Befolkningsprognose

Transkript

1 Befolkningsprognose Version oktober

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING FORUDSÆTNINGER DET FORVENTEDE FREMTIDIGE BOLIGBYGGERI I FURESØ KOMMUNE FLYTTEMØNSTRET TIL OG FRA FURESØ KOMMUNE IND- OG UDVANDRING FORBLIVELSESRATER FØDSLER OG DØDELIGHED BEFOLKNINGSPROGNOSE ALDERSSAMMENSÆTNINGEN Udviklingen i de 0-2-årige Udviklingen i de 3-5-årige Udviklingen i de 6-16-årige Udviklingen i de 6-9-årige Udviklingen i de årige Udviklingen i de årige Udviklingen i de årige Udviklingen i årige Udviklingen i de årige KONKLUSION PÅ DEN GENERELLE PROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR FURESØ KOMMUNES SKOLEDISTRIKTER Befolkningsudviklingen i Hareskov skoledistrikt Befolkningsudviklingen i Lille Værløse skoledistrikt Befolkningsudviklingen i Søndersø skoledistrikt Befolkningsudviklingen i Syvstjerne skoledistrikt Befolkningsudviklingen i Bybæk skoledistrikt Befolkningsudviklingen i Stenvad skoledistrikt Befolkningsudviklingen i Solvang skoledistrikt Befolkningsudviklingen i Stavnsholt skoledistrikt SAMMENLIGNING AF BEFOLKNINGSPROGNOSERNE FOR 2006 OG SAMMENLIGNING AF BEFOLKNINGSPROGNOSE 2007 OG DANMARKS STATISTIKS PROGNOSE PRÆCISIONEN I BEFOLKNINGSPROGNOSEN FOR ALTERNATIVE PROGNOSER BILAGSTABELLER OG BILAGSFIGURER

3 1. Indledning Furesø Kommune har lige som sidste år udarbejdet en befolkningsprognose for, at skabe et overblik over den forventede demografiske udvikling i kommunen. Årets befolkningsprognose dækker prognoseperioden Denne udgave er version 2, som er baseret på en revurdering af boligprogrammet pr. 28. september For Furesø Kommune er befolkningsprognosen et vigtigt redskab, idet den giver mulighed for at besvare demografisk relaterede spørgsmål som fx hvorvidt der kommer flere ældre? Kommer der flere erhvervsaktive? Kommer der flere indbyggere? Når kommunen tidligt kan forudse de behov den demografiske udvikling foranleder, vil den have bedre mulighed for at planlægge og tilpasse sig udviklingen. Befolkningsprognosen giver dermed kommunen et bedre overblik over størrelsen af de fremtidige økonomiske dispositioner, og hvordan disse skal prioriteres. Befolkningsprognosen 2007 tager lige som sidste år udgangspunkt i Kommunedatas (KMD) befolkningsprognosemodel Jeppe og dennes forudsætninger. I denne model spiller boligudbygningen en væsentlig rolle, og de omfattende boligudbygningsprojekter i Farum Nordby, Laanshøj og på Flyvestation Værløse vil derfor være en afgørende faktor i forklaringen af modellens resultater. De store udbygningsprojekter forventes at øge Furesø Kommunes indbyggertal, men samtidig også stille kommunen over for nye udfordringer i form af nye krav til udbud og kvalitet af serviceydelser til borgerne samt muligt ændrede skatteindtægter. Befolkningsprognosen er baseret på en række forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden. Disse forudsætninger kan ændre sig med tiden, men på det tidspunkt prognosen er udarbejdet, vil de altid være et udtryk for den bedst mulige tilgængelige viden. Konsekvensen er dermed, at befolkningsprognosen er en vurdering af befolkningsudviklingen, der ikke tager højde for pludselige og uforudsete demografisk betingede ændringer eller uforudsete udefrakommende påvirkninger. Publikationen er delt op i fire afsnit med følgende indhold: I kapitel to redegøres for modellens forudsætninger. I kapitel tre fremlægges befolkningsprognosens hovedresultater for Furesø Kommune og de enkelte skoledistrikter. Kapitel fire redegøres for konsekvenserne i tilfældet af at boligprojekter, som endnu ikke er politisk vedtaget realiseres. I kapitel fem fremlægges en række bilagstabeller og -figurer. 3

4 2. Forudsætninger Befolkningsprognosen for Furesø Kommune er bygget op omkring den boligbaserede Jeppe-model, hvilket betyder, at kommunens skøn over det fremtidige boligbyggeri indgår som en særskilt forklaring på befolkningens flyttebevægelser. Det vil med andre ord sige, at kommunens udbygning af boligmassen spiller en afgørende rolle for befolkningsprognosens resultater. Det bemærkes, at der i kommunens vedtagne boligprognose primært er planlagt boliger i perioden Som følge af det manglende boligbyggeri i den efterfølgende periode vil der dermed forekomme en større udtynding af kommunens indbyggertal. I samråd med KMD er det dog besluttet, at det realistisk set dog må forventes, at der vil forekomme en vis boligudbygning i den efterfølgende periode. For at undgå udtyndingen er der derfor lagt et kunstigt antal nye boliger ind i perioden for, at stagnere befolkningstallet. Endeligt bemærkes det, at befolkningsprognosen bygger på historiske data, der går 4 år tilbage i tiden. I modellen er der gjort flere antagelser, som har indflydelse på resultaterne. Af disse er følgende de vigtigste: Omfanget og fordelingen af det fremtidige boligbyggeri i Furesø Kommune Husstandsstørrelserne Flyttemønstret til og fra Furesø Kommune Forblivelsesraterne Fødsler og dødelighed Disse antagelser beskrives i det følgende Det forventede fremtidige boligbyggeri i Furesø Kommune Den fremtidige boligudbygning spiller en central rolle for udviklingen i indbyggertallet og for fordelingen af indbyggere internt i kommunen, jf. tabel 1. 4

5 Tabel 1: Furesø Kommunes boligprognose Distrikt type I alt Parcelhus Hareskov Tæt/lav Etagebolig Ældrebolig Parcelhus Lille Tæt/lav Værløse Etagebolig Ældrebolig Parcelhus Søndersø Tæt/lav Etagebolig Ældrebolig Parcelhus Syvstjerne Tæt/lav Etagebolig Ældrebolig Parcelhus Bybæk Tæt/lav Etagebolig Ældrebolig Parcelhus Stenvad Tæt/lav Etagebolig Ældrebolig Parcelhus Solvang Tæt/lav Etagebolig Ældrebolig Parcelhus Stavnsholt Tæt/lav Etagebolig I alt årlig boligtilvækst I alt boliger utimo året Ældrebolig Note 1: Utimo boligstanden pr er bestemt ud fra KMD's sammensplejsning (diverse demografiske oplysninger) og kan som følge af optællingstidspunktet være en smule upræcist Note 2: Ældrebolig er antallet af plejeboliger og seniorboliger akkumuleret Note 3: Bemærk, Boligprognosen er eksklusiv de 87 almene boliger, hvortil der endnu ikke er givet støttetilsagn Note 4: Boligprognosen er vedtaget af Byrådet d. 29. august Boligprogrammet beskriver den forventede årlige boligtilvækst og fordelingen af de nye boliger på de 8 skoledistrikter. Samlet set forventes det, at der i perioden 2007 til 2016 bygges nye boliger. Der forventes størst byggeaktivitet i de første 5 år af prognoseperioden, hvor der kalkuleres med en boligtilvækst på boliger (eksklusiv boliger uden støttetilsagn) svarende til en gennemsnitlig årlig boligtilvækst på ca. 300 nye boliger. Perioden er kendetegnet ved stort set nulvækst i boligstanden. Det bemærkes, at der i lighed med tidligere boligprognoser ikke er kalkuleret med de mulige 430 nye boliger på Flyvestation Værløse (Sydlejren), som foreslås opført i henhold til Masterplanskitsen. De nye boliger fordeles meget ulige på de 8 skoledistrikter, da ca. 70 procent af de planlagte nye boliger, dvs boliger bygges i Bybæk skoledistrikt (Farum Nordby) og Søndersø 5

6 skoledistrikt (Laanshøj). Den forventede fremtidige fremgang i indbyggertallet er således primært en følge af udbygningen disse steder. Den forventede fremgang i boligstanden på henholdsvis Farum Nordby og Laanshøj fordeler sig efter nedenstående tabel 2. Tabel 2: Samlede byggeri i Farum Nordby og Laanshøj I alt Hjortefarmen - tæt/lav bolig Farum Kaserne - tæt/lav bolig etagebolg Laanshøj - Parcelhus tæt/lav bolig Kilde: Plan og Byg Furesø Kommune Hvis denne fordeling ændres, så der enten bygges andre typer af boliger i disse områder, eller at prognosen er for optimistisk/pessimistisk, vil det påvirke befolkningsprognosen. Det skyldes, bl.a. at der er forskel på den gennemsnitlige husstandsstørrelse i de forskellige ejendomstyper. For Furesø Kommune forudsættes således en husstandsstørrelse på: 1,71 i etageboliger 2,31 i tæt/lavt byggeri 3,15 i parcelhuse 1,50 i seniorboliger 1,01 i plejeboliger Husstandsstørrelserne afspejler et skøn over antallet af personer der i gennemsnit bor i kommunens forskellige husstandstyper. Ved brug af de ovenstående parametre for husstandsstørrelser kan det dermed forventes, at en ændring af boligtypen på udbygningsområderne vil skabe forskydninger i indbyggertallet. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at afklare, hvorvidt indbyggertallet øges eller sænkes. Dette skyldes at en forskydning mod fx flere etageboliger (i stedet for fx tæt/lav boliger) formentlig vil resultere i flere boliger, men der vil til gengæld i gennemsnit indflytte færre personer pr. bolig. Ud over kommunens egen boligudbygning påvirkes indbyggertallet også af boligudbygningen i Furesø Kommunes arbejdskraftopland 1, idet konsekvensen af en positiv boligudbygningsrate i arbejdskraftoplandet er en negativ påvirkning på Furesø Kommunes indbyggertal. Afgrænsningen af kommunens arbejdskraftopland er foretaget på baggrund af pendleroplysninger fra Danmarks Statistik. Der bygges i større eller mindre grad nye boliger i hele Furesø Kommunes arbejdskraftopland, jf. bilagstabel Ved arbejdskraftopland forstås de kommuner som borgere fra Furesø Kommune pendler til for at arbejde i. 6

7 2.2. Flyttemønstret til og fra Furesø Kommune Som beskrevet tidligere indgår den kommende boligudvikling som en central faktor i befolkningsprognosemodellen. Udviklingen i befolkningstallet som følge af boligprognosen afhænger ikke udelukkende af den forøgede boligstand, men også af til- og fraflytningsmønstret i Furesø Kommune, jf. nedenstående tabel 3 som viser det historiske flyttemønster for Furesø Kommune. Tabel 3: Flyttemønstret i Furesø Kommune Befolkning primo Tilflyttere (indenlandske) Fraflyttere (indenlandske) Interne flytninger Udvandringer Indvandringer Totale antal flytninger Til og fraflyttere i pct. af samlet antal flytninger Interne flytninger i pct. af befolkningen Interne flytninger i pct. af samlede flytninger Ind- og udvandrede i pct. af samlede antal flytninger Flytninger i pct. af befolkningen Samlede nettotilflytning i alt* Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: visse tal er akkumulerede tal for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner * Bemærk: Antallet af fødte og døde indgår ikke i tallet for nettotilflytningen Generelt set er der relativt små udsving i nettotilflytningen, der ikke udviser noget fast mønster, idet tallene år for år arbitrært udviser henholdsvis en nettotilflytning og en fraflytning. Yderligere ses det, at der er en relativt høj andel af de samlede flytninger, som er klassificeret som interne flytninger (svarende til ca. en tredjedel). Man må dermed forvente at en andel af tilflytterne til de nye byggerier i de kommende år godt kan være egne borgere. Yderligere ses det, at til- og fraflytterne hovedsageligt kommer fra de samme kommuner, jf. tabel 4 og 5. Tabel 4: Tilflytning til Furesø fra andre kommuner København Frederiksberg Gladsaxe Rudersdal Gentofte Lyngby-Taarbæk Ballerup Allerød Herlev Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: For de nye kommuner er de historiske tal akkumulerede tal for de gamle kommuner 7

8 Tabel 5: Fraflytning fra Furesø til andre kommuner København Frederiksberg Gladsaxe Rudersdal Ballerup Gentofte Allerød Lyngby-Taarbæk Hillerød Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: For de nye kommuner er de historiske tal akkumulerede tal for de gamle kommuner Som det ses af tabellerne, foregår der primært til- og fraflytning fra Furesø Kommune til det nærliggende opland. Derudover er der stor tilflytning til Københavns området, hvilket fx kan skyldes, unge der flytter til hovedstaden for at studere. Omvendt kan man betragte den store andel af københavnere, der tilflytter fra København, som et udtryk for færdiguddannede der ikke længere ønsker at bo centralt i byen. Flyttemønstret kan yderligere fordeles på aldersgrupper. Derved kan man aflæse nogle tendenser, der kan benyttes i planlægningsøjemed, jf. tabel 6. Tabel 6: Flyttemønstret for Furesø Kommune fordelt på aldersgrupper Fraflytninger 0-6 år år år år Tilflytninger 0-6 år år år år Nettotilflytninger 0-6 år år år år Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: Tallene er akkumulerede tal for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner Når man ser på aldersklasserne, er der stor forskel på, hvilke aldersgrupper der bidrager henholdsvis positivt og negativt til nettotilflytning. I hele den historiske periode har der været en positiv nettotilflytning i aldersgruppen 0-6-årige samt aldersgruppen 65+. Omvendt har der været en nettofraflytning i hele perioden (med undtagelse af 2001) i aldersgruppen årige. Specielt bemærkes dog, at en kombination af lav tilflytning og relativt høj fraflytning af de årige i 2002 resulterede i en klart højere nettofraflytning end set tidligere. Samtidig blev også småbørns tallet påvirket mere end tidligere. Udvikling i 2002 med færre børnefamilier er hovedsageligt en tendens, der skyldtes Farum Kommune. Endeligt ses det, at nettotilflytningen er en smule mere tilfældig i den historiske periode for aldersgruppen 7-16-årige. Ud over det ovenstående beskrevne flyttemønster til og fra Furesø Kommune viser også flyttemønstret fordelt på indkomstintervaller indkomstmæssige relevante tendenser for kommu- 8

9 nen. Dette skyldes, at man derved kan få et indblik i, hvilke samfundslag man tiltrækker, og hvorvidt der kan forventes større indtægter, ekstra udgifter til overførsler mv. Tabel 7: Til- og fraflyttede skattepligtige personer i Furesø fordelt på indkomstintervaller Fraflyttede kommunen Under kr kr kr kr kr kr. og derover Tilflyttede kommunen Under kr kr kr kr kr kr. og derover Nettotilflyttede Under kr kr kr kr kr kr. og derover Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: Tallene er akkumulerede tal for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner De generelle tendenser viser, at der i alle de historiske år har været en nettofraflytning af personer med en årlig bruttoindkomst under kr., jf. tabel 7. Omvendt har der været en nettotilflytning af personer med en bruttoindkomst over kr., hvilket umiddelbart kan dække over at kommunen har tiltrukket børnefamilier med relativt høje indkomster, mens unge under uddannelse er fraflyttet. Specielt bemærkes, at nettotilflytningen af personer med indkomster over kr. i 2005 og 2005 var på henholdsvis 159 og 150 personer. I de resterende indkomstintervaller er tendenserne mere brogede dog med en primær fraflytning i de senere år. Det bemærkes, at det afvigende flyttemønster i 2002 hovedsageligt er en konsekvens af flyttemønstret i den gamle Farum Kommune. På trods af de ovenfor beskrevne tendenser i bruttoindkomstintervallerne er de gennemsnitlige bruttoindkomster for de til- og fraflyttede skattepligtige personer ikke udelukkende positive, jf. tabel 8. 9

10 Tabel 8: Gennemsnitlig bruttoindk. for til- og fraflyttede skattepligtige personer i de tidligere kommuner (1.000 kr.) Værløse Fraflyttede kommunen Tilflyttede kommunen Nettotilflyttede kommunen Farum Fraflyttede kommunen Tilflyttede kommunen Nettotilflyttede kommunen Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Selv om at de gamle kommuner i Furesø Kommune har været gode til, at tiltrække flere ressourcestærke personer end de har afgivet, viser det sig at de gennemsnitlige bruttoindkomster svinger væsentligt for begge kommuner i de historiske år. Igen bemærkes de afvigende tendenser for Farum i 2002, hvor der er en stor fraflytning af personer med en bruttoindkomst højere end kr. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for de fraflyttede i Farum er således væsentligt højere end i de resterende år Ind- og udvandring Ind- og udvandring defineres ved henholdsvis til- og fraflytning mellem Furesø Kommune og et tredje land. Historisk set har Furesø Kommune haft en positiv nettoindvandring siden 1994 dog med undtagelse af 2004, jf. tabel 9. I 1996 var der en relativ stor nettoindvandring, hvilket skyldes konflikten i det tidligere Jugoslavien. Tabel 9: Ind- og udvandringer fra Furesø Kommune Indvandrede Udvandrede Nettoindvandring Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: Tallene er akkumulerede for henholdsvis Farum og Værløse kommuner Som det ses af nedenstående tabel 10 og 11, er hovedparten af både ind- og udvandringen centreret omkring forholdsvis få lande. Tabellerne viser netop, at ind- og udvandringen i perioden primært har været fordelt på de samme lande. Det kan yderligere bemærkes, at hovedparten af disse lande er vestlige orienteret lande. 10

11 Tabel 10: Indvandring til Furesø Kommune I alt indvandring USA Tyskland Storbritannien Sverige Tyrkiet Norge Frankrig Grønland Kina,Folkerep Spanien Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note 1: Tabellen illustrerer de 10 lande hvorfra indvandringen er størst Note 2: Tallene er akkumuleret for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner Tabel 11: Udvandring fra Furesø Kommune Udvandring i alt USA Sverige Storbritannien Tyskland Norge Frankrig Spanien Island Grønland Pakistan Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note 1: Tabellen illustrerer de 10 lande hvortil udvandringen er størst Note 2: Tallene er akkumuleret for henholdsvis Farum og Værløse Kommuner 2.4. Forblivelsesrater I Jeppe-modellen samles dødsfald og til- og fraflytninger i eksisterende boliger til én nettobevægelse kaldet forblivelsesraten. Dermed fås et udtryk for hvor stor en andel af en given befolkning der, i løbet af et år, forbliver boende i den eksisterende boligmasse. Det bemærkes, at fødsler ikke indgår i forblivelsesraten. For kommunen benyttes en gennemsnitlig forblivelsesrate på 0,935. Da forblivelsesraterne er under 1, vil der dermed ske en udtynding i den eksisterende boligmasse. Havde forblivelsesraten oversteget 1, ville der ske en ophobning i den eksisterende boligmasse. På trods af forblivelsesrater under 1, kan der i et givet område godt forekomme vækst i indbyggertallet. Dette sker hvis antallet af fødsler og tilflyttere i nyt byggeri, overstiger det antal personer, der udtyndes i de eksisterende boliger. Denne situation forventes i Furesø Kommune, hvor der sker en udtynding i de eksisterende boliger, men samtidig en stor indflytning i nye boliger jf. boligprognosen Fødsler og dødelighed Endeligt opstilles forudsætninger om det fremtidige fertilitets- og dødelighedsniveau. De fremtidige forventede fødsler beregnes i Jeppe-modellen på baggrund af de historiske fertili- 11

12 tetskvotienter for Furesø Kommune og hele landet, jf. tabel 12. Idet der ikke er historiske data for Furesø Kommune benyttes data fra henholdsvis de gamle Farum og Værløse Kommuner. Tabel 12: Fertilitetskvotienter efter område og tid Værløse 2,37 2,14 1,80 2,11 1,99 2,22 2,06 2,09 2,30 2,22 2,14 Farum 2,42 2,18 2,53 2,14 2,25 2,02 2,06 1,79 1,95 2,23 2,18 Hele landet 1,81 1,75 1,75 1,72 1,74 1,77 1,75 1,72 1,76 1,78 1,80 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Fertilitetskvotienterne (fødselsmønstret) angiver det gennemsnitlige antal levendefødte børn en kvinde forventes at få igennem den frugtbare alder (15-49 års alderen). Det betyder, at 1000 kvinder fra fx Værløse Kommune i 2005 ville føde børn i løbet af den fertile alder. Fertilitetskvotienterne for både Farum- og Værløse Kommune har svinget siden Modsat er fertilitetskvotienterne relativt stabile på landsplan. Ifølge Danmarks statistik vil der igennem den analyserede prognoseperiode være en svagt stigende fertilitet på landsplan. Ydermere angives antallet af levendefødte og døde, jf. tabel 13. Tabel 13: Fødselsoverskud i Furesø Kommune, Levendefødte Døde Fødselsoverskud Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Note: Tallene er akkumuleret for henholdsvis Farum- og Værløse Kommuner Der har siden 1996 været et faldende antal levendefødte i kommunen samtidig med, at antallet af døde har været stigende. Konsekvensen har dermed været et faldende fødselsoverskud jf. tabel

13 3. Befolkningsprognose På baggrund af de valgte forudsætninger er der i lighed med sidste år udarbejdet en befolkningsprognose for Furesø Kommune for perioden Prognosen beskriver forventningerne til de samlede ændringer i befolkningstallet i kommunen samt den geografiske fordeling af kommunens borgere og disses karakteristika som fx alderssammensætningen. Der skal indledningsvis gøres opmærksom på, at Furesø Kommune lige som andre kommuner ville være underlagt en udtynding i den eksisterende befolkning såfremt, der ikke havde været planlagt en boligudbygning. Dette er en konsekvens af, at udskiftningen i de eksisterende boliger ikke sker tilstrækkelig hurtigt til at kunne opveje udtyndingen som følge af faldende husstandsstørrelser. Ser man på befolkningsudviklingen fra 2003, har Furesø Kommune (dvs. indbyggertallet for Farum- og Værløse kommuner akkumuleret) undergået en positiv vækst i indbyggertallet. I den kommende periode fra 2007 til 2011 forventes denne positive vækst at fortsætte sådan, at befolkningstallet stiger fra indbyggere pr. 1. januar 2007 til indbyggere 1. januar Specielt bemærkes den årlige høje vækst i perioden , hvor der årligt er en vækst på indbyggere. Efterfølgende stagnerer indbyggertallet, og der forventes pr. 1. januar 2016 at være indbyggere i Furesø Kommune, jf. figur 1. Der forventes dermed i hele prognoseperioden en samlet vækst på nye indbyggere svarende til en stigning på 3,1 procent. Figur 1: Befolkningsudviklingen i Furesø Kommune Udviklingen i befolkningstallet kan indirekte aflæses i udbygningsraten (jf. Boligprognosen tabel 1). Væksten i indbyggertallet i perioden er hovedsageligt et udtryk for, at der 13

14 i denne periode årligt bygges nye boliger i Furesø Kommune. Specielt bemærkes det, at de 671 nye indbyggere i perioden primært er en konsekvens af 522 nye boliger Alderssammensætningen Med det stigende indbyggertal kan der opstå forskydninger i alderssammensætningen i kommunen. Det kan have forskellige økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser, og der skal derfor i det følgende fokuseres på udviklingen i indbyggertallet inden for de forskellige aldersgrupper. I den resterende del af befolkningsprognosen benyttes følgende inddeling i aldersgrupperne: 0-2 år Vuggestue- og dagplejebørn 3-5 år Børnehavebørn 6-9 år Fritidshjem år Klubber 6-16 år Skolebørn år Unge år Erhvervsaktive år unge ældre år Ældre Befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper er vist i tabel 14 og figur 2. Tabel 14: Befolkningsudviklingen for Furesø Kommune (K100, Oktober) 0-5 år år år år år

15 Figur 2: Befolkningsudviklingen i Furesø Kommune fordelt på aldersklasser år 3-5 år 6-16 år år år år år Indeks 2007=100 Der er således stor forskel på den udvikling de forskellige aldersgrupper undergår i prognoseperioden. Overordnet set er der høj vækst i nogle få aldersgrupper, mens der på sigt forventes en faldende tendens i de resterende aldersgrupper. Denne udvikling resulterer i forskydninger i befolkningens alderssammensætning, jf. figur 3 og 4. Figur 3: Aldersfordelingen i 2007 Figur 4: Aldersfordelingen i år år 3% 13% 0-2 år 4% 3-5 år 4% 6-16 år 17% år 17% år 5% 0-2 år 3% 3-5 år 3% 6-16 år 15% år 7% år 9% år 52% år 48% 15

16 Befolkningsprognosen tegner et billede af, at andelen af ældre over 65 år i 2016 vil udgøre en væsentligt større andel end i Denne større andel modsvares af, at andelen af børnefamilier (dvs. både erhvervsaktive og børn) er lavere i 2016 i fht Sammenlignes aldersfordelingen i 2007 med omegnskommunerne og landsplan ses det, jf. tabel 15, at Furesø Kommune ikke relativt afviger markant. Dog skal det nævnes, at der relativt er marginalt flere ældre i Furesø Kommune i forhold til de andre kommuner og landsplanet (med undtagelse af Rudersdal Kommune). Yderligere er det også værd at bemærke, at der relativt er marginalt færre i alderen år i Furesø Kommune i forhold til sammenligningskommunerne og hele landet (med undtagelse af Rudersdal Kommune). Tabel 15: Sammenligning af aldersfordelingen i 2007 med omegnskommuner og Hele landet Alder Furesø Allerød Egedal Gribskov Hillerød Rudersdal hele landet 0-5 år 7,5 8,5 8,7 6,7 8,4 7,6 7, år 17,0 17,3 17,2 15,3 15,9 15,4 13, år 59,3 60,5 62,7 61,8 61,5 57,9 63, år 16,2 13,7 11,4 16,2 14,2 19,1 15,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk Konsekvensen af de ovenstående beskrevne aldersforskydninger er, at den demografiske forsørgerbyrde for Furesø Kommune ændres igennem prognoseperioden, jf. tabel 16. Tabel 16: Den demografiske forsørgerbyrde i Furesø Kommune Antal personer Indeks 2007=100 Forsørgerbyrde År 0-25 år år år 0-25 år år år F1* F2** F3*** * Forsørgerbyrde for unge under 25 år ** Ældrebyrde *** Samlede forsørgerbyrde Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder, og antallet af personer som skal forsørge dem, dvs. de personerne i den erhvervsaktive alder. Foroven i tabel 16 er udregnet forsørgerbyrden for unge under 25 år, F1, ældrebyrden (ældre over 65 år), F2, samt den samlede demografiske forsørgerbyrde, F3. Som det ses af tabellen, vil der være en stigende samlet forsørgerbyrde, F3, igennem hele prognoseperioden. I de kommende 3 år skal 100 erhvervsaktive forsørge færre end 100 personer uden for den erhvervsaktive alder. I den efterfølgende periode fra 2010 skal 100 erhvervsaktive personer forsørge mere end 100 personer uden for den erhvervsaktive alder. 16

17 Udviklingen i de 0-2-årige Efter at antallet af 0-2-årige i Furesø Kommune har ligget relativt konstant i perioden , forventes det, at antallet vil være faldende i hele prognoseperioden frem til Figur 5: Udviklingen i de 0-2-årige Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Pr. 1. januar 2007 blev det opgjort, at der var børn i aldersgruppen. Dette tal forventes at være relativt kraftigt faldende, idet der i 2016 kun forventes at være årige børn, jf. figur 5. Der er dermed tale om et forventet fald på 234 børn svarende til et fald på ca. 17,6 procent. Hovedårsagen til den faldende udvikling i småbørnstallet er, at de små fødselsårgange fra 1980 erne kommer i den fertile alder. Disse årgange erstatter nogle relativt større fødselsårgange og virker dermed som en begrænsende faktor på væksten i antallet af de 0-2-årige. På trods af, at Furesø Kommune i de kommende år forventer store boligudbygninger, som også tiltrækker flere børnefamilier, er effekten af at de små fødselsårgange så stor, at der må forventes et faldende antal småbørn i kommunen Udviklingen i de 3-5-årige Den fremtidige udvikling i børnehavebørnene (antallet af 3-5-årige) i Furesø Kommune viser, at der i perioden frem til 2010 vil forekomme en svag stigning på ca. 1 procent (10 børn). Herefter vil antallet i aldersgruppen falde med 13,7 procent, sådan at der i 2016 er børn i aldersklassen, jf. figur 6. I prognoseperioden vil der dermed samlet set være et fald på 197 børn. 17

18 Figur 6: Udviklingen i de 3-5-årige Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Den svage stigning i antallet af 3-5-årige, frem til 2009, dækker over flere tilflyttere med børn i denne aldersklasse. Herefter oprykkes børnene fra aldersklassen 0-2-årige, som i forvejen udviser en faldende tendens og antallet i aldersgruppen 3-5-årige falder. Ydermere er tilgangen af børnefamilier med 0-2-årige børn også faldende Udviklingen i de 6-16-årige Den overordnede udvikling i aldersgruppen 6-16-årige analyseres med henblik på, at få et overblik over hvilke konsekvenser den fremtidige demografiske udvikling vil få på folkeskoleområdet i kommunen. Af figur 7 ses det, at der siden 2003 har været en stigende tendens i antallet af skolebørn i Furesø Kommune. Det forventes at denne udvikling vil fortsætte frem til 2010, hvor der er børn i skolealderen. Efterfølgende vender udviklingen frem til 2016, hvor der kun er børn i aldersgruppen. I forhold til 2007 er der dermed 413 færre skolebørn, hvilket svarer til et fald på 6,5 procent. 18

19 Figur 7: Udviklingen i de 6-16-årige Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Udviklingen i de historiske år er hovedsageligt en konsekvens af skiftet fra de små til de store fødselsårgange i henholdsvis 1980 erne og 1990 erne. I de efterfølgende år frem til 2009 vender denne udvikling, hvilket trækker mod et lavere befolkningstal i aldersgruppen. På trods af dette opleves et stigende befolkningstal i aldersgruppen, hvilket skyldes en vækst i tilflytningen af børnefamilier med børn i 6-16 års alderen. Det efterfølgende fald frem til 2016 er delvist en konsekvens af, at den store 1990 er generation efterfølges af en lidt mindre aldersgruppe, dels at de faldende aldersgrupper 0-2-årige samt de 3-5-årige inden for en kort årrække oprykkes til aldersgruppen. Yderligere vil også den opadgående effekt ved tilflytning af ældre erhvervsaktive med skolebørn høre op Udviklingen i de 6-9-årige På trods af at aldersgruppen 6-16-årige allerede er behandlet, splittes denne aldersgruppen ud på to mindre grupper, som i det følgende særskilt behandles. Den første underaldersgruppe der behandles, er de 6-9-årige børn. Denne aldersgruppe er specielt interessant, idet børnene i aldersgruppen benytter kommunens fritidshjem. Det forventes, at der i Furesø Kommune vil opleves et fald i antallet af 6-9-årige i hele prognoseperioden (med undtagelse af 2013). Over hele perioden falder antallet i aldersgruppen med 325 personer svarende til 13,8 procent, jf. tabel 17. Tabel 17: Udviklingen i antallet af 6-9-årige i Furesø Kommune 6-9 år indeks ,9 94,1 93,1 91,4 90,8 91,2 89,7 88,0 86,2 Note: indeks 2007=100 19

20 Den primære årsag til den ovenfor beskrevne udvikling er skiftet fra de store 1990 ere fødselsårgange til de relativt mindre fødselsårgange i det efterfølgende årti Udviklingen i de årige Den anden undergruppe til aldersgruppen 6-16 år er de årige. For kommunen er denne aldersgruppe interessant, idet den viser udviklingen i det antal børn, som benytter sig af kommunens klubber. Tabel 18: Udviklingen i antallet af årige i Furesø Kommune år indeks ,5 98,5 98,8 98,3 95,4 91,8 89,5 89,6 90,2 Note: indeks 2007=100 Lige som de 6-9-årige forventes der også i denne aldersgruppe et fald i antallet af børn igennem hele prognoseperioden (med undtagelse af 2008 og 2016). Faldet i de årige er dog begrænset i den første periode frem til 2011, hvor der kun er 32 færre børn end i Herefter falder antallet af børn i aldersgruppen hurtigere, sådan at der i 2016 er 180 færre børn end i 2007, svarende til et fald på 9,8 procent Udviklingen i de årige Allerede i 2005 begyndte aldersgruppen årige at blive større. Det forventes, at denne tendens vil fortsætte prognoseperioden ud. Dermed vil der ifølge befolkningsprognosen være personer i aldersgruppen i Der er dermed en forventet fremgang på 840 personer i forhold til 2007, hvilket alt i alt svarer til en fremgang på ca. 30 procent. 20

21 Figur 8: Udviklingen i de årige Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Den relativt store vækstrate er primært en konsekvens af, at de relativt større fødselsårgange fra 1990 erne (i forhold til 1980 erne) indtræder i aldersgruppen. Hvor de unge i denne aldersgruppe normalt vil flytte ind til de store universitetsbyer for at studere, må det forventes, at disse byer ikke kan opfylde den større efterspørgsel, og flere unge derfor vil blive boende hjemme i længere tid, hvilket udvider aldersgruppen i Furesø Kommune. På trods af at vækstraten kan synes relativt høj, viser det sig ved sammenligning med omegnskommuner, at også disse oplever relativt store vækstrater i netop denne aldersgruppe, jf. tabel 19. Tabel 19: Udvilkingen i aldersgruppen år i diverse kommuner Furesø København Allerød Egedal Frederikssund Gribskov Hillerød Rudersdal Glostrup Herlev Ballerup Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk; Jeppe-modellen,KMD Udviklingen i de årige Generelt set forventes det, at antallet af de erhvervsaktive falder relativt svagt frem til 2010, hvor der er i aldersgruppen. Efterfølgende forventes det, at der sker et kraftigere fald i aldersgruppen frem til 2016 på personer, sådan at der er 6,8 procent færre personer i forhold til 2007, jf. figur 9. 21

22 Figur 9: Udviklingen i de årige Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 På trods af at der i år og de næste to år bygges mellem 300 og 522 boliger om året, er der ikke nogle markant fremgang i antallet af erhvervsaktive. Den umiddelbare positive effekt på indbyggertallet som følge af den store boligudbygning opvejes af aldersforskydninger samt faldende husstandsstørrelser. Dette skyldes, at de store aldersgrupper fra 1940 erne, som forlader aldersgruppen, er forholdsvis større end de aldersgrupper fra 1980 erne, som træder ind i den erhvervsaktive aldersgruppe. Samme effekt får dermed også den konsekvens, at der i de efterfølgende år hvor den planlagte boligudbygning er meget lav vil være et markant fald i antallet af erhvervsaktive Udviklingen i årige Udviklingen i antallet af årige følger tendenserne på landsplan, og det forventes ikke, at dette vil ændres inden for prognoseperioden. Som det fremgår i den generelle samfundsdebat forventes det, at der i fremtiden vil komme flere og flere ældre, hvilket afspejles i den udelukkende stigende tendens i antallet af årige. 22

23 Figur 10: Udviklingen i de årige Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose I de kommende år vil vi specielt se en stor absolut fremgang i antallet af årige. Dette skyldes at de store fødselsårgange fra 1940 erne indtræder i aldersgruppen. Konsekvensen er dermed, at aldersgruppen stiger fra personer pr. 1. januar 2007 til personer 1. januar Samlet set forventes dermed en stigning på personer svarende til 35,2 procent. Yderligere bemærkes det, at 1950 er årgangene også er relativt store, og det må derfor forventes, at den stigende tendens i aldersgruppen varer ved. Endeligt bør det også bemærkes, at den generelt højere middellevetid i Danmark også kan have en mindre effekt på væksten i aldersgruppen Udviklingen i de årige Lige som for aldersgruppen år forventes der en markant forøgelse af antallet i aldersgruppen årige i Furesø Kommune, jf. figur

24 2.500 Figur 11: Udviklingen i de årige Befolkningsprognose oktober 2007 Befolkningsprognose 2006 Note: Blommefarvede tal er befolkningsprognose oktober 2007, blå tal er befolkningsprognose 2006 Antallet af årige forventes at stige fra pr. 1. januar 2007 til pr. 1. januar Alt i alt forventes det dermed, at der i prognoseperioden vil komme 779 flere årige, hvilket svarer til en vækstrate på 62,2 procent. Denne udvikling er bl.a. en konsekvens af udbygningsfrekvensen i 1970 erne i det gamle Farum. Ydermere bidrager den øgede forventede middellevetid delvist også til det stigende antal årige Konklusion på den generelle prognose Af ovenstående gennemgang fås et klart indblik i den fremtidige forventede demografiske udvikling for Furesø Kommune. Overordnet set forventes det således at; Der forekommer høj vækst i indbyggertallet frem til 2011 hvorefter indbyggertallet stagnerer. Andelen af erhvervsaktive vil være faldende i perioden Der vil på sigt være væsentlige fald i antallet af småbørn dvs. 0-2-årige og 3-5-årige. Antallet af 6-16-årige forventes at stige de kommende år for herefter at falde. Der vil være høj vækst i antallet af årige samt ældre over 65 år. Udviklingen resulterer i at ca. hver 4. til hver 5. indbygger i Furesø Kommune i 2016 vil være over 65 år Udviklingen resulterer i at ca. hver 5. indbygger i Furesø Kommune i 2016 vil være 16 år eller der under. Den demografiske forsørgerbyrde vil være svagt stigende i hele prognoseperioden. 24

25 3.3. Befolkningsprognose for Furesø Kommunes skoledistrikter På baggrund af de beskrevne generelle demografiske tendenser i Furesø Kommune er det muligt at undersøge, hvordan disse påvirker de individuelle skoledistrikter i kommune. Dette kan være af stor betydning for fx børn og skoleområdet, idet de tidligt kan forberede sig på fx opfyldelse af evt. kapacitetsbegrænsninger eller mangel på samme i kommunens institutioner og skoler. Overordnet set består kommunen af 8 skoledistrikter af meget varierende størrelser, jf. figur 12 (jf. i øvrigt bilagsfigur 15 for kort over Furesø Kommunes skoledistrikter) Figur 12: Skoledistrikternes størrelse, Hareskov Lille Værløse Søndersø Syvstjerne Bybæk Stenvad Solvang Stavnsholt Det største distrikt i kommunen er Lille Værløse skoledistrikt, som pr. 1. januar 2007 bestod af indbyggere. Kommunes mindste skoledistrikt var pr. 1. januar 2007 Stenvad skoledistrikt, som bestod af indbyggere. 25

26 130 Figur 13: Befolkningsudviklingen fordelt på skoledistrikter Hareskov Lille Værløse Søndersø Syvstjerne Bybæk Stenvad Solvang Stavnsholt Kommunens høje befolkningsvækst i perioden frem til 2011 fordeles relativt skævt ud på de forskellige skoledistrikter, jf. figur 13. Samtidig forventes det, at selv efter befolkningstallet stagnerer i perioden , vil fordelingen af kommunens borgere ændres. Overordnet set viser befolkningsprognosen, at specielt to skoledistrikter (Søndersø- og Bybæk skoledistrikt) oplever en markant forøgelse af borgere. Omvendt forventes det, at fire skoledistrikter trækker i den anden retning med fald i antallet af borgere Befolkningsudviklingen i Hareskov skoledistrikt Overordnet set forventes det, at der vil indtræffe et fald i indbyggertallet i Hareskov distriktet på 526 personer, hvilket samlet set svarer til 14,4 procent. Tabel 20: Befolkningsudviklingen i Hareskov distrikt (fordelt på aldersklasser) 0-2 år år år år år år år år Specielt bemærkes faldet i antallet i den erhvervsaktive alder, som er på 386 personer. Derudover opleves der også fald i antallet af børn i distriktet, mens der forventes flere ældre. 26

27 Årsagen til ovenstående udvikling er, at Hareskov distriktet er at betragte som et sølvbryllupskvarter, hvilket bevirker, at de faldende husstandsstørrelser (som følge af fraflyttede børn, enker der bliver boende efter mandens død, skilsmisser osv.) ikke kan opvejes af udskiftningen i den eksisterende boligmasse Befolkningsudviklingen i Lille Værløse skoledistrikt For Lille Værløse distriktet gælder det, at befolkningstallet forholder sig relativt konstant i prognoseperioden dog med en lille samlet vækst på 1,8 procent. Tabel 21: Befolkningsudviklingen i Lille Værløse distrikt (fordelt på aldersklasser) 0-2 år år år år år år år år I distriktet forventes et større fald i antallet af personer i den erhvervsaktive aldersgruppe på 348 personer (fald på 10,1 procent). Derudover forventes der også fald i antallet af børn i alderen 0-16 år (samlet set 197 børn). Til gengæld er der stor vækst i de unge ældre, idet der i aldersgruppen år skønnes en vækst på 39,6 procent svarende til 400 personer. Derudover er der i hele prognoseperioden vækst i antallet af årige på 77 personer. De små udsving i indbyggertallet i distriktet skyldes relativt konstante husstandsstørrelser kombineret med lille udskiftning i de eksisterende boliger. Den eneste dynamik i distriktet er dermed oprykning i aldersgrupperne. Derudover er de mindre stigninger i indbyggertallet i 2010 og 2011 en konsekvens af, at der i distriktet udbygges med knapt 100 nye boliger Befolkningsudviklingen i Søndersø skoledistrikt Det forventes at indbyggertallet i Søndersø samlet set vil stige fra i 2007 til i Det bemærkes dog, at indbyggertallet stiger hurtigst i perioden frem til 2012, hvor der alt i alt er en vækst på 867 personer. I den efterfølgende periode er der en relativ svag årlig fremgang i indbyggertallet, jf. tabel 22. Tabel 22: Befolkningsudviklingen i Søndersø distrikt (fordelt på aldersklasser) 0-2 år år år år år år år år