Barfodsskoens påvirkning

Transkript

1 Barfodsskoens påvirkning Et kvantitativt eksperimentelt studie om, hvordan løbestilen påvirkes, ved løb i henholdsvis løbesko og Vibram FiveFingers Bachelorprojekt Udarbejdet af: Eline Huseby Grue Charlotte Nielsen Daniel Skov Larsen Ingvild Kaldahl Bottenvik Fysioterapeutuddannelsen University College Nordjylland 7. semester, modul 14, F10S Afleveringsdato: Vejleder: Carsten Møller Mølgaard, fysioterapeut, adjunkt/ph.d stud. Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum Denne opgave - eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Projektet er udarbejdet af fysioterapeutstuderende på University College Nordjylland i Aalborg, i perioden sommeren 2013 til og med 2. januar En stor tak til: - Alun Biggart, ejer af Alun.dk, for hjælp til anskaffelse af Vibram FiveFingers Bikila LS. - Lars Henrik Larsen, fysioterapeut, Lektor/Ph.D studerende, for faglig sparring. - Carsten Møller Mølgaard, fysioterapeut, Adjunkt/Ph.D studerende, for vejledning og faglig sparring. - Alle 21 deltagere, for deltagelse i projektet. - Institut for medicin og sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, for samarbejdet. Opgaven er udarbejdet af: Eline Huseby Grue Charlotte Nielsen Ingvild Kaldahl Bottenvik Daniel Skov Larsen 1

3 Resumé Baggrund Der er en stigning i populariteten af barfodsløb. Barfodssko, heriblandt FiveFingers menes, at simulere barfodsløb. Dette fremmer forfodsløb, hvilket kan føre til henholdsvis højere kadence, kortere skridtlængde og mindre belastning, samt være skadesforebyggende. I tillæg undersøger få studier løberens oplevelse af løbet. Formål Formålet med studiet er, at undersøge ændring af fodisæt, kadence, skridtlængde og vertikal reaktionskraft ved skift fra løb i egne løbesko, til løb i FiveFingers, uden at modtage instruktion. Dette for at se om barfodsskoen er nok til, at deltagerne ændrer fodisæt, og om parametrene ændres. Endvidere at undersøge, hvordan deltagerne oplever løb i FiveFingers. Materiale og metode På baggrund af en kvantitativ metode, blev Zebris FDM-T løbebånd og spørgeskemaer anvendt, til indhentning af data fra 21 raske mænd og kvinder. Beregning af data, foregik i Microsoft Excel 2007 og IBM SPSS Statistics Standard Edition. Resultater Deltagerne blev fordelet i to grupper. 53% af deltagerne ændrede fodisæt, gruppe % ændrede ikke fodisæt, gruppe 2. Ingen statistisk signifikant forskel i kadencen mellem egne løbesko og FiveFingers ved gruppe 1 (P=0,23) og gruppe 2 (P=0,73). Ingen statistisk signifikant forskel i skridtlængden ved gruppe 1 (P=0,68) og gruppe 2 (P=0,85). Ingen statistisk signifikant forskel i max vertikal reaktionskraft ved gruppe 1 (P=0,82) og gruppe 2 (P=0,91). Der var ingen forståelsesmæssige problemer ift. spørgeskemaet. Der ses ingen statistisk signifikant forskel i besvarelserne af løbeoplevelse, mellem gruppe 1 og gruppe 2 (P=0,38). Konklusion 53 % af deltagerne, ændrede fodisæt fra hællanding i egne løbesko, til forfodslanding i FiveFingers. Derfor kan det konkluderes, at løb med FiveFingers, uden instruktion, ikke er nok, til at alle deltagere instinktivt ændrer fodisæt og medfører heller ikke en statistisk signifikant forskel i ændring af kadence, skridtlængde og max vertikal reaktionskraft. Yderligere kan det konkluderes, at der ikke ses en sammenhæng mellem ændring af fodisæt og løbeoplevelse. 2

4 Perspektivering Det tyder på, at skoen alene ikke er nok til at ændre fodisæt, hvorfor der er baggrund for en fysioterapeutisk intervention ift. forebyggelse og behandling af løbeskader. Der er behov for yderligere forskning på området. Nøgleord Biomekanik, Løb, Løbebånd, Spørgeskema, FiveFingers, Reaktionskraft, Skridtlængde, Kadence. 3

5 Abstract Background There is a growing popularity of barefoot running. Barefoot shoes like FiveFingers, are intended to simulate barefoot running. This encourages forefoot running, hereby higher cadence, shorter step length and reduced load, and also prevents injuries. Furthermore few studies examined the running experience of the runner. Purpose The purpose was to examine, without instructions, how foot strike, cadence, step length and vertical ground reaction force (GRF), are influenced, by changing from running in preferred running shoes to FiveFingers. The aim was to see if barefoot shoes are enough for the participants to instinctively change foot strike, and if this will change the parameters. Additionally examine how participants experience running in FiveFingers. Materials and methods Built on a quantitative method, the Zebris FDM-T treadmill and a questionnaire were used to collect data from 21 healthy men and women. Data was calculated in Microsoft Excel 2007 and IBM SPSS Statistics Standard Edition. Results 53 % of the participants changed foot strike (group 1) and 47% didn t (group 2). No significant difference in cadence between preferred running shoes and FiveFingers in group 1 (P=0,23) and group 2 (P=0,73). No significant difference in step length in group 1 (P=0,68) and group 2 (P=0,85). No significant difference in max vertical GRF in group 1 (P=0,82) and group 2 (P=0,91). There were no confusions about the questionnaire. No significant difference in replies of the running experience between group 1 and 2. Conclusion 53% of the participants changed foot strike from heel strike in preferred running shoes, to forefoot strike in FiveFingers. It can be concluded that running in FiveFingers, without instruction, isn t enough for all participants to instinctively change foot strike, and will not involve significant difference of cadence, step length and max vertical GRF. Furthermore it s concluded, that there s no correlation between changed foot strike and running experience. 4

6 Perspective It seems like the shoe isn t enough to change foot strike. Therefore a physical therapeutic intervention is purposed to prevent and treat running injuries. Further research on the subject is needed. Keywords Biomechanics, running, treadmill, questionnaire, FiveFingers, ground reaction force, step length, cadence. 5

7 Ansvarsfordeling Afsnit Charlotte Daniel Ingvild Eline 1. Begrebsafklaring X X X X 2. Problembaggrund X X X X 2.1 Formål X X X X 2.2 Problemformulering X X X X 3. Teori afsnit 3.1 Løb X Løbecyklus X Kinematik X Kinetik X Reaktionskraft X 3.2 Løbestil X Barfodsløb X Relevante parametre X 3.3 Løberelaterede skader X Overbelastningsskader X Løbestil ift. Skader X 3.4 Feedback X 4. Materiale og metode 4.1 Fremgangsmåde X 4.2 Design X 4.3 Litteratursøgning X 4.4 Population Rekruttering af deltagere X Inklusions og eksklusionskriterier X 4.5 Procedure og intervention X Valg af løbesko X Standardisering af proceduren X 4.6 Etik X 4.7 Videnskabelig metode Den naturvidenskabelige tilgang X 6

8 4.7.2 Validitet og reliabilitet X 4.8 Dataindsamling Zebris FDM T X Spørgeskema X 4.9 Databearbejdning Proceduren for vurdering af fodisæt X Fremgangsmåde til databearbejdning X 5. Resultater 5.1 Fodisæt X 5.2 Kadence X 5.3 Skridtlængde X 5.4 Max vertikal reaktionskraft X 5.5 Spørgeskema X 6. Diskussion 6.1 Resultater Fodisæt, kadence, skridtlængde og Max X VRK Spørgeskema X 6.2 Population Deltagere X X Sample bias X X 6.3 Metode Procedure, valg af løbesko og X standardisering Afvigelser fra procedure X Tilvænning X 6.4 Diskussion af validitet og reliabilitet Zebris FDM T X Spørgeskema X 7.0 Konklusion X X X X 8.0 Perspektivering X X X X 7

9 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Resumé... 2 Abstract... 4 Ansvarsfordeling... 6 Indholdsfortegnelse Begrebsafklaring VRK FF Hælløb Forfodsløb Zebris Problembaggrund Formål Problemformulering Teoriafsnit Løb Løbecyklus Kinematik Kinetik Reaktionskraft Løbestil Barfodsløb Relevante parametre

10 3.3 Løberelaterede skader Overbelastningsskader Løbestil ift. skader Feedback Materiale og metode Fremgangsmåde Design Litteratursøgning Population Rekruttering af deltagere Inklusions- og eksklusionskriterier Procedure og intervention Valg af løbesko Standardisering af procedure Etik Videnskabelig metode Den naturvidenskabelige tilgang Validitet og reliabilitet Dataindsamling Zebris FDM-T Spørgeskema Databearbejdning Proceduren for vurdering af fodisæt Fremgangsmåde til databearbejdning Resultater

11 5.1 Fodisæt Kadence Skridtlængde Max vertikal reaktionskraft Spørgeskema Diskussion Resultater Fodisæt, kadence, skridtlængde og max VRK Spørgeskema Population Deltagere Sampling bias Metode Procedure, valg af løbesko og standardisering: Afvigelser fra procedure Tilvænning Validitet og reliabilitet Zebris FDM-T Spørgeskema Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsliste

12 1. Begrebsafklaring 1.1 VRK Vertikal ReaktionsKraft 1.2 FF Vibram FiveFingers 1.3 Hælløb Løb med hællanding. Hællanding er defineret som; at fodisættet foregår med hælen først (1). 1.4 Forfodsløb Løb med forfodslanding. Forfodslanding er defineret som; at fodisættet foregår med forfoden først(1). 1.5 Zebris Zebris FDM-T løbebånd 11

13 2. Problembaggrund I det 20. århundrede er der sket en støt udvikling af antal løbere. Løb er en lettilgængelig motionsform og en populær sportsgren. I 1970erne opstod det såkaldte running boom, og samtidig blev den moderne løbesko udviklet. Skoen har udviklet sig frem til i dag, og er nu opbygget med støddæmpende og stabiliserende materiale. Den markedsføres for at være komfortabel, skadesforebyggende, og korrigerende i bevægelsesmønstret(2). På trods af at skoens formål er, at være skadesforebyggende udvikler mellem % løberelaterede skader hvert år. Derfor kan spørgsmålet stilles; hvorfor opstår så mange skader stadig ved løb i disse sko? Spørgsmålet har ført til, at der i de sidste år er blevet forsket i, om løb uden sko, kan være fordelagtigt med henblik på, at reducere skadeomfanget(2). For at besvare dette spørgsmål har vi søgt relevant litteratur bl.a. indenfor emnerne; løb, barfodsløb, løb i moderne løbesko, skadetendenser og omkring de mange parametre der gør sig gældende ved løb. I artiklen Influence of Stride Frequency and Length on Running Mechanics: A Systematic Review (3), fremstilles en sammenhæng mellem, at højere kadence vil medføre kortere skridtlængde(3). Ydermere henvises til, en sammenhæng mellem højere kadence og mindre ground reaction force(3). Dette førte os til videre undersøgelse af, om der fandtes studier, der kunne henvise til samme resultater. Barfodsløb er blevet mere og mere populært de seneste år(4). Med en øget popularitet for barfodsløb, er der sket en eksplosion på markedet af barfodssko(2), eksempelvis FF, som har til hensigt at simulere barfodsløb. Dette ses i artiklen Biomechanical and physiological comparison of barefoot and two shod conditions in experienced barefoot runners (5), som henviser til, at FF imiterer barfodsløb(5). Med en stigende efterspørgsel af barfodssko, stiger behovet for, at dokumentere, hvordan disse sko påvirker løbet, og hvilken form for vejledning løberen har behov for(2). 12

14 Artiklen Biomechanical analysis of the stance phase during barefoot and shod running (6) henviser til, ( ) it is assumed that runners adopt a flatter foot placement in barefoot running in an attempt to limit the local pressure underneath the heel (6 p. 4). Det har derimod vist sig i studiet Changes in lower extremity movement and power absorption during forefoot striking and barefoot running (7), at kun 60 % af undersøgelsesdeltagerne, uden instruktion, ændrede fodisæt, ved barfodsløb(7). En risikofaktor ved overgangen fra løb i moderne løbesko til barfodsløb er, at det kan ske for hurtigt. Kroppen behøver tid, for at tilpasse sig den nye løbestil(2). Selvom der findes litteratur om barfodsløb, er der fortsat mangel på og behov for, evidens om løbestilen og skadesomfanget(2,8). Eksisterende litteratur henviser til, at der er biomekaniske forskelle mellem barfodsløb og løb i moderne løbesko. I artiklen Changes in lower extremity movement and power absorption during forefoot striking and barefootrunnning (7), bliver barfodsløb associeret med fodisæt på midt- eller forfoden. Ydermere viser artiklen, en reduktion af den totale kraft absorption i underekstremiteterne (UE), specielt omkring knæet, ved forfodsløb(7). Dette indikerer, at en forfodslanding kan være en af flere nødvendige faktorer, ved barfodsløb. Ved måling af kroppens belastning ved løb henviser artiklen Impact attenuation during weigth bearing activities in barefoot vs. shod conditions: A systematic review (9) til, at få studier har målt vertical ground reaction force ved first peak (impact transient). En sådan måling kan føre til mere sammenlignelige resultater, samt give en bedre forståelse af skoens effekt og de kinetiske variabler(9). Ved et midtfods eller forfodsmønster bliver det kompliceret at måle vertical ground reaction force ved first peak, da denne udebliver, og second peak (peak force) er derfor oftere anvendt. I nævnte artikel, har 21 studier anvendt second peak, hvorimod kun seks studier har anvendt first peak(9). Ved løb udsættes det muskuloskeletale system for en stor belastning, da samme bevægelse gentages mange gange(8). Ved forfodsløb sættes fokus på flere parametre, bl.a. kadence, som kan bidrage til mindsket belastning af UE(10). Få studier har undersøgt dette, samt skadesomfang og skadesrisiko ved barfodsløb(10). 13

15 Barfodsløb er foreslået, som en faktor til forebyggelse af overbelastningsskader, grundet forandring af de tidligere nævnte parametre. I artiklen What We Can Learn About Running from Barefoot Running: An Evolutionary Medical Prospective (8) begrundes det, at et forfodsmønster stiller større krav til lægmuskulaturen. Barfodsløbere klager oftest over forstrækninger i lægmuskulaturen og achilles tendinopati, ved overgangen fra moderne løbesko til barfodsløb(8). Problemet er, at der rejses flere spørgsmål omkring skader, end der svares på, grundet manglende evidens i studierne(8,10). I det systematiske review The Biomchanical Differences Between Barefoot and Shod Distance Running: A Systematic Review and Preliminary Meta-Analysis (10) blev der søgt efter studier omhandlende barfodsløb helt frem til januar Høj reaktionskraft, associeres her med overbelastningsskader(10). Fortsættes hællanding ved barfodsløb, antages det, at den generelle belastning stiger og risikoen for skader øges(4). I artiklen Influence of Stride Frequency and Length on Running Mechanics: A Systematic Review (3) foreslås manipulation og instruktion af kadence, skridtlængde og vertikal reaktionskraft, som værktøj til intervention af den enkeltes løbestil, i fysioterapeutisk praksis. Dette kan være med til, at forebygge skader og optimere løbet, især til den smerteprægede løber. En ændring i løbestilen vil kunne afspejles øjeblikkeligt i smerteniveau (3). Litteraturen peger mod, at løbestilen kan være vigtigere end skoene der løbes i. Dette fremstilles i artiklen What we can learn about running from barefootrunning: an evolutionary medical prospective (8), hvor forfatteren udtrykker: How one runs probably is more important than what is on one s feet, but what is on one s feet may affect how one runs. (8, p. 64). Derfor er det interessant, at undersøge om løbere selv, uden instruktion eller vejledning, ændre fodisæt, kadence, skridtlængde eller vertikal reaktionskraft 1, ved overgang til barfodsløb. 1 Reaktionskraft, ground reaction force, er kraften løberen møder ved kontakt til underlaget. Reaktionskraften er tyngdekraftens modsattrættede kraft. (12) 14

16 2.1 Formål Formålet med projektet er, at undersøge om fodisæt ændres, ved først at løbe i egne løbesko og derefter i barfodsskoen FF. Herudover undersøges eventuelle yderligere ændringer af løbestilen, i form af kadence, skridtlængde og/eller vertikal reaktionskraft. Dette ved hjælp af Zebris løbebånd. Derudover gennem spørgeskemaer undersøge, hvordan deltagerne oplever deres løb. Vores hypotese er, at omkring 60 % af deltagerne vil ændre fodisæt, da det i artiklen Changes in lower extremity movement and power absorption during forefoot striking and barefoot running (7), fremgår, at 60 % af deltagerne, uden at modtage instruktion, ændrer fodisæt ved barfodsløb(7). Vi antager videre, på baggrund af dette, at en ændring af kadence, skridtlængde og/eller vertikal reaktionskraft ikke nødvendigvis vil forekomme. Vores hypotese er ligeledes at de der fortsætter med hælløb i FF, vil karakterisere deres oplevelse af løbet som hverken/eller eller ubehageligt (6). Derfor er hypotesen også, at de som ændrer til forfodsløb, vil karakterisere deres løb som hverken/eller eller behageligt. Ved brug af Zebris løbebånd og spørgeskemaer, vil resultaterne måske give en indikation om, hvor stort behovet for en fysioterapeutisk intervention kan være, ved omlægning fra en løbestil til en anden. 2.2 Problemformulering Hvordan påvirkes fodisæt, kadence, skridtlængde og vertikal reaktionskraft ved at skifte fra løb med hællanding i egne løbesko til løb i barfodsskoen Vibram FiveFingers, uden yderligere instruktion? Og hvordan oplever deltagerne løb med Vibram FiveFingers? 15

17 3. Teoriafsnit 3.1 Løb Rent biomekanisk minder gang og løb overordnet om hinanden, og selve bevægelsescyklussen med standfase og svingfase er den samme ved begge. Kroppen belastes i begge tilfælde, hvor muskler og led samarbejder, for at absorbere og propulsere energi. Hovedforskellen mellem løb og gang er, at der under løb aldrig forekommer en dobbelt standfase, noget som er særpræget ved gang. Udover denne, ses der ved løb en hurtigere fodafvikling og typisk en øget hastighed. Dette medfører, at den totale belastning, bliver betydeligt større ved løb, og antages at være 2,75-3,00 gange egen kropsvægt. Herudover er et andet kendetegn ved løb, at Center of gravity 2 kommer længere ud over Base of support 3, og sætter derfor større krav til balance og stabilitet(11,12) Løbecyklus En løbecyklus defineres som; fra tidspunktet hvor den ene fod sættes i jorden, til samme fod igen rammer jorden. I mellemtiden har det modsatte ben haft kontakt til underlaget. Under løb ses en svævefase, hvor der på dette tidspunkt ikke er nogen kontakt. En løbecyklus inddeles i flere faser. Hovedsageligt en stand- og svingfase, som efterfølgende vil uddybes(11). Standfase - Fodisæt til midtstandsfase - Midtstandsfase til afsæt - Afsæt til toe off(11,12) Standfasen starter ved fodisæt, hvor foden kommer i kontakt med underlaget. Derefter følger en midtstandsfase, hvor hele foden har kontakt, før kroppens tyngdepunkt flyttes frem, og kontaktfladen med underlaget bliver mindre ved fodafsæt. Standfasen afsluttes med toe off, hvor der ikke længere er kontakt til underlaget(11,12). Denne forklaring er med udgangspunkt i hælløb, da faserne ved forfodsløb vil se anderledes ud, idet fodisættet vil være mere anteriort, og både isæt og afsæt foregår på forfoden. 2 Center of mass er det punkt på en genstand, hvor massen er jævnt fordelet omkring. Dette punkt kaldes også tyngdepunktet, eller center of gravity, da det er i dette punkt tyngdekraften vil angribe(12). 3 Base of support er kroppens understøttelsesflade(12). 16

18 Svingfase - Acceleration - Midt sving - Deceleration(12) Svingfasen er standfasens efterfølgende periode, hvor foden efter toe off, ikke er i kontakt med underlaget. Svingfasen kan også inddeles i tre faser, som fremstillet ovenfor. I første fase, acceleration, udfører musklerne koncentrisk muskelarbejde, for at udvikle energi. Den næste fase, midt sving, minder overordnet om midtstand, idet kroppens tyngdepunkt flyttes længere frem. I den sidste fase, deceleration, udfører musklerne excentrisk muskelarbejde og koordinere underekstremiteternes (UE) led, for at forberede kroppen på et nyt fodisæt og en ny standfase(12) Kinematik Kinematik defineres som kroppens bevægelser, uden at se på årsagen til, at bevægelserne opstår(13,15). I vores studie bruges kinematik til at forklare de bevægelser, der forekommer under løb. Der tages derfor videre udgangspunkt i UEs led, selv om bevægelserne i overekstremiterne(oe) også er relevante. Ved løb er de fleste bevægelser lineære(13), hvilket betyder, at de foregår i kroppens sagitale plan(14). I dette plan forekommer fleksion og ekstension i henholdsvis hofte, knæ og ankler. Graden af disse bevægelser vil være individuelle, og afhængige af faktorer som fx type af fodisæt, skridtlængde og kadence. Bevægelser i det frontale plan vil i UE gøre sig gældende i hofteleddet, hvor adduktion bidrager til absorption af den kraftpåvirkning kroppen bliver udsat for, samt en efterfølgende abduktion, for at genskabe kraft, propulsion(14,15). Enkelte rotationsbevægelser i det transversale plan er også afgørende for absorption og propulsion(14). Disse rotatoriske bevægelser fremtræder i bækkenet, og er mindre udslagsgivne end fleksion og ekstension, men alligevel afgørende for udvikling af kraft, for at hastigheden opretholdes(15). Bojsen-Møller forklarer i bogen, Bevægeapparatets anatomi(14), at dette sker på baggrund af, at Musklerne producerer drejningsmomenter omkring leddene, således at rotatoriske bevægelser af de enkelte legemsdele omsættes til lineær forflytning af hele legemet (14, p. 341). Med udgangspunkt i anklerne er pronation- og supinations-bevægelserne relevante under løb. Disse bevægelser sker i det oblique plan, og spiller en stor rolle ved fodisæt, da en kontrolleret pronationsbevægelse har en rolle for absorption(11,14). 17

19 3.1.3 Kinetik Kinematik beskriver som sagt de bevægelser der sker, uden nærmere uddybning omkring, hvad der gør, at bevægelserne opstår. Kinetik forklarer derimod, de kræfter der er årsag til bevægelse(13). Med udgangspunkt i biomekanik, er der ved løb flere kræfter der i større eller mindre grad påvirker løberen. Heriblandt tyngdekraften, som svarer til legemets masse gange tyngdeaccelerationen, som er 9,82m/s 2. Derudover indre og ydre kræfter, friktionskraft og luftmodstand(13). For bedst muligt at relatere dette til vores eget studie, er det relevant, at have fokus rettet mod tyngdekraften, reaktionskraften fra underlaget og de indre kræfter, der virker internt i legemet. Disse kræfter er afgørende, da der under løb skal absorberes og propulseres energi, for fremdrift. Kroppens muskler udfører et koncentrisk muskelarbejde, for at udvikle mekanisk energi, propulsion, samt et excentrisk muskelarbejde, for at absorbere den reaktionskraft løberen møder, ved kontakt med underlaget(12,13). Musklerne omkring UEs led har dermed flere opgaver ved løb. Udover absorption og propulsion skal balance og postural kontrol af OE kontrolleres, samt ændringen i placering af kroppens tyngdepunkt(15). Under løb sker en konstant forflytning af kroppens tyngdepunkt, for at kroppen kan opretholde balancen(13). Absorption af reaktionskraften starter ved fodisæt, i fodens strukturer, som fx fodens hælpuden, de tre svangbuer og fascia plantaris(11). Stødet fortsætter op gennem kroppen. Det excentriske muskelarbejde fungerer som stødabsorption, ved at bortskaffe energi. Gennem standfasen skal kroppen absorbere energi, indtil tyngdepunktet flyttes frem og kroppen forberedes på videre fremdrift. Musklerne laver derfor ved fodafsæt, et koncentrisk muskelarbejde, for propulsion af energi til op- og fremdrift. Kort opsummeret handler standfasen om, at bortskaffe den energi kroppen udsættes for, mens svingfasens formål er, at udvikle energi til fremdrift(12,15,16). 18

20 3.1.4 Reaktionskraft Reaktionskraften er som nævnt, den kraft løberen møder fra underlaget. Reaktionskraften kan inddeles i en vertikal, horisontal og mediolateral kraft, hvor den vertikale og horisontale er de største og mest afgørende. Størrelsen af disse afhænger af løbestil og fodens placering ved fodisæt(12,16). Newtons 3. lov er, ( ) at der for enhver kraft, er en lige så stor modsatrettet kraft (13, p. 38). Reaktionskraften, også kaldet ground reaction force, er derfor den modsatrettede kraft til tyngdekraften, som kommer ovenfra og ned(12). Summen af disse kræfter er 0, når en person står stille på underlaget(13). Figur 1 Fremstilling af vertikal reaktionskraft (VRK) ved løb(16 p. 20) I fremstillingen af VRK, vil der ved hællanding ses et peak, hvor kraften når sit første toppunkt. Dette på baggrund af den kraft løberen møder ved kontakt med underlaget. Opbygningen af den energi kroppen skal absorbere starter ved fodisæt, og stiger eftersom kroppens tyngde flyttes frem. Herefter nås second peak, lige inden fodafsæt. Second peak, er det sted i løbecyklussen, hvor VRK er størst, max force. Det er også ved dette peak, absorptionen af energi stopper, og propulsion af energi begynder. Reaktionskraften vil derfor aftage, og ved toe off forsvinde. Størrelsen og varigheden af reaktionskraften vil være individuel, og påvirkes af indre og ydre faktorer. Indre faktorer, som løberens kropsvægt og motorisk kontrol af musklerne, samt ydre faktorer, som fx løberens sko og løbestil. Den totale reaktionskraft kroppen udsættes for, afhænger også af samspillet mellem kroppens evne til absorption og propulsion. Des dårligere samspil, des større kraft bliver kroppen udsat for(15,16). 19

21 3.2 Løbestil I artiklen The biomechanics of running (15) antages det, at omkring 80 % af alle løbere, lander på hælen, og de resterende procent, på midtfod eller forfod(15). Ud fra overstående, er det fodisættet der er afgørende for, at definerer og adskille de forskellige løbestile fra hinanden. Heri er der set tendenser til, at flere parametre vil optræde forskelligt. Et fodisæt på hælen, forekommer oftest foran kroppens tyngdepunkt. Ved simpel biomekanisk udregning vil dette medføre en horisontal reaktionskraft. Dette virker mod kroppens hensigt, som netop er fremdrift, uden at bruge mere energi end nødvendigt. Den horisontale reaktionskraft vil være bremsende, og biomekanisk uhensigtsmæssig(16). Udover et fodisæt på hælen, ses tendens til et mere ekstenderet knæ, sammenlignet med forfodsløb. Derudover er ankelleddet i en dorsalflekteret stilling ved fodisæt, noget der medfører et excentrisk muskelarbejde i tibialis anterior. Ved forfodsløb forekommer typisk et mere flekteret knæ, med et fodisæt tættere på og mere ind under kroppen. Dette medfører, en mindre grad af påvirkning fra den horisontale reaktionskraft(4,16). Anklen er ved forfodsløb i en mere plantarflekteret stilling ved fodisæt, som medfører et excentrisk muskelarbejde, primært I m. triceps surae. Når et afsæt sker på forfoden, bliver det koncentriske muskelarbejdet i m. triceps surae det samme, uafhængig af løbestil. Ved forfodsløb er det derfor de samme muskler, der arbejder både excentrisk og koncentrisk, hvor akillessenen fungerer som en fjeder. Belastningen ved de nævnte løbestile vil derfor ramme forskellige strukturer i underbenet(4,7,8). 20

22 3.2.1 Barfodsløb Barfodsløb er som ordet udtrykker løb i bare fødder. Der argumenteres for, at barfodsløb er den mest naturlige måde at løbe på, da mennesket har løbet barfodet i millioner af år. Det menes ligeledes, at den moderne løbesko er en årsag til, at løberelaterede skader opstår(8). Den moderne løbesko er opbygget med en tyk og markeret hæl, som faciliterer til hællanding. Barfodsløb menes derimod at fremme forfodsløb(2,7,8). Den sensoriske feedback fra fødderne bliver ved barfodsløb betydelig større, da den proprioceptive sans stimuleres, ved direkte kontakt med underlaget. Dette på baggrund af, at mekanoreceptorer registrerer kontakten med underlaget, og eventuelle smerter, som følge af dette. Den proprioceptive sans stimuleres herved, og fodens kontakt til underlaget korrigeres. Herudover menes det, at barfodsløb er med til at styrke fodens muskler, da barfodsløb stiller større krav til muskulaturen, end moderne løbesko. Foden stabiliseres typisk af svangstøtte og styres i et mønster, der gør den mere passiv(8). At barfodsløb fremmer forfodsløb, skyldes antageligvis, at løberen ved hælløb oplever smerte, da hælpuden ikke er tyk nok, til at absorbere de stød den udsættes for(6). Selv om barfodsløb menes at fremme forfodsløb, kan det alligevel ikke konkluderes, at alle barfodsløbere er forfodsløbere, da forskning har vist dette ikke er tilfældet(2,7,8). Løbecyklussen antages at være anderledes ved forfodsløb. Det påpeges, at der typisk vil opstå en større grad af fleksion i knæene, som derfor medfører en kortere skridtlængde. Et mere plantarflekteret fodisæt kræver, at foden kommer tættere på og mere ind under kroppen. Derudover menes det, at løberens kadence bliver højere, hvorfor kontakttiden til underlaget også forkortes(2,5). 21

23 3.2.2 Relevante parametre Opsummeret er der mange forskellige faktorer, som er afgørende for løb og løbestil. Reaktionskraften en løber møder ved fodisæt, bliver relateret som en mulig årsag til, hvorfor løberelaterede skader opstår(2,3). Ved løb er der flere faktorer, som afgør hvor stor den vertikale og horisontale reaktionskraften fra underlaget bliver, bl.a. hvordan parametrene kadence og skridtlængde optræder. Kadence og skridtlængde Kadence er i løbesammenhæng, antal af skridt pr. min(12). Kadencen ses, at påvirke løberens skridtlængde. Der er store individuelle forskelle på løberes skridtlængde. Den påvirkes bl.a. af kadencen, men også af faktorer som fx personens benlængde(12). I artiklen Influence of Stride Frequency and Length on Running Mechanics: A Systematic Review (3) blev der på baggrund af flere forsøg, observeret ændringer i størrelsen af reaktionskraft, ved manipulation af kadence og/eller skridtlængde. Fundene tyder på, at en øget kadence og reduceret skridtlængde påvirker impact peak, samt andre kinematiske og kinetiske faktorer ved løb(3). 3.3 Løberelaterede skader Baggrunden for at en løbeskade opstår, er interaktionen mellem to faktorer, hhv. den belastning kroppen modtager, som skal absorberes, og kroppens modstandskraft overfor en belastning. Derfor opstår skaderne, hvis kroppens modstandskraft er for lille, eller hvis belastningen bliver for stor. Som tidligere nævnt absorberes en belastning op igennem kroppen, og opstår ved fodisættets kontakt med underlaget. Størrelsen på kraften er blandt andet afhængig af, hvilke type underlag fødderne møder(11). Andre årsager til skadesforekomst kan bl.a. være; individuelle, anatomiske og biomekaniske faktorer og træningsmængde (18). Forekomsten af løbeskader er steget markant de sidste år, og der er sket en fordobling af henvendelser til skadestuen(17). Skadeomfangets procentdel varierer fra artikel til artikel. Barefoot Running: Biomechanics and Implications for Running Injuries (2) konkluderer, at mellem % af løbere udvikler en skade i løbet af et år(2) og ifølge Impact and Overuse Injuries in Runners (18) udvikler ca. 70 % af løbere en skade i løbet af et år(18). 22

24 3.3.1 Overbelastningsskader De hyppigste skader der opstår relateret til løb, er overbelastningsskader i UE(10). Op i mod 20 % af løberelaterede skader, er en overbelastningsskade, herunder stressfrakturer, medial tibial stress syndrom, plantar fascitiis og achilles tendinopati, som er blandt de hyppigste der opstår(11,18). Den nøjagtige årsag til, hvorfor overbelastnings skader opstår, er ikke afklaret, da der er mange risikofaktorer der associeres med denne. Deriblandt biomekaniske faktorer, der kan deles ind i tre underkategorier(10): 1. Kinetik 2. Kinematik 3. Muskelfunktion Artiklen The Biomechanical Differences Between Barefoot and Shod Distance Running: A Systematic Review and Preliminary Meta-Analysis (10), henviser til, en høj gentagende vertikal belastning og impact force, som en kinetisk faktor, der associeres med overbelastningsskader. Denne belastning strækker UEs væv og strukturer til en maksimal grænse under løb, og er en faktor, der kan føre til skader(10). I tillæg henviser artiklen til, at overpronation af foden er en kinematisk risikofaktor, der bl.a. kan føre til medial tibial stress syndrom (10). I den tredje underkategori, ses muskelaktivering gennem hele løbecyklussen, som et vigtigt element, for at forberede UE på den belastning, der kommer ved kontakt med underlaget. Derigennem påvirkes stivheden i lægmuskulaturen og det tilstræbes at opnå en reduktion af belastning i leddene (10). Endnu en faktor er fejltræning, da dette er årsagen til 60 % af skaderne(18). Det vil sige, at en løber presser grænsen for, hvad kroppen kan tåle, ved fx at løbe lange distancer hyppigt, og dermed ikke giver strukturerne mulighed for at restituere. Faktorerne, pes cavus, benlængdeforskel og graden af ankelbevægelighed, er alle anatomiske faktorer der kan betyde, at løbere ikke klarer samme træningsintensitet og løbedistancer, hvilket hurtigere kan udvikle overbelastningsskader(18). 23

25 3.3.2 Løbestil ift. skader Forfodsløb associeres med en reduktion af den totale impact force, noget der kan indikere, at forfodsløbere er mindre påvirkelige for belastnings relaterede skader, sammenlignet med hælløbere(10). Artiklen Barefoot Running: Biomechanics and Implications for Running Injuries (2) henviser til, at løbere omlægger løbestil til barfodsløb, for at undgå fremtidige skader. 75% af respondenterne i undersøgelsen viste interesse for barfodsløb/løb i minimalistiske sko, og 36% af disse havde prøvet det(2). En grund til dette, kan skyldes frygt for skader ved barfodsløb/ løb i minimalistiske sko, idet der mangler viden og evidens på området(2). En af de største risikofaktorer der knyttes til barfodsløb er; når en løber der omlægger til barfodsløb, løber for meget eller for hurtigt, for tidligt. Kroppen har behov for at tilpasse sig den nye løbestil og den anderledes belastning. Derfor anbefales det, at løbere der eksempelvis, løber med en mm hæl, ikke skifter direkte til 0 mm, og fortsætter med, at løbe samme distance(2). Ved brug af FF, har producenten udarbejdet et træningsprogram for tilpasning, som forløber over flere uger. De første uger anbefales øvelser for foden, samt at løbe 10 % af den vante distance. Dermed gives der tilvænningstid, og en mindre risiko for skader(19). Ved barfodsløb kræves mere af lægmuskulaturen, og uden en tilvænning af den anderledes belastning, kan muskulaturen overbelastes(8). 24

26 3.4 Feedback Feedbacksystemet er en afgørende faktor, ved motorisk læring og motorisk kontrol. Feedback deles op i henholdsvis intrinsic feedback, som er den indre feedback, og extrinsic feedback, som er den ydre. Indre feedback er sensorisk input og omhandler bl.a. information fra vestibulærsansen, indre organer og forskellige receptorer(20). Her kan nævnes mekanoreceptorer, der bl.a. måler tryk og vibration. En stor procentdel af kroppens mekanoreceptorer sidder i fødderne, da disse har mest kontakt med fysiske omgivelser. Ved løb, kan en tyk stødabsorberende sål reducere den sensoriske feedback, og hermed også kvaliteten af bevægelsen. Ligeledes vil løb på bare fødder øge den sensoriske feedback, men da beskyttelse mod omgivelserne mangler, kan dette være smertegivende(21). Ydre feedback er udefrakommende informationer, der kan komme fra en træner eller terapeut. Feedback deles derudover op efter hvornår det foregår, fx under en aktivitet (concurrent), eller efter en aktivitet (terminal)(20). Feedforwardsystemet er ligeledes vigtig, ift. motorisk læring og kontrol og forberedelse af aktivitet, som indebærer muskelforspænding, visuel information og tidligere bevægelsesmæssige erfaringer. I forhold til indlæring, er det specielt i den tidlige fase, vigtigt med visuel information, for at få et mentalt billede, af den motoriske opgave. Summen af den visuelle information og input fra andre sansemodaliteter er det, der er med til at give en bedre perception, og et samlet billede af omgivelserne(20). For at få et overblik over feedback og feedforwards samarbejde under en bevægelse, kan modellen Simple movement control system beskrive sammenspillet mellem control-, comparator- og execution centre. I følgende beskrivelse anvendes løb som eksempel, hvilket kan relateres til vores studie. Control Centre bruger tidligere erfaringer, til at planlægge løbebevægelsen. Planen over denne bevægelse sendes til execution centre, sammen med feedforward informationer fra omgivelserne, inden løbets start. Execution centre sørger for at sammenholde disse informationer, for herefter at aktivere de passende muskler og forberede kroppen på bevægelsen. Figur 2 Simple movement control system (12 p. 52) 25

27 Fra løbets start, sender execution centre indre feedback, heriblandt sensorisk input fra løbet, til comparator centre. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem planen over bevægelse og feedback input, oplevet under løb, ændres denne i comparator centre. En ny forbedret plan sendes til execution centre, som ændrer løbet efterfølgende. Over tid vil sammenspillet både ændre planen og feedforward signalerne, fra control centre, hvorved motorisk læring opnås(12). 4. Materiale og metode 4.1 Fremgangsmåde Formålet med studiet er, at undersøge om deltagerne skifter fodisæt, ved løb i egne løbesko og derefter i FF. Dette undersøges, ved brug af Zebris løbebånd. Af de data Zebris måler under en optagelse på 30 sekunder, udvælges kadence, skridtlængde og vertikal reaktionskraft, som de parametre, vi ønsker at analysere videre på. I studiet anvendes vertikal reaktionskraft, nævnt som vertical ground reaction force, herunder second peak, da denne er anvendt i flest studier(9). Vi søgte så vidt muligt at standardisere proceduren, i den grad vi fandt det muligt. Dette ved, at alle deltagere blev testet i samme barfodssko, nemlig FF. Derudover var proceduren den samme, i form af tiden på løbebåndet og tilgangen til deltagerne. Det der ikke var standardiseret, var deltagernes egne løbesko. Derudover fik deltagerne den tid de havde brug for, til at besvare spørgeskema, skifte sko og stoppe løbebåndet, efter hvert løb. De samme målinger for deltagernes egne løbesko og FF blev trukket ud fra Zebris rapporten. 4.2 Design Projektet er et kvantitativt crossover studie uden randomisering og blinding. Randomisering af interventionen er ikke foretaget, da vi, som en del af studiet, ønskede en sammenligning mellem løb i egne løbesko og løb i FF. Blinding af deltagerne ved denne intervention er ikke mulig. Den endelige procedure blev udformet efter gennemførelse af et pilotstudie, som havde til formål, at sikre den rette forståelse af spørgeskemaet, og en meningsfuld intervention. De ændringer pilotstudiet førte til var hhv. fordelingen af tiden på løbebåndet, således et minut fra opvarmningen flyttes til den fastlagte løbetid. Ydermere blev et spørgsmål tilføjet spørgeskemaet omhandlende fodisæt. Uddybning af ændringerne og overvejelser fremgår af bilag 1. 26

28 4.3 Litteratursøgning Der er søgt i følgende databaser; PubMed, en medicinsk database som indeholder over 22 millioner tidsskrifter og artikler fra MEDLINE, forskningsjournaler og online publicerede bøger (24). CINAHL Plus with Full Text, en international database for sundhedsfaglige(25). Søgningen er foretaget i perioden september 2013 til december For at sikre systematik i søgningen tog denne udgangspunkt i en DOSIS-guide - DOkumenteret Systematisk InformantionsSøgning (26). Denne blev anvendt ved søgning i begge databaser. Figur 3 DOSIS-guide 27

29 Søgehistorikken for både PubMed og CINAHL Plus with Full Text, med angivelse af antal hits på hvert søgeord, og sammensætningen af disse, kan ses i bilag 2. PubMeds endelige antal hits: 153, hvoraf vi ud fra titel fandt 25 relevante til gennemlæsning af abstract, og herefter blev fire artikler med udgangspunkt i metode, intervention, relevans og evidensniveau, medtaget i studiet. To af artiklerne var crossover-designs, en var et cohorte studie og en var et review. Kun artikler med tilgængelig fulltext og publiceret inden for de sidste 10 år blev medtaget. CINAHL Plus with Full Text endelige antal hits: 114, hvoraf vi ud fra titel fandt 11 relevante til gennemlæsning af abstract, og herefter blev to artikler med udgangspunkt i metode, intervention, relevans og evidensniveau, medtaget i studiet. Den ene med crossover-design og den anden et systematic review and preliminary meta-analysis. Ud fra disse artikler er der foretaget kædesøgning af fem artikler. Oversigt af artiklerne ses i bilag 3. For at kvalitetssikre de udvalgte artikler, anvendte vi Sundhedsstyrelsens checklister(27,28,29) til kritisk læsning af alle artiklerne, før de blev medtaget i opgaven. I bilag 4 er eksempel på udfyldelse af en checkliste. Vi forkastede de, som ikke levede op til evidenskravene. Udover ovennævnte databaser har vi udført kaskadesøgning(30), såsom søgning på hvor materialet identificeres på flere danske biblioteker. Vi søgte derudover på Den Danske Forskningsdatabase, der indeholder dansk forskning fra de institutioner der er tilmeldt databasen. Herudover anvendte vi håndsøgning, i form af viden fra de mest relevante og anvendte tidsskrifter inden for fysioterapien. og bladet Fysioterapeuten er eksempler herpå, og er mulige at få adgang til via medlemskab af Danske Fysioterapeuter. VI vurderer alle fornævnte, som pålidelige kilder. Til sidst har vi søgt viden i uddannelsens undervisning, i fagbøger og søgninger på Google. Der er lagt vægt på, at søge efter den nyeste litteratur. Vi har dog ikke kunne fravælge små undersøgelser med en lille population, med relevans til vores studie, da der ikke er indtil nu ikke er lavet større undersøgelser på området. Vi fravalgte de udenlandske undersøgelser hvis overførelsesværdi, var mindst til de danske forhold(30). 28

30 4.4 Population Rekruttering af deltagere Udvælgelsen af deltagerne til studiet er foretaget ved kvoteudvælgelse, hvor udvælgelsen ikke er tilfældig, men derimod er en population der opfylder visse krav(31). Kravene kan ses under inklusions- og eksklusionskriterier i nedenstående afsnit. Rekrutteringen af deltagere foregik via et skriftligt opslag, der blev slået op på University College Nordjylland, i løbeklubber, fitnesscentre i Aalborg og på enkelte kollegier. Derudover blev opslaget vedhæftet i en skriftlig mail, udsendt til alle studerende og lærere på University College Nordjylland. Opslaget ses i bilag 5. Populationen i studiet, er ikke repræsentativt udvalgt, da det ikke er en gruppe udvalgt med bestemt baggrund, køn, aldersspredning mv. Populationen var derimod en gruppe af mennesker, der var tilgængelige inden for primært studiemiljøet i Aalborg, løbemiljøet og gruppens egne kontakter(31). Venner og familie er ikke inkluderet, for ikke at påvirke deltagernes svar i spørgeskemaet, ved allerede at vide, hvad der forventes af svar. Da vi ønsker at ramme en bred del af befolkningen, de som løber eller kommer til at løbe, er baggrundsvariablerne som findes relevante; køn, alder, vægt og højde(31). Deltagerne som ønskede at deltage i studiet, fik tilsendt mail med et link, til en Doodle-kalender. Via linket var det muligt at booke en test-tid. Yderligere information omkring mødested, varighed af test, og at alle skulle være omklædt og klar til at løbe på løbebånd, var beskrevet her. Der var 29 deltagere der tilmeldte sig studiet, herudaf var der seks, som ikke bookede test-tid i Doodle-kalderen. Af de 23 tilbageværende, blev to ekskluderet grundet et trælår og patello-femoralt smertesyndrom, hvilket betød, de ikke var i stand til at løbe. Yderligere blev to deltager ekskluderet, da disse var forfodsløbere i egne løbesko. Dermed endte populationsstørrelsen på 19 deltagere. 29

31 4.4.2 Inklusions- og eksklusionskriterier Kravene er de som opstillet i nedenstående tabel 1, hvor inklusion- og eksklusionskriterier vises(30) Tabel 1 Inklusions- og eksklusionskriterier Manglende motorisk og kognitiv forståelse af opgaven ville ekskludere deltageren, da det var med til at sikre ens procedure. Deltageren ekskluderes, hvis ikke proceduren overholdes. Undersøgelsen foregår under løb, hvorfor deltageren ekskluderes ved manglende svævefase, hvilket undersøges via Zebris rapporten(12). Alle deltagerne skulle være skadesfri, idet en eventuel skade, kunne påvirke løbestilen. Deltagerne skulle være fyldt 18 år, som er myndighedsgrænsen i Danmark, og en samtykkeerklæring er kun gyldig underskrevet, hvis deltageren er myndig eller underskrevet af en værge(32). Alle deltagere blev informeret omkring proceduren og i samtykkeerklæringen var det beskrevet, at; deltagelsen var frivillig, det var muligt at trække sig undervejs i undersøgelsen samt, at alle ville blive anonymiseret i opgaveøjemed. Se denne i bilag 6. Deltagernes gennemsnitlige karakteristika var; alder, 24±3 år; højde, 176±8cm; vægt, 70±9kg; BMI, 23±2. Alle havde hællanding i egne løbesko. Disse variabler er relevante, for at kunne sammenholde vores deltagere, med de anvendte artiklers deltagere. Herudover for at få indblik i, om deltagerne er et repræsentativt udsnit af befolkningen. Deltagerne er deres egen kontrolgruppe, hvilket gør vi ikke har været nødsaget til, at homogenisere en behandlings- og kontrolgruppe. 30

32 4.5 Procedure og intervention Alle deltagere blev modtaget ved University College Nordjyllands hovedindgang, og vist til Bevægelaboratoriet lokale A1.26B. Undersøgelserne foregik indendørs i et tempereret rum. med kunstig belysning. Deltagerne blev bedt om at træde op på løbebåndet, og tage sikkerhedssnoren omkring livet. Herefter blev de introduceret til, at være på løbebåndet sammenhængende seks minutter, hvoraf de første tre minutter var valgfrie ift. hastighed. Efter de første tre minutter, skulle den hastighed de ønskede at fortsætte de sidste tre minutter, være nået. Denne hastighed var også valgfri. For at standse løbebåndet fik deltagerne valget om, enten at trykke på stop-knappen og stoppe øjeblikkeligt, eller selv justere hastigheden ned. Ved løb med barfodsskoen Vibram FiveFingers Bikila LS (157gr v. str. 40, med 3mm indersål og, 4mm ydersål med anatomisk designede puder(33)), blev proceduren og introduktionen gentaget, som forklaret ovenfor. Deltagerne fik fortalt, hvorledes de nemmest skulle påtage FF(22). Ingen fik instruktion i, hvilket fodisæt de skulle anvende. Efter hvert løbeinterval blev deltagerne henvist til besvarelse af spørgeskema, og et glas vand. Under løbeintervallerne blev Zebris målingen startet da displayet på løbebåndet viste fem min. Optagelsen varede herefter 30 sek. Tiden på løbebåndet, blev beregnet til 12 minutter i alt, to omgange af seks minutter. Herudover beregnes fem minutter, til besvarelse af hvert spørgeskema, i alt 10 minutter. Til sidst beregnes fem minutter, til skoskifte af egne løbesko til FF, og for deltagerne at gå fra løbebåndet og til bordet med spørgeskemaet. I alt var der afsat 30 minutter pr. deltager Valg af løbesko Testskoen FF blev valgt til at simulere barfodsløb, grundet artiklen Biomechanical and physiological comparison of barefoot and two shod conditions in experienced barefoot runners (5), konkluderede FF til at være en effektiv sko, til at imitere barfodsløb. Herudover med den egenskab, at beskytte fødderne i forhold til kontakten med underlaget. I artiklen 12 Weeks of Simulated Barefoot Running Changes Foot-Strike Patterns in Female Runners (34), blev FF anvendt som skoen, der skulle simulere barfodsløb. Derudover valgte vi denne barfodssko, da Vibram Fivefingers Bikila LS er en af de modeller der, af producenten, specifikt er udviklet til løb(23). 31

33 Da de to førnævnte artikler er de eneste der anvender FF i deres studie, og de resterende artikler anvendt i dette studie måler ved barfodsløb, faldt valget på denne barfodssko, da den imiterer barfodsløb. Derved opnås en større grad af overførelsesværdi studierne imellem. Se bilag 7 for grafisk fremstilling af den anvendte sko Standardisering af procedure Vi søgte at standardisere studiets procedure så meget som dette nu tilladte. Det betød derfor, at barfodsskoen blev standardiseret til at være Vibram FiveFingers Bikila LS, samt rækkefølgen af undersøgelsen, som skrevet ovenfor, blev fastsat. Deltagerne løb først i egne løbesko, som blev valgt grundet dette var deltagernes vante løbesko og løbestil(34), for derefter at sammenligne med løb i FF. Endnu et element i standardiseringen var, at det var samme gruppemedlem, som tog sig af en given opgave, ved hver deltager. Det der ikke blev standardiseret var; deltagernes egne løbesko, valg af hvorledes de første tre minutter på løbebåndet blev anvendt, og stop heraf. Herudover var valget af løbehastighed, tiden den enkelte havde til at besvare spørgeskema og skoskifte, individuel. For at undgå bias ift. naturlig løbestil under dataindsamlingen, var deltagerne ikke informeret om, på hvilket tidspunkt, eller hvor længe, deres løb blev optaget. Herved opnås en form for blinding af deltagerne. Ved deltagerne kan løbeerfaring og hastighed variere, hvorfor hastigheden var selvbestemt. Dette for at opnå en mere naturlig løbestil, som der henvises til i artiklen The Biomechanical Differences Between Barefoot and Shod Distance Running: A Systematic Review and Preliminary Meta-Analysis (10). Spørgeskemaet blev udfyldt ved et bord, hvor deltageren sad alene, men gruppemedlemmerne var stadig til stede i lokalet, og kunne spørges til råds ved tvivl omkring spørgsmålenes betydning. Blev der ikke svaret på ét eller flere af spørgsmålene i spørgeskemaet, blev dette spørgsmål betragtet som ugyldigt(35). Spørgeskemaet blev besvaret umiddelbart efter hvert løbeinterval. 32

34 4.6 Etik I forhold til jura og etik erkender vi, at hvis personfølsomme data behandles, såsom politisk og religiøs overbevisning, etnisk baggrund eller seksuel overbevisning, skal Persondataloven medtænkes og Datatilsynet kontaktes. Da vi ikke berører disse emner i vores studie, finder vi det ikke nødvendigt at kontakte datatilsynet. Ydermere er det gældende i bekendtgørelsen 410, at der ikke er pligt til anmeldelse hvis Behandling af personoplysninger, som foretages af studerende under arbejdet med projekt- og specialeopgaver mv. som led i deres erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bacheloreller kandidatuddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau, når behandlingen sker med udtrykkeligt samtykke fra den registrerede (35,36). Der skal derfor altid underskrives en samtykkeerklæring(31,37,38). Studiet er ikke anmeldt til Den nationale videnskabsetiske komite(39). I forbindelse med undersøgelsen i FF, er det diskutabelt om det er etisk korrekt, at lade hælløbere løbe forfodsløb i op til seks min, grundet det kan give en meget øm lægmuskulatur efterfølgende, og øget risiko for skadesforekomst, da det ikke er den vante løbestil(4,34). Samtidig med, at der ses en klar sammenhæng mellem fodens kontakttid med underlaget og stivhed i læggen(3). Derudover anbefales det af skoproducenten selv, at opstartsfasen ved løb med FF ikke må overstige 10 % af den enkeltes typiske løbedistance(19). Det vil sige, nogle løbere havde risiko for at løbe mere en 10 % af deres vanlige løbedistance. For de, der ikke ændrede fodisæt, og dermed fortsatte med hælløb i FF, er det ligeledes diskutabelt, om det er etisk korrekt, at lade dem fortsætte med en uhensigtsmæssig løbestil. I og med der er minimal stødabsorbering i hælen, kan dette føre til højere risiko for smerte eller skadesforekomst(6,34). Vi har under undersøgelsen været os nogle spørgsmål bevidste. Det mest centrale for os var, at møde deltagerne med respekt. Herudover gøre deltagerne bevidst om deres autonomi i form af, på et hvert tidspunkt at kunne sige fra og droppe ud af undersøgelsen. Ved at have en fast procedure og have afklaret, hvilket gruppemedlem der tog sig af hvilke opgaver, var vores hensigt, at undgå forvirring hinanden imellem og derigennem skabe tryghed og faste rammer for deltagerne(40). 33

35 4.7 Videnskabelig metode Den naturvidenskabelige tilgang Den naturvidenskabelige forsker søger at generalisere, og udtaler sig derfor i sandsynlighedstermer, hvorfor de kvantitative data anvendes. Dermed er det naturvidenskabelige forskningsmål ( ) at frembringe en præcis talmæssig beskrivelse af et fænomen og at belyse statistisk sammenhæng mellem fænomener (40, p. 44). Inden for kvantitativ forskning er opstillet et kvantitativt forskningsparadigme, også kaldet det positivistiske paradigme den positivistiske tilgang beskrives i det følgende afsnit. Formålet med paradigmet er ( ) at definere og afgrænse den virkelighed, som forskeren skal udforske og forholde sig til (41, p. 41), og indeholder fem forudsætninger, der beskriver dette. De følgende fem forudsætninger, beskrevet af Guba og Lincoln, har vi i studiet haft for øje inden, under og efter studiets udformning. Første forudsætning omhandler, at der kun findes en objektiv virkelighed og formålet er, at forudsige og kontrollere denne. Anden forudsætning er, at forskeren i sin måling skal være så objektiv som mulig, og skulle der ske en påvirkning, skal dette betragtes som en negativ indflydelse og dermed en fejlkilde. Tredje forudsætning er, de ønskelige generelle slutninger, for at kunne forudsige noget, er dette ikke muligt ses forskningen som værdiløs. Fjerde forudsætning er, opstillingen af selve eksperimentet, med en uafhængig variabel som manipuleres, for at se effekten af den afhængige variabel. I vores tilfælde, er den uafhængige variabel løb med FF, og den afhængige variabel deltagerne. Femte forudsætning omhandler, at forskeren skal forholde sig neutral til undersøgelsesfeltet, hvilket opnås gennem forskningsmetodernes udformning(41). Vi arbejder med det positivistiske paradigme, hvor forskeren er neutral, objektiv og deltagerne betragtes udefra som nævnt ovenfor. Positivismen har sine rødder hos Auguste Comte, fransk filosof ( ). Comte var inspireret af de engelske empirister. Den engelske empirisme og Comtes positive filosofi, er en grundlæggende påstand om, at fra sanseerfaring stammer al viden om virkeligheden(42). 34

36 Under positivismen findes forskningsmetoden den hypotetisk-deduktive metode. Med denne metode og arbejdsproces menes, at med baggrund i den anvendte teori og tidligere studier, har vi opstillet vores problemformulering på baggrund af hypoteser. På denne baggrund defineres og udvælges variabler og begreber, hvorefter undersøgelsen nøje planlægges. Denne ønsker vi gennem undersøgelse af deltagerne, at søge svar på, hvor vi som undersøgere ikke er direkte involveret i dataindsamlingen. Er resultatet af undersøgelsen så, at vores hypoteser ikke holder helt stik, vil disse og teorien, herunder problemformuleringen, justeres og på ny undersøges. Målet med studiet er, at kunne fremstille en generalisering, der om muligt kan sige noget om, hvad der kan forventes af resultat i en lignende undersøgelse(31,37,40,41,42,43). Inden for positivismen findes falsifikationismen, formuleret af Karl Popper ( ). Falsifikationismen er af den tilgang, at en teori ikke rigtiggøres af antal positive beviser, men derimod, af de modbeviser der forsøges, men ikke opnås. Altså forsøget på, at falsificerer teorien. I studiet har vi derfor været os bevidst, at være kritisk eksperimenterende overfor vores hypoteser og dermed også problemformulering(40,42,43). Kendetegnet i den tidlige logiske positivisme, var den onkologiske hævdelse af fænomenalismen, altså ( ) en forestilling om, at det onkologisk første er menneskets egen sansning (42, p. 61), som blev fremført af især Schlick og Carnap. Dermed vil det betyde, at tanken er, at det enkelte individs private oplevelse og sansning af verden faktisk er et videnskabeligt udsagn, der er logisk reducer bart og ender i det tidligere nævnte individs oplevelse. Hermed bliver udgangspunktet for videnskaberne de private sansedatasætninger, der udgør empirien. Dette med henblik på vores spørgeskema, hvor vi ønsker indblik i deltagernes egen oplevelse, og dermed sansning(42). 35

37 4.7.2 Validitet og reliabilitet Det er vigtigt at sikrer en høj validitet, gyldighed, så der virkelig undersøges det, der ønskes at undersøge, og herunder graden af standardisering. Der findes flere forskellige former for validitet. En form for validitet er intern validitet, som afspejler, i hvilken grad analyserne giver mening, er troværdige og kan ses i problemformuleringen. I den interne validitet ligger også ( ) er undersøgelsen videnskabeligt designet og gennemført på en måde så man rent faktisk kan stole på de resultater der præsenteres (40, p. 189). En anden form for validitet er ekstern validitet, som forstås ved, om resultaterne i vores undersøgelse, kan sammenlignes med andre undersøgelser(31,40,44). Reliabiliteten, reproducerbarheden eller pålideligheden, er den måde variablerne måles på, der optimalt skal være stabile, og gentagne målinger skal give samme resultat. I dette studie anvendes instrumentets reliabilitet ift. Zebris, og test-retest reliabilitet ift. spørgeskemaet. Instrumentets reliabilitet, er om dette kan måle præcist og ens under varierende forhold. Test-retest reliabilitet er anvendelig, når der måles noget, som kan ændre sig over tid, om det så er timer, dage eller uger. Derfor kan test-retest foretages, for at vurdere om og hvornår den tidsbetingede variation forekommer(31,40,44). 4.8 Dataindsamling Zebris FDM-T I undersøgelsen af deltagernes løb, har studiet fokus på tre parametre; kadence, skridtlængde og max vertikal reaktionskraft. For at indsamle data omkring disse parametre, anvendes Zebris FDM T løbebånd. Dette er i stand til, at optage mange af de forskellige parametre, der ses ved både gang og løb. Ved hjælp af de 5000 kraftsensorer der er installeret i løbebåndet, og fordelt på 150x50cm, optages det vertikale tryk. Ud fra trykmålingen analyseres forskellige parametre, under løbecyklussen(45,46,47). Ved måling på 30 sek. udregnes de forskellige parametre. Skridtlængden måles i centimeter, samt en standarddeviation der skal tages i betragtning. Kadence måles som antal skridt/min. Den vertikale reaktionskraft måles i Newton (N). Disse parametre måles pr. skridt og som et gennemsnit af alle skridt. Et eksempel på denne Zebris rapport, fremgår af bilag 8. 36

38 For at tage Zebris i brug i praksis, kræver det en computer og at denne er koblet til løbebåndet. Systemet skal kalibreres, før løberen kan træde op på løbebåndet, og målingen kan startes. Dataene som Zebris måler er objektive, da der ikke er nogen mulighed for subjektivt, at ændre resultaterne. I tillæg er proceduren altid den samme. Den interne validitet er relativ høj, da datene er pålidelige. I forhold til den eksterne validitet er Zebris er et teknisk udstyr, og derfor forefindes risikoen for tekniske fejl, hvilket kan influere på vores data og dermed validiteten og reliabiliteten(46,47) Spørgeskema Spørgeskemaet anvendes i dette studie som et supplement, til indsamling af information. Til spørgeskemaet knyttes en masse måleproblemer, for at resultaterne skal være så repræsentative og generaliser bare som mulig. Disse er eksempelvis; om alle de adspurgte svarer på spørgeskemaet og hvis ikke, er de som svarer, så repræsentative? kan alle læse og forstå spørgeskemaet og forstår alle deltagerne spørgsmålene ens?(31). Den interne validitet i spørgeskemaet kan være relativ lav, i og med det er vores svarmuligheder, som deltagerne har at vælge imellem, og disse kunne ønske andre svarmuligheder. I dette studie har vi valgt, at udforme vores eget spørgeskema, idet der ikke er udformet standardiserede spørgeskemaer der stiller de spørgsmål, som vi ønsker svar på. Graden af den eksterne validitet er ikke særlig stor, da det ikke er muligt at sammenligne med andre undersøgelser(31). Reliabiliteten kan ved lukkede spørgsmål være relativ høj, idet det her handler om, at spørgsmålene er så entydige at de ikke kan misforstås. For at spørgsmålene skal være så entydige som mulig, forsøges at undgå ledende spørgsmål, spørgsmål der indeholder fagsprog eller for lange spørgsmål, så deltageren mister orienteringen undervejs(31). Reliabiliteten forsøges opnået ved, udførelsen af et review af spørgeskemaet, som omfatter test på en lille population. Her fik vi svar på hvorledes deltagerne forstod spørgsmålene, og bekræftet, at disse blev forstået som tiltænkt. Da der ønskes svar via et spørgeskema og testeren ikke har nogen indflydelse på svarene, anvendes test-retest reliabilitet. Denne reliabilitet fremstår forholdsvis høj(31,44). 37

39 Både fordi det ikke har nogen påvirkning af resultatet, hvem der udleverer spørgeskemaet og fordi, der vil være en høj grad af overensstemmelse ved måling af samme fænomen, såfremt dette er uændret i mellemtiden. Hvilket er gældende i vores studie, forklaret som, at spørgeskemaet udleveres øjeblikkeligt efter endt løbeinterval, og ikke sammenhængende efter begge løbeintervaller. Var dette tilfældet kunne det risikeres, at den tilstand der spørges ind til ved deltagerne var ændret, og dermed daler graden af reliabilitet(31,40,44). Ved de kvantitative data behandles spørgsmålet Hvad skete? ofte, der ses her på handlinger. Gennem fx en række funktioner eller aktiviteter af en bestemt gruppe, ender undersøgelsen i en kortlægning af gruppen. Det er ønskeligt, at få deltagernes erfaring omkring undersøgelsen, hvorfor formuleringen af spørgsmålene er erfaringsspørgsmål og handlingsspørgsmål. Dette både i det første spørgsmål omkring deltagernes oplevelse af selve løbet og i de efterfølgende fire spørgsmål, hvor vi ønsker at vide noget om fodisæt, kadence, skridtlængde og max vertikal reaktionskraft(31). Spørgeskemaerne kan ses i bilag Databearbejdning Proceduren for vurdering af fodisæt Litteraturen redegør ikke for, hvor grænsen går, for om en løber bør karakteriseres som hæl-, midteller forfodsløber. Derfor fremsættes en selvvalgt standardiseret procedure. Med udgangspunkt i de artikler der er taget med i vores studie, inddeler vi deltagerne i henholdsvis hælløbere eller forfodsløbere. Computeren i Bevægelaboratoriet blev anvendt til Zebris FDM-T View funktion, hvilket er et program der giver mulighed for, at se deltagernes optagede skridt i 3D, ved selvvalgt hastighed. Denne funktion gør det muligt, at identificere placeringen af center of pressure, ved fodisæt. Center of pressure defineret som The center of pressure (COP) is the point of application of the GRF. (12, p. 137), hvor GRF står for ground reaction force. Proceduren var, at følge 10 skridt på højre fod fra starten af målingerne, i 0.1x normal hastighed. Hvert skridt, vurderes ved første frame. Viste et eller flere skridt et andet fodisæt ift. størstedelen, blev de næste 10 skridt observeret, osv. Snubleskridt fastsættes, som værende en afvigelse af fodisæt sammenlignet med de fodisæt der ellers blev observeret. 38

40 For at minimere bias var alle fire gruppemedlemmer til stede under proceduren, hvert gruppemedlem noterede hvilket fodisæt de mente deltageren havde, og til sidst sammenlignes alles vurdering, for at sikre overensstemmelse. Proceduren var den samme ved alle 21 deltagere. To deltagere havde afvigelser i form af snubleskridt. Fælles for de to deltagere var, at de blev observeret til, at løbe meget tæt på den forreste del af løbebåndet, og ramte flere gange denne, hvorfor det antages, at være grunden til snubleskridt Fremgangsmåde til databearbejdning Første skridt i databearbejdningen var, at vurdere om deltagerne var hælløbere eller forfodsløbere. Dette blev gjort ifølge ovenstående procedure, for at dele deltagerne ind i to grupper. Gruppe 1 svarende til de, som ændrede fodisæt fra hælløb til forfodsløb. Gruppe 2 svarende til de, som forsatte med hælløb. Næste skridt var, at trække de relevante data ud fra Zebris rapporten. Dette blev gjort ved, at eksportere dataene til et text dokument i formatet.txt med titlen Zebris Gait Report. Fra text dokumentet blev datene lagt ind i Microsoft Excel De data vi trak ud var; kadence, Cadence step/min, ud fra gennemsnittet af alle skridt og step length cm right, gennemsnitsskridtlængden på højre fod og average right force, som er den gennemsnitlige VRK for alle skridt med højre fod, målt i løbet af fodafviklingen. Dataene kan overføres til forskellige måleskalaer før udregning af resultater. Valg af skalatype har betydning for, den metode der vælges til statistisk bearbejdning, af de indsamlede data. Til dataene fra Zebris blev valgt ratio-intervalskalaen, da dataene kan rangordnes, og har ens afstand mellem værdierne(31). Herefter udtrækkes max VRK, second peak, for hver deltager, i Microsoft Excel 2007(3,9). Udregning af, om der fandtes en normalfordeling blev foretaget. Normalfordelingen understøttes af et Q-Q plot og findes denne, udregnes middelværdien (mean) og standarddeviationen (SD) for kadence, skridtlængde og max VRK, i de to grupper. Til sidst for udregning af en mulig forskel i hver gruppe, anvendes en parret t-test, med enten forskellig eller ens varians, hvor signifikansniveauet var accepteret ved P=0,05. 39

41 Til valg af t-test udregnes stikprøvevariansen, som fremgår af den deskriptive statistik. Ved forskellig varians anvendes t-test: 2 stikprøver med forskellig varians, og var stikprøvevariansen den samme, benyttes t-test: 2 stikprøver med ens varians. Endeligt blev konfidensintervallet for middelværdien udregnet og sat til 95 %. Al udregning foregik i Microsoft Excel 2007 og i programmet IBM SPSS Statistics Standard Edition(48). Til bearbejdning af spørgeskemadata anvendes nominalskala/binomialskala, da data her repræsenterer en kategori, og er hverken numeriske eller kan rangordnes(31). Ud fra besvarelserne af spørgsmål et, i FF spørgeskemaet, udregnes statistisk signifikansniveau, grupperne imellem, med Pearson Chi-Square test. 40

42 5. Resultater I dette afsnit beskrives henholdsvis baggrundsinformationer fra deltagerne, resultater fra Zebris målingerne og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Deltager Alder (år) Højde (cm) Vægt (kg) Køn BMI Skotype Mand 23 Stabil Mand 24 Neutral Kvinde 22 Minimalist Mand 22 Neutral Kvinde 23 Stabil Mand 25 Stabil Mand 23 Neutral Kvinde 23 Neutral Mand 23 Neutral Mand 22 Stabil Kvinde 25 Neutral Kvinde 23 Stabil Mand 26 Neutral Mand 23 Neutral Kvinde 20 Neutral Kvinde 21 Stabil Kvinde 22 Minimalist Kvinde 20 Neutral Kvinde 19 Stabil Mean Standarddeviation ±3 ±8 ±9 ±2 De 19 deltagere har en gennemsnitsalder på 24 år (SD=3), gennemsnits BMI på 23 (SD=2). 10 er kvinder og ni er mænd. 10 løber i neutral sko, syv løber i stabil sko og to løber i minimalistiske sko. 41

43 Deltager Hastighed (km/h) Distance (km) Fodisæt Skridtlængde (cm) Kadence (step/min) Max Vertikal Reaktionskraft (N/kg) Sko FF Sko FF Sko FF Sko FF Sko FF 1 9,5 1,0 0,9 Hæl Forfod ,90 19, ,6 1,0 1,1 Hæl Forfod ,38 18, ,1 1,0 1,0 Hæl Hæl ,36 20, ,1 0,9 1,0 Hæl Forfod ,33 17, ,0 1,1 1,0 Hæl Hæl ,71 17, ,3 1,0 1,0 Hæl Forfod ,06 21, ,0 1,2 1,2 Hæl Forfod ,51 15, ,0 1,0 1,2 Hæl Hæl ,19 20, ,0 1,0 1,0 Hæl Hæl ,49 12, ,0 1,3 1,3 Hæl Forfod ,31 17, ,0 0,9 0,9 Hæl Hæl ,42 19, ,5 0,9 1,0 Hæl Forfod ,50 20, ,5 1,1 1,1 Hæl Hæl ,32 11, ,0 0,8 0,7 Hæl Forfod ,20 12, ,0 0,7 0,8 Hæl Hæl ,87 17, ,1 1,1 1,2 Hæl Hæl ,39 24, ,6 0,8 0,8 Hæl Forfod ,71 18, ,0 0,8 0,9 Hæl Hæl ,79 19, ,1 0,7 0,7 Hæl Forfod ,79 20,04 Mean 10,0 1,0 1,0 100 % 47%/53% 110,1 107,4 160,5 164,4 18,4 18,2 Standarddeviation ±5,6 ±0,2 ±0,2 ±19,7 ±18,7 ±10,5 ±12,0 ±3,4 ±3,2 5.1 Fodisæt Deltagerne inddeles i to grupper, alt efter om de ændrede deres fodisæt fra egne løbesko til FF, eller ikke. Fordelingen af fodisæt kan ses i tabel 3. Gennemsnitsværdier for gruppe 1 (Gr. 1) = forfodsløb i FF. o Alder: 24 år o BMI: 23 o o Hastighed: 10,2 km/t Distance: Sko = 1,0 km. FF = 1,0 km. Gennemsnitsværdier for gruppe 2 (Gr. 2) = hælløb i FF. o Alder: 24 år o BMI: 23 o o Hastighed: 11,1 km/t Distance: Sko = 1,0 km. FF = 1,0 km. Deltagerne blev fordelet i to grupper. 53% af deltagerne ændrede fodisæt og tilsvarer gruppe 1. De 47 % der ikke ændrede fodisæt, tilsvarer gruppe 2. 42

44 Gr. 1 Deltager Sko FF Sko FF Sko FF Beh. Hver./ell. Ubeh ,90 19, ,38 18, ,33 17, ,06 21, ,51 15, ,31 17, ,50 20, ,20 12, ,71 18, ,79 20,04 1 Mean 105,90 102,20 160,10 165,60 18,47 18,19 Standarddeviation ±20,55 ±18,62 ±8,16 ±11,40 ±2,71 ±2,54 Mean difference 3,56 5,5 0,28 Gr. 2 Deltager Skridtlængde (cm) Skridtlængde (cm) Kadence (step/min) Kadence (step/min) Max vertikal reaktionskraft (N/kg) Max vertikal reaktionskraft (N/kg) Spørgeskema svar Spørgeskema svar Sko FF Sko FF Sko ff Beh. Hver./ell. Ubeh ,36 20, ,71 17, ,19 20, ,49 12, ,42 19, ,32 11, ,87 17, ,39 24, ,79 19,28 1 Mean 114,78 113,11 160,89 163,11 18,39 18,16 Standarddeviation ±18,71 ±18,13 ±13,20 ±13,25 ±4,27 ±4,01 Mean difference 1,67 2,22 0,23 43

45 5.2 Kadence Normalfordelingskurven i figur 4, tyder på, at dataene er normalfordelte, da kurven har den karakteristiske klokkeform. Q-Q plot viste også en normalfordeling. Dette var gældende for alle datasæt. Normalfordelingskurver og Q-Q plot for de resterende parametre og i gr. 1 og 2, kan ses i bilag

46 Gr. 1 Gr. 2 Sko FF Sko FF Mean 160,10 165,60 160,89 163,11 Standarddeviation 8,16 11,40 13,20 13,25 Stikprøvevarians 66,54 130,04 174,11 175,61 Område 33,00 39,00 34,00 35,00 Minimum 146,00 151,00 144,00 145,00 Maksimum 179,00 190,00 178,00 180,00 Antal 10,00 10,00 9,00 9,00 Tabel 5 viser forskellig stikprøvevarians ved kadence i gr. 1 og ens stikprøvevarians i gr. 2. Resultaterne viser ikke statistisk signifikant forskel i kadence, mellem egne løbesko og FF i gr. 1 (Mean difference: 5,5 step/min. P=0,23) og gr. 2 (Mean difference: 2,22 step/min. P=0,73). 45

47 5.3 Skridtlængde Gr. 1 Gr. 2 Sko FF Sko FF Mean 105,90 102,20 114,78 113,11 Standarddeviation 20,55 18,62 18,71 18,13 Stikprøvevarians 422,32 346,84 349,94 328,61 Område 66,00 61,00 60,00 60,00 Minimum 82,00 79,00 89,00 89,00 Maksimum 148,00 140,00 149,00 149,00 Antal Der ses ens stikprøvevarians ved skridtlængde i gr. 1 og gr. 2. Der ses ikke statistisk signifikant forskel i skridtlængde, mellem egne løbesko og FF, i gr. 1 (Mean difference: 3,7 cm. P=0,68) og gr. 2 (Mean difference: 1,67 cm. P=0,85). 46

48 5.4 Max vertikal reaktionskraft Gr. 1 Gr. 2 Sko FF Sko FF Mean 18,47 18,19 18,39 18,16 Standarddeviation 2,71 2,54 4,27 4,01 Stikprøvevarians 7,35 6,46 18,25 16,12 Område 8,30 8,55 14,07 13,03 Minimum 13,20 12,74 11,32 11,67 Maksimum 21,50 21,29 25,39 24,70 Antal 10,00 10,00 9,00 9,00 Der ses ens stikprøvevarians ved max VRK i gr. 1 og gr

49 Der ses ikke statistisk signifikant forskel i max VRK, mellem egne løbesko og FF i gr. 1 (Mean difference: 0,28 N/kg. P=0,82) og gr. 2 (Mean difference: 0,23 N/kg. P=0,91). De udregnede p-værdier som fremgår af t-testene, er fremstillet i bilag Spørgeskema Svar Total Behagelig Hverken/eller Ubehagelig Gruppe Gr Gr Total Pearson Chi-Square Værdi df P (2-halet) 1,91 2 0,38 Der var ingen forståelsesmæssige problemer ift. spørgeskemaet. Der ses ingen statistisk signifikant forskel i besvarelserne af løbeoplevelse, mellem gr. 1 og gr. 2 (P=0,38). 48

50 6. Diskussion 6.1 Resultater Ved undersøgelse af normalfordeling for de forskellige datasæt, fremkom der ikke ved alle datasæt en tydelig normalfordeling. Fordelingen af data omkring gennemsnittet, virkede i flere tilfælde asymmetrisk. En forklaring på dette, kan være stikprøvens størrelse. Ved at øge størrelsen, opnås en større sikkerhed i resultatet. Hastigheden var for alle deltagere, fastsat ved løb i FF, ud fra den selvvalgte hastighed i egne løbesko. Det kan diskuteres, om dette har begrænset deltagernes mulighed for at ændre fodisæt og om de, med mulighed for selv at regulere deres hastighed, ville have ændret på parametrene, og herigennem have medført en statistisk signifikant forskel i resultaterne. Hvis hastigheden blev ændret i løbet af undersøgelsen, ville det gøre resultaterne mindre sammenlignelige med andre resultater, da størstedelen af disse, er på baggrund af en fastsat hastighed (9) Fodisæt, kadence, skridtlængde og max VRK Størstedelen af nye barfodsløbere, vil omlægge deres løbestil til forfods- eller midtfodslanding, som fremstillet i studiet Changes in lower extremity movement and power absorption during forefoot striking and barefoot running (7). I dette undersøges, om deltagerne omlægger løbestil til forfodsløb, og resultatet viser, at 60 % omlagde uden instruktion. Dette underbygges ligeledes af teori der angiver, at barfodsløb øger den sensoriske feedback, primært mekanoreceptorer, hvilket, ved hællanding, kan være smertegivende (8,21). Artiklen Foot strike patterns and collision forces in habitually barefoot versus shod runners (49) henviser til, at løbere, der er vokset op med brug af sko, vil fortsætte hællanding ved skift til barfodsløb(49). Vores resultater viste, at 53 % af deltagerne ændrede fodisæt. Én deltager udgør forskellen i resultatet, mellem gr. 1 og gr. 2, og det kan derfor diskuteres, hvorfor antallet af deltagere, som omlægger løbestilen, ikke er større. En eventuel større population, vil medføre, at hver deltager har en mindre procentdel af totalen, hvorved man kan undgå, at enkelte deltagere skubber resultatet i den ene eller anden retning. Influence of Stride Frequency and Length on Running Mechanics: A Systematic Review(3) peger på, at højere kadence kan medføre kortere skridtlængde og mindre ground reaction force. Resultaterne af vores studie, viser ingen statistisk signifikant forskel i kadencen, skridtlængde eller max VRK mellem egne løbesko og FF. Ud fra dette, kan det diskuteres, om den manglende signifikante forskel, 49

51 netop skyldes, en sammenhæng mellem disse parametre, og at en signifikant forskel i ét parameter, ville medføre en ændring i et andet. Et studie antyder, at løbestil er vigtigere end skotype, men at skotype har en indvirkning på løbestilen(8). Det kan diskuteres, hvorvidt en ændring alene i fodisæt, naturligt ændrer henholdsvis kadence og skridtlængde og herigennem VRK. Sammenspillet mellem skotype og fodisæt er måske så komplekst, at det ikke er nok, bare at ændre på den ene del, for at opnå en ændring af parametrene. Det kan herudfra overvejes, om der skal specifik manipulation af kadence og skridtlængde til, for at ændre løbestil, hvis det ikke fremkommer, udelukkende som en effekt af ændret skotype og fodisæt(3). Vores resultater viste ingen statistisk signifikant forskel i den maksimale VRK, mellem egne løbesko og FF i gr. 1 og gr. 2. Det kan diskuteres, om dette skyldes typen af belastning, vi målte på. Da first peak, ved måling af VRK, oftest er fraværende ved forfodslanding, benyttede vi os af second peak, som også de fleste andre studier har brugt(9). Dette er på trods af, at first peak skulle give resultater der er mere sammenlignelige, da det netop er belastning ved fodisæt der måles. Det ville være muligt, at måle first peak ved gr. 2, ved hællanding i både sko og FF, og herigennem evt. få et mere reelt billede af forskellen mellem reaktionskraft og fodisæt(9). Det kan derudover overvejes, at måle VRK over bestemte procentdele af foden. Vi fandt ikke en standardiseret metode til dette, og resultaterne fra Zebris, besværliggjorde det, hvorfor det ikke blev benyttet. Det kan overvejes om metoden giver mere sammenlignelige resultater, da forskellige dele af foden, vil kunne sammenlignes med deres respektive fodisæt(5). 50

52 Da fodens generelle belastning, relateres til overbelastningsskader(11), kan det ligeledes overvejes, at måle det samlede areal af belastningen, i løbet af en løbecyklus, målt på et kurvediagram. Det kan diskuteres, om belastningen, ved forfodsløb i FF, bliver større eller mindre, i takt med at fodafviklingen bliver kortere og om, arealet herved bliver mindre. Den horisontale reaktionskraft har også en betydning for den belastning, underekstremiteterne (UE) udsættes for. Grundet brug af Zebris, havde vi dog ikke mulighed for at måle denne. Det kunne overvejes, om måling af den horisontale reaktionskraft, vil give et mere reelt billede af UEs totale belastning, samt parametrenes påvirkning af denne Spørgeskema Grundet tidsmangel, besluttede vi, at medtage resultaterne fra spørgsmål et i FF spørgeskemaet. Spørgsmålet var mest relevant, ift. besvarelse af problemformuleringen. Ved et større studie, kunne det være relevant, at inddrage alle spørgsmålene. Det kan diskuteres, om dette vil give en mere omfattende forståelse af deltagerens egen oplevelse, og vurdering af løbet. Dette vil evt. kunne sammenlignes med resultaterne fra Zebris løbebånd, og det kan herved vurderes, om deltagerne selv registrerer ændringer i løbestilen. Idet der ved besvarelse af spørgsmål et, i FF spørgeskema, ikke ses en statistisk signifikant forskel grupperne imellem, er det diskutabelt, hvilken betydning fodisættet har for løbeoplevelsen. Det kan derfor diskuteres, om løbeintervallet giver et øjebliksbillede, og herudfra overvejes om løbeintervallet ved vores studie var tilstrækkelig, for at deltagerne reelt kunne vurdere deres løbeoplevelse(6,9). Deltagerne har måske haft svært ved, at relatere svaret ubehagelig til deres løb, og svaret hverken/eller af ren tvivl. 51

53 6.2 Population Deltagere Da udvælgelsen af deltagerne blev foretaget ved kvoteudvælgelse, var deltagerne ikke tilfældigt udvalgte. Rekrutteringen gav os 21 deltagere, hvoraf 19 opfyldte inklusionskriterierne. At vores resultater ikke viser en statistisk signifikant forskel kan skyldes en type II fejl, på baggrund af en lille undersøgelsespopulation. Der kan på baggrund af dette, ikke endelig konkluderes på vores resultater, i et samfundsmæssigt perspektiv, selv hvis resultaterne havde vist en signifikant forskel (P-værdi=0,05). Dette er også gældende, for den litteratur vi har anvendt i vores opgave, da der er mangel på forsøg med større sample size. De fleste deltagere i vores studie, var studerende ved University College Nordjylland, hvilket medførte en ung population, hvor alle deltagerne var mellem 20 30år. Videre har vi en fordeling af køn svarende til, ni mænd og ti kvinder, og repræsenterer dermed begge køn. Dette i modsætning til flere forsøg, der har en population bestående af et køn. Vores resultater er dermed mere sammenlignelige med den generelle befolkning. Gruppe 1 bestod af 53 % af deltagerne og resterende 47 % var i gr. 2. Denne opdeling var tilfældig, og kunne have set anderledes ud, da vi ikke på forhånd vidste, hvor stor del af undersøgelsespopulationen der ville ændre fodisæt og ikke. Mellem grupperne ses en fordeling af køn, svarende til syv mænd og tre kvinder i gr. 1, og syv kvinder og to mænd i gr. 2. På baggrund af en lille sample size, rykkes den interne validitet, og den eksterne validitet vanskeliggøres. Den interne validitet rykkes, da studiets deltagere blev inddelt i ovenstående grupper, som medførte en skæv fordeling, med en overvægt af mænd i gr. 1. Grupperne bliver derfor mindre repræsentative for begge køn. En større sample size, med en ligevægt af både kvinder og mænd, og et større aldersspænd, vil kunne styrke den eksterne validitet. Med en styrket validitet, stiger overførelsesværdien til den generelle befolkning. 52

54 Vores deltagere blev inkluderet, hvis de kunne løbe på et løbebånd, og holde til de tidsintervaller undersøgelsen bestod af. Flere forsøg har kun inkluderet erfarne løbere, som ugentlig løber mange kilometer. Vi har ikke undersøgt, hvor mange kilometre vores deltagere løber, og om de kan regnes som erfarne eller uerfarne løbere. Det kunne have været en fordel, at inkludere både erfarne og uerfarne løbere, for at resultaterne har en større overførselsværdi til virkelighedens befolkning. Da vi ønskede, at undersøge om FF var nok, til at medføre en ændring af fodisæt og parametrene, var et af vores eksklusionskriterier, at deltagerne var barfods- og forfodsløbere. Vores resultater kan derfor, ikke direkte sammenlignes med forsøg som fx The biomechanical and physiological comparison of barefoot running and two shod conditions in experienced barefoot runners (5). Her undersøges de samme parametre som i vores forsøg, men hvor udgangspunktet er et andet, da alle deltagerne er erfarne barfodsløbere Sampling bias Da deltagerne blev rekrutteret ud fra fastsatte inklusions og eksklusionskriterier, forekommer der bevidst sampling bias. Vi har bevidst rekrutteret vores deltagere fra studiemiljøer, som giver os en ung population og fra løbebutikker og træningscentre, som giver os en aktiv population. Denne udvalgte population, gør at vores resultater ikke er direkte sammenlignelige med den generelle befolkning(50). 6.3 Metode Procedure, valg af løbesko og standardisering: De problematikker der opstår ved artiklen Changes in lower extremity movement and power absorption during forefoot striking and barefoot running (7), er, at det ikke er beskrevet hvor lang tid hver enkelt deltager bruger på løbebåndet for, at føle sig sikre herved. Dermed kan tiden af tilvænningsperioden variere fra deltager til deltager, ydermere er det ikke beskrevet, hvor lang tid hvileperioden mellem løbeintervallerne var fastsat til. Dette betyder, at proceduren og standardiseringen herunder, ikke er den samme som i vores studie. I artiklen er der en fastsat hastighed på 3,35m/s, svarende til 12 km/h, hvorimod vi måler ved deltagernes egen selvvalgte hastighed. 53

55 Den fastsatte hastighed på 12 km/h gør sig også gældende i artiklerne 12 Weeks of Simulated Barefoot Running Changes Foot-Strike Patterns in Female Runners (34) og Biomechanical and physiological comparison of barefoot and shod conditions in experienced barefoot runners (5), hvilket gør overførselsværdien fra vores studie til disse mindre. Dette gælder også artiklen Is the foot striking pattern more important than barefoot or shod conditions in running? (4), hvor løbehastigheden er fastsat til 9 km/h. Det kunne derfor ift. overførelsesværdien artiklerne og vores studie imellem, være en fordel, at have en fastsat løbehastighed. Derimod, kan det diskuteres, om den enkelte tilgodeses og om der rammes bredt populationsmæssigt. Dette fordi, det kan kræve en bedre kondition, at have en løbehastighed på 12 km/h, frem for en selvvalgt hastighed. Ved alle fire artikler på nær Is the foot striking pattern more important than barefoot or shod conditions in running? (4), er der ingen instruktion til deltagerne om, hvorledes deres fodisæt eller løbestil skal være ved barfodsløb. Derimod får de information om, at det vil være uhensigtsmæssigt at have hællanding ved løb i FF i artiklen 12 Weeks of Simulated Barefoot Running Changes Foot- Strike Patterns in Female Runners (34). Denne artikel og The biomechanical and physiological comparison of barefoot and shod conditions in experienced barefoot runners (5) er de to artikler ud af de fire nævnte, der undersøger løb i FF, hvor de sidste to artikler undersøger løb i barfodssko. Det der yderligere er forskellen disse studier og vores imellem er, at løbeskoen er standardiseret, hvilket ikke er tilfældet i vores studie. Som artiklen Influence of Stride Frequency and Lenght on Running Mechanics: A Systematic Review (3) henviser til, skal det uden tvivl tages i betragtning og diskuteres, hvilken effekt den kliniske opsætning og minimale tid til motor change har af betydning for overførelsesværdien til virkeligheden(3). De artikler, hvis løbeinterval tidsmæssigt lægger sig mest op af vores studie er 12 Weeks of Simulated Barefoot Running Changes Foot-Strike Patterns in Female Runners (34), som indsamler data efter fire min. 50 sek., og The biomechanical and physiological comparison of barefoot and shod conditions in experienced barefoot runners (5) hvis løbeintervaller er på seks min. 54

56 Den gennemgående problematik er, at der i første artikel henvises til, at deltagerne selv udtrykte velbehag ved løbet, inden dataindsamlingen startede. I sidst nævnte artikel er det beskrevet, at der var givet tilstrækkelig tid til deltagerne, for at vænne sig til løbebåndet, før undersøgelsen blev igangsat. Det var ikke oplyst, hvor lang dette tidsspænd strakte sig over. Det kan derfor diskuteres om måden, at sikre, at seks minutter giver et præcist billede af, om et fodisæt er ændret, skal besvares ud fra deltagernes subjektive vurdering af, hvornår de føler velbehag og derfra starte dataindsamlingen. Om det så bliver et problem, at dataindsamle på forskellige tidspunkter, bliver det næste spørgsmål. Ingen af artiklerne har undersøgt deltagernes oplevelse af løbet, derimod har artiklerne Changes in lower extremity movement and power absorption during forefoot striking and barefoot running (7) og 12 Weeks of Simulated Barefoot Running Changes Foot-Strike Patterns in Female Runners (34) henholdsvis sikret sig, at deltagerne ikke havde kendskab til og erfaring med barfodsløb, forfodsløb eller simuleret barfodsløb inden undersøgelsens start. Det er desværre problematisk, der ikke er beskrevet hvordan dette er sikret. Med henblik på, om fodisættet ændres, kan det tænkes, at en viden omkring den anbefalede løbestil, var det der afgjorde om deltagerne ændrede fodisæt, frem for instinktivt. Denne problematik er ligeledes gældende i vores studie Afvigelser fra procedure Ved brug af Zebris opstod en teknisk fejl, som resulterede i en måling der startede 10 sekunder senere, end den standardiserede tid på fem minutter. Dette kan være et forstyrrende element, som påvirker deltagerens løbestil. I tillæg skulle alle deltagere have sikkerhedssnor på, for at sikre at løbebåndet stoppede, hvis deltageren skulle falde. Flere deltagere udtrykte, at de var bange for at trække snoren ud, og løb længere fremme på løbebåndet. Dette medførte, at enkelte deltagere ramte kanten i løbet af undersøgelsen. En enkelt deltager trak snoren ud undervejs, og var nødt til at begynde proceduren på ny. Dette kan gøre, at sikkerhedssnoren herefter blev et forstyrrende element. Derudover stoppede løbebåndet, da en anden deltager justerede hastigheden. Selvom disse afvigelser forekom, har vi ikke set en påvirkning, af undersøgelsens endelige resultater. 55

57 Undersøgelsen indebar to løbeintervaller på løbebåndet. Deltagerne skulle fortsætte med samme hastighed i FF, som selvvalgt ved første løbeinterval i egne løbesko. En tvunget hastighed kan have ødelagt den naturlige løbestil, da der i artiklen The Biomechanical Differences Between Barefoot and Shod Distance Running: A Systematic Review and Preliminary Meta Analysis (10), henvises til, at en selvvalgt hastighed kan være en positiv faktor, da den kan fremme løberens naturlige løbestil. Derfor kan det diskuteres, om løb i FF ville give et andet resultat, samt en større ændring i kadence, skridtlængde og VRK, hvis den selvvalgte hastighed bestemmes herudfra. Om dette har påvirket de endelig resultat i vores studie, vides ikke, og forbliver kun en overvejelse, der kan tages i betragtning. En anden overvejelse er, at vores undersøgelse foregår på et løbebånd, og dermed ikke direkte kan sammenlignes med studier, som har undersøgt udendørs løb Tilvænning Da vores population ikke er barfodsløbere, kan disse løbere ifølge artiklen Impact attenuation during weight bearing activities in barefoot vs. shod conditions: A systematic review(9), være forsigtige første gang, de bliver udsat for et ukendt underlag. De efterfølgende gange, vil de bedre kunne tilpasse sig(9). I tillæg henvises der til i The biomechanical and physiological comparsion of barefoot and two shod conditions in experienced barefoot runners (5), at der også første gang, er behov for tid, for at kunne tilvænne sig, da deltagernes løbestil kan påvirkes og løbet blive unaturligt(5). Ikke-barfodsløbere menes også, at have en svækket fodstruktur, pga. længere tids brug af moderne løbesko, hvorved der kan forekomme mindsket proprioceptiv sensitivitet. Den tynde sål på FF tillader større fleksibilitet og proprioception, og kan mindske den proprioceptive sensitivitet, hvilket medføre en mindre effektiv tilpasning af en ny løbestil(5,34). I forhold til tilvænningstid, er der er ikke i nogen studier fastsat, hvor lang tid der er behov for, men i tidligere studier er der anvendt en tilvænningsperiode på mellem seks og ni uger. I 12 Weeks of Simulated Barefoot Running Changes Foot Strike Patterns in Female Runners (34), anvendes et anbefalet 12-ugers træningsprogram, udviklet af producenten af FF, for tilvænning af barfodsløb. 56

58 Dette for, at tilvænne det muskuloskeletale system til nye belastninger ved løbet og dermed undgå en for hurtig overgang(34). Der kan spekuleres i, om et træningsprogram på mindre end 12 uger, vil udgøre en risiko for skader. Det specificeres heller ikke, hvordan tilvænningen foregår i efterfølgende studier. Eksempelvis i artiklen The biomechanical and physiological comparison of barefoot and two shod conditions (5), gives deltagerne i studiet en 10 dages tilvænningsperiode, hvor FF udleveres for, at blive vant til den nye sko. Det specificeres ikke yderligere, om et standardiseret program, er tilrettelagt for disse deltagere, gennem 10 dage, og om denne tilvænningsperiode, har været en afgørende faktor, for studiets endelige resultater. I Is forefoot striking pattern more important than barefoot and shod conditions in running? (4) er hver test gennemført på et minut, med opvarmning før testens start. Opvarmningsperioden oplyses ikke, og der bliver heller ikke her specificeret, hvordan opvarmningen gennemføres(4). På baggrund af dette og i relation til vores studie, kan der diskuteres, om vores deltagere fik nok tilvænningstid, og om denne hurtige overgang fra egne løbesko til FF, kan være en af årsagerne til, at Ikke alle deltagere ændrede fodisæt til forfodsløb(34). 6.4 Validitet og reliabilitet Zebris FDM-T Som tidligere nævnt er Zebris et teknisk udstyr, hvor der er risiko for, at en teknisk fejl opstår, som kan influere på validiteten og reliabiliteten, ved vores data. Den interne validitet kan rykkes, da der opstår et usikkerhedsmoment omkring troværdigheden af de resultater Zebris rapporten fremstiller. Samtidig kan det være svært, at identificere i hvilken grad, en eventuel teknisk fejl kan påvirke det endelige resultat hvis den opstår. Producenten af Zebris, henviser på sin hjemmeside, til et studie gennemført i 2008, hvor nøjagtigheden og pålideligheden af markedets forskellige tryksensormåtters målinger, undersøges. Studiet konkluderer, at udstyret er tilstrækkeligt og effektivt, men henviser ikke tydeligt til, om tryksensormåtterne er pålidelige eller ikke(51). Producenten henviser dog selv til, at studiet er med til, at bekræfte den udmærkede kvalitet, der er ved måleteknologien i den type tryksensormåtte, som er implementeret i Zebris FDM-T(52). 57

59 6.4.2 Spørgeskema Deltagerne kender ikke til spørgsmålene i spørgeskemaet, inden undersøgelsens start, og kan dermed ikke være forberedt på, hvad spørgeskemaet indeholder. Det betyder, at svarene kan være mere overvejede og bevidste, ved løb med FF. Dette, da deltagerne ved løb i FF, er forberedte på, hvad spørgeskemaet indeholder, og hvad de skal være opmærksomme på, til næste spørgeskema. Hvis spørgeskemaerne var udfyldt sammenhængende til slut i undersøgelsen, er faktum, at deltagerne muligvis påvirkes mellem første og sidste spørgeskema, og risikoen for informationsbias kan opstå(50). Reliabiliteten er diskutabel, da forståelsen af spørgsmålene kan være forskellig, på trods af, at dette forsøges udelukket, med lukkede spørgsmål og gennemførelse af pilotstudiet. For at opnå en højere intern validitet, kunne det overvejes, at have et kommentarfelt i spørgeskemaet, hvor deltagerne kunne udtrykke og begrunde deres egen mening. Dermed, ville det ikke kun være de opstillede svarmuligheder, der var tilgængelige. For ikke at ende med en stor del af deltagernes svar som hverken/eller, i forhold til oplevelsen af løb i FF, kunne det være en fordel, kun at medtage svarkategorierne behagelig og ubehagelig. Dermed tvinges deltagerne til, at tage stilling til deres oplevelse, og vi ender ikke med et neutralt svar. 58

60 7. Konklusion Det konkluderes, at der ved 53 % af deltagerne, forekom en ændring af fodisæt fra hællanding i egne løbesko, til forfodslanding i FF. Det kan konkluderes, at der ikke er en statistisk signifikant forskel i kadencen, mellem egne løbesko og FF, ved gr. 1 (P=0,23) og gr. 2 (P=0,73). Yderligere kan det konkluderes, at der ikke er en statistisk signifikant forskel i skidtlængden, mellem egne løbesko og FF, ved gr. 1 (P=0,68) og gr. 2 (P=0,85). Det kan ligeledes konkluderes, at der ikke er en statistisk signifikant forskel i max VRK, mellem egne løbesko og FF, ved gr. 1 (P=0,82) og gr. 2 (P=0,91). Derfor kan det konkluderes, at løb med FF, uden instruktion, ikke er nok, til at alle deltagere instinktivt ændrer fodisæt og heller ikke medfører en statistisk signifikant forskel i ændring af kadence, skridtlængde og max VRK. Det kan ud fra spørgeskemaresultaterne konkluderes, at syv ud af ti deltagere i gr. 1, karakteriserede deres løbeoplevelse som behagelig og de resterende tre deltagere, karakteriserede det som hverken/eller. I gr. 2 med ni deltagere, karakteriserede fire behagelig, fire hverken/eller og en enkelt ubehagelig. Der ses ingen statistisk signifikant forskel i besvarelserne mellem gr. 1 og gr. 2 (P=0,38). Derfor kan det konkluderes, at der ikke ses en sammenhæng mellem ændring af fodisæt og løbeoplevelse. 59

61 8. Perspektivering Den anvendte litteratur i opgaven, tyder på, at et forfodsløb giver henholdsvis højere kadence, kortere skridtlængde og en anderledes belastning af kroppens strukturer(5). På trods af flere studier på området, er det et gennemgående problem, at der generelt ses en lille sample size, og en ikke repræsentativ population. Resultaterne kan derfor kun være spekulationer ift. ændring af fodisæt og dets betydning. Ydermere er der noget der tyder på, at forfodsløb kan have en gavnlig effekt på risikoen for skadesforekomst, samt være en mulig behandling/intervention af allerede skadede løbere(4,34). Flere studier henviser til, at Vibram FiveFingers simulerer barfodsløb, og at barfodsløb kan fremme forfodsløb (5,7,8,34). Et enkelt studie viser, at ikke hele den undersøgte population, uden instruktion, ænder fodisæt. Ligeledes viser vores studie, at ikke alle deltagere, uden instruktion, ændrer fodisæt. Derfor er det interessant, at det tyder på, at løbeskoen i sig selv, ikke er nok til at ændre fodisæt. Det er ligeledes interessant, at der ikke er entydige resultater, der viser, at ændring af fodisæt også indebærer ændring af kadence, skridtlængde og belastning. En af de fysioterapeutiske kernekompetencer er viden omkring fysisk træning. Herunder træningsdosering, der indebærer, at fysioterapeuten tager hensyn til den enkeltes behov, med udgangspunkt i ICF. Dette betyder at fysioterapeuten kan have en rådgivende og vejledende rolle, der sikrer en hensigtsmæssig og meningsfuld overgang for løberen(40). Grundet begrænset evidens inden for området, vides det ikke, om det vil være en samfundsøkonomisk gevinst, men interventionen kan være en samfundsøkonomisk lav udgift(34). En bestående faktor er løbere og løbeskader, hvorfor dette altid vil være en målgruppe for intervention. For at sikre kvalitet i interventionen og for at mindske usikkerheden ved resultaterne i de anvendte studier, henledes der til behovet for studier, med større og mere repræsentative populationer(5). 60

62 9. Referenceliste (1) Langberg H. Biomekaniske overvejelser ved underbenssmerter, Dansk Sportsmedicin, [Internet], 2005, 9 (3) [Cited ] Available from: (2) Altman AR, Davis IS. Barefoot Running: Biomechanics and Implications for Running Injuries, Current Sports Medicine Reports [Internet], 2012 [Cited ], (5) s Available from: (3) Schubert AG, Kempf J, Heiderscheit BC. Influence of Stride Frequency and Length on Running Mechanics: A Systematic Review, Sports Health [internet], 2013, [Cited ]. Available from: (4) Shih Y, Lin KL, Shiang TY. Is foot striking pattern more important than barefoot or shod conditions in running?, Gait & Posture [internet], 2013 [Cited ], (38), s Available from: tant (5) Squadrone R, Gallozzi C. The biomechanical and physiological comparison of barefoot running and two shod conditions in experienced barefoot runners, Journal of Sports Medicine and Physical Fitness [Internet], 2009 [Cited ], 49 (1), s Available from: wo+shod+conditions+in+experienced+runners (6) De Wit B, De Clersq D, Aerts P. Biomechanical analysis of the stance phase during barefoot and shod running, Journal of Biomechanics [Internet], 2000 [Cited ], (33), s Available from: 61

63 (8) Lieberman DE. What We Can Learn About Running from Barefoot Running: An Evolutionary Medical Prospective, Exercise and Sport Science Reviews [Internet], 2011 [Cited ], (2), s Available from: (9) Yan AF, Sinclaire PJ, Hiller C, Wegener C, Smith RM. Impact attenuation during weight bearing activities vs. shod condition: A systematic review, Gait & Posture [Internet], 2013 [Cited ], (38) s Avaiable from: ng+activities+vs.+shod+condition%3a+a+systematic+review (7) Williams DSB, Green DH, Wurzinger B. Changes in lower extremity movement and power absorpiton during forefoot striking and barefoot running, The International Journal of Sports Physical Therapy [Internet], 2012, [Cited ], 7 (5), s Available from: #db=rzh&an= (10) Hall JPL., Barton C, Jones, PR, Morrissey D. The Biomechanical Differences Between Barefoot and Shod Distance Running: A Systematic Review and Preliminary Meta Analysis, Sports Med [Internet], 2013 [Cited ], (43) Available from: #db=rzh&an= (11) Hansen IH, Krogsgaard MR. Idrætsskadebogen. Kbh.: FADLs forlag; 2007, s , (12) Everett T, Kell C. Human movement an introductory text. 6 ed. Elsevier: Churchill Livingstone; 1981, kap. 4,9, 11 (13) Andersen TB, Kristensen LB. Biomekanik og bevægelseslære. 2nd ed. Kbh.: FADL s forlag; 2011, kap. 1,2,4 62

64 (14) Bojsen-Møller F, Bevægeapparatets anatomi, 12 ed. Kbh.: Munksgaard Danmar; 2009, s. 14, (15) Novacheck TF, The biomechanics of running, Gait & Posture [internet], 1998 [Cited ], (38), s Available from: (16) Larsen L.H., Den fysioterapeutiske løbestilsanalyse, Dansk Sportsmedicin; 2010, 14 (2), s (17) Danske Fysioterapeuter, Fysioterapeuten, København, 2011 ( (18) Hjerlac A. Impact and Overuse Injuries in Runners, Medicine & Science in Sports & Exercise [Internet], 2003 [Cited ], (2) s Available from: (19) Vibram FiveFingers [Internet], c2013 [Cited ]. Available from: (20) Wæhrens E, Winkel A, Gyring J. Neurologi og neurorehabilitering for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2006, kap.29 s (21) Saxby L, Proprioception: Making Sense of Barefoot Running [Internet], 2011 [Cited ] Available from: Making_Sense_of_Barefoot_Running.pdf (22) Vibram FiveFingers [Internet], c2013 [Cited ]. Available from: (23) Vibram FiveFingers [Internet], c2013 [Cited ]. Available from: 63

65 (24) PubMed [Internet], [Cited ]. Available from: (25) Cinahl [Internet], [Cited ]. Available from: 4d31b7a95b1c%40sessionmgr113&vid=1&hid=123 (26) University College Nordjylland. Hjælp til projekt- og opgaveskrivning. Dosis-guide til informationssøgning. [Internet] [cited ]. Available from: (27) Checkliste 1 - Systematiske oversigtsartikel og metaanalyser [Internet], Sundhedsstyrelsen [Cited ]. Available from: (28) Checkliste 2 Randomiserede Kontrollerede Undersøgelser [Internet], Sundhedsstyrelsen [Cited ]. Available from: (29) Checkliste 3 Kohorteundersøgelser [Internet], Sundhedsstyrelsen [Cited ]. Available from: retningslinjer/medicinsk-teknologivurdering-mtv/litteraturvurdering/checkliste-3- kohorteundersoegelser.aspx (30) Lindahl M, Juhl C, Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse, 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2010, kap 3 s (31) Boolsen MW, Spørgeskema undersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. Kbh.: Hans Reitzels Forlag; 2008 kap 1-4 s

66 (32) Bekendtgørelse af Myndighedsloven. Lov nr. 434 af (33) Alun.dk [Internet], [lokaliseret ]. Available from: (34) McCarthy C, Fleming N, Donne B, Blanksby B. 12 Weeks of Simulated Barefoot Running Changes Foot Strike Patterns in Female Runners, Int J Sports Med [Internet], 2013 [Cited ]. Available from: g+changes+foot+strike+patterns+in+female+runners (35) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig, BEK nr 534 af 15/06/2000 (36) Datatilsynet, Krav til studerendes specialeopgaver mv., København, (37) Glasdam S, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; 2011 s.36-42, (38) Studerendes specialopgaver mv.[internet], Datatilsynet, [Cited ]. Available from: (39) Anmeldelse [Internet], Den nationale videnskabsetiske komité, [Cited ]. Available from: px (40) Lund H., Bjørnlund I.B., Sjöberg N.E. Basisbog I fysioterapi. København: Munksgaard Danmark; 2010, kap. 2 s.35-55, 3 s.56-57, 9 s , 11 s , 12 s (41) Hovmand B, Præstegaard J. Kvalitative forskningsmetoder I fysioterapi en introduktion. Nyt om forskning. 2002;41(2) s

67 (42) Fuglsang L, Olsen PB, Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2nd ed. Roskilde Universitetsforlag; 2004, Kap. 1 s (43) Nielsen B, Nielsen NG, Mølgaard N. Professionsbachelor: uddannelse, kompetencer og udviklig af praksis. København: Forlaget UCC; 2010, kap. 4, 7 (44) Aadahl M, Lund H. Grundliggende principper for valg og anvendelse af test og målemetoder i fysioterapi: Forskning i fysioterapi [Internet], 2003, [Cited ]. Available from: _test_og_maalemetoder.pdf (45) Udstyr i bevægelaboratoriet [Internet], UCN, [Cited ]. Available from: iet.aspx (46) FDM-T System - a stance and gait analysis center [Internet], Zebris, [Cited ]. Available from: (47) Zebris [Internet], [Cited ]. Available from: (48) SPSS Statistics Standard [Internet], IBM, [Cited ]. Available from: 03.ibm.com/software/products/en/spss-stats-standard/ (49) Lieberman D, Venkadesan M, Werbel WA, Daoud AI, D Andrea S, Davis IS, m.fl., Foot strike patterns and collision forces in habitually barefoot versus shod runners, Nature [Internet], 2010, [Cited ], s Available from: (50) Portney LG, Watkins MP. Foundations of Clinical Research Applications to Practice. 3 ed. 2009: New Jersey; Pearson International Edition, s

68 (51) Giacomozzi C, Appropriatness of plantar pressure measurement devices in a research context: a comparative technical assessment, Gait & Posture [Internet], 2010, [Cited ], nr.32, s Available from: (52) News [Internet], Zebris, [Cited ]. Available from: Anvendt reference system: Vancouver 67

69 10. Bilagsliste Bilag Ændring af procedure efter pilotstudie... 1 Bilag Litteratursøgning... 2 Bilag Udvalgte artikler... 5 Bilag Udfyldelse af checkliste... 6 Bilag Opslag Bilag Samtykkeeklæring Bilag Testsko Bikila LS Bilag Zebris rapport Bilag 9 a Spørgeskema egne løbesko Bilag 9 b Spørgeskema Vibram Fivefingers Bilag 10 a Normalfordeling Kadence

70 Bilag 10 b Normalfordeling Skridtlængde Bilag 10 c Normalfordeling vertikal reaktionskraft Bilag 11 a T-test kadence gr. 1 og gr Bilag 11 b T-test skridtlængde gr. 1 og gr Bilag 11 c T-test vertikal reaktionskraft gr. 1 og gr

71 Bilag 1 Ændring af procedure og spørgeskema efter pilotstudie Derfor følgende ændringer til procedure og spørgeskema: - Opvarmning på løbebånd, ændres fra fire minutter til tre minutter. - Tiden deltageren løber i, efter opvarmning, ændres fra to minutter til tre minutter, da dette giver længere tid til tilvænning. - Der tilføjes et ekstra spørgsmål til begge spørgeskemaer, hvor deltageren skal svare på, om fodisættet er på hælen eller forfoden. Overvejelser til ændringer: - Vi overvejede, at ændre på spørgsmål 1 ved barfodssko, så det specificeres, at det ikke skulle sammenlignes med løbet i sko. Dette tog vi dog ikke med, da de efterfølgende spørgsmål ved barfodssko indeholdte Sammenlignet med løb i sko og derfor tydeligt viste forskellen på disse og første spørgsmål. 1

72 Bilag 2 Litteratursøgning Søgehistorie fra PubMed Searc h Add to builder Query Items found Time #67 Add Search ((((((((((runner) OR runners) OR "Male"[Mesh]) OR "Female"[Mesh]) OR "Young :08:45 Adult"[Mesh]) OR "Adult"[Mesh]) OR "Aged"[Mesh])) AND (((((("Running"[Mesh]) OR run) OR "barefoot running") OR "shod running") OR experience) OR running experience)) AND (((((((barefoot) OR shod) OR "Shoes"[Mesh]) OR "athletic shoes") OR "minimalist shoes") OR footwear) OR "running shoes")) AND (((((((((((((((("Kinetics"[Mesh]) OR "Biomechanical Phenomena"[Mesh]) OR cadence) OR "step length") OR "stride length") OR "stride frequency") OR "stride rate") OR "ground reaction force") OR "ground reaction forces") OR "impact force") OR "foot strike") OR "foot strike pattern") OR "heel strike") OR "forefoot strike") OR "biomechanics") OR "biomechanical") Filters: Full text available; published in the last 10 years #63 Add Search ((((((((((((((("Kinetics"[Mesh]) OR "Biomechanical Phenomena"[Mesh]) OR cadence) OR "step :36:33 length") OR "stride length") OR "stride frequency") OR "stride rate") OR "ground reaction force") OR "ground reaction forces") OR "impact force") OR "foot strike") OR "foot strike pattern") OR "heel strike") OR "forefoot strike") OR "biomechanics") OR "biomechanical" #62 Add Search ((((((barefoot) OR shod) OR "Shoes"[Mesh]) OR "athletic shoes") OR "minimalist shoes") OR :34:17 footwear) OR "running shoes" #61 Add Search ((((("Running"[Mesh]) OR run) OR "barefoot running") OR "shod running") OR experience) :33:32 OR running experience #60 Add Search ((((((runner) OR runners) OR "Male"[Mesh]) OR "Female"[Mesh]) OR "Young Adult"[Mesh]) :30:36 OR "Adult"[Mesh]) OR "Aged"[Mesh] #59 Add Search running experience :28:58 #58 Add Search experience :28:49 #57 Add Search "patient experience" :59:29 #56 Add Search "Patients"[Mesh] :59:10 #54 Add Search "participants" :58:39 #53 Add Search "participant" :58:34 #52 Add Search "experiences" :58:14 #51 Add Search "experience" :58:10 #50 Add Search "biomechanical" :57:24 #49 Add Search "biomechanics" :57:09 #45 Add Search "forefoot strike" 27 04:56:12 #44 Add Search "heel strike" :55:57 #43 Add Search "foot strike pattern" 16 04:55:40 #42 Add Search "foot strike" :55:21 #41 Add Search "impact force" :54:37 #40 Add Search "ground reaction forces" :54:13 #39 Add Search "ground reaction force" :53:18 #38 Add Search "stride rate" 54 04:52:48 #37 Add Search "stride frequency" :52:32 #36 Add Search "stride length" :51:12 #35 Add Search "step length" :50:50 #34 Add Search cadence :50:18 #33 Add Search "Biomechanical Phenomena"[Mesh] :49:22 2

73 Søgehistorie fra CINAHL Searc Search Terms Search Options Actions h ID# S39 Search modes - Boolean/Phrase View Results (114) S8 AND S14 AND S37 AND S38 View Details Edit S38 Search modes - Boolean/Phrase View Results (40,558) S22 OR S23 OR S24 OR S25 OR S26 OR S27 OR S28 OR S29 OR S30 OR S31 OR S32 OR S33 OR S34 OR S35 OR View Details Edit S36 S37 Search modes - Boolean/Phrase View Results (3,817) S15 OR S16 OR S17 OR S18 OR S19 OR S20 OR S21 View Details Edit S36 Search modes - Boolean/Phrase View Results (5,723) "biomechanical" View Details Edit S35 Search modes - Boolean/Phrase View Results (38,068) (MH "Biomechanics+") View Details Edit S34 Search modes - Boolean/Phrase View Results (8) "forefoot strike" View Details Edit S33 Search modes - Boolean/Phrase View Results (133) "heel strike" View Details Edit S32 Search modes - Boolean/Phrase View Results (3) "foot strike pattern" View Details Edit S31 Search modes - Boolean/Phrase View Results (42) "foot strike" View Details Edit S30 Search modes - Boolean/Phrase View Results (97) "impact force" View Details Edit S29 Search modes - Boolean/Phrase View Results (899) (MH "Ground Reaction Force") View Details Edit S28 Search modes - Boolean/Phrase View Results (30) "stride rate" View Details Edit S27 Search modes - Boolean/Phrase View Results (84) "stride frequency" View Details Edit S26 Search modes - Boolean/Phrase View Results (503) "stride length" View Details S25 Search modes - Boolean/Phrase View Results (439) "step length" View Details Edit S24 Search modes - Boolean/Phrase View Results (694) "cadence" View Details Edit S23 Search modes - Boolean/Phrase View Results (1) "biomechanical phenomena" View Details Edit S22 Search modes - Boolean/Phrase View Results (3,356) (MH "Kinetics") View Details Edit S21 Search modes - Boolean/Phrase View Results (76) "running shoes" View Details Edit S20 Search modes - Boolean/Phrase View Results (1,033) "footwear" View Details Edit S19 Search modes - Boolean/Phrase View Results (7) "minimalist shoes" View Details Edit S18 Search modes - Boolean/Phrase View Results (399) (MH "Athletic Shoes") View Details Edit S17 Search modes - Boolean/Phrase View Results (3,086) (MH "Shoes+") View Details Edit S16 Search modes - Boolean/Phrase View Results (63) "shod" View Details Edit S15 Search modes - Boolean/Phrase View Results (354) "barefoot" View Details Edit S14 Search modes - Boolean/Phrase View Results (112,066) S9 OR S10 OR S11 OR S12 OR S13 View Details Edit S13 Search modes - Boolean/Phrase View Results (20) "running experience" View Details Edit S12 Search modes - Boolean/Phrase View Results (105,416) "experience" View Details Edit S11 Search modes - Boolean/Phrase View Results (12) "shod running" View Details Edit S10 Search modes - Boolean/Phrase View Results (46) "barefoot running" View Details Edit S9 Search modes - Boolean/Phrase View Results (6,766) 3

74 S9 S8 S7 S6 S5 S4 S3 S2 S1 (MH "Running+") S1 OR S2 OR S3 OR S4 OR S5 OR S6 OR S7 (MH "Aged") (MH "Adult") (MH "Young Adult") (MH "Female") (MH "Male") "runners" runner Search modes - Boolean/Phrase View Results (6,766) View Details Edit Search modes - Boolean/Phrase View Results (1,385,329) View Details Edit Search modes - Boolean/Phrase View Results (438,225) View Details Edit Search modes - Boolean/Phrase View Results (611,331) View Details Edit Search modes - Boolean/Phrase View Results (78,105) View Details Edit Search modes - Boolean/Phrase View Results (1,042,310) View Details Edit Search modes - Boolean/Phrase View Results (889,996) View Details Edit Search modes - Boolean/Phrase View Results (1,668) View Details Edit Search modes - Boolean/Phrase View Results (410) 4

75 Bilag 3 Udvalgte artikler Udvalgte artikler fra søgning i PubMed 1) 12 Weeks of Simulated Barefoot Running Changes Foot-Strike Patterns in Female Runners (34) 2) Biomechanical and physiological comparison of barefoot and two shod conditions in experienced barefoot runners (5) 3) Is the foot striking pattern more important than barefoot or shod conditions in running? (4) 4) Barefoot running: Biomechanical and implications for running injuries (2) Udvalgte artikler fra søgning i CINAHL Plus with Full Text 1) Changes in lower extremity movement and power absorption during forefoot striking and barefoot running (7) 2) The Biomechanical Differences Between Barefoot and Shod Distance Running: A Systematic Review and Preliminary Meta-Analysis (10) Udvalgte artikler ved kædesøgning fra ovenstående artikler 1) Impact attenuation during weight bearing activities in barefoot vs. shod conditions: A systematic review (9) 2) "Impact and Overuse Injuries in Runners"(18) 3) "What We Can Learn About Running from Barefoot Running: An Evolutionary Medical Prospective"(8) 4) Biomechanical analysis of the stand phase during barefoot and shod running (6) 5) Foot trike patterns and collision forces in habitually barefoot versus shod runners (49) 5

76 Bilag 4 Udfyldt checkliste Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: The Biomechanical Difference Between Barefoot and Shod Distance Running: A Systematic Review and Preliminary Meta Analysis Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Daniel, Charlotte, Ingvild og Eline 1. INTERN PÅLIDELIGHED Evalueringskriterier 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1.2 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi? 1.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? 1.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1 Abstract: aim of this review was to systematically evaluate biomchanical differences between barefoot running and shod, including the quality of available evidence provide guidance on the phenomenon. 1 Ja en god oversigtlig beskrivelse, med inklusionskriterier og eksklusionskriterier. Se flow diagram s. 4 2 Medline og Embase. 1 Ja god kvalitetsundersøgelse, og kort og præcist beskrevet. Tog i brug Downs and Black quality index, is found to be valid and reliable for non randomised studies. Blev brugt for at dele ind i høj og lav kvalitet. Van Tolder for at vurdere evidensniveau. To reviewers som gik igennem og testet 6

77 artiklerne mod inklusionskriterier. En tredje part blev indkaldt hvis uenig. 1.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? 1.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne? 1.7 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 6 ikke relevant 1 de inddeler alle artikler i kategorier, og indeholder alle de inklusionskriterier og eksklusionskriterier. Alle studierne der blev inkluderet indeholdt en sammenligning mellem barfod vs. sko. Se table 2. 1 det kan den, det er ingen ny oplysninger i konklusionsafsnit. En meget klar og præcis, der er en sammenhæng fra evidens til konklusion. Og belyser nok en gang hvad for nogen bias der findes, og at der behøves mere forskning for at komme nærmere en mulighed til at trække en konklusion på området. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken retning kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? ++ - Går meget systematisk igennem alle artikler der er inddraget og trækker bias/limiations ved disse. Eksemplvis; ingen af studierne har blinding af researcherne for at minimerer risikoen for bias. Og der heller ikke gjort en undersøgelse i forhold til barfodsløb og dens effekt på skadepopulation. Afslutter dette afsnit med at det behøves mere forskning på området. De er også klar over at alle inkluderede artikler ikke er af høj kvalitet, og har en lille sample size. Kvalitetstesten bruger de at finde metodiske svagheder ved forsøgene. 2.3 Er analysens resultat direkte anvendeligt på MTV ens patientmålgruppe? + - Alle undersøgelser der er taget med sammenligner sko vs. barfod, men få der bruger FiveFingers noget som trækker det ned. Samtidigt er det en lille sample size ved 7

78 alle forsøgene der er inkluderet, og de er af lav kvalitet. Men de ser på biomekaniske forskelle, og samme parametre som stride frequency og tryk/kraft som vi har med, bliver også analyseret + fodisæt er måske det der er afgørende for at opnå biomekaniks effekt ved barfodsløb bliver også i denne artikel nævnt. 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.1 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), Kohorte, Casecontrol undersøgelser). 3.2 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.3 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). 3.4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden? I hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCTstudier er inddraget i oversigtsartiklen). Cross over trials, runway studies. Ingen RCT. Interventionen er langdistance løb i barfod og andre typer sko. Nogen har brugt løbebånd og nogen løbet udenfor, nogen har brugt EMG udstyr og nogen kameraudstyr. Forskellige hastigheder, enten fastsat eller selvvalgt. Fremstiller i table 2 fremstiller tendenser, og der er ingenting der er konkluderet på i positiv eller negativ retning. Både taget det gavnlige og skadelige med. Eksempelvis Divert instrumented treadmill barefoot: mean vertical and leg stiffness higer than shod. Ja p værdi på 0,05. Means and standard deviation for GRFs, impulses, joint moments, joint powers and joint angels standard mean difference 95 % cofidens interval. The level of statistical heterogeneity for pooled data (priliminary meta analysis) was established using the Chi square and I2 statistics (0,05) Der er en stor variation i studiernes population; eksempelvis flere mænd en kvinder, og nogen kun mænd. Stiller sig kritisk 8

79 til undersøgelserne på blandt andet sample size lille, varierer fra Eksempel: 3.6 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). footstrike patterns er en vigtig cofunder i forhold til kinetic og skadesmekanismen, men at flere studier ikke er opmærksom på dette. - Skadefri - Fritids eller konkurrenceløbere - Voksne - Erfaring med løb - Sample size Ikke oplyst. 4. GENERELLE KOMMENTARER 9

80 Bilag 5 Opslag 10

81 Bilag 6 Samtykkeerklæring Samtykkeerklæring i forbindelse med opgave/projekt i fysioterapeutuddannelsen Vedrørende opgave/projekt: Bachelor Udarbejdet af: Eline, Ingvild, Daniel og Charlotte Formålet med opgaven/projektet: Løbestil Opgavens/ projektets problemformulering: Hvordan påvirkes fodisæt, kadence, skridtlængde og vertikal reaktionskraft ved at skifte fra løb med hællanding i egne løbesko til løb i barfodsskoen Vibram FiveFingers, uden yderligere instruktion? Og hvordan oplever deltagerne løb med Vibram FiveFingers? Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende der udarbejder opgaven/projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: Underskrift: Dato: 11

82 Bilag 7 Testsko Bikila LS 12

83 Bilag 8 Zebris rapport Udsnit fra rapporten med anvendte data markeret med gul [Header] type report title Zebris Gait Report date 20/11/2013 project Bachelor Gruppe A patient: Deltager 6 Male record Deltager 6 28/10/2013 configuration [Average] [Maximum] [Parameters] Foot rotation, deg, left 8, ,21986 Foot rotation, deg, right 13,0301 1,23097 Step width, cm 6, ,83682 Step length, cm, left 101,689 2,05171 Step length, cm, right 103,001 1,72196 Step time, sec, left 0, , Step time, sec, right 0,3545 0, Stance phase, %, left 33,93 0, Stance phase, %, right 34,0369 0, Load response, %, left 0 0 Load response, %, right 0 0 Single support, %, left 33,9209 0, Single support, %, right 34,0369 0, Pre-swing, %, left 0 0 Pre-swing, %, right 0 0 Swing phase, %, left 66,07 0, Swing phase, %, right 65,9631 0, Total Double support, % 0 0 Stride length, cm 204,669 2,82397 Stride time, sec 0, , Cadence, steps/min 168,267 1,96416 Velocity, km/h 10,3307 0,

84 Average Force right force = { Record: Deltager 6 Vibram FiveFingers, Signal: right force = { Time, % Value, SD, 0 65, , ,132 91, , , ,32 119, ,932 91, ,672 78, ,95 84, ,45 86, ,75 78, ,41 63, ,28 53, ,46 44, ,7 40, ,37 42, ,45 43, ,78 43, ,13 39, ,25 34, ,76 35, ,05 40, ,73 47, ,15 54, ,732 59, ,083 67, ,444 77, ,998 81, ,796 83, ,869 84, ,678 72, ,277 52, , , , , ,532 12, , ,

85 Bilag 9 a Spørgeskema egne løbesko Navn Alder Højde Vægt Sko mærke/model Køn: Mand Kvinde Egne løbesko 1. Hvordan var din oplevelse af løbet? Behagelig Hverken/eller Ubehagelig 1. Hvor på foden oplever du at du lander? På hælen Midt på foden På forfoden 2. Hvordan oplever du at du lander med fødderne på løbebåndet når du løber? Let Hverken/eller Tungt 3. Hvordan oplever du længden af dine skridt? Korte Hverken/eller Lange 4. Hvordan oplever du dine antal af skridt pr. minut? Mange Hverken/eller Få 15

86 Bilag 9 b Spørgeskema Vibram Fivefingers Navn Alder Højde Vægt Køn: Mand Kvinde Barfodssko (Vibram Fivefingers) 1. Hvordan var din oplevelse af løbet? Behagelig Hverken/eller Ubehagelig 1. Hvor på foden oplever du at du lander? På hælen Midt på foden På forfoden 2. Hvordan oplever du at du lander med fødderne på løbebåndet når du løber, sammenlignet med løb i sko? Lettere Hverken/eller Tungere 3. Hvordan oplever du længden af dine skridt, sammenlignet med løb i sko? Kortere Hverken/eller Længere 4. Hvordan oplever du dine antal af skridt pr. minut, sammenlignet med løb i sko? Flere Hverken/eller Færre 16

87 Bilag 10 a Normalfordeling Kadence 17

88 18

89 Bilag 10 b Normalfordeling Skridtlængde 19

90 20

91 Bilag 10 c Normalfordeling vertikal reaktionskraft 21