Indholdsfortegnelse. 5 Organisation og personale a. Organisation b. Personale...48

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Beretning a. Virksomheden b. Beretning for c. Opfølgning på Resultatkontrakt d. Forventninger til kommende år Driftsregnskab a. spraksis b. Driftsregnskab c. Forklaring på afvigelser mellem budget og regnskab d. Akkumuleret resultat e. Bevillingsafregning, driftsbevilling f. Afstemning til statsregnskabet Resultatanalyse a. Hovedformål b. Fødevarer c. Husdyravl og genetik d. Husdyrernæring og fysiologi e. Husdyrsundhed og velfærd f. Jordbrugssystemer g. Plantevækst og jord h. Jordbrugsteknik i. Prydplanter j. Plantebiologi k. Plantebeskyttelse Resultatopgørelse for markedsstyrede og omkostningsdækkede aktiviteter a. Markedsstyrede aktiviteter b. Omkostningsdækkede aktiviteter Organisation og personale a. Organisation b. Personale Anlægsregnskab a. Anlægsregnskab for b. Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter c. Værdiregulering d. Bevillingsafregning Miljøpolitik og grønt regnskab a. Miljøpolitik b. Grønt regnskab...56 Påtegning...59 Bilag 1. Afrapportering af DJF-milepæle...60 Bilag 2. Organogram per 1. januar

2

3 Beretning 1.a. Virksomheden Danmarks JordbrugsForskning (DJF) er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet). DJF har som formål at forske, indsamle og opbygge viden af betydning for vegetabilsk produktion, erhvervsmæssig husdyrbrug og udnyttelse af jordbrugsteknik i Danmark, samt at bidrage til en hurtig og sikker formidling af resultaterne til brugerne. I forskningen lægges der vægt på en forsvarlig ressourceudnyttelse, ekstern og intern miljøpåvirkning, dyrevelfærd, samt produkternes kvalitet og konkurrenceevne. Som sektorforskningsinstitution skal DJF udover at forske og skabe viden også opretholde et videnog myndighedsberedskab inden for institutionens ansvarsområde. I begyndelsen af 1997 blev DJF s ressortministerium ændret fra at være et ministerium for landbrug og fiskeri til at være et tværgående ministerium med overordnet fokus på fødevarer og fødevareproduktion, herunder jordbrug og fiskeri. Det er målet, at DJF's faglige indsats skal matche ministeriets overordnede fødevare- og jordbrugspolitik. DJF ledes af en bestyrelse udnævnt af fødevareministeren. Bestyrelsen bestod i af 1 medlem uden forudgående indstilling (formanden) og 14 medlemmer, der repræsenterer brugere af forskningen med erhvervsindsigt, ekstern forskning, forbrugerinteresser og institutionens medarbejdere. Den daglige ledelse forestås af en direktion under ansvar over for bestyrelsen. DJF havde i et samlet personale på personer, heraf 371 forskere og 690 tekniskadministrative medarbejdere samt 84 øvrige (ledere og elever). DJF havde i en omsætning på 522 mio. kr., hvoraf finanslovsbevillingen udgjorde 204 mio. kr. DJF s aktiviteter finansieres således for knap 40% af den faste finanslovsbevilling og for mere end 60% af diverse bevillinger fra private og offentlige bevillingsgivere. I institutionen er forskningen i organiseret i 10 afdelinger og infrastrukturen i 5 afdelinger. Hertil kommer en administration, en international enhed og en IT-funktion. DJF råder over fire forskningscentre, Foulum ved Viborg, Bygholm ved Horsens, Årslev ved Odense og Flakkebjerg ved Slagelse, otte specialiserede forsøgsstationer, samt en afdeling for sortsafprøvning. DJF s faciliteter omfatter en lang række moderne laboratorier og forsøgsfaciliteter, herunder stalde, væksthuse, semifieldanlæg, m.m. DJF råder over et samlet jordareal på ca ha og har egne forsøgsbesætninger af kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, heste og får. DJF søger gennem tværgående samarbejde at bidrage til at udnytte ekspertise og viden på tværs af institutioner og forskningsdiscipliner. For at styrke forskningen, forbedre den samlede ressourceudnyttelse og medvirke til løsningen af særlige problemstillinger i erhverv og samfund deltager DJF i en række centerkonstruktioner. I var Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Center for Produktions- og Sundhedsstyring i Husdyrbruget (CEPROS) og Animal Breeding Center Denmark (ABCD) eksempler på sådanne centre med hjemsted ved DJF. Ved hjælp af sådanne centerkonstruktioner bidrager DJF til koordinering af forskning på tværs af DJF's afdelinger og andre danske forskningsinstitutioner. For at kunne udøve sin virksomhed på bedste måde, anvender DJF bl.a. følgende planlægnings- og styringsinstrumenter: Strategi 2005: fastlægger de overordnede rammer og målsætninger for DJF s virksomhed og først og fremmest for forskningsindsatsen. Resultatkontrakt : Fødevareministeriets Departement og DJF indgik i 1998 en resultatkontrakt for en fireårig periode med henblik på at fastlægge rammerne for institutionens udvikling i den pågældende periode og med angivelse af en række konkrete mål, som DJF og institutionens forskning skal opfylde. Resultatkontrakten skal sikre, at forskningen ved DJF opfylder Strategi 2005 s hovedmål gennem fokus på væsentlige problemstillinger i DJF s aktivitet. Resultatkontrakten tager derfor afsæt i Strategi 2005 s fokusområder. Resultatkontraktens krav og status på gennemførelsen af fokusområderne behandles i afsnit 1.c. Resultatkontrakt. Ramme- og aktivitetsplan: DJF s forskningsindsats beskrives i Ramme- og aktivitetsplanen. Der udarbejdes årligt en plan gældende for tilblivelsesåret og de næstfølgende tre år. Ramme- og aktivitetsplanen indeholder blandt andet de specifikke faglige mål milepæle der fastsættes for de enkelte indsatsområder. Der afrapporteres løbende på de enkelte milepæle i Ramme- og aktivitetsplanen, således at opfølgningen på milepælene for, fastsat i Ramme- og aktivitetsplan -2003, sker i Rammeog aktivitetsplan Under resultatanalysen for de enkelte indsatsområder i afsnit 3

4 Beretning 3, Resultatanalyse, findes en summarisk opgørelse over de for fastsatte milepæle. Milepælene er afrapporteret i bilag 1. DJF blev per 1. januar 1999 statsvirksomhed og udfører aktiviteter under fem virksomheder: Almindelig virksomhed: omfatter forsknings- og udviklingsopgaver samt myndighedsberedskab finansieret af finanslovsmidler. Sortsafprøvning mv.: omfatter lovpligtig sortsafprøvning og bisygdomsbekæmpelse. Rekvirerede ydelser: omfatter brugerfinansierede opgaver, der udspringer af institutionens hovedformål typisk analyser, afprøvninger, forsøg og rådgivning. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed: omfatter forskningsaktiviteter baseret på tilskud fra private og offentlige interessenter samt EU. Andre tilskudsfinansierede aktiviterer: omfatter f.eks. forskningsaktiviteter der er et led i opfølgningen på Pesticidhandlingsplan II og baseret på tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv. DJF s drifts- og anlægsbevilling er på Finansloven optaget under henholdsvis og DJF reguleres af bestemmelserne i lov nr af 20. december 1995 om sektorforskningsinstitutioner. Virksomhedsregnskabet indeholder ikke en fuldstændig og komplet redegørelse for den forskning, der er gennemført i. En mere detaljeret gennemgang af den gennemførte forskning kan findes i DJF s Årsrapport for, i diverse afrapporteringer på de respektive forskningsprogrammer, samt på DJF s hjemmeside ( 4

5 Beretning Fokusområder i Strategi 2005 og Resultatkontrakt Forskningskvalitet og relevans DJF's forskning skal være på højt internationalt niveau. Forskningens bredde, dybde og kvalitet skal være grundlaget for DJF's position som nationalt videncenter for jordbrug og fødevarer. Kundetilfredshed DJF vil gennem en løbende dialog med relevante brugere og kunder klarlægge krav og forventninger. På den baggrund vil DJF udvikle og definere mål og succeskriterier for forskning og resultatformidling. Innovation DJF vil medvirke til, at nye forskningsresultater kan patenteres og kommercialiseres. DJF vil gennem innovative miljøer og forskerparker medvirke til, at der skabes nye produkter og arbejdspladser i agro- og fødevareindustrien. Nationalt og internationalt samarbejde DJF vil videreudvikle og styrke sit samarbejde med andre danske forskningsinstitutioner. DJF vil intensivere det internationale forskningssamarbejde, tiltrække internationalt finansierede forskningsprojekter og tilskynde til forskermobilitet. DJF vil desuden styrke sit samarbejde med u-lande og Central- og Østeuropa, både med hensyn til fælles forskningsindsats og forskningsbaseret bistand til udvikling og rådgivning. Medarbejdere DJF vil tiltrække, motivere og udvikle dygtige og engagerede medarbejdere på alle niveauer. Virksomheden DJF vil videreudvikle faciliteterne i institutionens infrastruktur og forskningsafdelinger. DJF vil udvikle systemer til øget kvalitetssikring og dokumentation samt udbygge virksomhedens elektroniske kommunikationsmuligheder. 1.b. Beretning for Året har været præget af fortsat konsolidering af DJF s virksomhed efter etableringen i 1997 og iværksættelse af den nye struktur per 1. januar Samlingen af de væsentligste områder inden for jordbrugs- og fødevareforskning har muliggjort, at DJF bedre kan servicere myndighederne og erhvervslivet med helhedsorienteret og fagligt velfunderet viden. I er der gjort meget for at styrke samarbejdet med erhvervsliv, myndigheder, og andre forskningsinstitutioner. Endelig har været kendetegnet af en begyndende omstilling til nye økonomiske vilkår, idet de offentlige forskningsbevillinger i Danmark generelt udviser et samlet fald i de kommende år. Derfor har DJF i fokuseret meget på at tænke i nye baner for at understøtte erhvervsindtjeningen og på at øge mulighederne for erhvervsmæssig udnyttelse af forskningsresultater. Nye forskningsinitiativer I har DJF kun iværksat få forskningsprojekter under nye forskningsprogrammer. Først og fremmest er en række økologiske forskningsprojekter under FØJO påbegyndt med en samlet bevillingsramme på ca. 60 mio., heraf ca. 6 mio. i. Til opfyldelse af Pesticidhandlingsplanen er der i iværksat en række forskningsprojekter med en samlet bevillingsramme på ca. 11 mio., heraf ca. 3 mio. i. Endelig er der under CEPROS igangsat 3 nye projekter. Til styrkelse af plantebioteknologiforskningen er igangsat forskningsprojekter med en samlet bevillingsramme på ca. 9,8 mio., heraf ca. 9 mio. i. DJF fik i sine 3 første forskningsprofessorater. Det ene professorat, der er placeret i Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, skal intensivere forskningen i kulhydrater, både som ernæring og i planter. Det andet forskningsprofessorat, der er placeret i Afdeling for Husdyravl og Genetik, vil udbygge forskningsindsatsen på forplantningsbiologiområdet. Det tredje professorat omfatter plantebioteknologi ved Afdeling for Plantebiologi. DJF vil fremover styrke kompetanceopbygningen bl.a. gennem skabelse af flere forskningsprofessorater, oprettelse af en ph.d.-stipendiepulje og en investeringspulje til nyt forskningsudstyr af strategisk betydning. 5

6 Beretning Øget fokus på samarbejde med erhvervslivet DJF har traditionelt et tæt samarbejde med såvel jordbrugets brancheorganisationer som med virksomheder i fødevaresektoren. Samarbejdet foregår dels gennem fælles deltagelse i forskningsprogrammer, dels gennem rekvirerede opgaver. Dette samarbejde sikrer en direkte videnformidling og teknologioverførsel, udover den traditionelle formidling gennem nationale og internationale publikationer. DJF ønsker i de kommende år at styrke samarbejdet med virksomhederne i fødevaresektoren. I har DJF forstærket indsatsen med at indgå gensidigt forpligtende samarbejdsprojekter med erhvervslivet. DJF og samarbejdspartnere indgår på forhånd en skriftlig aftale om bl.a. hver parts forpligtelser, DJF s ret til publicering af forskningsresultater, samt parternes udnyttelse af og rettigheder til forskningsresultaterne. Innovation DJF har i yderligere forstærket sin indsats for at fremme den erhvervsmæssige/ kommercielle udnyttelse af sine forskningsresultater. En medarbejder fra Østjysk Innovation A/S har således i andet halvår været udstationeret ved DJF som konsulent på deltid for at arbejde med DJF's patentsager. Den direkte kontakt og vejledning til forskerne har udvirket et øget antal indberetninger (9) om kommercialiserbare forskningsresultater, hvoraf DJF efterfølgende har indsendt patentansøgning på 2 indberetninger, mens 2 andre indberetninger har foranlediget patentansøgning i andet regi. DJF har i indgået 2 licensaftaler. DJF havde i alt ved udgangen af en patentansøgningsportefølje på 8 opfindelser og 3 licensaftaler og har ansat en medarbejder på fuld tid til rådgivning i og sagsbehandling af patentsager og lignende. DJF er vært for Patentkonsortium for Bioteknologi, Fødevarer og Agroindustri, der som medlemmer har hovedparten af danske forskningsinstitutioner inden for dette område. DJF er desuden medlem af Patentkonsortium for Produktionsteknologi, Materialer, Byggeri og Forbrugsgoder samt Patentkonsortium for Energi, Miljø, Transport og Forsyning. Forskerpark Foulum I indviede Fødevareministeriet, Viborg Amt, Viborg Kommune og Tjele Kommune Forskerpark Foulum nær DJF i Foulum. Forskerparken vil skabe rammerne for et innovativt og inspirerende forsknings- og udviklingsmiljø, hvor udviklere, entreprenører og innovative virksomheder inden for jordbrugs- og fødevareområdet kan udvikle nye produkter i tæt samspil med forskningen. DJF har ikke økonomisk fællesskab med Forskerpark Foulum. Forskerpark Foulum forventes på længere sigt at have en positiv effekt på DJF s udvikling i form af nye samarbejdsrelationer med innovative virksomheder. Kvægbrugets Forsøgscenter Dansk kvægbrugserhverv samlede og indviede i sine faciliteter til kvægforsøg i et nyt Kvægbrugets Forsøgscenter nær DJF i Foulum. Kvægbrugets Forsøgscenter er et forsøgscenter, hvor forskningen skal producere resultater af umiddelbar relevans for praksis. Forskningen sker i et tæt samarbejde med DJF, idet det forsknings- og forsøgsmæssige ansvar for gennemførelsen af de faglige opgaver er placeret hos DJF med relation til Kvægforsøgsudvalget. Ligesom ved Forskerpark Foulum har DJF ikke økonomisk fællesskab med Kvægbrugets Forsøgscenter. Med tilkomsten af Kvægbrugets Forsøgscenter nær DJF i Foulum vil DJF's samarbejde med det danske kvægbrugserhverv yderligere blive udbygget. Myndighedsberedskab Udover at forske og skabe ny viden opretholder DJF et myndighedsberedskab i overensstemmelse med institutionens funktion som faglig bidragsyder til politikformuleringen på jordbrugs- og fødevareområdet. DJF har igen i haft mange myndighedsopgaver. Her skal især nævnes bidrag til udarbejdelse af Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II, udarbejdelse af Pesticidhandlingsplan II, udarbejdelse af Ammoniakhandlingsplan, udarbejdelse af lovforslag om hold af svin på friland, udarbejdelse af lovforslag om hold af rugehøns og slagtefjerkræ. Endelig udfører DJF en række rutinemæssige myndighedsopgaver, bl.a. effektvurderinger af nye pesticider, kontrol af afgrøder og deltagelse i diverse råd og udvalg. Samarbejde med andre forskningsinstitutioner DJF har sammen med Ålborg Universitet, Den Kongelige- og Veterinære Landbohøjskole (KVL), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) etableret et netværk for avanceret jordbrugsteknologi: "Danish Agricultural Network in Engineering and Technology" (DaNet). Hensigten med DaNet er at fremme forskning og udvikling inden for jordbrugsteknik og - teknologi i videste betydning. Det gælder både inden for husdyrbrug, planteavl, økonomi, landskabspleje og økologi. Jordbrugsteknik og -teknologi omfatter de traditionelle og nyere discipliner, herunder computerstyring, robotter og maskinteknologi. Animal Breeding Center Denmark (ABCD) er etableret i et samarbejde mellem DJF og KVL. Formålet er at udvikle et attraktivt, internationalt forsknings- og undervisningsmiljø inden for fagområdet husdyravl. KVL udnævner et antal adjungerede lektorer ved DJF, som medvirker ved planlægning og gennemførelse af undervisningen på Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL. Lektorerne vil endvidere fungere som hovedvejledere for specialeog ph.d.-studerende, samt udvikle IT-baseret fjernundervisning. 6

7 Beretning EU-ansøgninger DJF har deltaget i en lang række ansøgninger under EU's 5. rammeprogram. Især inden for Quality of Life(QoL). Udarbejdelsen af det store antal ansøgninger har styrket DJF forskernes internationale netværk. Resultatet af ansøgningsbestræbelserne har imidlertid ikke været tilfredsstillende, idet kun ca. 10% af de indsendte ansøgninger er blevet bevilget. Ansøgningsbestræbelserne fortsættes og der gøres en særlig indsats for efteruddannelse af forskerne mht. ansøgninger til EU. Information DJF, KVL, Viborg Amt, Landbrugets Rådgivningscenter og Landbrugsraadet har i etableret et Kommunikationscenter for Jordbrug, Miljø og Forskning ved Forskningscenter Foulum. Her tilbydes elever i gymnasieklasser, HTX, folkeskolens afgangsklasser og Landbrugsskoler at blive forskere for en dag. Målet er at give de besøgende et indblik i jordbrug og jordbrugsforskning, stille dem over for konkrete problemstillinger, der kræver praktiske forsøg og kreative evner. Kommunikationscentret råder over 400 kvm specialindrettede lokaler i Forskerpark Foulum. DJF har i udbygget sine informationsaktiviteter på sin hjemmeside ( hvor DJF's egne publikationer kan søges og bestilles. Alle dokumenter på DJF's hjemmeside kan søges frem med søgemaskine. Der er adgang til på alle organisatoriske niveauer at søge på DJF's database med alle publikationer udarbejdet af DJF's medarbejdere siden DJF har bidraget til implementeringen af Fødevareministeriets overordnede informationsstrategi bl.a. gennem levering af bidrag til Fødevareministeriets informationsblad "Forum". Organisatoriske ændringer DJF har per 1. maj fået ny administrerende direktør. De 3 afdelinger på Årslev: Afdeling for Prydplanter, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer og Afdeling for Infrastruktur, Årslev, blev den 1. april sammenlagt til en afdeling: Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer. Målet er at styrke det tværfaglige samarbejde og udvikle det gode samarbejde med erhvervet. Sammenlægningen forventes desuden at give en forbedret ressourceudnyttelse mht. forskning på havebrugsområdet. Vurdering af årets resultat Danmarks JordbrugsForskning har i haft et forskningsmæssigt, driftsøkonomisk og formidlingsmæssigt godt år. Der er gennemført mange gode forsknings- og udviklingsopgaver ved DJF til gavn for samfund, erhverv og myndigheder. De økonomiske forhold i nødvendiggjorde mindre tilpasninger af organisationen. Disse tilpasninger sker på fagområder med utilstrækkelige indtjeningsmuligheder samt på de berørte dele af institutionens driftsapparat. DJF har i indledt arbejdet med at omstille institutionen til en mere strømlinet udførelse af hjælpefunktioner og administration. Denne omstilling forventes at slå igennem i Herved vil DJF fremover i højere grad kunne fokusere på sin kerneopgave: jordbrugsforskning. DJF har igen haft en betydelig stigning i antallet (14,9%) af internationale reviewede publikationer fra 1999 til. I følge resultatkontrakten skal der korrigeres for antallet af forskningsaktive medarbejdere. Stigningen ændres dermed til 17,3%. Med udgangspunkt i niveauet 1997 har den gennemsnitlige stigning ligget på 7,5% per år og på 9,5% per år efter korrektion. Der er dog en stor forskel i produktiviteten mellem de forskellige indsatsområder, og der er stadig indsatsområder, hvor der bør ske en forbedring. Det er også DJF s opgave at formidle sine forsknings- og udviklingsresultater til de danske brugere gennem nationale publikationer. DJF har med en stigning efter korrektion på 5,1% opnået den forventede stigning i antallet af nationale publikationer fra 1999 til. Hvis perioden 1997 til vurderes og korrigeres for antal forskningsaktive medarbejdere, har DJF opnået det opstillede mål med en stigning på 5,2% i gennemsnit per år, hvilket er tilfredsstillende. DJF er opmærksom på, at produktionen af viden til de danske brugere udvikles og opretholdes på et tilfredsstillende niveau. Der er også her en stor forskel i produktiviteten mellem de forskellige indsatsområder og også her, er der indsatsområder, hvor der bør ske forbedringer. En række forskere ved DJF har i løbet af gennemgået en seniorforsker- eller seniorrådgiverbedømmelse. Antallet af seniorforskere og seniorrådgivere er således steget fra 158 i 1999 til 171 i, hvilket er meget tilfredsstillende. I blev der gennemført en evaluering af den videnskabelige kvalitet og relevansen af den samlede produktion og aktivitet i to forskningsafdelinger ved DJF. Evalueringen af Afdeling for Plantebeskyttelse og Afdeling for Husdyravl og Genetik blev gennemført af paneler med internationalt anerkendte eksperter på de 2 områder (resultatet fremgår under det enkelte indsatsområde i afsnit 3. Resultatanalyse). DJF har i forstærket sin indsats for at fremme den erhvervsmæssige/kommercielle udnyttelse af sine forskningsresultater og målrettet arbejdet på at øge sin indtjening gennem forskningsmæssigt samarbejde med erhverv, brancher og virksomheder. Denne indsats er lykkedes tilfredsstillende i og understøttes yderligere af etableringen af Forskerpark Foulum og Kvægbrugets Forsøgscenter i tæt tilknytning til DJF i Foulum. Der er i arbejdet med forbedring af DJF s administrative systemer og forretningsgange. Arbejdet har dog afventet en afklaring af mulighederne for i samarbejde med andre sektorforskningsinstitutioner og Økonomistyrelsen gennem en overbygning af 7

8 Beretning Navision Stat, at udvikle et samlet aktivitets- og ressourcestyringssystem. Disse bestræbelser er foreløbigt endt med udarbejdelse af en fælles kravspecifikation. DJF har i evalueret og revideret institutionens IT-strategi samt udarbejdet en IT-sikkerhedspolitik. Implementeringen af IT-strategien fra 1997 er nu fuldendt efter et planmæssigt forløb, og der er ved institutionen en velfungerende og stabil IT-infrastruktur. Vurdering af regnskabsresultatet for DJF havde i samlede indtægter på tkr. (excl. forskningsprojekters bidrag til fællesudgifter) incl. finanslovsbevilling på tkr. og samlede udgifter på i alt tkr. (excl. forskningsprojekters bidrag til fællesudgifter). Årsresultatet for den samlede virksomhed for udviste et mindreforbrug på tkr. Dette mindreforbrug og det videreførte overskud fra tidligere finansår videreføres til Årsresultatet vurderes som værende tilfredsstillende både i lyset af de opfyldte krav i resultatkontrakten og forventningerne til de kommende års merforbrug, der delvis finansieres af institutionens videreførte overskud. I perioden har udviklingen i årsresultaterne været tilfredsstillende, idet merforbruget i 1997 har haft en sådan størrelse, at det på ethvert tidspunkt har kunnet finansieres af institutionens akkumulerede resultat. Lidt under 40% af DJF's samlede udgifter finansieres af nettobevillingen, medens resten finansieres via indtægter under Rekvirerede ydelser og tilskudsfinansierede aktiviteter. Ved finansåret begyndelse mangler institutionen typisk tilsagn om indtægter under Rekvirerede ydelser og tilskudsfinansierede aktiviteter på ca. 20 % af de samlede udgifter. Disse forhold gør, at DJF til stadighed har behov for en reserve af passende størrelse i forhold til den samlede omsætning til at opfange uforudsete udsving i indtægterne. Direktion og bestyrelse er bevidste om disse udfordringer, som kræver stor opmærksomhed på eksterne indtjeningsmuligheder samt en omhyggelig økonomistyring. 8

9 Beretning 1.c. Opfølgning på resultatkrav i Resultatkontrakt Resultatkontrakten har et 4-årigt perspektiv, hvor målene skal opnås i løbet af perioden. I den følgende status afrapporteres primært relevante bidrag fra. I de tilfælde hvor det skønnes muligt, gives der endvidere et skøn for den samlede målopfyldelse i hele perioden. Nedenfor gives med status per 31. december en redegørelse for de opnåede resultater i forhold til kravene i resultatkontrakten. Tabel 1.1. DJF publikationer Antal publikationer Internationale reviewede publikationer Andre internationale publikationer Danske publikationer I alt Antal publikationer/forskningsaktive* Internationale reviewede publikationer 0,74 0,82 0,81 0,95 Andre internationale publikationer 1,32 1,12 1,58 1,52 Danske publikationer 1,61 1,72 1,77 1,86 Internationale reviewede publikationer omfatter udover reviewede artikler i internationale tidsskrifter også internationale reviewede bidrag til bøger, doktor- og ph.d.-afhandlinger. I Finansloven medtages kun reviewede artikler i internationale tidsskrifter. * Antal forskningsaktive AC-medarbejdere er opgjort i årsværk (SCL-data) for 1997: 330,75, 1998: 326,75, 1999: 324 og : 316,61. I tallene er fraregnet ph.d.-studerende. Forskningskvalitet og relevans Krav: DJF skal kunne dokumentere en stigning på mindst 4% i gennemsnit per år i antallet af internationale reviewede publikationer korrigeret for antal forskningsaktive i den 4-årige kontraktperiode. Resultat: DJF har haft en stigning på 14,9% i antallet af internationale reviewede publikationer fra 1999 til. I følge resultatkontrakten skal der korrigeres for antallet af forskningsaktive medarbejdere. Stigningen ændres dermed til 17,3%. Med udgangspunkt i niveauet 1997 har den gennemsnitlige stigning ligget på 7,5% per år og på 9,5% per år efter korrektion. Kommentar: Stigningen har været meget tilfredsstillende, og målet forventes nået. Krav: DJF skal kunne dokumentere en stigning på mindst 4% i gennemsnit per år i antallet af nationale publikationer korrigeret for antal forskningsaktive i den 4-årige kontraktperiode. Resultat: DJF har haft en stigning på 2,8% i antallet af nationale publikationer fra 1999 til. I følge resultatkontrakten skal der korrigeres for antallet af forskningsaktive medarbejdere. Stigningen ændres dermed til 5,1%. Med udgangspunkt i niveauet 1997 har den gennemsnitlige stigning ligget på 3,5% per år og på 5,2% per år efter korrektion. Kommentar: Stigningen har været tilfredstillende og målet forventes nået. Den begrænsede stigning skal vurderes i forhold til den relativt store stigning i antallet af internationale reviewede artikler. Evt. behov for justering af fokus på publikations-/formidlingstyper skal bl.a. sammenholdes med resultatet af de planlagte undersøgelser vedrørende formidling til de danske brugere. Krav: DJF iværksætter primo 1999 en rullende international evaluering af forskningsafdelingerne, og den gennemføres for mindst 1,5 afdelinger per år (gennemsnitlig). Evalueringsmetoden skal udvikles og forbedres i takt med de opnåede erfaringer. Resultat: Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi er evalueret i Afdeling for Plantebeskyttelse og Afdeling for Husdyravl og Genetik er evalueret i. Kommentar: Målet med evaluering af 1,5 afdeling per år er nået i den hidtidige periode. Krav: DJF skal i samspil med erhvervet fortsat udvide erhvervsmedfinansieringen på de anvendelsesorienterede områder. Resultat: Erhvervsmedfinansieringen af DJF s forskningsaktiviteter var på 86,4 mio. i. Kommentar: Erhvervsmedfinansieringen er faldet i i forhold til 1999, men set over den samlede periode er der en positiv trend i erhvervsmedfinansieringen. 9

10 Beretning Tabel 1.2. Erhvervsmedfinansiering (mio.kr.) 1) ,3 74,0 94,0 86,4 1) Incl. alle rekvirerede ydelser. Kundetilfredshed Krav: DJF gennemfører i kontraktperioden to målrettede undersøgelser, der afdækker tilfredsheden hos udvalgte forskningsbrugere. Resultat: DJF gennmførte i en interviewundersøgelse blandt udvalgte nøglepersoner hos samarbejdspartnere inden for forskningen og jordbrugsrelaterede erhvervsindustrier. Kommentar: Ultimo blev spørgeskemaer udsendt til alle jordbrugsrelaterede konsulenter og resultatet af denne undersøgelse vil indgå som en del af revisionen af DJF's strategi. Resultatet af denne undersøgelse vil foreligge medio Krav: DJF gennemfører en brugerundersøgelse, der afdækker tilfredsheden med institutionens varetagelse af myndighedsopgaver. Resultat: DJF gennemførte i en brugerundersøgelse blandt forskellige ministerier, direktorater og styrelser vedrørende myndighedsopgaver. Kommentar: Der er konstateret en stor tilfredshed med DJF's håndtering af sine myndighedsopgaver. Der vil blive gjort en indsats for yderligere kvalitetssikring af fremtidige bidrag. Krav: DJF gennemfører en brugerundersøgelse, der afdækker brugernes tilfredshed med institutionens varetagelse af den lovpligtige sortsafprøvning. Kommentar: I 2001 planlægges en brugerundersøgelse blandt kunder vedrørende sortsafprøvning. Krav: DJF sikrer, at der i kontraktperioden sker en opfølgning på alle ovennævnte brugerundersøgelser. Kommentar: Brugerundersøgelsen vedr. institutionens varetagelse af myndighedsopgaver er fulgt op over for de adspurgte parter. Der er fulgt op på de brugerundersøgelser, som er afsluttede. Innovation Krav: DJF udarbejder en patentpolitik, der fokuserer på øget kommercialisering og omsætning af forskningens resultater. Resultat: Der er i indkommet 9 indberetninger om kommercialiserbare forskningsresultater, hvoraf DJF efterfølgende har indsendt patentansøgning på 2 indberetninger, mens 2 andre indberetninger har foranlediget patentansøgning i andet regi. DJF har i indgået 2 licensaftaler. DJF havde i alt ved udgangen af en patentansøgningsportefølje på 8 opfindelser og 3 licensaftaler. DJF indgik i i tre patentkonsortier og har ansat en medarbejder på fuld tid til rådgivning i og sagsbehandling af patentsager. Kommentar: Kommercialisering af forskningsresultater via patenter og licensaftaler er et middel til fremme af samarbejdet mellem DJF og forsknings- og udviklingsarbejdet i det private erhvervsliv. Krav: DJF undersøger, hvorledes de enkelte forskningsmiljøer i øget grad kan medvirke til innovation i jordbruget. Kommentar: Fødevareministeriet, Viborg Amt, Viborg kommune og Tjele kommune indviede Forskerpark Foulum medio. Det danske kvægbrugserhverv har samlet sine faciliteter til kvægforsøg i et nyt "Kvægbrugets Forsøgscenter", der blev indviet i efteråret. Nationalt og internationalt samarbejde Krav: DJF indgår samarbejdsaftaler med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) og Forskningscenter RISØ. Resultat: DJF har i 1998 udarbejdet samarbejdsaftale med Forskningscenter RISØ, som blev underskrevet i Kommentar: Der er taget initiativ til at indgå samarbejdsaftale med GEUS. Krav: DJF tager initiativ til en institutionel samarbejdsaftale med Wageningen University and Research Centre i Holland. Kommentar: Er stadig under overvejelse. Krav: DJF undersøger mulighederne for et institutionelt samarbejde med Institute Nationale de la Recherche Agriculture i Frankrig (INRA). Kommentar: Er stadig under overvejelse. Krav: DJF skal arbejde aktivt på at sikre det internationale samarbejde bl.a. ved deltagelse i internationale forskningsprojekter (især EU). Resultat: DJF har skrevet kontrakt på henholdsvis 3 og 5 projekter som resultat af 1. og 2. ansøgningsrunde i I har DJF skrevet kontrakt på 4 projekter fra 3. ansøgningsrunde i foråret. DJF har i efteråret medvirket i 56 ansøgninger, heraf 52 til Quality of Life (QoL) programmet, 3 til INCO programmet og 1 til User-friendly Information Society (IST) programmet. Af de 56 ansøgninger er 22 genindsendelser af tidligere indsendte ansøgninger, 13 10

11 Beretning ansøgninger falder inden for økologi, og DJF er koordinator på 12 ansøgninger. Kommentar: Resultaterne har foreløbig ikke været tilfredsstillende, idet kun ca. 10% af de indsendte ansøgninger er blevet bevilget. Ansøgningsbestræbelserne fortsættes, og der gøres en særlig indsats for efteruddannelse af forskerne mht. ansøgninger til EU. Krav: DJF afholder mindst een årlig international forskningskonference. Resultat: Der er afholdt 4 internationale forskningskonferencer i. Kommentar: Det store antal konferencer i perioden er meget tilfredsstillende. Krav: DJF s kontrakter i relation til u-lande og Østeuropa skal, målt i kroner, stige med 10% i gennemsnit per år. Resultat: Omfanget af DJF s eksternt finansierede kontrakter i relation til u-lande og Østeuropa er steget til 22,3 mio. kr. svarende til 20,5% s stigning fra 1999 til. Kommentar: Den procentvise stigning er meget stor. I de kommende år forventes en beskeden stigning. Kontrakterne udgør ca. 5% af DJF's samlede finansiering. Tabel 1.3. DJF kontrakter i relation til u-lande og Østeuropa (mio. kr.) ,5 11,2 18,5 22,3 Medarbejdere Krav: Antallet af seniorforskere ved DJF skal stige med mindst 4% i gennemsnit per. år. Resultat: Antallet af seniorforskere ved DJF er steget med 8,2% i løbet af. Kommentar: Der har været en tilfredsstillende stigning i antallet af seniorforskere i som et resultat af en målrettet indsats siden indførelsen af den nye stillingsstruktur per 1. april Tabel 1.4. Antal seniorforskere 31/ / / / Krav: Antallet af færdiggjorte ph.d.-uddannelser tilknyttet DJF skal være mindst 20 i gennemsnit per år. Resultat: DJF havde i tilknyttet 94 ph.d.- studerende, hvoraf 17 færdiggjorde deres ph.d. -uddannelse. Kommentar: Antallet af ph.d.-studerende og færdiggørelsen heraf er ikke tilfredsstillende. Tabel 1.5. Ph.d.-studerende/afsluttede studier Tilknyttede ph.d.-studerende Afsluttede ph.d.-studier Forventet antal afsluttede Krav: Antallet af gennemførte specialestudier, som er udført i relation til DJF, skal være mindst 40 i gennemsnit per år. Resultat: 41 specialestuderende gennemførte i deres specialestudium. Kommentar: DJF har i nået sit mål med mindst 40 gennemførte specialestudier om året. Tallet har imidlertid været for lavt de foregående år. DJF forventes derfor ikke at kunne nå målet på mindst 40 i gennemsnit per år i kontraktperioden. Tabel 1.6. Afsluttede specialestudier Afsluttede specialestudier Krav: DJF skal gennemføre to tilfredshedsundersøgelser blandt medarbejderne i DJF og sikre opfølgning på undersøgelsernes resultater. Kommentar: Tilfredshedsundersøgelse nummer 2 er forberedt i. Undersøgelsen gennemføres primo Virksomheden DJF Krav: DJF skal implementere systemer til aktivitets- og ressourcestyring. Resultat: Sammen med en række andre sektorforskningsinstitutioner og Økonomistyrelsen har DJF i udarbejdet kravspecifikationer til et samlet system til aktivitets- og ressourcestyring. Kommentar: Videreudvikling af DJF's egne administrative databaser har afventet beslutning om evt. fælles system. Krav: DJF skal kortlægge anvendelsesomfanget af mindst tre relevante driftsenheder i infrastrukturen. Resultat: Der er foretaget en opgørelse af udnyttelsesgraden på DJF's forsøgsstationer. Kommentar: Resultatet af opgørelsen vil indgå som en del af beslutningsgrundlaget ved evt. tilpasninger af forsøgsapparatet. Krav: DJF s årlige virksomhedsregnskab skal vurderes som tilfredsstillende i den generelle evaluering. Resultat: Virksomhedsregnskab 1999 for DJF blev vurderet som meget tilfredsstillende. 11

12 Beretning Krav: DJF skal indføre et elektronisk journalsystem for hele institutionen. Resultat: DJF har per 1. januar 1998 indført DOC som fælles journalsystem. Samtidigt blev en ny journalplan taget i brug. Kommentar: Journalsystemet er taget i brug den 1. januar 1998, men driftsprøve er endnu ikke gennemført pga. at fejlretning endnu ikke er afsluttet af leverandøren. 1.d. Forventninger til kommende år forskningslederne sammen med forskningschefen under den faglige drøftelse. Parallelt hermed er opbygningen af DJF s Ramme- og Aktivitetsplan ændret således, at de enkelte forskergrupper i den respektive forskningsafdeling optræder separat med egne milepæle. Den fremtidige opfølgning sker således fremover både på afdelings- og forskergruppeniveau. Disse tiltag har allerede bevirket et langt større engagement hos DJF's forskere i diskussionen om DJF's mål og resultater og vil være en styrkelse af bl.a. arbejdet med den kommende resultatkontrakt. DJF's samlede udgiftsbudget i 2001 andrager 545,2 mio. kr. De kendte indtægter, incl. den faste finanslovbevilling og overførsel fra tidligere år, andrager på nuværende tidspunkt 545,7 mio. kr. Afdelingerne forventer i løbet af år 2001 at kunne skaffe yderligere indtægter på 34,4 mio. kr. DJF forventer således at kunne videreføre ca. 34,9 mio. kr. til Beløbet er indeholdt i budget 2002 under kendte indtægter. DJF's samlede udgiftsbudget i 2002 andrager 559,3 mio. kr. De kendte indtægter, incl. den faste finanslovsbevilling, andrager 397,3 mio. kr. DJF's indtægtsmål, defineret som udgiftsbudgettet fratrukket finanslovsbevilling og kendte indtægter incl. videreførte beløb fra det foregående år, andrager herefter ca. 162,1 mio. kr. Afdelingerne forventer i løbet af år 2002 at kunne skaffe yderligere indtægter på 96,1 mio. kr. Det betyder, at DJF's budgetterede udgifter i 2002 på nuværende tidspunkt må anses for at være mindst 66 mio. kr. for store i forhold til de forventede indtægter. Finansudvalget har den 20. februar 2001 godkendt aktstykke nr. 143 vedrørende anvendelse af 40 mio. kr. til styrkelse af myndighedsberedskabet på Fødevareministeriets forskningsinstitutioner. DJF's andel heraf andrager 21 mio. kr. I ovenstående er DJF's andel på 21 mio. kr. af den øgede Finanslovsbevilling ikke medtaget, da bevillingen endnu ikke er udmøntet på afdelinger og bindingerne dermed ikke kendes. Det er forventningen, at beløbet skal styrke udvalgte indsatsområder. Det er ligeledes ikke muligt at indregne eventuelt nye beløb til særlige indsatsområder i forbindelse med indgåelse af en ny Resultatkontrakt fra Mankoen skyldes bl.a. et fald i DJF's finanslovbevilling og bortfaldet af en række forskningsprogrammer. Der er også afmatning på andre finansieringskilder herunder forskningsmidler fra andre ministerier samt erhvervet. Direktion og bestyrelse er opmærksomme på den økonomiske situation, tiltrækning af nye eksterne midler og behovet for en omhyggelig økonomistyring. Direktionen har således taget initiativ til kvartårlige møder med afdelingernes ledelsesgrupper, hvor der drøftes opfølgning på faglige mål, budget og bemanding samt forventninger til den fremtidige faglige udvikling. I forskningsafdelingerne deltager 12

13 Driftsregnskab 2.a. spraksis DJF blev per 1. januar 1999 statsvirksomhed og forudsætningerne for bevillingerne fremgår af Finanslovens , Danmarks JordbrugsForskning. Institutionen udfører aktiviteter under de fem virksomhedstyper: Almindelig virksomhed, Sortsafprøvning mv., Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, Andre tilskudsfinansierede aktiviteter og Rekvirerede ydelser. Der vil ofte forekomme forskningsprojekter finansieret under såvel Almindelig virksomhed som Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. sprincipper DJF s virksomhedsregnskab er udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes i staten. Driftsregnskabet og resultatanalysen er opgjort udgiftsbaseret i løbende priser ekskl. moms. DJF anvender Statens Økonomisystemer til sine løbende registreringer og betalinger. For hver af institutionens forskningsafdelinger og enheder føres driftsindtægterne og driftsudgifterne under de fem virksomheder decentralt på egne virksomhedsregistreringsnumre. Lønregistrering foregår centralt i Administrationen på de enkelte registreringsnumre på basis af lønkonteringsbilag, udarbejdet i Administrationen og i de enkelte afdelinger. DJF er registreret til delvis refusion i henhold til lov om merværdiafgift. Der er fuld fradragsret for indgående merværdiafgift, der vedrører den momspligtige omsætning. Udgifter til ikke fradragsberettiget købsmoms henføres/overføres til DJF er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet. Renteindtægter og udgifter håndteres i henhold til regler herfor. Over driften afholdes udgifter til almindelig løbende vedligeholdelse, der indebærer mindre væsentlige ændringer i bestående bygninger og anlæg, eller arbejder, hvor den efterfølgende brug af bygninger m.v. ikke ændres væsentligt. Udgifter til renoveringsarbejder af betydeligt omfang og til egentlige anlægsprojekter m.v. afholdes som anlægsudgifter under , Anlægsprogram. På anlægsprojekter, hvortil DJF har fået tildelt anlægsbevilling, er Byggesektionen, Direktoratet for FødevareErhverv, rådgiver. Registrering af anlægsudgifter foretages centralt i DJF s Administration på baggrund af de af Byggesektionen godkendte fakturaer. Bygningerne ved Forskningscenter Foulum afskrives over 70 år svarende til en afskrivningsprocent på 1,429. Bygningsmassen på Forskningscenter Årslev, Forskningscenter Bygholm og forsøgsstationer afskrives over 50 år svarende til en afskrivningsprocent på 2,0. Bygningerne på Forskningscenter Flakkebjerg afskrives over 80 år svarende til en afskrivningsprocent på 1,25. Det er DJF s intention i så høj grad som muligt at kunne henføre omkostninger direkte til de enkelte forskningsprojekter eller opgaver under de enkelte virksomhedstyper. Forskningsafdelingerne og Afdeling for Sortsafprøvning erlægger brugerbetaling for træk på infrastrukturen, herunder forsøgsstationerne, for ekstra omkostninger i forbindelse med et forskningsprojekt, som direkte kan henføres til det enkelte projekt. DJF s faktiske udgifter til driften af de enkelte centre, huslejebetaling, omfattende bygnings- og arealdrift samt centerservice, pålægges i vidt omfang de enkelte afdelinger under Almindelig virksomhed efter forud fastlagte adfærdsregulerende fordelingsnøgler. Herved synliggøres disse udgifter for de enkelte afdelinger. Der er ligeledes en løbende dialog med brugerne om behovet for serviceniveau og dermed om omkostningsniveauet. 13

14 Driftsregnskab De indirekte omkostninger, der fremgår af institutionens regnskab, omfatter nettoudgifterne i infrastrukturen (brutto-udgifter med fradrag af brugerbetaling og huslejebetaling) samt udgifter til administration og generel ledelse. Formål - Brugerbetaling - Synliggørelse af de enkelte projekters træk på institutionens hjælpefunktioner. - Synliggørelse af forskningsprojekternes samlede omkostninger. - Prismekanisme til medvirken af dimensionering af Infrastrukturen. - Eventuelle besparelser under Infrastrukturen bliver tilgodeset produktaftagerne, hvilket vil sige forskningsafdelingerne. Sortsafprøvning mv. Posteringer vedrørende lovpligtige opgaver, afprøvning af plantesorter og analysearbejde m.v. vedrørende bekæmpelse af bisygdomme foretages på underkonto 11, Sortsafprøvning mv. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Prisfastsættelsen under Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter følger Budgetvejledningens bestemmelser herom. Projekterne pålægges fællesudgifter efter principperne i Budgetvejledningens pkt Det er pålagt forskningsafdelingerne at betale et bidrag på 2% i forhold til den bogførte indtægt under Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter til dækning af DJF s udgifter til brug af SCR og SCL samt investeringsudgifter ved større fællesinvesteringer, herunder også IT. Dette bidrag bogføres under Almindelig virksomhed og påvirker således ikke institutionens driftsresultat. De indirekte omkostninger er for DJF kalkuleret enten til 94% af de direkte lønudgifter eller til 71% af de direkte projektudgifter afhængig af tilskudsgivers krav. Kalkulationen justeres en gang årligt. Rekvirerede ydelser Prisfastsættelsen under Rekvirerede ydelser følger Budgetvejledningens bestemmelser herom. Det er pålagt forskningsafdelingerne at betale et bidrag på 2% i forhold til den bogførte indtægt under Rekvirerede ydelser til dækning af DJF s udgifter til brug af SCR og SCL samt investeringsudgifter ved større fællesinvesteringer, herunder også IT. Dette bidrag sammen med projektets andel af afdelingens indirekte omkostninger bogføres på aktiviteten. For den kommercielle virksomheds vedkommende kalkuleres ud over de under Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed nævnte overheads med ca. 37 % af de direkte lønudgifter eller ca. 27 % af de direkte omkostninger til dækning af forrentning og afskrivning. Ændring af regnskabsprincipper Der er ikke foretaget ændringer i de overordnede regnskabsprincipper. I regnskab 1999 opkrævedes et bidrag på 5% af bogførte indtægter under Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og Rekvirerede ydelser bl.a. til finansiering af tværgående DJFaktiviteter, udgifter til SR-regnskab og IT-investeringer. Dette bidrag er i fastsat til 2%. Afskrivning debitorer Restante fordringer/restancer afskrives ved overgivelse til Finansstyrelsen til inddrivelse. Der er i foretaget afskrivning på uerholdelige fordringer på i alt 2 tkr. Ejendomme - vurdering og afskrivning Ejendommene er optaget til den bogførte værdi fratrukket salg og tillagt nyt byggeri. Der er ikke afskrevet på igangværende byggeri. Der er foretaget lineære afskrivninger på den bogførte værdi. Resultat- og ressourcestyring I har DJF, i en arbejdsgruppe under Økonomistyrelsen, deltaget aktivt i udarbejdelsen af en kravspecifikation for et aktivitets- og ressourcestyringssystem som overbygning på Navision Stat, målrettet sektorforskningens behov. Institutionen har ligeledes i regi af Fødevareministeriet deltaget i arbejdet om God økonomistyring som bl.a. indebærer, at der skal udarbejdes dokumentation for alle institutionens økonomiadministrative forretningsgange. Samtidig har institutionen brugt man-ge ressourcer på at vedligeholde og videreudvikle de eksisterende systemer. 14

15 Driftsregnskab 2.b. Driftsregnskab Driftsregnskab samler institutionens udgifter og indtægter på underkontiene 10, 11, 20, 95 og 97. Tabel 2.1. Driftsregnskab kr. (løbende priser) Budget B -R Budget Indtægter Indtægter eksklusive forskningsprojekters bidrag til fællesudgifter Nettotal (bevilling) Driftsindtægter Forskningsprojekters bidrag til fællesudgifter Udgifter Udgifter eksklusive forskningsprojekters bidrag til fællesudgifter Lønninger Øvrige driftsudgifter Forskningsprojekters bidrag til fællesudgifter Årets resultat DJF s årsresultat for den samlede virksomhed andrager tkr. og fordeler sig således: Almindelig virksomhed ( uk 10)... mindreforbrug tkr. Sortsafprøvning m.v. (uk 11) merforbrug 972 tkr. Rekvirerede ydelse (uk 20)... mindreforbrug tkr. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (uk 95)... merforbrug 360 tkr. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (uk 97)... mindreforbrug 3 tkr. Der henvises til afsnit 1.b., under Vurdering af regnskabsresultatet for, vedrørende vurdering af årsresultat. 15

16 Driftsregnskab 2.c. Forklaring på afvigelser mellem budget og regnskab I tabel 2.2. vises afvigelser mellem budget og regnskab samt forklaringer herpå. Tabel 2.2. Væsentlige faglige ændringer mellem budget og regnskab kr. B-R Indsatsområdet Fødevarer udviser et mindreforbrug, der opspares til forbrug i Indsatsområdet Husdyravl og genetik udviser et merforbrug, der delvis dækkes af tidligere års opsparing, jf. nærmere note Indsatsområdet Husdyrernæring og fysiologi udviser et mindreforbrug, der opspares til forbrug i Indsatsområdet Husdyrsundhed og velfærd udviser et mindreforbrug, der opspares til forbrug i Indsatsområdet Jordbrugssystemer udviser et mindreforbrug, der opspares til forbrug i 2001, jf. nærmere note Indsatsområdet Plantevækst og jord udviser et merforbrug, der delvis dækkes af tidligere års opsparing, jf. nærmere note Indsatsområdet Jordbrugsteknik udviser et mindreforbrug, der opspares til forbrug i Indsatsområdet Prydplanter udviser et merforbrug, jf. nærmere note Indsatsområdet Plantebiologi udviser et merforbrug, jf. nærmere note Indsatsområdet Plantebeskyttelse udviser et mindreforbrug, der opspares til forbrug i 2001, jf. nærmere note Indsatsområdet Hjælpefunktioner udviser et mindreforbrug, der opspares til forbrug i 2001, jf. nærmere note Indsatsområdet Generel ledelse og administration udviser et mindreforbrug, der opspares til forbrug i 2001, jf. nærmere note Afvigelser i alt Noter 1. Årets merforbrug på tkr. under indsatsområdet Husdyravl og genetik kan henføres til forbrug af tidligere års opsparing samt opstart af Kina-projekt, hvortil der forventes bevilling i Årets mindreforbrug på tkr. under indsatsområdet Jordbrugssystemer skyldes, at midlerne er bundet til medfinansiering af udskudte projekter samt udskydelse af edbinvesteringer. 3. Årets merforbrug på tkr. under indsatsområdet Plantevækst og jord skyldes manglende bevillinger til området. 4. Årets merforbrug på tkr. under indsatsområdet Prydplanter skyldes udbetaling af løn, fratrædelsesgodtgørelse og feriepenge til fratrådte og afskedigede medarbejdere, som følge af afmatning inden for området. 5. Årets merforbrug på tkr. under indsatsområdet Plantebiologi skyldes forsinkelse af tilsagn til projekter samt efterregulering af løn. 6. Årets mindreforbrug på tkr. under indsatsområdet Plantebeskyttelse skyldes, at midlerne er bundet til medfinansiering af udskudte projekter samt aftalte apparatur- og maskinanskaffelser. 7. Årets mindreforbrug på tkr. under indsatsområdet Hjælpefunktioner skyldes pålagt tilbageholdenhed på grund af tidligere års underskud. Der har tillige været en indtægtsgivende efterregulering for årene vedrørende salg af produceret el. Der er desuden afsat midler til senere investering i apparatur og teknisk udstyr mv. 8. Mindreforbruget på tkr. under indsatsområdet Generel ledelse og administration skyldes opsparing til implementering af Navision Stat og apparaturanskaffelser. Der henvises desuden til afsnit 3 Resultatanalyse, hvor mål, resultater samt målopfyldelsesprocenter er beskrevet for hvert indsatsområde. Opsparingen ultimo 1999 på tkr. var forventet anvendt i, men er pga. tilbageholdenhed, som følge af forventninger til de kommende års økonomiske problemer, videreført. Forskydninger i beholdningskonti Der er procentuelt ingen væsentlige forskydninger på beholdningskontiene totalt set fra ultimo 1999 til ultimo. 16

17 Driftsregnskab 2.d. Akkumuleret resultat I tabel 2.3. er angivet, hvorledes det akkumulerede overskud fordeler sig på de fire seneste år totalt. I tabel 2.4. angives budgettet for 2001 for anvendelse af ultimobeholdning på i alt tkr. Tabel 2.3. Årets resultat og akkumuleret resultat kr. (løbende priser Primo saldo Årets resultat Ultimo saldo Finansåret Finansåret Finansåret Finansåret Tabel 2.4. Ultimo-beholdning kr. Budget 2001 Investering 2001, IT-strategi Opfølgning på resultatkontrakt, herunder bruger- og tilfredshedsundersøgelser Implementering af Navision Stat Journalsystem 500 Udgifter i forbindelse med patenter 300 Strategiske apparaturanskaffelser m.v I alt reserveret til fællesaktiviteter I alt afdelingernes videreførte beløb Ultimobeholdning i alt Afdelingernes videreførte beløb på tkr. planlægges i 2001 anvendt til afvikling af igangværende forskningsprojekter efter aftale med tilskudsgiver (bl.a. EU og landbrugs- og gartnerierhvervet), udskudte investeringer samt til igangsættelse af planlagte nye projekter og opgaver. 17

18 Driftsregnskab 2.e. Bevillingsafregning, driftsbevilling Der er i dette afsnit redegjort for sammenhæng mellem årets resultat for og udviklingen i videreførte beløb fra til Tabel 2.5. Resultatopgørelse - indeværende år kr. Nettoudgifter 1. Bevilling (B+TB) Afvigelse mellem bevilling og regnskab Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet Ikke-fradragsberettiget købsmoms 0 5. Omflytninger, bevillingstekniske 0 6. Årets overskud Tabel 2.6. Opgørelse af akkumuleret resultat kr. Nettoudgifter 11. Akkumuleret overskud ultimo forrige år Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige år Korrektioner i forbindelse med kontoændringer Andre korrektioner Akkumuleret overskud primo indeværende år Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) Akkumuleret overskud, ultimo indeværende år Omflytninger, disponeringsmæssige Omflytninger mellem underkonti Disposition, overskud som bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år Årets resultat for på tkr. videreføres sammen med den uforbrugte del af det videreførte beløb fra foregående finansår til det kommende finansår. Det samlede videreførte beløb til 2001 udgør således tkr. Der er overført tkr. fra Rekvirerede ydelser til Almindelig virksomhed, jf. afsnit 4.c. Rekvirerede ydelser. Der er desuden overført tkr. fra Sortsafprøvning m.v. til Almindelig virksomhed. 18

19 Driftsregnskab 2.f. Afstemning til statsregnskabet Tabel 2.7. Afstemning til statsregnskabet kr. Akkumuleret saldo Underkonto Heraf købsmoms 0 I alt Overflytning mellem uk 10 og Overflytning mellem uk 10 og Overskud som bortfalder 0 I alt Akkumuleret saldo primo Underkonto Heraf købsmoms 0 I alt -972 Overflytning mellem uk 10 og I alt Akkumuleret saldo primo Underkonto Heraf købsmoms 0 I alt Overflytning mellem uk 10 og I alt 572 Akkumuleret saldo primo Underkonto Heraf købsmoms 0 I alt -360 Akkumuleret saldo primo Underkonto 97 3 Heraf købsmoms 0 I alt 3 Akkumuleret saldo primo 0 3 Akkumuleret saldo ultimo Tabel 2.7. indeholder for hver virksomhedstype, dvs. Almindelig virksomhed (uk10), Sortsafprøvning m.v. (uk11), Rekvirerede ydelser (uk 20), Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (uk 95) og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (uk 97), en oversigt over dels primo- og ultimobeholdninger, dels videreførte beløb til Den akkumulerede ultimosaldo for såvel de enkelte virksomhedstyper som for DJF som helhed videreføres til

20

21 Resultatanalyse 3.a. Hovedformål I Finansloven for er DJF's aktiviteter opgjort under en række hovedformål. Resultatanalysen foretages med udgangspunkt heri. De direkte forskningsrelaterede hovedformål svarer til DJF's 10 indsatsområder på forskningsområdet: 1 Fødevarer 2 Husdyravl og genetik 3 Husdyrernæring og fysiologi 4 Husdyrsundhed og velfærd 5 Jordbrugssystemer 6 Plantevækst og jord 7 Jordbrugsteknik 8 Prydplanter 9 Plantebiologi 10 Plantebeskyttelse Inden for disse indsatsområder udfører DJF strategisk og anvendelsesorienteret forskning og udvikling samt i visse tilfælde grundlagsskabende forskning. Indsatsområderne er identiske med den organisatoriske opbygning af institutionens forskningsafdelinger bortset fra, at indsatsområdet Fødevarer dækker forskningsindsatsen på Afdeling for Animalske Fødevarer samt den vegetabilske og teknologiske del af Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer. I resultatanalysen opgøres de faglige og økonomiske resultater. De faglige mål for indsatsområderne i er angivet i DJF's Ramme- og aktivitetsplan som milepæle. Afrapporteringen på milepælene er vedlagt som bilag 1. I resultatanalysen er produktionen af publikationer samt antallet af opnåede ph.d.-grader fremhævet. Øvrige milepæle omfatter: opnåelse af særskilte forskningsresultater, udvikling af metoder, afslutning af særlige projekter og afholdelse af temamøder og seminarer. Produktivitetsresultaterne er opgjort per forskningsaktiv medarbejder. Heri er medregnet årsværk af AC-medarbejdere med forskningsopgaver excl. ph.d.-studerende og årsværk medgået til bl.a. myndighedsberedskab, afprøvning og driftslignende opgaver. DJF har igennem de seneste år stillet krav om øget publicering i reviewede artikler i internationale tidsskrifter. Dette er bl.a. udmøntet ved besættelse af stillinger (bl.a. seniorforsker) med krav om publiceringsindsats og i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler. Fokuseringen på reviewede artikler i internationale tidsskrifter har dog medført, at den forventede stigning i antallet af danske publikationer kun akkurat opnås. Målene for internationale publikationer på indsatsområde-/afdelingsniveau er blevet ændret fra kun at gælde reviewede artikler i internationale tidsskrifter til også at gælde andre internationale reviewede publikationer. Dette svarer dermed til definitionen i DJF's Resultatkontrakt. Der kan således aggregeres fra indsatsområde-/afdelingsniveau til DJFniveau mht. mål for publikationer (excl. dubletter). stallene for refererer til DJF's organisation per 1. januar Det samme gælder for regnskabstallene for 1997, der er fremkommet ved sammenlægning af regnskabstal fra de to tidligere institutioner Statens Planteavlsforsøg (SP) og Statens Husdyrbrugsforsøg (SH), fordelt på indsatsområderne per 1. januar

22 Resultatanalyse Tabel 3.1. Oversigt over hovedformål kr. Direkte Andel af indirekte Indtægter udgifter Resultat I udgifter Resultat II Fødevarer Husdyravl og genetik Husdyrernæring og fysiologi Husdyrsundhed og velfærd Jordbrugssystemer Plantevækst og jord Jordbrugsteknik Prydplanter Plantebiologi Plantebeskyttelse Lovpligtige opgaver Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration I alt Bevilling Forskningsprojekters bidrag til fællesudgifter m.v Årets resultat Finansieringskilder til tilskudsfinansieret virksomhed DJF s forskningsaktiviteter finansieres ved ordinær bevilling og medfinansieres af Fødevareministeriets programbevillinger, landbrugs- og gartnerierhvervet, midler fra Det Strategiske Miljøforskningsprogram, Statens Forskningsråd, EU samt andre offentlige og private tilskudsgivere. Tabel 3.2. Finansieringskilder til tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Måltal kr. Statslige fonds- og programmidler m.v EU og andre internationale tilskudsgivere Øvrige tilskudsgivere I alt

23 Resultatanalyse Generel ledelse og administration Faldet i udgifterne til generel ledelse og administration fra 1997 til 1999 (jf. tabel 3.3.) skyldes især, at der i forbindelse med implementeringen af DJF s organisation per 1. januar 1998 blev gennemført en decentralisering af økonomistyringen. Udgifter, der under det tidligere SH blev afholdt under generel ledelse og administration, såsom udgifter til mindre bygningsmæssige ændringer, apparaturanskaffelser, og udgifter til rengøring, betjenttjeneste, telefon, bibliotek m.m. er fra 1998 placeret under centerservice. Disse udgifter konteres nu videre til afdelingerne via centerdriften. Fra 1998 er International Enhed medtaget under "Hjælpefunktioner", hvor enheden tidligere indgik under "Generel ledelse og administration". Generel ledelse og administration er for 1997 opregnet med udgangspunkt i regnskabstallene fra det tidligere SH og SP. Det har ikke været muligt at beregne udgiften til Generel ledelse og administration i 1997, hvis den nuværende organisation havde været gældende den gang. Stigningen i udgifterne til generel ledelse og administration fra 1999 til skyldes hovedsagelig ændringen i opkrævningen af bidrag til DJF s fællesudgifter fra 5% til 2%, ca. 8 mio. kr., der henvises til afsnit 2.a., under Ændring af regnskabsprincipper. Bidraget, der bogføres som negativ udgift under generel ledelse og administration, dækker herved en mindre del af DJF s fællesudgifter til SCR og SCL samt investeringer. I tallet for er der i forhold til Tabel 3.1 Oversigt over hovedformål fratrukket t.kr. vedrørende uk 97 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter, hvortil institutionen har modtaget tilsvarende indtægter. Beløbet er overført til andre samarbejdspartnere. Tabel 3.3. Generel ledelse og administration kr. (løbende priser) Måltal Generel ledelse og administration Generel ledelse og administration i % af bruttoudgifter 10,2 4,9 3,3 5,1 5,9 3.b. Fødevarer Forskningen i animalske fødevarer har til formål at frembringe ny viden, der kan optimere primærproducenternes muligheder for at producere råvarer med kvaliteter efterspurgt af hhv. forarbejdningsindustri, detailhandel og forbrugere. Endvidere indgår forskning i hår og skind fra pelsdyr i aktiviteterne. Forskningen fokuserer således på tilblivelsen af råvarerne under vækst og dannelse i de levende dyr, på hvordan råvarerne påvirkes af genotyper, produktionssystemer, fodrings og slagte-/malkemetoder og på hvorledes den endelige fødevarekvalitet påvirkes af tilvirknings- og forarbejdningsprocesser. Området har i markeret sig stærkt internationalt via afholdelse af internationalt seminar omkring Oxidation i Levnedsmidler, etablering af det største eksisterende fødevarerelaterede EU-projekt med DJF som koordinator omkring Bæredygtig udendørsproduktion af slagtesvin under hensyntagen til forbedret ernæringsmæssig- og spisekvalitet af svinekød samt etablering af et nordisk netværk under NorFa indeholdende kurser og udveksling på ph.d.-niveau inden for kødforskningsområdet i samarbejde med KVL og andre nordiske uddannelsesinstitutioner. 23

24 Resultatanalyse Forskningen i vegetabilske fødevarer skal give ny viden om produktion og kvalitet af frugt, grønsager og andre vegetabilske fødevarer. Der udvikles og optimeres dyrkningssystemer til produktion af frugt og grønsager på friland og i væksthuse, ligesom der forskes i industrielle forarbejdningsprocesser, der skal forbedre produkternes smagsmæssige og ernæringsmæssige kvalitet. Forskningen omfatter bl.a. dyrkningsteknik, økologi, dyrkningsværdi, blomstrings- og vækstfysiologi, råvarekvalitet, opbevaring, produktudvikling samt udvikling af analysemetoder og proces- og forarbejdningsteknologi. På det vegetabilske område har året i nogen grad været præget af en organisatorisk omlægning ved en sammenlægning med Afdeling for Prydplanter. I har området bidraget med viden om frugtsætningsforhold og fastlæggelse af optimal udtynding af 'Clara Frijs' pærer for opnåelse af god frugtkvalitet. I samarbejde med MAPP centret er der kastet lys over forbrugernes opfattelse af jordbærsorters kvalitet. Undersøgelser har påvist børns præferencer for forskellige typer af æbler. Der er opnået resultater med reducering af spiringsproblemer med spiseløg gennem optagelsestidspunkt, sortsvalg og reduceret kvælstofgødskning. De første resultater om rødders optagelse af næring fra dybere jordlag er fremkommet. Arbejdet med at finde frem til økologiske grønsagsretter, som børn kan lide, skrider planmæssigt frem, og de første produkter er testet på børn. På det animalske område er målopfyldelsen for internationale reviewede publikationer på hhv. 150% og 190%, mens antallet af danske publikationer ligger noget under det forventede (50%). Den samlede målopfyldelse af internationale reviewede publikationer i perioden svarer således til godt 100%, hvilket indikerer at udviklingen i den nu 3 år gamle afdeling forløber tilfredsstillende. Publikationsstrategien for afdelingen bør således fortsættes med henblik på en højere produktion af reviewede artikler i internationale tidsskrifter per forsker. Produktionen af danske publikationer bør ligeledes øges. På grund af problemer hos uddannelsesinstitutionen med godkendelse af censorer, blev det planlagte ph.d.-studie først tilendebragt i januar Målopfyldelsen for de øvrige 10 milepæle ligger på 100%. På det vegetabilske område har målopfyldelsen for produktionen af internationale reviewede publikationer ligget over det forventede niveau. Produktiviteten er dog gået ned i forhold til sidste år. Området bør fortsat arbejde på at øge produktiviteten af reviewede artikler i internationale tidsskrifter per forsker. Produktiviteten af danske publikationer er bemærkelsesværdig høj. Området har til gengæld en lav produktivitet mht. andre internationale publikationer. Der er afsluttet 3 ph.d.-uddannelser mod forventet 2. Den ekstra færdiggjorte ph.d. skyldes udskydelse i Målopfyldelsen for de øvrige 20 milepæle ligger kun på 85%. Begge områders resultat og målopfyldelse har været tilfredsstillende i. Tabel 3.4. Animalske fødevarer, resultater Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,10 30 Andre reviewede publikationer 1) , 09 Andre internationale publikationer 2) ,67 11 Danske publikationer 3) ,44 25 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle ) Reviewede bidrag til bøger, ph.d.-afhandlinger, doktor-afhandlinger 2) Udenlandske konference- og kongresindlæg, fagartikler, rapporter mm. 3) Danske konference- og kongresindlæg, fagartikler, rapporter mm. 4) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 22,8 årsværk 24

25 Resultatanalyse Tabel 3.5 Vegetabilske fødevarer, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,20 21 Andre reviewede publikationer 1) , 35 Andre internationale publikationer 2) ,00 9 Danske publikationer 3) ,90 55 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øvrige fodnoter, se tabel ) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 20,0 årsværk. Tabel 3.6. Fødevarer, resultatopgørelse Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Fødevarer i alt 25

26 Resultatanalyse 3.c. Husdyravl og genetik Forskningen i husdyravl og genetik skal skabe ny viden om den genetiske variation i husdyrenes livsytringer. Forskningen bidrager til, at fremtidens husdyr har genetisk betinget sygdomsmodstand, helbred og adfærd, der reducerer risikoen for stress og behovet for sygdomsbehandling. Ligeledes bidrager avlsforskningen til en styrkelse af husdyrenes produktivitet, ressourceudnyttelse og evne til at frembringe produkter af ønsket kvalitet. Forskningen bygger i stigende grad på forskning i statistiske metoder, genteknologi og formeringsbiologi samt gen- og embryoteknologi. Indsatsområdet forestår det nationale arbejde for bevarelsen af genressourcer hos danske husdyr, herunder bevaringsarbejdet for gamle danske husdyrracer. Inden for forplantningsbiologi arbejdes der med teknikker vedrørende æg, embryo- og fosterudviklingen hos husdyr. Områdets forskningsprofil blev evalueret af et internationalt panel i. Forskningens kvalitet og relevans blev vurderet til at rangere blandt de fem bedste i verden. Man fandt, at området var hensigtsmæssigt organiseret, at forskningsprogrammerne var godt balancerede mellem de danske nationale interesser og det internationale forskningsmiljø, produktionen var høj og man værdsatte det gode forskeruddannelsesmiljø ved afdelingen. Området har også i markeret sig på et højt forskningsmæssigt niveau bl.a. gennem et internationalt patent på DNA-markører til identifikation af den arvelige CVM-lidelse hos kvæg. Erhvervskontakten er blevet betydelig styrket gennem oprettelsen af Kvægbrugets Forsøgscenter. Gennem udbygningen af det molekulær-genetiske laboratorium med væsentlig mere plads og en forøgelse af apparaturparken er der nu skabt plads til det kommende Genomcenter. Der har endvidere været afholdt 3 temamøder. Der har været en betydelig national og international publiceringsaktivitet på området med en stor stigning i antallet af internationale publikationer. Dog har antallet af internationale reviewede publikationer ikke været tilfredsstillende i, hvor der har været en nedgang i forhold til tidligere år. Der er fortsat et stort antal offentliggørelser af data vedrørende kortlægning af husdyrenes gener i internationale genbanker. Området har også i færdiggjort 3 ph.d.-studier. Opfyldelsen af de øvrige milepæle ligger kun på 80%. Målopfyldelsen for indsatsområdet har været tilfredsstillende set i forhold til afdelingens internationale position. Det skal bemærkes, at området har en stabil og høj produktion af afsluttede ph.d.-studier. 26

27 Resultatanalyse Tabel 3.7. Husdyravl og genetik, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,99 35 Andre reviewede publikationer 1) , 11 Andre internationale publikationer 2) ,82 50 Danske publikationer 3) ,88 50 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øvrige fodnoter, se tabel ) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 27,2 årsværk. Tabel 3.8. Husdyravl og genetik, resultatopgørelse Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Husdyravl og genetik i alt Årets resultat

28 Resultatanalyse 3.d. Husdyrernæring og fysiologi Områdets overordnede målsætning er at øge den basale viden om foderets værdi og kvalitet, næringsstoffernes virkning og udnyttelse i husdyrene, om næringsstofbehov og om det biologiske samspil mellem næringsstofferne. Målet er at kunne forbedre det ernæringsmæssige grundlag for husdyrenes produktion, sundhed og velfærd, kvaliteten af husdyrprodukterne og bestræbelserne på at skabe balance i den overordnede næringsstofhusholdning. Målet er også at kunne rådgive og vejlede myndigheder, producenter og rådgivere om en bæredygtig ernæring af husdyrene. Forskningen omfatter drøvtyggere, svin, fjerkræ og pelsdyr med hovedvægten på kvæg, svin, mink, æglæggende høner og slagtekyllinger. Området fik i bevilget et forskningsrådsprofessorat i "Kulhydrater - en vigtig ernærings- og funktionel bestanddel af foder og fødevarer". Desuden var området stærkt engageret i myndighedsopgaver i relation til udledning af kvælstof og fosfor fra husdyrproduktionen (midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II, normtal for husdyrgødningens indhold af N, P og K, ammoniakemission m.v.). Der blev gjort en betydelig indsats for at afsløre, om fodring med GMO-modificerede roer har effekt på malkekøers produktion og på blodets og mælkens indhold af vækstfaktorer. Ernæring af husdyr under økologiske produktionsforhold er indgået i flere undersøgelser. I samarbejde med Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL, forestod området planlægningen og gennemførelsen af 15 th Symposium on Energy Metabolism in Animals i september måned. Målet for antallet af internationale reviewede publikationer i er opfyldt. Produktiviteten af reviewede artikler i internationale tidsskrifter målt per forsker i ligger højt. Produktionen af andre internationale publikationer har været lav i og væsentligt under målet. Publiceringen til de danske brugere er fortsat stabil. Området har ikke kunnet færdiggøre 2 ph.d.-studier som forventet. Opfyldelsen af de øvrige milepæle ligger kun på 85%. Indsatsområdets resultat og målopfyldelse har været tilfredsstillende i. 28

29 Resultatanalyse Tabel 3.9. Husdyrernæring og fysiologi, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,49 55 Andre reviewede publikationer 1) , 14 Andre internationale publikationer 2) ,11 35 Danske publikationer 3) ,30 37 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øvrige fodnoter, se tabel ) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 36,9 årsværk. Tabel Husdyrernæring og fysiologi, resultatopgørelse kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Husdyrernæring og fysiologi i alt Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat

30 Resultatanalyse 3.e. Husdyrsundhed og velfærd Forskningen i husdyrenes sundhed og velfærd skal bidrage til udviklingen af produktions- og staldsystemer, der forbedrer husdyrenes sundhed og velfærd, og som samtidig tager hensyn til produktkvalitet, arbejdsmiljø og jordbrugets indtjening. Under området udvikles metoder til velfærdsvurdering, sundhedsstyring og sundhedsøkonomi på besætningsniveau. Forskningen omfatter endvidere kortlægning af dyrenes adfærd, adfærdsmæssige behov, stressrelaterede reaktionsmønstre og tilpasningsevne. Gennem forskning i husdyrenes immunsystemer er det målet at fremme deres resistens og herigennem reducere grad og hyppighed af tabsvoldende infektionssygdomme. Med henblik på reduktion af produktionsbetingede sygdomme gennemføres forskning, der belyser biologiske reguleringsmekanismer og årsagssammenhænge. Området har i haft et højt aktivitetsniveau mht. udvikling af metoder til vurdering af husdyrvelfærd på besætningsniveau. Bl.a. er en simuleringsmodel til forudsigelse af produktion og sundhed i malkekvægsbesætninger og dens anvendelse til sundhedsøkonomiske analyser blevet dokumenteret. I har der også været sat fokus på husdyrenes biologiske behov i forhold til nærmiljøet. I har området styrket sin indsats mht. at belyse, hvordan husdyrenes sundhed og velfærd sikres bedst muligt i nye produktionssystemer. Der er bl.a. indledt undersøgelser af, hvordan forholdet mellem dyr og mennesker kan etableres og udnyttes bedst muligt under fremtidige stordriftsformer. Området deltager desuden i et EU-projekt vedrørende automatisk malkning, hvor køernes velfærd, landmandens arbejdssituation og mælkekvaliteten er i fokus. Indsatsområdet har ikke kunnet nå målet for mht. antal internationale reviewede publikationer, som synes at være stagneret, imens antallet af andre internationale publikationer er steget stærkt. Antallet af publikationer til de danske brugere er stigende og ligger på et højt niveau. Kun 2 ph.d.- studier er afsluttet i mod forventet 4. Kun 80% af de øvrige milepæle er opfyldt. Målopfyldelsen har ikke været helt tilfredsstillende i. 30

31 Resultatanalyse Tabel Husdyrsundhed og velfærd, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,00 40 Andre reviewede publikationer 1) , 03 Andre internationale publikationer 2) ,43 60 Danske publikationer 3) ,97 60 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øvrige fodnoter, se tabel 3.4 4) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 35,0 årsværk. (I VR-1999 havde Mål forrykket sig i opsætningen) Tabel 3.12 Husdyrsundhed og velfærd, resultatopgørelse Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Husdyrsundhed og velfærd i alt 31

32 Resultatanalyse 3.f. Jordbrugssystemer Området opbygger viden om bæredygtige jordbrugssystemer, der forener ønsket om høj ressourceudnyttelse, hensigtsmæssig påvirkning af landets naturværdier, landskabet og landdistrikternes udvikling med ønsket om høj økonomisk effektivitet og tilfredsstillelse af den enkelte jordbrugers værdigrundlag. Forskningen tager udgangspunkt i bedriften som den enhed, hvor beslutningerne i det praktiske jordbrug tages og udføres. Forskningen er helhedsorienteret og indebærer integration af viden om planteproduktion, animalsk produktion og driftsledelse til et samlet hele. I indsatsområdet foretages endvidere analyser på regionalt og nationalt niveau. Indsatsområdets tværgående karakter indebærer udstrakt samarbejde med øvrige fagområder - internt og eksternt i forhold til DJF. I årene til 2002 afslutter området sit engagement i en række store forskningsindsatser vedrørende bæredygtig udvikling i det åbne land. Indsatserne drejer sig især om relationerne mellem på den ene side jordbrugets produktion og på den anden side miljø-, natur- og landskabsforhold. I forbindelse med dette arbejde er der i blevet udviklet prototyper for scenarieværktøjer til brug for fremtidens planlægning og rådgivning vedrørende det åbne land generelt og jordbruget specifikt. Dette arbejde har været meget tværfagligt i sin karakter, idet en lang række forskere på andre institutioner har bidraget. I er videreudviklet en metode til en effektiv, hurtig og dermed prisbillig beskrivelse af jordbundskarakteristika ved hjælp af geoelektriske metoder. Metoderne forventes at blive et stærkt værktøj i forbindelse med præcisionsjordbrug og jordbundskortlægning, zonering med henblik på grundvandsdannelsen og til mange andre formål. Indsatsområdet har haft en målopfyldelse på 153% mht. internationale reviewede publikationer. Antallet per forsker er dog lavt og skal øges. Antallet af andre internationale publikationer er stabilt på et pænt niveau. Antallet af danske publikationer bør kunne øges væsentligt i betragtning af områdets nationale fokusering. Ingen ph.d.-studier er blevet afsluttet i mod forventet 2, heraf er 1 ph.d.- studium forsinket pga. arbejdet med midtvejsevalueringen af VMP II. 89% af de øvrige milepæle er opfyldt. Indsatsområdet har haft tilfredsstillende målopfyldelse, men ambitionsniveauet mht. publikationer er ikke højt nok. 32

33 Resultatanalyse Tabel Jordbrugssystemer, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,53 18 Andre reviewede publikationer 1) , 11 Andre internationale publikationer 2) ,69 18 Danske publikationer 3) ,66 55 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øvrige fodnoter, se tabel ) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 35,6 årsværk. Tabel Jordbrugssystemer, resultatopgørelse Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Jordbrugssystemer i alt 33

34 Resultatanalyse 3.g. Plantevækst og jord Området forsker i de processer og faktorer, som indgår i samspillet mellem planteproduktion, afgrødefysiologi, plantevækst og miljø. Via eksperimentelt arbejde og modelberegninger udvikles driftsformer og dyrkningssystemer, som fremmer jordbrugsproduktionens bæredygtighed og øger kvaliteten af de avlede produkter. Forskningen spænder fra studiet af basale processer i jord og planter og i det samlede jord - vand - plante - atmosfære system til en praksisrettet udvikling af dyrkningssystemer og til en afklaring af mulighederne for at udvikle kulturplanter, der lever op til aktuelle og fremtidige dyrkningsbetingelser og kvalitetskrav. På klimaområdet har området haft formandskabet ved udarbejdelsen af landbrugsdelen i Klima 2012, og der er via et EU-projekt ydet et bidrag om europæisk landbrug til FN s klimapanel. Indsatsen på landbrugs-/miljøområdet har bl.a. omfattet udarbejdelsen af en ny N-udvaskningsmodel, der nu bruges. Ved udnyttelse af langvarige forsøg har det været muligt at vurdere den langsigtede effekt af nedsatte N-normer på flere kornarters N-respons og udbytteniveau. Endeligt er det lykkedes at isolere og karakterisere et nøgleenzym i syntesevejen i lignin i græs. Styringsenheden for det pågældende gen er under patentering. Målet mht. antallet af internationale reviewede publikationer er mere end opfyldt. Produktiviteten af reviewede artikler i internationale tidsskrifter per forsker er steget betydeligt og ligger på et tilfredsstillende niveau. Produktiviteten af danske publikationer er ligeledes øget betydeligt og ligger også på et tilfredsstillende niveau. En af de 2 forventede ph.d.- studier er afsluttet i. Indsatsområdets resultat og målopfyldelse er tilfredsstillende. 34

35 Resultatanalyse Tabel Plantevækst og jord, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,60 37 Andre reviewede publikationer 1) , 06 Andre internationale publikationer 2) ,24 36 Danske publikationer 3) ,15 45 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øvrige fodnoter, se tabel ) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 36,2 årsværk. Tabel Plantevækst og jord, resultatopgørelse Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Plantevækst og jord i alt 35

36 Resultatanalyse 3.h. Jordbrugsteknik I området forskes der i bygnings- og maskintekniske forhold vedrørende jordbruget. Det bygningstekniske område omfatter udvikling af staldsystemer og staldindretning samt udvikling af systemer til husdyrhold på friland. Aktiviteterne omhandler bl.a. udvikling af udstyr og hjælpemidler til fodrings- og gødningshåndtering samt forbedring af arbejdsmetoder, arbejdsmiljø og staldklima. Det maskintekniske område omfatter bl.a. analyser af arbejds-, maskin- og energibehov samt udvikling af beslutningsstøtteværktøj, styre- og procesteknik samt implementering og tilpasning af sensorsystemer. Vigtige områder er jordbearbejdning, afgrødeetablering og plantepleje, gødningshåndtering og spredeteknik, ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse og sprøjteteknik, høst, håndtering og lagring af afgrøder. Indsatsområdet udfører mange undersøgelses-, udviklings- og afprøvningsaktiviteter og har en stærk national og international position. Området deltager i DaNet (Danish Agricultural Network in Engineering and Technology) der er etableret i. I samarbejdet indgår andre områder under DJF, Ålborg Universitet, KVL og DTU. De tre hovedområder for samarbejdet er: Universitetsuddannelser inden for jordbrugsteknologi, udvikling af ph.d.-kurser m.v. som led i videregående studier samt koordinering af forskning og information om forskningsresultaterne. Jordbrugsteknik og -teknologi omfatter de traditionelle og nyere discipliner, herunder computerstyring, robotter og maskinteknologi. Området har i indgået samabejdsaftaler med Dronningborg Industries, Sauer-Danfoss, ECO- DAN og Hardi International. I igangsattes API-projektet (Autonom Platform og Informationssystem til registrering af afgrøde og ukrudt). I samarbejde med andre områder under DJF og Ålborg Universitet arbejdes der med at udvikle en selvkørende maskine, som ved hjælp af kameraer og computere er i stand til at finde, identificere og på sigt bekæmpe ukrudt i afgrøder. I blev det muligt at dimensionere de klimatekniske forhold ved overdækning af hvilearealer i to-klimastalde til svin og køer. Området har i afholdt 5 temamøder med over 300 deltagere. Der har været 100% målopfyldelse mht. antallet af internationale reviewede publikationer. Antallet af reviewede artikler i internationale tidsskrifter per forsker er stigende, men stadig på et lavt niveau. Antallet af andre internationale publikationer og publikationer til de danske brugere er fortsat på et højt niveau. Begge 2 ph.d.-studier er afsluttet, som planlagt. Alle øvrige milepæle er opfyldt. Målopfyldelsen har været tilfredsstillende i og området er i en god udvikling, bl.a. gennem et udbygget eksternt samarbejde. 36

37 Resultatanalyse Tabel Jordbrugsteknik, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,82 16 Andre reviewede publikationer 1) , 00 Andre internationale publikationer 2) ,82 27 Danske publikationer 3) ,51 27 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øvrige fodnoter, se tabel ) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 19,5 årsværk. Tabel 3.18 Jordbrugsteknik, resultatopgørelse Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Jordbrugsteknik i alt 37

38 Resultatanalyse 3.i. Prydplanter Forskningen omfatter nye produkter og produktionssystemer i prydplanter, med henblik på produktion af danske prydplanter med høj kvalitet ved mindre miljøbelastende og mindre energikrævende produktion. Aktiviteterne omfatter kultur- og disciplinorienteret forskning i potteplanter og snitblomster samt planteskole- og landskabsplanter. Den disciplinorienterede forskning omfatter formering, vækst og blomstringsforhold, stress- og forhold efter høst samt undersøgelser og udvikling af nye produktionssystemer både på friland og i væksthuse. Desuden fokuseres på forædlingsforskning og vævsfysiologi i landbrugs- og havebrugsplanter. Området har i i nogen grad været præget af en organisatorisk omlægning ved en sammenlægning med Afdeling for Vegetabilske Fødevarer. Forskningen i energibesparelser i væksthuse har for alvor taget fart gennem opgaverne med dynamisk klimastyring. Der opnås i praksis meget lovende resultater med energibesparelser på mellem 15 og 40%. Ikke alle væksthusplanter reagerer positivt på et klima med lave nattemperaturer. Der er sammen med en tysk virksomhed indgivet patentansøgning for et bufferprodukt til styring af fosforforsyningen af potteplanter. Her vil det blive muligt helt eller delvist at ophøre med brugen af kemiske vækstreguleringsmidler. Der blev gennemført et meget succesfyldt arrangement for professionelle brugere af have- og landskabsplanter. Der har været en målopfyldelse på 55% mht. antallet af internationale reviewede publikationer. Antallet af publikationer til danske brugere er tilfredsstillende. Kun en af de 3 forventede ph.d.-uddannelser blev afsluttet i. Af 15 øvrige milepæle er 2 milepæle delvist opfyldt. Produktiviteten af internationale publikationer er for lav og skal øges. Produktiviteten af danske publikationer er tilfredsstillende på et højt niveau. Indsatsområdet har haft en utilfredsstillende målopfyldelse vedrørende reviewede artikler i internationale tidsskrifter og færdiggjorte ph.d.-studium. Der skal ske en opstramning på disse områder. 38

39 Resultatanalyse Tabel 3.19, Prydplanter, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,51 15 Andre reviewede publikationer 1) , 15 Andre internationale publikationer 2) ,97 8 Danske publikationer 3) ,42 40 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øvrige fodnoter, se tabel ) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 19,6 årsværk. (Mål er korrigeret i forhold til VR-1999) Tabel Prydplanter, resultatopgørelse Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Prydplanter i alt 39

40 Resultatanalyse 3.j. Plantebiologi Inden for området forskes der i kulturplantens egenskaber og livsytringer herunder anvendelse i landbruget og i agroindustrien til fødevarer, foder og non-food. Forskningen omfatter udvikling af teknikker vedrørende genetisk tilpasning af planter samt undersøgelse af planters stofskifteprocesser. Disse aktiviteter er koordineret med forskning i planternes modstandsegenskaber, udbytteforhold, evne til at producere frø og indholdsstoffer. Forskningen skal inden for især korn-, frø- og industriplanter klarlægge sammenhænge på det molekylærbiologiske niveau og koble dem sammen med genetiske, fysiologiske og biokemiske problemstillinger i relation til planteforædling, planteproduktivitet og indholdsstoffer. En del af indsatsområdet er fysisk placeret på KVL, Institut for Plantebiologi. Indsatsområdet er i samarbejde med EU-partnere langt fremme med udvikling af teknikker til fremstilling af transgene planter. Området har udbygget sine aktiviteter indenfor det økologiske område, hvor der er påbegyndt to nye projekter i regi af FØJO vedrørende kvælstofstyring og dyrkningsmetoder samt produktion af udsæd af græs og kløver. På det genetiske og molekylærbiologiske område er der taget en lang række initiativer indenfor U- landsrelateret forskning, molekylær virologi, molekylær risikovurdering samt forædling via DNA markører, der har udmøntet sig i projekter, der er påbegyndt i starten af Området deltager ligeledes i stigende grad i initiativer vedrørende information og vurdering af gensplejsede planter. Målopfyldelsen har været delvis tilfredsstillende mht. antal internationale reviewede publikationer. Målopfyldelsen mht. andre udenlandske publikationer og danske publikationer er til gengæld overopfyldt, men skal ses på baggrund af et lavt ambitionsniveau. Kun 2 ph.d.-studier blev afsluttet i mod forventet 5. 88% af de øvrige milepæle er opfyldt. Ambitionsniveauet for produktiviteten af alle publikationstyper er fortsat utilfredsstillende lav, og der er fortsat behov for en væsentlig opstramning på området. 40

41 Resultatanalyse Tabel Plantebiologi, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,22 19 Andre reviewede publikationer 1) , 06 Andre internationale publikationer 2) ,64 30 Danske publikationer 3) ,54 12 Færdiggjortep ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øvrige fodnoteer, se tabel ) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 31,2 årsværk. (Mål er korrigeret i forhold til VR 1999 mht. andre internationale publikationer) Tabel 3.22 Plantebiologi, resultatopgørelse Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Plantebiologi i alt 41

42 Resultatanalyse 3.k. Plantebeskyttelse Der forskes i metoder, som kan forebygge opformering af ukrudt, skadedyr og sygdomme i landbrugsog havebrugsafgrøder samt metoder til behovsbehandling. Målet er at fremme anvendelsen af bæredygtige dyrkningssystemer i land-, have- og skovbrug, og gennem udvikling af effektive, miljøvenlige plantebeskyttelsesmetoder at minimere jordbrugets pesticidanvendelse. Dette omfatter både kemiske, biologiske og ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder samt mulighederne for at kombinere disse metoder i plantebeskyttelsesstrategier. Forskningen spiller en central rolle til belysning af mulighederne for, at brugen af pesticider gradvis kan reduceres eller ophøre. Forskning i bier er en del af forskningsområdet, og der lægges særlig vægt på bestøvning og bisygdomme, herunder offentlig bisygdomsbekæmpelse. Indsatsområdet har et betydeligt myndighedsberedskab vedrørende pesticider og en stor indtægstdækket virksomhed vedrørende afprøvning af pesticider for firmaer. Området udbygger fortsat sit engagement i u- lande og østlande. I blev der således indgået en aftale med Landbrugsministeriet i Eritrea om projekter vedrørende udvikling af plantebeskyttelsesstrategier i Eritrea. En 3-årig kontrakt blev indgået i med Øststøttekontoret om projekter i de baltiske lande og Polen. På miljøområdet er iværksat flere nye initiativer: Udvikling af metoder til miljørisikovurdering af GMafgrøder. Iværksættelse af et projekt til belysning af behandlingsstrategier i spiselige afgrøder, der fører til et minimum af restforekomst af pesticider i afgrøden ved høst. Samarbejdsprojekt med GEUS vedrørende udvaskning af pesticider anvendt under markforhold. Deltagelse i Forskningsprogrammet: Ressourceminimering og en række projekter relateret til Pesticidhandlingsplan II. Et internationalt panel med medlemmer fra USA, Holland og Norge gennemførte i februar en evaluering af området. Den overordnede vurdering var positiv. Panelet anbefalede, at områdets aktiviteter blev samlet i færre og større projekter samt et øget samarbejde i indsatsen vedrørende integration af plantebeskyttelse i det samlede driftssystem bl.a. i økologisk jordbrug. Det blev endvidere anbefalet at udbygge opgaverne uden for det egent-lige jordbrug. Antallet af internationale reviewede publikationer er stigende, men målopfyldelsen har været utilfredsstillende. Antallet af andre internationale publikationer er faldet, imens antallet af danske publikationer er på et meget højt niveau og er stigende. Produktiviteten per forsker af reviewede artikler i internationale tidsskrifter og andre internationale publikationer bør øges. 3 ph.d-studier er færdiggjort mod forventet 4. De øvrige milepæle er kun opfyldt med 81%. Den samlede målopfyldelse har ikke været helt tilfredsstillende. 42

43 Resultatanalyse Tabel Plantebeskyttelse, resultat Resultat Målopfyldelse i % Budget Resultat/ forsker 4) Mål Resultat Reviewede artikler i internationale tidsskrifter ,88 53 Andre reviewede publikationer 1) , 09 Andre internationale publikationer 2) ,23 17 Danske publikationer 3) ,10 94 Færdiggjorte ph.d.-studier Opfyldelse af øvrige milepæle Øverige fodnoter, se tabel ) Antal medarbejdere med forskningsansvar: 31,7 årsværk. Tabel Plantebeskyttelse, resultatopgørelse Budget Afvigelser 2001 Budget Udgifter (direkte) Indtægter Nettoudgift Indirekte udgifter Årets resultat Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat Udgifter (direkte) Indtægter Nettoindtægt Indirekte udgifter Resultat før afskrivn.og forrentn Afskrivning Forrentning Årets resultat kr. (løbende priser) Bevillingsfinansieret område Markedsstyret område Plantebeskyttelse i alt 43

44 Resultatopgørelse for markedsstyrede og omkostningsdækkede aktiviteter 4.a. Markedsstyrede aktiviteter Rekvirerede ydelser Aktiviteten under det markedsstyrede område er DJF s Rekvirerede ydelser (uk 20), der udføres i tilknytning til institutionens primære formål og omfatter bl.a. analyser, afprøvning og udviklingsopgaver. Den forretningsmæssige drift omfatter rekvirerede opgaver fra især private firmaer og organisationer. Virksomheden vedrørende Rekvirerede ydelser følger Budgetvejledningens bestemmelser herom. Prisfastsættelsen og administrationsbidrag er omtalt i afsnit 2.a. spraksis. Afdeling for Analytisk Kemi, der primært udfører kemiske analyser for DJF, udfører under Rekvirerede ydelser analyser med relation til jordbrugsforskning og -forsøg for andre statslige og ikke statslige institutioner, organisationer m. v. Afprøvninger og undersøgelser vedrører hovedsageligt afprøvninger af pesticider, telemålingskontrol, slagtemetoder, foderblandingssammensætning, fordøjelighed og enzymindhold m. v. Rekvirerede ydelser omfatter herudover jordbrugstekniske opgaver i form af afprøvning af nye redskaber, maskiner og teknisk udstyr samt valg af anvendelse af tekniske hjælpemidler og jordbrugsbygninger. Desuden omfatter området anvendelse af arbejdskraft i jordbruget under hensyn til såvel tekniske, økologiske og produktionsmæssige som sikkerhedsmæssige, arbejdsmæssige, energimæssige og miljømæssige forhold. Tabel 4.1. Resultatopgørelse for det samlede markedsstyrede område kr Indtægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivning og forrentning Afskrivning Forrentning Årets resultat Omsætningen under Rekvirerede ydelser på 25,4 mio. kr. fordeler sig således: Analyser... 3,2 mio. kr. Afprøvninger...15,2 mio. kr. Udvikling og forsøg... 6,8 mio. kr. Diverse ydelser... 0,2 mio. kr. Overskuddet på 2,1 mio. kr. udgør 8,2% af omsætningen og vurderes som værende tilfredsstillende. Årets resultat videreføres til forbrug i efterfølgende år. Det skal bemærkes, at den samlede resultatopgørelse, udover det under de enkelte indsatsområder anførte, også omfatter beløb fra Rekvirerede ydelser under Hjælpefunktioner samt Generel ledelse og administration. 44

45 Resultatopgørelse for markedsstyrede og omkostningsdækkede aktiviteter Tabel 4.2. Akkumuleret resultatopgørelse for rekvirerede ydelser kr. Akkumuleret resultat ultimo forrige år /-Primokorrektioner vedr. regnskabet forrige år +Årets resultat (efter fradrag af forbrug af overskud) Evt. overskud overført til den almindelige virksomhed Akkumureret resultat ultimo indeværende år Tabel 4.3. Driftssituationen for rekvirerede ydelser kr. +Årets resultat før forrentning for regnskabsåret Årets resultat før forrentning for regnskabsåret Årets resultat før forrentning Virksomhedens driftssituation

46 Resultatopgørelse for markedsstyrede og omkostningsdækkede aktiviteter 4.b. Omkostningsdækkede aktiviteter Gebyrer DJF udfører efter anvisning fra Plantedirektoratet afprøvning af plantesorter. Sortsafprøvningen udføres som en kontrol- og tilsynsvirksomhed, der er gebyrbelagt. Vedrørende gebyrsatser (62 satser) henvises der til Bekendtgørelse om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m. nr af Aktiviteterne, der henhører under Sortsafprøvning m.v. (uk 11), er således indtægtsdækkede. Resultatopgørelsen er opgjort ekskl. moms og indgår som en del af Lovpligtige opgaver i tabel 3.1 Oversigt over hovedformål. I henhold til RFO 2100/94 af om EU s sortsbeskyttelse har det endvidere fra den været muligt at få nye plantesorter beskyttet gennem en direkte anmeldelse til EU s sortskontor. Sortskontoret sørger herefter for en afprøvning af den anmeldte sort i de respektive medlemslande. Tabel 4.4. Resultatopgørelse for det samlede omkostningsdækkede område kr Intægter Udgifter (direkte) Resultat før indirekte udgifter Indirekte udgifter Resultat før afskrivning og forrentning Afskrivning Forrentning Årets resultat Årets resultat på gebyrområdet har været 596 tkr. dårligere end forventet. Dette skyldes færre anmeldte sorter samt tilbagebetaling af tidligere for meget opkrævet gebyr hos anmelderne på 630,5 tkr. Tabel 4.5. Akkumuleret resultatopgørelse kr. Resultat Resultat Resultat Årets resultat -596 Akkumuleret resultat Det akkumulerede resultat vil blive reduceret over en 4 til 5-årig periode ved takstnedsættelser. 46

47 Organisation og personale 5.a. Organisation DJF's organisation lægger vægt på helhedsorienterede og tværgående aktiviteter og fremmer forskningssamarbejdet mellem forskningsdiscipliner inden for dyre- og planteområder. Derved kan DJF igangsætte og håndtere forskning, som går på tværs af fagområder, discipliner, emner og forskningstyper. Dette muliggør, at DJF kan sikre forskningsmæssig nytænkning og dermed bedre understøtte den samfundsmæssige udvikling. De 3 afdelinger på Årslev: Afdeling for Prydplanter, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer og Afdeling for Infrastruktur, Årslev, blev den 1. april sammenlagt til Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer. Centrallaboratoriet ændrede i navn til Afdeling for Analytisk Kemi. DJF's aktiviteter er organiseret i en to-strenget struktur, der har henholdsvis forskningsmæssige og driftsmæssige opgaver (infrastruktur), som er illustreret i nedenstående organogram per 31. december, jf. afsnit 1.b., Beretning for. Per 1. januar 2001 har DJF s organisation undergået enkelte ændringer. Det nye organogram findes i bilag 2. Organogram per 31. december 47

48 Organisation og personale 5.b. Personale Ved udgangen af var der personer, svarende til 1.096,9 årsværk, beskæftiget ved DJF. Det samlede fald i antallet af årsværk i forhold til 1999 andrager 1,6%. Fald i antallet af årsværk skyldes bl.a. fald i antallet af elever aflønnet inden for Generel ledelse og administration. Budget 2001 er udarbejdet til Finanslov 2001 og er ikke tilrettet den nye organisation. Tabel 5.1. Antal årsværk på hovedformål Årsværk Budget Afvigelse 2001 Budget I alt 1.048, , , , ,9 4, ,0 Fødevarer 113,9 94,4 90,7 90,0 100,4-10,4 94,0 Husdyravl og genetik 52,4 56,4 53,0 57,0 55,1 1,9 51,0 Husdyrernæring og fysiologi 62,2 84,6 70,9 80,0 65,5 14,5 61,0 Husdyrsundhed og velfærd 54,4 67,2 65,8 68,0 66,5 1,5 62,0 Jordbrugssystemer 76,6 76,6 76,0 76,0 79,1-3,1 74,0 Plantevækst og jord 105,4 98,2 86,1 98,0 81,6 16,4 76,0 Jordbrugsteknik. 50,6 49,2 49,6 48,0 49,4-1,4 46,0 Prydplanter 63,9 58,0 52,0 51,0 45,0 6,0 42,0 Plantebiologi 74,3 54,6 57,2 52,0 57,4-5,4 54,0 Plantebeskyttelse 133,1 125,3 117,3 136,0 120,1 15,9 112,0 Lovpligtige opgaver 26,8 30,8 33,3 32,0 32,3-0,3 31,0 Hjælpefunktioner 151,5 202,1 280,5 236,0 280,4-44,4 262,0 Generel ledelse og administration 83,3 98,2 82,0 77,0 64,1 12,9 59,0 Årsværkene fordeler sig på de fire forskningscentre og den geografisk adskilte Afdeling for Sortsafprøvning som følger: Foulum: ,6 årsværk Bygholm: ,6 årsværk Årslev: ,9 årsværk Flakkebjerg: ,3 årsværk Sortsafprøvning: ,5 årsværk Note: Foulum indbefatter personale fra institutionens 8 forsøgsstationer. Tabel 5.2 Opgørelse over personale ved DJF fordelt på personalekategorier Personer Opgjort Opgjort Opgjort Chefer og medarbejdere i lønramme 35 og derover Videnskabeligt personale med forskningsopgaver heraf seniorforskere og seniorrådgivere Teknisk administrativt personale heraf akademikere Elever Antal i alt

49 Organisation og personale Faldet i antallet af medarbejdere fra 1999 til er fortrinsvis sket inden for personalekategorierne videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale. Antallet af elever er ligeledes reduceret. Hertil kommer personale, som er tilknyttet, men ikke aflønnet af DJF, herunder bl.a. ph.d.-studerende som er ansat af Forskningsstyrelsens Forskeruddannelseskontor (tidligere Forskerakademiet). Der har været en stigning i antallet af seniorforskere i som et resultat af en målrettet indsats siden indførelsen af den nye stillingsstruktur per. 1. april Personalepolitik DJF har en skriftligt formuleret personalepolitik, der er vedtaget i DJF's hovedsamarbejdsudvalg (HSU) i I DJF's strategi 2005 er et af indsatsområderne institutionens medarbejdere, hvorom det hedder, at "DJF vil tiltrække, motivere og udvikle dygtige og engagerede medarbejdere på alle niveauer". Realiseringen af de mål og indsatsområder, der er fastsat i målsætningen for DJF samt i strategien og resultatkontrakten, kræver nye og moderne ledelsesformer. Målene skal opnås gennem en kombination af udvikling af medarbejdernes kompetencer og ledernes evne til at fastholde målene og motivere medarbejderne til at realisere disse. Der afholdes på de enkelte forskningscentre personalemøder for alle ansatte. Herigennem sker der bl.a. en løbende information og drøftelse af den fortsatte udvikling af personalepolitikken og den personaleadministrative praksis. For alle medarbejdere afholdes årligt en medarbejderudviklingssamtale (MU-samtale), hvor arbejdsopgaver og -vilkår samt udviklingsmuligheder drøftes, og hvor der fokuseres på den enkeltes behov og ønsker i den sammenhæng. Grundlaget for MU-samtalerne er blevet revideret, med henblik på stærkere fokusering på medarbejdernes kompetenceudvikling. I er DJF's retningslinier for løndannelsen efter indførelsen af det nye lønsystem blevet revideret. Retningslinierne har bl.a. til formål at fremme sammenhængen mellem aflønning og indsats gennem målrettet anvendelse af de honoreringselementer, der er indeholdt i det nye lønsystem. For de medarbejdere, der er omfattet af det nye lønsystem, er anvendelse heraf en væsentlig del af personalepolitikken. I det under HSU nedsatte lønudvalg er det aftalt, at der forhandles løn en gang om året i oktober kvartal for ansatte under det nye lønsystem. Samarbejdet om udformningen af det personalepolitiske grundlag for den personaleadministrative praksis finder sted i HSU og i de lokale samarbejdsudvalg (LSU), ligesom personalepolitikken og den personaleadministrative praksis løbende drøftes på ledelsesniveauet. I den forbindelse skal det nævnes, at HSU arbejder med at revidere den skriftligt formulerede personalepolitik for DJF. Personalepolitikken, der danner grundlag for den personaleadministrative praksis, spiller således sammen med institutionens mål, strategi og resultatkontrakt, og den drøftes fortsat på ledelsesniveauet, på personalemøder, i HSU og i LSU. Dermed bliver personalepolitikken en organisk integreret del af institutionens liv. Personalepolitikken er under revision og forventes godkendt i I afsnit 1.c. Opfølgning på resultatkrav i Resultatkontrakt , er på bl.a. det personalepolitiske område redegjort for resultatkontraktens krav og status for gennemførelsen af disse. Ledelse DJF anvender åremålsansættelse ved besættelse af chefstillinger som direktør, vicedirektører og forskningschefer. DJF har en linieorganisation med 3 ledelsesniveauer (direktion - forskningschef/driftschef - forskningsleder/funktionsleder). Derigennem skabes en klar ledelsesstruktur, der kan danne grundlag for etablering og fortsat udvikling af velfungerende og dynamiske ledergrupper, som kan sikre DJF's målopfyldelse. DJF anvender og ønsker fortsat at videreudvikle moderne ledelsesformer på alle ledelsesniveauer i organisationen. Lederne skal være fagligt dygtige og anvende moderne ledelsesværktøjer. Såvel personaleledelse som forskningsledelse prioriteres højt i institutionen. Kompetenceudvikling DJF prioriterer kompetenceudvikling højt. I forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler fokuseres på medarbejdernes kompetenceudvikling. I samtalerne tages udgangspunkt i forrige års samtale, og de i denne forbindelse fastsatte ønsker og mål evalueres. Herudover opstilles nye mål, herunder udviklingsmål i form af efteruddannelse, der skal gennemføres i det kommende år. Der er påbegyndt et større kompetenceudviklingsprojekt specielt for kontorfunktionærer. Som et første skridt søges identificeret de områder, inden for hvilke kompetenceudviklingsindsatsen skal øges. Den hele medarbejder Forholdet mellem medarbejdernes arbejdsliv og øvrige forhold inddrages i MU-samtalen og i personalepolitikken i øvrigt. Med henblik på at etablere et beredskab, der kan håndtere personlige kriser og medvirke til, at sådanne kriser ikke ender i personlige tragedier, samt ud fra en viden om, at 1-2 % af en virksomheds medarbejdere på et eller andet tidspunkt kommer i krise, der er så voldsom, at den ikke kan løses med almindelig medmenneskelig eller kollegial omsorg, har 49

50 Organisation og personale DJF indgået aftale med et konsulentfirma om psykologisk krisehjælp. I fik konsulentfirmaet 32 henvendelser fra medarbejdere ved DJF. Tilfredshed DJF arbejder via sikkerhedsudvalget systematisk med at forbedre arbejdsmiljøet i institutionen. Institutionen lægger stor vægt på at have et godt arbejdsklima både fysisk og psykisk. DJF skal, som led i Resultatkontrakten for perioden , gennemføre to tilfredshedsundersøgelser blandt medarbejderne. Formålet med disse undersøgelser, der gennemføres i regi af HSU, er at få et indtryk af, hvordan medarbejderens tilfredshed udvikler sig i nævnte periode m.h.t. arbejdsopgaver, samarbejde, ledelse, direktion, personalepolitik og udviklingsmuligheder. Gennem den 1. tilfredshedsundersøgelse, der blev gennemført i 1999, har DJF fået informationer om tilfredsheden blandt medarbejderne, og om der er behov for ændringer på nævnte områder. Der er på baggrund af disse informationer iværksat flere initiativer for at forbedre forholdene for medarbejderne i DJF, således: større vægt på anvendelse af MU-samtaler, kompetenceudvikling, fremme af ph.d.-studerendes integration i institutionen, bedre langsigtet planlægning, synlig direktion og klar arbejdsdeling i DJF's ledelsesstruktur og bedre samarbejde på tværs i DJF. De enkelte afdelingers ledelser og LSU har selv haft ansvaret for de initiativer, som er iværksat i de enkelte afdelinger. I er 2. tilfredshedsundersøgelse blevet forberedt. De indhøstede erfaringer i forbindelse med introduktion, gennemførelse og opfølgning på 1. tilfredshedsundersøgelse har dannet grundlag for en drejebog for gennemførelse og opfølgning på 2. tilfredshedsundersøgelse. Et centralt element i denne forbindelse er, at den enkelte afdelings ledelse i samarbejde med afdelingens LSU skal formulere en handlingsplan for afdelingens opfølgning på undersøgelsen. 2. tilfredshedsundersøgelse gennemføres efter de samme principper, som den 1. undersøgelse. Undersøgelsen finder sted i begyndelsen af 2001 med efterfølgende rapport, præsentation på personalemøder, opfølgning både centralt og lokalt. Efter gennemførelsen af 2. tilfredshedsundersøgelse, vil der som nævnt blive mulighed for at se, hvordan medarbejdernes tilfredshed har udviklet sig i perioden, og hvilke ændringer der er sket i forhold til 1. tilfredshedsundersøgelse. Hjemme- og distancearbejde I den 1. tilfredshedsundersøgelse blev det konstateret, at der blandt institutionens medarbejdere var et betydeligt ønske om distancearbejdspladser. HSU nedsatte før gennemførelsen af tilfredshedsundersøgelsen et udvalg med den opgave at kortlægge behovet for og ønskerne til hjemme- og distancearbejdspladser samt formulere en politik på området. Med baggrund i den af udvalget fremlagte rapport har HSU besluttet at iværksætte en forsøgsordning med distancearbejdspladser, idet hjemmearbejde kan fortsætte efter hidtidig praksis. Forsøg med distancearbejde har været gennemført i, og vil blive evalueret i Seniorpolitik HSU har formuleret en seniorpolitik for DJF. Formålet med seniorpolitikken er at bidrage til, at seniormedarbejdere kan forblive en aktiv, kvalificeret, fleksibel og efterspurgt arbejdskraft frem til det tidspunkt, hvor fratræden p.g.a. alder bliver aktuel. Hovedelementerne i seniorpolitikken er, at seniorfasen i arbejdslivet skal forberedes grundigt, og at der i forberedelsesfasen og selve seniorfasen skal sikres medarbejderne fortsat gode udviklingsmuligheder. Forberedelsen af seniorfasen skal drøftes i MU-samtalen mindst hvert 5. år regnet fra og med medarbejderens fyldte 45. år. Afhængig af forholdene kan vælges forskellige løsninger m.h.t. medarbejderens tilknytning til DJF, herunder fuldtids-, deltids- og nedtrapningsløsninger, evt. kombinationer heraf. Orlov Ved udgangen af var der i alt 54 personer på orlov, heraf 24 personer på barselsorlov, 8 personer på orlov til børnepasning, 6 personer på uddannelsesorlov samt 16 personer på anden orlov (anden beskæftigelse/tjenestefrihed). Det rummelige arbejdsmarked DJF havde ved udgangen af i alt 28 medarbejdere ansat i en beskæftigelsesordning, heraf 11 ansat i jobtræning og 17 ansat i fleksjob. DJF vil arbejde aktivt for, inden for de af Fødevareministeriet fastsatte rammer, at ansætte personale under beskæftigelsesordninger. 50

51 Organisation og personale Sygefravær Tabel 5.3. Det gennemsnitlige sygefravær per årsværk Dage Gennemsnitligt antal sygefraværsdage per årsværk 3, 9 5, 5 4, 7 5, 2 I udgør det gennemsnitlige antal sygefraværsdage per årsværk for kvinder 6,4 og for mænd 4,3. Tallene er incl. fraværsdage pga. arbejdsskade og sygdom pga. graviditet. Langtidssyge udover 30 dage er ikke medtaget (1998 er korrigeret herfor). Sygefravær i har i forhold til 1999 været svagt stigende med 0,5 sygedag per medarbejder, men dog ikke så højt som i Sygefraværet ligger væsentligt under det gennemsnitlige sygefravær på 7,4 dage for samtlige statsansatte medarbejdere. Stigningen i sygefraværet kan især henføres til den gennemførte personaletilpasning i og organisationsændring, der træder i kraft den 1. januar DJF har gennem de seneste år ført en aktiv politik for begrænsning af medarbejdernes sygedage. Bl.a. har man i hovedsamarbejdsudvalgsregi løbende drøftet sygefraværet og lagt en politik for en løbende opfølgning på medarbejdernes sygefravær. Opfølgningen sker decentralt i afdelingerne, hvor ledelsen har en samtale med de medarbejdere, der har et større antal sygedage. Personaleomsætning Tabel 5.4. Antal nyansatte og fratrådte medarbejdere Medarbejdere Antal nyansatte Antal fratrådte Den generelt høje personaleomsætning kan bl.a. henføres til, at DJF anvender sæsonarbejdere og har et stort antal elever.. Over-/merarbejde Tabel 5.5. Over- og merarbejde kr. (løbende priser) Udbetalt overarbejde Udbetalt merarbejde Udbetalt over- og merarbejde Over- og merarbejde i pct af lønsum 0,09 0,08 0,18 0,21 Som følge af mange sæsonbestemte aktiviteter og tilhørende forsøg, hvor tidsfaktoren er helt afgørende for forsøgsresultaterne, er det meget vanskeligt at undgå over- og merarbejde, ligesom der altid inden for institutionens forskning, service og administration vil forekomme spidsbelastningssituationer, der ikke kan klares på anden vis. Der anvendes en stram styring af over- og merarbejde, således at udbetalingen holdes nede på et rimeligt niveau i forhold til det samlede lønbudget. Udviklingen følges tæt i de kommende år. 51

52 Anlægsregnskab 6.a. Anlægsregnskab for Tabel 6.1. Anlægsregnskab kr. (løbende priser) Budget Afvigelse Budget Indtægter Bevillinger Indtægter Udgifter Udgifter (excl. kt. 75) Årets resultat Indtægterne (1,0 mio. kr., uk ) hidrører fra jordfordelingsaftale til gennemførelse af Skjern Å Naturprojekt, hvorefter DJF, Borris Forsøgsstation afgiver 15,9 ha mod at modtage andre 20,8 ha. Under Finansiering af fremrykkede anlægsprojekter er der på uk 20 afholdt udgifter til nedbringelse af finansiel gæld samt renter i alt 887 tkr. vedrørende Forskningscenter Flakkebjerg, Hypotekbanken. Beløbet vedrører en delvis lånefinansiering af Forskningscenter Flakkebjerg, , der blev foretaget i b. Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsprojekter De igangværende anlægsprojekter omfatter ombygning af stalde og kontorer på Forskningscenter Bygholm (uk ), om- og tilbygning på Forskningscenter Foulum (uk ) og ombygning af stalde, Forskningscenter Foulum (uk ), samt overførsel fra Bygnings og vedligeholdelsesarbejder til en række vedligeholdelses- og mindre anlægsopgaver (uk ). Af beløbet på 7,6 mio.kr. vedrører 2,2 mio. kr. genopbygning af en nedbrændt halmlade på Forskningscenter Foulum. Uk Om- og tilbygning, Forskningscenter Foulum, vedrører etablering af laboratorier til de øgede aktiviteter inden for molekylærbiologi, samt om- og tilbygning af kontorer og mødefaciliteter. Uk Ombygning af stalde, Forskningscenter Foulum, vedrører ombygning og teknologisk opgradering af staldanlæg med henblik på at opnå driftsmæssige rationaliseringer og skabe staldfaciliteter, der er velegnede til forskning inden for bl.a. dyrevelfærd. Anlægsprojekterne er som følge af større planlægningsarbejde end forventet ikke så fremskredne som oprindeligt planlagt. Afsluttede anlægsprojekter omfatter rest vedrørende byggeri af Forskningscenter Flakkebjerg (uk ) samt det modtagne areal på 20,8 ha vedrørende Skjern Å Naturprojekt (uk ). 52

53 Anlægsregnskab Tabel 6.2. Oversigt over anlægsprojekter kr. Bygge start Hjemmel Afsluttet år Total udgift Stats udgift Budget B-R Forventet restudgift Afdrag på prioritetsgæld FL Bygningsvedligeholdelsesarbejder TB Reguleringsbevilling FL Ombygning af stalde og kontorer Bygholm FL Om- og tilbygning Forskningscenter Foulum FL Ombygning af stalde, Forskningscenter Foulum FL I alt igangværende projekter Forskningscenter Flakkebjerg Akt /3 93 Akt /5 94 Akt / Erhvervelse af ejendomme FL I alt afsluttede projekter Anlægsudgifter i alt c Værdiregulering Tabel 6.3. Oversigt over anlægsaktiver kr. Ejendomme Bogført værdi pr. 1. januar køb af byggeri salg årets afskrivning Bogført værdi pr. 31. december

54 Anlægsregnskab 6.d. Bevillingsafregning Tabel 6.4. Resultatopgørelse - indeværende år kr. Udgifter Indtægter 1. Bevilling (B+TB) Afvigelse mellem bevilling og regnskab Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet Ikke-fradragsberettiget købsmoms Omflytninger, bevillingstekniske Årets overskud Tabel 6.5. Opgørelse af akkumuleret resultat kr. Udgifter Indtægter 11. Akkumuleret overskud ultimo forrige år Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige år Korrektioner i forbindelse med kontoændringer Andre korrektioner Akkumuleret overskud primo indeværende år Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) Akkumuleret overskud, ultimo indeværende år Omflytninger, disponeringsmæssige Omflytninger mellem underkonti Disposition, overskud som bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo indeværende år Under bevillingsafregningens pkt 18. Disposition, overskud som bortfalder er anført udgifter på -30 tkr. fra uk 65 Erhvervelse af ejendomme, jordfordelingsaftale vedr. Skjern Å Naturprojekt. Der er ligeledes anført indtægter på 35 tkr. fra uk 60 Salg og ekspropriation, jordfordelingsaftale vedr. Skjern Å Naturprojekt. I forbindelse med bevillingsafregningen er der under pkt. 17. Omflytning mellem underkonti foretaget følgende omflytninger. Tabel 6.6. Omflytning i forbindelse med bevillingsafregning kr Omflytning Uk 20 Afdrag på prioritetsgæld -48 Uk 31 Ombygning af stald og kontorer, Bygholm 33 Uk 41 Forskningscenter Flakkebjerg 15 Pkt. 17 Omflytning mellem underkonti 0 54

55 Miljøpolitik og grønt regnskab 7.a. Miljøpolitik DJF udarbejdede i 1999 institutionens miljøpolitik. Ifølge miljøpolitikken skal DJF løse sine opgaver under størst mulig hensyntagen til miljøet. Hensynet til miljøet skal inddrages i planlægningen og udførelsen af alle institutionens indkøbs-, drifts- samt forsknings- og forsøgsaktiviteter. Dette skal ske gennem en løbende forbedring/udbygning af miljøstyringen. Miljøarbejdet skal derudover sikre, at der til stadighed foreligger et beslutningsgrundlag for valg af nye indsatsområder, og at alle berørte parter er inddraget i beslutningerne. I institutionens miljøpolitik indgår medarbejdernes arbejdsmiljø og - klima som et centralt element. Miljøstyringens vigtigste virkemidler er: Løbende gennemførelse af miljøkortlægning med baggrund i de udarbejdede årlige grønne regnskaber for alle institutionens geografiske enheder, som baggrund for iværksættelse/justering af politik og handlingsplaner. Løbende gennemførelse af uddannelse og motivering af medarbejdere til sikring af den vedtagne politik og handlingsplanernes gennemførelse. DJF har iværksat handlingsplaner på følgende 3 områder: Handlingsplan for reduktion af pesticidforbrug. Handleplan for reduktion af energiforbrug. Handlingsplan for forbedring af arbejdsmiljø. Som anført i Handlingsplan for reduktion af pesticidforbrug ophørte anvendelsen af pesticider på institutionens grønne områder i. Som led i arbejdet med minimering af forbruget af pesticider på alle DJF s produktionsjorde afholdtes i marts et møde for driftsledere og sprøjteførere. På mødet drøftedes status for pesticidanvendelsen i DJF, herunder introduceredes det edb-baserede vejledningsprogram PC-Planteværn såvel teoretisk som ved øvelser. Endvidere fremlagdes de seneste forskningsresultater på området mekanisk ukrudtsbekæmpelse såvel som resultater vedrørende strategiske muligheder for forebyggelse af insektog svampeangreb. Desuden er det besluttet at organisere fællesindkøb af sikkerhedsudstyr samt at udarbejde en brugsanvisning for anvendelse af pesticider i DJF. Denne blev fremsendt til DJF s enheder ultimo marts. Som led i Handleplan for reduktion af energi er der udarbejdet forslag til energibesparende foranstaltninger. Disse udmøntes via nedenstående indsatsområder: De højst prioriterede forslag i centrenes energiplaner søges realiseret. Der udarbejdes retningslinier for den sammenhæng, der er ønsket mellem energibesparende tiltag og simpel tilbagebetalingstid. Der sættes øget fokus på driftsoptimering i samarbejde mellem brugerne. Der tilbydes brugerkurser på områderne ventilation for optimal drift af anlæg. Der nedsættes lokale sparebander på de enkelte centre med repræsentation fra de betalende enheder. Erfaringsudveksling mellem de energiansvarlige på centrene videreføres i form af halvårlige møder med det formål at iværksætte nye tiltag og formidle information til bruger. Der etableres, via den i Direktoratet for FødevareErhverv etablerede fælles indkøbsfunktion, fælles indkøb af energi til DJF. Som led i Handlingsplan for forbedring af arbejdsmiljøet har sikkerheds- og linieorganisationen forstærket indsatsen på arbejdsmiljø- og arbejdssikkerhedsområdet. Den øgede fokus er blandt andet kommet til udtryk ved en beslutning om påbegyndelse af identifikation af særlige risikoområder inden for DJF og udarbejdelse af forslag til iværksættelse af forbedringer vedrørende disse forhold. 55

56 Miljøpolitik og grønt regnskab 7.b. Grønt regnskab DJF disponerer over følgende fysiske faciliteter til forsknings- og driftsmæssige formål: Tabel 7.1. DJF's jord- og bygningsarealer Forskningscenter Foulum 1) Forskningscenter Bygholm 2) Forskningscenter Flakkebjerg Forskningscenter Årslev Tystofte Forsøgsstationer DJF i alt Areal, ha Heraf forpagtet, ha Bebygget areal, kontor-laboratorier, m Etagemeter kontor-laboratorier Driftsbygninger, inkl. væksthuse Note: For Forskningscenter Årslev er bygningsarealerne revideret på baggrund af BBR. 1) Eksklusiv Foulumgård, hvis areal på 90 ha er medregnet under forsøgsstationer. Som forpagtet er anført 46 ha fra en naboejendom, ejet af Tjele Kommune, samt 11 ha af 15 ha afstået til Forskerpark Foulum jfr. Akt. 192/ ) Eksklusiv Den Økologiske Forsøgsstation, Rugballegård, hvis areal på 140 ha er medregnet under forsøgsstationer. Miljøindikatorerne gengivet i tabel 7.2 er opgjort efter samme retningslinier som i Ved sammenligning af de to år kan der, med forsigtighed udledes tendenser. Det samlede el-forbrug er således faldet med 2,4 pct. og energi til opvarmning med 15 pct., hvilket dog skal sammenholdes med, at graddagetallet for var ca. 5 pct. lavere end for Det sammenvejede behandlingsindeks for anvendelse af pesticider er faldet fra 1,63 til 1,40. Dog henledes opmærksomheden på, at pesticidbehovet er relateret til årets klima. Kalvedødeligheden er faldet markant, mens der er en stigning i bemærkninger til leverede svin. Mængden af spildevand afledt fra Forskningscenter Foulum måles af kommunen. Procesvand kan herefter beregnes som mængden af oppumpet vand med fradrag af markvanding og afledt spildevand. I henhold til aflæsningerne er det almindelige vandforbrug i faldet med 5000 m 3 samtidigt med at afledt spildevand er steget med 4000 m 3. Resultatet er et fald i beregnet mængde procesvand fra m 3 til m 3. Det har ikke været muligt at finde en forklaring på et så stort fald, hvorfor udviklingen vil blive fulgt nøje. Antallet af anmeldte arbejdsulykker er uændret, og ifølge statistikkerne på et normalt niveau. Da det imidlertid kan konstateres, at de fleste uheld sker i forbindelse med udførelsen af det praktiske arbejde i mark og stald, er det besluttet at gøre en særlig forebyggende indsats i 2001, i samarbejde med BST. For år er der en tendens til en positiv udvikling på miljøområdet, men det er endnu for tidligt at sige, om udviklingen skyldes DJF s miljøpolitik. Det forventes, at miljøpolitikken på sigt vil have en positiv indvirkning på DJF s påvirkning af miljøet. En væsentlig forudsætning for gennemførelsen af DJF s miljøpolitik er en sikrere og mere detaljeret dataregistrering. Der er derfor fastsat retningslinier for udarbejdelse af egentlige grønne regnskaber fra 2001 for alle enheder under DJF. Dette materiale vil derefter danne grundlag for angivelse af miljøindikatorer i virksomhedsregnskab Noter Tabel ) Eksklusive Foulumgård, der er medregnet under forsøgsstationer. 2) Den Økologiske Forsøgsstation Rugballegård på Forskningscenter Bygholm indgår ikke her, men under forsøgsstationer. a): Totale vandforbrug i m 3 efter vandmåler. b): Forbrugte m 3 vand til markvanding og drivhuse efter vandmåler. c): Andelen af det totale vandforbrug i m 3, der hverken anvendes til mark- og drivhusvanding eller udledes i spildevandsledning, hvilket i praksis vil svare til det vand, der anvendes i stalde, til marksprøjtning og lign. d): Totale elforbrug efter måler. 56

57 Miljøpolitik og grønt regnskab Tabel 7.2. Miljøindikatorer for DJF i Forskningscenter Foulum 1) Forskningscenter Bygholm 2) Forskningscenter Flakkebjerg Forskningscenter Årslev Tystofte Forsøgsstationer DJF i alt DJF i alt 1999 I Indkøb/forbrug Total vandforbrug (kubikmeter) a) heraf til markvanding og drivhuse b) heraf procesvand c) El (MWh) d) Olie og naturgas (MWh) e) II Drift Markdrift Pesticider (behandlingsindeks) f) 0,86 2,46 1,73 1,60 2,10 1,59 1,40 1,63 Beregnet areal, ha g) 362,4 27,6 128,0 72,6 59,5 353, ,2 943,5 Stalddrift Pct. kalve døde inden 3 mdr h) 4,1 11,1 6,6 11,8 Bemærkninger til svin i % af leverede svin 7,7 6,5 7,2 4,3 Salmonellastatus - svin i) fjerkræ i) III Påbud/risici/sundhed og sikkerhed Påbud fra Arbejdstilsynet j) Anmeldte arbejdsulykker k) Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Brande (antal) Påbud fra miljømyndigheder IV Udledninger Spildevand (kubikmeter) l) Affald Afleveret affald til Kommunekemi (tons) m) 4,9 0,9 10,0 2,8 0,2 1,4 20,2 24,2 Affald til deponering/forbrænding (tons) n) Affald til genbrug (tons) o) e): Omfatter alene den del af olie- og naturgasforbruget, der er anvendt til opvarmningsformål. f): Behandlingsindekset er udtryk for den samlede pesticidanvendelse ved de gennemførte behandlinger. Det anførte tal viser, hvor mange normaldoseringer den samlede anvendelse af pesticider har udgjort. Ifølge Pesticidhandlingsplan II skal behandlingsindekset inden år 2002 reduceres til 2,0. På Forskningscenter Flakkebjerg er behandlingsindekset opgjort eksklusiv de arealer, der anvendes til pesticidforskning. Tallet for DJF i alt er det arealvægtede gennemsnit. g): Beregnet areal angiver det dyrkbare areal, hvorfra behandlingsindekset er beregnet. h): Den samlede kalvedødelighed op til 3 måneder var ca. 16 % på landsplan. i): Skala =ingen salmonella. Salmonellastatus er baseret på de lovbefalede salmonellaprøvninger. For svin er prøven baseret på kødprøver, og for fjerkræ er prøven baseret på gødningsprøver og prøvninger på æg. j) Påbud om utilstrækkelig indretning af procesventilation i kantinekøkken. k): Ifølge Arbejdstilsynsrapport nr. 2 (1996) er der anmeldt 9 arbejdsulykker pr ansatte i forskning og udvikling indenfor naturvidenskab og teknik. For DJF er der anmeldt 10 arbejdsulykker pr ansatte. l): Opgjort på Forskningscenter Foulum efter måler, medens tallene for de øvrige centre er skønnet af kommunerne. En relativ stor stigning på Tystofte skyldes et ledningsbrud. m): Kemisk affald, der ikke kan deponeres på losseplads og derfor er afleveret til Kommunekemi. Den store mængde på Forskningscenter Flakkebjerg stammer fra afprøvningsforsøg med pesticider, hvor rester af de afprøvede midler normalt ikke kan anvendes til andre formål. n): Almindeligt affald der er deponeret på losseplads eller leveret til forbrændingsanlæg. Fra Forskningscenter Foulum er der deponeret 359 tons forurenet halm efter brand. o): Papir og pap. 57

58

59 Påtegning Danmarks Jordbrugsforskning Virksomhedsregnskabet for er udarbejdet i henhold til Akt 82 4/ Foulum, den 6. april 2001 Arne Jensen Direktør Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet Danmarks JordbrugsForsknings virksomhedsregnskab for er godkendt i henhold til Akt 82 4/ København, den 6. april 2001 Poul Ottosen Departementchef 59