Iben Jakobsen, A08 Hold 1 2. Semester Projektopgave (Det 21. århundredes informations- og kulturformidlere) - 27/ Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iben Jakobsen, A08 Hold 1 2. Semester Projektopgave (Det 21. århundredes informations- og kulturformidlere) - 27/5 2009 Side 1"

Transkript

1 Side 1 Det Gode Liv REFERAT I første afsnit forsøges der at sætte ord på det gode liv ved hjælp af Harbo og Herder. Herefter diskuterer jeg, hvad det gode liv er i oplevelsessamfundet med udgangspunkt i Heidegren og Schulze s opfattelser af selvsamme. I tredje afsnit forklarer jeg, hvad oplevelsesincitamentet er i hedonistisk forstand, og hvilken indflydelse, det har på forbruget ud fra Jantzens teori. Jeg gør også rede for, hvordan oplevelsesdimensionen vandt indtog i Danmark. I fjerde afsnit bliver der set nærmere på, hvad selvrealisering er ifølge Brinkmann, og hvordan det kom dertil, og i femte afsnit diskuteres der med opbakning af Honneth, hvilke problemer, der opstår i kølvandet af selvrealisering. Derefter redegøres der i sjette afsnit for hvilken effekt, selvrealisering har haft på arbejdslivet ifølge Bovbjerg. PROBLEMFORMULERING INDLEDNING I denne opgave vil jeg se nærmere på, hvad der definerer det gode liv i nutidens samfund. Jeg vil gøre rede for forskellige teoretikeres teorier og synspunkter på det gode liv og sætte dem op mod hinanden og forsøge at finde et overordnet billede. Jeg vil også se nærmere på, hvilken rolle oplevelsessamfundet har i denne sammenhæng, og hvorfor det er så vigtigt at realisere sig selv. Det synes næsten umuligt at på nogen måde definere det gode liv som sådan. For hvad er det egentlig? For mig er det måske at sidde i forårssolen med en god bog med den grønne natur omkring mig, for dig er det måske at være eller blive succesrig i din karriere eller i dit forhold, for en helt tredje er det måske at rejse verden rundt fri som fuglen. Det gode liv er en individuel smagssag, og ingen vil eller kan rigtig komme nærmere ind på præcis, hvad det er. Det kan heller ikke diskuteres, så det er efterhånden blevet ladt tilbage, mens der sættes fokus på andre ting i livet som økonomien og selvrealiseringen. To ting, der nok for mange indirekte går hånd i hånd med deres gode liv. Ser man som en udefrakommende ind i de danske stuer om aftenen, vil det gode liv synes for mange at sidde sammen foran fjernsynet, mens man stadig mæt efter aftensmaden spiser slik. Der kobles fra, samtidig med at man overtages af mediernes kraft. Man kan nærmest fristes til at sige, at størstedelen af Danmark bliver omprogrammeret og opdateret hver aften foran tv et. En lind strøm af reklamer, tv-shows og film henviser til, hvordan vi skal se ud og hvordan vi skal opføre os, og ikke mindst, hvor vi kan købe det, vi har brug for for at være en af dem. Men er dette virkelig det gode liv? Er det reel selvrealisering? En hidsig sjæl ville måske snarere ønske, at folket kunne rive sig fri fra mediernes og forbrugets magt men hvor skulle de så vende sig hen? Er det overhovedet muligt for en hel nation at finde sig selv og turde være sig selv? Tager man en tur op ad en hvilken som helst gågade i en større by, ser fremtiden sort ud for en

2 Side 2 kyniker. De, der endelig tør skille sig ud, har så travlt med at være anderledes, at resten af verden går dem forbi. DET GODE LIV Ifølge Herder handler det gode liv om at realisere et individuelt potentiale at finde sin unikke indre stemme, som er helt igennem ens egen. Det er altså et personligt projekt. 1 Men når nu spørgsmålet om det gode liv kun kan besvares af den enkelte kan midlerne til at kunne besvare det så stadig findes andetsteds? For samfundet må vel uundgåeligt spille en rolle; kulturen, arbejdsmarkedet og økonomien samt det personlige som venner og familie. Alle ens professionelle opdragere har også stor indflydelse på ens liv pædagoger, lærere, læger og politikere. I dag ser det hovedsageligt ud til at kulturen værende medierne og (oplevelses)økonomien har den primære indflydelse, og ikke nok med det, de fleste synes at være tilfredse med dette. Kun de færreste ønsker at slippe denne moderne frihed fra at skulle tænke selv for at kunne finde sig selv og formulere det gode liv. Denne snævre tilgang til livet kan ifølge Charles Taylor koste os det bredere perspektiv på tilværelsen. Han påpeger, at den moderne frihed blev vundet ved, at man gjorde op med tidligere tiders moralske horisonter inklusive dem, der gav sammenhæng og mening til livet, og dette fravær af dybere indhold vil uundgåeligt tilkendegive sig selv på omfattende måder. Harbo fortæller i sin indledning til Det gode liv mere end dig selv, at det gode liv i dag ofte identificeres med et godt arbejdsliv. Problemet her er, at målet for hvornår man har gjort det godt enten er for vagt eller konstant hæves, hvilket vil betyde at man arbejder mere og mere og aldrig føler sig tilfreds, hvorved det gode arbejdsliv forvandles til et stresset og forjaget liv. Der kompenseres naturligvis for denne hverdag via for eksempel rejser, der i deres reklamer lover oplevelser langt fra hverdagen, samt fællesskab. Som nævnt tidligere leder mennesket efter sig selv og ofte søges og findes en rollemodel i Hollywood; der læses kulørte uge- og sladderblade som aldrig før, og man fordyber sig i de kendtes liv, der så at sige lever på ens vegne og oplever alt det man gerne selv vil blot man ved næsten ikke, man vil det, til man har læst om det. Der tages endog piller og anden medicin for at holde det gode humør kørende. 2 Det interessante her er, at som Harbo påpeger i sin indledning, så tales der ikke om dette. Der tales om så meget andet og skylden skyldes på den ene og den anden faktor i folks liv, men der gås i en stor bue uden om kvaliteten af livet. Har man et godt arbejde og en god familie, må man være lykkelig for det, for hvorfor skulle man ikke være det? Er der åbenlyse problemer som arbejdsløshed, singleliv, barnløshed eller dødsfald tales der langt og længe om hvad og hvorfor, og problemets grund og løsning søges efter med lys og lygte. Der er med andre ord dialog. Men er emnet livets kvalitet, er der stilhed. Som tidligere nævnt ses det gode liv som noget individuelt, det handler om personlig smag, og kan ikke diskuteres, hverken politisk eller videnskabeligt. Staten og det offentlige vil altså ikke blande sig i det gode liv, og som både Rawls og Habermas mener, er det ikke op til disse instanser at definere, hvori det gode liv består, MEN de kan heller ikke bare ignorere det. Det er netop op til det offentlige at skabe et samfund, der tillader den enkelte at 1 Harbo, N.J. (red.) (2004). Det gode liv - mere end dig selv. s. 2 2 Harbo, N.J. (red.) (2004). Det gode liv - mere end dig selv. s. 3

