2 Rigshospitalet 3.393, , , , ,7 Sundhedsområdet, fælles 2.841, , , , ,0 Sygehusbehandling uden for regionen 800, , , , ,2 Fælles driftsudgifter m.v , , , , ,8 Praksisområdet 6.629, , , , ,3 Praksisområdet 6.629, , , , ,3 Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) -13,5-13,7-13,7-13,7-13,7 Institutions og virksomhedsniveau (netto) -13,5-13,7-13,7-13,7-13,7 Region Hovedstaden - Handicap -58,1-60,0-60,0-60,0-60,0 Institutions og virksomhedsniveau (netto) -58,1-60,0-60,0-60,0-60,0 Regional udvikling 705,8 771,6 771,6 771,6 771,6 Kollektiv trafik 368,8 445,3 442,8 442,8 442,8 Erhvervsudvikling 127,0 121,7 121,7 121,7 121,7 Miljøområdet 137,8 129,1 129,1 129,1 129,1 Øvrig regional udvikling 72,2 75,4 77,9 77,9 77,9 Administration 962, , , , ,5 Sundhedsområdet 870,4 908,3 908,3 908,3 908,3 Socialområdet 21,6 21,1 21,1 21,1 21,1 Regional udvikling 70,3 75,2 75,2 75,2 75,2 I alt driftsvirksomhed , , , , ,2 Investeringer Investeringsbudget, sundhedsområdet 1152, ,9 870,7 870,7 870,7 Investering, social og specialundervisning 25,5 23,9 23,9 23,9 23,9 Investering i alt 1.177, ,8 894,6 894,6 894,6 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt , , , , ,8 Finansiering Renter 70,0 52,1 67,6 77,6 91,5 Forskydninger i kassebeholdning *) -33,4-35,3-19,9-85,9-222,2 Finansforskydninger -143,8-146,8-146,3-145,8-78,8 Lånoptagelse -992,0-374,6-875,2-79,1-950,0 Afdrag på lån 992,0 312,2 932,6 136, ,0 Finansiering, sundhed , , , , ,0 Finansiering, regional udvikling -775,2-845,3-845,3-845,3-845,3 I alt finansiering , , , , ,8 *) ( ) = forbrug af likvide aktiver, (+) = kassehenlæggelse 9

10 Regionerne gik i 2009 over til omkostningsbaserede bevillinger på sundhedsområdet. Social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde har siden 2007 været bevilget efter omkostningsprincipper. Baggrunden for at overgå til omkostningsbaserede bevillinger var et ønske om at fremme fokus på opretholdelse af kapitalapparatet samt skabe øget bevidsthed om effekten af nyinvesteringer. I økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og Danske Regioner er udgangspunktet på sundhedsområdet baseret på udgiftsprincipper. Det indebærer, at regionerne fortsat skal kunne opgøre deres udgiftsbudgetter. Omkostningsbevillinger indebærer, at der arbejdes med supplerende, økonomiske elementer i styringen af økonomien. Der lægges mere vægt på egentlige driftsøkonomiske elementer. Således er afskrivninger en del af det økonomiske styringsgrundlag. I det udgiftsbaserede system periodiseres udgifter efter, hvornår der er en tilhørende betaling. I det omkostningsbaserede system henføres forbruget til det tidspunkt, hvor ressourcerne forbruges i produktionen af ydelser. De omkostningselementer, som indgår i budgettet for 2010, er: Optjening af feriepenge Optjening af tjenestemandspensioner Forskydninger i lagerbeholdninger (for visse, større lagre) Afskrivninger vedrørende aktiver - samt for det sociale område også forrentning af aktiver. Indregningen af disse omkostningselementer i budgettet medfører hverken reduktion i det økonomiske råderum eller likviditetsbelastning.

11 Omkostningsbevilling 2010 og budgetoverslag Mio. kr., 2010-pris- og lønniveau B 2010 BO 2011 BO 2012 BO 2013 Område Bevillingsniveau Virksomheder sygehusbehandling , , , ,7 Amager Hospital 387,0 387,0 387,0 387,0 Bispebjerg Hospital 1.442, , , ,7 Bornholms Hospital 390,4 390,4 390,4 390,4 Frederiksberg Hospital 662,5 662,5 662,5 662,5 Frederikssund Hospital 207,0 207,0 207,0 207,0 Gentofte Hospital 1.098, , , ,9 Glostrup Hospital 1.393, , , ,4 Helsingør Hospital 166,7 166,7 166,7 166,7 Herlev Hospital 2.527, , , ,7 Hillerød Hospital 2.161, , , ,3 Hvidovre Hospital 2.047, , , ,4 Region Hovedstadens Apotek 91,7 91,7 91,7 91,7 Region Hovedstadens Psykiatri 2.679, , , ,9 Rigshospitalet 4.044, , , ,0 Sundhedsområdet, fælles 3.388, , , ,0 Sygehusbehandling uden for regionen 1.002, , , ,2 Fælles driftsudgifter m.v , , , ,8 Praksisområdet 6.697, , , ,3 Praksisområdet 6.697, , , ,3 Socialpsykiatri (Region Hovedstadens Psykiatri) -5,3-5,3-5,3-5,3 Institutions og virksomhedsniveau -5,3-5,3-5,3-5,3 Region Hovedstaden - Handicap -13,7-13,7-13,7-13,7 Institutions og virksomhedsniveau -13,7-13,7-13,7-13,7 Regional udvikling 771,9 771,9 771,9 771,9 Kollektiv trafik 445,3 442,8 442,8 442,8 Erhvervsudvikling 121,7 121,7 121,7 121,7 Miljøområdet 129,4 129,4 129,4 129,4 Øvrig regional udvikling 75,4 77,9 77,9 77,9 Administration 935,2 935,2 935,2 935,2 Administration 935,2 935,2 935,2 935,2 Omkostningsbevilling i alt , , , ,1 Virksomhedernes investeringsramme 146,8 146,8 146,8 146,8 11

12 2. Forudsætninger for budgetlægningen 2.1 Aftale om regionernes økonomi for 2010 Sundhed Aftalen om regionernes økonomi for 2010 indebærer, at indsatsen for fornyelse og fortsat udvikling af et godt og velfungerende sundhedsvæsen skal videreføres. De økonomiske rammer er samtidig fastlagt under hensyn til en holdbar udvikling i de offentlige finanser, hvorfor der fortsat skal være fokus på bedre ressourceanvendelse, øget produktivitet og effektivitet på sundhedsområdet. Det understreges herudover i aftalen, at en væsentlig opgave for regionerne er at sikre sammenhæng og styring af aktiviteten i det regionale sundhedsvæsen under ét. Et sundhedsvæsen, der omfatter aktivitet hos offentlige sygehuse, de private sygehuse og klinikker, de praktiserende læger og speciallæger og en række øvrige praktiserende sundhedspersoner. Den 1. juli 2009 er suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg ophørt, og dermed gælder patientens ret til behandling efter én måned. For aktivitetsniveauet i 2010 gælder, at der i 2010 forudsættes realiseret en aktivitetsvækst på 3,5 pct. I aftalen indgår en finansiering af aktivitetsvæksten på landsplan på 0,8 mia. kr., idet det forudsættes, at der indhentes produktivitetsforbedringer svarende til 2 pct., der for regionen udgør 300 mio. kr. i aktivitetsværdi. Herudover indgår 0,4 mia. kr. til regionerne til vækst i øvrigt på sygehusområdet (medicin m.v.) På driftsområdet medfører økonomiaftalen, at Region Hovedstadens råderum på driftsbudgettet i 2010 forøges med 532 mio. kr. i forhold til Beløbet tilføres regionen som en forhøjelse af bloktilskud og øvrig finansiering på sundhedsområdet, jf. oversigten nedenfor. Udvikling i bloktilskud og øvrig finansiering Mio. kr., 2010-priser Beløb Beløb til aktivitetsvækst, sygehuse 260 Vækst i øvrigt, sygehuse 125 Medicintilskud, praksisområdet 76 Praksisydelser i øvrigt 86 Overgangsordning og forskningstilskud -90 Bloktilskud m.v., øvrige ændringer -40 Ændret afstemning af råderum mellem regionerne 60 DUT-sager 56 I alt

