Befolkningsprognose Herlev Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Herlev Kommune 130 Befolkningsudvikling i Herlev år 6-16 år år år år år 80+ år I alt

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hovedresultater 3 2. Befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper Udvikling for hele kommunen Udvikling i befolkningstallet fordelt på skoledistrikter Den relative aldersfordeling 8 3. Udgiftsbehov og indkomstskatteprovenu Forudsætninger Til og fraflytning mv Fødsler Dødsfald Nye boliger 16 Bilag 1. Hele kommunen fordelt på aldersgrupper 17 Bilag 2. Hele kommunen ekskl. Plejecentret Hjortespring opdelt på aldersgrupper 18 Bilag 3. Tabeller med aldersopdelinger for skoledistrikter 19 2

3 1. Indledning Befolkningsprognosen for Herlev Kommune er udarbejdet på grundlag af KMD s befolkningsfremskrivningsmodel Opus Simulering Befolkning. Derudover bygger prognosen bl.a. på datamateriale fra Danmarks Statistik, BBR- og P-dataregistrene samt boligudbygningsplaner i kommunen. Danmarks Statistiks befolkningsprognose 2010 fungerer endvidere som overordnet prognose for fremskrivningerne. Befolkningsprognosen er forbundet med usikkerhed, og denne vokser over prognoseårene. 1.1 Sammenfatning Det samlede befolkningstal forventes at falde over perioden frem til I de første år holder boligbyggeri faldet stangen, men efter 2014 mindskes befolkningen. I 2025 er befolkningstallet faldet med 9 % til personer. Indbyggertallet falder i alle de afgrænsede aldersgrupper under 65 år set over den samlede periode, mens antallet i aldersgrupperne over 65 år derimod stiger. Ses befolkningsudviklingen på skoledistriktsniveau er der en stigning på ca. 15 % frem til 2015 i Herlev Byskole, afdeling Engskolen grundet det kommende byggeri på Hørkær. Efter 2015 falder indbyggertallet i distriktet. I Kildegårdskolen Vest er der status quo frem til 2017, hvorefter det falder frem til I de øvrige distrikter Herlev Byskole afdeling Elverhøjen, Kildegården Øst og Lindehøj falder indbyggertallet over hele perioden, men specielt efter 2013/2014 jf. den generelle tendens i kommunen. De ældre vil udgøre en voksende andel af befolkningen. Det gælder specielt de årige, hvis andel forventes at stige fra 13,3 % i 2011 til 17,2% i De øvrige aldersgruppers andele mindskes. De erhvervsaktives andel (25-39 årige og årige) falder fra tilsammen 51,4 % i 2011 til 48,4 % i Sammenlignes alderssammensætningen i Herlev med sammensætningen på landsplan, ses at Herlev har relativt flere over 65 år, men til gengæld færre i aldersgruppen år. På trods af forskydninger mellem aldersgrupperne forventes det demografisk betingede udgiftsbehov i gennemsnit pr. indbygger kun at være marginalt større om10 år end i dag. De flere ældre ophæves i vid udstrækning af færre børn. Mht. indkomstskatteprovenuet pr. indbygger er der ikke tale om nogen ændring mellem 2011 og De færre indbyggere vil dog i sig selv medføre udfordringer for den kommunale økonomi, idet der vil være omkostninger forbundet med at omstille servicen mellem aldersgrupperne. Herudover kan det faldende indbyggertal i sig selv betyde, at de faste omkostninger, f.eks. til infrastruktur skal deles af færre, hvorved det bliver dyrere pr. indbygger. Der har i de senere år gennemgående været flere tilflyttere fra andre kommuner og indvandrere end fraflyttere til andre kommuner og udvandrere. Til gengæld har der været flere dødsfald end fødsler. Der har især været en nettotilflytning af småbørn og i sammenhæng hermed årige. Til gengæld har der været en vis fraflytning af årige. Gladsaxe, Ballerup og Frederiksberg efterfølger København som de mest til- og fraflyttede kommuner. Den langsigtede fødselskvotient på landsplan er på ca. 1,90 pr. kvinde. Fremskrivningen af fødsler i Herlev bygger herpå. Fertiliteten i Herlev har gennemsnitligt over en 3