3 Side 3 finde det gode liv og leve det. Og her må man jo så spørge, hvis det offentlige ikke tager nogen stilling til det gode liv, hvordan skal det så kunne tilføje til det? 3 Jens Christensen mener, at frihed og samhørighed begge er væsentlige aspekter af det gode liv. Friheden giver den enkelte mulighed for at realisere sig selv og de muligheder, der står til rådighed. Samhørigheden udtrykkes ved, at mennesket er et socialt væsen, og det er vigtigt for den enkelte at være en del af noget større og høre til. Christensen mener yderligere at de to aspekter ikke kan stå alene, da et ensidigt frihedsbegreb udelukker individets mulighed for referencer til andet end en selv, og den individuelle frihed vil lukke af for omverdenen, der vil være ligegyldig for den egocentrerede frie person. Et ensidigt samhørighedsbegreb vil ligeså kvæle en hver lyst til at forholde sig til noget, da alt vil føles tvunget, og tilværelsen vil virke som en slaves. 4 OPLEVELSESSAMFUNDETS GODE LIV Heidegren beskriver i sin tekst Schulzes opfattelse af oplevelsessamfundet. Det er de vestlige samfund, der netop betegnes som oplevelsessamfund, og deres indbyggere er præget af oplevelsesorienteringen. De er opsatte på at have skønne oplevelser, og ifølge Schulze er det gode liv for dem at have så mange skønne oplevelser som muligt. Oplevelsessamfundet er nødvendigvist et velfærdssamfund, hvor der netop er det overskud, der gør det muligt for en betydelig del af befolkningen at kunne forme deres liv, og her mener Schulze, at hverdagslivet æstetiseres. Ud fra ens personlige smag, indrettes livet, så det opleves skønt. Denne higen efter dette skønne liv gør sit indtag på den disponible tid og et stadigt voksende antal livsområder og definerer for mange i stigende grad livets værdi og mening. Det er blevet et imperativ at skulle opleve sit eget liv, og hvad mere er, som en norm har den dobbelt betydning lever man ikke op til den eller nægter man at følge den, så forfejler man sit eget liv. 5 Schulze mener, at oplevelsesorienteringen får mennesker til at indrette deres live med henblik på flest mulige forbigående positive oplevelser som muligt, og samtidigt forklarer han menneskers stræben efter at fremkalde individuelle processer hos dem selv i form af positive oplevelser via påvirkning af ydre betingelser som oplevelsesrationalitet, der netop er en systematisering af oplevelsesorienteringen. Der søges efter midlet til at fremskynde målet at have en skøn oplevelse, og Schulze betegner forfinelsen af midlerne til at opnå indre mål som en proces af indadrettet modernisering, der hjælpes af den voksende oplevelsesindustri og oplevelsesmarkedet. 6 Dette betyder alt sammen, at ganske vist er der større fokus på at behage den enkeltes smag, men Heidegren mener, at det oplevelsesorienterede menneske plages mere og mere af en usikkerhed i sin søgen efter de oplevelser, der vil give mest positivt udbytte, og en skuffelse, når oplevelsen valgt ikke svarer til forventningerne. Jagten på oplevelser bliver stadig mere desperat, 3 Harbo, N.J. (red.) (2004). Det gode liv - mere end dig selv. s Christensen, Jens (2004). Frihed og Samhørighed i menneskers forhold til naturen. s Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s

4 Side 4 ligesom forsøget på at forfine midlerne til at opnå den skønne oplevelse midler, der ivrigt understøttes af oplevelsesindustrien. Det gode liv findes pludseligt trivielt og uden særpræg og gør i denne sammenhæng mere skade end gavn, og både Heidegren og Schulze ser pessimistisk på fremtiden. 7 Max Weber er af den overbevisning, at mennesket er i forestående fare for at miste sig selv og sin menneskelighed og blive et kalkulerende og kalkulerbart væsen i et teknificeret univers, takket være den rationalisering af tilværelsen, der længe har stået på. Teknisk kunnen, videnskab og bureaukratisk kontrol overtager flere områder i livet, der derved gøres kalkulerbare, hvilket afspejles i den sammenhæng og mening som verden for mange har lidt mangel på siden den industrielle revolution. 8 I dag er det meget typisk, at man identificeres med sit arbejde, og hvad man kan udrette, hvilket understøttes af Jarvis indledende linjer om hans forskningsprojekt om læring. 9 Et kendetegn ved oplevelsessamfundet er da også ifølge Schulze kunnen-paradigmet. Kunnen, også kendt som Techne, er den produktive viden og handler om skabe og fremstille. 10 Schulze mener, at man i den vilde jagt på kunnen -muligheder har misset andre muligheder, og ligeledes mener Simmel, at midlet er blevet dominerende på bekostning af målet. 11 Kunnenparadigmet er ensidigt dominerende på bekostning af være-paradigmet, en balancebrist Schulze ønsker rettet. Han mener, de to skal kombineres, og ikke den ene udelukke den anden. Altså skal man ikke kun spørge sig selv, hvad formår jeg?, men også hvem er jeg?. 12 OPLEVELSESINCITAMENTET På grund af trangen til oplevelser i hverdagen fylder oplevelsesdimensionen mere og mere. Pris, kvalitet og service er ikke længere nok for en virksomhed af næsten enhver grad; der skal oplevelser til. Både banker såvel som biblioteker forsøger ihærdigt at binde en oplevelse ind i et besøg. 13 Oplevelsesøkonomien spiller naturligvis ind, da konkurrencen er hårdere end nogensinde, alle er i konkurrence med alle, hvilket gør at det som sagt ikke er nok med blot gode billige produkter, da alle leverer dette. Det er derfor nødvendigt at knytte noget specielt til produktet, være det design, historie eller oplevelse. 14 Nutidens moderne menneske er ikke knyttet til datidens traditioner og værdier, hvilket ultimativt betyder dette at den enkelte er tvunget til at definere sig selv og sin egen identitet. På grund af den forbedrede situation og velfærd gennem de mange sidste år har danskerne fået flere penge mellem hænderne og større mulighed for at bruge dem. Derfor er forbruget, der i højere grad henviser til hvem vi gerne vil være, blevet en væsentlig faktor i identitetsdannelsen. Danskerne forsøger altså at købe sig til en identitet et færdiglavet og afpudset stil- og holdningssæt Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Jantzen, Christian (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jarvis, P. (2007). At blive en person i samfundet hvordan bliver man sig selv? s Gustavsson, B. (2003). Vidensfilosofi. Side Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s. 164

5 Side 5 Oplevelsesincitamentet er inklinationen til at gøre nydelse til en central faktor i forbrugerens adfærd. Den moderne forbrugskultur er præget af en trang til oplevelser, der går ud på, at subjekter finder mening i deres omgang med objekter ved at forstå deres sanselige og kropslige erfaringer. Objekter opsøges, købes og bruges for oplevelsernes skyld. Oplevelsesincitamentet støttes af oplevelsesøkonomien, der er den systematiske produktion og kommercialisering af oplevelsestilbud, der giver mulighed for erkendelse og erfaring for at holde det relevant. 16 Ifølge Jantzen kræver oplevelsesincitamentet dog en viden om oplevelser. Det er nødvendigt, at forbrugerne ved, at oplevelserne er mulige og står til rådighed. Derudover er det vigtigt, at de ved hvordan, de er til rådighed; en viden, medierne sørger for at give gennem diverse fjernsynsprogrammer, livsstilsmagasiner og oplevelsesmanualer (som Jantzen nævner, alt fra kogebøger til bøger om parterapi). Den sidste forudsætning for oplevelsesincitamentet er, at forbrugerne skal vide, hvordan oplevelserne skal bedømmes. For at de bedre kan forholde sig til deres egne ønsker og reflektere, er det nødvendigt at kunne forklare, hvorfor lige den oplevelse passer perfekt til en selv. 17 Oplevelser er knyttet til en individuel erfaringsdannelse og afhænger derfor på adskillige faktorer, der skal være til stede for at oplevelsen kan finde sted. Blandt andet skal der være en ydre situation som en vare eller begivenhed, der indbyder til oplevelser, og et indre ønske og parathed fra subjektet om oplevelser. 18 Jantzen mener, at oplevelsesorienteringen hører under hedonismen, der handler om at finde livets mening i nydelse og at beregne hvilke handlinger, der giver flest mulige nydelser. Oplevelsesincitamentet kan i denne sammenhæng også beskrives som villigheden til aktivt at skabe sine egne oplevelser og forholde sig både kalkulerende og refleksivt til dem. Den hedonisme, der finder sted i dag, er ifølge Jantzen, den moderne hedonisme, der er opstået som resultat af udviklingen af den moderne markedsøkonomi og etableringen at et moderne tanke- og værdisæt. Den ultimative forskel på den oprindelige og den moderne hedonisme er, at aldrig før har så mange individer haft jagten på nydelse som deres primære livsprojekter og samtidigt haft midlerne til det, og derudover ønskes der ikke blot mere af tilværelsen end tidligere, der ønskes andet. 19 I den traditionelle hedonisme var nydelse sansernes respons på behagelig stimulering opnået ved hjælp af objekter, hvorimod der i den moderne hedonisme er mere tanke bag. Det er ikke objektet i sig selv, der giver nydelsen, men derimod subjektets forestillinger, forventninger og følelser om det. 20 Markedsøkonomien har udviklet sig i sådan retning, at det er muligt for forbrugerne at stræbe efter oplevelser. Der er blevet meget mere at vælge imellem for forbrugeren, men mens kvantiteten er forøget voldsomt, er varernes kvalitet blevet standardiseret, da konkurrenternes varer mere og mere forekommer forbrugeren som værende identiske, både i ydeevne, udseende, osv. Det, der gør det muligt at skelne mellem varerne er i stedet reklamer og lignende. Mærkevarekonceptet personaliser de enkelte varer og får dem til at skille sig ud fra mængden med et image, der går på dets omdømme og salg snarere end dets kvalitet, ved at skabe forestillinger hos forbrugeren om, hvorfor det er særligt. Varen æstetiseres og nærer forbrugernes drømme om oplevelser, samt udtrykker hvem man er og hvilken status man har. 21 Tag for eksempel vis cowboybukser som Diesel og Misssixty som umiddelbart er de blot cowboybukser, men der 16 Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s

6 Side 6 bruges millioner på at fremme det image, lige netop disse bukser giver deres bærer, og unge såvel som voksne betaler med glæde den pris, kun mærkevareprodukter kan tage, for at bevise overfor omverdenen, at de er noget. Det er enestående for moderniteten, at produktets udformning tildeles sådan en vægt, at designet overskygger nytten. Jantzen kalder det æstetik i kantiansk forstand et værk hvis eneste formål og begrundelse er sin egen skønhed. 22 Æstetiseringen af forbruget gør, at det ikke tjener anden funktion end oplevelserne selv. 23 Der er sket nogle samfundsmæssige ændringer, der har intensiveret menneskers søgen efter oplevelser, og derved understøttet den oplevelsesøkonomiske ekspansion. En af de største sektorer i oplevelsesøkonomien er turismen, hvor velvære og afslapning koblet sammen med muligheden for at møde anderledes kultur og natur er i højsæde. Der er stor fokus fra arrangørernes side på at turisterne ikke må kede sig på noget tidspunkt og heller ikke må udsættes for ubehag. Dette opnås ofte ved afgrænsede ressorts og guider, der holder det fremmede ude altså holdes den helt virkelige verden fra døren, når man tager på ferie. 24 Ifølge Schulze blev trangen til oplevelser vækket til live i efterkrigstiden under overgangen fra et knaphedssamfund til et overflodssamfund. Den generelle økonomiske formåen steg og lige så gjorde interessen for oplevelser. Schulze fandt dog stor forskel i hvordan folk forvalter deres oplevelser, og kunne således opdele dem i fem grupper. Med lidt god vilje kan de tre første overordnet kaldes den ældre generation. 1) Niveaumiljøet, der består af ældre højtuddannede, der hovedsageligt går efter finkulturelle oplevelser for at opretholde og opnå social og kulturel rang. 2) Integrationsmiljøet, der består af ældre mellemuddannede, der også har dannelseskulturelle smagspræferencer, men går efter det konforme. 3) Harmonimiljøet, der består af lavtuddannede ældre, der kulturelt går efter det velkendte trygge. De to sidste grupper minder mere om den unge generation i dag, og er 4) Selvrealiseringsmiljøet, der består af højt- eller mellemuddannede unge, der primært går efter oplevelser, der kan realisere dem, og 5) Underholdningsmiljøet, der består af lavtuddannede unge, der går efter oplevelser af enhver form for sanselig stimulering, der kan holde kedsomheden fra døren. 25 Ifølge sociolog Bettina Berthelsen lever vi i dagens Danmark i et oplevelses- og selvrealiseringssamfund, der også kan betegnes som et showsamfund. Showsamfundet giver mulighed for selvrealisering via selviscenesættelse og individualisering, og giver desuden en mulighed for at stille vores nysgerrighed ved at få indblik i andre personers liv, der er komplet anderledes end vores eget. Det er blevet hverdag for mange at udstille dem selv og deres privatliv i forskellige tv-programmer lige fra Robinsonekspeditionen og Paradise Hotel til Luksusfælden og Sandhedens Time og diverse talentshows. En af faktorerne, der driver folk til at melde sig til programmer som disse er bland andet narcissisme, der udspiller sig ved at den enkelte har brug for et publikum for at føle sig anerkendt og bekræftet for at føle sig tilfreds. Kameraet giver personen mulighed for konstant at betragte sig selv. En anden faktor er at medierne kort og godt giver 22 Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s

7 Side 7 hvem som helst adgang til scenen eller skærmen, uden at man har meget andet at byde på end sin livshistorie. Berthelsen mener også, at den moderne familiestruktur har haft stor betydning institutionsbørnene fra Generation Y har gennem deres opvækst manglet anerkendelse og en overordnet ideologi. Disse søger nu berømmelse som frisættelse fra familien og søger at blive den autoritet, de selv manglede og ønskede. Håbet om at blive berømt er håbet om at blive efterstræbt af andre. Det er ifølge Berthelsen som oftest personer med en særlig trist eller speciel historie, der ikke kan overskue konsekvenserne af at udstille sig i det offentlige rum, der bliver tiltrukket af de forskellige programmer. Faren er, at berømmelsen udelukkende er baseret på, hvad andre mener om en, og holdningen kan skifte fra den ene dag til den anden specielt på grund af mediernes indflydelse og foranderlige opfattelse. 26 Kulturbegrebet har ændret sig radikalt, siden starten af 60 erne, hvor det danske kulturministerium opstod. Dengang var der ikke noget at diskutere; den kommercielle kultur blev anset som fordummende, og den lødige kunst og kultur skulle støttes til at oplyse folket. I dag er kulturen derimod en del af massekulturen og i højere grad blot endnu et middel til at opnå især økonomiske mål. 27 Horkheimer og Adorno kritiserede allerede i 47 massekulturens produkter for udelukkende at være skabt for økonomisk vindings skyld, og at kulturindustriens produkter var ens og forudsigelige. De kaldte populærkulturen for opium for folket, og massekulturen ansås som korrumperende. Denne kritik fortsatte indtil slutningen af 80 erne, hvor markedstanken langsomt vandt indpas i kulturpolitikken, og kulturen blev en investering. 28 SELVREALISERING Selvrealisering er langt fra et nyt fænomen; det nye er at, opstået med modernitetens individualiseringsprocesser, knyttes selvrealisering i dag til den enkelte og det private. 29 Den vestlige verdens udvikling har længe været i færd med at udvikle dens befolkning til at være frie, autonome og selvbestemmende. Har man evnerne, kan man blive, hvad man vil. En adfærd, der bakkes op af den holdning, der længe har været til stede i den vestlige kultur; at vi hver især har det bedst, hvis vi realiserer os selv. Det beskrives endog ligefrem i Svend Brinkmanns tekst om selvrealiseringens etik som værende livets mening, at blive hvad man er. 30 Fra barns ben bliver mennesket introduceret til konceptet om at realisere sig selv at alle har evnen til at udvikle og forandre sig. Et koncept, der følger os alle op igennem årene, på uddannelsesinstitutionerne, på arbejdet, hvor vi især søger at skabe vores identitet, og i vores fritid Rode, L. (2009). 15 minutter og lidt til. Berømmelsens psykologi. 27 Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s. 42

8 Side 8 Brinkmann opdeler selvrealisering i to former. Den ene opfatter det som noget alment og kollektivt, og blev udformet af G.W.F. Hegel i starten af det 19. århundrede. 32 Hegel mente, selvrealisering hører under et fællesskab. Han så selvet som en del af sociale processer og ikke som noget privat, da han anså andres anerkendelse som et kriterium for, at man kunne blive sig selv. Selvrealisering handlede for ham om at lede mennesket hen til dets ideale form ved at udvikle og fuldkommengøre dets natur, en tesis udviklet af Aristoteles, der også indebar, at mennesket bliver sig selv, når det indgår i det sociale liv. Også John Dewey var enig i denne tesis, der hævdede, at mennesket udelukkende kan definere og forstå sig selv, når det befinder sig omgivet af andre. 33 Den anden form, som Brinkmann finder aktuel i dag, ser selvrealisering som en privat og indre udvikling hos den enkelte, og blev udformet af J.J. Rousseau, før Hegel overhovedet blev født. 34 Rousseau opfattede mennesket som et unikt og individuelt væsen, der higer efter at skille sig ud fra mængden og være sin egen, hvilket erstatter det teocentriske verdensbillede med det antropocentriske. 35 Rousseaus begreb blev videreført og radikaliseret og formet til at være den humanistiske psykologi, der har haft en stor indflydelse på hvad der i dag opfattes som selvrealisering. Den er så at sige blevet folkepsykologi og bruges til at finde meningen med livet og sig selv. Brinkmann henviser til Roger Smith, der kaldte det 20. århundrede for en psykologisk tidsalder, hvor alle var deres egen psykolog. 36 I den humanistiske psykologi er det sunde individ udelukkende styret af sig selv. Det er en teori om det frie, velfungerende menneske, og hvordan man bliver det. For C. Rogers handlede det om at være fri, ved at blive den, man virkelig er, og denne frihed er at opdage at mening kommer indefra ligesom moral og værdi. Han mente, at som barn forsøger man at placere tings værdi, men i stræben efter omgivelsernes kærlighed og accept, adapterer man andres værdier, hvilket erstatter det naturlige og oprindelige selv af et falsk selv. Altså menes der i den humanistiske psykologi, at individets udvikling går fra en naturlig tilstand som barn til en udvikling af et falsk selv, der påpresses af kulturen og omgivelserne. Den humanistiske psykologi søger at finde tilbage til den ægte evaluering og værdisættelse, og tanken er, at noget kun har værdi, hvis det bidrager til individets selvrealisering. 37 Denne tanke betyder, at ifølge den humanistiske psykologi er det spildte kræfter at f.eks. tage sig af syge pårørende, da det som umiddelbart ikke vil give noget selvrealiserende igen. Brinkmann mener, at den etik som den humanistiske psykologi fremmer, tjener et dereguleret forbrugersamfund. 38 Selvrealisering i dag går netop ud på at arbejde med sig selv og finde sig selv. Det knyttes oftere og oftere til en kropslig praksis, der gør selvet til en ting, hvor det dybere arbejde med selvet og sindet forskydes og fokusset lægges på det fysiske som f.eks. udseende. I samme kategori findes selvet nu på markedet, hvor man kan købe sig til det og på arbejdsmarkedet, hvor man skal kunne udbyde sig selv. Kapitalismen har med andre ord nærmest overtaget selvrealiseringen, der styres af forbrugersamfundet. Selvet er blevet en ting, og mennesket køber og sælger sig til at blive den, man er Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s

9 Side 9 Foucault vurderede, i modsætning til Rousseau og den humanistiske psykologi, at der ikke findes noget autentisk selv, der skal realiseres, og at mennesket i virkeligheden er meget mere frit end det tror. Han mente, at subjektet var historisk og socialt dannet, og kunne forme sig selv, hvis det tog magten. Ifølge Foucault er den vestlige verden i fare for at undertrykke sig, da såkaldte eksperter får mere og mere indflydelse på at fortolke, hvem man er i stedet for at man selv gør det. 40 Niklas Rose, der fulgte op på Foucaults teori, mener, at demokratiske samfund effektivt holder befolkningen på plads ved hjælp af autonomibegrebet. Dette ideal om uafhængighed skaber en vedvarende selv-granskning og stræben mod at finde sig selv og realisere sit liv, hvilket binder folket til deres identitetsprojekt og gør dem afhængige af eksperters teorier om udvikling. 41 KRAVET OM SELVREALISERING Axel Honneth mener, at det krav om individuel selvrealisering, der i den vestlige verden har vokset voldsomt de sidste fyrre år på baggrund af de mange forskellige individualiseringsprocesser, er kommet på afveje. Det er blevet en institutionaliseret forventning i samfundet, hvordan man skal opføre sig og være, frem for at være sin egen. Det har derved mistet sit indre formål og nærmest blevet et legitimationsgrundlag for systemet. Hvad der skulle have været frihed, er i stedet sociale bånd og fremkomsten af individuelle symptomer på indre tomhed, at føle sig overflødig samt væren uden bestemmelse. 42 I dagens samfund er tendensen for den ny generation at forsøge at skille sig ud fra mængden. I bestræbelsen for at undgå at være mainstream opstod subkulturer som for eksempel punk, goth og emo. Problemet for disse want-to-be outsiders er, at det i dag er mainstream at være out-of-stream så at sige. Kursen er lagt om i de store butikker som for eksempel H&M, der er et overflødighedshorn af både den ene og den anden stil, på nær det helt dystre. Der er med andre ord, noget for de fleste både de pæne piger og de alternative. Selvrealiseringen er altså indirekte organiseret af de kulturelle tilbud, som med en beregnende flair for alders-, klasse-, og kønsspecifikke forskelle udgår fra reklameindustrien til den enkelte. 43 Forbruget af luksusartikler med de velkendte klasseforskelle er taget betydeligt til i de sidste årtier, da der ses en mulighed for bare kortvarigt at vise de bevægelige identiteter frem. Individualismen, der er blevet en grotesk markedsplan for det kapitalistiske marked, er blevet forvandlet til en institutionel fordring. Individerne forventes at være fleksible og forandringsvillige for at opnå erhvervsmæssig og samfundsmæssig succes. Medierne holder med voksende indflydelse stilidealet om det mest originale og kreative livsprojekt i live, og selvom individerne måske møder det med en vis skepsis, bliver idealet om selvrealisering indirekte oplevet som et krav til udformningen af ens egen subjektivitet. Grænserne mellem 40 Brinkman, S.(2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Honneth, A. (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. S Honneth, A. (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. S. 54

10 Side 10 det virkelige liv og for eksempel Hollywood udviskes, og folk søger efter sig selv i det, der formodes at være et idol. 44 Det knækker mange psykisk at skulle holde trit med de ydre krav, den deciderede tvang, det er blevet at skulle realisere sig selv. Idealet om selvrealisering er blevet et tvangsforhold, og oplevelsen af tomhed har stået på så længe nu, at det er blevet en erfaring for en voksende del af populationen. De krav, som den enkelte i første omgang havde til sig selv, da personen begyndte at afkode sit liv i selvrealiseringens navn, vender nu tilbage til personen som ydre krav, og det man før krævede af sig selv, fordres nu af en af omgivelserne og samfundet. 45 SELVREALISERING I ARBEJDSLIVET Selvrealisering er også blevet et populært begreb på arbejdsmarkedet gennem de sidste årtier. Gennem kurser ofte forbundet med new age, skal medarbejderens personlighed udvikles og arbejde med sin bevidsthed for at være en attraktiv medarbejder. Ifølge Maslow er selvrealisering, at et rask menneske stræber mod større selvudfoldelse og selvindsigt, og derved er det velafbalancerede og veldisciplinerede mennesker, der lever på selvrealiseringens niveau. Medarbejdernes selvrealisering er et ideal om en mere altruistisk ledelsesstrategi, der sætter mennesket i centrum ud fra ønsket om at fremme de bløde værdier i virksomheden. En ledelsesstrategi, der ligger et stigende ansvar hos medarbejderne. 46 Der er sat nye standarder for hvilket engagement, der forventes fra den ansatte. Gennem kurser arbejdes der med den ansattes personlige sider, der pludselig gøres relevant for arbejdspladsen og grænsen mellem privatlivet og arbejdet udviskes. Medarbejderen skal anse sig selv som ufærdig og som potentiale, der kan udvikles gennem arbejdet. Formålet er en menneskelig adfærd med fokus på frihed og ansvar, hvor den enkelte medarbejdes vision integreres i en fælles vision opbygget af organisationen. Ved på den måde at inddrage medarbejderne i det fælles mål forventes der af lederne, at de kan skabe engagement. 47 En af DLO s (Den Lærende Organisation) centrale forfattere, amerikaneren Peter Senge beskriver den ideelle situation som en pagt mellem medarbejder og virksomhed. DLO bygger på, at arbejdet skal have en mening ud over blot at tjene til livet, og at det kun bliver meningsfuldt, hvis den enkeltes ønske om selvudvikling imødegås gennem arbejdet. Altså gavner det firmaet at hjælpe medarbejderens selvudvikling for en bedre arbejder, og det gavner medarbejderen at fremme firmaet for en bedre arbejdsplads og egen udvikling der opstår en gensidig forpligtelse ifølge Senge. 48 Kurserne, der skal føre til medarbejdernes selvrealisering, sætter dem i en forandringsproces, og for medarbejdere ses forandring ofte som en måde at fremme deres karriere på. De føler, de opdager nye sider af sig selv, der vil muliggøre faglig forandring være det et nyt arbejde eller forfremmelse. Kurserne er svære at undsige sig fra, da langt de fleste gerne vil videreudvikle sig, og situationen kaldes en win-winrelation, da medarbejderen får mulighed for selvrealisering og virksomheden for adgang til flere ressourcer 44 Honneth, A. (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. S Honneth, A. (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. S Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s. 19

11 Side 11 hos den enkelte. Kurserne optimerer medarbejdernes handlinger, men nedsætter også bestemte værdier for forholdet til arbejdspladsen, og det gøres klart, at den gode medarbejder ikke blot sætter arbejdet højt, men vil acceptere overskridelsen af de private grænser, hvis ledelsen finder det nødvendigt af hensyn til medarbejderens personlige udvikling. Derudover er arbejdet ikke en sur pligt, men et kald, der er lystdrevet, for den moderne medarbejder. Bovbjerg inkluderer i sin tekst om selvrealisering i arbejdslivet et citat fra en kvindelig kursist, der mener, hun bliver et bedre menneske og at det muliggør et harmonisk liv ved, at hun får mulighed for at udvikle sig personligt. 49 Derudover rapporter Bovbjerg, at for næsten alle hendes informanter er det et kendetegn, at de ikke sætter et skarpt skel mellem det private og arbejdet. Et succesfuldt arbejdsliv forudsætter et succesfuldt privatliv og omvendt. 50 Teambuilding og teamarbejde får større fokus på mange arbejdspladser. Det går ud på at lade arbejdet blive organiseret i grupper, så det er medarbejderne selv, der står for at tilrettelægge arbejdet og tage ansvar for dets udførsel. Dette giver en reguleret frihed, der kræver et samarbejde og en særlig indstilling fra de involverede. 51 Bovbjerg mener, at der er sket et brud med den traditionelle ledelsesform, hvor autoriten var tydelig. I denne moderne ledelsesform er ansvaret flyttet fra ledelsen til medarbejderne, da de skal lede sig selv, og det kan sammenlignes med de nye metoder til disciplineringen af arbejdskraften, der opstod i 1700-tallet som Foucault beskrev som en form, der ikke tog udgangspunkt i direkte fysisk tvang, men derimod en indre ændring. For Foucault er en succesfuld udøvelse af disciplin at få medarbejderne til at gøre, det man ønsker, på en effektiv måde som havde de selv taget beslutningen, og Rose bakkede i 1989 op om, at den moderne ledelse skal lade den enkelte medarbejder finde svarene i sig selv. 52 Richard Sennett, en amerikansk sociolog, kritiserer teamarbejdet, for at den gør cheferne ansvarsfri. Han mener, at lederens rolle i de moderne virksomheder er gået fra at være en direkte autoritet til blot at skulle facilitere beslutningerne og uddelegere ansvaret. Derimod sættes de forskellige teams op imod hinanden, og det bliver en konkurrence at være den bedste kan man ikke følge med tempoet, risikerer man at falde af. Ved at cheferne netop ikke sidder som en åbenlys magthaver, gives der ingen deciderede ordre støttet af position, derimod støtter chefen blot teamprocessen, hvilket skaber den fiktion at medarbejderne er frie i deres arbejde, men i virkeligheden kun sætter dem under et usynligt pres, da de nu er ansvarlige for det produkt de arbejder på. Medarbejderne presser hinanden for at opfylde ledelsens ønske om højere produktivitet som var det deres eget ønske. Denne fiktive frihed overfører i virkelighed blot ansvaret til teamet, og medarbejderne kan derved ikke drage chefen til ansvar for presset. 53 Sennett s kritik af den moderne ledelse understøttes af Jesper Tynell, hvis studier har vidst, at medarbejderne skaber sig selv som selvrealiserende, ansvarstagende og autonome individer, der er komplet afmægtige over for ledelsen. Enhver kritik af arbejdsforholdene bliver holdt nede ved, at den kritiserende stemples som et brokkehoved eller uvillig til forandring Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s. 34

12 Side 12 KONKLUSION Det moderne mennesker higer efter det gode liv, men ved knapt nok selv hvad det er hvad det vil have det skal være. Det gode liv er noget dybt individuelt, ingen tvivl om det, men hvis samfundet som helhed nægter at tage stilling til det, hvordan skal vi så indrette samfundet og det offentlige? Hvis der ikke er nogen generelle rammer for hvad det gode liv er, og hvad det betyder for os, kan der ikke tages stilling til det. Hvis det gode liv privatiseres 100 %, hvordan skal man så kunne definere offentlige instanser som f.eks. folkebiblioteket, der jo ellers netop skal forsøge at danne folk og tilføje til det gode liv? Illies beskriver sin egen generation ( ) som politikløs og værende uden ambition om at forandre verden. I stedet var denne generation selvoptaget og selvtilfreds, og æstetikken erstattede moralen. Tolerance sattes højt men grænsede til det ignorante. Der var så stor fokus på en selv, at der ikke fandtes overskud til at blive oprørt over andres levemåder. Det gode liv var i fokus for denne generation, men det var et liv, der ikke rummede meget andet end en selv. 55 Det er svært at sige om, der er sket en ændring i nutidens nye generationer. Dagens Danmark er under kraftig indflydelse af oplevelsesorienteringen der skal helst ske noget hele tiden. Kan man bebrejde oplevelsessamfundet for materialismen, narcissismen og det liv mange unge i dag lever, hvor man kun er noget, hvis man drikker sig fra sans og samling hver weekend og går i det helt rigtige tøj? Et liv, hvor ens sociale liv har større betydning end en uddannelse? Reklamer fokuserer i stigende grad på den nydelse, som produktet vil give forbrugeren, og appellerer derved til forbrugerens følelser og ønsket om meningsfulde oplevelser. Jantzen anser det som en nødvendig forudsætning at nydelse, følelser og oplevelser netop er værdier, der karakteriserer det gode liv, for at reklamerne skal have en effekt hvilket de jo netop har. 56 Han beskriver derudover selvrealisering som ikke blot en tilpasning men også en udnyttelse af modernitetens konsekvenser, og reklamer forsøger at sælge varen på dens betydning for forbrugerens selvrealiseringsprojekt. 57 Aristoteles mente, at mennesket bliver sig selv, når det indgår i det sociale liv, og sat sammen med Hegels teorier om at selvet er en del af sociale og historiske processer, gøres selvrealisering til en offentlig og fælles begivenhed. 58 Nutidens opfattelse af selvrealisering er som nævnt tidligere, at det er en privat projekt, og Aristoteles anskuelse er blevet afskrevet, men personligt tænker jeg, om det nu også er rigtig gjort. For vi finder os selv, når vi er sammen med andre. Selvrealisering er efter min mening et dobbelt begreb, for vi skal selv finde os, hvilket gør det privat, men vi baserer os uundgåeligt på omverdenen og vores sociale liv og vores kultur for at passe ind, hvilket gør det offentligt. Den humanistiske psykologis etiske korrekthed kan diskuteres, da den ganske vist sætter fokus på udviklingen af det personlige selv, men samtidigt opfordrer til udelukkende at fokusere på de ting, der fremmer en selv. Hvem skal tage sig af verden, hvis alle kun har øje for deres egne behov? Hvad angår selvrealisering i arbejdslivet vil folk ubevidst presse sig selv mere og mere. Flere og flere brænder ud og går ned med stress. Mange medarbejdere har været positivt engagerede i teamarbejde, men har i sidste ende måttet indse, at ansvaret for eget arbejde har for mange problemer med sig. Der 55 Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s. 44

13 Side 13 opstår et pres mellem kollegaerne, der bliver hinandens arbejdsledere, mens den egentlige ledelse fritages for ansvaret, der i stedet bliver medarbejdernes problem. 59 Det er ikke muligt at beskrive det gode liv, men når man først har fået øjnene op for oplevelsessamfundets og selvrealiseringens indflydelse på det, man troede, var ens eget liv, føler man sig manipuleret. Det virker uoverskueligt nogensinde at kunne rive sig løs fra deres indflydelse, men måske er det heller ikke svaret. For virkeligt at finde sig selv, skal man måske snarere dykke ned i oplevelserne og nydelserne, mens man blot kan håbe på, at når man når den anden bred er man et bedre menneske, og at man så har en ide om, hvad der gør en lykkelig i hverdagen, og hvorfor livet er værd at leve for det er vel i sidste ende det, der gør livet godt. 59 Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s. 38

14 Side 14 Litteraturliste Bovbjerg, Kirsten Marie (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. I: Svend Brinkmann & Cecilie Eriksen (red.). Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Århus: Forlaget Klim. s Brinkmann, Svend (2005). Selvrealiseringens Etik. I: Svend Brinkmann & Cecilie Eriksen (red.). Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Århus: Forlaget Klim. s Christensen, Jens (2004). Frihed og Samhørighed i menneskers forhold til naturen. I: Harbo, N.J. (red.) Det gode liv - mere end dig selv. Århus: Forlaget Philosophia. s Gustavsson, Bernt (2003). Vidensfilosofi (1. udg. 2. opl. ed.). Århus: Forlaget Klim. Harbo, Niels Jakob (red.) (2004). Det gode liv - mere end dig selv. Århus: Forlaget Philosophia. s. 1-5 Heidegren, Carl-Göran (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. I: Harbo, N.J. (red.) Det gode liv - mere end dig selv. Århus: Forlaget Philosophia. s Honneth, Axel (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. I: Rasmus Willig & Marie Østergaard (red.). Sociale patologier. København: Hans Reitzels Forlag. s Hvenegaard Rasmussen, Casper og Jochumsen, Henrik (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. I: Jack Andersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen (red.): At forstå biblioteket: en introduktion til teoretiske perspektiver. Kbh.: Danmarks Biblioteksforening. s Jantzen, Christian (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. I: Birgit Eriksson... et. al (red): Smagskulturer og formidlingsformer. Århus: Forlaget Klim. S Jarvis, Peter (2007). At blive en person i samfundet hvordan bliver man sig selv? I: Illeris, Knud (red.). Læringsteorier: Seks aktuelle forståelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. s Rode, Lene (2009). 15 minutter og lidt til. Berømmelsens psykologi. I: PSYKOLOGI, NR 4, Valby: Forlaget Aller. s.17

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik. Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU

Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik. Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU I de senere år er der fremkommet en ny arbejdsetik, som jeg mener har betydning for forholdet mellem arbejdsliv

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen i Danmark 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

Se mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere