Ungdomsboligsituationen i Århus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdomsboligsituationen i Århus Kommune"

Transkript

1 Ungdomsboligsituationen i Århus Kommune Århus Kommune Kollegiekontoret i Århus februar 2005

2 Indhold 1 Indledning Boligmarkedet for unge Beskrivelse af ungdomsboliger udenfor den Fælles Opnotering Forældrekøb Udviklingen i ungdomsboligbyggeriet Støttet byggeri Planlagte byggerier Private byggerier Ansøgning og tildeling af boliger Efterspørgselskarakteristika Ventelistens udvikling Fraflytningsstatistik Nuværende ansøgeres bopæl Aldersfordeling på de nuværende ansøgere Udvekslingsstuderende Status på byggeriet Udvikling i befolkning og uddannelsespladser Sammenfatning og konklusion Planlagt nybyggeri Efterspørgslen Moderniseringsbehov Fra nybyggeri til modernisering

3 1 Indledning Århus Byråd besluttede , at der skulle foretages en evaluering af behovet for nye ungdomsboliger. Ungdomsboligmarkedet er senest analyseret i juni 2000, og der er på det seneste konstateret en vigende efterspørgsel efter ungdomsboligerne i Århus Kommune. Denne analyse belyser ændringer i efterspørgslen og vurderer årsagerne hertil. Analysen er udarbejdet i samarbejde mellem Århus Kommune og Kollegiekontoret i Århus. 2

4 2 Boligmarkedet for unge Der er i Århus ca boliger rettet mod unge studerende. Heraf indstiller den Fælles Opnotering til ca boliger mens de resterende ungdomsboliger har individuelle ansøgnings- og indstillingsprocedurer. Den Fælles Opnotering er et samarbejde mellem Kollegiekontoret og de århusianske boligforeninger, hvor udlejning af ungdomsboliger sker gennem et fælles opnoteringssystem. Af de boliger i Fælles Opnotering er ca. 75 % 1-værelses boliger og resten primært 2-værelses boliger med et fåtal af 2½-værelses boliger. Den samlede ungdomsboligmasse har følgende karakteristika: Boliger Værelser 1- og 1½-vær. 2-vær. > 2-vær. Figur 1: Antallet af ungdomsboliger fordelt på boligtype Som figur 1 viser er der i alt ungdomsboliger, heraf er værelser, hvilket svarer til 44,5 % af det samlede boligantal. Derudover er der og 1½-værelses lejligheder og værelses lejligheder, som dermed udgør henholdsvis 31,9 % og 23,1 % af det samlede boligantal. De resterende 46 lejligheder med mere end 2 værelser udgør ½ % af boligerne. 3

5 Beliggenheden af boligerne er (aktuelt boligudbud per 1/ ): Boliger City Frederiksbjerg Vesterbro Trøjborg Holme -Højbjerg -Skåde Viby Hasle Christiansbjerg Vejlby-Risskov Åby Brabrand-Gjellerup Tilst-Brabrand Nord Skejby-Lisbjerg Omegnsbyerne Figur 2: Antallet af ungdomsboliger fordelt på lokalområder Som figur 2 viser er den største koncentration af ungdomboliger i Hasle, Vejlby-Risskov og Brabrand-Gellerup med en andel af de samlede ungdomsboliger på omtrent 40 %. I forhold hertil udgør andelen af årige i disse områder kun ca. 20 % af Århus unge i aldersgruppen i Det modsatte billede viser sig i lokalområderne i centrum, hvor andelen af ungdomsboliger på Frederiksbjerg, Vesterbro, Trøjborg og i City udgør ca. 15 % af ungdomsboligerne, mens hele 36 % af de årige bor i disse områder. Denne fordeling af de unge bliver påvirket af flere faktorer, eksempelvis er der i de fire centrumområder et relativt stort udbud af mindre private udlejningslejligheder, som er ideelle til en eller flere studerende. Ovenstående er dog samtidig en indikator for, at mange unge prioriterer central beliggenhed højere end f.eks. at bo billigt i en lidt mere perifer ungdomsbolig. 4

6 2.1 Beskrivelse af ungdomsboliger udenfor den Fælles Opnotering De resterende ca ungdomsboliger, der skal søges udenfor den Fælles Opnotering, har for de flestes vedkommende særlige regler for ansøgernes karakteristika. Boligerne og deres fordeling på type fremgår af nedenstående tabel: vær. u. bad vær. m. bad 1-vær. lejl Flere vær. 4. Maj Kollegiet 55 Egtmont Kollegiet 104 Teknisk Kollegium Universitetskollegierne Otto Mønsted Kollegiet 93 1 KFUM kollegiet 37 Sparekassekollegiet i Århus 66 Jydsk Telefons Pensionskasse Hasle Ung-Bo 104 Elverhøj, Søhøj Ejendomme 96 Sum Tabel 1: Ungdomsboliger udenfor Fælles Opnotering Af ovenstående ungdomsboliger er Teknisk Kollegium og Egmont Kollegiet offentligt støttet, og alle uddannelsessøgende kan derfor søge disse boliger. 4. Maj Kollegiet giver fortrinsret til uddannelsessøgende efterkommere af frihedskæmpere, Sparekassekollegiet til kunder af 3 fynske sparekasser, Jydsk Telefons Pensionskasses kollegie til medlemmer og ansatte, Otto Mønsted Kollegiet til handelsstuderende og Universitetskollegiet til universitetsstuderende. Herudover findes der mange nyere lejeboliger, som hovedsageligt bliver beboet af unge uddannelsessøgende. 2.2 Forældrekøb Forældrekøb dækker over boliger, som forældre køber med det formål at udleje boligen til deres børn. Der findes ikke eksakte tal over omfanget af forældres køb af lejligheder til deres børn. Ejendomsmæglere melder i 2004 om ca forældrekøb i Århus, men der findes ikke tilsvarende oplysninger vedrørende, hvor mange forældrelejligheder der sælges årligt, og derfor er det ikke muligt at konkludere, om der er sket en reel stigning i antallet af forældrekøbslejligheder. En indikator for antallet af boliger, der benyttes som forældrekøbslejligheder er antallet af boliger, der ejes af en person, som ikke selv bebor den, og samtidig anvender virksomheds- og kapitalafkastordningen. I Århus Amt var der sådanne boliger i 2002, og heraf var de beliggende i Århus. Nogle personer ejer flere boliger, hvilket understøtter, at en del af disse boliger bliver udlejet til anden side. Mange nye uddannelsessøgende starter med at bo på et værelse i udkanten af byen, fordi disse værelser har den korteste ventetid. Den uddannelsessøgende kender nu systemet, og skriver sig derfor op til en alternativ ungdomsbolig, og efter 1-2 år på værelset flytter den uddannelsessøgende videre til en 1- eller 2-vær. lejlighed tættere på byen. Hvis forældrekøb primært retter sig mod nye uddannelsessøgende, så rammer de direkte ned i det primære rekrutteringsgrundlag til de mindst 5

7 efterspurgte ungdomsboliger, hvilket også fremover kan mindske søgningen til den samlede ungdomsboligmasse. En yderligere indikator for, at der i disse år sker en omfordeling af unge fra ungdomsboligerne til andre lejede boliger, er antallet af unge i hvert lokalsamfund. Det er de årige, som udgør den primære andel de nye beboere i ungdomsboligerne, og derfor bliver der i det følgende fokuseret på denne gruppe: City 24,3 23,3 22,7 22,3 23,5 23,8 24,9 Frederiksbjerg 17,6 16,1 15,6 15,9 16,1 16,6 16,9 Vesterbro 20,5 19,7 19,6 18,8 19,8 19,4 20,4 Trøjborg 23,2 22,9 21,0 21,0 22,1 21,9 21,8 Holme-Højbjerg-Skåde 8,9 8,3 8,0 8,2 7,9 7,9 7,9 Viby 12,2 11,7 12,0 12,0 12,0 12,0 11,8 Hasle 12,6 12,9 12,9 12,9 13,0 12,9 13,0 Christiansbjerg 14,4 14,9 14,0 14,3 14,2 14,1 14,4 Vejlby-Risskov 10,4 10,0 9,3 9,2 9,0 9,1 8,7 Åby 12,2 11,6 10,8 11,0 11,4 11,3 11,7 Brabrand-Gjellerup 14,1 14,0 13,8 13,6 13,1 13,2 12,6 Tilst-Brabrand Nord 10,0 10,4 10,0 10,0 10,0 9,6 10,7 Skejby-Lisbjerg 16,1 18,5 16,7 19,4 18,6 19,2 20,5 Omegnsbyerne 7,5 7,1 6,8 6,4 6,1 5,9 5,7 Tabel 2: Andelen af årige i lokalsamfundene De højeste koncentrationer af unge findes i midtbyen, nærmere betegnet i lokalområderne Trøjborg, City, Frederiksbjerg og Vesterbro, og derudover er der en høj koncentration af unge i Skejby- Lisbjerg lokalområde. På Frederiksbjerg, Vesterbro og i City er andelen nogenlunde konstant, Trøjborg har oplevet et lille fald og Skejby-Lisbjerg har haft en stor stigning over årene Denne stigning hænger sandsynligvis sammen med udbygningen af områderne omkring Skejbygårdsvej, hvor både nybyggede ungdomsboliger og private nybyggerier med mange mindre lejligheder tiltrækker unge i denne aldersgruppe. Derefter følger de bynære lokalområder, hvor andelen af årige i Viby, Hasle, Christiansbjerg, Åby og Tilst-Brabrand Nord gennem årene alle har ligget rimeligt stabilt. I de tre resterende bynære lokalområder Holme-Højbjerg-Skåde, Vejlby-Risskov og Brabrand-Gellerup er tendensen, at andelen af unge er entydigt faldende. Samme tendens gør sig gældende i omegnsbyerne, hvor andelen af unge årige er faldet fra 7,5 % i 1998 til 5,7 % i Det er dog ikke muligt at skelne de uddannelsessøgende unge fra unge med arbejde, og derfor er det heller ikke muligt at komme med endegyldige svar på eventuelle præferenceskift i de uddannelsessøgendes boligefterspørgsel. 6

8 3 Udviklingen i ungdomsboligbyggeriet 3.1 Støttet byggeri Byggeriet af ungdomsboliger i Århus Kommune bliver fastlagt i forbindelse med kommunens budget. For at imødegå boligmangel blev det i forbindelse med budget 2002 besluttet at fremrykke opførelsen af 175 i ungdomsboliger fra 2005 kvoten til kvoteplanen Finansieringen af de fremrykkede boliger skulle tilvejebringes ved, at kommunernes grundkapital fra 2002 midlertidigt blev nedsat fra 14 % til 7 %, hvorefter grundkapitalen i 2006 igen vender tilbage til 14 %. Fremrykningen har betydet, at ungdomsboligkvoten i årene blev udvidet til 467 enheder årligt, mens kvoten for 2005 blev reduceret til 175 enheder. Udviklingen i støttetilsagn til byggeriet af ungdomboliger har været: Boligenheder Tabel 3: Antallet af tilsagn til nybyggeri af ungdomsboliger Byggeriet har de seneste år langt fra været stort nok til at udfylde kvoten, og den manglende byggeaktivitet har bevirket, at der i 2005 er en ubrugt kvote, dvs. hvor der ikke er udpeget konkrete projekter, på ca. 600 boligenheder efter overførsel af tidligere års ubrugte kvote. 3.2 Planlagte byggerier Af ungdomsboliger med tilsagn fra 2002 er Boligforeningen Statsbo s påbygning af 113 boligenheder i Herredsvang endnu ikke påbegyndt på grund af en for dyr licitation. For ungdomsboligprojekterne med tilsagn i 2003 har Åbyhøj Boligforening opført 32 boligenheder på Silkeborgvej, Statsbo har opført 84 enheder på Herredsvej og Boligforeningen Fagbo har netop afsluttet byggeri af 100 enheder på Vestre Ringgade. Opførelsen af 83 enheder på Dania Kollegiet (Helsingforsgade) forventes påbegyndt i 2005, men er også forsinket af en dyr licitation. Af boliger med tilsagn i 2004 er Tandlægekollegiet (Fuglesangs Alle) i gang med renovering og tilbygning af 13 nye enheder, og Boligforeningen Ringgården er ligeledes i gang med fortætning med 20 nye enheder på taget af afdeling 4, Silkeborgvej. I 2005 er tildelt kvote til Arbejdernes Andelsboligforening s projekt på Sommervej om fremtidens ungdomsboliger med 172 enheder. Yderligere 3 projekter har kvote i 2005: Kollegiekontoret på Göteborg Allé med 148 enheder og Boligforeningen Præstehavens 2 projekter ved Bispehaven på hhv. Ryhavevej og Hasle Centervej på enheder. Byggerierne planlægges efter forudsat vedtagelse af lokalplanerne i foråret 2005 tidligst påbegyndt i efteråret 2005 eller foråret Der planlægges således igangsat byggeprojekter med i alt godt 700 ungdomsboligenheder ( boliger) inden for det kommende år. Der er ikke givet kvote til opførelsen af yderligere ungdomsboliger, da kvoteplanlægningen afventer nærværende analyse. 3.3 Private byggerier Som supplement til de støttede ungdomsboliger er det i årene også muligt for private bygherrer at opføre private ungdomsboliger med statsstøtte, og der er afsat samlede støttemidler på 7

9 kr. 1. mia. til denne støtteordning. I Århus har en privat bygherre fået støtte til ombygning af Christian X s Hotel i Viby til 114 (110 boliger) ungdomsboligenheder, og der er planer om et byggeri på Langenæs og af et internationalt kollegium. Det internationale kollegium skal udfylde behovet for et bomiljø med en international profil, som på en positiv måde kan skabe relationer mellem udenlandske og danske studerende. Udover de ovennævnte ungdomsboliger bliver der også uden offentlig støtte opført små boliger (1- til 2-rum) af private bygherrer. Disse boliger er ikke opført som ungdomsboliger, men de bliver i høj grad udlejet til unge. Nogle af de seneste eksempler herpå er bebyggelser i Skejby, Tilst, Viby og i midtbyen på Skovvejen, Frederiksgade, Østergade, Jægergårdsgade og Brammersgade. Endvidere bliver der opført mange private andelsboliger med små 1- til 2-rums boliger, der direkte henvender sig til unge. Et eksempel herpå er de ca. 200 nyopførte boliger i Gebauersgade. 4 Ansøgning og tildeling af boliger Ansøgning til ungdomsboliger i Århus er i dag samlet ét sted. Samarbejdet mellem samtlige boligforeninger i Århus og Kollegiekontoret har muliggjort den Fælles Opnotering, og dermed gjort det let for ansøgere at blive skrevet op til en ungdomsbolig. Århus Kommune har fra sommeren 2003 indført en boliggaranti til alle nye uddannelsessøgende, der bor udenfor postnummerområderne Ordningen løber frem til og med 2007, og sikrer alle tilflyttende nye uddannelsessøgende en 1-værelses bolig samme år. I praksis er der kun begrænset brug for denne ordning, fordi der er et stort udbud af perifert beliggende ungdomsboliger, som kan matche efterspørgslen. Det understreges endvidere af, at i 2004 havde alle ansøgere via boliggarantien modtaget tilbud om en bolig til indflytning senest d. 15. september. Ansøgning af kollegie- og ungdomsbolig sker i dag stort set udelukkende via internettet, og på hjemmesiden kan den uddannelsessøgende oprette en ansøgning, genansøge og følge sin placering på ventelisten. Mange ansøgere benytter denne kontaktform gennem hele processen, det er let, og så godt som alle unge har adgang til internettet uanset bopæl. For at blive noteret som ansøger, skal ansøgeren være under uddannelse i Århus, oprette en ansøgning og vedligeholde den ved at genansøge hver måned. Genansøger ansøgeren ikke hver måned, overføres ansøgningen til en passiv-liste i maksimalt 6 måneder, men den føres automatisk tilbage til den aktive liste ved en genansøgning inden udløbet af de 6 måneder. Når en ansøgning har været på passiv-listen i 6 måneder slettes den af ventelisten. Indførelsen af den elektroniske proces har medført, at boligtilbud i dag primært bliver sendt per mail, og det har generelt ført til en hurtig sagsbehandling. Der arbejdes på at muliggøre udsending af boligtilbud via sms samt "remindere" via mail og sms når svarfristen er ved at udløbe. På den måde vil kommunikationen blive yderligere optimeret. 8

10 5 Efterspørgselskarakteristika 5.1 Ventelistens udvikling I det følgende bliver der udelukkende brugt data fra den Fælles Opnotering, og beskrivelserne og vurderingerne omhandler derfor alene Fælles Opnoterings boliger. Udviklingen i antallet af opskrevne på ventelisten kan illustreres: Ansøgere Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur 3: Antal ansøgere per måned i årene Kommende studerende kan blive opskrevet på ventelisten hos Fælles Opnotering 6 mdr. inden studiestart. Ventelisten afspejler dette og topper derfor i marts og april omtrent 5-6 mdr. inden årets største samlede studiestart, og derefter falder antallet af opskrevne til et minimum i ca. decemberjanuar. Som grafen viser, har faldet i opskrevne været markant større i 2004 end det var i de foregående 2 år. Helt præcist var der d. 1. december 2004 registreret aktive ansøgere imod på samme tidspunkt i 2003, dvs. et fald på 14,7 %. Nærmere studiestart d. 1. august 2004 var der registreret aktive ansøgere imod på samme tidspunkt året før, det svarer til et fald på 19,8 %. Som grafen viser, er den samlede efterspørgsel efter ungdomsboliger faldende, og det kan mærkes på de mindst efterspurgte ungdomsboliger, som specielt i forårsmånederne kan opleve perioder med huslejetab. Huslejetab kan være en alvorlig økonomisk belastning for ungdomsboliger, fordi huslejen bliver fastsat ud fra et balanceprincip. Det betyder, at beboerne i de berørte ungdomsboligbebyggelser vil opleve en huslejestigning, når der er ledige boliger, den forhøjede leje vil yderligere mindske efterspørgslen efter boligerne, og der vil blive endnu flere ledige boliger osv. 9

11 Følgende figur illustrerer sammenhængen mellem ungdomsboligernes beliggenhed og deres efterspørgsel: Udbud - antal boliger Efterspørgsel - antal søgninger 0 City Frederiksbjerg Vesterbro Trøjborg Holme -Højbjerg -Skåde Viby Hasle Christiansbjerg Vejlby-Risskov Åby Brabrand-Gjellerup Tilst-Brabrand Nord Skejby-Lisbjerg Omegnsbyerne Figur 4: Udbuddet af ungdomsboliger og antallet af søgninger fordelt på lokalområde. Den store forskel mellem det samlede udbud af ungdomsboliger og efterspørgslen af boligerne skyldes, at ansøgerne kan søge flere boligkoder på en gang, og gennemsnittet af søgekoder per ansøgning er ca. 12. Figuren viser klart at der er en stor overefterspørgsel efter ungdomsboliger i City og de bynære lokalområder Vesterbro, Trøjborg, Hasle og Christiansbjerg, hvor City er det klare førstevalg. Vesterbro har den fordel, at ungdomsboligerne ligger i gåafstand fra midtbyen, og de tre andre områder er eftertragtede, fordi de både ligger relativt tæt på midtbyen og på de store uddannelsesinstitutioner. For lokalområdet Hasle kan den store overefterspørgsel efter Ungdomsboliger tilskrives de bynære boliger tæt på Ringgaden. Udtrækket af ventelisten er foretaget den , dvs. efter den store studiestart i september, og på dette tidspunkt har alle bredt søgende ansøgere fået tilbudt en ungdomsbolig. Derfor afspejler dette øjebliksbillede ansøgernes bevidste fravalg af de perifert beliggende ungdomsboliger. Efterspørgslen er generelt større end udbuddet i alle lokalområder, men Brabrand-Gjellerup skiller sig negativt ud med et udbud af ungdomsboliger, der er omtrent 3 gange større end efterspørgslen. Det er altså et lidet eftertragtet område, og det må forventes, at der vil komme flere tilfælde af lejeledighed i nærmeste fremtid. 10

12 Efterspørgslen fordelt på boligtyper er som følger: Værelser 1- og 1½vær. 2-vær. > 2-vær. Udbud - antal boliger Efterspørgsel - antal søgninger Figur 5: Udbud af ungdomsboliger og antallet af søgninger fordelt på boligtyper. Udtrækket er foretaget d. 1/ Som figur 5 illustrerer, er der et misforhold mellem udbuddet og efterspørgslen af lejlighedstyper. Der er værelsesboliger og små lejligheder med eget køkken og bad, og figuren viser tydeligt, at det er de små lejligheder med egne faciliteter, som er de mest efterspurgte. Der er også en stor overefterspørgsel efter de værelses lejligheder. Lejlighederne udlejes fortrinsvis til 2 voksne eller en forældre med barn, men mange af disse boliger har en indretning, som gør at 2 venner kan dele lejligheden. 5.2 Fraflytningsstatistik Gennem de senere år er der sket en stigning i antallet af fraflytninger ved den Fælles Opnotering. Nedenstående figur illustrerer udviklingen: 11

13 Fraflytninger Figur 6: Antal fraflytninger per år. I 2001, som var første hele år med Fælles Opnotering var der i alt fraflytninger ud af en bestand af ungdomsboliger på 7.151, hvilket svarer til en fraflytningsprocent 52 %. I 2004 var de tilsvarende tal henholdsvis og 7.792, og fraflytningsprocenten er steget til 61 %, dvs. at beboere i ungdomsboliger nu bor kortere tid i boligerne end tidligere. Fraflytningsstatistikken er et udtryk for omsætningshastigheden af boligerne, og selvom stigningen i det samlede antal ungdomsboliger automatisk vil føre til en stigning i antallet af fraflytninger, så kan tilgangen af boliger langt fra forklare den højere omsætning. Statistikken indikerer hermed, at flere beboere prioriterer andre boligformer frem for ungdomsboliger. Man kan i sin søgen efter årsager til denne udvikling tage udgangspunkt i de begrænsninger, der er i det eksisterende boligudbud: - Mange boliger har fælles bad og toilet. - Der er tale om ganske små boliger - Toværelses boliger skal primært søges udlejet til 2 personer - Der er krav om deltagelse i fællesskabet Den massive søgning til etværelses lejligheder som omtalt tidligere, antyder en tendens til at ville have sit eget" dvs. privatliv og helst med så stor grad af selvbestemmelse som muligt. 5.3 Nuværende ansøgeres bopæl Af de aktive ansøgere er der foretaget en stikprøve på i alt 300 ansøgere, hvorefter de er delt ind i 6 kategorier: 1. Ansøgere der bor i ungdomsbolig ved Fælles Opnotering 2. Ansøgere der bor indenfor Århus Kommunes grænser 3. Ansøgere der bor indenfor Århus Amt men udenfor Århus Kommune 4. Ansøgere fra resten af Jylland 12

14 5. Ansøgere fra resten af Danmark 6. Ansøgere fra udlandet Ansøgerne er fordelt i nedenstående figur: 6. Udlandet 5. Danmark 1. Ungdomsbolig 4. Jylland 3. Århus Amt 2. Århus Kommune Figur 7: Ansøgernes nuværende bopæl ud fra stikprøve på 300 ansøgere pr. 1/ Hver ansøgning figurerer kun i én gruppe. 13,7 % af ansøgerne bor i en bolig tildelt gennem Fælles Opnotering, og derudover bor 47,3 % af ansøgerne i Århus Kommune, dvs. i alt bor 61 % af ansøgerne i Århus Kommune. Ansøgere der i forvejen bor i en ungdomsbolig er et udtryk for, at den uddannelsessøgende vil forbedre sin boligsituation. Det samme er sandsynligvis gældende for de resterende ansøgere i Århus Kommune. Sammenholdt med figur 4 tyder figuren på, at mange uddannelsessøgende gerne vil bo i en ungdomsbolig, men det skal være den rigtige bolig med en god beliggenhed. Ansøgere udenfor Århus Kommune formodes for den overvejende del at være nye uddannelsessøgende i byen, men der også kan være enkelte pendlere i mellem. 5.4 Aldersfordeling på de nuværende ansøgere Der er ligeledes foretaget en stikprøve på 300 tilfældigt valgte aktive ansøgere, for at fastlægge alderen på ansøgerne ved den Fælles Opnotering. Resultatet ses nedenfor: 13

15 Antal < >25 Figur 8: Alder på ansøgere, ud fra en tilfældig stikprøve på 300 ansøgere pr. 1/ Stort set alle ansøgere er i aldersgruppen år, og gennemsnitsalderen er 22,25 år. Diagrammet og erfaringerne generelt afspejler, at det er mest almindeligt at søge en ungdomsbolig i starten af sin uddannelse, enten som ny uddannelsessøgende eller når der stadig er en del år tilbage af uddannelsen. Der sker et markant fald i antallet af ansøgere, efterhånden som de nærmer sig slutningen af tyverne. Det kan skyldes, at studerende i slutningen af tyverne oftest vil være tæt på afslutningen af deres studier, og så kan det ikke længere betale sig at søge en ungdomsbolig, da det ikke er muligt at blive boende efter den afsluttende eksamen. En anden forklaring kunne være at ældre studerende efterspørger flere boligkvadratmeter, men dette ønske kan en ungdomsbolig på maksimalt 50 m 2 ikke opfylde. 5.5 Udvekslingsstuderende De to institutioner, som modtager flest udenlandske studerende er Handelshøjskolen og Universitetet. Som det ses i tabellen nedenfor er antallet af udvekslingsstuderende på Handelshøjskolen næsten konstant, hvorimod Universitet de senere år har oplevet en stor stigning i antallet: 2001/ / /04 Handelshøjskolen Universitetet Tabel 4: Udvekslingsstuderende ved Handelshøjskolen og Universitet. Tallene er lavere end de faktiske tal for udenlandske studerende, fordi der i tabellen udelukkende er medtaget udenlandske studerende, som kommer gennem EU- og bilaterale udvekslingsprogrammer. Udover de udvekslingsstuderende som kommer gennem udvekslingsprogrammerne, kommer der også udenlandske studerende direkte ind på uddannelsesinstitutionerne via kvote 1. Disse studerende skal opfylde de samme krav som de danske studerende og kan derfor ikke identificeres i statistikkerne. 14

16 De store indflytningsmåneder er helt naturligt ved semesterstart i januar- februar og augustseptember, og i de mellemliggende måneder kommer der studerende for at følge kortere forløb ved uddannelsesinstitutionerne. Kommende ændringer i de europæiske udvekslingssamarbejder betyder, at det fremover forventes, at tilstrømningen af udenlandske studerende vil stige. Som noget nyt forventes der også en markant stigning i de meget korte ophold, og det kan blive en ny stor udfordring for det fælles anvisningssystem. 6 Status på byggeriet Det ovenstående viser nogle klare tendenser på markedet for ungdomsboliger. 2/3 af alle ansøgninger er på boliger i midtbyen, og samtidig er efterspørgslen efter perifert beliggende ungdomsboliger beskeden. Selv til nyere ungdomsboliger i Viby, Vejlby-Risskov, Tilst-Braband Nord og Skejby-Lisbjerg med eget køkken og bad er ventelisten forholdsvis lav. Den lave søgning til ungdomsboligerne udenfor midtbyen kan enten skyldes, at de uddannelsessøgende er blevet mere selektive i deres boligvalg og derfor vælger en dyrere bolig i midtbyen, eller at udbuddet af ungdomsboliger i disse områder har nået et mætningspunkt. Figur 4 angiver, at ansøgerne på ventelisten klart foretrækker en ungdomsbolig i midtbyen, så når der skal bygges nye ungdomsboliger, bør det være i City, på Frederiksbjerg, Vesterbro og Trøjborg. Det kan være svært at finde byggemuligheder i disse områder, men lovgivningen åbner op for ommærkning af små almene familieboliger under 55 m 2 til ungdomsboliger, så ungdomsboligerne kan tilvejebringes på denne måde. Også de bynære dele af Hasle og Christiansbjerg er eftertragtede områder, der kan bære flere ungdomsboliger. Skulle der pludselig komme efterspørgselspres på ungdomsboligerne igen, eksisterer endvidere muligheden at give uddannelsessøgende fortrinsret til store lejligheder i problemramte almene afdelinger til dannelse af bofællesskaber. Der findes enkelte bofælleskaber i f.eks. Gellerupparken, men meget udbredt bliver de nok ikke i nærmeste fremtid, fordi de problemramte afdelinger ikke ligger i de eftertragtede, centrale bydele. I alt er der med offentlig støtte opført værelser med fælles køkken, og heraf er 452 uden eget bad og toilet. Hovedparten af disse ungdomsboliger er opført omkring 1970 og er ikke længere tidssvarende. Både størrelsen og kvaliteten af danskernes boligforbrug er i mellemtiden steget betragteligt, og derfor er det kun naturligt, at de uddannelsessøgende prioriterer selvstændige og større boliger. Som følge heraf vil der i den nærmeste fremtid være mange undomsboligbebyggelser, som vil stå overfor store moderniseringsbehov. Sammenlægning og ombygning af flere mindre værelser til færre større lejligheder kan gøre de gamle ungdomsboliger eftertragtede igen. Ved at modernisere ældre ungdomsboligbebyggelser kan fremtidige huslejetab forebygges, men det kræver til gengæld ofte støtte til ombygningen. Mange af de moderniseringskrævende ungdomsboligbebyggelser ligger i udkanten af Århus by, og de kan ikke selv bære hele udgiften til en ombygning, fordi der er en naturlig øvre grænse for, hvornår huslejen bliver så høj, at det ikke længere er muligt at tiltrække de uddannelsessøgende. Låneydelserne til ombygningslånet kommer normalt oven i eksisterende ydelser på de oprindelige lån, så huslejen skal ofte forhøjes betydeligt. 15

17 De nyere bebyggelser er heller ikke sikrede mod fremtidige ændringer i efterspørgslen, og specielt de mange meget små 1-vær. lejligheder kan blive et problem. De nuværende støttevilkår betyder, at størrelsen på beboelsesrummet i 1-vær. lejligheder typisk er m 2, og det kan blive en udfordring i nærmeste fremtid at gøre de mindste boliger efterspurgte. Nye 2- vær. lejligheder må ifølge støttereglerne maksimalt være 50 m 2 brutto, hvilket gør dem meget små til 2 personer, men de er væsentlig nemmere at tilpasse forandringer i efterspørgslen, fordi vilkårene for tildelingen kan ændres, så der bliver mulighed for udlejning til én person. De uddannelsessøgende ønsker at bo i deres egen private bolig, men når de vælger at bo i en ungdomsbolig, er de samtidig meget bevidste om, at de flytter til et boligfællesskab med andre ligesindede, og derfor efterspørger de fællesfaciliteter til brug i sociale sammenhænge. Mest ønsket er et ordentligt fælleslokale, der kan bruges både til hyggestunder med spil eller tv, avisstue og ikke mindst til fælles fester, hvorved der bliver skabt et bedre bomiljø i bebyggelsen. 7 Udvikling i befolkning og uddannelsespladser De uddannelsessøgende årgange i Århus Kommune forventes at udvikle sig som følger: Personer Figur 9: Befolkningsprognose for årige i Århus Kommune, alle tal er pr. 1. juli det pågældende år. Med 2004 som udgangspunktet vil der i de kommende år forventes en svag stigning i antallet af unge årige, og kun i 2007 forventes der et mindre fald. Fra 2009 forventes stigningen i denne befolkningsgruppe at øges markant, så den samlede stigning fra 2004 til 2014 vil blive på 18,4 %. Dvs. at der generelt forventes en positiv udvikling i befolkningsgrundlaget til ungdomsboligerne, og 16

18 hvis uddannelsesfrekvensen i denne befolkningsgruppe fastholdes, er det nødvendigt, at der tilvejebringes boliger til et øget antal uddannelsessøgende. Befolkningsprognosen i rapporten Ungdomsboligsituationen, juni 2000, forudsagde et stort fald i denne befolkningsgruppe fra personer i 1999 til personer i Faldet har langt fra været så drastisk, og det faktiske antal er personer i Årsagen til denne uoverensstemmelse er, at en befolkningsprognose er en mekanisk fremskrivning af fortidens mønstre, og den kan derfor ikke tage hensyn til eventuelle ændringer i tiltrækningskraften på unge mellem forskellige uddannelsesbyer. I svarene fra uddannelsesinstitutionerne i 2000 var det gennemgående, at de forventede en stigning i de fremtidige optag. En stigning i antallet af studerende kan enten ske som følge af en øget tiltrækningskraft på de unge eller ved at den generelle uddannelsesfrekvens stiger. Det udeblevne fald i antallet af unge i Århus tyder på, at uddannelsesinstitutionerne dengang var meget realistiske i deres forventninger til fremtiden. Det kan yderligere underbygges af følgende tabel: Alder Mellem Bachelor Lang Sum Alder Mellem Bachelor Lang Sum I alt Tabel 5: Antallet af indskrevne på uddannelsesinstitutionerne pr. 1/10, , i Århus Kommune. Det skal bemærkes, at den store ændring i antallet af studerende på henholdsvis bachelor- og de lange uddannelser skyldes, at de lange uddannelser i midten af 90 erne blev delt op i to dele, hvor 1. del blev en bachelor uddannelse og 2. del blev en lang videregående uddannelse. Denne ændring slår mest igennem for aldersgruppen årige, fordi de er de første studerende, som bliver indskrevet som bachelorstuderende i stedet for at være studerende på en lang videregående uddannelse. Strukturreformen slår ikke så markant igennem for aldersgruppen 25-29, fordi hovedparten af dem alligevel vil være indskrevet på de sidste to år af deres uddannelse. Det er bevidst, at alle studerende ikke er medtaget i tabellen og derfor stemmer de benyttede tal ikke overens med det samlede antal studerende på videregående uddannelser i Århus, som i 2003 var Begrundelsen herfor er, at beboere i ungdomsboliger med meget få undtagelser kommer fra disse 3 uddannelsesgrupper og findes i aldersgruppen år. 17

19 Tabellen viser, at antallet af studerende over de sidste 10 år i den aktuelle aldersgruppe er steget jævnt med ca. 240 årligt. Det vil altså sige, at årsagen til den faldende efterspørgsel på ungdomsboliger ikke kan forklares med et fald i målgruppen af uddannelsessøgende unge. Der kan dog være en indirekte sammenhæng, fordi et fald i de samlede ungdomsårgange kan frigøre nogle boliger, som derefter bliver overtaget af uddannelsessøgende i stedet for andre unge, men det er ikke en påstand, som umiddelbart kan underbygges med det eksisterende talmateriale. 8 Sammenfatning og konklusion En række forhold peger mod, at der de nærmeste 3-4 år bør planlægges færre nybyggerier af almene ungdomsboliger end de foregående år: Efterspørgslen efter ungdomsboliger er faldende Befolkningsprognosen forudser kun ganske svag vækst i årige frem til 2009 Der opføres omkring 700 almene ungdomsboliger (enheder) efter tidligere kvoteplaner Der etableres et antal private, statsstøttede ungdomsboliger Der opføres løbende private, centralt beliggende små boliger som ejer-, andels- eller lejeboliger Der er mulighed for at ændre (ommærke) små almene familieboliger til ungdomsboliger Der er mulighed for at udleje almene familieboliger i problemramte områder til unge 8.1 Planlagt nybyggeri I kommunens budgetoverslag er afsat kommunal støtte (kvote) til et årligt nybyggeri på 350 almene ungdomsboliger (enheder) eller i alt 1050 boligenheder. Herudover er fra indeværende og tidligere års budgetter ubrugt kvote svarende til ca. 600 boligenheder. I alt er således forudsat tildeling af kvote til 1650 ungdomsboligenheder i Det skal bemærkes, at over 700 boligenheder desuden allerede har fået kvote, og med forsinkelse er under konkret forberedelse og opførelse inden for det næste par år: Statsbo etablerer 113 enheder ved påbygning i Herredsvang, Arbejdernes Andelsboligforening opfører 172 enheder på Sommervej i Hasle, Kollegiekontoret udvider Dania Kollegiet med 83 boligenheder og har yderligere fået kvote til 148 enheder på Göteborg Allé, og Præstehaven har 2 projekter på hhv. Ryhavevej og Hasle Centervej med i alt 226 enheder. For at undgå lejetab i bestående ungdomsboliger anbefales et væsentligt mindre nybyggeri i perioden end kvoteplanen giver mulighed for. Nye ungdomsboliger bør de nærmeste år i stedet primært tilvejebringes via omdannelse af eksisterende almene familieboliger samt via privat byggeri. Nye almene ungdomsboliger bør alene opføres med central beliggenhed. I den forbindelse bør der i mindre omfang sikres mulighed for at udnytte eventuelle byggemuligheder inden for Ringvejssystemet. 8.2 Efterspørgslen Der er godt ungdomsboliger i Århus Kommune, og heraf har omtrent fået offentlig støtte. De offentligt støttede ungdomsboliger dækker over en bred vifte af boligtyper fra ældre 18

20 bebyggelser med fælles køkken- og badefaciliteter til nybyggede 2-værelses lejligheder. Geografisk er boligerne spredt ud over kommunen, men med hovedparten af boligerne er beliggende i eller tæt på Århus by. Mens efterspørgslen efter ungdomsboliger beliggende centralt i forhold til Århus Midtby er meget stor, er efterspørgslen betydeligt mindre efter perifert beliggende boliger. Samtidig er efterspørgslen betydeligt mindre efter værelser end efter lejligheder. Perifert beliggende værelser er således mindst efterspurgte. Omkring værelser i offentligt støttede ungdomsboligbebyggelser deler køkkenfaciliteter med op til 16 værelser om ét køkken. Heraf er 452 værelser også med fælles toilet- og badefaciliteter. Udbudet af disse boliger må forventes at overstige efterspørgslen de nærmeste år, især i de måneder på året, hvor efterspørgslen er mindst. Nogle værelser vil således i perioder være ledige, og der vil opstå lejetab. Lejetab skal dækkes af beboerne ved huslejestigninger, hvorved risikoen for yderligere lejetab forøges. 8.3 Moderniseringsbehov For at forebygge en situation de nærmeste år med betydelige lejetab og risiko for økonomisk nødlidende bebyggelser bør en del af værelserne moderniseres, så boligudbuddet bedre modsvarer efterspørgslen. En sammenlægning af flere utidssvarende værelser til færre velindrettede lejligheder vil formodentlig gøre de gamle ungdomsboligbebyggelser attraktive igen. Moderniseringer bør gennemføres i de nærmeste år, hvor der er størst behov, så bebyggelsernes økonomi ikke forinden belastes af underskud og høje huslejer som følge af lejetab. Der planlægges i øjeblikket moderniseringer på en række af de omhandlede bebyggelser. Moderniseringer kan finansieres med realkreditlån med eller uden offentlig støtte. Støtte kan efter behov gives som kommunal lånegaranti og/eller ved uforholdsmæssig høj husleje som løbende støtte til lånebetalingerne. Støtte ydes af stat og kommune efter lov om almene boliger m.v., hvor kommunen refunderer 20% af statens udgifter til støtten. Der er ikke i kommunens budget afsat midler til støtte til modernisering af bestående ungdomsboligbebyggelser, men alene til nybyggeri. Moderniseringerne kræver ofte omfattende fysiske indgreb, og vurderes kun i begrænset omfang at kunne gennemføres uden støtte som følge af huslejeeffekten af nye låneydelser. Det er problematisk, fordi de mest moderniseringskrævende bebyggelser ligger i udkanten af Århus by, hvor der er en naturlig øvre grænse for, hvor højt huslejen kan sættes uden det går ud over efterspørgslen. Behovet for støtte kan dog ikke opgøres generelt, men må vurderes individuelt i hver bebyggelse. 8.4 Fra nybyggeri til modernisering Som følge af moderniseringsbehovet sammenholdt med mætningstendenserne på markedet for ungdomsboliger, hvor mange 1- og 2-værelses boliger samtidig opføres i privat regi, anbefales, at der de nærmeste år foretages en modernisering af de ældre, utidssvarende ungdomsboliger. Det anbefales endvidere, at staten og kommunen yder støtte til moderniseringerne efter behov. En mulig finansieringskilde til kommunal moderniseringsstøtte er at anvende en del af den forudsatte støtte fra nybyggeriet, så kommunens samlede udgifter til ungdomsboliger ikke forøges. 19

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Høringsudkast: Bilag 1 Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Ansøgning sendes til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Att.: Kontor for Almene Boliger.

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Ombygning af Hækkevold og Helleborg Ombygning af Hækkevold og Helleborg - beslutningsoplæg til det fælles afdelingsmøde onsdag den 27. januar 2010 En helt nødvendig ombygning Boligerne i Hækkevold 9 15 (fsb) og Helleborg 9 15 (SAB) er små

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Sådan finder du din studiebolig

Sådan finder du din studiebolig Sådan finder du din studiebolig Du er lige blevet optaget på dit yndlingsstudie, men det er i den anden ende af landet, og boligmarkedet er en slagmark. Hvordan finder du noget ordentligt, som også er

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation

Bilag. Diagram gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt pr. boligorganisation 12. februar 2015 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab og tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 3. Nybyggeri og helhedsplaner 4. Konklusion 5. Baggrund

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 25. november 201425. november 2014 anmodning om garanti for lån til Der ydes kommunal garanti til Østjysk Boligs afdeling 3, Ryhaven, så afdelingen

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, august 2013

Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, august 2013 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013 Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, august 2013 Forside: Herdorf

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Andelsboligens kendetegn

Andelsboligens kendetegn Andelsboligens kendetegn I Danmark er der fire 'store' boligformer: Andelsbolig Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsboligen udgør godt 7 % af det samlede boligmarked og findes i hele landet, men

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014 Støttet byggeri Temadag i Kolding Den 20 marts 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Ved Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør Investeringsejendomme 1 / 28. maj 2015 28. Maj 2015 Hvad skal jeg tale om? Kort om DEAS Hvad fortæller

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

Der kan ifølge 101 a i almenboligloven og 1 i støttebekendtgørelsen søges om støtte til

Der kan ifølge 101 a i almenboligloven og 1 i støttebekendtgørelsen søges om støtte til Vejledning om startboliger for unge Høringsudkast af 13-08-2012 1. Indledning Med vedtagelsen af lov nr. 518 af 5. juni 2012 er der etableret mulighed for, at staten kan yde støtte til etablering og drift

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Befolkningsfremskrivningsmodellen

Befolkningsfremskrivningsmodellen 26. juni 2009 Befolkningsfremskrivningsmodellen Grundlaget for alle fremskrivningsmodeller er at give et bud på en forventet eller sandsynlig fremtid ud fra hændelser i fortiden. En fremskrivning siger

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Lejemåls oversigt. Adelgade 107, 5400 Bogense Telefon: 64 81 28 35 kjo@boligkontoret.dk eller bbc@boligkontoret.dk Hjemmeside: www.boligbogense.

Lejemåls oversigt. Adelgade 107, 5400 Bogense Telefon: 64 81 28 35 kjo@boligkontoret.dk eller bbc@boligkontoret.dk Hjemmeside: www.boligbogense. Bogense Boligforening Lejemåls oversigt Kontor: Adelgade 107, 5400 Bogense Telefon: 64 81 28 35 Email: kjo@boligkontoret.dk eller bbc@boligkontoret.dk Hjemmeside: www.boligbogense.dk Åbningstid kontor:

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Fyns almennyttige Boligselskab

Fyns almennyttige Boligselskab Odense Havn Fyns almennyttige Boligselskab Fyns almennyttige Boligselskab har boliger på hele Fyn. Vi udlejer mere end 8.500 boliger, der huser ca. 20.000 lejere, i mere end 90 afdelinger. www.fabbo.dk

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Socialministeriet Bolig/ J.nr. B-5216-10 IWH 20. oktober 2004. Det drejer sig om følgende byggerier: Ørestad Nord, Amager, Københavns Kommune

Socialministeriet Bolig/ J.nr. B-5216-10 IWH 20. oktober 2004. Det drejer sig om følgende byggerier: Ørestad Nord, Amager, Københavns Kommune Socialministeriet Bolig/ J.nr. B-5216-10 IWH 20. oktober 2004 Bilag 2 Oversigt over byggerier, der opføres i henhold til lov om støttede private ungdomsboliger Det drejer sig om følgende byggerier: Ørestad

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Havnehusene Familieboliger på på Aarhus Ø Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Placeringen Aarhus Ø Aarhus bliver i disse år beriget med en nyanlagt og storstilet

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Vordingborg Boligselskab har 2.100 lejligheder fordelt over hele Sydsjælland - Møn og Bogø Læs her: hvordan du bliver skrevet op hvordan vores

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff

ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Boligselskabet Nordkysten ddffftddftdffftfaaddatfdaaddddaadttddafffatatfataaftaftfafdtafffff Helsingør Kommune Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade 359 3000 Helsingør Att. Per Korup-Lauridsen Afd.

Læs mere

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig. Den 8. marts 2013. Planlægning og Byggeri

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig. Den 8. marts 2013. Planlægning og Byggeri Mødereferat Den 8. marts 2013 Styringsdialog 2012, Østjysk Bolig Mødedato: 29. januar 2013 Mødetid: 10.00 Mødested: Kalkværksvej 10 Deltagere: Tilstede fra Boligforeningen: Direktør Allan Søstrøm Økonomichef

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Regler for fremleje i DUAB s afdelinger

Regler for fremleje i DUAB s afdelinger Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 11 til afdelingsbestyrelserne: Regler for fremleje i DUAB s afdelinger Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier,

Læs mere

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger

Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger Århus Kommunalbestyrelse Rådhuset 8100 Århus C 09-01- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedr. Århus Kommunes boliggaranti og kriterier for ti l- deling af ungdomsboliger Statsforvaltningen Midtjylland rejste den

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed

Spar Nord Huset Praktiske oplysninger. Afsnit 1: Om boligerne. Beliggenhed Spar Nord Huset Praktiske oplysninger Afsnit 1: Om boligerne Beliggenhed I samarbejde mellem Spar Nord Bank og Finanssektorens Pensionskasse (FSP) er der i 2002 opført 78 nye ungdomslejligheder centralt

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den 10. september 2004 J.nr. Ref.: Tlf.nr. Hans Peder

Læs mere

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Business Aarhus. Et overblik over projekter og investeringsmuligheder

Business Aarhus. Et overblik over projekter og investeringsmuligheder Aarhus B y g g e b o o m i A a r h u s Et overblik over projekter og investeringsmuligheder 2 Indhold 4-5 Byggeprojekter uden for centrum 6-7 Byggeprojekter i centrum 8-9 De Bynære Havnearealer 10-11 helhedsplan

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade Bilag 5. Samling af VUC Århus BS 21 29.3.2011 Indhold Indledning 1. Samling på Ingerslevs Boulevard 2. Samling på Ceres-grunden 3. Fortsat to adresser: Ingerslevs Boulevard med tilbygning og Bülowsgade

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

Boligselskabet Danbo informerer

Boligselskabet Danbo informerer Boligselskabet Danbo informerer Herunder kan du læse en kort orientering om emner, der har været behandlet på bestyrelsesmøderne i perioden 01.03.2015 til 01.06.2015. 1 Lærkevej projektet Projektet på

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013 Ejendomskonferencen 2013 Aarhus 7. marts 2013 Ejendomsinvestering - muligheder & udfordringer Bricks, hvem er vi Hvad har vi udrettet Eksempler på godt og ondt Styrke & udfordringer I Bricks og ejendomsbranchen

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere