Pensionsbranchens økonomi

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Pensionsbranchens økonomi Regnskabsanalyse 2008 Jonathan Kahlke Jan V. Hansen Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen Udvikling i resultatopgørelsen og balancen 6 Pensionsydelser og fordelingen af kontrakterne 8 Nøgletal og indikatorer for effektivitet 11 Aktivernes placering og deres afkast 13 Investeringsafkast og pensioner Prognose for pensionsindskud i 2009 og Prognose for udviklingen i pensionsindbetalingerne Datagrundlag 21 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Denne analyserapport belyser pensionsbranchens økonomiske resultat og balance i 2008 med udgangspunkt i blandt andet regnskabstal. 1 Rapporten indeholder desuden en prognose for udviklingen i pensionsindbetalingerne i 2009 og Prognosen er baseret på skøn for beskæftigelse og lønninger samt vurderinger af skattereformens og den frigivne SP-opsparings effekter. Markedsudviklingen i 2008 for pensionsbranchen kan sammenfattes i følgende punkter: Et dårligt år på de finansielle markeder forårsagede en forværring i investeringsafkastet på 70,3 mia. kr. i forhold til 2007, så afkastet endte med at være -57 mia. kr. Det er hovedårsagen til et afkast efter PALskat på -2,3 pct. mod 6,4 pct. i gennemsnit i perioden En opsplitning af afkastet på aktivniveau viser, at navnlig aktierne bidrog til det utilfredsstillende investeringsafkast med et afkast på -35,9 pct. i Aktierne udgjorde dog en væsentlig mindre andel af aktiverne end obligationer, som gav et positivt afkast. Ydelsesgarantierne på gennemsnitsrenteprodukter blev trods det negative investeringsafkast overholdt ved brug af det kollektive bonuspotentiale, bonus på fripoliceydelser samt træk på egenkapitalen. I 2008 lå egenkapitalforrentningen på -18,0 pct. I perioden har den gennemsnitligt ligget på 15,8 pct., hvilket er mærkbart lavere end de 20,5 pct., som egenkapitalens forrentedes med i markedsmæssige byerhverv i samme periode. Dette er en indikator på konkurrencepresset i branchen. En yderligere indikator på virksom konkurrence er faldet i omkostningerne trods pæne generelle pris- og lønstigninger i Danmark. Omkostningerne som andel af præmierne faldt til 4,3 pct. fra 4,7 pct. Målt som andel af hensættelserne blev omkostningerne 0,4 pct. De udbetalte pensioner udgjorde 48 mia. kr. i Det svarer til ca. 2/3 af folkepensionen. De indbetalte præmier svarer stort set til folkepensionen. Bruttopræmierne steg ca. 10 mia. kr. til 108 mia. kr. Denne fremgang dækker dog både over nye indbetalinger og eksisterende ordninger, der flyttes eller omlægges. Væksten i de indbetalte præmier skyldes hovedsageligt vækst i indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede ordninger. Prognosen for pensionsindbetalingerne i 2009 og 2010 er bl.a. baseret på, at skattereformen Forårspakke vil lægge en række nye bindinger på pensionsindbetalingerne fra kr.-loftet over indbetalinger til ratepensioner vil tilskynde til opsparing i livrenter, men den samlede pensionsopsparing må formodes at blive reduceret. Tilsvarende vil udligningsskatten på høje pensionsudbetalinger mindske pensionsopsparingen for personer med høje depoter, der er tæt på tilbagetrækningsalderen. Skattereformen vil imidlertid have en række positive effekter på pensionsopsparingen i Afsnit 4 beskriver de anvendte datakilder. Side 4

6 Muligheden for at hæve SP-midlerne med lempelig beskatning og indsætte mid- lerne i en skattebegunstiget pensionsordning kan være en fordel for højtlønne- de. Ligeledes kan det betale sig for samme personkredss at fremrykke planlagte pensionsindbetalinger i 2010 og senere år til 2009, som er det sidste år med hø- je fradrag. Det forudsætter selvfølgelig, at der er økonomisk råderum til det i Pensionsbranchens øko- nomi Den økonomiske lavkonjunktur vil dog have negativ effekt på opsparingen i 2009 og Ledigheden stiger, beskæftigelsen falder, og lønstigningerne for- ventes at udvikle sig afdæmpet. Lønsummenn forventes derfor kun at stige svagt, hvilket navnlig vil have indflydelse på de arbejdsgiveradministrerede ordninger. Indbetalingsprocenterne til disse ordninger, der er fastlagt i aftaler på arbejds- markedet, stiger kun moderat i 2009 og flader ud i Dette bryder udviklin- gen siden starten af 1990'erne, hvor der især på LO-DA-området har været en jævn vækst i indbetalingerne. Indskuddene på de privattegnedee ordninger er endnu mere konjunkturfølsomme end de arbejdsgiveradministrerede ordninger. Usikkerheden om den økonomiske fremtid får folk til at spare op i mere likvide opsparingsformer end pensionsop- sparing. Med baggrund i disse faktorer er det s vurdering, at pensi- onsindbetalingerne til pensions- og pengeinstitutter øges til 117 mia. kr. i 2009, navnlig drevet af øgede private indbetalinger. Det forventes, at indbetalingernee falder væsentligt og ender på 108 mia. kr. i 2010, jf. Figur 1 Figur 1 Fradragsberettigede pensionsindskud samt prognose for 2009 og 2010 Mia. kr Arbejdsgiveradministrerede ordninger Private ordninger År Kilde: Skatteministeriet og. Anm.: Tallene vedrører indskud i både pensions- og pengeinstitutter. Tallenee er renset for ordninger, der omlægges eller flyttes. Nedgangen i indbetalingerne på private ordninger i 2010 må især ramme indskud i pengeinstitutter. formodes at Side 5

7 2. Udvikling i pensionsbranchen Udvikling i resultatopgørelsen og balancen 2008 var et turbulent år for de danske pensionsselskaber. Finanskrisen satte sit tydelige præg på branchen, jf. tabel 1, der viser resultatopgørelsen for Bruttopræmierne for egen regning steg fra 98 mia. kr. til 108 mia. kr. Disse bruttopræmier dækker både over nye indbetalinger og ordninger, der blev omlagt eller overført mellem selskaber. Derfor er tallet væsentligt større end eksempelvis de tal for fradragsberettigede indbetalinger, som Skatteministeriet opgør. En foreløbig opgørelse fra Skatteministeriet viser, at de fradragsberettigede indbetalinger til pensionsselskaber steg med 7 pct. i 2008 og lå på 84,5 mia. kr. Væksten er primært er drevet af stigninger i indbetalingerne til de arbejdsgiveradministrerede ordninger. Den nok mest iøjnefaldende udvikling på årets resultatopgørelse er udviklingen i investeringsafkastet, som med et omslag på 70 mia. faldt til -57 mia. kr. i Det dårlige investeringsafkast smitter også af på andre dele af resultatopgørelsen, hvor anvendelsen af det kollektive bonuspotentiale blev forhøjet med 62 mia. i forhold til 2007 for at møde forpligtelserne på gennemsnitsrenteprodukter; denne sammenhæng uddybes i afsnit 2.5. Tabel 1 Resultatopgørelse for pensionsbranchen 2007 og 2008 mio. kr Absolut ændring Mio. kr Bruttopræmier f.e.r Investeringsafkast efter pensionsafkastskat Forsikrings- og pensionsydelser Ændring i livsforsikrings/pensionshensættel ser Ændring i kollektivt bonuspotentiale Forsikringsmæssige driftsomkostninger Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring Egenkapitalens investeringsafkast Resultat før skat Skat/Pensionsafkastskat af egenkapitalen Årets resultat efter skat Kilde: og Finanstilsynet. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Side 6

8 Driftsomkostningerne steg blot 1,7 pct. trods væsentlige stigninger i præmieindtægterne. Stigningen i driftsomkostningerne er lavere end stigningerne i såvel lønninger som priser. Den finansielle krise havde ligeledes indflydelse på aktivernes sammensætning, jf. tabel 2. Således var aktiverne ultimo 2008 i langt større grad placeret i obligationer end i Den ændrede aktivsammensætning afspejler både porteføljeændringer og ændrede kurser. Den samlede balancesum i pensionsbranchen var i 2008 på mia. kr. eller 5,2 pct. højere end i Tabel 2 Aktiver for liv og pensionsbranchen 2007 og Mio. kr Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder Finansielle aktiver heraf - Kapitalandele - Investeringsforeningsandele - Obligationer Investeringsaktiver tilknyttet unitlink kontrakter Aktiver i alt Kilde: Finanstilsynet og. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Livsforsikrings- og pensionshensættelserne steg i 2008 til trods for det dårlige resultat, jf. tabel 3. Samtidig faldt det kollektive bonuspotentiale og egenkapitalen med sammenlagt 90,4 mia. kr. Dette indikerer, at det kollektive bonuspotentiale og egenkapitalen har dækket således, at selskaberne har kunnet overholde deres udmeldte kontorenter på gennemsnitsrenteprodukter. Se afsnit 2.5 for en diskussion af, hvordan afkastet og kontorenterne påvirker det kollektive bonuspotentiale. Side 7

9 Tabel 3 Passiver for liv og pensionsbranchen 2007 og Mio. kr Egenkapital Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter heraf - Livsforsikrings- og pensionshensættelser Kollektivt bonuspotentiale Hensættelser til unitlinkkontrakter Gæld Passiver i alt Kilde: og Finanstilsynet. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Afvigelsen mellem ændringen i hensættelserne på balancen og resultatopgørelsen skyldes bl.a., at investeringskontrakter uden ret til bonus indgår direkte på balancen Pensionsydelser og fordelingen af kontrakterne Ydelserne fra pensionsselskaberne steg i ,2 pct. til 70 mia. kr., jf. Tabel 1. Disse ydelser dækker både sumudbetalinger og løbende ydelser fra selskaberne så som kapitalpensioner, ratepensioner og livsvarige ydelser (livrenter). Tallene indeholder desuden præmier indbetalt for den forsikrede af selskabet pga. præmiefritagelse ved invaliditet og genkøb, som fx opstår i forbindelse med flytningen af en ordning fra et selskab til et andet. Ydelserne udbetalt til kunderne - dvs. korrigeret for genkøb - er steget fra 33 mia. kr. i 2002 til 48 mia. i 2008, jf. figur 2. Men præmieindtægterne 2 er også vokset i perioden og overstiger udbetalingerne væsentligt. Dette skyldes, at systemet er under opbygning store grupper inden for LO-DA-området har først startet indbetalingen i starten af 1990'erne samtidig med, at indbetalingsprocenterne er vokset i perioden. I det modne system vil de samlede udbetalinger og præmier nærme sig hinanden. Der kan dog være undtagelser fx ved demografiske ændringer. Ca. 35 pct. af de udbetalte ydelser fra "traditionelle livsforsikringskontrakter3" udgøres af genkøb i forbindelse med omlægninger og overførsel mellem selskaber, jf. figur 3. Privattegnede kontrakter tegner sig for en større del af sumudbetalinger, mens de arbejdsgiveradministrerede kontrakter tegner sig for en større del af pensions- og renteydelserne. 2 Præmieindtægter er ligeledes korrigeret, så genkøb ikke indgår. 3 Dvs. livsforsikringskontrakter undtagen gruppelivskontrakter. Side 8

10 Figur 2 Præmier for egen regning og udbetalte ydelser Mia. kr Ydelser uden tilbagekøb Præmieindtægter f.e.r. uden tilbagekøb År Udbetalt folkepension Kilde:, Danmarks Statistik og Finanstilsynet. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Både præmier og ydelser er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Genkøb er fjernet fra såvel ydelser som præmieindtægter. Figur 3 Ydelsernes fordeling efter kontrakttype Pct Privattegnede Andre ydelser Pensions og renteydelser Arbejdsgiveradministrerede Tilbagekøb Sumudbetalinger Gruppeliv År Kilde: og Finanstilsynet. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Andre ydelser dækker over kontant udbetalte bonusbeløb, præmier udbetalt af selskabet på vegne af forsikringstager samt revalideringsudgifter. 47 pct. af antallet af kontrakter er gruppelivsforsikringer. Gruppelivskontrakter tegner sig dog kun for ca. 8 pct. af præmierne, jf. figur 4. Størstedelen af præmierne kommer fra arbejdsgiveradministrerede livsforsikringskontrakter, idet denne type kontrakter tegner sig for 83 pct. af præmierne, men kun 38 pct. af antallet af kontrakter. Den mindste andel af kontrakterne er de privattegnede Side 9

11 kontrakter, som blot tegner sig for 15 pct. af antallet af kontrakter og 9 pct. af præmierne. Figur 4 Fordeling af forsikringskontrakter og bruttopræmier på forskellige ordninger Pct Antal kontrakter Præmier Kilde:. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Overvægten af præmier indbetalt til arbejdsgiveradministrerede ordninger er ikke overraskende, da disse indbetalinger knytter sig til søjle 2, jf. boks 1. Privattegnede ordninger relaterer sig til søjle 3. Disse ordninger udgør ifølge figur 4 en mindre andel af såvel kontrakter som bruttopræmier på pensionsområdet. Det bør bemærkes, at figur 4 kun dækker pensionsselskaber. Da pengeinstitutterne har en overvægt af privattegnede ordninger, vil den faktiske andel af privattegnede kontrakter være større, når man betragter alle pensionsopsparinger. Boks 1 De tre søjler og det danske pensionssystem Søjle 1 Har til formål at sikre pensionister mod fattigdom. Dækker over ordningerne: Folkepension, ATP, SP, LD og SAP. Søjle 2 Har til formål at sikre pensionister en rimelig dækningsgrad. Ordningerne er ofte obligatoriske og knyttet til ansættelse gennem overenskomst eller en firmaordning. Ordningerne ligger i pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Søjle 3 Gruppeliv Privattegnede Arbejdsgiveradministrerede Har til formål at sikre yderligere dækningsgrad og supplere de øvrige ordninger. Ordningerne er privattegnede og kan tegnes i såvel penge- som pensionsinstitutter. Ifølge Skatteministeriet tal ligger størstedelen af ordningerne i pengeinstitutter. Side 10

12 2.3. Nøgletal og indikatorer for effektivitet Den negative udvikling på de finansielle markeder, herunder aktiemarkederne, afspejles også i en række af pensionsselskabernes nøgletal for 2008, jf. tabel 4. Tabel 4 Udvikling i udvalgte nøgletal Afkast før PAL (N 1 ) 7,0 10,5 14,3 4,1 0,9 2,8 Afkast efter PAL (N 2 ) 6,1 9,1 12,5 3,7 0,9 2,3 Omkostningsprocent af præmier (N 3 ) 6,5 5,7 5,3 4,9 4,7 4,3 Omkostningsprocent af hensættelserne (N 4 ) Omkostninger pr. forsikret, kr. (N 5 ) 0,6 0,5 0,5 0,5 0,4 0, Bonusgrad (N 8 ) 5,0 5,8 8,7 10,3 9,0 1,2 Overdækningsgrad (N 11 ) 7,4 8,2 8,8 9,8 9,5 6,5 Egenkapitalforrentning før skat (N 13 ) Egenkapitalforrentning efter skat (N 14 ) 19,6 17,3 17,9 13,9 1,5 18,9 18,0 15,8 16,4 12,9 0,9 18,0 Kilde: og Finanstilsynet. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Nøgletallene er defineret af Finanstilsynet. Investeringsafkastene i 2008 førte til, at afkastnøgletallene 4 første gang siden 2001, jf. figur 5. blev negative for 4 N 1 og N 2 Side 11

13 Figur 5 Afkast Pct Afkast før skat Afkast efter skat År Kilde: og Finanstilsynet. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Udviklingen på de finansielle markeder har været dårlig og har påvirket selskaberne markant, hvilket sætter sit præg på afkast- og konsolideringsnøgletal. Udviklingen i omkostningsnøgletallene vidner om øget effektivitet i pensionsselskaber. Siden 2003 er omkostninger pr. forsikret faldet med 4,1 pct., svarende til et fald på 0,8 pct. p.a. I samme periode har der været generelle prisstigninger på 2,0 pct. om året, så realt er omkostningerne pr. forsikret faldet med knap 3 pct. om året. Den øgede effektivitet kan ligeledes ses i nøgletal 3, omkostningsprocenten af præmierne, som er faldet fra 6,5 pct. i 2003 til 4,3 pct. i Er der tale om en innovativ og dynamisk branche, vil omkostningerne over tid stige mindre end den generelle pris- og lønudvikling, da virksomhederne hele tiden vil finde nye måder at reducere omkostningerne på for at stå bedre i konkurrence. En anden indikator for effektivitet eller snarere effektiv konkurrence er egenkapitalens forrentning. Er konkurrencen svag, vil selskaberne kunne tage højere priser, og de vil dermed opnå en høj forrentning af egenkapitalen. Dette er ikke tilfældet for egenkapitalforrentningen i pensionsbranchen, jf. figur 6, som har ligget under den gennemsnitlige forrentning for de markedsmæssige byerhverv i hele den betragtede periode. Side 12

14 Figur 6 Egenkapitalforrentning efter skat Pct Egenkapitalforrentning i markedsmæssige byerhverv Egenkapitalforrentning i pensionsbranchen Kilde:, Danmarks Statistik og Finanstilsynet. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. En lav forrentning af egenkapitalen kan dække over, at ejerne af selskabet har lånt penge til pensionskunderne bogført på en skyggekonto for at overholde ydelsesgarantierne. Disse tilgodehavender inddrives, når investeringsafkastet tillader det. Ved at betragte egenkapitalforrentningen over en tilstrækkelig lang periode, mindskes betydningen af skyggekonti. har tidligere præsenteret indikatorer for effektiviteten i den danske pensionsbranche, jf. Boks. Det generelle billede er, at der er en række tegn på virksom konkurrence. Boks 2 Resultater af rapporten "Konkurrencen om pensioner 2009" udgav i marts 2009 rapporten "Konkurrencen om pensioner 2009", som belyste konkurrencesituationen i pensionsbranchen. Blandt rapportens hovedresultater kan nævnes: Indikatorer for markedsstrukturen viser tegn på, at branchen har en lav koncentration af virksomheder, dvs. at mange virksomheder opererer på markedet, og at de hver især ikke har en position, hvor de kan dominere markedet. Effektiviteten i sektoren er høj, og egenkapitalforrentning i branchen tyder ikke på, at selskaberne opnår høje profitter som følge af begrænset konkurrence. Administrationsomkostningerne har været faldende i perioden , navnlig for de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Konkurrencen kunne blive endnu bedre, såfremt forbrugerne havde det fornødne kendskab til de værktøjer, der bliver stillet til rådighed for dem af bl.a Aktivernes placering og deres afkast Der er begrænsninger på, hvordan et pensionsselskab kan placere de opsparede midler. I Lov om finansiel virksomhed (FIL) specificeres reglerne for, hvordan Side 13

15 aktiver, der ligger til sikkerhed for pensionsforpligtelserne, skal placeres. Her præciseres det blandt andet, at selskabet ikke må placere midlerne for risikabelt. Desuden specificeres der, hvor stor en andel af midlerne, der må placeres i hvilke aktivtyper. Der opdeles generelt i "guldrandede" og "ikke-guldrandede" aktiver. Guldrandede aktiver udgøres blandt andet af statsobligationer i zone A 5, realkreditobligationer udstedt i EU samt fast ejendom. Ikke-guldrandede aktiver udgøres primært af aktier og andre mere risikable investeringer. Det fastsættes, at ikke-guldrandede aktiver højst må udgøre 70 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, mens der ikke er grænser for placeringen i guldrandede aktiver. Tabel 5 viser, hvordan pensionsopsparingen var fordelt mellem forskellige typer af aktiver i 2007 og 2008, samt det gennemsnitlige afkast for disse aktiver. Afkastet på kapitalandele aktier mv. - viser tydeligt effekten af den finansielle krise. Tabel 5 Aktiverne og disses afkast Grunde og bygninger Andre dattervirksomheder Kapitalandele Obligationer Andel i pct Andel i pct Afkast i pct Afkast i pct ,5 8,4 7,7-0,3 0,9 0,8 1,9 2,6 28,2 16,5 5,5-35,9 59,5 66,3 0,4 3,5 6 Andre aktiver 3,0 8,1 - - Kilde: og Finanstilsynet. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Den ændrede sammensætning af selskabernes aktiver afspejler både, at selskaberne aktivt har ændret placering af aktiverne - en større andel blev i 2008 placeret i obligationer og "andre aktiver", mens andelen placeret i kapitalandele faldt væsentligt og, at kapitalandelene er faldet i værdi. Økonomi- og Erhvervsministeriet og indgik i oktober 2008 en aftale om finansiel stabilitet på pensionsområdet. Formålet var blandt andet at forhindre, at boligejere og pensionsopsparere skulle lide unødige tab som følge af, at pensionsselskaber og forsikringsselskaber sælger unødigt ud af deres beholdninger af danske realkreditobligationer. Aftalen opridses i boks 3. 5 Zone A omfatter lande, der betragtes som særligt sikre, herunder blandt andet EUlandene, USA og Norge. 6 Andre aktiver omfatter pantesikrede udlån, øvrige finansielle investeringsaktiver og afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Side 14

16 Boks 3 Aftale om finansiel stabilitet 2008 Den 31. oktober 2008 indgik Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension en aftale om en række tiltag der skulle bidrage til, at pensionsopsparere og boligejere ikke skulle lide unødige tab. Blandt aftalens hovedelementer var: En justering af rentekurven til diskontering af pensionshensættelser frem til udgangen af Et krav om, at lettelsen af forpligtelserne, som den nye rentekurve indebærer, primært anvendes til konsolidering og genopbygning af reserver. Derfor skal bonuspolitikken og fastsættelsen af kontorente hovedsageligt ske med fokus på konsolidering. Pensionsselskaberne kan i beregningen af deres solvensbehov i forsvarligt omfang tage højde for den resultatforbedring, selskaberne vil opnå, når situationen normaliseres. Det gule trafiklys, som Finanstilsynet benytter, skal afvikles for at undgå uheldig markedsadfærd. I stedet skal forsikrings- og pensionsselskaber i fremtiden indsende kvartalvise regnskabsindberetninger med oplysning om brug af hensættelser til Finanstilsynet. Pakken indebærer, at pensions- og forsikringsselskaber kan indregne den danske realkreditrente i den diskonteringsrente, der anvendes til opgørelse af de forsikringsmæssige hensættelser. Det er nødvendigt, fordi der under den finansielle krise opstod et stort spænd mellem realkreditrenten og den nuværende diskonteringsrente. I en normal markedssituation følges disse ad Investeringsafkast og pensioner De dårlige afkast i 2008 kan ikke undgå at få indflydelse på kunderne. Påvirkning af de pensioner, der kommer til udbetaling, afhænger generelt både af tidspunktet for pensionering, kursudviklingen i den mellemliggende periode og om der spares op i et markeds- eller gennemsnitsrenteprodukt. For kunder med markedsrenteprodukter vil dårlige afkast have negativ indflydelse på deres opsparing med det samme. Om dette også påvirker de udbetalte pensioner afhænger som sagt af den fremtidige kursudvikling. Med et gennemsnitsrenteprodukt er kunden som regel garanteret en bestemt ydelse ved pensionering. Produkterne bliver årligt forrentet med kontorenten, som fastsættes således, at fluktuationer i afkastet bliver udjævnet over tid. I år, hvor afkastet er højere end kontorenten, opbygges der reserver i form af det kollektive bonuspotentiale, mens disse reserver bliver brugt, når kontorenten overstiger afkastet. Herved sikres kunderne en stabil udvikling i deres depoter. I året 2008 oversteg kontorenten afkastet væsentligt, jf. Figur 7. Men pga. de reserver, som pensionsselskaberne har bygget op i de gode år, var det muligt for pensionsselskaberne at leve op til deres forpligtelser ved at bruge det kollektive bonuspotentiale. Omvendt blev der opbygget kollektivt bonuspotentiale i de "gode år" , hvor afkastet overstreg kontorenten. Selskaberne har også mulighed for at bruge bonus på fripoliceydelser. Aftalen om finansiel stabilitet, jf. boks 3, indebærer blandt andet, at pensionsselskaberne i 2009 skal fastsætte kontorenter med fokus på konsolidering. Dette koblet med den negative markedsudvikling medførte en væsentlig reducering i Side 15

17 kontorenterne for 2009, hvor gennemsnittet for de seks største kommercielle selskaber gik fra 5,6 pct. til 2,4 pct. Figur 7 Kollektivt bonuspotentiale og afkast Mia. kr Kollektivt bonuspotentiale (venstre akse) Afkast efter skat (højre akse) Depotrente efter skat (højre akse) Pct År Kilde: og Finanstilsynet. Anm.: Tallene for 2008 er baseret på indberetninger til, der dækker godt 90 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 4. Kontorenten er gennemsnittet af de 6 største kommercielle selskabers kontorente. Der kan ikke siges noget generelt om, hvorvidt gennemsnits- eller markedsrenteprodukter giver de højeste pensioner for en given præmieindbetaling. Det afhænger af kursudvikling og investeringsdispositioner for hele opsparingshorisonten. Som udgangspunkt har et markedsrenteprodukt dog større forventet afkast og risiko end et gennemsnitsrenteprodukt. 3. Prognose for pensionsindskud i 2009 og 2010 Allerede i 2008 kunne der konstateres en faldende vækst i de samlede pensionsindbetalinger dvs. indbetalinger til både pensions- og pengeinstitutter. Ifølge Skatteministeriet steg de fradragsberettigede indbetalinger blot med 1,2 pct. i året mod gennemsnitligt 9,2 pct. årligt i perioden 1998 til Den lave stigning er navnlig drevet af langt lavere indbetalinger til privattegnede pensionsordninger, der faldt med 17,7 pct. i 2008, hvilket især ramte ordninger i pengeinstitutter. I det følgende præsenteres en prognose for pensionsindbetalingerne i Prognosen er i sagens natur særdeles usikker givet den generelle økonomiske situation, finanskrisen og den netop vedtagne skattereform, der påvirker de fremtidige rammer for pensionsopsparing. Økonomisk lavkonjunktur kan påvirke pensionsindbetalingerne på flere måder. De arbejdsgiveradministrerede ordninger vil blive ramt gennem lavere beskæftigelse og gennem mere afdæmpede lønstigninger, som vil resultere i en mere moderat udvikling i indbetalingerne. Indbetalingerne til de privattegnede ordninger er typisk mere volatile end indbetalingerne til de arbejdsgiveradministrerede ordninger, da sidstnævnte via en overenskomst eller firmaordning er fastlagt som en procentandel af lønsummen, jf. figur 8. Side 16

18 Figur 8 Årlig ændring i de fradragsberettigede indbetalinger til pensionsordninger Pct Privattegnede ordninger Arbejdsgiveradministrerede ordninger År Kilde: Skatteministeriet. Anm.: Tallene relaterer sig til såvel pensionsopsparing i pengeinstitutter som pensionsinstitutter. Der er flere faktorer, der påvirker privattegnede ordninger. Først og fremmest vil den øgede økonomiske usikkerhed kunne føre til, at flere vælger at spare op i mere kortsigtede og likvide opsparingsformer end pensionsopsparing. Udligningsskatten på høje pensionsudbetalinger (særskatten) som endnu ikke er udmøntet i lovgivning - vil have en afdæmpende effekt på pensionsopsparingen i både og efterfølgende år. Særskatten betyder, at skatten på udbetaling over en vis grænse overstiger værdien af skattefradraget ved indbetaling, hvilket vil føre til, at navnlig personer tæt på pensionsalderen med høje depoter vil spare mindre op. En lang række forhold trækker dog i retning af højere indbetalinger på privattegnede ordninger i Den fremlagte skattereform (Forårspakke 2.0) betyder, at 2009 bliver det sidste år med høje skattefradrag for indbetalinger. Dette vil kunne fremrykke indbetalinger fra efterfølgende år, da værdien af skattefradraget vil være højere ved indbetaling i Indførslen af kr. loftet over indbetalinger til ratepensioner i 2010 betyder, at personer, som har en særlig præference for denne opsparingsform, med fordel kan gøre det i Indbetalinger, der overstiger kr., skal i de efterfølgende år ske på livsvarige livrenter. Adgangen til at hæve SP-opsparing i 2009 kan også føre til øgede indbetalinger, da det for en række højtlønnede vil kunne betale sig at hæve SP-midlerne og indskyde disse på en pensionsordning med skattefradrag. De forhold, der taler for, at dele af pensionsopsparingen i 2010 og efterfølgende år bliver fremrykket til 2009, betyder selvfølgelig også, at opsparingen bliver mindre i 2010, end den ellers ville blive. Et forhold taler for øget pensionsopsparing i 2010 i pensionsinstitutter. Indbetalinger over kr. kan kun foretages i livsvarige livrenter, som skal tegnes i et pensionsinstitut. Dette kan betyde, at der flyttes markedsandele fra pengeinstitutter til pensionsinstitutter. Det er dog ikke sandsynligt, at hele beløbet over Side 17

19 kr.-grænsen for ratepensioner ca. 18 mia. kr. flyttes over i livrenteprodukter. Øget privat forbrug og alternative opsparingsformer såsom sommerhuse, kunst eller lignende kan også blive resultatet. De forskellige effekter i 2009 og 2010 for privattegnede ordninger opsummeres i Boks 4. Boks 4 Faktorer, der påvirker tilskyndelsen til privat pensionsopsparing i 2009 og 2010 Faktorer, der bidrager positivt til privat pensionsopsparing i Muligheden for at hæve SP-indestående med lempelig beskatning og placere midlerne i en skattebegunstiget pensionsordning. + Skattelettelser fra 2010; 2009 vil være det sidste år med høje fradrag for pensionsindskud, hvilket vil gøre det fordelagtigt at fremrykke fremtidige pensionsbidrag til Denne effekt vil navnlig gøre sig gældende for personer nær pensionsalderen. + Indførslen af kr.-loft over indbetalinger til ratepension; 2009 er det sidste år uden begrænsninger på indbetaling til ratepensioner. Faktorer, der bidrager negativt til privat pensionsopsparing i 2009 Særskatten på høje pensionsudbetalinger vil reducere incitamentet til opsparing navnlig for personer nær pensionsalderen. Fald i beskæftigelse og afdæmpet vækst i lønsummen. Lave forbrugerforventninger, som ikke tilskynder til bunden pensionsopsparing med en lang tidshorisont, men mere likvide opsparingsformer. Faktorer, der bidrager positivt til privat pensionsopsparing i Indførslen af kr.-loftet over indbetalinger til ratepensioner vil flytte opsparing til livsvarige livrenter, som kun kan foretages i et pensionsinstitut. Herved kan indbetalingerne blive omdirigeret fra pengeinstitutter til pensionsinstitutter. Bemærk, at dette kun vil have indflydelse på fordelingen mellem aktørerne; nettoeffekten af loftet må stadig forventes at blive lavere private pensionsindbetalinger. Faktorer, der bidrager negativt til privat pensionsopsparing i 2010 Indførslen af kr.-loft over indbetalinger til ratepensioner, der kan flytte opsparingen over i alternativ opsparingsformer eller privat forbrug. Fald i beskæftigelse og afdæmpet vækst i lønsummen. Fremrykning af pensionsopsparing fra 2010 til 2009, jf. ovenfor. Side 18

20 Lovforslaget L200 om ændring af pensionsbeskatningsloven indeholder en vurdering af effekten af loftet over indbetalinger til ratepensioner. Der skønnes et fald i indbetalinger til ratepensioner på 16 mia. kr., og af disse ventes 7 mia. kr. at gå til øgede indbetalinger til livrenteprodukter. Nettoeffekten af loftet er således et fald på 9 mia. kr. i pensionsindbetalinger. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan dette fald fordeler sig mellem pengeog pensionsinstitutter. Ligeledes fremgår det heller ikke, hvordan faldet fordeler sig mellem arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger Prognose for udviklingen i pensionsindbetalingerne Som nævnt afhænger pensionsindbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede ordninger af indbetalingsprocenterne fastlagt i overenskomster og firmaaftaler samt lønsummen. En række af de seneste prognoser for den økonomiske udvikling i Danmark i 2009 og 10 fra pengeinstitutter, erhvervsorganisationer og internationale organisationer tyder på en afdæmpet vækst i lønsummen på mellem ½ og 1 pct. Dette er en markant opbremsning i forhold til vækstrater på 4-6 pct. i de foregående år, jf. Figur 9. Figur 9 Årlige ændringer i lønsummen og indbetalingerne til arbejdsgiveradministrerede ordninger samt prognose for Pct Stigning i lønsummen År Stigning i pensionsindbetalingerne Kilde: Skatteministeriet og Danmarks Statistik. Anm.: Tal for 2009 og 2010 er prognoser. Pensionstallene relaterer sig til opsparing i såvel penge- som pensionsinstitutter. Det gradvise fald i stigningstakterne for pensionsindbetalingerne skyldes, at indbetalingsprocenterne for de større overenskomstområder fortsat stiger fra 2008 til 2009, men er uændret fra 2009 til 2010, jf. Figur 10. Dette medfører en lidt større stigning i indbetalingerne end i lønsummen for Stigningstakten i de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er 1-2 pct. i de to prognoseår. Side 19

21 Figur 10 Indbetalingsprocenter for udvalgte overenskomstområder Pct LO-DA - arbejdere Lærere Kilde: Det Økonomiske Råd, maj LO-DA - funktionærer DJØF - statsansatte År Indbetalingerne til private pensionsordninger har historisk været væsentligt mere svingende end arbejdsgiveradministrerede ordninger, jf. figur 8. Hertil kommer, at et utal af komplekse faktorer spiller ind i 2009 og 2010, jf. boks 4. Dette gør de privattegnede indbetalinger sværere at forudsige. Grundlæggende er disse pensionsindbetalinger i høj grad afhængige af forbrugernes forventninger til fremtiden, jf. figur 11, der viser en tæt sammenhæng mellem væksten i de private pensionsindbetalinger og forbrugertillidsindekset. Det er notorisk svært at forudsige forbrugerens forventninger for de kommende år i den aktuelle konjunktursituation hvilket understreger usikkerheden i en prognose for pensionsindbetalingerne. Figur 11 Væksten i private pensionsindbetalinger og gennemsnitlig årlig forbrugertillid 1999 til 2008 Pct Forbrugertillid Vækst i private pensionsindbetalinger (Venstre akse) Forbrugertillidsindeks, årsgennemsnit (Højre akse) -20 År Kilde: Skatteministeriet og Danmarks Statistik. Anm.: Pensionstallene relaterer sig til opsparing i såvel penge- som pensionsinstitutter. Side 20

22 forventer, at de private pensionsindbetalinger stiger til ca. 25 mia. kr. i 2009, hvilket skyldes en overvægt af faktorer, der vil gøre det mere fordelagtigt at foretage ekstraordinære pensionsindskud i 2009, jf. Boks 4. Omvendt forventes overvægten af negative faktorer i 2010 at føre til, at de private pensionsindbetalinger i 2010 falder til omkring 15 mia. kr. Dette er det laveste niveau siden Nedgangen i indbetalingerne på private ordninger i 2010 må især formodes at ramme indskud i pengeinstitutter. Tabel 6 viser den samlede prognose for pensionsindbetalingerne i 2009 og Prognosen viser høj aktivitet i 2009, men giver samtidig indtrykket af et relativt presset år i 2010, hvor de samlede indbetalinger kommer ned omkring niveauet målt i årets priser. Tabel 6 Prognose for pensionsindbetalingerne 2009 og Mia. kr Arbejdsgiveradministrerede ordninger 90, Privattegnede ordninger 21, I alt 111, Kilde: og Skatteministeriet. 4. Datagrundlag Datagrundlaget for denne rapport kommer hovedsageligt fra s regnskabsdatabase. Databasen består af regnskabsoplysninger indberettet af s medlemmer og dækker godt 90 pct. af markedet i Tallene er opregnet med 2007-vægte, således at de dækker hele branchen. Finanstilsynet forventes at offentliggøre deres markedsrapport i starten af juni Finanstilsynets markedsrapport er baseret på indberetning fra 100 pct. af det danske marked. Rapporten kan efter offentliggørelsen findes på: Udover data fra regnskabsdatabasen er de fradragsberettigede indbetalinger til pensionsopsparing, som Skatteministeriet opgør, benyttet. De fradragsberettigede indbetalinger benyttes blandt andet for at kunne vurdere de "nye" indbetalinger til pensionsordninger, da regnskabstallene også indeholder ordninger, der blev flyttet mellem pensionsordninger i løbet af året. De fradragsberettigede indbetalinger benyttes desuden, da de foruden pensionsordninger tegnet i pensionsinstitutter også indeholder ordninger tegnet i pengeinstitutter. Finanstilsynets statstikker benyttes for at kunne vurdere den historiske udvikling i pensionsbranchen. Fra Danmarks Statistik benyttes tal for pris- og lønudvikling samt forrentningen af egenkapital i markedsmæssige byerhverv. Side 21