GENETISK BETINGEDE SYGDOMME
|
|
- Andrea Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GENETISK BETINGEDE SYGDOMME KROMOSOMSYGDOMME MONOGENE (MENDELSKE) SYGDOMME DOMINANTE, RECESSIVE, KØNSBUNDNE MULTIFAKTORIELLE KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 1
2 MONOGENE (MENDELSKE) SYGDOMME DOMINANTE Knogle- og bindevævssygdomme (OI, akondroplasi, ED) Neurodegenerative sygdomme (CH, SCA) Dystrophia myotonica Hyperkolesterolæmi Arvelige cancersygdomme (tarm, bryst-ovarie, NF1) RECESSIVE Cystisk fibrose SMA PKU Hæmokromatose Hæmoglobinopatier X-BUNDNE Hæmofili Fragilt-X syndrom DMD, BDM KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 2
3 ARVELIGE KNOGLE- OG BINDEVÆVSSYGDOMME Sygdomme, der skyldes mutation i gener for fibroblast vækstfaktorreceptorer (FGFR) Kraniosynostoser +/- misdannelser af hænder og fødder Visse former for dværgvækst Sygdomme, der skyldes mutation i genet for fibrillin Marfan syndrom Sygdomme, der skyldes mutation i kollagen gener Osteogenesis imperfecta Ehlers-Danlos syndrom KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 3
4 FRIBROBLASTVÆKSTFAKTOR RECEPTORER (FGFR) KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 4
5 FIBROBLASTVÆKSTFAKTOR RECEPTORER TALRIGE BIOLOGISKE FUNKTIONER I RELATION TIL -VÆKST -CELLEMIGRATION -CELLEDIFFERENTIERING UDTRYKKES I BRUSK/KNOGLEVÆV I FOSTERTILVÆRELSEN MUTATIONER MEDFØRER SKELETDYSPLASIER, DER ALLE NEDARVES AUTOSOMAL DOMINANT KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 5
6 FIBROBLASTVÆKSTFAKTOR RECEPTORER FGFR-1 IgI S - S IgII S - S PS * IgIII S - S SP AB TM TK1 TK2 FGFR-2 IgI S - S IgII S - S AS * IgIII S - S BSS SP AB TM TK1 TK2 FGFR-3 CS SCS JWS PS IgI S - S IgII S - S TDI MS * IgIII S - S TDI AC CAN HC TDII TDI SP AB TM TK1 TK2 KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 6
7 DVÆRGVÆKST HYPOCHONDROPLASI ACHONDROPLASI THANATOFOR DVÆRGVÆKST/DYSPLASI KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 7
8 Achondroplasi FGFR-3 IgI S - S IgII S - S TDI MS * IgIII S - S TDI AC CAN HC TDII TDI SP AB TM TK1 TK2 Skyldes mutation i et gen: FGFR3 (4p16.3): 1138G>A Gly380Arg 93% 1138G>C Gly380Arg 5% 1123G>T Gly375Cys Meget få Høj hyppighed af nye mutationer KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 8
9 Achondroplasi Klinik: Kort statur: - Mænd: 131 5,6 cm - Kvinder: 126 5,9 cm Korte ekstremiteter (rhizomeli) Makrocefali, prominerende pande Midtfacial hypoplasi Udtalt lændelordose Begrænset ekstension albueleddet Genu varum KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 9
10 HYPOCHRONDOPLASI Afficeret mor og to børn (7 og 6 år) KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 10
11 Thanatofor dysplasi Andre mutationer i FGFR3: TD type 1: R248C, S249C, G370C, Y373C og X807 (96%) TD type 2: K650E (100%) KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 11
12 THANATOFOR DVÆGVÆKST TELEFONKNOGLER KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 12
13 KRANIESYNOSTOSER KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 13
14 Apert syndrom Nyfødt barn med abnorm kranieform Tårnkranium Fladt mellemansigt Fremstående øjne KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 14
15 PFEIFFER SYNDROM 4 ÅR GAMMEL DRENG MED: CORONAL SYNOSTOSE PARTIEL SAGITTAL SYNOSTOSE BRED TOMMEL OG STORTÅ PARTIEL SYNDAKTYLI MELLEM 2. OG 3. FINGER SAMT MELLEM TÅ KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 15
16 CROUZON SYNDROM KUN KRANIOSYNOSTOSIS, ALDRIG EKSTREMITETSMISDANNELSER KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 16
17 CROUZON SYNDROM KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 17
18 CROUZON SYNDROM KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 18
19 MARFAN SYNDROM KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 19
20 MARFAN SYNDROM HYPPIGHED: 1:10.000/ AUTOSOMAL DOMINANT MUTATIONER I FIBRILLIN-1 GENET (# 15) FIBRILLIN FINDES I AORTA, LINSELIGAMENT OG I PERIOST OFTEST MISSENSE, MENS OGSÅ NONSENSE OG FRAME-SHIFT MUTATIONER MISSENSE MUTATIONER ALVORLIGST PGA. DOMINANT NEGATIV EFFEKT VARIERENDE EKSPRESSIVITET SJÆLDNE TILFÆLDE SKYLDES MUTATION I TGFBR2 GENET KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 20
21 MARFAN SYNDROM - KLINIK ØJNE MYOPI (~ 100%) ECTOPIA LENTIS (~50%) RETINALØSNING, GLAUKOM BEVÆGEAPPARAT LANGE OG SLANKE LEMMER, ØGET ARMLÆNGDE NEDSAT RATIO (< 0,93) MELLEM OVERKROP OG UNDERKROP MED SYMFYSEN SOM SKILLELINIE PECTUS CARINATUM/EXCAVATUM SKOLIOSE ARACHNODACTYLI HYPERMOBILITET I LED DOLIKOCEFALI (LANGSKALLE) KARDIOVASKULÆR MITRALPROLAPS ANEURYSME AF AORTA ASCENDENS (~90%) RUPTUR + KARDIOMYOPATI KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 21
22 MARFAN SYNDROM Linseluksation, glaucom, retinaløsning hjertefejl skoliose Hyperekstensibile håndled arachnodactyli Hyperekstensibile knæled KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 22
23 MARFAN THUMB SIGN KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 23
24 KOLLAGENSYGDOMME Mere end 100 forskellige mutationer i 23 forskellige kollagen gener Hvert organ har sin typiske kollagen type OSTEOGENESIS IMPERFECTA EHLERS-DANLOS SYNDROM CHONDRODYSPLASI (visse former) EPIDERMOLYSIS BULLOSA DYSTROPHICA HØRENEDSÆTTELSE NYRER: ALPORTS SYNDROM KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 24
25 OSTEOGENESIS IMPERFECTA KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 25
26 OSTEOGENESIS IMPERFECTA KLINISKE UNDERTYPER TYPE I: moderat knogleskørhed, blå sklerae (100%), nedsat hørelse hos 50%, normal højde og få/ingen knogledeformiteter. AD, 30% nymutationer TYPE II: Mere alvorlig form med ekstrem knogleskørhed, deformiteter af lange rørknogler; evt. død perinatalt pga. respirationsbesvær, AD, AR TYPE III: Svær knogleskørhed, lav højde, evt. blå sklerae, knogledeformiteter, dentinogenesis imperfecta. AD TYPE IV: Lav højde, normale sklerae, evt. knogledeformitet, nedsat hørelse hos nogle patienter, dentinogenesis imperfecta. AD KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 26
27 OSTEOGENESIS IMPERFECTA I BLÅ SCLERAE KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 27
28 OSTEOGENESIS II KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 28
29 EHLERS-DANLOS SYNDROM KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 29
30 EHLERS-DANLOS SYNDROM Meget heterogen gruppe af arvelige bindevævssygdomme mindst 10 kliniske typer De fleste skyldes mutationer i kollagen gener Mutationseftersøgning er kun mulig i de tilfælde hvor der biokemisk kan påvises forstyrret kollagen syntese (på dyrkede fibroblaster) KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 30
31 CYSTISK FIBROSE (CYSTISK PANCREASFIBROSE, MUCOVISCIDOSE) HYPPIGSTE AUTOSOMAL RECESSIVT ARVELIGE SYGDOM BLANDT KAUKASERE 1: 2500 BLANDT KAUKASERE (BÆRERHYPPIGHED: 1:50) 1: BLANDT ØSTASIATER (BÆRERHYPPIGHED 1:300) 100 % HAR GENTAGNE, SVÆRE LUNGEINFEKTIONER COR PULMONALE Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa 85 % HAR PANCREASINSUFFICIENS FORDØJELSESPROBLEMER MANDLIG STERILITET (AGENESI AF VAS DEFERENS, 100 %) MECONIUM ILEUS (10 %), CIRRHOSE (10 %) ANTIBIOTIKA OG PERORALE ENZYMER: MIDDELOVERLEVELSE FRA 5 ÅR TIL 30 ÅR KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 31
32 CYSTISK FIBROSE GENETIK GENET KLONET 1989 HYPPIGSTE MUTATION: delta-f508: DELETION AF 3 BP. 70 % AF ALLE MUTATIONER I DK NÆSTEN 90 % MERE END 1000 ANDRE MUTATIONER delta-f508 ER STÆRKT ASSOCIERET TIL PANCREASINSUFFICIENS. ANDRE MUTATIONER GIVER PRIMÆRT LUNGESYGDOM NOGLE MUTATIONER GIVER KUN MILD SYGDOM, F. EKS. MANDLIG STERILITET KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 32
33 CYSTISK FIBROSE MOLEKYLÆR FYSIOLOGI CYSTIC FIBROSIS TRANSMEMBRANE CONDUCTANCE REGULATOR = CFTR KANAL FOR KL0RIDION TRANSPORT OG MUCIN SEKRETION Når R-domænet fosforyleres, bindes ATP til NBF, hvorved TM glider fra hinanden og åbner kanalen. Delta-F508 mutationen forhindrer forankring til cellemembranen via TM-domænerne. KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 33
34 MONOGENE KLINISK GENETIK SYGDOMME AU
35 CYSTISK FIBROSE MUTATIONSPEKTRUM 80 HYPPIGHED (%) DK TYRKIET 20 F delTT N1303K ukendt 3659delC 621+1G til C G542X G til A E60 X R117H W1282X G til C 3056delGA del ex2+3 L558S kbC til T G551D R117C R334W 1078delT 2183AA til G 1677delTA F1052V E92K G til A G til A 0 MUTATION MONOGENE KLINISK GENETIK SYGDOMME AU
36 HÆMOGLOBINOPATIER HÆMOKROMATOSE KOAGULATIONSDEFEKTER (HÆMOFILI M.FL.) KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 36
37 HÆMOGLOBINOPATIER Strukturelle: abnorme globinkæder Seglcelleanæmi: Afrika, Middelhavet, Mellemøsten, Indien, (USA) Hæmoglobin C: Vestafrika Hæmoglobin E: Sydøstasien hyppigste hæmoglobinopati Thalassæmi: nedsat dannelse af (normale) globinkæder β-thalassæmi: Afrika, Middelhavet, Mellemøsten og Sydøstasien α-thalassæmi: do. KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 37
38 SYMPTOMER VED HÆMOGLOBINOPATI ANÆMI MIKROCYTÆR HÆMOLYTISK KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 38
39 HEREDITÆR HÆMOKROMATOSE (HH) Øget optagelse af jern fra tyndtarmen med efterfølgende ophobning i Lever, nyrer, hjerte, led, pancreas, hud Skyldes mutation i HFE-genet, der er koblet til HLA-locus på 6p. Autosomal recessiv, dog med aldersspecifik og kønsspecifik penetrans HFE koder for et overfladeprotein, der bindes til transferrin-receptoren og derved hæmmer jernoptagelsen. Mutation nedsætter bindingen øget jernoptagelse Meget hyppig hos kaukasere (mennesker af europæisk afstamning); langt sjældnere hos afrikanere og asiater. Positiv selektion i fortiden DK: Ca. 1:10 er anlægsbærer, ca. 1:200 er homozygot for mutation Næsten alle europæere har én og samme mutation (foundermutation): En missense mutation, hvor cystein udskiftes med tyrosin (C282Y) Syge er enten homozygote for C282Y (90%) eller compound heterozygote: C282Y/H63D. Nogle få har andre mutationer KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 39
40 HEREDITÆR HÆMOKROMATOSE (HH) KLINIK Symptomer: Træthed, ledsmerter, diabetes, øget pigmentering af huden ( bronze diabetes ), kardiomyopati, gigt, forstørret lever, levercirrhose Heterozygote har meget sjældent symptomer. Homozygote: Som regel først debut omkring 40-års alderen. Halvdelen af mænd over 40 år har symptomer, 15% af kvinder over 50 år har symptomer Diagnostik: Blodprøve: P-jern, P-ferritin og P-transferrin. Den vigtigste parameter er jernmætningen (P-jern/Ptransferrin), der skal være < 0,45. Leverbiopsi: Ophobning af hæmosiderin Behandling og profylakse (hæmatologisk afdeling): Regelmæssig tapning, ved allerede konstateret jernophobning ugentligt, vedligehold med livsvarig tapning hver måned. Kontrol af behandling med blodprøve Heterozygote: Blodprøve hos e.l. ved konstateret af bærerstatus + efter 5 år. Ved normale forhold afsluttes herefter KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 40
41 HÆMOFILI A FAKTOR VIII GEN PÅ DISTALE Xq INCIDENS: (WORLDWIDE) BLØDNINGER I MUSKLER OG STORE LED (HÆMARTHROSE) INTRAKRANIELLE BLØDNINGER TRE FORMER 1. SVÆR (UNDER 2 % FAKTOR). ÍNVERSION (45 %), DELETION, NONSENSE 2. MODERAT (2-5 % FAKTOR). MISSENSE 3. MILD (> 5 % FAKTOR). MISSENSE HÆMOFILI B: SJÆLDNERE OG MILDERE (FAKTOR IX) KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 41
42 KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 42
43 KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 43
44 KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 44
45 FRAGILT-X SYNDROM SAMMEN MED DOWN SYNDROM HYPPIGSTE ÅRSAG TIL MENTAL RETARDERING UDGØR CA. 5 % AF ALLE DRENGE MED MENTAL RETARDERING OPRINDELIGT OPFATTET SOM KROMOSOMSYGDOM FMR1-GENET DISTALT PÅ Xq. CGG REPEAT STRUKTUR KARAKTERISTISK ANSIGT: LANGT, STORE ØRER, FREMSTÅENDE UNDERKÆBE MAKROORCHIDISME HYPEREKSTENSIBLE LED, MITRAL PROLAPS KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 45
46 DIAGNOSTISKE KRITERIER FOR MARFAN SYNDROM KLINISK GENETIK AU 2008 MONOGENE SYGDOMME 46
Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL
Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær
Læs merePatientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved
Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?
Læs mereCellens livscyklus GAP2. Celledeling
Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres
Læs merePatterns of Single-Gene Inheritance
Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereINFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereHjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor
Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling
Læs mereDet sjældne Ja selv i almen praksis kan vi finde en zebra!
Af Mette Møller Handrup og Kirstine Stochholm Kontakt Kirstine Stochholm: annkra@rm.dk Biografi Afdelingslæge, ph.d. Mette Møller Handrup og overlæge, ph.d., dr.med. Kirstine Stochholm, Center for Sjældne
Læs mereAnlægsbærerscreening for cystisk fibrose
20 år efter at CF-genet blev fundet, er der i Danmark stadig ikke indført tilbud om Anlægsbærerscreening for cystisk fibrose AF ERIK WENDEL, CFF Allerede i 1981 hørte CF-familiene professor Marianne Schwartz,
Læs mereUL misdannelser og aneuploidisyndromerne. UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme. Trisomi 21 hyppigheder! Down syndrom cytogenetisk fordeling
UL diagnostik af syndromer og monogene sygdomme A-kursus i føtal medicin Minikursus i klinisk genetik RH 4. oktober 2005 UL misdannelser og aneuploidisyndromerne Èn misdannelse: ca. 8-10 % vil have kromosomfejl
Læs mereTværfaglige konsultationer
Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereNoget om SJÆLDNE DIAGNOSER
Noget om SJÆLDNE DIAGNOSER HVEM ER VI? Sjældne Diagnoser er en organisation for små foreninger, der har medlemmer som lever med sjældne sygdomme og handicap tæt inde på livet patienter og pårørende. Nogle
Læs mereUDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET LET- MODERAT NEDSAT IUI-H
UDREDNINGS/BEHANDLINGSSTRATEGIER INFERTILITETSUDREDNING I ALMEN PRAKSIS TUBAFAKTOR ABNORM HSG MANDLIG FAKTOR NEDSAT SÆDKVALITET UFORKLARET NORMAL HSG, PROGESTERONER, SÆDKVALITET ENDOKRIN FAKTOR ANOVULATION
Læs mereHåndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering
Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Dansk Selskab for Good Clinical Practice Torsdag den 1. november 2018 Jens Michael Hertz Professor, overlæge, dr.med. Tlf.: 6541 3191 eller 2027 7159
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereArvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede
Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereOI generelt. Overlæge, dr. med. John Østergaard. Center for Sjældne Sygdomme Skejby Sygehus. Side 1 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005
OI generelt af Overlæge, dr. med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Skejby Sygehus Side 1 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005 Side 2 OI-Tidsskrift nr. 1, 2005 Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta,
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereCF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)
CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereOUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER Specifikke forløb Arvelige og komplekse sygdomme
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.02 Specifikke forløb - 2.02.01 Arvelige og komplekse sygdomme Dokumentbrugere: ODE/Genetik/OUH Læseadgang: Alle Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet
Læs mereProfessor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital
Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital De diagnostiske kriterier Diagnosen kan nu også udelukkende stilles ved hjælp af en gen-test. Tidspunkt
Læs mereSpørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/
Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereVejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse
Side 1 af 5 Procedure/vejledning Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Udarbejdet af Lægerne, Kennedy Centret 1 Hvad er kromosom mikroarray analyse? Kromosom mikroarray
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereEt eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve
Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:
Læs mereCryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Cryopyrin-Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) Version af 2016 1. HVAD ER CAPS 1.1 Hvad er det? Cryopyrin Associerede Periodiske Syndromer (CAPS) består
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro CANDLE Version af 2016 1. HVAD ER CANDLE 1.1 Hvad er det? Kronisk Atypisk Neutrofil Dermatose med Lipodystrofi og forhøjet temperatur (CANDLE) er en sjælden
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereVurdering af jernstatus
715 Vurdering af jernstatus Nils Milman Hverken plasma (P)-jern- eller P-transferrinmåling kan bruges til at vurdere, om der foreligger jernmangel (eller jernoverskud). De bør altid vurderes i sammenhæng.
Læs mereGenetiske undersøgelser i graviditeten
Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereHunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik
Hunting for Down syndrom Etik Teknik Handlingsplan Information Etik DK har i 25 år tilbudt karyotype ved øget risiko for Down syndrom DK har i 25 år screenet: hvor gammel er du Etik DK har i 25 år tilbudt
Læs mereCystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen
Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via
Læs mereArvelige sygdomme i etniske minoritetsfamilier
469 Arvelige sygdomme i etniske minoritetsfamilier Flemming Skovby Børn af beslægtede forældre, fx fætre og kusiner, har en øget forekomst af genetisk betingede sygdomme. I Danmark er ægteskab mellem beslægtede
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereSPECIELLE BØRN REGIONSTANDPLEJEN. HVILKE LIDELSER? hører hjemme i regionstandplejen? REGIONSTANDPLEJEN
SPECIELLE BØRN S OG VIDENCENTRENES OPGAVER OG MULIGHEDER hører hjemme i regionstandplejen? Mineraliseringsforstyrrelser Andre tanddannelsesforstyrrelser GRUPPE 1 Simplere tilfælde (1-4 agenesier) OR til
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs merewww.pediatric-rheumathology.printo.it
www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter
Læs mereBedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik
Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs merePersonlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH
Personlig medicin og psykisk sygdom Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH Institut for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans Genetiske baggrund for opståen af psykiske lidelser
Læs mereCMT klinisk udredning og behandling. Henning Andersen
CMT klinisk udredning og behandling Henning Andersen 57 årig kvinde Henvist fra ortopædkirurgisk afdeling obs neuromuskulær sygdom Disp : fader havde hulfødder Haft hulfødder siden barndommen. Igennem
Læs mereAlbueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.
Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs mereMOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING
MOLEKYLÆR GENETIK - MCAD DEFICIENS - NEONATAL SCREENING Brage Storstein Andresen Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet Nyfødt
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereEksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag
Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag 1+2 Arvelige sygdomme 1. Redegør for DNA s opbygning og forklar hvad et gen er. 2. Beskriv hvordan et protein er opbygget og gennemgå proteinsyntesen. 3.
Læs mereGenetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008
Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereAvlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO)
Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Generelt Lidelse PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency) Arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. Symptomerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december-januar 2017/2018 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HFe Biologi C,
Læs mereSlægtskab mellem mor og far
Børn af indgiftede kan have svært ved at lære Enhedens navn Slægtskab mellem mor og far Anna Gundlund, stud. med Københavns Universitet Institut for Social medicin, SULIM Dias 3 Agenda 1. Autosomalt recessive
Læs mere1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper
1/14 Genmutationer Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om genmutationer og de konsekvenser genetiske sygdomme kan have for en familie. Kom
Læs mereDen genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt
Læs mereODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN
ODONTOLOGISK EMBEDSEKSAMEN MEDICINSK GENETIK Mandag den 19. oktober 2009 kl. 9.00-12.00 Indhold: Opgaverne 1-3 side 2-8 Vægtningsliste side 9 Vejledning: Besvarelserne af opgaverne skrives med kuglepen
Læs mereHæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom
Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige
Læs mereInformation om CTD (Carnitin Transporter Defekt)
Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive
Læs mereKROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose...
Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PENSUM OG PENSUMBESKRIVELSE I HUMAN GENETIK... 4 PENSUM I HUMAN GENETIK... 4 PENSUMBESKRIVELSE OG MÅLSÆTNING FOR HUMAN GENETIK... 4 GENERELT OM STAMTRÆER... 6 KROMOSOMANOMALIER...
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereEksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00
Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk genetik (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for klinisk genetik (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mereTuberøs sclerosis EN NEUROCUTAN SYGDOM. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Århus Universitetshospital, Skejby
Tuberøs sclerosis EN NEUROCUTAN SYGDOM John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Århus Universitetshospital, Skejby Hjerne og hud kommer fra samme kimblad EKTODERM Hypomelanotiske ash leaf 97% Ansigts
Læs mereReferat fra HCM/DNA foredragene
Referat fra HCM/DNA foredragene De 2 HCM/DNA foredrag på Life (tidligere KVL) i marts 2007 Vi anbefaler at du går ind på klubbens hjemmeside og inde under medlemslogin ligger det diasshow som der bliver
Læs mereGenetisk udredning af det syge foster
Genetisk udredning af det syge foster Kursus i Føtal Medicin 2014 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: 27.01.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK Medicin, 2. semester Odontologi, 2. semester Molekylær Biomedicin, 3. semester 27. maj 2011 (2 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I SKRIFTLIG MEDICINSK GENETIK
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mere