13 Forøgelsen af det samlede råderum på 532 mio. kr. omhandler blandt andet 260 mio. kr. som led i økonomiaftalens forudsætning om aktivitetsvækst på 3,5 pct., hvoraf 2 pct. indhentes via produktivitetsstigning. Herudover tilføres regionen et løft på 125 mio. kr., som vedrører vækst i udgifter til medicin på hospitalerne og intensivområdet. På praksisområdet tilføres regionen 76 mio. kr. til vækst i udgifter til medicintilskud i forhold til det forventede niveau for Til praksisydelser i øvrigt er forudsat en vækst fra 2009 til 2010 svarende til 86 mio. kr. for regionen. Regionens råderum nedsættes med 90 mio. kr. som følge af aftrapning af overgangsordningen og forskningstilskud. Heraf vedrører 55 mio. kr. overgangsordningen, hvorefter regionen over en årrække via bloktilskuddet modtager betaling fra andre regioner som kompensation for det beregnede underskud på sundhedsområdet. Omlægningen af det særlige statstilskud til forskningsopgaver udløser en reduktion på ca. 35 mio. kr. i Derudover udløser ændringer vedrørende bloktilskudsfordeling og grundbidrag en reduktion på 40 mio. kr. for Region Hovedstaden, mens en ændret afstemning af råderum mellem regionerne omvendt forøger regionens udgiftsramme med 60 mio. kr. Endelig fører korrektion i henhold til det udvidede totalbalanceprincip (DUT-princippet) for virkning af ændringer i regelgrundlaget til en forøgelse af regionens råderum med 56 mio. kr. Den samlede stigning i Region Hovedstadens råderum udgør herefter 532 mio. kr. i Investeringsbudgettet på sundhedsområdet i 2010 indeholder som udgangspunkt den forholdsmæssige andel af den aftalte finansiering ved bloktilskud på mio. kr. Det giver en ramme til regionen på 871 mio. kr. Heraf hensættes 312 mio. kr. til medfinansiering af projekter med tilsagn fra kvalitetsfonden. Derudover afsættes 62 mio. kr. svarende til Region Hovedstadens andel af låneadgangen til medicoteknisk apparatur i 2010 og 144 mio. kr., som tilvejebringes ved frigivelse af deponerede Nesa-midler. Der afsættes dermed i alt mio. kr. på sundhedsområdet i 2010, jf. følgende oversigt, hvoraf 765 mio. kr. efter hensættelsen til kvalitetsfondprojekter er til rådighed til andre projekter: 13

14 Investeringsbudget 2010, sundhedsområdet Mio. kr., 2010-priser Beløb Bloktilskud 871 Medicoteknisk apparatur 62 Nesa-midler 144 I alt Hensættelse til medfinansiering af kvalitetsfondprojekter -312 Rådighedsbeløb herefter 765 I budgetoverslagsårene budgetteres svarende til bloktilskudsfinansieringen på 871 mio. kr. inklusiv hensættelse til medfinansiering af projekter med tilsagn fra kvalitetsfonden. Social- og specialundervisningsområdet Social- og specialundervisningsområdet er ikke omtalt specifikt i økonomiaftalen for 2010 mellem Danske Regioner og regeringen. I økonomiaftalen for 2010 mellem KL og regeringen er parterne enige om, at udviklingen af det specialiserede socialområde, som også omfatter de regionale tilbud, skal udvikles inden for den allerede afsatte økonomiske ramme. Efter aftalen skal der ses nærmere på de styringsmæssige udfordringer, kommunerne står over for på området. Der iværksættes derfor et arbejde vedrørende bl.a. incitamentstrukturer og regler, herunder rammeaftaler, prisdannelse, takstfastsættelse samt køb og salg af pladser mellem kommuner, regioner og private leverandører. Regional udvikling I økonomiaftalen indgår forudsætning om et uændret aktivitetsniveau for områderne inden for regional udvikling, herunder drøftelse af regionernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation i vækstforum og beskæftigelsesråd. Heri indgår ligeledes fokus på partnerskabsaftaler og behovet for nye initiativer fra Der redegøres nærmere for social- og specialundervisningsområdet og regional udvikling i gennemgangen af bevillingsområder i kapitel Hospitals- og psykiatriplan Hospitalsplan Regionsrådet vedtog hospitalsplanen i maj 2007, og dermed blev grundlaget for ændringer i opgavefordelingen mellem regionens hospitaler vedtaget. 14

15 Som led i implementeringen af hospitalsplanen er der udarbejdet en række retningslinjer og anbefalinger vedr. tværgående områder og etablering af diverse funktioner, som skal være med til at sikre et ensartet højt niveau på tværs af regionen. Der er udarbejdet principper for akutbetjeningen og etableringen af fælles akutmodtagelser samt for fysiske rammer for regionens kvinde-barn afsnit. Endvidere er der udarbejdet en rapport, som foreslår etablering af yderligere patienthotelsenge. Hospitalsplanen bliver løbende implementeret, og meget er blevet gennemført siden vedtagelsen. En række flytninger af funktioner og optageområder er sket i 2007 og Som besluttet i Budget 2009 gennemføres også i 2009 en række omlægninger. Medio juni 2009 er gennemført følgende: I Planlægningsområde Midt er der inden for reumatologien, lungecancer, øre-næse-halsspecialet optageområdeændringer ved flytning fra henholdsvis Herlev Hospital, Frederikssund Hospital samt Rigshospitalet og Hillerød til Gentofte Hospital. Derudover er der etableret en ny neurologisk afdeling på Herlev Hospital, ligesom Herlev Hospital har overtaget den urologiske udefunktion fra Gentofte Hospital. I Planlægningsområde Syd er dele af optageområder inden for intern medicin og geriatri flyttet fra Glostrup Hospital til Hvidovre Hospital I Planlægningsområde Byen er funktioner inden for øre-næse-hals området flyttet fra Hillerød Hospital og Gentofte Hospital til Rigshospitalet. Derudover er optageområder inden for intern medicin, lungekræft og geriatri ændret ved flytning fra henholdsvis Frederiksberg Hospital, Amager Hospital og Gentofte Hospital til Bispebjerg Hospital. Endelig er der flyttet dele af optageområder inden for intern medicin og geriatri til Frederiksberg Hospital fra Hvidovre Hospital. Inden for reumatologi er funktioner og optageområder flyttet til Frederiksberg Hospital fra Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Amager Hospital og Gentofte Hospital. Hertil kommer, at der i efteråret 2009 gennemføres en række yderligere omlægninger, som er besluttet i budget 2009 inden for reumatologi, neurologi og øjensygdomme. Derudover er der sket en række ledelsesmæssige sammenlægninger af afdelinger med henblik på at koordinere den fremtidige arbejdsdeling og flytning af funktioner samt medvirke til at fastholde personalet i fusionsprocessen. Den hurtige implementering er sket for at sikre borgerne de fordele, der umiddelbart kan opnås ved omlægning af opgaverne. Samtidig har det været nødvendigt med en hurtig implementering nogle steder, fordi personalet forlader de afdelinger, der skal flyttes. Endelig har ændringerne muliggjort en hurtig realisering af rationaliseringspotentialet. 15

16 I forhold til den videre implementering vil det i højere grad kræve anlægsinvesteringer at gennemføre omlægningerne, og der vil være en større afhængighed mellem mulighederne for at flytte funktioner, idet flytning af funktioner fra et hospital skaber plads til indflytning af funktioner fra et andet hospital. I 2010 medfører implementeringen af hospitalsplanen som følge af trufne beslutninger frem til medio 2009 en række ændringer vedrørende nedenstående specialer og funktioner: Tand-mund-kæbe kirurgi, hvor funktionen flyttes fra Hillerød Hospital og Glostrup Hospital til Rigshospitalet. Gynækologi og obstetrik, hvor funktionen flyttes fra Frederiksberg Hospital til Rigshospitalet og Gentofte Hospital. Det vil være Rigshospitalet, som har det ledelsesmæssige ansvar. Reumatologi, hvor der sker flytning fra Amager Hospital til Glostrup Hospital. Demens, hvor der etableres demensteams i hvert planlægningsområde. Dialyse/nefrologi, hvor der påbegyndes etablering af en dialysesatellit på Hvidovre Hospital. Ændringen er forudsat i budget 2009, men der er først i budgetforslaget for 2010 afsat de fornødne investeringsmidler til projektet. Oftalmologi (øjensygdomme), hvor funktionen flyttes fra Rigshospitalet til Glostrup Hospital. Intern medicin, hvor Gentofte Hospital overtager dækningen af den tidligere Birkerød Kommune (del af Rudersdal Kommune) fra Hillerød Hospitals optageområde. Derudover er der på følgende områder i 2010 i forbindelse med budgetforslaget lagt op til nye ændringer, der ikke kræver investeringer: Ortopædkirurgi, hvor der sker flytninger af dele af optageområder fra Herlev Hospital og Hvidovre Hospital til Bispebjerg Hospital. Intern medicin, hvor der sker flytning af en del af optageområdet fra Gentofte Hospital til Bispebjerg Hospital (vedrører Ryvang Øst). Derudover vil skadestuerne på Helsingør Hospital og Frederikssund Hospital i 2010 blive overdraget ledelsesmæssigt fra ortopædkirurgisk afdeling på Hillerød Hospital til de medicinske afdelinger på de to hospitaler. Endelig vil Frederiksberg Hospitals samarbejdsfunktion med Rigshospitalet på det urologiske område blive etableret. 16

17 Psykiatriplan Psykiatriplanen bygger på de samme grundlæggende mål som hospitalsplanen: Sikring af høj kvalitet, sammenhæng og god service. Der er med psykiatriplanen sikret høj grad af sammenfald mellem hospitalernes planlægningsområder og de psykiatriske centres/afdelingers optageområder og dermed en struktur, der understøtter dels et tæt samarbejde mellem psykiatri og somatik, dels et tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og de kommunale samarbejdspartnere. I psykiatriplanen er defineret hovedfunktioner både med hensyn til ambulant og stationær behandling, hvorledes den distriktspsykiatriske og opsøgende indsats skal styrkes, og hvor specialfunktionerne placeres. Store dele af psykiatriplanen er blevet gennemført, eksempelvis er optageområder omlagt, adskillige fælles distriktspsykiatriske enheder er etableret i forbindelse med udvidelse af den opsøgende virksomhed m.m. Som nye ændringer søges i 2010 indgået aftaler om leje eller eventuelt køb af lokaler til distriktspsykiatriske enheder og opsøgende team for i alt fem lokaliteter til samling og udvidelse af distriktspsykiatrien og de opsøgende team tilknyttet de psykiatriske centre i Ballerup, Hvidovre og på Amager. Derudover søges indgået aftale om leje eller eventuelt køb af lokaler til udvidelse ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg som konsekvens af den igangværende udbygning, der sker med henblik på at reducere ventetiden til udredning og behandling. De ændringer, der i øvrigt udestår i forhold til psykiatriplanen, er større omlægninger, der ikke kan gennemføres uden at iværksætte om- eller nybyggeri på de psykiatriske centre. Andre budgetforudsætninger I kapitel 4 beskrives de enkelte bevillingsområder. For hvert bevillingsområde findes en beskrivelse af opgaver, økonomi og aktivitet. For alle bevillingsområder er gengivet såvel udgiftsbaserede opgørelser som omkostningsbaserede opgørelser. For de omkostningsbaserede bevillinger er bevillingerne opgjort inklusiv omkostningselementer. Virksomhedernes budgetrammer er som udgangspunkt baseret på det vedtagne budget for 2009 korrigeret for ændringer i 1. og 2. økonomirapport 2009 med virkning for Hertil kommer nye korrektioner vedrørende opgaveændringer samt besparelser. Der er foretaget en nærmere beskrivelse af de konkrete ændringer i budgetrammerne under budgettet for den enkelte virksomhed. Lønbudgetter er fremskrevet med 3,55 pct. og øvrig drift er fremskrevet med 1,35 pct. Indtægter er fremskrevet med 2,7 pct. I fremskrivningen er taget 17

18 højde for niveaukorrektion vedrørende ændringer til pris- og lønfremskrivningen i budget Aktivitetsbudgetterne for hospitalerne er baseret på de ajourførte præstationsbudgetter i 2. økonomirapport 2009 med tillæg af 2 pct. Aktivitetsbudgettet for Region Hovedstadens Psykiatri er baseret på budget Præstationsbudgettet for 2010 er beregnet med 2009 DRG-takster. Når taksterne for 2010 foreligger, vil der blive foretaget en teknisk genberegning af præstationsbudgetterne. Præstationsbudgettet vil kunne tilpasses løbende efter takststyringsmodellens mekanisme, når der sker ændringer i aktivitetsniveauet. Budgetterne for indtægtsdækket forskning for 2010 er videreført på et niveau svarende til budgetterne for Det kommunale grundbidrag på sundhedsområdet er fastsat til kr. pr. indbygger svarende til økonomiaftalens forudsætninger om en regulering på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling inklusive medicin på 2,5 pct. Det kommunale udviklingsbidrag er fastsat til 120 kr. pr. indbygger svarende til økonomiaftalens forudsætninger om en regulering fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2009 til 2010 på 2,5 pct. inklusive medicin. 18

19 3. Udgiftsudvikling og bevillingsoversigt 3.1 Udvikling i driftsudgifterne på sundhedsområdet fra budget 2009 til 2010 Beskrivelsen af udviklingen i nettodriftsudgifterne fra 2009 til 2010 er i det følgende opdelt i fire hovedelementer. Den samlede stigning i udgifterne svarer til udviklingen i bloktilskud og øvrig finansiering på i alt 532 mio. kr. (jf. afsnit 2). De 532 mio. kr. er opgjort i de fire hovedelementer på følgende måde: Udvikling i nettodriftsudgifter Mio. kr., 2010-priser Beløb Aktivitetsvækst 707 Andre ændringer på udgiftssiden 327 Tværgående reduktioner -152 Besparelser -350 I alt 532 Hovedelementerne er beskrevet nærmere i det følgende. Aktivitetsvækst Der afsættes 707 mio. kr. til aktivitetsmæssige ændringer fra 2009 til 2010, jf. følgende specifikation: Aktivitetsvækst Mio. kr., 2010-priser Beløb Aktivitetsvækst 3,5 % hospitaler * ) 190 Sygehusmedicin 145 Intensiv kapacitet 31 Medicintilskud, praksisområdet 76 Praksisydelser i øvrigt 200 Hjemmeboende respiratorpatienter 65 I alt 707 *) 2 % af væksten svarende til ca. 300 mio. kr. forudsættes gennemført uden merudgifter Aktivitetsvækst 3,5 % hospitaler 190 mio. kr. Ud over de videreførte aktivitetsmidler fra 2009 er afsat en generel pulje til dækning af stigning i aktiviteten på hospitalerne på 190 mio. kr. Puljen afsættes til senere korrektioner i forbindelse med takststyring på hospitalerne eller udvidet aktivitet uden for regionen. Beløbet er fastlagt med henblik på at opfylde økonomiaftalens forudsætninger om en aktivitetsstigning på i alt 3,5 pct. fra 2009 til

20 Beløbet udgør behovet efter korrektion for produktivitetsstigning på 2 pct. på hospitalerne, svarende til en aktivitet for ca. 300 mio. kr. (DRG-værdi). De 300 mio. kr. er i budgetforslaget udlagt som tillæg til hospitalernes præstationsbudgetter uden kompensation på udgiftssiden. Vækst i sygehusmedicin 145 mio. kr. Der er samlet afsat en forhøjelse på 145 mio. kr. til vækst i udgifter til medicin på hospitalerne. Beløbet svarer dels til regionens forholdsmæssige andel af økonomiaftalens samlede beløb til vækst på 300 mio. kr. svarende til 95 mio. kr. og dels 50 mio. kr. til dækning af den forventede merudgift i 2009 i forhold til budgettet for Øget intensiv kapacitet 31 mio. kr. Til forøgelse af antallet af intensive behandlingspladser m.v. afsættes 31 mio. kr., hvilket svarer til Region Hovedstadens andel af den forudsatte vækst i forbindelse med økonomiaftalen. Beløbet afsættes med henblik på at mindske antallet af overflytninger mellem intensivafdelingerne, der sker på grund af utilstrækkelig kapacitet. En del af beløbet afsættes til specialuddannelse af intensivsygeplejersker og til udvidet kapacitet vedrørende patienter, der behandles i Respirationscenter Øst. Vækst i medicintilskud, praksisområdet 76 mio. kr. Der afsættes 76 mio. kr. til vækst i medicintilskud på praksisområdet. Beløbet svarer til Region Hovedstadens andel af den forudsatte vækst i økonomiaftalen. Væksten af aftalen er vurderet i forhold til det forventede resultat i Vækst i antal ydelser på praksisområdet 200 mio. kr. Der afsættes 200 mio. kr. til udgiftsvækst på øvrige praksisydelser. Væksten består af en forventet vækst i 2009 på 115 mio. kr. i forhold til budgettet for 2009, og 85 mio. kr., som svarer til regionens andel af den forudsatte vækst fra 2009 til 2010 på landsplan. Vækst hjemmeboende respiratorpatienter 65 mio. kr. Behandling af hjemmeboende respiratorpatienter henhører under regionens opgaver og har i en årrække vist stigende aktivitet, bl.a. som følge af bedre behandlingsmuligheder. Stigningen i aktiviteten vurderes at medføre øgede udgifter på 65 mio. kr. i Andre ændringer på udgiftssiden Under andre ændringer på udgiftssiden er indarbejdet udgiftsstigninger på en række områder, som samlet set udgør 327 mio. kr. 20