4 årrække ligget marginalt over landsgennemsnittet, men svinger i øvrigt en del fra år til år. For mænd forventes middellevetiden på landsplan at stige fra 76,5 år i 2008/2009 til 84,8 i For kvinder forventes middellevetiden i samme periode at stige fra 80,8 år til 86,8 år. Denne udvikling indgår ligeledes i prognosen for Herlev. I perioden er der jf. opgørelse primo 2011 af planlagt boligbyggeri indregnet 727 boliger. Herudover er der for hvert af de efterfølgende år beregningsmæssigt indlagt 25 boliger. 4

5 2. Befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper 2.1 Udvikling for hele kommunen Tabel 1 viser den forventede udvikling i antal indbyggere fordelt på aldersintervaller, tabel 2 viser de tilsvarende tal i indeksform, og i figur 1 er der en grafisk præsentation af udviklingen. Bilag 1 viser det fulde billede over alle årene Som det fremgår af tabel1 forventes det samlede befolkningstal at falde over perioden frem til I de første år holder boligbyggeri faldet stangen, men efter 2014 mindskes befolkningstallet. I 2025 er det faldet med 9 % til personer. Tabel 1. Befolkningen i Herlev Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose år år år år år år år I alt Tabel 2. Befolkningen i Herlev , indeks: 2011=100 Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose år år år år år år år I alt

6 Figur 1. Befolkningsudvikling pr. aldersgruppe, 2011 = indeks Befolkningsudvikling i Herlev I n d e k s år 6-16 år år år år år 80+ år I alt År Kilde: U & E prognose Antallet af småbørn (0-5-årige) er næsten konstant over de næste 3 år, men herefter sker et jævnt fald, således at der i 2025 forventes at være 20 % færre end i dag. Antallet af skolebørn (6-16 årige) falder med 2 % frem til 2014 og 15 % (fra 2011) frem til I absolutte tal falder småbørnsgruppen med 368 personer og skolebørnsgruppen med 537 personer mellem 2011 og Hos de årige ses først en stigning på 3 % frem til 2014, men kort efter starter et fald, således at aldersgruppen ender med 14 % eller 346 personer færre i 2025 end i Antallet af årige falder over det meste af perioden, idet antallet stabiliseres i de sidste år, jf. figur 1. I 2025 forventes der at være 15 % færre end i 2011 svarende til 653 personer. Aldersgruppen de år, der i absolutte tal er langt den største af de afgrænsede aldersgrupper med personer i 2011, er konstant frem til 2015, Herefter falder antallet, således at den i 2025 forventes at være på personer, altså 15 % færre end i 2011 svarende til personer. Antallet af årige stiger kraftigt med 8 % frem til Herefter er der en stigning på ca. 1 % om året frem til 2025, hvorved den samlede stigning frem til 2025 er på 18 %. I absolutte tal er stigningen på 623 personer frem til

7 Antallet af 80+ årige holder sig på 2011-niveauet frem til Herefter er der en stigning frem til 2025, således at der her er 12 % flere i aldersgruppen end i 2011 svarende til 162 flere. 2.2 Udvikling i befolkningstallet fordelt på skoledistrikter Herlev kommune er opdelt i 5 skoledistrikter. I tabel 3 er vist antal indbyggere i de enkelte distrikter i Tabel 3. Indbyggere i skoledistrikter i 2011 Herlev Byskole afdeling Elverhøjen Herlev Byskole afdeling Engskolen Kildegårdskolen Øst (tidligere Hammergårdskolen) Kildegårdskolen Vest (tidligere Hjortespring Skole) Lindehøjskolen I figur 2 er vist den forventede udvikling i indbyggertallet i de enkelte skoledistrikter, sådan som de er afgrænset i dag. Det skal bemærkes, at der i prognosesammenhæng er større usikkerhed i mindre populationer, såsom skoledistrikter end for kommunen som helhed. I Herlev Byskole, afdeling Engskolen er der en stigning på ca. 15 % frem til 2015 grundet det kommende byggeri på Hørkær. Herefter falder indbyggertallet. I Kildegårdskolen Vest er der status quo i indbyggertallet frem til 2017, hvorefter det falder frem til I de øvrige distrikter sætter et fald ind, specielt efter 2013/2014. Figur 2. Indbyggere i Herlevs skoledistrikter, 2011 = indeks I n d e k s Herlevbyskole afd. Elverhøjen Herlevbyskole afd. Engskolen Kildegårdskolen Øst Kildegårdskolen Vest Lindehøjskolen År Kilde: U & E prognose I bilag 3 er der en detaljeret opgørelse over indbyggertallene i de enkelte skoledistrikter. 7

8 Procent 2.3 Den relative aldersfordeling I tabel 4 er vist de udvalgte aldersgruppers andel af befolkningen i procent af den samlede befolkning i 2011, 2018 og Tabel 4. Udvikling i den relative aldersfordeling i Herlev, procentfordeling år 7,1 6,5 6, år 13,7 13,4 12, år 9,6 9,5 9, år 16,5 15,4 15, år 34,9 34,7 32, år 13,3 15,2 17,2 80+ år 5,0 5,2 6,2 I alt 100,0 100,0 100,0 De ældres andel af befolkningen stiger over årene, medens aldersgrupperne fra 0-5 år op til år udgør en faldende andel af den samlede befolkning. Blandt de ældre er det specielt de unge ældre, der udgør en større andel af befolkningen. Deres andel stiger fra 13.3 % i 2011 til 17,2 % i Figur 3. Relativ aldersfordeling i Herlev i 2011 sammenlignet med landet, regionen og nabokommuner 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Herlev Hele landet Region Hovedst. Ballerup Gladsaxe Rødovre 80+ år 5,0 4,1 3,9 3,6 4,9 5, år 13,3 12,7 11,6 15,4 11,2 13, år 35,0 34,1 32,4 33,6 33,4 33, år 16,5 18,8 22,1 16,9 18,8 18, år 9,6 9,9 10,2 9,5 10,0 9, år 13,7 13,5 12,4 14,1 13,8 12,7 0-5 år 7,1 7,0 7,4 7,0 7,9 7,5 Aldersgrupperne til og med år udgør i Herlev stort set det samme, som de gør på landsplan. En lidt større forskel ses hos de årige, der i Herlev udgør 16,5 % og på 8

9 landsplan 18,8 %. Til gengæld udgør aldersgrupperne fra år og opefter lidt mere i Herlev end på landsplan. De 80 årige og derover udgør eksempelvis i Herlev 5,0 % mod 4,1 % på landsplan. Hvis de 80 årige og derover på Hjortespring Omsorgscenter, der er tilknyttet Københavns Kommune trækkes ud, udgør aldersgruppen ca. 4,6 % i Herlev. I Hovedstadsregionen udgør andelen af skolebørn lidt mindre end i Herlev, men generelt er befolkningen yngre end i Herlev og på landsplan. Der er relativt mange årige, nemlig 22,1 % mod 18,8 % på landsplan og 16,5 % i Herlev. Ballerups aldersfordeling afviger ikke væsentligt fra Herlevs. Der er lidt flere unge ældre (65-79 årige) og til gengæld relativt færre 80 årige og derover. I Gladsaxe udgør de 0-5 årige en lidt større andel af befolkningen end i Helev og på landsplan. Omvendt er der forholdsvis få unge ældre. Der er som på landsplan og i Rødovre relativt flere årige end i Herlev, men til gengæld relativ færre årige. Mht. Rødovre kan yderligere bemærkes, at der ligesom i Herlev er forholdsvis mange ældre, specielt 80 årige og derover. 9

10 3. Udgiftsbehov og indkomstskatteprovenu I afsnittet er der set på, hvilke konsekvenser ændringerne i befolkningstallene får for henholdsvis kommunens aldersbetingede udgiftsbehov, henholdsvis kommunens indkomstskatteprovenu over en 10-årig periode. Der er ikke tale om en totalanalyse af de samlede effekter på økonomien af befolkningsændringerne, bl.a. fordi der kun ses på en del af de samlede indtægter. Til brug for opgørelse af kommunernes udgiftsbehov har Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregnet enhedsbeløb for forskellige alderskategorier. Sammenholdes disse enhedsbeløb med udviklingen i antal indbyggere i de tilsvarende aldersgrupper i Herlev, kan man få et fingerpeg om udviklingen i kommunens aldersbetingede udgiftsbehov. I tabel 5 er kommunens samlede aldersbetingede udgiftsbehov beregnet for årene 2011 og 2021 på grundlag af enhedsbeløb for 2011 og befolkningsprognosen. Befolkningstallene er ekskl. beboerne på omsorgscentret Hjortespring, der overvejende er Københavns Kommunes økonomiske ansvar. Tabel 5. Herlev Kommunes aldersbetingede udgiftsbehov 2011 og 2021 Alderstrin Enhedsbeløb Indbyggere Udgiftsbehov Indbyggere Udgiftsbehov Indeks for udgiftsbehov Kroner/indb.1) Mio. kr. Mio. kr = år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , ,0 108 I alt , ,5 95 År = index 100 Gns. pr. ind., kroner Kilde: U & E Befolkningsprognose samt Kommunal udligning og generelle tilskud 2011, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 1. Ministeriet har i udligningsordningen reduceret de beregnede enhedsbeløb pr. aldersgruppe med 31,0 % for at give plads til en udligning efter sociale kriterier. Enhedsbeløbene er i tabellen tilbagekorrigeret, således at de giver et mere retvisende billede af de demografisk betingede udgiftsbehov. Alt i alt forventes, at det demografisk betingede udgiftsbehov om 10 år vil være knapt. 5 % lavere end i dag. Med et samtidigt fald i befolkningstallet på godt 5 % fås en stigning i udgiftsbehovet pr. indbygger forårsaget af forskydninger aldersgrupperne imellem på knapt 1 %. De flere ældre modsvares langt hen ad vejen af færre børn. I nedenstående tabel 6 ses befolkningsudviklingens betydning for udviklingen i indkomstskatteprovenuet mellem 2011 og På grundlag af indkomststatistik for 2009 er beregnet en kommunal indkomstskat pr. indbygger i forskellige aldersgrupper. Indkomsten pr. indbygger er herefter holdt konstant over tid i 2011 og 2021, således at det alene er befolkningsudviklingens konsekven- 10

11 ser for indkomstskatteprovenuet, der beregnes. Der tages ikke højde for den løbende indkomstudvikling. Indkomstbeskatningen udgør knapt 60 % af kommunens samlede finansiering. Beboerne på Hjortespring Omsorgscenter er medtaget her, da de betaler skat til Herlev Kommune. Tabel 6. Befolkningsudvikling og kommunal indkomstskat Alderstrin Indkomstskat Indbyggere Beregnet indk.skat Indbyggere Beregnet indk.skat Indkomstskat pr. indb. 1) Kroner mio. kr. mio. kr = index , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 113 I alt , ,1 95 År = index 100 Gennemsnit pr.indb., kroner: Kilde: U & E Befolkningsprognose samt Slutningsstatistik 2009, KMD 1. Beregnet ud fra indkomsterne i 2009, der er den seneste opgørelse. Jf. beregningen vil indkomstskatteprovenuet falde med 5 %. Da indbyggertallet samtidig falder tilsvarende fastholdes indkomstskatteprovenuet pr. indbygger fra 2011 til 2021 stort set, trods forskydninger mellem aldersgrupperne. Selvom ændringerne i befolkningstallene ikke umiddelbart tegner til at give større ændringer pr. indbygger, vil der alligevel være udfordringer for den kommunale økonomi. Der vil være omkostninger forbundet med at omstille servicen mellem unge og ældre. Hertil kommer, at det faldende befolkningstal medfører, at en række faste omkostninger skal bæres af færre indbyggere. Det kan f.eks. være udgifter til infrastruktur. Endelig kan det blive vanskeligere at opretholde samme bredde i tilbuddene til borgerne på forskellige områder. 11

12 4. Forudsætninger Befolkningsprognosen for Herlev Kommune er udarbejdet på grundlag af KMD s prognosemodel Opus Simulering Befolkning. Prognosen tager sit udgangspunkt i det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2011 fordelt på områder, alder og køn samt det antal boliger, der findes i de forskellige geografiske områder. Hertil tilføjes planer vedr. det fremtidige boligbyggeri, forudsætninger vedr. fødsler, til- og fraflytninger samt dødsfald. Prognosens beregninger for Herlev sker indenfor en ramme defineret af et arbejdskraftopland, som er fastlagt efter pendlingsomfanget til og fra Herlev. Danmarks Statistiks befolkningsprognose 2010 er udgangspunkt for prognosen. 4.1 Til og fraflytning mv. Tabel 7. Herlevs befolknings bevægelser År Udvan drere Døde Tilflyttere Indvandrere Fraflyttere Levende fødte Befolkningstilvækst Korrektioner Befolkning ultimo Kilde: Statistikbanken, BEV107 Efter 2001 til 2007 var der et faldende befolkningstal med flere fraflyttere til danske kommuner end tilflyttere. Ligeledes var der flere udvandrere end indvandrere. Fra 2007 til 2010 har befolkningstallet ligget på et niveau omkring indbyggere. Der har gennemgående været flere tilflyttere og indvandrere end fraflyttere og udvandrere, men til gengæld flere dødsfald end fødsler. I nedenstående tabel 8 er der set på til- og fraflytning i forskellige aldersgrupper. 12

13 Tabel 8. Aldersfordeling hos til- og fraflyttede, ind- og udvandrede i 2009 samt befolkningstal pr År Tilflyttede fra andre kommuner Fraflyttede til andre kommuner Indvandrede Udvandrede Nettotilflyttede Befolkning Nettotilflyt. i % af bef år ,3 3-5 år , år , år , år , år , år ,1 80+ år ,2 I alt ,5 Kilde: Statistikbanken: FLY66, VAN1AAR, VAN2AAR Netto har der i 2010 været en tilflytning til Herlev på 125 personer. Der har som i tidligere år været en større tilgang af småbørn. Især af 0-2 årige svarende til 5,3 % af aldersgruppen. Der har, formentlig i sammenhæng hermed, været en nettotilgang af årige svarende til 2,1 % af aldersgruppen. Nettotilflytningen på 3,2 % hos de 80+-årige skyldes plejecentret Hjortespring, hvor en stor del af beboerne flytter hertil fra Københavns kommune. Se nedenstående tabel 9. Der har blandt de årige været en nettofraflytning på 2,5%. I tabel 9 er der set på flytninger mellem kommuner i Der er flytninger til og fra stort set alle egne i landet, men det er dog nabokommunerne der står for de største bevægelser. Ikke overraskende er København den kommune, der leverer flest tilflyttere til Herlev, nemlig 568 personer, men København er samtidig det største trækplaster med 480 tilflyttere fra Herlev. Det fremgår samtidig, at der er en del flere småbørn, der flytter til Herlev, end der flytter fra Herlev til København. Ligeledes flytter en del ældre fra København til Herlev, hvilket hænger sammen med plejecentret Hjortespring som nævnt ovenfor. Gladsaxe, Ballerup og Frederiksberg efterfølger København som de mest til- og fraflyttede kommuner. Dernæst følger en bred vifte af de omkringliggende kommuner som Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Furesø, Gentofte, Albertslund og Egedal. 13

14 Tabel 9. Indenlandske flytninger, til- og fraflytningskommuner i 2010 Flytninger til Herlev 0-5 Fra: år 6-16 år år Flytninger fra Herlev år I alt Til: år 6-16 år år København København Gladsaxe Gladsaxe Ballerup Ballerup Frederiksberg Frederiksberg Lyngby-T Lyngby-T Rødovre Furesø Gentofte Gentofte Albertslund Rødovre Egedal Albertslund Furesø Frederikssund Brøndby Roskilde Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Egedal Hillerød Brøndby Holbæk Holbæk Hvidovre Greve Vordingborg Kalundborg Ishøj Halsnæs Frederikssund Helsingør Rudersdal Høje-Taastrup Halsnæs Køge Køge Lejre Roskilde Slagelse Øvrige Øvrige I alt I alt Kilde: Statistikbanken, FLY år I alt Herudover kan det nævnes, at der i 2010 var personer, der flyttede internt i kommunen. 4.2 Fødsler Danmarks Statistiks prognose 2010 er anvendt som overordnet prognose for nærværende prognose. Der sker desuden en tilpasning til lokale forhold. Danmarks Statistik antager værdier for langsigtede niveauer for den samlede fertilitet, som for alle grupper ligger svagt over de nuværende, og tilpasningen antages at ske tidligt i fremskrivningsperioden. Langsigtede niveauer for samlet fertilitet: Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 1,90 Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 1,90 Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,61 14

15 Indvandrere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,77 Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,88 Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,93 Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,75 Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,75 Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,90 Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,90 Kvinder med dansk oprindelse forventes jf. ovenstående i gennemsnit at føde 1,9 barn pr. kvinde i løbet af den fertile alder (15-49 år). Antagelserne om fertilitetsudviklingen er jf. Danmarks Statistik behæftet med stor usikkerhed. I nedenstående tabel 10 er vist fertilitetskvotienterne for hele landet og Herlev i årene Tabel 10. Fertilitetskvotienter for hele landet og Herlev gns Hele landet 1,72 1,76 1,78 1,80 1,85 1,85 1,89 1,84 1,88 1,82 Herlev 1,79 1,87 1,81 1,76 1,95 1,60 1,86 2,02 2,11 1,86 Kilde: Statistikbanken, FOD4 og FOD407 I de viste år har fertiliteten i Herlev i gennemsnit været marginalt højere end på landsplan. For Herlevs vedkommende er der større udsving fra år til år. Eksempelvis var den samlede fertilitetskvotient i 2007 på 1,60, mens den i 2010 med 2,11 var ca. 30 % højere. En sådan forskel svarer alt andet lige til ca. 60 børn. Udsving for Herlev er forventelige, da der i denne sammenhæng er tale om en forholdsvis lille population. 4.3 Dødsfald Alders- og kønsopdelte dødshyppigheder fremskrives af Danmarks Statistik ud fra udviklingen i perioden Fremskrivningen af dødshyppigheder resulterer i middellevetider for 0-årige, der i 2050 er 84,8 år for mænd og 86,8 år for kvinder. Middellevetiden for 0-årige opgjort for perioden var 76,5 år for mænd og 80,8 år for kvinder. 15

16 4.4 Nye boliger Tabel 11. Nye boliger År I alt Parcelhuse Tæt/lav Etage I alt For perioden er der jf. opgørelse primo 2011 af planlagt boligbyggeri indregnet i alt 727 boliger. Herudover er der for hvert af de efterfølgende år frem til 2025 indregnet 25 boliger. (12 tæt/lav, 10 etage og 3 parcel). Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er planlagt boligbyggeri for disse år, vil der erfaringsmæssigt være et boligbyggeri af et vist omfang. Det skal bemærkes, at planerne for boligbyggeri kan blive ændret. Antallet af beboere og deres alderssammensætning afhænger af, hvilken type bolig, der er tale om. I nærværende beregning er anvendt KMD s standardparametre for husstandsstørrelser og alderssammensætning i de forskellige boligtyper. Det kan nævnes, at husstandsstørrelsen for nye parcelhuse i Hovedstadsområdet er 3,15, for tæt/lav 2,08 og for etageboliger 1,71. Med disse parametre vil de 727 boliger frem til 2016 alt andet lige give godt 1400 indbyggere i kommunen. 16

17 Bilag 1. Hele kommunen fordelt på aldersgrupper Alder Kalenderår Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose

18 Bilag 2. Hele kommunen ekskl. Plejecentret Hjortespring opdelt på aldersgrupper Alder Kalenderår Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose

19 Bilag 3. Tabeller med aldersopdelinger for skoledistrikter Herlev Byskole afdeling Elverhøjen Alder Kalenderår Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose

20 Herlev Byskole afdeling Engskolen Alder Kalenderår Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose

21 Kildegårdskolen Øst (tidligere Hammergårdskolen) Alder Kalenderår Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose

22 Kildegårdskolen Vest (tidligere Hjortespring Skole) Alder Kalenderår Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose

23 Lindehøjskolen Alder Kalenderår Historik Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose