Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Roskilde Amt

Transkript

1 PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I ROSKILDE AMT ÅR 2000 Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Roskilde Amt Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter Roskilde Amt

2 Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Roskilde Amt Spørgeskemaundersøgelse blandt 3400 patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amts Sygehusvæsen på vegne af Sygehusforvaltningen i Roskilde Amt Enheden for Brugerundersøgelser, Københavns Amt, Januar 2001 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Planlægningschef Niels Petersen Sygehusforvaltningen Amtsgården Roskilde Amt Køgevej Roskilde Telefon synp@ra.dk Forside: Peter Dyrvig Grafisk Design

3 Indhold Forord 1 Resume 2 DEL I - BAGGRUND, FORMÅL, MATERIALE OG METODE 1. Baggrund og formål Baggrund Formål 4 2. Undersøgelsens temaer 5 3. Organisering af arbejdet 6 4. Metode Validering Dataindsamlingsperiode Målgruppe og stikprøveudvælgelse Datagrundlag Svarprocent Repræsentativitet Sammenligning af sygehusafdelinger Statistisk usikkerhed 5.2. Forskellige afdelingstyper Patientoplevet kvalitet 9 6. Beskrivelse af datamaterialet 10 DEL II - RESULTATER 7. Om resultatgennemgangen Kerneydelse (Behandling og pleje) Amtsresultat 8.2. Udvalgte resultater Behandlingsforløb (Koordination og Kontinuitet) Amtsresultat Udvalgte resultater Kommunikation Amtsresultat Udvalgte resultater Information Amtsresultat Udvalgte resultater Frit sygehusvalg Amtsresultat Udvalgte resultater Samlet vurdering Amtsresultat Udvalgte resultater 26 DEL III - AFSLUTNING 14. Konklusion og perspektiver 27 Bilag Bilagsoversigt 28

4

5 Forord Forord Som led i udviklingen af mål- og resultatstyringen i Roskilde Amts sygehusvæsen indgår, at tilbagemeldinger fra brugerne af amtets sygehusvæsen mere systematisk skal inddrages, når sygehusenes virksomhed vurderes. Den oplevede kvalitet er et væsentligt parameter for vurdering af kvaliteten i sygehusvæsenet, idet det i realiteten kun er patienten, som oplever det samlede forløb, herunder om oplevelsen er karakteriseret af kontinuitet, koordinering og god kommunikation. Patientperspektivet kan dog ikke stå alene, men må suppleres med andre perspektiver, f.eks. også et professionelt-fagligt perspektiv og et politisk perspektiv. Nærværende rapport indeholder resultaterne af en patienttilfredshedsundersøgelse som Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt har gennemført for Roskilde Amt i efteråret 2000 i form af en spørgeskemaundersøgelse. En stikprøve af de patienter, som har været indlagt (heldøgnspatienter) i perioden medio marts - medio juni 2000 på de stationære afdelinger på henholdsvis Amtssygehuset i Roskilde og Amtssygehuset i Køge, har modtaget et spørgeskema indeholdende en række spørgsmål inden for temaerne kommunikation, information, kontinuitet, koordination, frit valg m.v. Undersøgelsen har været afviklet sideløbende med Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse, som Regeringen og Amtsrådsforeningen i økonomiaftalen for 2000 besluttede afviklet, ligeledes med Enheden for Brugerundersøgelser som entrepenør. Samme spørgeskema er anvendt. Spørgeskemaer fra Roskilde Amt-patienter fra den landsdækkende undersøgelse indgår således i nærværende undersøgelse som en delmængde. Mens der i den landsdækkende undersøgelse sker en afrapportering af resultaterne på sygehusniveau, afrapporteres på afdelingsniveau i nærværende undersøgelse, idet en væsentligt udvidet stikprøve i forhold til landsundersøgelsen gør dette muligt. Roskilde Amt har herved lagt vægt på, at mulighederne for opfølgning på undersøgelsens resultater bliver mere operationel. Følgende afdelinger indgår i undersøgelsen: Medicinsk afdeling, Geriatrisk afdeling, Organkirurgisk afdeling, Gynækologiskobstetrisk afdeling, Neurologisk afdeling, Pædiatrisk afdeling og Øre-, næse-, halsafdelingen, alle Amtssygehuset i Roskilde. På Amtssygehuset i Køge omfatter undersøgelsen Medicinsk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling og Organkirurgisk afdeling. Undersøgelsen forventes i 2001 fulgt op af en undersøgelse målrettet ambulante patienter og deldøgnspatienter. 1

6 Resume Resume Roskilde Amt har besluttet at gennemføre en patienttilfredshedsundersøgelse i år I undersøgelsen anvendes det samme spørgeskema som i Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse, som amterne og Regeringen har besluttet skal gennemføres hvert andet år. Formålet med Roskilde Amts undersøgelse er at sammenligne og identificere forskelle i patienttilfredshed på amtets sygehusafdelinger i forhold til temaerne kerneydelse, koordination, kontinuitet, kommunikation, information og frit sygehusvalg. I august og september måned år 2000 blev der udsendt spørgeskema med 29 spørgsmål til patienter, som i perioden medio marts medio juni 2000 har været indlagt på en sygehusafdeling i Roskilde Amt. Der er opnået en svarprocent på 55%. Resultaterne af Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse viser nogle markante forskelle mellem sygehusafdelingerne. Dette er især tilfældet under temaerne information og behandlingsforløb (koordination og kontinuitet). Rapporten sammenfatter de væsentligste resultater af undersøgelsen. I bilagstabellerne ses en samlet oversigt over resultater for samtlige spørgsmål og samtlige sygehusafdelinger i amtet. Udover tabeller for samtlige besvarelser på hver sygehusafdeling er der tabeller, som viser svarfordelingerne for henholdsvis akut indlagte patienter og planlagt indlagte patienter. Bilagstabellerne viser hvilke sygehusafdelinger, der ligger statistisk signifikant over, under eller ikke afviger fra gennemsnittet for hvert af undersøgelsens spørgsmål. Da undersøgelsen belyser en række problemstillinger, hvor afdelingerne opnår forskellige resultater, er det valgt ikke at fremhæve nogle sygehusafdelinger frem for andre i resuméet. Det er målet, at afdelingsledelserne i Roskilde Amt vil anvende patienttilfredshedsundersøgelsen til at udpege områder, hvor der er behov for at iværksætte tiltag med henblik på at fastholde eller forbedre kvaliteten på sygehusene. Amtsresultater: Samlet indtryk af indlæggelsen 89% af patienterne svarer, at det samlede indtryk af indlæggelsen er virkelig godt eller godt. 9% svarer dårligt og 2% svarer virkelig dårligt. Kerneydelse (Behandling og pleje) Patienternes oplevelse af kerneydelsen er et tema, som generelt opnår gode resultater sammenlignet med undersøgelsens øvrige temaer. 91% af patienterne har tillid til lægernes faglige dygtighed og hele 96% har tillid til plejepersonalets faglige dygtighed. 91% af patienterne oplevede, at de i høj eller i nogen blev hjulpet med det, de kom for. Behandlingsforløb (Koordination og kontinuitet) 31% af patienterne mener, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var for lang, og 1% at ventetiden var for kort. 2

7 Resume 34% af patienterne mener, at der i høj eller i nogen opstod ventetider under indlæggelsen, der forlængede opholdet. 89% af patienterne vurderer, at indlæggelsesforløbet alt i alt var godt tilrettelagt. Det viser sig, at det især er akut indlagte patienter, der oplevede manglende sammenhæng i indlæggelsesforløbet. Kommunikation 89% af patienterne oplevede, at lægerne lyttede til patientens egen beskrivelse af sygdommen, og 91%, at plejepersonalet var lydhør over for patientens behov. Information 84% af patienterne vurderer, at de alt i alt blev virkelig godt eller godt informeret under indlæggelsen. 13% mener at de blev dårligt informeret og 3% at de blev virkelig dårligt informeret. 39% af patienterne modtog ikke skriftlig information under indlæggelsen. Det er især akut indlagte patienter, der ikke er tilfredse med indhold og omfang af information, ligesom det hovedsageligt er akut indlagte patienter, der ikke modtog skriftlig information under indlæggelsen. Frit sygehusvalg 79% af patienterne vidste, at de selv kunne vælge hvilket sygehus, de skulle indlægges på. Resultatet omfatter ikke akut indlagte patienter. 40% af alle planlagt indlagte patienter oplyser, at de selv valgte hvilket sygehus, de skulle indlægges på. Det er især sygehusets beliggenhed nærmest bopæl og anbefalinger fra patientens egen læge, der nævnes som årsag til valget af sygehus. 86% af patienterne vurderer, at indholdet af den mundtlige information under indlæggelsen var virkelig god eller god. Af de patienter, som modtog skriftlig information under indlæggelsen, vurderer 88%, at indholdet af den skriftlige information var virkelig godt eller godt. 3

8 Baggrund og formål 1. Baggrund og formål 1.1. Baggrund Roskilde Amt besluttede i foråret 2000 at gennemføre en undersøgelse af patienternes tilfredshed med indlæggelsen på sygehusafdelinger i amtet, idet det indgår som et led i udviklingen af mål- og resultatstyringen af sygehusvæsenet i Roskilde Amt, at tilbagemeldinger fra brugerne af amtets sygehusvæsen mere systematisk skal inddrages når sygehusenes virksomhed vurderes. Resultaterne af nærværende undersøgelse er første måling af brugertilfredsheden i dette nye styringskoncept. Resultaterne fra undersøgelsen udgør dermed det grundlag, som de enkelte afdelinger fremover vil blive vurderet i forhold til. Undersøgelsen har været afviklet sideløbende med Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse, som Regeringen og Amtsrådsforeningen i økonomiaftalen for 2000 besluttede afviklet. Samme spørgeskema er anvendt. Besvarelser fra den landsdækkende undersøgelse indgår således i nærværende undersøgelse som en delmængde. Der er i de senere år gennemført mange patienttilfredshedsundersøgelser i amterne/h:s. Undersøgelserne er gennemført på amtsligt niveau, på sygehusniveau eller på afdelingsniveau. Der eksisterer derfor nogle velafprøvede undersøgelsesmetoder, spørgsmålsformuleringer og undersøgelsesdesigns, som den landsdækkende undersøgelse og Roskilde Amts undersøgelse har taget udgangspunkt i Formål Patienttilfredshedsundersøgelsen har til formål at skabe overblik over patienttilfredshed på afdelingsniveau. Formålet er defineret således: at sammenligne og identificere forskelle i patienttilfredshed på afdelingsniveau i forhold til temaerne kerneydelse, koordination, kontinuitet, kommunikation, information og frit sygehusvalg. at sammenligne patienttilfredshed og forskelle i patienttilfredshed over tid ved gennemførelse af undersøgelser hvert andet år. 4

9 Undersøgelsens temaer 2. Undersøgelsens temaer Undersøgelsen er bygget op omkring følgende temaer: Kerneydelse (Behandling og pleje) Behandlingsforløb (Koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Frit sygehusvalg Herudover indeholder spørgeskemaet spørgsmål om baggrundsoplysninger (køn, alder, indlæggelsestid og akut/planlagt indlæggelse) og spørgsmål om patienternes samlede vurdering af indlæggelsesforløbet. Sidst i spørgeskemaet bliver patienterne spurgt om, hvorvidt spørgeskemaet har været dækkende for deres oplevelse af indlæggelsen på sygehuset, og hvis nej, hvad man ellers burde spørge om. Temaerne og de konkrete spørgsmål i spørgeskemaet er valgt med udgangspunkt i erfaringerne fra amternes/h:s egne brugerundersøgelser. I en række af disse undersøgelser har man blandt andet via interviews med tidligere indlagte patienter undersøgt, hvad patienterne generelt finder væsentligt i forbindelse med indlæggelsen på et sygehus. Resultaterne fra disse interviews er indarbejdet i amternes/h:s undersøgelser og indgår dermed også i erfaringsgrundlaget til Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse og patienttilfredshedsundersøgelsen i Roskilde Amt. 5

10 Organisering af arbejdet 3. Organisering af arbejdet Amterne/H:S besluttede i marts 2000 at etablere et sekretariat for Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse i Enheden for Brugerundersøgelser, som er beliggende i Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse. Enheden for Brugerundersøgelser har efterfølgende indgået aftale med Sygehusforvaltningen i Roskilde Amt om tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelsen i Roskilde Amt. I arbejdet har deltaget personer med erfaring i brugerundersøgelser, datamedarbejder og administrativt personale. Center for Sygdomsforebyggelse har desuden bidraget med personer med erfaring inden for epidemiologi, biostatistik og datamanagement. 6

11 Metode 4. Metode Patienttilfredshedsundersøgelsen er gennemført som en postomdelt spørgeskemaundersøgelse for et udsnit af udskrevne heldøgnsindlagte patienter på Amtssygehuset i Roskilde og Amtssygehuset i Køge Validering Inden spørgeskemaet blev udsendt i september 2000, blev det - som led i den landsdækkende undersøgelse - afprøvet ved gennemførelse af interviews. Enheden for Brugerundersøgelser gennemførte i alt 55 interviews med udskrevne patienter fordelt på 4 amter (Fyns Amt, Ringkjøbing Amt, Vejle Amt og Københavns Amt). Formålet med interviewene var at undersøge, om patienterne forstod spørgsmålene korrekt samt at belyse, om der var andre væsentlige spørgsmål, som patienterne syntes, burde indgå i spørgeskemaet. Efterfølgende blev spørgeskemaet justeret, således at patienternes erfaringer og vurderinger blev indarbejdet i det endelige spørgeskema Dataindsamlingsperiode Undersøgelsen omfatter patienter, der er udskrevet fra sygehusene i perioden medio marts medio juni Spørgeskemaet blev fremsendt til deltagerne den 20. september Den 9. oktober blev der udsendt en påmindelse. Da undersøgelsen er anonym, blev påmindelsen sendt til alle deltagerne, eftersom det ikke var muligt at identificere, hvem der allerede havde svaret Målgruppe og stikprøveudvælgelse Der er valgt en stikprøvestørrelse på ca. 400 patienter pr. sygehusafdeling. På de afdelinger, hvor der ikke var 400 udskrevne patienter i perioden medio marts medio juni, er der udtrukket det tilgængelige antal patienter. Der er således i alt udtrukket en stikprøve på patienter (inkl. de patienter, der er udtrukket i forbindelse med Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse). Roskilde Amt har - med udgangspunkt i kriterier, som blev defineret af Enheden for Brugerundersøgelser - foretaget et udtræk udfra amtets Patientregister for samtlige udskrevne patienter indenfor de fastlagte kriterier. Enheden for Brugerundersøgelser har efterfølgende foretaget et tilfældigt udvalg på ca. 400 patienter fra hver afdeling. Der er indhentet nødvendige tilladelser hos relevante myndigheder. Inden udsendelse af spørgeskemaet, blev udtrækket samkørt med CPR-registret således, at patienter, der var døde efter udskrivelsen, blev sorteret fra i stikprøven. Stikprøven er udtrukket inden for en så kort periode som muligt. Perioden fra medio marts medio juni er valgt under hensyntagen til at opnå en stikprøvestørrelse pr. afdeling, der muliggør analyser med en acceptabel statistisk usikkerhed. Stikprøvens størrelse har betydning for den statistiske usikkerhed og dermed også betydning for de forbehold, der bør tages i tolkningen af undersøgelsens resultater Datagrundlag Svarprocent Der er udsendt spørgeskema til i alt patienter fordelt på alle stationære afdelinger i amtet udfyldte spørgeskemaer er kommet retur, hvilket giver en svarprocent på 55,0%. Vurderet i forhold til tilsvarende undersøgelser i amterne/h:s er dette en tilfredsstillende svarprocent. 7

12 Metode Svarprocenterne i amternes/h:s egne undersøgelser ligger typisk på 53% - 54% Repræsentativitet Til trods for, at svarprocenten vurderes som tilfredsstillende, er det nødvendigt at foretage en bortfaldsanalyse med henblik på at vurdere, om de indsendte spørgeskemaer giver et dækkende billede af samtlige patienters oplevelser. Det vil med andre ord sige, at der - ud fra nogle væsentlige faktorer som alder og køn - foretages en undersøgelse af, om dem, som har besvaret spørgeskemaet, adskiller sig væsentligt fra dem, som ikke har svaret. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at svarprocenten er under 50% på 3 af 11 afdelinger. Bortfaldssanalysen sammenligner 3 typer data: 1. Datamaterialet (1.875 returnerede spørgeskemaer) 2. Stikprøven (3.409 patienter, som spørgeskemaet blev fremsendt til) 3. Hele populationen (Samtlige amtets heldøgnsindlagte patienter udskrevet i perioden medio marts medio juni, der opfylder undersøgelsens inklusionskriterier) De analyser, der er foretaget, viser følgende: Datamaterialet (pkt. 1) sammenlignet med hele populationen (pkt. 3) I forhold til kønsfordelingen kan det konstateres, at kvinder er overrepræsenteret i datamaterialet i forhold til andelen af kvinder i hele populationen. Kvinderne udgør 56% af de indkomne besvarelser, mens kvinderne udgør 51% af hele populationen. Der kan konstateres en forskel på datamaterialet og populationstal i forhold til aldersfordeling. Det er især gruppen af respondenter i alderen år, der er overrepræsenteret i datamaterialet, mens gruppen af 0-19 årige og 80+ årige er underrepræsenteret. De årige udgør 24% af hele populationen, mens de udgør 29% af datamaterialet. Datamaterialet (pkt. 1) sammenlignet med stikprøven (pkt. 2) I forhold til kønsfordelingen kan det også her konstateres, at kvinder er overrepræsenteret i datamaterialet i forhold til andelen af kvinder i stikprøven. Forskellen er dog mindre end ovenstående sammenligning med hele populationen, idet kvinderne udgør 56% af de indkomne besvarelser, mens kvinderne udgør 53% af stikprøven. Også med hensyn til alder kan der konstateres en forskel på datamaterialet og stikprøven. Forskellene er mindre markante end i ovenstående sammenligning mellem datamaterialet og hele populationen. Igen er det især gruppen af respondenter i alderen år, der er overrepræsenteret i datamaterialet, mens gruppen af 0-19 årige og 80+ årige er underrepræsenteret. De årige udgør 25% af stikprøven, mens de udgør 29% af datamaterialet. Samlet set kan det konkluderes, at kvinder er overrepræsenteret i undersøgelsen. Forskellene mellem de 3 typer data er dog ikke så markante, at kønsforskellen vurderes at have væsentlig indflydelse på undersøgelsens repræsentativitet. Det kan også konkluderes, at de yngste og de ældste patienter er underrepæsenteret i datamaterialet, mens især de årige er overrepræsenteret. Heller ikke aldersforskellen vurderes at have afgørende indflydelse på undersøgelsens repræsentativitet. 8

13 Sammenligning af sygehusafdelinger 5. Sammenligning af sygehusafdelinger Det kan ikke lade sige gøre at udpege amtets bedste eller dårligste sygehusafdeling udfra resultaterne af patienttilfredshedsundersøgelsen i Roskilde Amt. Dette begrundes i det følgende Statistisk usikkerhed Resultater fra en undersøgelse, som er baseret på besvarelser fra en stikprøve af samtlige indlagte patienter på amtets sygehusafdelinger, er forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Selvom en afdeling opnår det bedste resultat til et spørgsmål, kan det på grund af den statistiske usikkerhed være, at een eller flere af de øvrige afdelinger i realiteten er bedre eller på samme niveau. Usikkerheden vil typisk ligge på ca. +/- 4 procentpoint for en afdeling, hvor resultaterne bygger på ca. 200 besvarelser. Til trods for den statistiske usikkerhed vil det dog være muligt at udlede hvilke afdelinger, der ligger over og under gennemsnittet, og hvilke afdelinger, der ikke adskiller sig fra gennemsnittet, når der tages højde for usikkerheden. Dette er angivet i bilagstabellerne 5.2. Forskellige afdelingstyper Resultaterne fra Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse viste, at der ikke var væsentlige forskelle i besvarelserne fra patienter indlagt inden for forskellige grundspecialer: Intern Medicin, Organkirurgi, Ortopædkirurgi og Gynækologi/Obstetrik. Men undersøgelsen i Roskilde Amt omfatter flere end disse 4 specialer. Spørgsmålet er, om sygehusafdelingerne i Roskilde Amt er direkte sammenlignelige. Kan man f.eks. direkte sammenligne vurderinger fra forældre til børn på Pædiatrisk Afdeling, med vurderinger fra patienter indlagt på Geriatrisk Afdeling. Dette giver undersøgelsen ikke noget svar på. I sammenligningen af sygehusafdelingerne må man være opmærksom på, at resultaterne kan være påvirket af forskelle i holdninger og vurderinger for patienter indlagt inden for forskellige specialer. Men da resultaterne kan afspejle reelle forskelle i den patientoplevede kvalitet, anbefales det, at afdelingsledelserne ikke lader dette være den eneste forklaring, når man skal vurdere, om der er behov for at iværksætte tiltag, som skal forbedre kvaliteten på afdelingen. Uanset hvilken afdeling der er tale om, viser eksempelvis et resultat på 20% utilfredse, at hver femte patient mener, at afdelingen ikke har leveret en tilfredsstillende ydelse i forhold til det konkrete spørgsmål Patientoplevet kvalitet Traditionelt opfattes kvalitet som sammensat af 3 delelementer: Faglig kvalitet, Organisatorisk kvalitet og Patientoplevet kvalitet. Undersøgelsen belyser patienternes oplevelse af kvaliteten på sygehusafdelingerne. Den patientoplevede kvalitet er en meget væsentlig indikator for kvaliteten. De øvrige aspekter af afdelingernes kvalitet - den faglige og organisatoriske kvalitet - belyses ikke i undersøgelsen, hvilket man skal være opmærksom på. Undersøgelsens resultater skal derfor ikke overfortolkes, men skal ses som et væsentligt bidrag til belysning af kvaliteten på sygehusafdelingerne. 9

14 Beskrivelse af datamaterialet 6. Beskrivelse af datamaterialet I det følgende gives der en oversigt over patientkarakteristika for de patienter, der har besvaret spørgeskemaet. Oversigten viser patienternes fordeling på akut/planlagt indlæggelse, alder, køn og indlæggelsestid. Akut/Planlagt Andelen af akut og planlagt indlagte patienter er stort set lige store med en mindre overvægt af akut indlagte (52,3%). Figur 6.1. Besvarelser fordelt på indlæggelsesform (Akut/Planlagt) Planlagt 47,7% Akut 52,3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Alder 29% af patienterne er år. 14% er under 20 år og 9% af patienterne er 80 år eller derover. Gennemsnitsalderen er 48 år. Figur 6.2. Besvarelser fordelt på aldersgrupper 80+ år 9,10% år år år 0-19 år 26,30% 28,60% 22,0% 14,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent 10

15 Beskrivelse af datamaterialet Køn Det fremgår af figuren, at der er en overrepræsentation af kvinder i datamaterialet. Som nævnt i afsnit 4.4.2, blev spørgeskemaet fremsendt til 53% kvinder og 47% mænd. Besvarelserne fordeler sig med 56% kvinder og 44% mænd. Figur 6.3. Besvarelser fordelt på køn Kvinde 56,0% Mand 44,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Indlæggelsestid Mere end 70% af de patienter, som har besvaret spørgeskemaet, oplyser, at de har været indlagt i 7 dage eller derunder. Ca. 5% oplyser, at de var indlagt i 1 måned eller mere og 1%, at de var indlagt i 3 måneder eller mere. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 9,5 dage. Figur 6.4. Besvarelser fordelt på indlæggelsestid over 14 dage 8-14 dage 12,90% 15,40% 3-7 dage 1-2 dage 34,7% 37,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent 11

16 Om resultatgennemgangen 7. Om resultatgennemgangen I de følgende afsnit redegøres der for resultaterne af patienttilfredshedsundersøgelsen i Roskilde Amt. Resultatgennemgangen er delt op i særskilte afsnit for hvert af undersøgelsens temaer: Kerneydelse (Behandling og pleje) Behandlingsforløb (Koordination og kontinuitet) Kommunikation Information Frit sygehusvalg Samlet vurdering Hvert af afsnittene indledes med en kort redegørelse for amtsresultater til de spørgsmål, der indgår i det pågældende tema. Efterfølgende gives der en kort redegørelse for udvalgte resultater indenfor temaet. Eksempelvis redegøres der for, om der er markante forskelle i besvarelser for henholdsvis akut og planlagt indlagte patienter og der gives en vurdering af, om der er stor forskel i resultaterne mellem afdelingerne. Et væsentligt udgangspunkt for undersøgelsen er at rette særlig fokus på de afdelinger, som opnår gode resultater. Dette gøres, eftersom det er et mål, at de øvrige afdelinger kan forbedre kvaliteten, så de når på niveau med de bedst placerede. I resultatgennemgangen er der derfor - med udvalgte eksempler - valgt at fokusere på de afdelinger, der opnår resultater over gennemsnittet til hvert af spørgsmålene. Sidst i hvert afsnit ses en sidehenvisning til bilagstabeller for de spørgsmål, som indgår i temaet. Bilagstabellerne indeholder resultaterne for alle afdelinger med en angivelse af, om afdelingen ligger statistisk signifikant over (O), under (U) eller ikke afviger fra amtsgennemsnittet (G). Markeringen G betyder ikke nødvendigvis, at afdelingen er en gennemsnitsafdeling. Men på grund af den statistiske usikkerhed kan afdelingens resultat ikke med sikkerhed placeres over eller under gennemsnittet. Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse og undersøgelsen i Roskilde Amt har vist, at der til nogle temaer og spørgsmål er markante forskelle i besvarelserne for henholdsvis akut og planlagt indlagte patienter. Det er især tilfældet inden for temaerne information og behandlingsforløb (kontinuitet og koordination). Det betyder, at resultaterne til de pågældende spørgsmål ikke er sammenlignelige mellem afdelingerne, idet andelen af akut og planlagt indlagte patienter er forskellig mellem afdelingerne. For hvert spørgsmål er der derfor udarbejdet 3 tabeller. I den første indgår der besvarelser fra alle patienter, som har besvaret spørgsmålet. De næste tabeller viser resultaterne for henholdsvis planlagt indlagte patienter og akut indlagte patienter. Patienternes fordeling på alder og køn har også vist sig at have en vis betydning for tilfredsheden. Det har vist sig, at ældre patienter generelt er mere tilfredse end yngre patienter og at mænd generelt er mere tilfredse end kvinder. Eftersom der ikke er korrigeret for alders- og kønsforskelle mellem afdelingerne, må man i resultatgennemgangen være opmærksom på, at resultaterne kan være påvirket af dette. Det vurderes dog, at køns- og aldersforskelle kun i begrænset omfang påvirker resultaterne. Påvirkningen har derfor ingen væsentlig betydning for undersøgelsens resultater og konklusioner. 12

17 Kerneydelse 8. Kerneydelse (Behandling og pleje) Under dette tema er det belyst, hvordan patienterne vurderer den lægelige behandling, plejen og resultatet af behandlingen. I flere amtslige undersøgelser og undersøgelser, som er gennemført på sygehusafdelinger, har det vist sig, at det er områder, som patienterne lægger særlig vægt på i forbindelse med indlæggelse på et sygehus. Det er væsentligt at understrege, at man ikke udfra resultaterne af en patienttilfredshedsundersøgelse kan konkludere, om pleje- og behandlingspersonalet har et højt fagligt niveau, eftersom det faglige niveau kan være vanskeligt for patienterne at vurdere. Men resultaterne kan give et billede af, om patienterne har tillid til det faglige niveau Amtsresultat Spørgsmål Spm. 16. I hvilken har De tillid til lægernes faglige dygtighed? Spm. 17. I hvilken har De tillid til plejepersonalets faglige dygtighed? Spm. 21. I hvilken har De tillid til, at De har fået den rette lægelige behandling? Spm 22. I hvilken oplevede De, at De blev hjulpet for det De kom for? besvarelser Amtsresultat 1834 I høj /I nogen : 1840 I høj /I nogen : 1797 I høj /I nogen : 1821 I høj /I nogen : 91,3% 95,8% 90,2% 90,7% Spm 23. Stillede sygehusets læger noget i udsigt om resultatet af behandlingen, mens De var indlagt? Spm. 24. Hvis ja, hvordan vurderer De resultatet af behandlingen i forhold til, hvad sygehusets læger stillede i udsigt? 1715 Ja: 59,1% 931 Som stillet i udsigt: Som stillet i udsigt eller bedre: 59,5% 88,2% Resultaterne vedrørende kerneydelsen er generelt gode vurderet i forhold til undersøgelsens øvrige temaer. På amtsplan har 96% af patienterne i høj eller i nogen tillid til plejepersonalets faglige dygtighed og 91% af patienterne har tillid til lægernes faglige dygtighed. 90% af patienterne har tillid til, at de har fået den rette lægelige behandling. Med hensyn til patienternes vurdering af behandlingsresultatet fremgår det, at 91% af patienterne oplevede, at de blev hjulpet med det, de kom for. Kun 59% af patienterne fik stillet noget i udsigt af lægerne om resultatet af behandlingen. Af disse vurderer 60%, at resultatet af behandlingen svarede til det, som lægerne stillede i udsigt. Her er det væsentligt at bemærke, at 29% vurderer, at resultatet var bedre/meget bedre end det, der blev stillet i udsigt. Det kan diskuteres, om det er et godt 13

18 Kerneydelse resultat for en sygehusafdeling, at mange vurderer, at resultatet er bedre end stillet i udsigt, eller om det er udtryk for, at sygehuset/afdelingen ikke i tilstrækkelig er i stand til at stille patienterne det rette resultat i udsigt Udvalgte resultater Akut/Planlagt: På spørgsmålene vedrørende kerneydelsen er der ikke nogen markant forskel mellem akut indlagte og planlagt indlagte patienters vurderinger på amtsplan. Dette er i overensstemmelse med de resultater, der blev fundet i den landsdækkende undersøgelse. I resultatgennemgangen nedenfor tages der derfor udgangspunkt i resultaterne fra samtlige besvarelser i undersøgelsen. Forskelle mellem akut og planlagt indlagte på hver enkelt afdeling fremgår af bilagstabellerne. Forskelle mellem afdelingerne: Vurderet i forhold til undersøgelsens øvrige temaer er der kun en begrænset variation i resultaterne vedrørende kerneydelsen, når der foretages en sammenligning af afdelingerne. Patienterne giver generelt gode vurderinger på alle afdelinger. Dette gør, at hovedparten af afdelingernes resultater ikke afviger statistisk signifikant fra amtsgennemsnittet. Lægens faglige dygtighed: Resultaterne om patienternes tillid til lægens faglige dygtighed varierer fra 77% på de lavest placerede afdelinger til 95% på de højst placerede. Af afdelinger, som opnår resultater over gennemsnittet, kan nævnes Pædiatrisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde og Ortopædkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Køge. Plejepersonalets faglige dygtighed: Resultaterne om patienternes tillid til plejepersonalets faglige dygtighed varierer fra 90% på de lavest placerede afdelinger til 98% på de højst placerede. Af afdelinger, som opnår resultater over gennemsnittet, kan nævnes Organkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde, Kirurgisk afdeling og Ortopædkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Køge. Behandlingsresultat: Med hensyn til patienternes vurdering af, om de blev hjulpet med det, de kom for, ligger resultaterne ligeledes meget tæt. På 7 af 11 afdelinger har mere end 90% af patienterne svaret, at de i høj eller i nogen vurderer, at de blev hjulpet med det, de kom for. Pædiatrisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. På spørgsmålet om, hvorvidt sygehusets læger stillede noget i udsigt om resultatet af behandlingen, er der større variation end til de øvrige spørgsmål om kerneydelsen. Organkirurgisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde og Ortopædkirurgisk Afdeling på Amtssygehuset i Køge er de afdelinger, hvor flest fik stillet noget i udsigt. Tabelhenvisning - Kerneydelse Side 56 Side 57 Side 61 Side 62 Side 63 Side 64 Spørgsmål 16. Tillid til lægens faglige dygtighed Spørgsmål 17. Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed Spørgsmål 21. Tillid til at have fået den rette lægelige behandling Spørgsmål 22. Oplevede patienterne, at blive hjulpet for det de kom for Spørgsmål 23. Stillede lægerne noget i udsigt om resultatet af behandlingen Spørgsmål 24. Vurdering af resultatet af behandlingen, i forhold til hvad lægerne stillede i udsigt 14

19 Behandlingsforløb (Koordination og kontinuitet) 9. Behandlingsforløb (Koordination og Kontinuitet) Under dette tema er det belyst, om patienterne oplevede, at der var sammenhæng i behandlings-forløbet. Det drejer sig eksempelvis om ventetider under indlæggelsen, hvordan patienterne vurderer, at sygehuset samarbejdede med praktiserende læge og hjemmepleje/hjemmesygepleje, og om der var overensstemmelse mellem de informationer, der blev givet under indlæggelsen. Også patienternes oplevelse af ventetider før indlæggelsen (fra henvisning til indlæggelse) er valgt som et spørgsmål under temaet behandlingsforløb Amtsresultat Spørgsmål Spm. 8. Hvad mener De om ventetiden, fra De blev henvist til sygehuset, til De blev indlagt? Spm 18. I hvilken oplevede De under indlæggelsen, at der opstod ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede Deres ophold? Spm. 14. I hvilken oplevede De, at der var overensstemmelse mellem de forskellige informationer De fik, mens De var indlagt? Spm. 19. Hvordan vurderer De, at forløbet af dagen for Deres udskrivelse var tilrettelagt? Spm. 26. Hvordan vurderer De alt i alt, at sygehuset har kommunikeret med Deres egen læge? Spm. 20. Hvordan vurderer De, at sygehuset samarbejdede med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje om Deres udskrivelse? Spm. 25. Hvordan vurderer De alt i alt, at indlæggelsesforløbet var tilrettelagt? besvarelser Amtsresultat 810* Passende: 67,9% 1603** I mindre /Slet ikke: 1764 I høj /I nogen : 1583** godt/godt: 921** godt/godt: 288*** godt/godt: 1592** godt/godt: 66,4% 77,4% 80,9% 70,3% 87,2% 89,2% * Omfatter ikke akut indlagte ** Omfatter ikke patienter, som svarede "Det kan jeg ikke vurdere" *** Omfatter ikke patienter, som svarede "Det kan jeg ikke vurdere" og patienter, som ikke har modtaget hjemmepleje/hjemmesygepleje efter indlæggelsen Ventetid: Patienternes oplevelse af ventetid er undersøgt ved 2 spørgsmål. Dels er det undersøgt, hvorledes patienterne opfatter ventetiden før indlæggelsen (fra henvisning til indlæggelse) og dels om patienterne oplevede, at der opstod ventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængede opholdet på sygehuset. 68% af patienterne mener, at ventetiden fra henvisning til indlæggelse var passende. For de resterende 32% skal det bemærkes, at 1% mener, at ventetiden var for kort, mens 31% 15

20 Behandlingsforløb (Koordination og kontinuitet) mener, at ventetiden var for lang. Resultaterne omfatter kun planlagt indlagte patienter, idet akut indlagte patienter naturligvis ikke har besvaret dette spørgsmål. 34% af patienterne oplevede i høj eller i nogen, at der under indlæggelsen opstod ventetider til undersøgelser eller behandling, som forlængede opholdet. Overensstemmelse i information: Spørgsmålet om, hvorvidt patienten oplevede, at der var overensstemmelse mellem de forskellige informationer, som patienten fik under indlæggelsen, indgår både under temaet behandlingsforløb og temaet information. 77% af patienterne oplevede, at der i høj eller i nogen var overensstemmelse. 14% oplevede kun i mindre overensstemmelse og 9% oplevede, at der slet ikke var overensstemmelse. Samarbejde med primær sektor: Samarbejdet med primær sektor vedrører dels, hvordan patienterne oplevede, at sygehuset samarbejdede med den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje og dels hvordan patienterne vurderer, at sygehuset kommunikerede med patientens egen (praktiserende) læge. I resultaterne til spørgsmålet om patientens oplevelse af sygehusets samarbejde med hjemmepleje/hjemmesygepleje indgår der kun besvarelser fra 288 patienter, svarende til 9% af det samlede antal besvarelser i undersøgelsen. Det skyldes, at en del patienter ikke modtager hjælp fra den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje, og at nogle patienter ikke kan vurdere, hvordan samarbejdet har været. Af de patienter, der kan vurdere samarbejdet, mener 87%, at sygehusets samarbejde har været virkelig godt eller godt. En del patienter har ligeledes ikke kunnet vurdere, hvordan sygehuset alt i alt har kommunikeret med patientens egen læge. Af de 921 patienter, som har givet deres vurdering, mener 70% at kommunikationen har været god eller virkelig god. 20% mener at sygehuset har kommunikeret dårligt med patientens egen læge og 10% mener, at sygehuset har kommunikeret virkelig dårligt med lægen. Tilrettelæggelse af indlæggelsesforløb: Når man som ovenfor undersøger patienternes vurdering af konkrete delelementer af temaet koordination og kontinuitet viser det sig, at der er områder, som kan forbedres på sygehusene. Det drejer sig f.eks. om ventetider og overensstemmelse mellem forskellige informationer. Til trods for dette viser resultaterne, at en relativ stor andel af patienterne (89%) vurderer, at indlæggelsesforløbet alt i alt var virkelig godt eller godt tilrettelagt. Det er typisk for denne type undersøgelser, at resultaterne er relativt positive til spørgsmål af overordnet karakter, mens der opnås større negative svarandele til konkrete delelementer af det overordnede emne Udvalgte resultater Akut/planlagt indlagte: En nærmere analyse viser, at der er en markant forskel i besvarelserne for henholdsvis planlagt og akut indlagte patienter på spørgsmålene om koordination og kontinuitet. De væsentligste forskelle er belyst i figur 9.1. Af figuren fremgår det, at planlagt indlagte patienter i højere end akut indlagte oplevede god koordination og kontinuitet på spørgsmål om ventetider under indlæggelsen, sygehusets kommunikation med patientens egen læge, overensstemmelse i information under indlæggelsen og tilrettelæggelse af dagen for udskrivelsen. Mest markant er forskellen i spørgsmålet om ventetider under indlæggelsen, der forlængede opholdet, og spørgsmålet om tilrettelæggelse af dagen for udskrivelsen. I begge tilfælde er der 11 procentpoint forskel mellem akut og planlagt indlagtes vurderinger. 16

21 Behandlingsforløb (Koordination og kontinuitet) Figur 9.1. Vurdering af behandlingsforløb fordelt på akut og planlagt indlagte god/god tilrettelæggelse af dagen for udskrivelse god/god kommunikation med praktiserende læge I høj /I nogen overensstemmelse i information 83% 77% 73% 65% 81% 75% Planlagt indlagt Akut indlagt I mindre /Slet ikke ventetider under indlæggelse 61% 72% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Ventetid: Patienternes vurdering af ventetider fra henvisning til indlæggelse varierer meget mellem sygehusafdelingerne i Roskilde Amt. På Neurologisk Afdeling på Amtssygehuset i Roskilde mener kun 39%, at ventetiden er passende, mens 100% mener, at ventetiden er passende på Geriatrisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde. Det skal understreges, at begge resultater bygger på meget få besvarelser, hvilket gør usikkerheden i resultaterne stor. 82% af patienterne på Øre-, næse-, halsafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde mener, at ventetiden var passende, hvilket er statistisk signifikant over gennemsnittet (flere end gennemsnittet svarer passende). Også mht. patienternes oplevelser af ventetider under indlæggelsen, der forlænger opholdet på sygehuset, er der stor forskel mellem afdelingerne. Andelen af planlagt indlagte patienter, der oplevede, at der i mindre eller slet ikke opstod ventetider, der forlængede opholdet, varierer fra 25% til 86%. Også her skal det understreges, at de 2 resultater bygger på få besvarelser, hvilket gør usikkerheden stor. Dog kan det konkluderes, at Øre-, næse- halsafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde ligger statistisk signifikant over gennemsnittet, idet 81% af patienterne i mindre eller slet ikke oplevede ventetider. For de akut indlagte er det Medicinsk Afdeling og Øre-, næse-, halsafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde, der ligger signifikant over gennemsnittet (flere end gennemsnittet svarede i mindre eller slet ikke). Udskrivelse: For de planlagt indlagte patienter er der stor variation mellem afdelingerne på spørgsmålet om tilrettelæggelse af dagen for udskrivelsen. På 5 afdelinger oplevede hver fjerde patient eller flere, at forløbet af dagen for udskrivelsen var dårligt eller virkelig dårligt tilrettelagt. I den bedste ende - statistisk signifikant over gennemsnittet - kan det nævnes, at 90% af de planlagt indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling på Amtssygehuset i Roskilde mener, at forløbet 17

22 Behandlingsforløb (Koordination og kontinuitet) af dagen for udskrivelsen var virkelig godt eller godt tilrettelagt. For de akut indlagte patienter gælder det ligeledes, at der på 5 afdelinger var mere end ¼ af patienterne, som svarede virkelig dårligt eller dårligt. Medicinsk Afdeling og Øre-, næse-, halsafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. Tabelhenvisning - Behandlingsforløb Side 45 Side 58 Side 54 Side 59 Side 66 Side 60 Side 65 Spørgsmål 8. Oplevelse af ventetid fra henvisning til indlæggelse Spørgsmål 18. Oplevelse af ventetider under indlæggelsen, der forlængede opholdet Spørgsmål 14. Overensstemmelse mellem forskellige informationer Spørgsmål 19. Tilrettelæggelse af dagen for udskrivelsen Spørgsmål 26. Vurdering af hvordan sygehuset kommunikerede med patientens egen læge Spørgsmål 20. Vurdering af hvordan sygehuset samarbejdede med hjemmepleje/hjemmesygepleje Spørgsmål 25. Vurdering af hvordan indlæggelsesforløbet alt i alt var tilrettelagt 18

23 Kommunikation 10. Kommunikation I patienttilfredshedsundersøgelser som gennemføres i amterne, viser det sig ofte, at kommunikationen mellem patienten og personalet er et væsentligt tema. Kommunikation er i Roskilde Amts patienttilfredshedsundersøgelse belyst gennem 2 spørgsmål om, i hvilken personalet lyttede til patienten. Dels i hvilken patienten oplevede, at lægerne lyttede til patientens egen beskrivelse af sygdom, og dels i hvilken plejepersonalet var lydhør overfor patientens behov Amtsresultat Spørgsmål besvarelser Amtsresultat Spm. 9. I hvilken oplevede De, at lægerne lyttede til Deres egen beskrivelse af Deres sygdom? 1579* I høj /I nogen Spm. 10. I hvilken oplevede De, at plejepersonalet var 1726** I høj /I lydhør overfor Deres behov? nogen * Omfatter ikke patienter, som svarede "Jeg beskrev ikke min sygdom" ** Omfatter ikke patienter, som svarede "Jeg fortalte ikke om mine behov" 89,3% 90,8% Ligesom det var tilfældet med hensyn til patientens tillid til lægernes og plejepersonalets faglige niveau, viser resultaterne, at der er udbredt tilfredshed med lægerne og plejepersonalet, når det gælder spørgsmålet om, i hvilken de lyttede til patienten. 89% af patienterne oplevede, at lægerne i høj eller i nogen lyttede til patientens egen beskrivelse af sygdommen. 91% af patienterne oplevede, at plejepersonalet var lydhør overfor deres behov. Det skal bemærkes, at resultaterne kun omfatter svar fra de patienter, som har svaret, at de fortalte om deres sygdom/behov. 6% af patienterne fortalte ikke om deres behov til plejepersonalet og 13% fortalte ikke lægerne om deres sygdom. Hvad der konkret ligger bag, at 13% ikke fortalte om deres sygdom, kan ikke udledes af undersøgelsen. Det kan derfor heller ikke konkluderes, at dette er et dårligt resultat. På de sygehusafdelinger hvor en stor andel af patienterne svarer, at de ikke fortalte om deres sygdom, kan resultatet eventuelt anvendes til at foretage yderligere undersøgelser af, hvad der er årsagen til dette Udvalgte resultater Akut/Planlagt: Ligesom i Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse er der ikke fundet nogen væsentlig forskel i oplevelserne om kommunikation mellem henholdsvis planlagt og akut indlagte patienter. Lyttede lægen: Resultaterne varierer fra ca. 79% på den lavest placerede afdeling til 92% på de afdelinger, der opnår de bedste resultater på spørgsmålet om, i hvilken lægerne lyttede til patientens egen beskrivelse af sygdommen. Ingen afdelinger adskiller sig ved at ligge statistisk signifikant over gennemsnittet. 19

24 Kommunikation Var plejepersonalet lydhør: På spørgsmålet om, i hvilken plejepersonalet var lydhør overfor patientens behov, varierer resultaterne mellem afdelingerne fra 85% på de afdelinger, der opnår de dårligste resultater til 94% på de bedst placerede afdelinger. Kirurgisk Afdeling og Ortopædkirurgisk afdeling - begge på Amtssygehuset i Køge - ligger over gennemsnittet. Tabelhenvisning - Kommunikation Side 46 Side 47 Side 48 Side 49 Spørgsmål 9a. Beskrev patienten sin sygdom for lægerne Spørgsmål 9b. I hvilken lyttede lægerne til patientens egen beskrivelse af sygdom Spørgsmål 10a. Fortalte patienten plejepersonalet om sine behov Spørgsmål 10b. I hvilken var plejepersonalet lydhør overfor patientens behov 20

25 Information 11. Information Information om sygdom og behandling er valgt som et centralt tema i undersøgelsen. Det er belyst, hvorledes patienterne vurderer indholdet af henholdsvis den skriftlige og den mundtlige information om sygdom og behandling, der gives under indlæggelsen. Det er desuden belyst, hvorledes patienterne vurderer omfanget af information og sammenhæng i information. Endelig er det belyst, hvorledes patienterne vurderer, at de alt i alt er blevet informeret under indlæggelsen Amtsresultat Spørgsmål besvarelser Amtsresultat Spm. 11. Hvordan vurderer De indholdet af den mundtlige ,2% information, De fik under indlæggelsen? godt/godt: Spm. 12a. Modtog patienten skriftlig information? 1804 Ja: 61,3% Spm. 12b. Hvordan vurderer De indholdet af den skriftlige 1163* 88,4% information, De fik under indlæggelsen? godt/godt: Spm. 13. Hvordan vurderer De alt i alt omfanget af information, 1827 Passende: 76,3% De fik under indlæggelsen? Spm. 14. I hvilken oplevede De, at der var overensstemmelse 1764 I høj /I 77,4% mellem de forskellige informationer De fik, mens De var indlagt? nogen : Spm. 15. Hvordan synes De alt i alt, at De blev informeret, mens De var indlagt? 1817 godt/godt: 83,9% * Omfatter ikke patienter, som svarede "Fik ingen skriftlig information" Resultaterne viser, at 84% af patienterne vurderer, at de alt i alt blev virkelig godt eller godt informeret under indlæggelsen. 13% mener, at de blev dårligt informeret og 3%, at de blev virkelig dårligt informeret. Det viser sig, at patienterne generelt vurderer indholdet af den mundtlige og skriftlige information som godt eller virkelig godt (henholdsvis 86% og 88%). Det er bemærkelsesværdigt, at 39% af patienterne svarer, at de ikke modtog skriftlig information under indlæggelsen. Det skal dog til sammenligning nævnes, at Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse viser, at 44% af patienterne på landsplan ikke modtog skriftlig information. 76% af patienterne mener, at omfanget af information er passende og 77% mener, at der i høj eller i nogen var overensstemmelse mellem de forskellige informationer, de fik under indlæggelsen. Dette svarer til landsresultatet i Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse Udvalgte resultater Akut/Planlagt: En nærmere analyse af resultaterne vedrørende information viser en markant forskel i besvarelserne for henholdsvis planlagt og akut indlagte patienter. Af figur 11.1 fremgår det, at en større andel af de planlagt indlagte patienter er tilfredse med 21

26 Information informationen i forhold til akut indlagte patienter. 86% af de planlagt indlagte patienter synes, at de blev virkelig godt eller godt informeret, mens det tilsvarende resultat for akut indlagte patienter er 81%. Figur Vurdering af information fordelt på akut og planlagt indlagte Indhold af mundtlig information ( godt/godt) 88% 84% Fik skriftlig information (Ja) 51% 79% Indhold af skriftlig information ( godt/godt) Omfang af information (Passende) 93% 84% 82% 73% Planlagt indlagt Akut indlagt Overensstemmelse i information (I høj /I nogen ) 81% 75% Alt i alt informeret ( godt/godt) 86% 81% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Forskellen i vurderingen for henholdsvis akut og planlagt indlagte patienter er mest markant på spørgsmålet om, hvorvidt patienten modtog skriftlig information. 52% af de akut indlagte modtog skriftlig information, mens 79% af de planlagt indlagte modtog skriftlig information. Af de patienter, som modtog skriftlig information, viser det sig ligeledes, at tilfredsheden blandt planlagt indlagte er mere udbredt end tilfredsheden blandt akut indlagte. Mundtlig information: Der er relativ stor forskel mellem afdelingerne på patienternes vurdering af indholdet af den mundtlige information. For de planlagt indlagte patienter varierer resultaterne fra 69% til 97%. Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. For de akut indlagte patienter er forskellene mellem afdelingerne ligeledes markante på spørgsmålet om indholdet af mundtlig information. På de lavest placerede afdelinger svarer 71% virkelig godt eller godt, mens det tilsvarende resultat er 100% på den bedst placerede afdeling. Det skal bemærkes, at resultatet på 100% er baseret på kun 2 besvarelser. Øre-, næse-, halsafdelingen og Pædiatrisk afdeling - begge på Amtssygehuset i Roskilde - ligger sammen med Ortopædkirurgisk Afdeling på Amtssygehuset i Køge statistisk signifikant over gennemsnittet. Skriftlig information: Mere markant er imidlertid forskellen mellem afdelingerne på spørgsmålet om skriftlig information. Spørgsmålet om skriftlig information består af 2 delelementer. Dels er det belyst, i hvilket 22

27 Information omfang patienterne modtog information og dels er det belyst, hvordan patienter, som modtog skriftlig information, vurderer indholdet af denne. Modtog patienten skriftlig information: På spørgsmålet om, hvorvidt patienterne modtog skriftlig information, varierer resultaterne for de planlagt indlagte patienter fra 61%, som modtog skriftlig information på de lavest placerede afdelinger, til 94% på de bedst placerede. Gynækologisk afdeling, Neurologisk Afdeling og Øre-, næse, halsafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde ligger over gennemsnittet. For de akut indlagte patienter varierer resultaterne fra 42% til 83%. Geriatrisk afdeling på Amtssygehuset i Roskilde (83%) ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. Vurdering af skriftlig information: Som andet led i spørgsmålet om skriftlig information er det belyst, hvordan de patienter, der modtog skriftlig information, vurderer indholdet. Forskelle mellem afdelingerne er mindre markant end til ovenstående spørgsmål. Hverken for planlagt indlagte patienter eller for akut indlagte patienter er der afdelinger, der med sikkerhed afviger fra gennemsnittet. Omfang af information: Til spørgsmålet om omfang af information er der en markant forskel mellem sygehusafdelingerne. For planlagt indlagte patienter varierer resultaterne fra 53% til 92% som mener, at omfanget af information var passende. Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. Også Geriatrisk afdeling ligger væsentligt over gennemsnittet (88%). Men da antallet af besvarelser fra planlagt indlagte på denne afdeling er meget lille (8 besvarelser), kan resultatet ikke med statistisk sikkerhed placeres over gennemsnittet. For de akut indlagte patienter varierer resultaterne mellem afdelingerne fra 62% til 90%. Dog har en enkelt afdeling kun 50% tilfredse, men resultatet er tilfældigt, idet det bygger på 2 besvarelser. Øre-, næse- halsafdelingen og Pædiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Roskilde ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. Overensstemmelse i information: Mellem 53% af planlagt indlagte patienter på de lavest placerede afdelinger og 90% på de bedst placerede afdelinger mener, at der i høj eller i nogen var overensstemmelse mellem forskellige informationer. Ingen afdelinger ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. For de akut indlagte patienter varierer resultaterne mellem afdelingerne fra 63% til 82%. Dog har en enkelt afdeling 100% tilfredse, men resultatet er tilfældigt, eftersom det bygger på 1 besvarelse. Alt i alt informeret: På spørgsmålet om, hvordan patienterne synes, at de alt i alt blev informeret, er forskellen mellem sygehusene også markant. På de lavest placerede afdelinger synes 59% af alle planlagt indlagte patienter, at de alt i alt blev virkelig godt eller godt informeret, mens det tilsvarende resultat er 95% på de afdelinger, der opnår de bedste resultater. Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. For de akut indlagte varierer resultaterne mellem afdelingerne fra 70% til 95%. Pædiatrisk afdeling og Øre-, næse-, halsafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde ligger statistisk signifikant over gennemsnittet. Tabelhenvisning - Information Side 50 Side 51 Side 52 Side 53 Side 54 Side 55 Spørgsmål 11. Vurdering af den mundtlige information Spørgsmål 12a. Fik patienten skriftlig information Spørgsmål 12b. Vurdering af den skriftlige information Spørgsmål 13. Vurdering af omfang af information Spørgsmål 14. Vurdering af overensstemmelse mellem forskellige informationer Spørgsmål 15. Alt i alt informeret 23