UNDERBILAG 2A Begrebs- og informationsmodel

Transkript

1 UNDERBILAG 2A Begrebs- og informationsmodel

2 Indhold 1 Indledning Generelt om begrebsmodellering Terminologi Generelle Egenskaber for forretningsobjekter Begrebsmodel for Sags- og partsoverblik Begrebsmodel for Part Begrebsmodel for Sag Begrebsmodel for Dokument Begrebsmodel for Ydelse Begrebsmodel for Aktør Begrebsmodel for Klassifikation Begrebsmodel for Advismodulet Appendiks A: Begrebsmodel definitioner Appendiks B: Informationsmodel definitioner Informationsmodeller for Sag, Dokument, Ydelse, Klassifikation og Organisation Informationsmodel for Person Informationsmodel for Virksomhed Informationsmodellen for Adresser Informationsmodel for Advis Referencer Side 2 af 48

3 1 Indledning Dette dokument beskriver Systemets begrebs- og informationsmodel. Begrebsmodellens terminologi bygger på det fundament som dokumentet Begrebsafklaring i sektorerne jf. [OIO_Begreb] sætter. Definitioner fra dokumentet er nedenfor markeret med kursiv. Begrebs- og informationsmodellen fokuserer på at afgrænse og introducere begreber, således at det fremstår klart hvilke forretningsobjekter som benyttes i Systemets arbejdsgange og Integrationer. I designspecifikationsfasen anvendes begrebs- og informationsmodellen som basis for datamodellering, brugergrænseflader og konsistente Eksterne Snitflader til systemaktører. Forretningsobjekterne, deres relationer og informationsindhold benyttes til at understøtte SAPA s arbejdsgange som udføres brugeraktører og systemaktører. Systemets anvendelse af begrebsmodellen skal sikre at arbejdsgangene kan digitaliseres og systemaktører kan integrere med Systemet på en robust og effektiv måde. Begrebsmodellen skal endvidere sikre at der er en ensartet model mellem SAPA og IT-Systemer som leverer data. Begrebsmodellering i SAPA anvender på informationsmodeller for de fælleskommunale støttesystemer Sags og Dokumentindeks, Ydelsesindeks, Klassifikation og Organisation samt begreber fra grunddata fra registre på området for CPR, CVR, BBR, OIS og Sundhedsinformation. 2 Generelt om begrebsmodellering 2.1 Terminologi Begreb er defineret som følgende: Et begreb er overordnet en entitet eller proces i vores omverden, som det er relevant at kommunikere eller lagre viden om. I begrebsmodellen er der endvidere afgrænset til de begreber, hvor der lagres information enten i SAPA, Støttesystemerne for den kommunale rammearkitektur eller relevante fagsystemer: Et forretningsobjekt er et forretningsbegreb og er Objekter, som giver mening i forretningen, og opbevares selvstændige informationer omkring. I denne begrebsmodel arbejdes der derfor kun med den delmængde af forretningsbegreber som er forretningsobjekter. Forretningsobjekterne består af informationsindhold og relationer til andre forretningsobjekter. Informationsindholdet indeholder de forretningsmæssige data sektoren ønsker at registrere om hvert forretningsobjekt. Et forretningsobjekt kan bestå af komplekst informationsindhold og dermed udtrykkes med flere klasser og samlinger af klasser. En klasse i UML diagrammer er et forretningsobjekt eller en del af et forretningsobjekt. Et forretningsobjekt kan bestå af komplekst informationsindhold og dermed udtrykkes med flere klasser og samlinger af klasser. Fx indeholder Forretningsobjektet Dokument en klasse som hedder Dokument som indeholder klassen Dokumentvariant. Forretningsobjektet Dokument indeholder således klassen Dokument, nul til mange Dokumentvarianter og en række andre klasser. Bemærk at der anvendes [OIO]s terminologi og forståelse af begreberne forretningsobjekt, komposition og relation. "Relation" anvendes således alene om forretningsmæssige strukturelle sammenhænge mellem to eller flere forretningsobjekter, som beskrevet i [OIO]. Relationer er forretningsmæssige strukturelle sammenhænge mellem to eller flere forretningsobjekter som defineret i [OIOSGFUN]. I dette dokument er forretningsobjekterne inddelt i hovedafsnit: Side 3 af 48

4 Begrebsmodel for Sags- og partsoverblik, herunder begreberne for Part, Sag, Dokument, Ydelse, Klassifikation, Aktør,1 Bopæl, Værgemål, Ægteskab, Praktiserende Læge og Sikringsgruppe. Begrebsmodel for Advismodulet Appendiks A Begrebsmodel er en alfabetisk liste over begreberne Appendiks B Informationsmodel er en alfabetisk liste over begrebernes detaljerede informatonsindhold I diagrammer er begreber med blå baggrund forretningsobjekter på lige fod med de almindelige. Forskellen er, at de er defineret i sammenhæng med andre domæner og systemer og dermed er deres relationer og attributter styret af andre systemer anvendelse af disse begreber. 2.2 Generelle Egenskaber for forretningsobjekter Alle forretningsobjekter relateret til Sag, Dokument, Ydelse, Aktør/Organisation, Arkiv og Klassifikation i begrebs- og informationsmodellen for Systemet har en række fælles generelle egenskaber. De generelle egenskaber tager udgangspunkt i Generelle egenskaber for services på sags- og dokumentområdet - OIO-Godkendt [vs. 1.1] jf. [OIO_GEN_SAGDOK], dog benytter SAPA relations definitionen som angivet i Specifikation for Sag version 1.2 [OIOSGFUN], samt de afgrænsninger og udvidelser til de generelle egenskaber som beskrevet i det fælleskommunale støttesystem Sags- og Dokumentindeks. Herunder især at Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks ikke understøtter hele registreringsperspektivet og tilføjelse af Følsomhed og Sikkerhedsprofil til Sager og Dokumenter. Hvert forretningsobjekt i standarden består af et objekt og en liste af registreringer. Hver registrering indeholder en fuld kopi af objektet, som hver indeholder en liste af attributlister, lister af tilstande og lister af relationer. I standarden er der defineret en attributliste, en tilstand og en liste af relationer for hver forretningsobjekt. De resterende lister vil være lokale udvidelser. Alle samlinger af attributter, hver tilstand og hver relation har et virkningsperspektiv. Det vil sige, at et objekt grundlæggende indeholder et antal registreringer som indeholder attributter, tilstande og relationer. Attributter, Tilstande og Relationer er specialiseringer af virkning og dermed indeholder alle de egenskaber som er defineret for virkning. Attributter kan både være simple felter fx et titelfelt, men også komplekst indhold som andre kompositioner. Tilstande er værdier ud fra en liste med fast udfaldsrum. Relationer er relationer til andre forretningsobjekter, men det er ikke en relation, hvis det er en association mellem to klasser i samme forretningsobjekt fx kompositioner og specialisering. I diagrammet vil Relationer med sort enten betyde at klasserne er en del af ovenstående objekt (komposition), mens klasser med en pil er en generel klasse som den anden klasse nedarver fra (specialisering) fx nedarver kompositionen Tilstand fra klassen Virkning. Et forretningsobjekt ser derfor overordnet således ud i UML syntaks: Side 4 af 48

