ForC: Plant sorting of 400,000 plants at 0.20 DKK per plant

Transkript

1 Laodsskatteretteos kendejse af 25. september 2007, j.or Indelwldelsespligt, A-skat, udenlandsk, arbejdskraft Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren var forpligtet til at indeholde A-skat i vederlag til litauiske arbejdere, der var ansat i et Iitauisk selskab, som klageren havde indgl1etkontrakter med om udferelse af arbejde pa klagerens gartneri. Det var Landsskatterettens opfattelse, at klageren var indeholdelsespligtig. Ved vurderingen blev der bl.a. lagt vl:egtpli, at klageren havde retten til det udflijrtearbejde, at klageren havde det priml:ere ansvar for, at arbejdet var udflijrtkorrekt, at kjageren leverede planter og bl.a. benzin til en anvendt maskine, og pa at klageren havde givet instruktioner vedrlijrendedet arbejde, der skulle udflijres. Klagen vedrsrer indeholdelsespligt vedrsrende A-skat i forbindelse anvendelse af arbejdskraft fra Litauen. Landsskatterettens afgsrelse ~ SKAT har anset klageren for forpligtiget til at indeholde A-skat. Det indeholdelsespligtige beleb er opgjort til kr. Landsskatteretten stadfater SKATs afgerelse. SKAT har anset klageren for forpligtiget til at indeholde A-skat. Det indeholdelsespligtige beleb er opgjort til kr. Landsskatteretten stadfl:ester SKATs afgerelse. Sagens opjysninger Klageren er registreret som gartneri. Virksornheden er personligt ejet af B. Pll lirsplan har virksornheden ca. 17 fuldtidsbeskl:eftigede lenmodtagere. Heraf er 3 fastansatte funktionl:erer og resten er beskl:eftiget i produktionen. Endvidere har virksomheden en del lest ansatte i form af arbejdskraft fra vikarservice samt "B- lennere" i form af 10- kale landmamd, der afregnes med 80m selvstl:endigt erhvervsdrivende. Endvidere har virksornheden anvendt arbejdskraft fra en litauisk virksornhed, C. For Landsskatteretten er der fremlagt fem kontrakter indgaet mellem klageren og C i henholdsvis 2005 og Af den l:eldste kontrakt, underskrevet den I. juni 2005, fremgftr felgende: "It is hereby agreed that C will undertake to perform the following contract work: 2. Contract work: 235 m2 stone 3. basis of contract. The following basis in writing shall hold for this contract: The present contract and AB92. (?) C shall be registered for VAT in Denmark. C shall be responsible for conforming to the regulations about work performed by foreign companies in Denmark. C's contact to the Danish authorities shall be of no concern to A. 4. contract sum. 235 m2 a 100,- Total Sum excl VAT of 5. Time schedule The work shall be performed during the period of Juni DelayfBreach of contract. In case of delays on the part of C giving rise to liability, damages.all be paid in accordance with the Danish law of damages. ForA: B ForC: Security. It has been agreed that A an C shall not provide the securities menoned in AB 92 s 6-7. Insurance. shall not take out any separate insurance pursuant to AB 92 s 8." De efterfelgende indgl\ede kontrakter for 2005 er dateret henholdsvis den 4. august 2005 (vedrsrende august og september 2005) og den 7. november 2005 (vedrsrende november og december 2005). En kontrakt er udateret, men oplyses at vedrere april tiljuli Disse kontrakter har uddybet indholdet af punkteme 2 og 4, men svarer ellers til den ferste kontrakt. Af kontrakten dateret den 7. november 2005 fremglir eksempelvis felgende: "2. Contract work: Transplants: D Breach of contract shall result in immediate termination. 7. Contact persons. Contact persons authorised to bind the company: Lifting of plants and preparation of the plants in planting boxes before the plants are send to a cold store - aproxx. 2,000,000 broadleaf species. A plan will be handed out at the first meeting between the supervisors ofc anda. Plant sorting: Plant sorting of 400,000 conifer and broadleaf species according to sorting instructions. A sorting plan will be handed out at the first meeting between the supervisors ofc anda. Transport of the plants between place of delivery, place of lifting and sorting room at X. 3. (00') 4. Contract sum. Plant sorting of 400,000 plants at 0.20 DKK per plant Lifting of plants and preparation for cold store of 2,000,000 broadleaf species at 0.10 Qt DKK per plant lk> The work shall be performed for at total sum excl. VAT of Qt lk> C shall be entitled to invoice A on account for every 400,000 plants sorted or once a month. Before the final settlement, the quality of the COPyright 2008 Forlaget Thomson NS Qt lk> performed work shall be examined and any faults shall be deducted from the final settlement.

2 62 C shall pay a price per week of 5,000 DKK exc!. VAT inc!. fuels and lubricants etc, spare parts and insurance for hiring of tractor, planting machine and building facilities. C shall take care of the maintenance. The rent shall be set off in the final settlement. A puts housing at disposal at X." For sa vidt angar 2006 er der fremlagt en kontrakt, dateret den 3. april 2006, der vedrimer perioden april til juli Kontrakten svarer i sin opbygning til de seneste kontrakter vedrfmende C har for 2005 faktureret klageren for i alt kr. og for 2006 i alt for kr. (eksk!. moms). Det samlede fakturerede belob har ~"~~-"'-s4fedes udgjort kr. Klageren har ifolge fire fakturaer dateret henholdsvis den 30. juni 2005, den 2. september 2005, den 19. december 2005 og den 27.juni 2006, faktureret C for leje af maskiner og bygninger. De fakturerede "'belob udgor henholdsvis kr., kr., kr. og ~-:,5':t i'221ft kryed et brev dateret den I. marts 2005 til ToldSkat bar Deloitte - med., henvisning til ToldSkats forslag til afgimelse af 31. november pa vegne af klageren boot om en afklaring pi\, hvorvidt ToldSkat vii pailegge klageren indeholdelsespligt. ToldSkat har besvaret henvendelsen vooet brev dateret den 4. marts Afbrevet fremgar b!.a. folgende: "Oet fremgar ikke af Deres forespfmgsel hvilken kontrakt man nu ';-~'ii.gter at indga moo arbejdskraften fra Litauen. Regionen besvarer derfor hcmvc:ndelsc:n ud fra den fol11ds~ing, at aftalen indgas pa samme made og med samme indhold som de foregaende ar. Det llegges endvitil grund, at aftaleparten reelt er en selvstlendig virksornhed og blot en samling Il!lnmodtagere. Pa baggrund af de forelagte oplysninger, er det regionens opfattelse, at der i forholdet mellem A og 8.rbejdskraften fra Litauen er tale om arbejdsudleje. Regleme herom er udfimligt beskrevet i den juridiske.'t)ij,: " '.. ;'iz;;~ vejledning" Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ", afsnit 'F.' C.l.l.2. samt pjecen "Arbejdsudleje", E or. 125, ::~ i~ - pahttp:// hvorfor der henvises herti!. der findes,e',";""c-.begrundelsen er fulgende: (...) Nlir De har forhandlet aftalen pa plads, kan de naturligvis fa regionens :-:':'konkretevurdering afforholdet. (...)" SkattecenterY foretog den 8.juni 2006 en uanmeldt kontrol afklaerens virksornhoo. Af rapporten vedrorende besoget fremgar bl.a., at bl.a. har oplyst, at han er representant for C og formand for 6 arbej-,ere pa stedet, at han er den eneste af litaueme, der taler et forstaeligt engelsk, at han lobende tar instrukser afb om, hvilke marker der skal 'tilplantes, at de tar leveret de planter, der skal sorteres, pa X, hvorefter ;'::de selv star for resten, at de tar 100 fra C hver 14. dag, at C bar betalt deres rejse til Oanmark og at de selv betaler for kost. Klageren har ved et brev dateret den 27. juni 2006 fremsat bemlerkninger til rapporten. Klageren anfurer heri bl.a., at E, ToldSkat, ved et besog den 24. august 2004 godkendte klagerens davlerende kontrakt med C, og at E til trods for dette den 30. november 2004 sendte et forslag, hvorefter klageren bl.a. skulle betale kr. i skat voororende det litauiske firma. Forslaget blev ved et brev af 21. juni 2005 annulleret, men klageren blev samtidig palagt, at der voofremtidige kontrakter skulle indeholdes udlejeskat, hvis der ikke forela en entreprenorkontrakt. ToldSkat anffmte endvidere: "Det be~es, at safremt der indgas en egentlig entreprenorkontrakt moo en reel selvstlendig virksornhed fra Litauen eller et andet af de nye osteuropleiske EUlande, skal en sadan virksomhed som udgangspunkt lade sig momsregistrere i Danmark senest 8 dage fim leveringen af tjenesteydelser i Oanmark." Kopi aftoldskats forslag afhenholdsvis 30. november 2004 og er fremlagt. Endvidere er fremlagt kopi af en kontrakt indgl\et mellem klageren og C den I. juli Copyright ic 2008 Forlaget Thomson NS ToldSkat har ved en afgorelse dateret den 25. august 2005 bl.a. statueret, at den arbejdskraft fra Litauen, som klageren havde anvendt i 2003 og 2004, skulle anses for arbejdsudlejet til ham, og at han derfor skulle have indeholdt A-skat, arbejdsmarkeds- og SP- bidrag, men at han dog ikke hleftede for den manglende indeholdelse. ToldSkat har endvidere med virkning fra den I. april2oo5 paiagt klageren indeholdelsespligt i forbindelse moo afll!lming af udenlandsk arbejdskraft. SKATs afgerelse SKAT har anset selskabet for forpligtiget til at indeholde A-skat i forbindeise moo anvendelsen af indlejet litauisk arbejdskraft. Det indeholdelsespligtige belob for 2005 og 2006 er opgjort til i alt kr. (30% af den samlede udbetaling ti! C, kr.), jf. kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3, 2, stk. 4, og 48 B. Oet er SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje pa grundlag af folgende: Det er klageren, der ~rer risikoen for arbejdets resultat. Hvis det efterfolgende viser sig, at der er problemer med de pagleldende planter enten fordi man har plantet for tidligt, for sent eller forkert af en anden grund, saer det klageren, der lider det skonomiske tab herved. Oet vii ikke Vlere muligt at gfmeet krav ~Idende mod den litauiske arbejdskraft til dlekning af tabet pabaggrund af den indgaede aftale, idet man alene har udfl!lrt en pnecis beskrevet manuel funktion, som er anvist og kontrolleret afklageren. Nar arbejdet er udflilrt og kontrolleret afregnes der for arbejdsydelsen, hvorefter forholdet er endeligt afsluttet mellem parteme. Den overordnede IOOelseaf arbejdet pahviler klageren. Oet er saiedes klageren, der trleffer aile beslutninger omkring plantningen. Eksempelvis hvomar arbejdet skal udfores, hvad der skal plantes, hvordan der skal plantes, hvilke maskiner der skal anvendes, hvor mange der skal betjene disse maskiner. Den del af ledelsen af arbejdet, der er overladt til den litauiske arbejdskraft vurderes at Vlere afunderordnet betydning. De udstationerede udenlandske medarbejdere arbejdooe pa en dansk arbejdsplads pa nojagtig samme arbejdsvilkar som danske kolleger, baseret pa akkordlignede vilklir. B oplyser, at den priffilere arsag til, at ban havde entreprisekontakt med det udenlandske firma er, at han ikke kan fa tilstrlekkelig dansk arbejdskraft, der vii udfore et sadan hlirdt og monotont arbejde. Det fremgar af aftalen mellem C og D, at han er virksomhedens repflesentant i Oanmark og berettiget til at planllegge arbejdet ifslge aftale med B. B er saiooesdagligtlugentligt involveret i arbejdstilrettelleggelsen, hvilket taler for et udlejesynspunkt, jf.skm lsr (Hollandske slagtere), hvor der pa samme made var udpeget udenlandske kontaktpersoner, der blev instrueret af den danske virksomhed. B opholder sig dagligt pa planteskolen og bar til forskel fra C mulighed for at IOOeog fordele det daglige arbejde. Arbejdets omfang og mere detaljerede indhold er heller ikke nlermere beskrevet i kontrakterne. Det er de reelle arbejdsforhold, der skal tilllegges betydning i relation til bedsmmelse af de skatt~ssige forhold, hvorfor B ma anses for at have instruktionsbefsjelsen. Det fremgar af kontrakteme, at A kan opsige kontrakten omgaende, hvis opgaven ikke er udfl!lrttilfredsstillende. Dette taler for at planteskolen forer lobende tilsyn moo det arbejde der udfsres. Udlejer har ikke nogen erhvervsffilessig risiko i forbindelse moo arbejdet og ~fter saiooes ikke for evt. fejl begaet af arbejdet, ligesom der ikke stilles nogen bankgarantier eller lignende i denne anledning. Den litauiske arbejdskraft medbringer ikke arbejdsredskaber eller materialer, idet klageren stiller disse til radighed. Oet har i den forbindelse ingen betydning, at man beregner en leje for bl11g af maskiner, nar man afregner mellemvlerendet, da lejen set over tre ar er den samme, hvis man i I!lVrigttager prisudviklingen i betragtning. A disponerer over og har ansvaret for arbejdspladsen. Klagerens pastand og argumenter

3 WESTLAW DANMARK 63 Klagerens reprresentant har fremsat pl\stand om, at klageren ikke var pligtig til at indeholde A-skat i udbetalingeme til C. Kontrakten med C blev i f0l'ste omgang godkendt aftoldskat i forbindelse med et bes"g den 24. august Til trods for dette modtog ldageren et forslag, hvorefter der skulle betales kr. i skat voonmmde C. Forslaget blev dog efterf"lgende annulleret ved et brev af 11. juni 2005, men klageren blev samtidig palagt, at der ved fremtidige kontrakter skulle indeholdes arbejdsudlejeskat, hvis ikke der forela en entreprenerkontrakt. C er en reel selvstrendig virksomhoo, der inden beseget i 2005 blev momsregistreret, og entreprenerkontrakten er blevet rendret moo hjrelp fra arbejdsgiverforeningen, advokater og andre eksperter pa omrl\det. Denne kontrakt er vresentlig forbedret i forhold til den kontrakt ToldSkat tidligere bar godkendt.,.' Der er ikke segt om en forhl\ndsgodkendelse af entreprenbrkontrakr,;~';:iten, da klageren gik ud fra, at kontrakten var i orden skattemressigt, jf. T"":~:'udt8lelsen fra ToldSkat vedmrende entrepren9rkontrakter. t;,.~,.:-~deansatte i den litauiske virksomhed star ikke i et tjenesteforhold. til klageren. Litaueme moobragte ikke selv materiel, da de kunne leje "- det hos klageren til en pris, som var "konomisk fordelagtig for dem i forhold til selv at transportere egne maskiner til Danmark. C vii dog investere i maskiner, safremt det matte vrere et problem moo kapitalinteresser over grrensen for at blive godkendt som entreprener i Danmark.,...: "...""Det f"lger af Odense Byrets dom af19. juni 2007, og af en vejledning ";",.;.':'-om entrepriseaftaler, som SKAT bar udarbejdet, at det er muligt at i;~7;c, indga entrepriseaftaler inden for jordbrugsomrl\det. M vejledningen :':;",:;:c;'tremglir bl.a., at hvor en anden virksomhoo i enhver henseende overta- ~ --'ti2:-ger ansvaret for og udf"relsen af arbejdsopgaver, ma aftalen godkendes,", iskattemressig henseende. A's kontrakter opfylder de i vejledningen nrevnte kriterier. Der kan endvidere henvises til vejledningens eksempel "4,~#L6. ;~:~,ji~~~,., :':.,2:;~-:' :Landsskatterettens bemaerkninger og begnmdelse Pa baggrund af de foreliggende oplysninger er Landsskatteretten enig moo skattemyndigheden i, at der er tale om arbejdsudleje. VOOvurdefuigen har retten bl.a. henset til, at det efter rettens opfattelse er klage- ~. der har retten til det udf"rte arbejde og som brerer det primrere ansvar/risikoen for, at der er plantet korrekt, at klageren bar leveret de.. planter m.v., som skulle sorteres og plantes, ligesom kl.agerenbar eret bl.a. benzin til den til priklingen anvendte maskine. Endelig er vregt pi\, at klageren - uanset at behovet for 19bende instruktioner ''gtilsyn som mlge af arbejdets natur bar vreret begrrenset - har givet truktioner vedrerende det arbejde litaueme skulle udf"re. Vanset om ToldSkat i august 2004 matte have godkendt en tidligere med C, kan dette - henset til savel forsiagene til afgerelse af henholdsvis 30. november 2004 og 21. juni 2005 som afgerelsen af 25. august 2005 vedr0l'ende indkomstarene 2001 til 2004, hvorefter der bl.a. statueres arbejdsudleje - ikke tillregges betydning i den foreliggende sag. De litauiske arbejdstagere er cimfattet af begrrenset skattepligt til Danmark, jf. den dagreldende kildeskattelovs 2, stk. I, litra C, og den greldende kildeskattelovs 2, stk. I, nr. 3. Klagerc:n skal indeholde 300Io'sbruttoskat i de litauiske arbejdstageres 190, jf. henholdsvis den dagreldende kildeskattelovs 2, stk. 3, og 48 B samt den greldende kildeskattelovs 2, stk. 4, og 48 B. SKAT har beregnet det indeholdelsespligtige bel"b som 30% af det samlede vederlag til C. Da der ikke ses at foreligge oplysninger om de litauiske arbejdstageres I"n, er der ikke grundlag for at tilsidesrette dette. Retten lregger til grund, at der ikke er beregnet arbejdsmarkedsbidrag udbetalte vederlag, fordi de litauiske medarbejdere var omfattet af social sikring i Litauen. Den paklagede afg"relse stadfrestes herefter. Copyright C 2008 Forlaget Thomson AlS

4 - 64 SKATIUOOll.01l , ",-,,-'" ",, SKM SRSKATLR TfS 1008, 887SKATLR Skatteridets bindende svar af 10. maj 2008, j.nr Entreprise - arbejdsudkje - byggearbejde Skattetidet bekrcefter, at to fremlagte kontrakter om byggearbejder indgiet mellem A og private kunder eller selskaber i Danmarlc, cler T'''''''P'~''~~ikkedriver virksomhed indenfor byggebranchen med egne handvlcrkere, kan anses for entrepriseaftaler. Skattetidet kan derimod ikke bekrcefte at tre fremlagte kontrakter der indgis mellem samme firma og kunder (private som selskaber) i Danmark, der driver virksomhed indenfor byggebranchen moo egne handvzrkere, er entrepriseaftaler. Der er bl.a. herved lagt vzgt pi, at entreprisesummen fastslcttes efter cmedgaetrid og at risikoen for arbejdsresultatet pihviler brogeren af..... _~J.~j~ften. Skatten\det kan endelig bekrcefte, at tre fremlagte.. kontrakter, der indgis mellem samme firma og kunder (private 80m :.>zx selskaber) i Danmark, der driver virksomhooindenfor byggebranchen med egne handvzrkere, er entrepriseaftaler. Der er i to afkontrakterne iszr lagt vzgt pa, at entreprisesummen er aftalt som en fast sum. I den tredie ~ontrakt er entreprisesummen fastsat efter medgiet tid,.' men der er 1 den forbindelse lagt vzgt pa, at der er en rzkke andre momenter, der trzkker i retning af, at der foreligger et entrepriseforhold. SpergsmiI.}: Kan SKAT bekrz~, at de polske medarbejdere, der udfmer arbejde f~r A for kunder, pnvate som selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, n~ kontrakten i bil~g 1 (efter medgaet tid) benyttes? Det bedes lagt 01 grund, at kunderne ikke driver virksomhed indenfor 'byggebranchen med egne handva:rkere. 2.Kan SKAT be~, at de polske medarbejdere, der udferer arbej-.ra for kunder, pnvate som selskaber i Danmark, ikke er arbejds- ~lejede, na~ kontrakten i bilag 2 (efter medgaet tid) benyttes? Det es lagt ttl grund, at kunderne ikke driver virksomhed indenfor yggebranchen med egne handvzrkere. -'-1.~. Kan SKAT bekrzfte, at de polske medarbejdere, der udferer _~de for A for kunder, private som selskaber i Danmark, ikke er ar- <lsudlejede, nar kontrakten i bilag 1 (efter medgaet rid) benyttes? bedes lagt til grund, at kunden driver virksomhed indenfor byggechen med egne kunder. ).~. Kan SKAT bekrzfte, at de polske medarbejdere, der udferer ~de for A for kunder, private som selskaber i Danmark. ikke er ar-.. ~dsudlejede, nar kontrakten i bilag 2 (efter medgaet tid) benyttes? Der bedes lagt til grund, at kunden driver virksomhed indenfor bygge-,.branchen med egne handvzrkere. 3. Kan SKAT bekrzfte, at de polske medarbejdere, der udferer arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne handva:rkere, ikke er arbejdsudlejede, narkontrakten i bilag 4 (efter medgaet tid) benyttes? 4. Kan SKAT bekrzfte, at de polske medarbejdere, der udfmer arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne handvzrkere, ikke er arbejdsudlejede, nar kontrakten i bilag 5 (efter medgaet tid) benyttes? Kan SKAT be~fte, at de polske medarbejdere, der udfmer arbejde for A for kunder 1 Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne handvzrkere, ikke er arbejdsudlejede, nar kon-. tr'akten i bilag 6 (fast entreprisesum) benyttes? 6. Kan SKAT bekrzfte, at de polske medarbejdere, der udfmer arbejor A for kunder i Danmar~ der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne handvzrkere, ikke er arbejdsudlejede, nar kontrakten i bilag 7 (fast entreprisesum) benyttes? Revisors bem~rkning Skatteradet bedes tage stilling til de konkrete kontrakter, der er medsendt som bilag, hvorvidt det ved brug af disse medfmer, at personeme er arbejdsudlejede. De faktiske forhold 80m beskrevet tidligere, bedes lagt til grund. Svar 1. Ja. 2. Ja. La. Nej. 2.a. Nej. 3. Ja. 4. Nej. 5. Ja. 6. Ja. Det er en forudsretning for de afgivne svar, at de faktiske forhold i og omkring byggearbejdet svarer til indholdet af de fremlagte kontrakter. Der henvises i evrigt til SKATs nedenstaende indstilling og begrundelse. Beskrivelse af de faktiske forhold A er et polsk selskab, der udfmer sterre og mindre byggeopgaver for kunder i Danmark og Polen. Det hovedsagelige virksomhedsgrundlag er dog danske kunder. Selskabet driver virksomhed fra kontor i Polen. hvor aftaler med de danske kunder godkendes og underskrives af en af selskabets direkterer, der er bosiddende i Polen. De arbejdsopgaver, som A udf0t'er i Danmark, er nybygninger, ombygninger samt indvendig og udvendig renoveringsarbejde. Arbejdsopgaveme er meget varierede og bestar bade i nyopferelse afbygninger/tilbygninger og st0t're eller mindre renoveringsarbejde. Typisk Yarer de enkelte byggeprojekter mellem 1-2 maneder, og der er ingen af de enkelte byggeopgaver, der Yarer i mere end 12 maneder. Kundegrundlaget er hovedsagligt danske virksomheder og privatpersoner, der ikke selv driver bygge- og anlzgsvirksomhed. 80m felge af medarbejdernes ekspertise inden for visse omrader inden for byggefaget udf0t'er selskabet ligeledes underentreprenerarbejde for danske handvzrksmestre. Nar A indgar aftale med danske kunder, foregar dette ved, at selskabets rep~sentanter opseger potentielle kundeemner med henblik pa besigtigelse afbyggearbejdet. Efterfelgende udarbejdes der tilbud pa byggearbejdet pi kontoret i Polen, og der fremsendes tilbud til kunden. NAr kunden bar accepteret tilbuddet, udarbejdes der en endelig kontrakt. Alternativt ringer kunderne selv til kontoret i Polen og beder om udarbejdelse af tilbud pa et konkret byggeprojekt. I aftalen mellem A og de danske kunder er det angivet, hvilket stykke arbejde, der skal udfmes, hvor lang tid arbejdet ma tage, og hvor meget det skal koste. Er arbejdet ikke fzrdigt til tiden, er udgangspunktet, at det eventuelt kan koste dagbeder for A. A h~fter ligeledes for kvaliteten af det udferte arbejde. A stiller altid selv vzrktej til mdighed for udferelse af arbejdet og smger for indkeb af ssm, skner, trz beslag m.m. Med hensyn til det evrige materiale, eksempelvis tagbelzgning, fliser og ~gulv er det nogle gange s8dan, at kunderne selv beslutter, hvilke materialer, der skal anvendes, og selv indkeber disse. Andre gange er det A, der keber aile materialer. IDanmark har A en gruppeformand, der tager rundt og besigtiger arbejdet og serger for instruktion af de ansatte handvlerkere. Ligeledes tager ban rundt og besigtiger det udferte arbejde og serger for, at handvzrkerne retter op pa eventuelle mangler eller fejl, sakvaliteten af den udferte tjenesteydelse er i orden. De polske arbejdere er i et anszttelsesforhold til A i Polen og far udbetalt len herfra. Medarbejdeme er udstationeret til at arbejde i Danmark. Nar de polske handvzrkere er i Danmark for at udfere arbejside I

5 65 de, tar de ikke stillet en fast bolig til radighed. Derimod ovematter de pa forskellige vandrehjem/hoteller/contai-ners, athamgig af hvor i landet arbejdet udferes. Ingen af de polske handva:rkere arbejder udelllkkende i Danrnark, og ingen afhandva:rkere opholder sig sammenhamgende i Danmark i en periode, der overstiger 6 manooer..'i relation til anmodningen om bindende svar henviser revisionsaktieselskabet til, at selskabet den 30. maj 2007 hac modtaget bindende svar fra Skattecenter B for kunden. I det bindende svar fastslas del, at A ikke driver virksomhed fra fast driftssted i Danmark, da de ikke har, "~'!F='-kontorfaciliteter her i landet, og de ikke har en reprresentant her i landet, der indgar bindende aftaler pa vegne af A Det tidligere afgivne bindende svar vedrerer Iigeledes spmgsmalet om, hvorvidt medarbejdeme er arbejdsudlejede. SKAT fandt ud fra ~ b2.""qplysningeme om de faktiske kontraktforhold, at der ikke var tale om ';;~!ic;' arbejdsudleje. SKAT lagde ved wrderingen va:gt pa, at prisen for det. '. rte arbejde i de moosendte kontrakter ikke blev beregnet ud fra r ~, ':~~t arbejdstimer, der er medgaet til projektet. f;;~f' 80m mlge af, at det inden for bygge- og handva:rksfaget er almindei - Iigt, at entreprisesummen for et byggeprojekt beregnes ud fra det antal arbejdstimer, der er medgaet til projektet med tilla:g af forbrugte materialer, limsker A, at en del af deres kontrakter skal kunile indgas pa lignende vilkar. Dette vii srerligt vrere aktuelt i forbindelse med speci- ; :~:~!-alopgaver eller lidt st9rre opgaver, hvor det pa forhand er vanskeligt bw;~#t;;.:!!bestemme den endelige pris. Ligeledes stiller kundeme ofte krav f;:ic~;;;tom, at regningen specificeres, saledes at kunden lean se, hvor mange tnedarbejdere, der har va:ret involveret i byggeprojektet, og hvor. ge timer, der er brugt til projektet. Timeprisen fastsrettes, sa den indeholder bidrag til len, maskiner, i)~;.;materiel, biler og overskud til A,. Na:rvlCCende anmodning afviger sa- IOOesalene i afregningsformen i entreprisekontrakten i forhold til det 'tidiigere svar. Eksernpel pa entreprisekontrakt med afregning efter :i:fi.oogaet tid er vedlagt anmodningen om bindende svar. T har i anledning af anmodningen om bindende svar stillet felgende spergsrnal: I. Hvilke personer ejer A, og hvorledes er ejerfordelingen meliem disse personer? Er nogle af de paga:ldende personer involveret i erhvervsffilcssig virksomhed i Danmark? I bekrreftende fald hvilken virksomhed og med hvor stor ejerandel? HvomAr pabegyndte A sin virksomhed i Polen? Har selskabet ogsa haft hjemsted i Danmark.? Er det udelukkende polske arbejdstagere, der arbejder for det polske selskab eller anslcttes ogsa danske arbejdstagere? HvorlOOes19nnes det polske selskabs arbejdstagere, som arbejder pabyggearbejder i Danmark? Er de akkordl9l1nede, timel9l1nede eller lennede pa anden made? 7. Det nrevnes i anmodningen, at er arbejdet ikke fa:rdigt til tiden (fysisk elier kvalitetsmressigt), kan det eventuelt koste dagooder for det polske selskab. Dette fremgar ikke af de tilsendte kontraktsudkast. Der sperges derfor: Hvorfor fremgar det ikke af kontraktsudkastene? I hvilke situationer indsrettes der bestemmelser om dagbeder? NAr der arbejdes for danske handva:rksmester eller for private kunder eller i andre situationer? Sperger har svaret: Ad 1) Ejerforholdet i A fordeler sig saledes, at C ejer 50 % afaktieme, og -Dejer de resterende 50 % afaktieme i selskabet. Bide C og D er bo- ":siddende i Polen. De arbejder begge pa selskabets kontor i Polen, hvor administrerer arbejdet og indgar kontrakter med kundeme. I forbinmed arbejdet for danske kunder opholder D sig i perioder i Danmark i forhold til besigtigelse af arbejdet. AdZ) Copyright () 2008 Forlaget Thomson NS Ejeme ejer et dansk selskab E med 50 % til hver. Ad 3) A pabegyndte entreprisearbejde i Danmark i indkomstaret Ad 4) Selskabet har ikke haft hjemsted i Danmark, da ledeme af selskabet C og D trlcffer de daglige beslutninger i Polen, og der er tale om et polsk selskab. Ad 5) Det er udelukkende polske handvlcrkere, der udferer handvlcckmlcssigt arbejde for selskabet. Ad 6) De polske handvmere, der arbejder for A. er timel9i\ilede. I henhold til indgaet aftale moo den danske fagforening tar de polske handvrerkere 104,65 kr. i timen. Ad 7) Grunden til at der ikke er skrevet noget i det medsendte kontraktudkast er, at A helst vil undga at risikere at skulle betale dagooder, hvorfor dette forseges undgaet, medmindre kundeme forlanger dette. Ad 8) Den medsendte kontrakt er et udtryk for, hvorledes en entreprisekontrakt mellem A, og en dansk kunde leanudformes. I forhold til kundeme foretages der hver gang en individuel foibandiing om punkteme i kontrakten bade i foibold til danske privatkunder, og nar arbejdes for danske handsvlccksmestre i underentreprise. I visse tilfrelde indfejes der salooesen formulering om dagooder, hvis arbejdet ikke er fa:rdigt til den fastsatte tid. Dette athrenger dog afforhandlingen moo kunden. SKATs bema!rkninger: Vedrerende pkt. 2) fremgar det af Intemettet, at E er registreret i 2006 og at der er tale om et foibandsgodkendt selskab indenfor byggebranchen, der er tilsluttet Dansk Byggeris "byggegaranti". En forhandsgodkendelse ger det lettere og hurtigere for danske arbejdsgivere at rekruttere arbejdskraft fra de ssteuropreiske EU-Iande - men ansrettelsen skal fortsat ske pa overenskomstmlcssige eller SlCdvanlige 1911-og arbejdsvilk!r. Det fremgar saledes af det foreliggende materiale, at det danske selskab E og det polske selskab A begge er nystartede og ejes af samme personer, og at selskaberne driver virksomhed indenfor samme branche begge vooanvendelse afudeniandsk (esteuroplcisk/polsk) arbejdskraft. SKAT hac herefter fundet det nedvendigt at stilie felgende supplerende spergsmal: Det fremgar afintemettet, at E er registreret i 2006, og at der er tale om et forhandsgodkendt selskab indenfor byggebranchen, der er tilsluttet Dansk Byggeris "byggegaranti". Kan disse oplysninger bekra:ftes og kan det bekra:ftes, at selskabet arbejder" indenfor samme branche soma? 9. Hvor mange personer ud over evt. Cog D er ansat i henholdsvis det danske og det polske selskab? 10. LOOesE af ejeme af selskabet C og D og trlcffes de daglige beslutninger i dette selskab i Danmark, salooes at selskabet er hjemmeherende i Danmark,jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten moo Polen artikel4, stk. 3? II. Har C og D heiars-/sommerbolig til ddighoo i Danrnark? 12. Hvis A og E ledes af samme personer og udferer samme slags arbejde voobrug afudeniandsk arbejdskraft, hvilke kriterier afger da, om arbejdsopgaven skal varetages af det danske selskab eller det polske selskab? 13. Er det tanken, at det polske selskab vii VlCCeunderentreprener pa opgaver som det danske selskab har pataget sig og omvendt? Sperger har svaret: Ad 9) la, det lean bekra:ftes, at E arbejder inden for byggebranche. i dag ca. 15 personer ansat i E. Ad 10) Der er

6 tilfreldet. 66 I 10bet af efteraret 2007 har der vreret ansatte handvrerkere iselskabet pa mellem personer. Antallet af ansatte athrenger som i andre handvrerksvirksomheder af, hvilke opgaver selskabet skal udf0re. I A har der i 2007 vreret mellem ansatte athrengig af, hvilke byggeopgaver selskabet har i Danmark og Polen... Ad II) Ja, E ledes af ejeme D og C. De daglige beslutninger trreffes ipolen, da begge ejere af selskabet er bosiddende i Polen og ikke kommer til Danmark for at atholde direktionsri10der. ';c,,,,",,~=-ad 12) Bade D og C bar udelukkende helarsbolig i Polen. D ejer ud over boligen i Polen ingen anden fast ejendom. C erhvervooesidste ar et 80mmerhus i Danmark. C har umiddelbart efter erhver- "lz.],i."elsen revet huset pa grunden ned og bar derfor endnu ikke anvendt!ss~{! ejendommen. Ran patrenker at opfme et nyt 80mmerhus pa ejendommen. _.... gang i fremtiden. 0 _~~A"d 13-14) Udgangspunktet er, at det alene er det polske selskab, der skal indga,,~.;;,-:., kontrakter med savel polske 80m danske kunder~oer skal siledes ikke '."0' indgas kontrakter mellem kundeme og det danske selskab. Ligeledes :...~)::.:~eredet kun A, der er aftalepart, nar der indgas kontrakter med polske ',J-" ',' kunder....;,'2:;';;.;.;.j:.jeme anvender E i situationer, hvor det polske selskab indgar aftale To '1J.l~ danske handvrerksmestre eller entreprenljl'firmaer om underentreprise, saledes at de handvrerkere, der skal udfme arbejdet ansrettes i E g udlejes til A Grunden til dette er, at ejeme ved, at der er en risiko pr, ~t kontraktforholdet vii blive klassificeret som arbejdsudleje, oar :der mdgas sadanne underentreprisekontrakter uanset, at dette ikke er O~q;;' For at undga, at selskaj>ets kunder skal blive mootmed skattekrav for manglende A-skatteindeholdelse og efterf01gende korrespon-. dance moo skattemyndighooeme, ansrettes medarbejdeme i E og udleies tila. ~ ette forh~ld vii blive rendret, m\r det bindende svar er modtaget. erudover ejer E nogle udlejningsejendomme. NyspBrger.Vi skal i evrigt gare opmrerksom pa, at de to aktionrerer i A inden or den nrermeste fremtid patrenker at overdrage aktiviteten i selskabet '1et polsk kommanditselskab. Det polske kommanditselskab overtager tlige aktiver og passiver. A' bliver komplementar og de to llktionrebliver kommanditister. Vi skal derfor venligst anmode om, at foreeren i det bindende svar rendres fra A' til kommanditselskabet A.." er vores vurdering, at rendringen ingen indflydelse har padet bindende svar, da de faktiske forhold er de samme, blot indglis komman- ".ditselskab i stedet for med et polsk selskab. -" Spergers eventuelle opfattelse ifelge anmodning og bemlerkninger til sagsfremstiuing Udenlandske arbejdstagere er skattepligtige til Danmark af 10nindkomst fra arbejde udf0rt i Danmark, hvis de enten bliver fuldt eller begrrenset skattepligtige ti1 Danmark. Fuld skattepligt indtrreder, hvis skatteyderen tager ophold i Danmark eller opholder sig i Danmark i en periode, der overstiger 6 maneder, eller erhverver boprel i Danmark og samtidig tager ophold her i landet. Er en udenlandske arbejdstager ikke fujdt skattepligtig til Danmark,.. kan denne vrere begrrenset skattepligtig til Danmark af vooerlag, der udbetales for arbejde udf0rt i Danmark. Vederlag, der udbetales for arbejde udf0rt i Danmark til skatteydere, der har en i udlandet hjemme-,:~~;;.". h0rende arbejdsgiver, er ikke skattepligtig til Danmark, moomindre den pagreldende driver virksomhed i Danmark fra et fast driftssted. Hvis en udenlandsk arbejdstager udlejes af sin udenlandske virksomhedtil at udf0re arbejde for en dansk arbejdsgiver i Danmark, er denne arbejdstager ligeledes begrrenset skattepligtig til Danmark af sit vederlag for arbejde udf0rt i Danmark. Afgmelsen af, om en person er arbejdsudlejet, skal trreffes ud fra en samlet bed0mmelse, hvor der isrer lregges vregt pa, at den overordnooe ledelse plihviler hvervgiver, arbejdet udfmes pa en arbejdsplads, 80m hvervgiveren disponerer over, og for hvilken ban brerer ansvaret, vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgaet, eller under hensyntagen til anden sammenhreng mellem vooerlaget og den 10n, arbejdstageren tar, hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til ddighed af hvervgiveren, udlejeren ikke ensidigt fastsretter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer Vores vurdering Det er vores vurdering, at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft fra A til de danske kunder da: A har ansvaret for udfmelsen af det aftalte arbejde, jf. tegninger og beskrivelse fra arkitekter. A selv stiller vrerktej, maskiner, materiel og biler til rlidighed. A selv varetager instruktionen af groppeformrendene pa de enkelte arbejdspladser. A bar instruktionsbemjelsen og personaleansvaret for medarbejdeme. A alene afger, hvilken type handvrerkere (murer, tmnrer, lrerlinge, svende mv.), og hvor mange handvrerkere, der skal vrere pa de enkelte byggepladser. A f0rer opsyn med, at arbejdet skrider frem 80m planlagt, samt at kvaliteten er i orden. Dette varetages afd og overformanden. A i visse tilfrelde tar dagsbeder, safremt tidsfrister for arbejdet ikke overholdes. A fakturerer, efterhanden 80m arbejdet frerdiggares. F.eks. 50 % lregning af gulv medfmer 50 % fakturering af den aftalte entreprisesum. Timeprisen! Entreprisesummen, der aftales, drekker lenninger, materialer (delvist), biler, administration, overskud til ejeme my. Der indgas specifikke aftaler om gennemf0relse af et stykke arbejde som med almindelige danske handvrerkere. F.eks. bygning af et hus, lregning af et gulv, ombygning af kekken my. A indgar aftaler med danske fagforeninger om overholdelse af overenskomster moo hensyn til 10n, arbejdsvilkar my. Endvidere kan vi henvise til selskabets hjernmeside, hvoraf det fremgar, at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft til hverken private eller selskaber i Danmark, der 0nsker at ta udf0rt nybygninger eller ombygninger. Det er salooesikke arbejdskrafl;. selskabet srelgerludlejer. Vi gar endvidere opmrerksom pa, at det ikke fremgar nogen steder, at det er udenlandsk arbejdskrafl;. der bruges. Hvis der var tale om arbejdsudleje, ma det formodes, at der fra lejers side stilles krav om, hvem det er, man lejer, samt hvorfra de kommer. Dette er imidlertid ligegyldigt i dette tilfrelde, da der er tale om, at danskere laver en aftale med et handvrerksfirma, A, om at udf0re et stykke arbejde i Danmark. A bestemmer og planlregger sliledes selv, hvilke handvrerkere, der skal bruges, samt hvorfra de kommer. Efter vores opfattelse er det uden betydning, at der i visse tilfrelde faktureres efter moogaettid. Inden for bygge- og anlregsbranchen er det saledes naturligt, at savel danske 80m udenlandske virksornheder opgar entreprisesummen efter, hvor mange arbejdstimer, der er lagt i projektet. Dette er salooesen naturlig f01ge af, at det er en genesteydelse, der leveres, hvor en stor del af vrerdien heraf aihrenger af de arbejdstimer, der lregges i projektet. For danske privatkunder og virksornheder, der ikke driver virksornhoo inden for byggebranchen, kan det vanskeligt pastas, at disse?iejer" udenlandsk arbejdskraft. De bar saledes hverken evner eller tid til at

7 67 styre et byggeri og instruere uddannede handvrerkere. Privatkundeme stoler pa, at den entreprener, som de indgar aftale med, styrer byggeriet og instruerer medarbejdeme, som det er tilfreldet, hvis de havde indgaet aftalen med en entrepreiulr hjemmelwrende i Danmark. Vi skal endvidere gere opmrerksom pa den praksis, der vedrerer "lldstationerede medarbejdere samt betaling af dansk arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens 7. I forhold til denne problemstilling skal det Iigeledes afgeres, om medarbejderen er udlejet til en udenlandsk virksomhed og derfor ikke skal betale dansk arbejdsmar-..~=~=.~kedsbidrag, eller om det stadig er den danske virksomhed, der er arbejdsgiver. Ved vurderingen heraflregges der i hej grad vregt pa, hvem arbejdstageren har indgaet kontrakt moo, og hvem der har instruktionsbeff1jjelsenover arbejdstageren. Vi kan henvise til SKM SR.,. Idette tilfrelde, hvor det skal vurderes, om det er A i Polen eller den "-"".~cd8nske kunde, der er arbejdsgiver, er der saledes ingen tvivl om, at den u:elle og formelle arbejdsgiver er A. SKAT! indstiding og begrundelse af skattecenter B afgivne bindende svar vedrerer en konkret medarbejder ansat i det polske selskab. Det lregges til grund i det bindende svar, at da det polske selskabs virksomhed bestar af bygge- og anlregsarbejde i Danmark, anses virksomheden for at have fast driftssted i Danmark allerede fra ferste dag, jf. selskabsskattelovens 2, stk. I, Efter overenskomsten mellem Polen og Danmark artikel 5 udger et bygnings-, anlregs- eller monteringsarbejde imidlertid ferst et fast dnftssted, hvis det yarer mere end 12 maneder. Under hensyn til de foreliggende oplysninger, at ;~l~=-:::i selskabet ikke arbejder i Danmark med en varighed over 12 maneder selskabet er indregistreret-og skattepligtig til Polen selskabets aftaler med aanske kunder indgas i Polen selskabets ledelse er bosiddende i Polen og ledelsesretten udf1jves frapolen virksomheden reelt drives fra Polen og der udferes ogsa entrepriser i Polen selskabet ikke har noget forretningssted i Danmark selskabets reprresentant i Danmark kun udferer arbejdsopgaver afhjrelpende karakter konkluderer skatteeentret, at det polske selskab ikke bar fast driftssted inmark. Pa grundlag af de foreliggende oplysninger kan Hovedcentret tilslutte denne opfattelse. F.or sa vidt anglir medarbejderen konkluderes det i det bindende svar,,'at da der efter overenskomsten mellem Danmark og Polen ikke er fast.. driftssted i Danmark, er medarbejderen kun begrrenset skattepligtig til Danmark, safremt ban opholder sig i Danmark i mere end 183 dage indenfor en periode pa 12 maneder, jf. overenskomsten artikel 14, stk. 2. Da opholdet i Danmark ikke overstiger 183 dage kan Danmark ikke beskatte medarbejderen efter regleme om begrrenset skattepligt. En undtagelse herfra vii dog grelde safremt medarbejderen anses for arbejdsudlejet til den danske virksomhed af den polske virk8omhed. Skattecenter B anser dog ikke medarbejderen for arbejdsudlejet. Skatte(:enltret har ved denne afgerelse lagt vresentlig vregt pa, at det er det polske selskab, som bar pers<>nleansvaret samt instruktionsbefejelseme averfor de ansatte. Ligeledes er der lagt vregt pa oplysningeme om, at det polske selskab har ansvaret og opsynet med det arbejde, der udferes, Iigesom selskabet afger hvilke og hvor mange handvrerkere, der skal vrere pa de enkelte byggerier. Yderligere er der henset til at selskabet anvender eget materiel, herunder vrerktej, biler, maskiner m. v. Endelig er der lagt vresentlig vregt pa, at det polske selskab fakturerer kundeme pa grundlag af en aftalt entreprisesum og ikke pa grundlag af de arbejdstimer bandvrerkeme anvender. Det er isrer pa denne forudsretning, at anmodningen om bindende svar fra SkatterRdet adskiller sig fra anmodningen om bindende svar fra skattecenter B. Polen vii efter overenskomstens artikel 14, stk. 2 ikke kunne beskatte den polske medarbejders indkomst, hvis arbejdsgiveren der betaler vederlaget for arbejdet udfert i Danmark ogsa er hjemmeherende i Danmark. For at forhindre misbrug i situationer af denne art, ber udtrykket "arbejdsgiver" ifelge kommentaren til OECD modelkonventionens artikel 15, pkt. 8, fortolkes i sammenhamg med artikel 15, stk. 2. I denne henseende bemrerker kommentaren, at udtrykket "arbejdsgiver" ikke er defineret i overenskomsten, men det skal forstas saledes, at arbejdsgiveren er den person, der bar renigheden til det udferte arbejde, og som brerer ansvaret og risikoen. I tilfrelde af international udleje af arbejdskraft varetager brugeren i vid udstrrekning disse funktioner. I denne situationssammenhreng bfmde faktiske forhold have fortrin frem for formaliteten, dvs. at hvert tilfrelde ber underseges moo henblik pa at finde ud af, om arbejdsgiverfunktionerne hovedsagelig udf1jvesaf formidleren eller afbrugeren. Ved afgerelsen af om der er tale om et entrepriseforhold eller arbejdsudleje af medarbejdere ansat i det polske firma, kan de kompetente myndigheder ved afgerelsen af om der foreligger arbejdsudleje henvise til en rrekke omstrendigheder, der sretter dem i stand til at fastsla, at den reelle arbejdsgiver er brugeren af arbejdskraften (hvervgiveren) og ikke den udenlandske formidler (hvervtageren), jf. kommentaren til OECD-modelkonventionens artikel15, pkt. 8: udlejeren brerer ikke ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet; brugeren har instruktionsmyndigheden over arbejdstageren; arbejdet udferes pa en arbejdsplads, som brugeren kontrollerer og er ansvarlig for; vederlaget til udlejeren beregnes pa grundlag af den tid, der er medgaet, eller i andre henseender under hensyntagen til en sammenhreng mellem dette vooerlag og den len, som arbejdstageren modtager; hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til radighed for arbejdstageren afbrugeren; antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer ikke ensidigt bestemmes afudlejeren I den udstrrekning hvor det polske selskab indglir entrepriseaftale med danske handvrerksmestre eller entreprenf1jffirmaer om underentreprise, er det oplyst, at de polske medarbejdere, der skal udfere arbejdet, ansrettes i det danske selskab E, der herefter udlejer medarbejderne til det polske firma. I den nrevnte situation finder regleme om beskatning af arbejdsvederlag ved arbejdsudleje ikke anvendelse. Den egentlig arbejdsgiver (E) vii da vrere indeholdelsespligtig efter de sredvanlige regier, jf. cirkulrere nr. 135 af 4. november 1988 pkt. 42, 3. sidste afsnit. Medarbejdeme vii vrere begrrenset skattepligtige efter kildeskattelovens 2, stk. I, nr. I, og Danmark vii have beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 14, stk. I, jf. stk. 2 Iitra c. Det skal hertil fejes, at i den udstrrekning bygherren efter en indgaet entrepriseaftale moo ejeme af det polske selskab bliver omfattet af Dansk Byggeris "byggegaranti", som er knyttet til det danske selskab E, ma fortjenesten ved entreprisen efter SKATs opfattelse anses at henhere under dette selskab, 80m rette indkomstmodtager. Ad spergsma/ / og 2 De to kontrakter, der er stillet spergsmal om er en variation over den samme kontrakt, hvor det som udgangspunkt forudsrettes, at kunden er en person. der jkke driver yjrksomhed jndenfor hyew:branchen rued eene handvrerkere. I begge kontrakter stiller hvervtageren (A) selv vrerkmj til radighed for arbejdet, men i den ene kontrakt (bilag 2) leverer A materiale til brug for byggeriet, medens hvervgiveren selv ma levere materialet i side 4

8 68 den anden kontrakt (bilag I). I begge kontrakter har byggeformanden pl\ hvervtagerens A's vegne instruktionen over medarbejdeme i A. I begge kontrakter beregnes entreprisesummen pl\ baggrund af det tidsforbrug entreprenlmen anvender. Regleme om arbejdsudleje foruds!etter for at kunne anvendes pl\ de pcllske medarbejdere ansat i A, at de stilles til radighed for en person eiier virksomhed i Danmark, som kan optr!ede som arbejdsgiver for meciarbejdeme, d.v.s. en person eller virksomhed, der kan pl\tage sig instruktionsbefilljelsen og den ekonomiske risiko for arbejdsresultatet. ~,~.~... SKM LR omhandler en 8Ommerhusejer, der havde fiet... udfillrt et renoveringsarbejde af sit sommerhus af nogle polske Mnd- V!erkere, og skattemyndighedeme havde efterfelgende anset Mndv!erkeme for arbejdsudlejet til 8Ommerhusejeren, hvorefter han var forplig-.tet til at indeholde A-skat.,.:~,::~...Sommerhusejeren forklarede, at han havde indgl\et en entrepriseaftale J~~()II1renoveringen med et polsk firma, hvorfor han ikke var indeholdelr'~[r;- Sespligtig. Til stene herfor fremviste 80mmerhusejeren en entreprise- t;';~t.aflale med tilhlmende arbejdsbeskrivelse. Sommerhusejeren forkiarede '. under sagen bl.a., at arbejdsbeskrivelsen, der var pl\ dansk, blev fortalt af ham pl\ engelsk til en af Mndv!erkerne, der oversatte det til polsk for firmaets indehavere. Landsretten fandt, at der var et misforhold meiiern omfanget af arbejdeme og material erne i arbejdsbeskrivelsen den betalte pris og fandt pl\ den baggrund og pl\ baggrund af den fremgangsml\de, at sommerhusejeren havde bevisbyrden at arbejdet var udfert som entreprise og ikke som arbejdsudleje. Landsret fandt ikke, at sommerhusejeren havde lettet denne beog 80mmerhusejeren havde derfor haft pligt til at indeholde Private personer kan sl\ledes ~odt optr!ede som arbejdsgiver og dermed blive indeholdelsespligtige af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det skal dog bern!erkes, at skatteyderen i n!evnte sag var professionel. Mndv!erksmester og ejede et AlS, der drev bygge- og anl!egsvirk8omhed. I den udstr!ekning at bygherren (hvervgiveren) er en privat person eller en erhvervsdrivende person eller et selskab der pl\ grund af manglende viden og kendskab til bygge- og anl!egsvirksomhed i ffiodsa:tning til n!evnte person i ovenfor refererede afgimelse hverken Cr i stand til at pl\tage sig den faglige instruktion af de polske arbejds-.gere eller til reelt at pl\tage sig den faglige ekonomiske risiko for ar-.dsresultatet og derfor bade faktisk og juridisk afstl\r fra begge dele, 'Ireglerne om arbejdsudleje efter SKATs opfattelse som udgangspunkt e kunne anvendes.. Svar Ved nedenstl\ende svar foruds!ettes det, at ingen af de polske medar- 'bejdere er ansat i E og lejes ud til det polske firma, idet de i modsat fald vii v!ere begrrenset skattepligtige til DanmarI<. jf. ovenfor. Ad I. Kan SKAT bekr!efte, at de polske medarbejdere, der udferer arbejde for A for kunder, private som selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, nl\r kontrakten i bilag 1 benyttes? Det bedes lagt til grund, at kundeme ikke driver virksomhed indenfor byggebranchen med egne Mndv!erkere. (Entrepisesummen fasts!ettes efter medgl\et tid. Kunden stiller selv materiel til radighed for byggeriet. Der er ikke aftalt dagbod i forbindelse med forsinkelse). Under ovenfor anferte foruds!etning, hvor bygherren er en privat person eller en erhvervsdrivende person eller et selskab der har manglende viden og kendskab til bygge- og anl!egsvirksomhed samt under ~~::;~~::':.~.": hensyn til A efter kontrakten selv stiller vcerktej til,ddighed, har in- L:~= stroktionsbef0jelsen over de anvendte medarbejdere og selv beslutter antallet af disse, kan SKAT bekr!efte, at de polske medarbejdere ikke anses for arbejdsudlejede. Det indstilies, at der svares ja til spergsml\1 I. Det er en foruds!etning for svaret, at de faktiske forhold svarer til indholdet afkontrakten. Ad2. Samme spergsml\1 som spergsml\1 I, nl\r kontrakten i bilag 2 benyttes. (Forskel i kontrakteme: A stiller selv materiel til radighed for byggeriet). Denne kontrakt har samme indhold som ovennleynte kontrakt hvortil yderligere kommer, at kontrakten under bilag 2 indeholder bestemmelser om, at A.Ieverer materiel til brug for byggeriet. Sidstn!evnte forhold taler yderligere til gunst for at der foreligger en entrepriseaftale og ikke et arbejdsudlejeforhold. Det indstilles at der svares ja til spergsml\1 2. Det er en foruds!etning for svaret, at de faktiske forhold svarer til indholdet afkontrakten Ad spergsmal I a, 2 a, 3 og 4 De efterfilligende spimgsml\1er ligeledes variationer over den samme kontrakt, hvor det som udgangspunkt l!egges til grund, at kunden driver virksomhed indenfor byk&ebranchen med 'me handyrerkere, Indledningsvis skal det bem!erkes, at i den udstr!ekning det polske firma anvender medarbejdere, der er udlejet til opgaven af det danske selskab E vii reglerne om arbejdsudleje ikke finde anvendelse og Danmark vii uden videre kunne beskatte medarbejdeme efter regleme om begr!enset skattepligt, jf. ovenfor. Ved afglmelsen af om der er tale om et entrepriseforhold eller arbejdsudleje af medarbejdere ansat i det polske firma til en "arbejdsgiver" her i landet, kan de kompetente myndigheder som n!evnt foran ved afgerelsen af om der foreligger arbejdsudleje henvise til en T!ekke omst!endigheder, der S!etter dem i stand til at fastsla, at den reelle arbejdsgiver er brugeren af arbejdskraften (hvervgiveren) og ikke den udenlandske formidler (hvervtageren), jf. i evrigt kommentaren til OECD-modelkonventionens artikel 15, pkt. 8: udlejeren b!eterikke ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet; brugeren bar instruktionsmyndigheden over arbejdstageren; arbejdet udflmes pl\ en arbejdsplads, som brugeren kontrollerer og er ansvarlig for; vederlaget til udlejeren beregnes pa grundlag af den tid, der er medgl\et, eller i andre henseender under hensyntagen til en sammenh!eng mellem dette vederlag og den len, som arbejdstageren modtager; hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til radighed for arbejdstageren af brugeren; antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer ikke ensidigt bestemmes afudlejeren En v!esentlig foruds!etning for at der foreligger et entrepriseforhold i skattem!essig betydning er, at entreprenlmen b!erer risikoen for arbejdsresultatet. Det fremgl\r af de fire kontrakter (bilag 1,2,4 og 5), at "Parteme har aftalt at prisen for anl!egsarbejdet skal beregnes med baggrund i det tidsforbrug 80m entreprenlmen anvender. Prisen opgeres derfor pl\ baggrund af det antal timer, der er anvendt Der afregnes efter de hos entrepreneren g!eldende timesatser." Inden for entreprise skelnes is!er mellem tilbudsarbejde og regningsarbejde. Med tilbudsarbejde sigtes ferst og fremmest til tilf!elde, hvor entreprenlmens samlede vederlag for opgaven principielt er endeligt bestemt pl\ forhl\nd. Entrepreneren b!erer her "m!engderisikoen", dvs. risikoen for at ydelseme er kalkuleret korrekt til tilvejebringelse af det definerede resultat. Heroverfor stllr "regningsarbejde", hvor entrepreneren skal have betaling for de faktisk afholdte omkostninger ved arbejdets udferelse med till!eg af et honorar. Er honoraret forhl\ndsvis reguleret, sker det typisk ved aftale om diverse faste procenttill!eg til de forventelige udgiftstyper, sasom len, rnaterialer, forbrugsgods, administration, transport, styring osv. Bygherren b!erer her dels m!engderisikoen, dels den ekonomiske byrde ved materialeprisstigninger og h!endelige skader m.v. og entrepreneren har isoleret set ingen reel veside 5

9 69 SKATIUOO8".08" derlagsrisiko eller ekonomiske forpligtelser for opgavens samlede "konomi. Udgifter og tab forvoldt ved forsemmelighed (culpa) er dog ogsa i disse tilfrelde entreprenerens - herunder ansvaret for ansvarspiidragende forsinkelse af evt. aftalte tidsfiister. Regningsarbejdet indtager sin roest enkle form, nar entrepreneren alene patager sig en arbejdsbyrde, eventuelt inden udleb af en fastlagt termin, men ikke i evrigt har pataget sig pris-, projekterings- eljer srerlige samarbejdsforpligtelser m. V., ud over hvad der matte felge af almindelige bi- forpligtelser, jf. Eric Boesgaard, "Entrepriseudbud", G.E.C. Gads Forlag J. udgave 2002, side III ff. ~.e,~~~-se ogsa Hans Henrik Vagner, "Entrepriseret", Jurist- og 0konomforbundets Forlag, 2005, 4. udgave ved Torsten Iversen, side 93, der bl.a. udtaler, at hvis et arbejde udferes som regningsarbejde (i modsretning til tilbudsarbejde), mil denne vooerlagsberegningsmetode indebrere, at ~'"'"bygherren - ogsii oar AB er vedtaget - kommer til at brere risikoen for. delige skader pa det ufrerdige arbejde, idet entrepreneren vooar-.bejde i regning kan indregne de faktiske byggeomkostninger i vooerlagetsom eksempel nrevnes, at hvis en tagdrekker lregger nyt tag pa en. ejendom i henhold til tilbud, brerer han risikoen for hrendelige skader, indtil arbejdet er afleveret, mens bygherren i den samme situation brerer risikoen, hvis arbejdet udferes i regning. Det polske selskab brerer altsa vooanvendelse af regningsarbejde ' ikke risikoen for arbejdsresultatet, ud over de skader han forvolder ved -i,~:,,~lss adfrerd, hvilket taler for, at der foreligger arbejdsudleje. ';'-~:':":For arbejdsudleje taler ogsa det forhold, at det polske selskab i 2 ';;;"".lcontrakter (bilag I og 2) yderligere begrrenser sin risiko og ansvar.,.j?etfremgar saledes afkontrakteme, at "Entrepreneren er ikke ansvarlig for kundens indirekte tab, herunder,c';.:, '~;~~::b~:~~:ef~~~~ ::t::~i.~:e:; ~~:rbv:~::~::.eljer frerdiggerelsen herafforsinkes."..,...det polske selskab har herved yderligere begrrenset den risiko som stadig er forbundet med "regningsarbejde" i fornold til AB 92, 35, stk. 2, nemlig ansvaret for ansvarspadragende forsinkelse af evt. aftalte.dsfrister. C' I to kontrakter (bilag 4 og 5) har A imidlertid pataget sig at betale.. gbod vooforsinkelse, der ikke skyldes forhold, som giver entrepreret til tidsfristforlrengelse. En dagsbodsklausul kan imidlertid r omstrendighedeme fungere 80m en ansvarbegrrensning, hvis det 'ske tab overstiger dagsbodsbelsbet, jf. Hans Henrik Wagner, ntrepriseret", Jurist- og 0konomforbundets Forlag, 2005,4. udgave Torsten Iversen side 13J. '" For arbejdsudleje taler yderligere det forhold at vooerlaget til det polske selskab beregnes pa grundlag af den tid, der er moogaet. I to af de forelagte kontrakter (bilag 1 og 5) skal kunden selv anvise hvilke materialer der skal anvendes til arbejdets udferelse, samt forestii indksbet heraf og atholde udgiften herti!. Dette er ligeledes et moment, der taler for at der foreligger arbejdsudleje. I den udstrrekning, at det polske selskab arbejder som underentreprener for en dansk hovedentreprener vii arbejdet ogsa typisk forega pa en arbejdsplads, som hovedentrepreneren rader over, hvilket ogsa taler for arbejdsudleje. Opsummering af ligheder og forskelle meljem de fire kontrakter: Ligheder (aile kontrakterne bi/ag 1,2,4, og 5): Der er tale om regningsarbejder, hvilket som udgangspunkt indebrerer, at risikoen og ansvaret for arbejdsresultatet ligger hos hvergiveren (kunden) og ikke hos A., hvilket i vresentlig grad taler for arbejdsudleje VOOerlaget til A beregnes pa grundlag af den tid, der er medgaet, i lige sa vresentlig grad taler for arbejdsudleje Arbejdet vii typisk forega pa en arbejdsplads, som den danske hoveeller handvrerksmester brerer ansvaret for i forhold til kunden, hvilket taler for arbejdsudleje. A stiller eget vrerktej til radighed, hvilket taler imod arbejdsudleje. Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S Forske/le: I kontrakteme (bilag I og 5) skal kunden selv anvise hvilke materialer der skal anvendes til arbejdets udferelse, samt forestii indksbet heraf og atholde udgiften hertil, hvilket isoleret set taler for arbejdsudleje. I kontrakteme (bilag 2 og 4) stiller A materialer til radighed, hvilket i80leret set taler imod arbejdsudleje. I kontrakteme (bilag 4 og 5) har A i modsretning til kontrakteme (bilag 1 og 2) pataget sig at betale dagbod ved forsinkelse, der ikke skyldes fornold, som giver entrepreneren ret til tidsfristforlrengelse. Dette kan tale imod arbejdsudleje, men som nrevnt ovenfor kan en dagbodsklausul virke som en ansvarsbegrrensning, hvorfor dette moment nreppe kan tiljregges vresentlig betydning. Svar Ad1a Kan SKAT bekrrefte, at de polske medarbejdere, der udfsrer arbejde for A for kunder, private 80m selskaber i Danrnark, ikke er arbejdsudlejede, nar kontrakten i buag 1 (efter moogiiet tid) benyttes? For at der er tale om arbejdsudleje taler: A brerer ikke ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet; arbejdet udfsres pi en arbejdsplads, 80m kunden typisk kontrollerer og er ansvarlig for; vederlaget til A beregnes pi grundlag af den tid, der er moogiiet hovedparten af materiel stilles til radighoofor arbejdstageren af kunden; For entreprise taler: antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer bestemmes af A A har instruktionsmyndigheden over arbejdstageren; Arbejdsredskaber stiljes til radighed af A. Efter SKATs opfattelse taler en samlet vurdering for, at der foreligger arbejdsudleje. Det indstiljes derfor, at der svares nej til spergsmal 1 a. Ad2a Kan SKAT bekrrefte, at de polske medarbejdere, der udfsrer arbejde for A for kunder, private 80m selskaber i Danmark, ikke er arbejdsudlejede, nar kontrakten i bilag 2 (efter medgaet tid) benyttes? Der bedes lagt til grund, at kunden driver virksomhoo indenfor byggebranchen moo egne handvrerkere. Den eneste forskel pa de to kontrakter under bilag 1 og bilag 2 er, at i kontrakten under bilag Iskal kunden stille materiel til radighoofor byggeriet, mooens det i den anden kontrakt er A. Efter SKATs rendrer det ikke i vresentlig grad den samlooevurdering, at A.stiller materiel til radighoo. Oet indstilles derfor, at der svares nej til spflli"gsmai2a. Ad3 Kan SKAT bekrrefte, at de polske medarbejdere, der udfsrer arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne handvrerkere, ikke er arbejdsudlejede, oar kontrakten i bilag 4 benyttes? (Forskel i fornold til spm. 2 a: Der er fastsat en dagbod ved forsinkelse afbyggearbejdet.) For at der er tale om arbejdsudleje taler: A brerer ikke ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet; arbejdet udferes pa en arbejdsplads, som kunden typisk kontrollerer og er ansvarlig for; vederlaget til A beregnes pa grundlag af den tid, der er moogaet For entreprise taler: A har efter kontrakten instruktionsmyndigheden over arbejdstageren antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer bestemmes af A arbejdsredskaber stilles til radighed af A

10 ,.. ~.. _~4,Ligeledes 70 materiel stilles til radighed for arbejdstageren af A A har pataget sig en dagbod i tilfrelde af forsinkelse; <- Efter en samlet vurdering finder SKAT, at der er flest vresentlige momenter der taler for, at der foreligger en entrepriseaftale, Det indstilles, at der svares ja til splejrgsmal 3, --Ad4 cs,ammespergsmal som spergsmaii a narkontrakten i bilag 5 benyttes. (Forskel i forhold til spm. I a: A har pataget sig at betales dagbod). _~_ ~ J~:fter en samlet vurdering finder SKAT ikke, at den omsuendighed, at A har pataget sig at betale dagbod ber fere til et andet resultat, idet dagboden som nrevnt ovenfor kan virke ansvarsbergrensende. Det indstilles, at der svares nej til splejrgsmal4. Revisors kommentar til SKATs svar som udgangspunkt ikke enige i, at besvarelsen pa spergsmal J a, 2 a, og 4 er nej. Efter vores opfattelse, foreligger der ikke arbejds- - leje, uanset at A. indgar underentrepriseaftale med en dansk hand- VleIksmester. Det vii saledes stadig vrere den polske virksomhed, der.varetager instruktionen af medarbejdeme og har personaleansvaret. er det den polske virksomhed, der har ansvaret for det arbejde, der udferes. Det kunne eksempelvis va:re situationer, hvor en dansk -tmnrermester bar hovedentreprisen med at bygge et hus. Da ban ikke --,~-.llar ansat murere, udarbejdes der en entreprisekontrakt med A om..~jdet. I den situation har hovedentrepreneren, ternrermesteren,.. gen ledelsesma:ssige eller personalemressige befejelser overfor mejdeme fra A., som udferer arbejdet, hvorfor der efter vores opfatl~ ikke foreligger udleje af medarbejdere. _Adspergsmal5 og 6.. Ved besvarelsen afspergsmal?og 61regges det ligesom ved besvarelsen af SpleJrgsmall a, 2a, 3 oga til grund, at der er tale om situationer, ~vor det polske selskab arbejder som underentreprener for selvsuendige dvrerksmestre eller byggeselskaber i Danmark. KontJ'akteme, der knytter sig til disse spergsmal (bilag 6 og 7), er variationer over samme kontrakter. I kontrakteme aftales en fast. treprisesum og der er indsat en bestemmelse om dagbod i tilfrelde ansvarspadragende forsinkelse. Den eneste forskel mellem kontrake er, at i den ene af kontrakteme (bilag 6) leverer A materiale til g for entreprisen, medens det i den anden kontrakt er kunden ~ervgiveren) der selv skal anvise hvilket materiale der skal anvendes a,rbejdets udferelse, samt forest! indkebet heraf og afholde udgiften - '1. var:,'ad5 --Kan SKAT bekrrefte, at de polske medarbejdere, der udferer arbejde or A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for bygge- -branchen med egne handvrerkere, ikke er arbejdsudlejede, narkontrakten i bilag 6 (fast entreprisesum) benyttes? For entreprise taler f"lgende momenter: A brerer ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet; A har instruktionsmyndigheden over arbejdstageren; vederlaget til Aberegnes ikke pa grundlag af den tid, der er medgaet, eller i andre henseender under hensyntagen til en sammenha:ng mellem dette vederlag og den I"n, som arbejdstageren modtager; hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til tidighed for arbejdstageren af A; antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer bestemmes af A Der er ikke nogle vresentlige forhold i kontrakten, der taler for arbe'dsydleje, Under hensyn til den foretagne vurdering indstilles det, at der svares til spergsmal 5. Ad6: Kan SKAT bekrrefte, at de polske medarbejdere, der udf"rer arbejde for A for kunder i Danmark, der driver virksomhed inden for byggebranchen med egne handvrerkere, ikke er arbejdsudlejede, narkontrakten i bilag 7 (fast entreprisesum) benyttes? AIle ovenst!ende momenter, der taler for at kontrakten er en entreprisekontrakt foreligger ogsa ved anvendelsen afkontrakten (bilag 7). Det eneste moment, der kan tale for arbejdsudleje er det forhold, at kunden selv skal anvise hvilke materialer, der skal anvendes til byggearbejdet ogselv skal forst! indkebet derat: Efter SKATs opfattelse rendrer dette imidlertid ikke ved den samlede vurdering af, at kontrakten kan godkendes som en entrepriseaftale. Det indstilles, at der svares ja til splejrgsmal 6. SkatterAdets afgerelse og begrundelse SkatterAdet tiltra:der SKATs indstilling. Bnag 1 Entreprisekontrakt nr.1i Mellem undertegnede A (Herefter kaldet Entrepreneren) og B (herefter kaldet Kunden) er der d.d.indgaet felgende ENrREPRISEKONTRAKT 1 Entrepreneren patager sig at udfere felgende arbejder: pa bygningen pa adressen: 2 Arbejdet forventes pabegyndt omkring den..., og forventes frerdiggjort den. 3 Kunden overdrager bygningen til udferelse af de i I nrevnte arbejder til Entrepreneren ved arbejdets pabegyndelse. 4 Ved arbejdets afslutning tilbageleverer Entrepreneren bygningen til Kunden i rengjort stand. S Kunden garanterer tilstedeva:relse af og betaler levering af vand og elektricitet, samt toilet og handvaskefaciliteter. 6 Entrepren"ren stiller eget vrerktej til tidighed for arbejdets udferelse. Kunden skal selv anvise, hvilke materialer der skal anvendes til arbejdets udf"relse, samt forest! indkebet heraf og afholde udgiften herth. Materialeme skal va:re klar pa pladsen efterhanden som disse skal anvendes til byggeriet. Entrepreneren s"rger for klargering af materiale. 6A Gruppeformanden paarbejdspladsen instruerer de medarbejdere som Entrepreneren bar tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden ferer ligeledes tilsyn med, at arbejdet forleber som planlagt. Det er alene Entrepreneren der bar instruktionsbefejelse og personaleansvaret overfor medarbejdeme der er tilknyttet byggearbejdet. 7 Parteme har aftalt at prisen for anlregsarbejdet skal beregnes med baggrund i det tidsforbrug som Entrepreneren anvender. Prisen opgeres derfor pa baggrund af det antal timer, der er anvendt. Der afregnes efter de hos entrepreneren greldende timesatser. Oplysning herom kan til enhver tid rekvireres hos Entrepreneren. Entrepren"ren kan selv disponere over, hvor mange medarbejdere der skal anvendes til anlregsarbejdet. Entrepreneren anslar, at den samlede entreprisesum vii andrage: DKK..., skriver kroner... +moms. Der er alene tale om et oversalg, hvorfor den endelige afregning af arbejdet kan afvige fra det anslaede bel"b. Fakturerede beleb indbetales til Entrepren"rens konto i Bank F. Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udferte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pr. fax, mail eller post, og faktuside 7

11 71 raen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen. Ved forsinket betaling erla:gges et rentetilla:g pa I % propabegyndt maned, regnet fra fakturadatoen. Er betalingen forsinket mere end 1 kalenderuge er EntreprentMen berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kra:ve erstatning -.. ~~~-for de deraffelgende omkostninger og tab. 8 Uoverensstemmelser vedrerende kontrakten og arbejdets udftmelse afgeres ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i- ~'CC'F7,,:'-~rrfietvrerende kontrakt. Sageme behandles ved Retten ix, uanset stridens sterrelse eller genstand. 9 Gruppefonnanden er ikke berettiget til at indga aftaler pa vegne af j Entrepreneren, eventuelle a:ndringer m. V. skal derfor indgas med Ent. treprenerens kontor i Polen. I."'c" ")Endringer i kontrakten skal ske voo aftale mellem parterne, og udar- L.:i~'~bejdes pa skrift i fonn af allonge eller lign. F":':"" 10 Hvis Kunden matte va:re utilfreds med regningernes sterreise eller de udferte ydelsers kvalitet ogleller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med neje angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller sa snart Kunden burde va:re blevet opma:rksom pa forholdet. EntrepreDtMenSarbejde skal udferes efter ga:ldende nonner og i evrigt handva:rksma:ssigt korrekt. SAfremt de konstateres mangler ved det udferte arbejde har EntrepreDtMen ret og pligt til at athja:lpe sadanne mangler. Afhja:lpning skal ske inden rimelig tid. Kunden er alene berettiget til at opha:ve entrepriseaftalen i tilfa:lde af en ikke uva:sentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan athja:lpes, eller i tilfa:lde af en ikke uva:sentlig forsinkelse. EntrepreDtMen ha:fter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. 11 Na:rva:rende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, en til hver afkontraktsparterne. (underskrift) 'BUag2 EDtreprisekoDtrakt Dr.1/ Mellem undertegnede A.'(Herefter kaidet EntreprentMen) og B (herefter kaldet Kunden) er der d.d.indgaet felgende ENTREPRlSEKONTRAKT / 1 Entrepreneren patager sig at udftme felgende arbejder: c., pabygningen pa adressen: "-Nbejdet forventes pabegyndt omkring den..., og foiventes fa:rdig- 'ort den... 3 Kunden overdrager bygningen til udferelse af de i I na:vnte arbejder Entrepreneren ved arbejdets pabegyndelse. 14 ed arbejdets afslutning tilbageleverer Entrepreneren bygningen til den i rengjort stand. S Kunden garanterer tilstooeva:relse af og betaler levering af vand og ~lektricitet, samt toilet og handvaskefaciliteter. 6 Entrepreneren stiller eget va:rktej til rbdighed for arbejdets udferelse. Entrepreneren leverer materiale til brug for byggeriet. Materialer skal va:re sa:dvanlig god kvalitet og skal va:re i overensstemmelse med de krav og specifikationer, der fremgar af I. 6A Gruppefonnanden pa arbejdspladsen instruerer de medarbejdere 80m. EntreprentMen har tilknyttet byggearbejdet. Gruppefonnanden ferer ligeledes tilsyn med, at arbejdet forleber som planlagt. Det er alene Entrepreneren der har instruktionsbefejelse og personaleansvaret overfor medarbejderne der er tilknyttet byggearbejdet. 7 Parterne har aftalt at prisen for anla:gsarbejdet skal beregnes med 'baggrund i det tidsforbrug 80m EntrepreDtMen anvender. Prisen opgtmes.perfor pa baggrund af det antal timer, der er anvendt. Der afregnes efter e-hos entrepreneren ga:ldende timesatser. Oplysning herom kan til tid rekvireres hos Entrepreneren. EntrepreDtMen kan selv disponere over, hvor mange medarbejdere der skal anvendes til anla:gsarbejdet. Entrepreneren anslar, at den samlede entreprisesum vii andrage: DKK..., skriver kroner... +morns. Der er alene tale om et oversalg, hvorfor den endelige afregning af arbejdet kan afvige fra det anslaede beleb. Fakturerede beleb indbetales til Entreprenerens konto i Bank F. Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udferte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden profax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen. Ved forsinket betaling erla:gges et rentetilla:g pa 1 % pro pabegyndt maned, regnet fra fakturadatoen. Er betalingen forsinket mere end I kalenderuge er Entrepreneren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kra:ve erstatning for de deraf felgende omkostninger og tab. 8 Uoverensstemmelser vedrerende kontrakten og arbejdets udferelse afgeres voodansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i na:rva:rende kontrakt. Sagerne behandles ved Retten i X, uanset stridens sttmrelse eller genstand. 9 Gruppefonnanden er ikke berettiget til at indga aftaler pa vegne af Entrepreneren, eventuelle a:ndringer m. v. skal derfor indgas moo Entreprenerens kontor i Polen. 1Endringer i kontrakten skal ske ved aftale mellem parterne, og udarbejdes pa skrift i fonn afallonge eller lign. 10 Hvis Kunden matte va:re utilfreds med regningernes sterrelse eller de udferte ydelsers kvalitet ogleller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med neje angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller sa snart Kunden burde va:re blevet opma:rksom pa forholdet. Entreprenerens arbejde skal udferes efter ga:ldende nonner og i evrigt handva:rksma:ssigt korrekt. SAfremt de konstateres mangler ved det udferte arbejde har Entrepreneren ret og pligt til at athja:lpe sadanne mangler. Athja:lpning skal ske inden rimelig rid.

12 C Eotreprisekootrakt WESTLAW DANMARK 72 Kunden er alene berettiget til at ophreve entrepriseaftalen i tilfrelde af en ikke uvresentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig rid kan athjrelpes, eller i tilfrelde af en ikke uvresentlig forsinkelse. Entrepreneren hrefter ikke for driftstab, avancetab eller andet inditab. 1l Nrervrerende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, en til hver afkontraktsparterne. r-"?'r"-bilag 4 or. /I Mellem undertegnede A (Herefter kaldet Entrepreneren) og CB(herefter kaldet Kunden) er der d.d.indgaet felgende ENTREPRlSEKONTRAKT 11 ~~centrepreneren patager sig at udfere felgende arbejder: pa bygningen pa adressen: L~;~ 2 Arbejdet forventes pabegyndt omkring den..., og forventes frerdigtc~>gjort den... t2i~4~c Ved forsinkelse, der ikke skyldes forhold, 80m giver Entrepreneren. '1ridsfristforlrengelse, betaler Entrepreneren en dagbod svarende c.2promille af entreprisesummen anfert i 7. 3 Kunden overdrager bygningen ril udferelse af de i 1 nrevnte arbejder "Entrepreneren ved arbejdets pabegyndelse. 4.Ved arbejdets afslutning til~geleverer Entrepreneren bygningen til Kunden i rengjort stand. ~ 5 Kunden garanterer tilstedevrerelse af og betaler levering af vand og e Cc'Citet, samt toilet og handvaskefaciliteter. 6 ntrepreneren stiller eget vrerktej til radighed for arbejdets udferelse. Entrepreneren leverer materialer til brug for byggeriet. materialer I vrere sredvanlig god kvalitet og skal vrere i overensstemmelse med!!av og specifikationer som fremgar af I. 6A.Gruppeformanden paarbejdspladsen instruerer de medarbejdere 80m ctrepreneren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden fmer eledes tilsyn med, at arbejdet forleber som planlagt. Det er alene chtrepreneren der har instruktionsbefejelse og personaleansvaret o.verfor medarbejderne der er tilknyttet byggearbejdet. 7 Parterne har aftalt at prisen for anlregsarbejdet skal beregnes med baggrund i det tidsforbrug 80m Entrepreneren anvender. Prisen opgetes derfor pa baggrund af det antal timer, der er anvendt. Der afregnes efter de hos entrepreneren greldende timesatser. Oplysning herom kan til enhver rid rekvireres hos Entrepreneren. Entrepreneren kan selv disponere over, hvor mange medarbejdere der skal anvendes til anlregsarbejdet.. Entrepreneren anslar, at den samlede entreprisesum vii andrage: (underskrift) DKK..., skriver kroner... +moms. Der er alene tale om et oversalg, hvorfor den endelige afregning af arbejdet kan afvige fra det anslaede beleb. Fakturerede beleb indbetales til Entreprenerens konto i Bank F. Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udferte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden profax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen. Ved forsinket betaiing erlregges et rentetillreg pa I % pro pabegyndt maned, regnet fra fakturadatoen. Er betalingen forsinket mere end 1 kalenderuge er Entrepreneren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og krreve erstatning for de deraf felgende omkostninger og tab. 8 Uoverensstemmelser vedrerende kontrakten og arbejdets udferelse afgeres ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i nrervrerende kontrakt. Sagerne behandles ved Retten i X, uanset stridens sterrelse eller genstand. 9 Gruppeformanden er ikke berettiget til at indga aftaler pa vegne af Entrepreneren, eventuelle rendringer m.v. skal derfor indgas med Entreprenerens kontor i Polen. iendringer i kontrakten skal ske ved aftale Mellem parterne, og udarbejdes pa skrift i form af allonge eller lign. 10 Hvis Kunden matte vrere utilfreds med regningernes sterrelse eller de udferte ydelsers kvalitet ogteller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med neje angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller sa snart Kunden burde vrere blevet opmrerksom pa forholdet. Entreprenerens arbejde skal udferes efter greldende normer og i evrigt handvrerksmressigt korrekt. Safremt de konstateres mangler ved det udferte arbejde har Entrepreneren ret og pligt til at athjrelpe sadanne mangler. Athjrelpning skal ske inden rimelig tid. Kunden er alene berettiget til at ophreve entrepriseaftalen i tilfrelde af en ikke uvresentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan athjrelpes, eller i tilfrelde af en ikke uvresentlig forsinkelse. Entrepreneren hrefter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. 1l Nrervrerende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, en til hver afkontraktsparterne. Bllag5 Iltreprisekootrakt Dr.II Mellem undertegnede A (Herefter kaldet Entrepreneren) og B (herefter kaldet Kunden) er der d.d. indgaet felgende ENTREPRlSEKONTRAKT COPyright 2008 Forlaget Thomson AlS

13 73 1 Entrepren"ren patager sig at udf"re f"lgende arbejder: pa bygningen pa adressen: 2 Arbejdet folventes pabegyndt omkring den..., og folventes frerdiggjort den... -, =:','Ved forsinkelse, der ikke skyldes forhold, som giver Entrepren"ren ret til tidsfristforla::ngelse, betaler Entrepreooren en dagbod svarende til 2 promille af entreprisesummen anfert i 7., 3 c,o,=",c,c=j(undenoverdrager bygningen til udfurelse af de i I na::vntearbejder til Entrepreneren voo arbejdets pabegyndelse. 4 ~. <'_' VOOarbejdets afslutning tilbageleverer Entrepreooren bygningen til ~""~"'-Kunden i rengjort stand. 5. -'.'- Kunden garanterer tilstedeva::relse af og betaler levering af vand og.r'~2, elektricitet, samt toilet og handvaskefaciliteter. f:i~c i,. " Entrepreooren stiller eget va::rkmjtil radighoofor arbejdets udferelse. Kunden skal selv anvise hvilke materialer der skal anvendes til arbejudf"relse, samt foresta indbbet heraf og afholde udgiften herth. Materialeme skal va::reklar pli pladsen efterhanden 80m disse skal anvcmdes til byggeriet. ;;'Entrepreneren serger for klargering afmateriale. "' 6A i()ruppeformanden pa arbejdspladsen instruerer de medarbejdere 80m htrepreneren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden furer IigelOOestilsyn med, at arbejdet forl"ber som planlagt. Det er alene, "'''!{ie' Entrepreneren der har instrukfionsbef"jelse og per80naleansvaret overfor medarbejdeme der er tilknyttet byggearbejdet. > 7 Parteme har aftalt at prisen for anla::gsarbejdet skal beregnes med ggrund i det tidsforbrug som Entrepreneren anvender. prisen opgeres or med baggrund af det antal timer, der er anvendt Der afregnes fter de hos entrepreooren ga::ldende timesatser. Oplysning herom kan 'Lc:nhver rid rekvireres hos Entrepreneren. Entrepreneren kan selv disponere over, hvor mange medarbejdere skat anvendes til anla::gsarbejdet..' ntrepreneren ansllir, at den samlede entreprisesum vii andrage: DKK..., skriver kroner... + moms. Der er alene tale om et overslag, orfor den endelige afregning af arbejdet kan afvige fra det anslaooe leb. Fakturerede bel"b indbetales til'entrepren"rens konto i Bank F. Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udf"rte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pr. fax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen. Ved forsinket betaling erla::gges et rentetilla::g pa I % pr. pabegyndt maned, regnet fra fakturadatoen. Er betalingen forsinket mere end I kalenderuge er Entrepreneren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kra::ve erstatning for de deraf fslgende ornkostninger og tab. 8 Uoverensstemmelser vedr"rende kontrakten og arbejdets udferelse afgeres voodansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i na::lva::rendekontrakt. Sageme behandles vooretten i X, uanset stridens st0rrelse eller genstand. 9 Gruppeformanden er ikke berettiget til at indga aftaler pa vegne af Entrepren"ren, eventuelle a::ndringer m.v. skal derfor indgas med Entreprenerens kontor i Polen... ndringer i kontrakten skat ske ved aftale mellem parteme, og udarbejdes pa skrift i form af allonge eller lign. 10 Hvis Kunden matte va::re utilfreds med regningemes sterrelse eller de udf"rte ydelsers kvalitet og/eller omfang, skal der reklameres skriftligt herover moo n"je angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller sa snart Kunden burde va::re blevet opma::rksom pa forholdet. Entreprenerens arbejde skal udferes efter ga::ldende normer og i 0Vrigt handva::rksma::ssigtkorrekt. Safremt de konstateres mangler ved det udf"rte arbejde bar Entrepreneren ret og pligt til at afhja::lpe sadanne mangler. Afhja::lpning skal ske inden rimelig tid. Kunden er alene berettiget til at opha::ve entrepriseaftalen i tilfa::lde af en ikke uva::sentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan afhja::lpes, eller i tilfa::lde af en ikke uva::sentlig forsinkelse. Entrepreooren ha::fter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. 11 Na::tva::rendekontrakt er udarbejdet i 2 kopier, en til hver afkontraktsparteme. Bilag 6 Entreprisekontrakt nr. II Mellem undertegnede A (Herefter kaldet Entrepreneren) og B (herefter kaldet Kunden) er der d.d. indgaet f"lgende ENTREpRISEKONTRAKT 1 Entrepreneren patager sig at udf"re f"lgende arbejder: pli bygningen pa adressen:., 2 :Arbejdet folventes pabegyndt omkring den..., og forventes frerdiggjort den... (underskrift) Ved forsinkelse, der ikke skyldes forhold, som giver Entrepren"ren bar ret til tidsfristforla::ngelse, betaler Entrepreooren en dagbod svarende til 2 promille af entreprisesummen anfert i 7. 3 Kunden overdrager bygningen til udferelse af de i I na::vntearbejder til Entrepren"ren ved arbejdets pabegyndelse. 4 Ved arbejdets afslutning tilbageleverer Entrepreneren bygningen til Kunden i rengjort stand. S Kunden garanterer tilstedevrerelse af og betaler levering af vand og elektricitet, samt toilet og Mndvaskefaciliteter. 6 Entrepren"ren stiller eget va::rkt0jtil rlidighoofor arbejdets udf"relse.

14 74 SKATR Q72274 EntrepreI10ren leverer materiale til brug for byggeriet. Materialer skal va:re sa:dvanlig god kvalitet og skal va:re i overensstemmelse med de krav og specifikationer som fremgar af I. 6A Gruppeformanden pa arbejdspladsen instruerer de medarbejdere 80m ':Entrepren0ren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden f0rer "-":':~Iigeledes tilsyn med, at arbejdet forl0ber som planlagt. Det er alene Entrepren0ren der har instruktionsbef0jelse og personaleansvaret overfor medarbejdeme der er tilknyttet byggearbejdet. 7 Entreprisesummen er fastsat til: DKK..., skriver kroner... + moms. Kontraktsummen indbetales til EntrepreIWrens konto i Bank F. (>'; Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udf0rte!--';~arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pro fax, mail eller post, og faktuen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen. -ir;~; -Ved forsinket betaling erla:gges et rentetilla:g pa 1 % pro pabegyndt ;c,cf',;g;:.. maned, regnet fra fakturadatoen. 'cc"" Er betalingen forsinket mere end I kalenderuge er Entrepre00ren JL;'- berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kra:ve erstatning ;~~.:' for de deraf f0lgende omkostninger og tab. t:;~1~d8 ~..- -'" Uoverensstemmelser vedr0rende kontrakten og arbejdets udf0relse -r'tg0res ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt na:rva:rende kontrakt. Sagerne behandles ved Retten i X, uanset stris stmtelse eller genstand. 9 Gruppeformanden er ikke berettiget til at indgli aftaler pa vegne af Entrepren0ren, eventuelle a:ndringer m.v. skal derfor indgas med EntrepreI10rens kontor i Polen. tendringer i kontrakten skal ske ved aftale mellem parteme, og udarbejdes pa skrift i form af allonge eller lign. 10 Hvis Kunden matte va:re utilfreds med regningemes stmtelse eller de udf0rte ydelsers kvalitet og/eller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med I10je angivelse af klagen og dens begrundelse, og reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens modtagelse eller sa snart Kunden burde va:re blevet opma:rksom pa forholdet. Entrepren0rens arbejde skal udf0res efter ga:ldende normer og i 0Vrigt handva:rksma:ssigt korrekt. Safremt de konstateres mangler ved det udf0rte arbejde har EntrepreI10ren ret og pligt til at afbja:lpe sadanne mangler. Afbja:lpning skal ske inden rimelig tid. Kunden er alene berettiget til at opha:ve entrepriseaftalen i tilfa:lde af en ikke uva:sentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig tid kan afbja:lpes, eller i tilfa:lde af en ikke uva:sentlig forsinkelse. Entrepren0ren ha:fter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. ll Na:rva:rende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, en til hver afkontraktsparteme. (underskrift) 1 ntrepren0ren patager sig at udf0re ffligende arbejder: bygningen pa adressen: 2 " Arbejdet forventes pabegyndt omkring den..., og forventes fa:rdig- 'ort den... Ved forsinkelse, der ikke skyldes fornold, som giver Entrepre00ren til tidsfristforla:ngelse, betaler EntrepreIWren en dagbod svarende til 2 promille af entreprisesummen anf0rt i 7. 3 Kunden overdrager bygningen til udf0relse af de i I na:vnte arbejder til Entrepren0ren ved arbejdets pabegyndelse. 4 Ved arbejdets afslutning tilbageleverer Entrepren0ren bygningen til _Kunden i rengjort stand. S Kunden garanterer tilstedeva:relse af og betaler levering af vand og elektricitet, samt toilet og handvaskefaciliteter. 6 Entrepren0ren stiller eget va:rkt0j til radighed for arbejdets udfflrelse. Kunden skal selv anvise, hvilke materialer der skal anvendes til ar- ~dets udf0relse, samt foresta indkebet heraf og atholde udgiften Materialeme skal va:re klar pa pladsen efterhanden som disse skal anvendes til byggeriet. EntrepreIWren S0rger for klarg0ring af materiale. 6A Gruppeformanden pa arbejdspladsen instruerer de medarbejdere 80m Entrepren0ren har tilknyttet byggearbejdet. Gruppeformanden f0rer ligeledes tilsyn med, at arbejdet forl0ber som planlagt. Det er alene EntrepreIWren der har instruktionsbef0jelse og personaleansvaret overfor medarbejdeme der er tilknyttet byggearbejdet. 7 Entreprisesummen er fastsat til: DKK..., skriver kroner... + moms. Kontraktsummen indbetales til EntrepreIWrens konto i Bank F. Medmindre andet aftales faktureres Kunden ugentligt for det udf0rte arbejde. Fakturaen tilsendes Kunden pro fax, mail eller post, og fakturaen er forfalden til betaling senest 5 kalenderdage efter fakturadatoen, dog tidligst 3 kalenderdage efter Kundens modtagelse af fakturaen. Ved forsinket betaling erla:gges et rentetilla:g pa 1 % pro plibegyndt maned, regnet fra fakturadatoen. Er betalingen forsinket mere end 1 kalenderuge er EntrepreIWren berettiget til uden varsel at standse sine ydelser og kra:ve erstatning for de deraf f0lgende omkostninger og tab. 8 Uoverensstemmelser vedmrende kontrakten og arbejdets udf0relse afg0res ved dansk domstol, og efter dansk lov, hvis ikke andet er aftalt i na:rva:rende kontrakt. Sageme behandles ved Retten i X, uanset stridens stmtelse eller genstand. 9 Gruppeformanden er ikke berettiget til at indgli aftaler pa vegne af Entrepren0ren, eventuelle a:ndringer m.v. skal derfor indgas med Entrepren0rens kontor i Polen. tendringer i kontrakten skal ske ved aftale mellem parterne, og udarbejdes pa skrift i form af allonge eller Iign. Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S

15 75 10 Hvis Kunden matte vrere utilfreds med regningemes soorrelse eller de udf0rte ydelsers kvalitet og/eller omfang, skal der reklameres skriftligt herover med Mje angivelse af klagen og dens begrundelse, Qg reklamationen skal ske senest 3 kalenderdage efter fakturaens rnodtagelse eller sa snart Kunden burde vrere blevet opma:rksom pa!::'5:"'forholdet, EntrepreMrens arbejde skal udf0res efter greldende normer og i 0Vrigt.hAndvrerksmressigt korrekt. Safremt de konstateres mangler ved det udf0rte arbejde har EntrepreMren ret og pligt til at athjrelpe sadanne mangler. Athjrelpning skal ske inden rimelig tid. Kunden er alene berettiget til at ophreve entrepriseaftalen i tilfrelde af en ikke uvresentlig mangel, og forudsat denne ikke inden rimelig rid kan athjrelpes, eller i tilfrelde af en ikke uvresentlig forsinkelse. Entreprenmen hrefter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. 11 Nrervrerende kontrakt er udarbejdet i 2 kopier, en ril hver afkontraktsparteme.

16 76 LSR Q SKM LSRLSR LSR o1045 'SKM LSR TfSl009,3 [)2.E,J..andsskatterettens kendelse af 18. september 2008, j.nr ~"2:'-:;::J!denla"dskarbejdskra/t, A-skat, arbejdsnuzrkedsbidrag :}, r.- " ' En planteskole havde indgiet kontrakter med polske firmaer vedra- ~~"~7.rende arbejdskraft. Efter en konkret vurdering, ansa LSR forholdet for omfattet af reglerne om arbejdsudleje, hvorfor der var pligt til indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.., '-~"C,, _.-.< "Klagen vedr9l'er pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag L[()rbindelse med anvendelse afudenjandsk arbejdskraft. ',.Landsskatterettens afgsrelse cperioden 1. april 2005 ill 6. rnaj 2006 Skattecenteret har anset selskabet for at va:re pligtigt til at indeholde -skat med kr. og arbejdsmarkedsbidrag med kr. ",Landsskatteretten stadfa:ster afg9relsen Sagens oplysninger HI AlS, herefter bena:vnt selskabet, driver planteskole fra adressen Selskabet er 100 % ejet afgl Holding AlS, som ejes 100 % afsj. L2005 havde selskabet ca. 40 ansatte, hvoraf en del var ansat pa ti-.~"l<ji1 og akkordaftaler, mens en del var ansat som lest personale, der L~mmerperioden arbejdede pi timewn. Skattecenteret bar pa baggrund af en anmeldelse konstateret, at sel-..,j)et i perioden I. april2oo5 til6. maj 2006 havde indgiet 4 kontrak-,ter med polske virksomheder om at udf9re arbejde pi planteskolen. I ~en omhandlede periode bar der,s41edes va:ret 4-11 polske medarbej- ~ere beska:ftiget pi selskabets wesse. ; Oer er tale om f01gende kontrakter: Perioden Kootakten er indgiet med fmnaet G2 og omhandler optagning af ca stk. normannplanter til en pris pa 0,14 kr. pr. plante ekskl..sen inkluderer at l0fte planteme fra jorden. sortere planteme. e planteme sammen i bundter, putte bundteme i sa:kke og binde ene. eren af det polske fmna, Bp, skat i henhold til kontrakten va:re, 5 daglige kontaktperson, og selskabet vii ja:vnligt kontrollere lteten af det udferte arbejde. Hver fredag vii det polske fmna gere v op for de planter, der er blevet optaget my. i den forgangne en polske virksomhed er ikke momsregistreret i Danmark. Perioden 10. juli august 2005., Kontrakten er indgiet med fmnaet G3, og omfatter udtynding af ca meter normannplanter og 10ftning af ca. 400 bokse normannplanter. Sivel udtynding som leftning inkluderer en grovsortering af planfef de puttes i kasser. Prisen er aftalt til 5 kr. pr. meter plus 65 kr. pro fyldt planteboks eksldusive moms og 50 kr. profyldt planteboks for 10ftede planter.. Lederen affirmaet, LL, skal i henhold til kontrakten va:re selskabets 'dagiige kontaktperson.. Hver fredag skat det polske fmna gare sit krav op for de planter, der er blevet optaget mv., i den forgangne uge. Vrrksomheden er ikke momsregistreret i Danmark. ',' Perio4en 10. juli juli 2005 ':: Kontrakten er indgaet med firmaet G2. ~.~jdet be~ i plantning afmellem og planter ~lqslve sortermg af planteme, fer de sa:ttes ijorden, og prisen er aftalt til 0, 11 kr. pro plante eksklusive moms. Indehaver af den polske virksomhed er BP, som i henhold til kontrakten skal vlere den daglige kontaktperson for selskabet. Selskabet skal ja:vnjigt f0re kontrol med kvaliteten af det udferte arbejde. Virksomheden er ikke momsregistreret i Danmark. Perioden 9. april nmi 2006 Kontrakten er indgaet med G4, og arbejdet bestir i at l0fte og sortere planter, binde planteme i bundter, putte planteme i papirposer, skrive pi etiketter, la:sse poseme pi trailer, transportere planteme fra markeme til planteskolens hal og placere poseme i bokse. Den polske virksomhed er i henhold tii kontrakten berettiget til at overlade arbejdet til en underentreprenm, og det fremgar desuden af kontrakten, at den polske virksomhed skat medbringe aile de noovendige maskiner og hja:lpematerialer til brug for arbejdet. Prisen for arbejdet er aftalt til 0,14 kr. pr. plante eksklusive moms. Vrrksomheden har et dansk CVR-nummer. Ifulge faktura bar denne polske virksomhed udfert en ekstraopgave med at tynde 7 ha nobilis. Denne opgave fremgar ikke af kontrakten. Prisen herfor er kr. pr. ha eksklusive morns. Selskabet bar for sa:sonen 2005 udarbejdet en vejledning om "krav til prilding", som oplister, hvorledes prildingen skal foretages og konsekvenseme af, at disse krav ikke overholdes. LL, som selskabet har indgiet kontrakt med i perioden 9. april maj 2006, bar forud for opstarten af sin egen virksomhed va:ret arbejdsleder for virksomheden G2, 80m er bans onkels virksomhed, og 80m arbejdede for selskabet i perioden 10. juli august Selskabet bar oplyst, at det forud for kontrak-temes indgielse har gennemgaet arbejdsopgaven med en leder/formand for de polske virksomheder. Gennemgangen er sket for at sikre, at arbejdet ville blive udfert pi en s4dan rn4de, at del levede op til selskabets standarder. Gennemgangen er sket enten personjigt eller pr. mail. De polske virksomheder bar i kontraktperiodeme dagligt afleveret en seddel med oplysning om dagens udferte arbejde tit selskabet, og repra:sentanter for selskabet bar dagligt kontrolleret det udf0rte arbejde. Selskabet bar oplyst, at de polske virksomheder selv bestemte arbejdstiden for deres medarbejdere. Hvis produktionen var si lille, at den polske virksomhed ville fa problemer med at opfylde kontrakten, kontaktede selskabet den polske virksomhed for at gme opma:rksom herpa. Der er opkra:vet moms ved afregningen med G4 (perioden 9. april maj 2006), men der er ikke opkncvet dansk moms vedr9rende de evrige indgiende kontrakter. Selskabet har oplyst, at de polske virksomheder, der blev indgiet kontrakt med i 2005, i overvejende grad selv medbragte va:rkmj til lesning af opgaveme, lige80m det fremgar af kontrakten med G4 (perioden 9. april maj 2006), at va:rkmj medbringes af det polske firma. De arbejdsopgaver, 80m i 2005 og 2006 delvis er udfert af de polske virksomheder, har tidligere va:ret wst saledes: PlanteQptaenine % af arbejdet blev udfurt affastansat personate pi planteskolen. Resten blev udfert at selvsta:ndige danske virksomheder. Priklinglluwine I sommerperioden har dette va:ret udfert af lest ansat personale pi ca stk. (skoleelever mv.), og efter juli maned affastansat personale pi planteskolen. llllitini Har tidligere vleret udfert af selskabets egne folk pi allord. Skattecenterets afgsrelse Der foreligger arbejdsudleje. Der er lagt va:gt pi, at de polske arbejdere arbejder pi rwjagtigt samme arbejdsvilkir som deres danske kollegaer, og at arbejde ialle tilfa:lde er udfert pi selskabets grund, 80m selskabet disponerer over side 1

17 o!}:;;;tt, 0 c jede 77 og har ansvaret for. Hertil kommer. at det er selskabet, der brerer risikoen for arbejdets resultat, og at selskabet godkender og kasserer det udferte arbejde for at forhindre fejl og derved patager sig savel ansvar som styring af arbejdet...selskabet kan ikke pa baggrund af de indgaede kontrakter gere et Jqllv greldende mod de polske virksomheder til drekning af eventuehe tab, idet man alene hat udfert en prrecis beskrevet arbejdsydelse, som er anvist og kontroheret af selskabet. Nar arbejdet er udfurt og kontrolleret, afregnes der for arbejdsydelsen, hvorefter forholdet er endeligt 1~c.~~arsluttet Mellem parteme.. Den overordnede ledelse af arbejdet pahviler selskabet, og den del afledelsen, der er overladt til den polske arbejdskraft, vurderes at vrere. at"underordnet betydning. At selskabet hat arbejdsinstruktionsbefejelsen swttes ogsa afunderbilaget "krav til prikling". ~:~,~\~.~ Desuden er der ved afgmelsen lagt vregt pa, at selskabet leverer ianteme og i nogle tilfrelde arbejdsredskabeme. c Det aftalte vedcrlag er beregnet pro stk. eher meter, hvilket taler for -'-<:.:-.~- ~~-\~~~ji- k-k. ordlignende forhold, hvilket understettes at: at de samme arbejds- ~.o::~..c opgaver tidligere blev udfert af lest- og fastansat dansk personale pa tlmel0n og akkord. I flere tilfrelde er der desuden blevet udfert mere arbejde, end beskrevet i kontrakteme. Da der saledes reelt foreligger arbejdsudleje, er selskabet indeholdel-!c:!p'ligtigt af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af I0n m. V. til de indleudenlandske medarbejdere. gerens plstand og argumenter Der foreligger ikke arbejdsudleje men entrepriseforhold. :Selskabet har tidligere udliciteret en rrekke plante- og beskreringsar- 'bejd.er til danske underentreprenerer. Disse aftaler blev indgaet mundtligt, men der er fremlagt ~okumentation for forholdene i form 1 c ~~'?, affakturaer udstedt som f0lge af arbejdet. Udviklingen pa arbejdsmar-.. ~edet medferte dog. at det ikke var muligt at fa tilstrrekkelig med danske underentreprenerer, og derfor indgik selskabet i stedet entreprisekonaeme med polske virksomheder. I nrervrerende sag foreligger der saiedes civilretligt gyldige entrepri-.kontrakter. og sagens faktiske forhold afviger pa ingen made fra ntraktemes indhold. De polske virksomheder skulle levere en opgave d at plante/beskrere inden for et bestemt tidsrum og til en afta1t pris. ontrakten fra 2006 med G4 er entrepriseforholdet yderligere underet af, at det af 3 i kontrakten fremgar, at den polske leverander indga aftale med en anden virksomhed om, at denne skal fungerer m underentreprener. Den 0konomiske risiko for arbejdet breres uden tvivl af de polske,ykksomheder. Dette fremgar eksempelvis aftilla:gget til kontrakteme. "krav til prikling", hvor kravene til arbejdet samt selskabets misligholdelsesbefujelser i givne situationer er beskrevet F0lgende forhold viser klart, at de polske virksomheder brerer risikoen for arbejdet: De polske virksomheder modtager ikke betaling. hvis ikke de har opfyldt deres kontraktretlige forpligtelser Selskabet kan paberabe sig de relevante misligholdelsesbef0jelser i henhold til obligationsrettens almindelige bestemmelser. Hvis selskabet krrever athjrelpning af beplantninglbeskrering. ma de polske virksomheder srette den mangelfulde beplantninglbesklcl'ing i kontraktmressig stand for egen regning. De polske firmaer har risikoen for et eventuelt underskud i forb indelse med entreprisekontrakten eksempelvis grundet darlig planlregning eller anvendelse afuegnede medarbejdere. Det er ligeledes firmaeme, der har mulighed for at opna gevinsten 80m f0lge af entreprisekontakteme. De polske firmaer brerer risikoen ved l00udbetalingen, sygdom my. De polske firmaer har risikoen for, at selskabet gar konkurs og salicles ikke kan betale i henhold til kontrakten. Instruktionsbef0jelsen har ligget hos de polske firmaer, idet det af entreprisekontrakteme fremgar, at der er tale om "traditional costumer- Copyright () 2008 Forlaget Thomson AlS supplier relation". Det er de polske virksomheder, der leder og fordeler arbejdet, bestemmer hvilket arbejde, medarbejdeme skal udfere, hvordan og hvomar arbejdet skal udferes, hvor mange medarbejdere, der skal anvendes til opgaven, og som har retten til at ansrette og afskedige medarbejdeme. TiIla:gget "krav til prikling" er alene en del af aftalegrundlaget, hvori parteme har taget stilling til ydelsens beskaffenhed samt de misligholdelsesbefejelser, som kan geres greldende i tilfrelde af, at ydelsen ikke svarer til det aftalte. Det er klart.. at selskabet i forbindelse med kontraktindgaelsen har truffet beslutninger omkring beplantningen, herunder hvad der skal plantes!beskreres og hvordan. Dette svarer til, at en kunde, der bestiller et arbejde hos en malermester, selv bestemmer, hvilke vregge, der skal males og i hvilke farver. Den omstrendighed kan dog aldrig fere til. at kunden anses for at have lejet malermesterens medarbejdere. I henhold til kontrakteme ferer selskabet daglig kontrol med, at resultatet af arbejdet er i overensstemmelse med det afta1te. Denne overordnede stikprevekontrol er helt normal i entrepriseforhold. Som part i et kontraktforhold bar selskabet pligt til at kontrollere, at ydelsen svarer til det afta1te, idet manglende kontrol og denned forsinket reklamation kan fere til, at selskabet mister sine misligholdelsesbefejelser. KontroHen kunne ferst ske, nar arbejdet var udfert og selskabet kunne saledes ikke gribe ind under udferelse af arbejdet og eksempelvis instruere de polske medarbejdere i, hvorledes arbejdet skulle udfures. Det er umuligt at kontrohere, om planteme er plantet korrekt og i overensstemmelse med det aftalte, hvis der gar lang tid efter at beplantningen er foretaget. Hvis planteme vokser darligt, er det vanskeligt for selskabet at pavise, at dette sk-yldes mangelfuld beplantning eller fejlbehandling fra de polske frrmaers side, idet avrige faktorer sasom gedning. vejr- ogjordforhold tillige hat betydning for plantemes vrekst. Der er dog ikke tvivl om, at hvis det blev konstateret, at den darlige vrekst skyldes mangelfuldt udfurt arbejde fra de polske virksomheders side, ville selskabet kunne krreve erstatning. Det forhold, at arbejdet er blevet udfert pa selskabets ejendom, svarer til, at en landmand anvender en maskinstation som underleverander ved saning af sine marker. I sagens natur kan arbejdet ikke udfl1lres andre steder. De polske fumaer havde ansvaret for arbejdspladsen herunder sikkerheden my. og disponerede over arbejdspladsen, idet de tilrettelagde arbejdet indenfor de i entreprisekontrakten aftalte rammer. Vederlaget var afta1t til en fast pris kalkuleret pa baggrund af antal planter, der skulle plantes. eller antal meter, dcr skuhe beskreres. Kontraktsummen var ikke beregnet ud fra den tid, som virksomheden havde anvendt, og havde ikke sammenhreng med den l0n, de polske virksomheder udbetalte til sine ansatte. Da selskabet ikke betalte 100 til de polske arbejdere, kan der ikke foreligge akkordafta1er. Safremt de polske arbejdere var effektive og udferte opgaven hurtigere end planlagt, kom dette den polske virksomhed til gode og ikke selskabet. Det var saledes den polske virksomhed, der bar risikoen for, om arbejde blev udfert hurtigere eher langsommere end planlagt, idet selskabet skal betale den samme ydelse uanset hvad. I de tilfrelde, hvor der var tale om beskreringlklipning. har de polske virksomheder stillet samtlige redskaber/materialer til radighed. For sa vidt angik beplantning har selskabet stillet resten af redskabeme til radighed. Det forhold, at dette enkelte kriterium ikke helt entydigt taler for entreprise, kan ikke medfere, at der statueres arbejdsudleje, nar samtlige de evrige kriterier tale for entreprise. Det er ikke korrekt, at de polske medarbejdere arbejdede pa samme vilkar som selskabets egne ansatte. De polske virksomheder havde srerskilte ansrettelseskontrakter med deres medarbejdere, 80m blandt andet arbejdede pa helt andre tidspunkter, end selskabets ansatte. Der er intet krav om, at der skal stilles en bankgaranti eher sikkerhed i entrepriseforhold, og dette forhold kan derfor ikke tillregges vrerdi. Det er ikke korrekt, at der ikke er mulighed for at retsforfelge en medkontrahent i henhold til internationale regler. Muligheden for at side 2

18 78 WESTLAW DANMARK stille en polsk medkontrahent til ansvar er pa ingen made mere beskeden end for sa vidt angar en dansk eller tysk kontrahenl. Entreprisekontrakterne ba:rer pra:g af, at der ikke har va:ret juridisk bistand ved udarbejdelsen heraf, men det a:ndrer ikke ved, at de almindelige entrepriseretlige regler regulerede forholdene mellem parterne. I henhold til Rom-konventionens artikel 4 er der va:rneting i det land, r~-~'hvor kontrakten har sterst tilknytning, narder ikke i kontrakten er taget stilling til del. Herefter ville der va:re va:rneting i Danmark. Der foreligger en afg0felse fra Landsskatteretten refereret i. SKM LSR, som ogsa omhandler arbejdsudleje pa en plan- '=~~teskole. Denne sag kan umiddelbart fremsta som identisk med na:rva:- rende, men der er afgerende forskelle. I den omtalte sag havde planteskolen klare instruktionsbef0jelser over for de litauiske arbejdere.... idet planteskolen bestemte, hvornar arbejdet skulle udf0l"es my. Nar.~;';Lplanteskolen havde instruktionsbefajelsen, fulgte det deraf, at den ogsa havde risikoen for det udf0l"te arbejde, og disse to elementer f0l"te til,.. der forela arbejdsudleje. Herved adskiller sagen sig fra na:rva:rende. ~vor selskabet hverken havde instruktionsbef0jelser eller risikoen for l,"';~;';,.'~ if"'''' arbejdet. it er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren blandt andet ved vejledningen "krav til prikling" har givet instruktion til de polske arbejdere. Under henvisning til ovenstaende er Landsskatteretten sllledes enig med de stedlige myndigheder i, at der foreligger arbejdsudleje, og som falge heraf er selskabet indeholdelsespligtig af A-skat af den 100, der er udbetalt til de polske arbejdere. Da det endvidere ikke er godtgjort, at de polske medarbejdere bar va:ret omfattet af hjemlandets sociale sikring, er selskabet videre indeholdelsespligtigt af arbejdsmarkedsbidrag. Da Landsskatteretten endvidere kan tilslutte sig myndighedernes sk0n over det belab, som selskabet er indeholdelsespligtigt af, stadfa:- stes afg0fclsen. Landsskatterettens bemzrkninger og begrundelse " ;.; PHgt til at svare indkomstskat til staten pllhviler personer, der erhverver '.;.ol' indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold ' ; ~'~".Udfm1 her i landel. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken nn vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget r erhvervet efter oph0f af arbejdet her i landet. Dette fremgar af den a:ldende kildeskattelovs 2, stk. 1, litra a, for sa vidt angar perioden til udgangen af indkomstaret 2005, og af kildeskattelovens 2, '~stk. 1, nr. I, for sa vidt angar perioden derefter. Til A-indkomst henregnes el}lfver fonn for vederlag i penge samt i,forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjene- '~forhold. Dette falger af kildeskattelovens 43, stk. I. I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst slcal den, for hvis giifng udbetalingen foretages, indeholde forelabig skat i det udbetalte e10b. Indeholdelsespligten ved udbetaiing af A-indkomsten pllhviler en, for hvem arbejdet udf0l"es. Der henvises til kildeslcattelovens, stk. 1. Personer, der har looindkomst my. fra beska:ftigelse udf0l"t her i del, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag. L0Jlnen kan dog e fritaget for bidrag, sllfremt de pllga:ldende personer er omfattet hjemlandets sociale sikring. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-ind-,msten. Der henvises til arbejdsmarkedsfondslovens 7, stk. I, litra og 11, stk. 1. Vurderingen af, hvorvidt der foreligger arbejdsudleje, ma foretages ud fra en ra:kke forskellige momenter, henmder blandt andet hvem der ;,.,;",,>' bar det overordnede ansvar for og ledelse af arbejdet, hvem der ba:rer.. risikoen, henmder den akonomiske risiko for arbejdet, om arbejdet udf0fes pa en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over. om vederlaget er beregnet efter medgaet tid, og hvem der bar stillet arbejdsredskaberne til rlldighed. Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at der foreligger arbejdsudleje. Der er ved afg0fclsen navnlig lag! va:gt pd, at det er selskabet, der maanses for at ba:re det prima:re ansvar og risikoen ved det udf0rte arbejde, idet det er selskabets indtjening, der er atha:ngig afkvaliteten af de polske virksomheders arbejde. Desuden er der lagt va:gt pll, at selslcabet bar leveret de planter mv., der skulle plantes. ligesom selskabet i alt fald i et vist omfang bar stillet Aet I10dvendige materiel til rlldighed for arbejderne, hvorefter det pri- }l1a:rt har va:ret en ydelse i form af arbejdskraft, som de polske virkeder har skullet levere. Henset til arbejdets karakter mll behovet for labende instruktion anses for at va:re begra:nset, men uanset dette

19 LSR2oo8.07-Q SKM2008.H>39.LSRLSR LSR ~1667 SKM LSR,',. ~"TfS 2009, 209 ~ t:'x:'landsskatterettens kendelse a(27. november 2008, j.nr. 07~1667 'f 'JEtiideholdelsespUgt - A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - ~ anvendelse af udenlandsk arbejdskrajt i ",.';" r'~;:"~'"anvendelse afudenlandsk arbejdskraft ansas at va:re arbejdsudleje, ;, og der skulle herefter indeholdes A-Skat og arbejdsmarkedsbidrag. L:::, ==' Kiagen vedrfmcrpligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ~"L.,i forbindelse med anvendelse afudenlandsk arbejdskraft. " '....Landsskatterettens afgerelse,skattecenterct har anset klageren for at va:rc pligtig til at indeholde -Skat med kr. og arbejdsmarkedsbidrag med kr. -andsskatteretten stadfa:ster afgerelsen. le;i=:,,~;,;,~ Sagens oplysninger ~:~5~L~_ Klageren er landmand og bor pi en gardejendom beliggende Y I. Pa ~>,i': cjendommen er der et stuehus, en oognplejeinstitution, en hundekennel r~';:;'=' og maskinhuse. Malke- og kva:gproduktion foregar pa nabogarden beliggende Y2. Landbruget drives med les hja:lp. I 2006 indgik klageren 10 kontrakter med et polsk byggefuma, G I, vi KA, om at udfere bygge- og renoveringsarbejdet pa Yl. Arbejdet er blevet udf0rt pa bade private og erhvervsma:ssige bygninger. De 9 afkontrakteme blev indgaet den 25. februar 2006 og den sidste blev indgaet den 20. juni Kontrakteme er indholdsma:ssigt ens med undtagelse af beskrivelsen af det arbejde, der skulle udferes, og prisen herfor. Ordlyden af kontrakteme er saledes:... Kontrakten omfatter fslgende serviceydelser: Bygherren leverer: Aile materialer Servicefirmaet leverer: AIt know how og va:rkl:ej til opgaven, lige80m bestillingslister tit materialer udferes af servicefirmaet. Pris i danske kroner:... + moms 25 %:... I alt idanske kroner:... " Arbejdsopgaverne og prisen var ikontrakteme beskrevet og opgjort saledes: Dato for un- Beleb eksl. Beleb incl. Arbejdsoppver derskrift momsi kr. moms i kr Ombygning afkalvestald til folkerum og kontor iflg. tegning Etablering afmaskinhus i opmuring afyderog indermure + loft Etablering af fymun La:gning afudvendig beton foran ensilagehus og for enden af maskinhus Opsa:tning af loft i va:rksted Betongulv i maskinhus og beton ved portindkersel Vandskuring af driftsbygninger Maling af maskinhus Vandskuring af beboelse og folkerum Etablering af udestue AIle fakturaer, 80m er udskrevet pi grundlag af de 10 kontrakter, er kumentcret betalt iform af bankoverfersler. Beleb eksl. Beleb in- Faktu- momsi d.momsi Dato for Dato ranr. kr. kr. beta ling Arbejdsopgaver Murer og temrerarb: driftsbyg ninger Y I, ifgl. kontrakt Opsa:tning af loft i va:rksted Omlavning af driftsbygninger Omlavning driftsbygning Ombygning kalvestald Omlavning kalvestald til kontor og folkehold Vandskuring af driftsbygning, opsa:tning af loft i folkehold og kontorrum Flisearbejde + vindue - dere Fliser i kontor og folkehold

20 80 Belab eksl. Selab in- Faktu- momsi cl. moms i Dato for Dato ranr. kr. kr. betaung Arbejdsopgaver Beton i maskinhus og uden om driftsbygninger Fliser folkeholdsrum Maling maskinhus. vandskuring driftsbygninger, nye fure Ny gavllade, opmuring af fyrrum, vandskuring af driftsbyg ning + stuehus privat kr Beton vedr. ensilagehus ~ iq.j.oo Beton vedr. ensilagehus I alt Den polske virksomhed er registreret i hjemlandet pro21. september.2005 og momsregistreret som udenlandsk virksomhed hos Skattecen-. teret pro 15. marts "Grundlaget for den polske virksomheds momsregistrering i Danmark to kontrakter, som virksomheden indgik med klageren den IS. marts -. Kontraktsummerne for de 2 kontrakter udger henholdsvis qg kr. ekskl. moms. Disse to kontrakter har felgende ordlyd: "... Kontrakten omhandler alene arbejds10n og omfatter folgende: F..8fademur mod vest psa:tning af mur omkring maskinhus Bygherren leverer: Alle materialer, va:rktej og hja:lpemidler. Pris i danske kroner: 25.oo0~. + moms... " og.~'... Kontrakten omhandler alene arbejdsl"n og omfatter felgende: S3;tlling af loft i va:rksted urearbejde i va:rksted og mellemgang ygherren leverer: Aile materialer, va:rkt0j og hja:lpemidler. '5 i danske kroner: kr. + moms...".liet mooe med skattecenteret oplyste klageren, at de to kontrakter, er dateret den IS. marts 2006, er fiktive og udelukkende udfa:rdiget ddet formm at fa den polske virksomhed momsregistreret i Dan-.Det deri angivne arbejde er aldrig blevet udfert., ageren har videre oplyst overfor skattecenteret, at det aftalte arbejde old til de 10 kontrakter f0rst blev pabegyndt i slutningen af marts.,' og at der i alt har arbejdet 5-6 forskellige polske arbejdere p6 ggeriet fordelt pa 2-3 medarbejdere ad gangen. De polske medarbejerehar va:ret beska:ftiget med murer-, t0mrer og malerarbejde. KA har ikke hjulpet til som arbejdskraft, men hans prima:re opgave var at 'f0re tilsyn ca. 2 gange om dagen, da han havde flere byggepladser. De polske medarbejdere overnattede i campingvogne pa Y2, og havde selv en campingvogn med fra Polen, ligesom klageren stillede C-'~;~r{~ t,l'.''''. en campingvogn til radighed. I de perioder, hvor det var for koldt at overnatte i campingvogne, fik de polske medarbejdere lov ti1 at overnatte i stuehuset pa Y2... Pa mooet med skattecenteret oplyste klageren, at han ikke la:ngere vidste, hvor de polske arbejdere og KA opholdt sig og arbejdede.. Skattecenteret bar efterfelgende konstateret, at de polske handva:rkere c. opholdt sig pa ejendommen Y3, som er pa 105 m J og ejes afklageren. Herti! har klageren forklaret til skattecenteret, at de polske arbejdere -Jlar lejet og bebor ejendommen. Lejeaftalen mellem klageren og polakk~e blev indgaet mundtligt, og de skriftlige lejekontrakter blev f0fst udfa:rdiget i forbindelse med, at skattecenteret anmodede om kopi eriif. Det fremgar af huslejekontrak1erne, at KA har lejet Y2 fra IS. marts 2006 for 500 kr. pro maned. Fra den IS.juli 2006 til den 1. december 2006 bar KA lejet Y3 for kr. pro maned. Der er indgl\et fornyet lejekontrakt vedrerende Y3 fra 1. december 2006 og indtil videre. Lejen udg0r fortsat kr. promaned. Det lejede areal udgm 70 m J ud af 105 m J Klageren oplyste ligeledes ved mooet, at han ikke bar undersegt eller sikret sig, om de polske medarbejdere havde opholds- og arbejdstilladelse, da han havde tact oplyst, at de polske arbejdere ikke skulle have arbejdstilladelse, safremt de opholdt sig i Danrnark i mindre end 3 maneder i forbindelse med et entrepriseforhold. Videre forklarede klageren, at han har leveret en del afva:rktejet til brug for arbejdet, eksempelvis blandingsmaskine, stiger og stilladser, mens de polske arbejdere selv havde vlcrktej med i det omfang, de kunne have det med i bilen. Klageren var ikke bekendt med, hvordan kontraktsummerne var fastsat. Han viste tegningerne til KA, som pa grundlag herafberegnede en pris. Det var klagerens opfattelse, at der udelukkende var tale om betaling for arbejdslen. Skattec:enterets afgsrelse Der foreligger arbejdsudleje. Kontrakterne mellem klageren og det polske firma vedr0rer reelt leje af arbejdskraft, idet kontrakterne fremstar som proformadokumenter, der alene skat tjene det formal at taleje af udenlandsk arbejdskraft til at fremsta som entrepriser. Dette understettes af, at kontrakterne er formuleret i generelle vendinger og uden angivelse af egentlig ansvar ved misligholdelse fra det polske fmnas side. Instruktionsbef0jelseme og den overordnede ledelse af arbejdet anses for at ligge hos klageren, idet han giver instruktioner til KA, som sa instruerer de 0Vrige polske arbejdere. Da byggepladsen er beliggende pa klagerens bopa:l, anses det for naturligt, at klageren dagligt bar fimt tilsyn og givet instruktioner med renoveringerne og ombygningerne. Det er tvivlsomt, om KA bar kunnet instruere de 0Vrige polske arbejdere, uden ban selv ferst 10bende har t1letvisse instruktioner og arbejdsbeskrivelser fra klageren. Det forhold, at klageren ikke direkte bar instrueret de polske arbejdere, anses for begrundet i sprogproblemer, idet de polske arbejdere hverken taler eller forstar dansk, tysk eller engelsk, ligesom klageren ej heller forstar eller taler polsk. Klageren bar stillet en campingvogn og en ubeboelig ejendom til rmighed for overnatning, bar afholdt alle udgifter til byggematerialer og har delvist stillet va:rktej og arbejdsredskaber til rmighed. Dette taler smedes for, at arbejdsforholdet er arbejdsudleje. Vederlaget er aftalt til en fast pris for en na:rmere angivet arbejdsopgave, men kan reelt va:re beregnet ud fra et anslaet timeforbrug. Dette sky Ides. at fakturaerne ikke kan afstemmes i forhold til de foreliggende kontrakter, og at fakturaeme udskrives medja:vne mellemrum svarende side 2