5 Figur 1 Et Forretningsobjekts opbygning (OIO_GEN_SAGDOK] De generelle egenskaber betyder, at SAPAs arbejdsgange og Eksterne Snitflader fx søgninger og overblik mv. skal tage højde for virkningsperspektivet, samt de øvrige generelle egenskaber. I den beskrivelse af klasser er de generelle egenskaber såsom id, virkning, historik og andre påkrævede felter for en klasse og relation ikke medtaget i beskrivelsen, men de eksisterer i alle klasser og er en del af begrebsmodellen. SAPA benytter relationer for Sager, Dokumenter og Ydelser defineret i Specifikation af serviceinterface for Sag version 1.2 [OIOSGFUN]. Hermed vil relationerne imellem forretningsobjekter i modellen for Sag, Dokument og Ydelse og andre forretningsobjekter etableres ved at der er angivet en rolle og en type, men nøglen til det fremmede forretningsobjekt kan angives på flere måder jf. Relationer mellem forretningsobjekter for Sag, Dokument og Ydelse/Bevilling Der kan være flere relationer mellem en sag, dokument eller bevilling og et andet forretningsobjekt. Relationer til entiteter, der endnu ikke er forretningsobjekter med generelle egenskaber kan også angives i disse tilfælde anvendes en URN, som senere kan erstattes med en UUID. En relation har en betegnelse og en relation har samme struktur, uanset om der er tale om en enkeltrelation eller en flerrelation. Det er relationsbetingelser i det enkelte forretningsobjekt, der fastlægger om man kan anvende flere af de samme relationer. Fx skal en Sag altid have én ejer. Hver relation har en definitiv liste af roller, som kan bruges til at beskrive objektets relation til sagen. Roller skal være publiceret i et klassifikationssystem med relationstyper, objekttyper og roller. Alle relationer i Systemet består af følgende elementer: Side 5 af 48

6 Element Relationstype Objekttype Rolle Indeks Virkning ReferenceID AttributListe Betegnelse på relationen. Fx Sagsklasse. Betegnelse på den objekttype, som indgår i relationen. Fx Klasse. Betegnelse på den rolle, som objektet har i forhold til sagsobjektet. Fx Primærklasse. Indeks for den enkelte relation. Sættes af Afsendersystemet og angives ved Ret-operation. Anvendes ved kardinalitet 0..n og 1..n, hvorved en flerrelation udtrykkes som flere enkeltrelationer med et indeks. Angiver den periode, som relationen har virkning. Indeholder endvidere en mulig reference til den aktør, der har forårsaget relationen samt en note. Angiver hvilket objekt relationen udpeger (UUID eller URN). En eller flere Liste af attributter som evt kan bruges til at uddybe information om relationen. Fx Journalpost og Journalnotat er attributlister til relationen. Bemærk, at alle relationer får en ny struktur og flerrelationer beskrives med flere enkeltrelationer samt et indeks. Dermed får hver enkelt virkning. 3 Begrebsmodel for Sags- og partsoverblik SAPA ønsker at vise et Sags- og partoverblik over de afgørelser og forvaltningsvirksomhed for en borger. Her benyttes forretningsobjekterne Sag og Dokument til at dokumentere sagsdannelsen og relaterer til de Parter som sagsdannelsen involverer. En sag er opmærket i forhold til de aktører og klassifikation for således at angive hvilket myndighed og ydelsesområde sagen vedrører. En Sag forvaltes således en bestemt myndighed, omhandler parter og har en klassifikation. Endvidere har en Sag og Dokumenter har altid et følsomhedsniveau som angivet i Støttesystemerne for Adgangsstyring. Ydelse omhandler forretningsobjekterne Bevilling og Effektuering. Når det er afgjort at en part har ret til en ydelse, så oprettes en bevilling. En bevilling vil efterfølgende blive Effektuereret efter den plan som Bevillingen indeholder. En Aktør er en person, enhed virksomhed som agerer som en del af en Organisation og som har en udførende rolle i forhold til Sager, Dokumenter og Bevillinger. Dette giver følgende overordnede diagram: Side 6 af 48

7 Side 7 af 48

8 3.1 Begrebsmodel for Part Part er den person, den virksomhed eller aktør, en sag vedrører, endvidere er her beskrevet yderligere information om Bopæl og en borgers sundhedsoplysninger. Parter kan være knyttet til sager, dokumenter og bevilgede ydelser. Ønsker man et overblik over en borgers sager, så vil det være alle de administrative processer, hvor borgeren indgår som part. Part er udtrykt som en abstrakt klasse og en samlet betegnelse for borgere, virksomheder eller aktør som indgår i en sag. De mulige konkrete typer person jf , virksomhed jf. punkt beskrevet nedenfor, aktør er beskrevet i punkt 3.5. En part kan have en adresse som kan være enten en dansk eller udenlandsk adresse som er beliggende i bestemt kommune og være en del af et eller flere distrikter. En Part kan have en Bopæl og omhandler forskellig information om et specifikt geografisk område og dets ejerforhold. En borger kan have en række sundsoplysninger såsom læge, dette er beskrevet i punkt Person En person er et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer som har pligter og rettigheder i forhold til dansk offentlighed. Det kan være både personer som er danske statsborgere og andre som har ret til offentlige ydelser ifølge lovgivningen. Person har følgende egenskaber: Side 8 af 48

9 3.1.2 Virksomhed En virksomhed er en organisation, der udøver økonomisk aktivitet (f.eks. producerer og sælger varer) eller gennemfører investeringer, oftest med det formål at akkumulere overskud. Der findes flere typer af virksomheder: En virksomhed med et CVR-nummer En forening med et CVR-nummer En produktionsenhed (identificeret med et P-nummer), som er en del af en virksomhed knyttet til én adresse En virksomhed med et SE-nummer En forening uden CVR-nummer og SE-nummer En momsfritaget virksomhed (som ikke har et CVR- eller SE-nummer) En virksomhed med en omsætning under kr pr. år (som ikke har et CVR- eller SEnummer). Virksomheder kan være parter i en sag eller en relateret ved at udføre en ydelse for kommunen som en del af forvaltningsvirksomheden Sundhed Sundhedsinformationer på en borger giver overblik over relationerne til sundhedsvæsenet. Som udgangspunkt personens lægevalg, sygesikringsgruppe og andre faste oplysninger. Side 9 af 48

10 De enkelte forretningsobjekter er beskrevet nedenfor i punkt Begrebsmodel for Sag I dette afsnit er medtaget beskrivelsen af indholdet af de klasser og associerede klasser i Sag som indgår i begrebsmodellen og skal understøttes af Systemet. Relaterede forretningsobjekter som er medtaget for kontekst er ikke beskrevet i dette afsnit: Aktør, Part, Person, Virksomhed, Klassifikation og Arkiv. Nedenfor er vist begrebsmodellen for Sag med de centrale forretningsobjekter for SAPA. Forretningsobjekterne er uddybet i nedenstående afsnit. Side 10 af 48

11 Figur 2 Begrebsmodel for Sag Begreberne er beskrevet i Appendiks A. 3.3 Begrebsmodel for Dokument Et digitalt dokument er en sammenhængende mængde af data, som har en informationsretning. Dokumenter består af en afgrænset samling af informationer, i en kendt struktur, gemt på et kendt medie. Et dokument kan indgå i et arkiv sammen med eller adskilt fra sagen. I SAPA vises dokumenter som er relateret til en sag. Det mest almindelige scenarie er, at dokumenter indgår i sammenhæng med andre objekter som fx Sag, sammenhænge som dermed beskriver dokumenters relationer til omverdenen. Et dokument kan være en del af en kompleks dokumentstruktur fx grupperet i forhold til en henvendelse med en blanket og et række bilag, således at et hoveddokument kan være en modtaget blanket mens andre relaterede dokumenter er tilhørende bilag. Dokument baserer sig på [OIODSFUN] imidlertid er Dokumentdel eller dets relationer ikke medtaget i SAPA fordi SAPA ikke indeholder dokumentindhold. Dokumentindhold kan vises via en dialogintegration. Side 11 af 48

12 Nedenfor er vist begrebsmodellen for Dokument med de centrale forretningsobjekter for SAPA. Forretningsobjekterne er uddybet i nedenstående afsnit. Relaterede forretningsobjekter som er medtaget for kontekst i diagrammet eller beskrivelsen er ikke beskrevet i dette afsnit: Aktør, Part, Person, Virksomhed, og Klassifikation. Figur 3 Begrebsmodel for Dokument Begrebsmodellen for Dokument er beskrevet i Appendiks A. 3.4 Begrebsmodel for Ydelse Nedenfor er vist begrebsmodellen for Bevillinger og Ydelser med de centrale forretningsobjekter for SAPA. Forretningsobjekterne er uddybet i nedenstående afsnit. Relaterede forretningsobjekter som er medtaget for kontekst i diagrammet eller beskrivelsen er ikke beskrevet i dette afsnit: Aktør, Part, Person, Virksomhed og Klassifikation. Ydelser og Bevillinger tager udgangspunkt OIO Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet [OIO_GEN_SAGDOK]. Overordnet er hvert forretningsobjekt et objekt som har en registrering bestående af hver sin samling af attributlister, tilstande og relationer. Hver attributliste, tilstand og relation har en virkning. I Ydelser og Bevillinger er der Bevilling og Effektueringer selvstændige forretningsobjekter. Ydelser og Bevillinger gemmer dog kun afsendersystemets seneste aktuelle registrering og benytter relationer på samme måde som defineret i Specifikation af serviceinterface for Sag version 1.2. Hermed vil relationerne imellem forretningsobjekter i modellen og andre forretningsobjekter etableres ved at der er angivet en rolle og en type, men nøglen til det fremmede forretningsobjekt kan angives på flere måder. Side 12 af 48

13 Ydelser og Bevillinger afspejler data i afsendersystemerne i modsætning til en snitflade udstillet af et fagsystem. Figur 4 Begrebsmodel for Ydelse Begrebsmodellen for Ydelse er beskrevet i Appendiks A 3.5 Begrebsmodel for Aktør Aktører er dem som behandler sager og dokumenter i forbindelse med arbejde vedrørende myndighedssager eller forvaltningsvirksomhed. Side 13 af 48

14 Den medarbejder, organisatorisk enhed eller det it-system, der udfører en given aktivitet eller den medarbejder, som har ansvaret for sagen (det er den organisatoriske enhed, der har det formelle ansvar). En aktør vil altid være af forskellig undertype. Der er derfor tale om en abstrakt type som er en samlet betegnelse for de mulige konkrete typer. Bemærk at en aktør kan relatere sig til adresseinformation såsom postadresse og telefonnummer via det fælleskommunale støttesystem Organisation. 3.6 Begrebsmodel for Klassifikation I den kommunale verden og den offentlige sektor generelt, benyttes klassifikationer for at kunne holde en fælles referenceramme og tale det samme sprog. Klassifikationer sikrer, at vi mener det samme uanset udgangspunktet, (det forudsætter naturligvis at klassifikationen forstås af begge parter). Fælles i kommunen anvendes klassifikationer som KLE (KL's opgaveklassifikation), Indenrigsministeriets kontoplan osv. og i fagområderne vil der findes klassifikationer af eksempelvis bygningstyper, stillingstyper osv. For at kunne vise en sag for aktør i SAPA skal der være et match mellem Sagens klassifikation i Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og de klassifikation brugeren er godkendt til via roller i Støttesystemet Adgangsstyring for brugere. 4 Begrebsmodel for Advismodulet Nærværende punkt beskriver de væsentligste forretningsobjekter på et overordnet niveau. Advismodulet generer og viser Adviser for Brugere på baggrund enten forretningsmæssige hændelser på baggrund af registre og fagsystemer eller Påmindelser som er opsat af Brugere. Advismodulet genererer Adviser på baggrund af modtagne beskeder om hændelser registreret i itsystemer som fx. Fagsystemer og CPR. Advismodulet baserer sig på den fælleskommunale Støt- Side 14 af 48

15 tesystem Beskedfordeler. Derfor vil begrebs- og informationsmodellen for Advismodulet tage afsæt i begrebs- og informationsmodellen for Beskedfordeler jf. bilag 2O og relatere dem til forretningsobjekterne for Advis. Nedenfor er vist de væsentligste forretningsobjekter. De forskellige forretningsmæssige hændelsesområder har forretningsmæssige hændelser som udveksles via Beskeder. Beskeders informationsindhold afgøres af Beskedtypen. I advismodulet kan der opsættes en række regler som Kriterier. Kriterierne grupperes i Advisgrupper. Når alle Kriterier i en Advisgruppe er opfyldt, så genereres en Advis til hver tilknyttet Aktør til Advisgruppen. Sammenhængen er illustreret nedenfor: Begreberne er beskrevet i detaljer i punkt 5. 5 Appendiks A: Begrebsmodel definitioner Nedenfor følger en beskrivelse af de begreber som benyttes Adresse Tværgående begreb (fremmedobjekt) Enhedsadresse Sammensat betegnelse som anvendes til at beskrive beliggenheden af en ejendom, bygning, lejlighed m.m. En struktureret adresse beliggende i Danmark eller en adresse beliggende i udlandet. Adressebeskyttelse Tværgående begreb (fremmedobjekt) Side 15 af 48

16 Adressebeskyttelse En person kan søge om dels adressebeskyttelse og dels om beskyttelse mod optagelse i lokale vejvisere. Er der givet adressebeskyttelse, vil dette også omfatte beskyttelse mod optagelse i lokalvejvisere. Advis lokalt begreb Advis Den endelig meddelelse der præsenteres for Brugeren bl.a. med informationer fra Beskeden. Adviset behandles af Brugeren. Advis er et abstrakt begreb og er enten et Beskedadvis eller en Påmindelse. Advis er altid tilknyttet en bestemt myndighed. Advisgruppe lokalt begreb (Advis) Advisgruppe Et sæt af regler som på baggrund af en eller flere beskedtyper bestemmer om der skal oprettes et Advis, når en besked af den pågældende type modtages, og hvilke yderligere data Adviset skal beriges med. En Advisgruppe kan have en eller flere Aktør tilknyttet, der er ansvarlig for behandlingen af genererede Adviser. Hver tilknyttet Aktør modtager en advis, når Advisgruppens regler er opfyldt. Aktør Tværgående begreb (fremmedobjekt) Aktør Aktør er de typer i organisationen, medarbejdere og it-systemer som har en rolle i forhold til forvaltningen af bevillingen og tilhørende data. Aktører kan være indeholdt i Støttesystemet Organisation. Arkiv Tværgående begreb / [OIOSD] (fremmedobjekt) Arkiv Side 16 af 48

17 Arkiv beskriver, hvilket arkiv sagen indgår i og dermed i hvilken arkivstruktur. Et arkiv kan indeholde en samlet fælles afgrænsning af et antal sager og dokumenter. Herved sikres det, at sager og dokumenter, som er sagligt og logisk sammenhørende, men som befinder sig i forskellige it-systemer, kan håndteres samlet og eksempelvis fremfindes og afleveres til offentligt arkiv samlet. Besked tværgående begreb (Beskedfordeler) Besked En besked om en forretningsmæssig hændelse i et fagsystem eller et register. Den specifikke meddelelse om en forretningsmæssige hændelse registreret i et Kildesystem, og på baggrund af hvilken et eller flere Adviser genereres. Besked er defineret i forbindelse med Beskedfordeler, og indeholder beskedkuvert, beskeddata og beskedmetadata Beskedadvis Tværgående Begreb (Beskedfordeler) Beskedadvis En advis om en forretningsmæssig hændelse og er genereret på baggrund af en besked. Beskedtype Tværgående Begreb (Beskedfordeler) Beskedtype Definerer Beskedens forretningsmæssige art og anvendes som udgangspunkt for en Advisgruppe. En Beskedtype kan tilhøre et Hændelsesområde som fx beskedtypen Sagsbesked der indeholder beskeder om forretningsmæssige hændelser på sagsområdet. Bemærk at formatet af Beskedtypens indhold er fast defineret. Side 17 af 48

18 Bevilget ydelse Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Bevilget ydelse En Bevilget Ydelse er et udtryk for en Ydelse, der er bevilget til en Part. Der kan være en eller flere Bevilgede Ydelser til en Bevilling. Hver Bevilget Ydelse beregnes for sig efter de gældende regler i Afsendersystemet Bevilget ydelse - indeks Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Bevilget ydelse indeks Bevilget ydelse ydelsesindeks er en specialisering af bevilget ydelse og indeholder data, der ligger udover "Bevilget ydelse", men som er relevante data for Modtagersystemer, samt data der kun er relevant i en transitionsperiode. Der kan være en eller flere Bevilgede Ydelser til en Bevilling. Hver Bevilget Ydelse beregnes for sig efter de gældende regler i Afsendersystemet Bevilling Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Bevilling En Bevilling er et udtryk for en aftale mellem en Part og Myndighed. En Bevilling omfatter en række Bevilgede Ydelser, som kan være af forskellig art: Økonomiske ydelser (beløb) Ressourceydelser (tjenester) Fysiske ydelser (genstande) Alle bevilgede ydelser, hørende til samme bevilling, skal tidsmæssigt lige inden for rammen af bevillingen. Et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen eller Udbetaling Danmark) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere ydelser. Bevillingen er en tilkendegivelse af "retten til at få" og betragtes som en kontrakt mellem borgeren og myndigheden. Bevillingen består af mindst en Bevilget Ydelse. Bevilling - ydelsesindeks Side 18 af 48

19 Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Bevilling - ydelsesindeks En Bevilling er et udtryk for en aftale mellem en Part og Myndighed. Bevilling ydelsesindeks er en specialisering af Bevilling og indeholder de data, som ligger udover "Bevilling", men som er relevante for Modtagersystemer, samt data, der kun er relevante i en transitionsperiode. Bevillingsaktør Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Bevillingsaktør Bevillingsaktør er relationen imellem Bevilling og Aktøren. Bevillingsaktør er Bevillingens tilknytning til Aktør. Bevilling er allerede indirekte tilknyttet gennem relationen til Sag og sagens tilhørsforhold til Aktør, men det er nødvendigt at angive forholdet til den ansvarlige enhed i myndighedens organisation direkte, da det Ydelsesindeks ansvar at dataafgrænse på Klassifikation, Myndighed og Følsomhed. Endvidere er det ønskeligt, at Ydelsesindeks kan filtrere forespørgsler ved at den ansvarlige enhed kan angives. Bevillingsaktøren er derfor repræsenteret i informationsmodellen som en associations klasse, det vil sige en relation med attributter. Der skal være en relation til Aktør med rollen Ansvarlig og objekttypen OrgEnhed mellem en bevilling og en aktør, når en bevilling oprettes i Ydelsesindeks. Bevillingsklasse Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Bevillingsklasse Bevillingsklasse er relationen imellem Bevilling og Klassifikation. Bevillingsklasse er Bevillingens tilknytning til Klassifikation. Bevilling er allerede indirekte tilknyttet gennem relationen til Sag og sagens tilhørsforhold til Klassifikation, men det er nødvendigt at kunne angive en klassifikation tilsvarende sagens klassifikation på Bevillingen direkte, da det er Ydelsesindeks ansvar at dataafgrænse på Klassifikation, Myndighed og Følsomhed. Side 19 af 48

20 Bevillingspart Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Bevillingspart Bevillingspart er en relation udtrykt som en associeret klasse mellem en Part og Bevilling. Parten kan være af typen Person eller en Virksomhed og er tilknyttet med rollen Bevillingsmodtager. Bevillingsparten kan tilsvarende Partsrelation tilknyttes til Part via UUID eller CVR/CPR-PNummer eller navn. Bevillingssag Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Bevillingssag Relationen mellem Sag og Bevilling i Ydelsesindeks. Relationen mellem sag og sagens bevillinger i Ydelsesindeks vil indeholde nøgle til sagen og indeholder yderligere brugervendt data. Formålet er, at relationen til sagen (Bevillingssag) i en transitionsperiode kan registreres uden at Sagen findes eller relateres til andre Støttesystemer i rammearkitekturen. Således at det er muligt at fremsøge Bevillinger og tilhørende forretningsbegreber ud fra en tekstuel søgning på sagens titel eller anden sagsidentifikation i Ydelsesindeks. Bevillingssag er derfor udtrykt som en associeret klasse for relationen mellem Sag og Bevillinger, således at der kan medtages informationsindhold. Det betyder at Ydelsesindekset relatere Bevillinger til Sager, mens Støttesystemet Sags og Dokumentindeks har mulighed for at relatere til Bevillinger. Bopæl Lokalt begreb (SAPA) Bopæl Oplysninger om borgerens nuværende og tidligere adresser. Bopæl er synonymt med folkeregisteradresse Indeholder oplysninger om borgerens nuværende og tidligere adresser Bruger Side 20 af 48

21 Tværgående begreb (Aktør) Bruger Bruger er en aktørtype, som repræsenterer en brugeridentitet. Bruger skal forstås som brugerkonto. En medarbejder som benytter et brugervendt It-system vil være en Bruger. Adresse Tværgående begreb (SAPA) Adresse Ejendom, bygning, lejlighed m.m. i Danmark. dressen kan være en adgangsadresse (eksempelvis indgangsdøren til en bygning) eller det kan være en enhedsadresse (eksempelvis en lejlighed). Adressen beskrives ved at referere til administrative enheder - postnummer, bynavn, vejnavn m.m. - suppleret med husnummer og evt. lejlighedsbetegnelse - etage og side/dør betegnelse. Adressen identificeres ligeledes gennem et geoobjekt, som angiver koordinaterne for adressens beliggenhed. For en adgangsadresse er dette en 2- dimentionel geokodning, mens det for en enhedsadresse er en 3-dimentionel kodning. Geokodningen anvendes bl.a. til at bestemme adressens indplacering i distrikter. Opbygning af navn og adresse for personer registreret i CPR sker på følgende måde: Linie 1: Personens adresseringsnavn på formen fornavn(e) og efternavn. Linie 2: C/O-navn eller lokalitet Linie 3: Standardadresse Linie 4: Bynavn Linie 5: Postnummer og postdistrikt Hver linie kan maksimalt indeholde 34 positioner. Specielt om C/O-navn eller lokalitet. Hvis der er registreret et C/O-navn på en person og denne person samtidig bor i en bolig hvor der er tilknyttet lokalitet, kan kun det ene af felterne blive udskrevet. CPR-kontoret har valgt at det skal feltet C/O-navn i sådanne tilfælde og at feltet lokalitet bliver undertrykt. Specielt om standardadresse. Efter aftale med Post Danmark, anvendes følgende standardadresse, der er sammensat af følgende felter: VEJADRESSERINGSNAVN HUSNUMMER inkl. HUSBOGSTAV Side 21 af 48

22 ETAGE SIDE/DØRNUMMER Standardadressen dannes ud fra følgende regler: Indholdet i felterne placeres i ovennævnte rækkefølge fra venstre mod højre. Efterstillede blanke positioner og foranstillede nuller (0) fjernes. Der skal være en blank position mellem vejnavn og husnummer. Hvis standardadressen er under 34 positioner, og der forekommer et husbogstav, skal der mellem husnummer og husbogstav være en blank position. Der skal være komma (,) foran etage. Der skal være en blank position foran side/dørnummer, hvis indholdet i dette felt er en sideangivelse (TH, TV eller MF). Der skal være et komma (,) og en bindestreg (-) foran side/dørnummer, hvis indholdet i dette felt er et dørnummer. Distrikt Tværgående Begreb Distrikt Et afgrænset geografisk område til brug for administrative formål. Der findes mange forskellige typer af distrikter - både landsdækkende og kommunale distrikter. Nogle distriktstyper skal dække hele landet/kommunen, mens andre kan være udvalgte lokale områder. Dokument Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK (fremmedobjekt) Dokument Dokumenter er afgrænsede samlinger af informationer, i kendte formater. Dokument indeholder i Sags- og dokumentindekset ikke de faktiske dokumenter (fx et regneark eller et brev) men alene data, der beskriver dokumentet, fx dokumenttitel og dokumentdato. Dokument-klassen indeholder alene de data, der fremgår af OIO-standarden. Data derudover er placeret i Dokument-indeks. Dokument - indeks Sag og dokumentindeks begreb Dokument-indeks Dokumentindeks er en specialisering af Dokument og indeholder de data, der ligger udover OIO-standardardens attributter (der er indeholdt i klassen Do- Side 22 af 48

23 kument). Dokument-indeks indeholder data som er relevante for Modtagersystemer for indekset og data som er relevante i en transitionsperiode. Dokumentaktør Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK Dokumentaktør Dokumentets relation til Aktører Indeholder informationer om dokumentets relation til aktører hos Anvenderen i forbindelse med dokumentets behandling. Dokumentklasse Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK Dokumentklasse Dokumentets relation til Klassifikation Indeholder informationer om dokumentets klassifikationer. bemærk at KLE tilhører Sag, mens dokumentets klassifikationer klasserer dokumentets informationsindhold Dokumentpart Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK Dokumentpart Dokumentets relation til parten Dokumentets afsendere eller modtagere af dokumentet. Bemærk at Anvenderens aktører som behandler dokumentet ikke er en del af dokumentpart Dokumentvariant Sag og dokumentindeks begreb / OIO_SERVICE_DOK (fremmedobjekt) Dokumentvariant Dokumentvarianter anvendes til at håndtere samme juridiske dokument i forskellige varianter til forskellige formål (f.eks. offentliggørelses- og arkiveringsvarianter). Dokumenter er juridisk sammenfaldende, hvis formater, strukturer og layout ikke medfører en forvanskning af informationsindholdet eller foranlediger til forskelligartet fortolkning. Samme dokumentversion kan kun findes i en produktionsvariant og en arkiveringsvariant, mens det er muligt at have flere forskellige offentliggørelses- Side 23 af 48

24 varianter. Fx vil et udgående dokument findes i et produktionsformat, et arkivformat og et offentligt format (som typisk vil være i forskellige tekniske formater som fx Word, TIFF og PDF). Dokumentversion Sag og dokumentindeks begreb Dokumentversion Dokumentversion indeholder en Systematisk nummerering af Dokumentet Et dokument findes i dets livsforløb i et antal forskellige versioner, efterhånden som der ændres i dokumentet. Hver dokumentversion findes igen i et antal forskellige Dokumentvarianter. Dokumentversion er medtaget på en sådan måde at både Afsendersystemer baseret på bitemporabilitet i de generelle egenskaber, og eksisterende Afsendersystemer baseret på versionering, kan angive versionen af dokumentet, således at Modtagersystemer læser dokumenter, som de tager sig ud ved et givet versionsnummer. Dokument version muliggør, at Modtagersystemer kan fremsøge og linke til den korrekte variant i alle typer Afsendersystemer. Hvis fx et dokument er sendt i høring i en variant, og der sideløbende er arbejdet videre med dokumentet i sagsarbejdet, vil det være relevant, at man fortsat også kan se og tilgå dokumentet i den version og variant, der blev sendt i høring, hvis en høringspart henvender sig. Effektueringsplan Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Effektueringsplan Effektueringsplan er en abstrakt klasse og kan dække planen for udførslen af en Bevilget Ydelse. En Effektueringsplan kan dække en økonomisk, ressource eller fysisk Ydelse og udføres til præcis en Part, som har rollen Ydelsesmodtager. Planen beskriver fremtidige betalinger og lægger således tingene til rette for at Effektuering skal udføre indholdet af planen. Hver ydelsestype har sin egen konkrete effektueringsplan. Fast søgning Lokalt begreb (Advis) Fast søgning Side 24 af 48

25 Fast søgning er en søgning på Adviser som en Bruger kan gemme, fremfinde og dele med andre. Fast søgning fastholder søgekriterier og filtre således at den samme søgning kan genbruges. Fysisk effektuering Tværgående begreb (Ydelsesindeks) Fysisk effektuering Registreringen af den faktiske indsatshandling, som leverer en eller flere genstande, som det fremgår af planen. Er der tale om ydelser med gentagelse (eksempelvis udlevering af tre gange hver måned), vil der være mange effektueringer til samme effektueringsplan. Fysisk effektueringsplan Lokalt begreb (Ydelsesindeks) Fysisk effektueringsplan Fysisk Effektueringsplan er planen for effektuering af Fysisk Ydelse. Det vil sige en konkret leverance af en genstand. Genstand Tværgående begreb (fremmedobjekt) Genstand Genstand er en abstrakt klasse som har en relation til de genstande, som sagen handler om. Genstand er et overordnet begreb for Forretningsobjekter fra specifikke domæner, som sagen handler om, fx bevilling. Dog vil borgersager ikke betragte de involverede parter som genstande, idet disse i stedet er relateret som Parter. Forskellige typer af sager har historisk set indeholdt attributter og aggregeringer af data om domænespecifikke data, fx kan borgersag indeholde oplysninger om konkrete sociale ydelser. Såfremt disse data er væsentlige for et tværgående overblik over sager så kan disse data skulle kunne medtages i Sags og Dokument indeks. Der skal derfor være en struktur i Sags og Dokument indeks, der muliggør, at væsentlig domænespecifikt data kan udskilles fra sagen i separate forretningsobjekter. Side 25 af 48

26 Det vil muliggøre at indekset kan understøtte et generisk sagsbegreb, som i det enkelte Afsendersystemer udmøntes forskelligt typisk i enten enkeltsagsprincippet eller samlesagsprincippet. Fx Afsendersystemer baseret på enkeltsagsbegrebet, hvor hver afgørelse er dokumenteret i én selvstændig sag, men hvor alle afgørelserne relaterer til samme genstand. Fx ældre Afsendersystemer hvor der er en samlet sag per ydelsesområde, der indeholder alle afgørelser i hele borgerens levetid. Endvidere kan modellen udvides med domæne-specifikke attributter uden at sagsbegrebet ændrer sig. Hermed bibeholdes grundmængden i sagen som specificeret i standard (OIO_SERVICE_SAG) med mulighed for at indekset kan udvides med domænespecifikke attributter. Hændelsesområde Tværgående Begreb(Aktør) Hændelsesområde Relationen mellem forretningsområdet for den underliggende forretningshændelse, beskedtypen, og Advismodulets håndtering af beskeder. Interessefællesskab Tværgående Begreb(Aktør) Interessefællesskab Interessefællesskab er at opfatte som en navngivet samling af personer, som ikke er en juridisk enhed. Interessefællesskab er at opfatte som en navngivet samling af personer, som ikke er en juridisk enhed. Dermed reserveres begrebet organisation til en juridisk enhed. Men ellers vil et interessefællesskab kunne have samme egenskaber som en organisation. It-system Sag og dokumentindeks begreb It-system Et It-system er en applikation, der indeholder oplysninger om sager og/eller dokumenter, og som er Afsendersystem og/eller opbevarer de originale data (er master). At både It-systemer med rollerne Afsender og Master medtages, muliggør fsva. Afsender at fx faglige supportere og Modtagersystemer kan benytte informationen til vedligehold, information i brugervendte systemer, og fsva. master at Modtagersystemer kan håndterehop til det system, hvori yderligere oplysninger om objektet kan findes og eventuelt opdateres. It-system fremgår både af begrebs- og informationsmodellerne for Sag og Side 26 af 48

27 for Dokument. Der er tale om samme logiske klasse. Journalnotat Sag og dokumentindeks begreb (fremmedobjekt) Journalnotat Et journalnotat er den tekst, som en aktør (medarbejder, it-system) formulerer i forbindelse med en hændelse/aktivitet/kommunikation på en sag. Oftest er journalnotater korte, og en hurtig måde at få noteret forhold på sagen, som ikke berettiger til at udarbejde et egentligt dokument. Det kan fx være referat af en telefonsamtale, en samtale med en borger eller kollega, eller en dokumentation af en handling, der er foretaget i et itsystem. Aktøren har pligt til at skrive journalnotater på de borgersager, de arbejder med, i henhold til offentlighedslovens 6, stk. 1. Journalnotat-klassen indeholder alene de data, der fremgår af OIOstandarden. Data derudover er placeret i Journalnotat-Indeks. Journalnotat - Indeks Sag og dokumentindeks begreb Journalnotat Indeks Journalnotat Indeks er en specialisering af Journalnotat og indeholder de data, der ligger udover OIO-standardardens attributter (der er indeholdt i klassen Journalnotat). Journalnotat-indeks indeholder data som er relevante for Modtagersystemer for indekset og data som er relevante i en transitionsperiode. Journalpost Sag og dokumentindeks begreb (fremmedobjekt) Journalpost Knytter sagen sammen med dokument, og er en beskrivelse af en handling på sagen. Der findes en journalpost på en sag, for hver aktivitet/handling, der har været på sagen, dokumenteret enten i et dokument eller i et journalnotat. En journalpost kan således indeholde enten ét journalnotat eller ét dokument i nogle tilfælde kan der dog både være knyttet et dokument og et journalnotat til samme journalpost. Journalpost anvendes til at berige relationen mellem sag og dokument med yderligere information om relationen. På denne måde kan dokumenter også indeholdes i flere sager og hver gang Side 27 af 48

28 med nye oplysninger om relationen. Eksempelvis kan et dokument vedlægges én sag, men tilakteres en anden sag. Eller et dokument kan vedlægges til en dagsordenssag med én dokumenttitel, og til en byggesag med en anden dokumenttitel. Tilsvarende gælder ift. journalnotater, idet en journalpost også benyttes til at knytte journalnotater til sager. Klassifikation Tværgående begreb/oio_inf_klas (fremmedobjekt) Klassifikation Klassifikation benyttes til at beskrive forskellige klassifikationer, som et objekt (fx en sag eller et dokument) kan være klassificeret efter (fx en emneplan som KLE). Sags- og dokumentindekset relaterer til Klassifikation, og medtager et KlassifikationsID, hvortil der muligvis men ikke nødvendigvis altid - findes et matchende UUID i Støttesystemet Klassifikation. Kriterie Lokalt begreb (Advis) Kriterie Regel som indgår i en Advisgruppe. Et kriterie kan anvendes inden for givne Hændelsesområder og anvendes på specifikke beskedtyper som en del reglerne for en Advisgruppe. Organisation Tværgående Begreb(Aktør) Organisation Organisation indeholder myndighedens organisation som er relevant at udstille til medarbejdere og IT-Systemer. Organisatorisk funktion Tværgående Begreb(Aktør) Organisatorisk funktion Begrebet organisatorisk funktion anvendes om en funktion eller rolle, som aktør har i forhold til de øvrige aktører. Side 28 af 48

29 Organisatorisk enhed Tværgående Begreb(Aktør) Organisatorisk enhed En organisatorisk enhed kan bruges som samlebegreb for et organisatorisk view ind på organiseringen. En organisationsenhed kan være tilknyttet en organisation direkte, indirekte eller slet ikke. En sådan enhed kan være en afdeling, sektion, kontor, udvalg, klasse, hold og lignende. En organisatorisk enhed kan bruges som samlebegreb for et organisatorisk view ind på organiseringen. Organisationsenhed kan være Stabsenhed (men det er en relation til en anden). Så typebegrebet kan i flere tilfælde erstattes af en relation. Part Tværgående begreb (fremmedobjekt) Part En Part er den eller de personer og virksomheder, som sagen vedrører. Part er en abstrakt klasse som er en samlet betegnelse for Person og Virksomhed. Person og Virksomhed er således specialiseringer af Part. Pt. findes der ikke en standard for Part, som understøtter Generelle Egenskaber (OIO_GEN_SAGDOK), men der er i klasserne Sagspart og Dokumentpart medtaget en attribut, der kan indeholde UUID/URN til fremtidigt brug. Person Tværgående begreb (fremmedobjekt) Person En Person er et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer, som har pligter og rettigheder i forhold til danske Anvendere. Person er en specialisering af Part, og kan være part på sager og dokumenter via Sagspart, hhv. Dokumentpart. Praktiserende læge Tværgående begreb (fremmedobjekt) Praktiserende læge Side 29 af 48

30 En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet De praktiserende læger er den del af sundhedsvæsenet, den almindelige borger oftest stifter først kontakt med, når de benytter det danske sundhedsvæsen. Den almindelige procedure er, at man ved sygdom tager kontakt til sin egen læge, der enten iværksætter relevante undersøgelser herunder blodprøver, røntgenundersøgelser og henvisninger til speciallæge og efterfølgende behandling, typisk i form af medikamentel behandling eller (genop-)træning. Praktiserende læger har også mulighed for at henvise patienten til speciallægebehandling, herunder psykiatrisk behandling, samt hospitalsindlæggelse. De praktiserende læger er, modsat bl.a. sygehusene, privat drevet og modtager et vist beløb pr. konsultation fra staten. Uden for de praktiserende lægers almindelige åbningstid har man mulighed for at kontakte en vagtlæge ved akut opstået sygdom. Påmindelse tværgående begreb (Advis) Påmindelse En Påmindelse er et Advis oprettet manuelt af en Bruger. Påmindelser er udløst af tidsmæssige hændelser i Advismodulet. Ressource effektueringsplan Tværgående begreb (fremmedobjekt) Ressource effektueringsplan Ressource Effektueringsplan er planen for effektuering af Ressource. En ressource er en tjeneste som udføres. Dette begreb er en del af en Option. Sag Sag og dokumentindeks / [OIO_SERVICE_SAG] (fremmedobjekt) Sag Sag forstås som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser. Der findes forskellige sagsbegreber: enkeltsag (de oplysninger, der ligger til grund for én afgørelse), dossiersager (en sag om alle forhold vedrørende en Side 30 af 48

31 bestemt person eller objekt), samlesag (alle oplysninger om et bestemt emne), projektsag, dagsordenssag osv. Sager kan relatere til andre sager, fx præcedenssager. En sag består af et antal dokumenter og/eller journalnotater, der vedrører det samme begivenhedsforløb (begivenhedsforløb er en række af begivenheder, f.eks. arbejdsløshed og herefter udbetaling af kontanthjælp, hvor størrelsen af satsen kan skifte pga. personens alder eller forsørgerpligt, og midlertidige afbrydes pga. sanktioner). Et dokument kan indgå i flere sager, dvs. have relation til flere begivenhedsforløb. Anvendelsen af et klassifikationssystem i form af en emneplan/journalplan til at klassificere sagerne efter, understøtter at det er nemt at finde samhørende sager. Sag-klassen indeholder alene de data, der fremgår af OIO-standarden. Data derudover er placeret i Sag-Indeks. Sag - indeks Sag og dokumentindeks begreb Sag - Indeks Sag Indeks er en specialisering af Sag indeholder de data, der ligger udover OIO-standardardens attributter (der er indeholdt i klassen Sag). Sag-indeks indeholder data som er relevante for Modtagersystemer for indekset og data som er relevante i en transitionsperiode. Sagsaktør Sag og dokumentindeks begreb Sagsaktør En Sagsaktør i Sags- og Dokumentindekset er relationen mellem Forretningsobjektet Organisation i Støttesystemet Organisation og Sag, og indeholder ekstra attributter om relationen (herunder relationstype). I informationsmodellen er Sagsaktør angivet som associeret klasse. Sagsgenstand Sag og dokumentindeks begreb Sagsgenstand En sag kan være relateret til en genstand. En Genstand er i denne forbindelse en entitet, der kan identificeres. Relationen Sagsgenstand er forbindelsen til de genstande, som sagen handler om. Denne relation kan indeholde det ID som er nødvendigt for kunne finde flere detaljer om genstanden i Fagsystemet. Side 31 af 48

32 Sags- og dokumentindekset vil som udgangspunkt ikke indeholde domænespecifikke data udtrykt ved specialiseringer af Genstand. Afsendersystemet vil således blot ved brug af Genstand kunne angive hvilke relationer til genstande som findes. Herefter vil Modtagersystemet have mulighed for at slå op i fagsystemet, registre eller fx Støttesystemet Ydelsesindeks for at finde yderligere information. Sagsklasse Sag og dokumentindeks begreb Sagsklasse Sagsklasse følger definitionen i OIO_SERVICE_SAG, og indeholder nøgle til Forretningsobjektet Klassifikation, samt en række andre attributter. Fagsystemer med eksisterende sager vil i transitionsperioden have sager uden nøgle til forretningsobjektet Klassifikation, men har en nøgle til en lokalt implementeret emnesystematik, der anvendes i tilknytning til fagsystemet men som ikke er tilgængeligt for Sags- og Dokumentindekset, og heller ikke nødvendigvis for Modtagersystemerne. Der er derfor i Sagsklasse medtaget yderligere attributter, så det er muligt at angive værdier fra den lokale emnesystematik., Endvidere er der medtaget attributter der dels (i form af søgeord knyttet til klassen), gør det muligt at fremsøge tilsvarende sager. Sagspart Sag og dokumentindeks begreb Sagspart En Partrelation i Sags- og Dokumentindekset er relationen mellem Forretningsobjektet Part og Forretningsobjektet Sag, og indeholder ekstra attributter om relationen, herunder relationstype. I informationsmodellen i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. er agspart angivet som associeret klasse. Sagstilstand Sag og dokumentindeks begreb (fremmedobjekt) Sagstilstand Sagens tilstand som defineret i OIO Sag. Bemærk at ud over klassen Sagstilstand, så findes der i klassen Sag indeks også oplysning om sagens tilstand i Afsendersystemet. Sikkerhedsprofil Sag og dokumentindeks begreb Side 32 af 48

33 Sikkerhedsprofil Sikkerhedsprofil indeholder identifikation af de grupper, roller og funktioner som har adgang til en følsom sag. Identifikationen i Sikkerhedsprofil refererer til en beskrivelse af de pågældende Brugere i Støttesystemet Organisation. Det fælleskommunale Støttesystem Adgangsstyring i den kommunale rammearkitektur giver mulighed for at opmærke data med en følsomhedsklassifikation, samt emne (i form af KLE) og myndighedens CVR-nummer. Såfremt Afsendersystemet markerer sagen/dokumentet med en følsomhed, så kan der tillige angives en liste over grupper, roller og funktioner som har ret til at se denne sag. Denne liste skal være UUIDer fra grupper, roller og funktioner, som er oprettet i det fælleskommunale Støttesystem Organisation, evt. på vegne af Afsendersystemet. En bruger skal således være godkendt til følsomhedsniveauet i det fælleskommunale Støttesystem Adgangsstyring og medlem af en af de angivne grupper for at måtte se sagen. Denne håndhævelse skal ske i Modtagersystemet. Støttesystemet Sag og Dokumentindeks lagrer blot informationen og videresender den til Modtagersystemet. Sikkerhedsprofil fremgår både af begrebs- og informationsmodellerne for Sag og for Dokument. Der er tale om samme logiske klasse. Sikringskort Tværgående Begreb Sikringskort Sikringsgruppe definerer hvilken gruppe personen tilhører og derved hvilke rettigheder personen har i forhold til sundhedsrelaterede ydelser. Sikringsgruppe definerer hvilken gruppe personen tilhører og derved hvilke rettigheder personen har i forhold til sundhedsrelaterede ydelser. Bemærkning: gruppe 1: tilmeldt en bestemt læge skal have henvisning til speciallæger gruppe 2: ikke tilmeldt en bestemt læge skal ikke have henvisning til speciallæger skal selv betale forskellen, hvis prisen på behandling hos læge eller speciallæge er højere end tilskuddet. Sundhedskort Tværgående Begreb Sundhedskort Sundhedskortet er et bevis for borgerens ret til sundhedsydelser efter sundhedsloven. Side 33 af 48

34 Udenlandsk Adresse Tværgående Begreb Sammensat betegnelse som anvendes til at beskrive beliggenheden af en ejendom, bygning, lejlighed m.m. i udlandet. Landenavn er en del af adressen. Resten af adressen beskrives som adresselinjer - ikke som struktureret adresse med relation til administrative enheder m.m. Udenlandsk adresse i fritekst. Bemærkning: Udenlandske adresser har vi ikke på struktureret form. Indtil videre vil disse adresser forekomme som 5 adresselinjer i fritekst. Virksomhed Tværgående begreb (fremmedobjekt) Virksomhed En virksomhed er en enhed, der udøver økonomisk aktivitet og som er genstand for dansk offentlig forvaltning. Virksomhed er en Part som kan være part på sager og dokumenter via en Sagspart. Der findes flere typer af virksomheder: En virksomhed med et CVR-nummer En forening med et CVR-nummer En virksomhed med et SE-nummer En forening uden CVR-nummer og SE-nummer En momsfritaget virksomhed (som ikke har et CVR- eller SEnummer) En virksomhed med en omsætning under kr pr. år (som ikke har et CVR- eller SE-nummer). En virksomhed kan indeholde produktionsenheder (identificeret med et P- nummer), som er en del af en virksomhed knyttet til én adresse. Værgemål Tværgående begreb (fremmedobjekt) Værgemål Værgemål betyder at en person får tildelt en værge, der handler på den på- Side 34 af 48