Iben Jakobsen, A08 Hold 1 2. Semester Projektopgave (Det 21. århundredes informations- og kulturformidlere) - 27/ Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iben Jakobsen, A08 Hold 1 2. Semester Projektopgave (Det 21. århundredes informations- og kulturformidlere) - 27/5 2009 Side 1"

Transkript

1 Side 1 Det Gode Liv REFERAT I første afsnit forsøges der at sætte ord på det gode liv ved hjælp af Harbo og Herder. Herefter diskuterer jeg, hvad det gode liv er i oplevelsessamfundet med udgangspunkt i Heidegren og Schulze s opfattelser af selvsamme. I tredje afsnit forklarer jeg, hvad oplevelsesincitamentet er i hedonistisk forstand, og hvilken indflydelse, det har på forbruget ud fra Jantzens teori. Jeg gør også rede for, hvordan oplevelsesdimensionen vandt indtog i Danmark. I fjerde afsnit bliver der set nærmere på, hvad selvrealisering er ifølge Brinkmann, og hvordan det kom dertil, og i femte afsnit diskuteres der med opbakning af Honneth, hvilke problemer, der opstår i kølvandet af selvrealisering. Derefter redegøres der i sjette afsnit for hvilken effekt, selvrealisering har haft på arbejdslivet ifølge Bovbjerg. PROBLEMFORMULERING INDLEDNING I denne opgave vil jeg se nærmere på, hvad der definerer det gode liv i nutidens samfund. Jeg vil gøre rede for forskellige teoretikeres teorier og synspunkter på det gode liv og sætte dem op mod hinanden og forsøge at finde et overordnet billede. Jeg vil også se nærmere på, hvilken rolle oplevelsessamfundet har i denne sammenhæng, og hvorfor det er så vigtigt at realisere sig selv. Det synes næsten umuligt at på nogen måde definere det gode liv som sådan. For hvad er det egentlig? For mig er det måske at sidde i forårssolen med en god bog med den grønne natur omkring mig, for dig er det måske at være eller blive succesrig i din karriere eller i dit forhold, for en helt tredje er det måske at rejse verden rundt fri som fuglen. Det gode liv er en individuel smagssag, og ingen vil eller kan rigtig komme nærmere ind på præcis, hvad det er. Det kan heller ikke diskuteres, så det er efterhånden blevet ladt tilbage, mens der sættes fokus på andre ting i livet som økonomien og selvrealiseringen. To ting, der nok for mange indirekte går hånd i hånd med deres gode liv. Ser man som en udefrakommende ind i de danske stuer om aftenen, vil det gode liv synes for mange at sidde sammen foran fjernsynet, mens man stadig mæt efter aftensmaden spiser slik. Der kobles fra, samtidig med at man overtages af mediernes kraft. Man kan nærmest fristes til at sige, at størstedelen af Danmark bliver omprogrammeret og opdateret hver aften foran tv et. En lind strøm af reklamer, tv-shows og film henviser til, hvordan vi skal se ud og hvordan vi skal opføre os, og ikke mindst, hvor vi kan købe det, vi har brug for for at være en af dem. Men er dette virkelig det gode liv? Er det reel selvrealisering? En hidsig sjæl ville måske snarere ønske, at folket kunne rive sig fri fra mediernes og forbrugets magt men hvor skulle de så vende sig hen? Er det overhovedet muligt for en hel nation at finde sig selv og turde være sig selv? Tager man en tur op ad en hvilken som helst gågade i en større by, ser fremtiden sort ud for en

2 Side 2 kyniker. De, der endelig tør skille sig ud, har så travlt med at være anderledes, at resten af verden går dem forbi. DET GODE LIV Ifølge Herder handler det gode liv om at realisere et individuelt potentiale at finde sin unikke indre stemme, som er helt igennem ens egen. Det er altså et personligt projekt. 1 Men når nu spørgsmålet om det gode liv kun kan besvares af den enkelte kan midlerne til at kunne besvare det så stadig findes andetsteds? For samfundet må vel uundgåeligt spille en rolle; kulturen, arbejdsmarkedet og økonomien samt det personlige som venner og familie. Alle ens professionelle opdragere har også stor indflydelse på ens liv pædagoger, lærere, læger og politikere. I dag ser det hovedsageligt ud til at kulturen værende medierne og (oplevelses)økonomien har den primære indflydelse, og ikke nok med det, de fleste synes at være tilfredse med dette. Kun de færreste ønsker at slippe denne moderne frihed fra at skulle tænke selv for at kunne finde sig selv og formulere det gode liv. Denne snævre tilgang til livet kan ifølge Charles Taylor koste os det bredere perspektiv på tilværelsen. Han påpeger, at den moderne frihed blev vundet ved, at man gjorde op med tidligere tiders moralske horisonter inklusive dem, der gav sammenhæng og mening til livet, og dette fravær af dybere indhold vil uundgåeligt tilkendegive sig selv på omfattende måder. Harbo fortæller i sin indledning til Det gode liv mere end dig selv, at det gode liv i dag ofte identificeres med et godt arbejdsliv. Problemet her er, at målet for hvornår man har gjort det godt enten er for vagt eller konstant hæves, hvilket vil betyde at man arbejder mere og mere og aldrig føler sig tilfreds, hvorved det gode arbejdsliv forvandles til et stresset og forjaget liv. Der kompenseres naturligvis for denne hverdag via for eksempel rejser, der i deres reklamer lover oplevelser langt fra hverdagen, samt fællesskab. Som nævnt tidligere leder mennesket efter sig selv og ofte søges og findes en rollemodel i Hollywood; der læses kulørte uge- og sladderblade som aldrig før, og man fordyber sig i de kendtes liv, der så at sige lever på ens vegne og oplever alt det man gerne selv vil blot man ved næsten ikke, man vil det, til man har læst om det. Der tages endog piller og anden medicin for at holde det gode humør kørende. 2 Det interessante her er, at som Harbo påpeger i sin indledning, så tales der ikke om dette. Der tales om så meget andet og skylden skyldes på den ene og den anden faktor i folks liv, men der gås i en stor bue uden om kvaliteten af livet. Har man et godt arbejde og en god familie, må man være lykkelig for det, for hvorfor skulle man ikke være det? Er der åbenlyse problemer som arbejdsløshed, singleliv, barnløshed eller dødsfald tales der langt og længe om hvad og hvorfor, og problemets grund og løsning søges efter med lys og lygte. Der er med andre ord dialog. Men er emnet livets kvalitet, er der stilhed. Som tidligere nævnt ses det gode liv som noget individuelt, det handler om personlig smag, og kan ikke diskuteres, hverken politisk eller videnskabeligt. Staten og det offentlige vil altså ikke blande sig i det gode liv, og som både Rawls og Habermas mener, er det ikke op til disse instanser at definere, hvori det gode liv består, MEN de kan heller ikke bare ignorere det. Det er netop op til det offentlige at skabe et samfund, der tillader den enkelte at 1 Harbo, N.J. (red.) (2004). Det gode liv - mere end dig selv. s. 2 2 Harbo, N.J. (red.) (2004). Det gode liv - mere end dig selv. s. 3

3 Side 3 finde det gode liv og leve det. Og her må man jo så spørge, hvis det offentlige ikke tager nogen stilling til det gode liv, hvordan skal det så kunne tilføje til det? 3 Jens Christensen mener, at frihed og samhørighed begge er væsentlige aspekter af det gode liv. Friheden giver den enkelte mulighed for at realisere sig selv og de muligheder, der står til rådighed. Samhørigheden udtrykkes ved, at mennesket er et socialt væsen, og det er vigtigt for den enkelte at være en del af noget større og høre til. Christensen mener yderligere at de to aspekter ikke kan stå alene, da et ensidigt frihedsbegreb udelukker individets mulighed for referencer til andet end en selv, og den individuelle frihed vil lukke af for omverdenen, der vil være ligegyldig for den egocentrerede frie person. Et ensidigt samhørighedsbegreb vil ligeså kvæle en hver lyst til at forholde sig til noget, da alt vil føles tvunget, og tilværelsen vil virke som en slaves. 4 OPLEVELSESSAMFUNDETS GODE LIV Heidegren beskriver i sin tekst Schulzes opfattelse af oplevelsessamfundet. Det er de vestlige samfund, der netop betegnes som oplevelsessamfund, og deres indbyggere er præget af oplevelsesorienteringen. De er opsatte på at have skønne oplevelser, og ifølge Schulze er det gode liv for dem at have så mange skønne oplevelser som muligt. Oplevelsessamfundet er nødvendigvist et velfærdssamfund, hvor der netop er det overskud, der gør det muligt for en betydelig del af befolkningen at kunne forme deres liv, og her mener Schulze, at hverdagslivet æstetiseres. Ud fra ens personlige smag, indrettes livet, så det opleves skønt. Denne higen efter dette skønne liv gør sit indtag på den disponible tid og et stadigt voksende antal livsområder og definerer for mange i stigende grad livets værdi og mening. Det er blevet et imperativ at skulle opleve sit eget liv, og hvad mere er, som en norm har den dobbelt betydning lever man ikke op til den eller nægter man at følge den, så forfejler man sit eget liv. 5 Schulze mener, at oplevelsesorienteringen får mennesker til at indrette deres live med henblik på flest mulige forbigående positive oplevelser som muligt, og samtidigt forklarer han menneskers stræben efter at fremkalde individuelle processer hos dem selv i form af positive oplevelser via påvirkning af ydre betingelser som oplevelsesrationalitet, der netop er en systematisering af oplevelsesorienteringen. Der søges efter midlet til at fremskynde målet at have en skøn oplevelse, og Schulze betegner forfinelsen af midlerne til at opnå indre mål som en proces af indadrettet modernisering, der hjælpes af den voksende oplevelsesindustri og oplevelsesmarkedet. 6 Dette betyder alt sammen, at ganske vist er der større fokus på at behage den enkeltes smag, men Heidegren mener, at det oplevelsesorienterede menneske plages mere og mere af en usikkerhed i sin søgen efter de oplevelser, der vil give mest positivt udbytte, og en skuffelse, når oplevelsen valgt ikke svarer til forventningerne. Jagten på oplevelser bliver stadig mere desperat, 3 Harbo, N.J. (red.) (2004). Det gode liv - mere end dig selv. s Christensen, Jens (2004). Frihed og Samhørighed i menneskers forhold til naturen. s Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s

4 Side 4 ligesom forsøget på at forfine midlerne til at opnå den skønne oplevelse midler, der ivrigt understøttes af oplevelsesindustrien. Det gode liv findes pludseligt trivielt og uden særpræg og gør i denne sammenhæng mere skade end gavn, og både Heidegren og Schulze ser pessimistisk på fremtiden. 7 Max Weber er af den overbevisning, at mennesket er i forestående fare for at miste sig selv og sin menneskelighed og blive et kalkulerende og kalkulerbart væsen i et teknificeret univers, takket være den rationalisering af tilværelsen, der længe har stået på. Teknisk kunnen, videnskab og bureaukratisk kontrol overtager flere områder i livet, der derved gøres kalkulerbare, hvilket afspejles i den sammenhæng og mening som verden for mange har lidt mangel på siden den industrielle revolution. 8 I dag er det meget typisk, at man identificeres med sit arbejde, og hvad man kan udrette, hvilket understøttes af Jarvis indledende linjer om hans forskningsprojekt om læring. 9 Et kendetegn ved oplevelsessamfundet er da også ifølge Schulze kunnen-paradigmet. Kunnen, også kendt som Techne, er den produktive viden og handler om skabe og fremstille. 10 Schulze mener, at man i den vilde jagt på kunnen -muligheder har misset andre muligheder, og ligeledes mener Simmel, at midlet er blevet dominerende på bekostning af målet. 11 Kunnenparadigmet er ensidigt dominerende på bekostning af være-paradigmet, en balancebrist Schulze ønsker rettet. Han mener, de to skal kombineres, og ikke den ene udelukke den anden. Altså skal man ikke kun spørge sig selv, hvad formår jeg?, men også hvem er jeg?. 12 OPLEVELSESINCITAMENTET På grund af trangen til oplevelser i hverdagen fylder oplevelsesdimensionen mere og mere. Pris, kvalitet og service er ikke længere nok for en virksomhed af næsten enhver grad; der skal oplevelser til. Både banker såvel som biblioteker forsøger ihærdigt at binde en oplevelse ind i et besøg. 13 Oplevelsesøkonomien spiller naturligvis ind, da konkurrencen er hårdere end nogensinde, alle er i konkurrence med alle, hvilket gør at det som sagt ikke er nok med blot gode billige produkter, da alle leverer dette. Det er derfor nødvendigt at knytte noget specielt til produktet, være det design, historie eller oplevelse. 14 Nutidens moderne menneske er ikke knyttet til datidens traditioner og værdier, hvilket ultimativt betyder dette at den enkelte er tvunget til at definere sig selv og sin egen identitet. På grund af den forbedrede situation og velfærd gennem de mange sidste år har danskerne fået flere penge mellem hænderne og større mulighed for at bruge dem. Derfor er forbruget, der i højere grad henviser til hvem vi gerne vil være, blevet en væsentlig faktor i identitetsdannelsen. Danskerne forsøger altså at købe sig til en identitet et færdiglavet og afpudset stil- og holdningssæt Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Jantzen, Christian (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jarvis, P. (2007). At blive en person i samfundet hvordan bliver man sig selv? s Gustavsson, B. (2003). Vidensfilosofi. Side Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s. 164

5 Side 5 Oplevelsesincitamentet er inklinationen til at gøre nydelse til en central faktor i forbrugerens adfærd. Den moderne forbrugskultur er præget af en trang til oplevelser, der går ud på, at subjekter finder mening i deres omgang med objekter ved at forstå deres sanselige og kropslige erfaringer. Objekter opsøges, købes og bruges for oplevelsernes skyld. Oplevelsesincitamentet støttes af oplevelsesøkonomien, der er den systematiske produktion og kommercialisering af oplevelsestilbud, der giver mulighed for erkendelse og erfaring for at holde det relevant. 16 Ifølge Jantzen kræver oplevelsesincitamentet dog en viden om oplevelser. Det er nødvendigt, at forbrugerne ved, at oplevelserne er mulige og står til rådighed. Derudover er det vigtigt, at de ved hvordan, de er til rådighed; en viden, medierne sørger for at give gennem diverse fjernsynsprogrammer, livsstilsmagasiner og oplevelsesmanualer (som Jantzen nævner, alt fra kogebøger til bøger om parterapi). Den sidste forudsætning for oplevelsesincitamentet er, at forbrugerne skal vide, hvordan oplevelserne skal bedømmes. For at de bedre kan forholde sig til deres egne ønsker og reflektere, er det nødvendigt at kunne forklare, hvorfor lige den oplevelse passer perfekt til en selv. 17 Oplevelser er knyttet til en individuel erfaringsdannelse og afhænger derfor på adskillige faktorer, der skal være til stede for at oplevelsen kan finde sted. Blandt andet skal der være en ydre situation som en vare eller begivenhed, der indbyder til oplevelser, og et indre ønske og parathed fra subjektet om oplevelser. 18 Jantzen mener, at oplevelsesorienteringen hører under hedonismen, der handler om at finde livets mening i nydelse og at beregne hvilke handlinger, der giver flest mulige nydelser. Oplevelsesincitamentet kan i denne sammenhæng også beskrives som villigheden til aktivt at skabe sine egne oplevelser og forholde sig både kalkulerende og refleksivt til dem. Den hedonisme, der finder sted i dag, er ifølge Jantzen, den moderne hedonisme, der er opstået som resultat af udviklingen af den moderne markedsøkonomi og etableringen at et moderne tanke- og værdisæt. Den ultimative forskel på den oprindelige og den moderne hedonisme er, at aldrig før har så mange individer haft jagten på nydelse som deres primære livsprojekter og samtidigt haft midlerne til det, og derudover ønskes der ikke blot mere af tilværelsen end tidligere, der ønskes andet. 19 I den traditionelle hedonisme var nydelse sansernes respons på behagelig stimulering opnået ved hjælp af objekter, hvorimod der i den moderne hedonisme er mere tanke bag. Det er ikke objektet i sig selv, der giver nydelsen, men derimod subjektets forestillinger, forventninger og følelser om det. 20 Markedsøkonomien har udviklet sig i sådan retning, at det er muligt for forbrugerne at stræbe efter oplevelser. Der er blevet meget mere at vælge imellem for forbrugeren, men mens kvantiteten er forøget voldsomt, er varernes kvalitet blevet standardiseret, da konkurrenternes varer mere og mere forekommer forbrugeren som værende identiske, både i ydeevne, udseende, osv. Det, der gør det muligt at skelne mellem varerne er i stedet reklamer og lignende. Mærkevarekonceptet personaliser de enkelte varer og får dem til at skille sig ud fra mængden med et image, der går på dets omdømme og salg snarere end dets kvalitet, ved at skabe forestillinger hos forbrugeren om, hvorfor det er særligt. Varen æstetiseres og nærer forbrugernes drømme om oplevelser, samt udtrykker hvem man er og hvilken status man har. 21 Tag for eksempel vis cowboybukser som Diesel og Misssixty som umiddelbart er de blot cowboybukser, men der 16 Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s

6 Side 6 bruges millioner på at fremme det image, lige netop disse bukser giver deres bærer, og unge såvel som voksne betaler med glæde den pris, kun mærkevareprodukter kan tage, for at bevise overfor omverdenen, at de er noget. Det er enestående for moderniteten, at produktets udformning tildeles sådan en vægt, at designet overskygger nytten. Jantzen kalder det æstetik i kantiansk forstand et værk hvis eneste formål og begrundelse er sin egen skønhed. 22 Æstetiseringen af forbruget gør, at det ikke tjener anden funktion end oplevelserne selv. 23 Der er sket nogle samfundsmæssige ændringer, der har intensiveret menneskers søgen efter oplevelser, og derved understøttet den oplevelsesøkonomiske ekspansion. En af de største sektorer i oplevelsesøkonomien er turismen, hvor velvære og afslapning koblet sammen med muligheden for at møde anderledes kultur og natur er i højsæde. Der er stor fokus fra arrangørernes side på at turisterne ikke må kede sig på noget tidspunkt og heller ikke må udsættes for ubehag. Dette opnås ofte ved afgrænsede ressorts og guider, der holder det fremmede ude altså holdes den helt virkelige verden fra døren, når man tager på ferie. 24 Ifølge Schulze blev trangen til oplevelser vækket til live i efterkrigstiden under overgangen fra et knaphedssamfund til et overflodssamfund. Den generelle økonomiske formåen steg og lige så gjorde interessen for oplevelser. Schulze fandt dog stor forskel i hvordan folk forvalter deres oplevelser, og kunne således opdele dem i fem grupper. Med lidt god vilje kan de tre første overordnet kaldes den ældre generation. 1) Niveaumiljøet, der består af ældre højtuddannede, der hovedsageligt går efter finkulturelle oplevelser for at opretholde og opnå social og kulturel rang. 2) Integrationsmiljøet, der består af ældre mellemuddannede, der også har dannelseskulturelle smagspræferencer, men går efter det konforme. 3) Harmonimiljøet, der består af lavtuddannede ældre, der kulturelt går efter det velkendte trygge. De to sidste grupper minder mere om den unge generation i dag, og er 4) Selvrealiseringsmiljøet, der består af højt- eller mellemuddannede unge, der primært går efter oplevelser, der kan realisere dem, og 5) Underholdningsmiljøet, der består af lavtuddannede unge, der går efter oplevelser af enhver form for sanselig stimulering, der kan holde kedsomheden fra døren. 25 Ifølge sociolog Bettina Berthelsen lever vi i dagens Danmark i et oplevelses- og selvrealiseringssamfund, der også kan betegnes som et showsamfund. Showsamfundet giver mulighed for selvrealisering via selviscenesættelse og individualisering, og giver desuden en mulighed for at stille vores nysgerrighed ved at få indblik i andre personers liv, der er komplet anderledes end vores eget. Det er blevet hverdag for mange at udstille dem selv og deres privatliv i forskellige tv-programmer lige fra Robinsonekspeditionen og Paradise Hotel til Luksusfælden og Sandhedens Time og diverse talentshows. En af faktorerne, der driver folk til at melde sig til programmer som disse er bland andet narcissisme, der udspiller sig ved at den enkelte har brug for et publikum for at føle sig anerkendt og bekræftet for at føle sig tilfreds. Kameraet giver personen mulighed for konstant at betragte sig selv. En anden faktor er at medierne kort og godt giver 22 Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s

7 Side 7 hvem som helst adgang til scenen eller skærmen, uden at man har meget andet at byde på end sin livshistorie. Berthelsen mener også, at den moderne familiestruktur har haft stor betydning institutionsbørnene fra Generation Y har gennem deres opvækst manglet anerkendelse og en overordnet ideologi. Disse søger nu berømmelse som frisættelse fra familien og søger at blive den autoritet, de selv manglede og ønskede. Håbet om at blive berømt er håbet om at blive efterstræbt af andre. Det er ifølge Berthelsen som oftest personer med en særlig trist eller speciel historie, der ikke kan overskue konsekvenserne af at udstille sig i det offentlige rum, der bliver tiltrukket af de forskellige programmer. Faren er, at berømmelsen udelukkende er baseret på, hvad andre mener om en, og holdningen kan skifte fra den ene dag til den anden specielt på grund af mediernes indflydelse og foranderlige opfattelse. 26 Kulturbegrebet har ændret sig radikalt, siden starten af 60 erne, hvor det danske kulturministerium opstod. Dengang var der ikke noget at diskutere; den kommercielle kultur blev anset som fordummende, og den lødige kunst og kultur skulle støttes til at oplyse folket. I dag er kulturen derimod en del af massekulturen og i højere grad blot endnu et middel til at opnå især økonomiske mål. 27 Horkheimer og Adorno kritiserede allerede i 47 massekulturens produkter for udelukkende at være skabt for økonomisk vindings skyld, og at kulturindustriens produkter var ens og forudsigelige. De kaldte populærkulturen for opium for folket, og massekulturen ansås som korrumperende. Denne kritik fortsatte indtil slutningen af 80 erne, hvor markedstanken langsomt vandt indpas i kulturpolitikken, og kulturen blev en investering. 28 SELVREALISERING Selvrealisering er langt fra et nyt fænomen; det nye er at, opstået med modernitetens individualiseringsprocesser, knyttes selvrealisering i dag til den enkelte og det private. 29 Den vestlige verdens udvikling har længe været i færd med at udvikle dens befolkning til at være frie, autonome og selvbestemmende. Har man evnerne, kan man blive, hvad man vil. En adfærd, der bakkes op af den holdning, der længe har været til stede i den vestlige kultur; at vi hver især har det bedst, hvis vi realiserer os selv. Det beskrives endog ligefrem i Svend Brinkmanns tekst om selvrealiseringens etik som værende livets mening, at blive hvad man er. 30 Fra barns ben bliver mennesket introduceret til konceptet om at realisere sig selv at alle har evnen til at udvikle og forandre sig. Et koncept, der følger os alle op igennem årene, på uddannelsesinstitutionerne, på arbejdet, hvor vi især søger at skabe vores identitet, og i vores fritid Rode, L. (2009). 15 minutter og lidt til. Berømmelsens psykologi. 27 Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Hvenegaard Rasmussen, C. og Jochumsen, H. (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s. 42

8 Side 8 Brinkmann opdeler selvrealisering i to former. Den ene opfatter det som noget alment og kollektivt, og blev udformet af G.W.F. Hegel i starten af det 19. århundrede. 32 Hegel mente, selvrealisering hører under et fællesskab. Han så selvet som en del af sociale processer og ikke som noget privat, da han anså andres anerkendelse som et kriterium for, at man kunne blive sig selv. Selvrealisering handlede for ham om at lede mennesket hen til dets ideale form ved at udvikle og fuldkommengøre dets natur, en tesis udviklet af Aristoteles, der også indebar, at mennesket bliver sig selv, når det indgår i det sociale liv. Også John Dewey var enig i denne tesis, der hævdede, at mennesket udelukkende kan definere og forstå sig selv, når det befinder sig omgivet af andre. 33 Den anden form, som Brinkmann finder aktuel i dag, ser selvrealisering som en privat og indre udvikling hos den enkelte, og blev udformet af J.J. Rousseau, før Hegel overhovedet blev født. 34 Rousseau opfattede mennesket som et unikt og individuelt væsen, der higer efter at skille sig ud fra mængden og være sin egen, hvilket erstatter det teocentriske verdensbillede med det antropocentriske. 35 Rousseaus begreb blev videreført og radikaliseret og formet til at være den humanistiske psykologi, der har haft en stor indflydelse på hvad der i dag opfattes som selvrealisering. Den er så at sige blevet folkepsykologi og bruges til at finde meningen med livet og sig selv. Brinkmann henviser til Roger Smith, der kaldte det 20. århundrede for en psykologisk tidsalder, hvor alle var deres egen psykolog. 36 I den humanistiske psykologi er det sunde individ udelukkende styret af sig selv. Det er en teori om det frie, velfungerende menneske, og hvordan man bliver det. For C. Rogers handlede det om at være fri, ved at blive den, man virkelig er, og denne frihed er at opdage at mening kommer indefra ligesom moral og værdi. Han mente, at som barn forsøger man at placere tings værdi, men i stræben efter omgivelsernes kærlighed og accept, adapterer man andres værdier, hvilket erstatter det naturlige og oprindelige selv af et falsk selv. Altså menes der i den humanistiske psykologi, at individets udvikling går fra en naturlig tilstand som barn til en udvikling af et falsk selv, der påpresses af kulturen og omgivelserne. Den humanistiske psykologi søger at finde tilbage til den ægte evaluering og værdisættelse, og tanken er, at noget kun har værdi, hvis det bidrager til individets selvrealisering. 37 Denne tanke betyder, at ifølge den humanistiske psykologi er det spildte kræfter at f.eks. tage sig af syge pårørende, da det som umiddelbart ikke vil give noget selvrealiserende igen. Brinkmann mener, at den etik som den humanistiske psykologi fremmer, tjener et dereguleret forbrugersamfund. 38 Selvrealisering i dag går netop ud på at arbejde med sig selv og finde sig selv. Det knyttes oftere og oftere til en kropslig praksis, der gør selvet til en ting, hvor det dybere arbejde med selvet og sindet forskydes og fokusset lægges på det fysiske som f.eks. udseende. I samme kategori findes selvet nu på markedet, hvor man kan købe sig til det og på arbejdsmarkedet, hvor man skal kunne udbyde sig selv. Kapitalismen har med andre ord nærmest overtaget selvrealiseringen, der styres af forbrugersamfundet. Selvet er blevet en ting, og mennesket køber og sælger sig til at blive den, man er Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s

9 Side 9 Foucault vurderede, i modsætning til Rousseau og den humanistiske psykologi, at der ikke findes noget autentisk selv, der skal realiseres, og at mennesket i virkeligheden er meget mere frit end det tror. Han mente, at subjektet var historisk og socialt dannet, og kunne forme sig selv, hvis det tog magten. Ifølge Foucault er den vestlige verden i fare for at undertrykke sig, da såkaldte eksperter får mere og mere indflydelse på at fortolke, hvem man er i stedet for at man selv gør det. 40 Niklas Rose, der fulgte op på Foucaults teori, mener, at demokratiske samfund effektivt holder befolkningen på plads ved hjælp af autonomibegrebet. Dette ideal om uafhængighed skaber en vedvarende selv-granskning og stræben mod at finde sig selv og realisere sit liv, hvilket binder folket til deres identitetsprojekt og gør dem afhængige af eksperters teorier om udvikling. 41 KRAVET OM SELVREALISERING Axel Honneth mener, at det krav om individuel selvrealisering, der i den vestlige verden har vokset voldsomt de sidste fyrre år på baggrund af de mange forskellige individualiseringsprocesser, er kommet på afveje. Det er blevet en institutionaliseret forventning i samfundet, hvordan man skal opføre sig og være, frem for at være sin egen. Det har derved mistet sit indre formål og nærmest blevet et legitimationsgrundlag for systemet. Hvad der skulle have været frihed, er i stedet sociale bånd og fremkomsten af individuelle symptomer på indre tomhed, at føle sig overflødig samt væren uden bestemmelse. 42 I dagens samfund er tendensen for den ny generation at forsøge at skille sig ud fra mængden. I bestræbelsen for at undgå at være mainstream opstod subkulturer som for eksempel punk, goth og emo. Problemet for disse want-to-be outsiders er, at det i dag er mainstream at være out-of-stream så at sige. Kursen er lagt om i de store butikker som for eksempel H&M, der er et overflødighedshorn af både den ene og den anden stil, på nær det helt dystre. Der er med andre ord, noget for de fleste både de pæne piger og de alternative. Selvrealiseringen er altså indirekte organiseret af de kulturelle tilbud, som med en beregnende flair for alders-, klasse-, og kønsspecifikke forskelle udgår fra reklameindustrien til den enkelte. 43 Forbruget af luksusartikler med de velkendte klasseforskelle er taget betydeligt til i de sidste årtier, da der ses en mulighed for bare kortvarigt at vise de bevægelige identiteter frem. Individualismen, der er blevet en grotesk markedsplan for det kapitalistiske marked, er blevet forvandlet til en institutionel fordring. Individerne forventes at være fleksible og forandringsvillige for at opnå erhvervsmæssig og samfundsmæssig succes. Medierne holder med voksende indflydelse stilidealet om det mest originale og kreative livsprojekt i live, og selvom individerne måske møder det med en vis skepsis, bliver idealet om selvrealisering indirekte oplevet som et krav til udformningen af ens egen subjektivitet. Grænserne mellem 40 Brinkman, S.(2005). Selvrealiseringens Etik. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s Honneth, A. (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. S Honneth, A. (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. S. 54

10 Side 10 det virkelige liv og for eksempel Hollywood udviskes, og folk søger efter sig selv i det, der formodes at være et idol. 44 Det knækker mange psykisk at skulle holde trit med de ydre krav, den deciderede tvang, det er blevet at skulle realisere sig selv. Idealet om selvrealisering er blevet et tvangsforhold, og oplevelsen af tomhed har stået på så længe nu, at det er blevet en erfaring for en voksende del af populationen. De krav, som den enkelte i første omgang havde til sig selv, da personen begyndte at afkode sit liv i selvrealiseringens navn, vender nu tilbage til personen som ydre krav, og det man før krævede af sig selv, fordres nu af en af omgivelserne og samfundet. 45 SELVREALISERING I ARBEJDSLIVET Selvrealisering er også blevet et populært begreb på arbejdsmarkedet gennem de sidste årtier. Gennem kurser ofte forbundet med new age, skal medarbejderens personlighed udvikles og arbejde med sin bevidsthed for at være en attraktiv medarbejder. Ifølge Maslow er selvrealisering, at et rask menneske stræber mod større selvudfoldelse og selvindsigt, og derved er det velafbalancerede og veldisciplinerede mennesker, der lever på selvrealiseringens niveau. Medarbejdernes selvrealisering er et ideal om en mere altruistisk ledelsesstrategi, der sætter mennesket i centrum ud fra ønsket om at fremme de bløde værdier i virksomheden. En ledelsesstrategi, der ligger et stigende ansvar hos medarbejderne. 46 Der er sat nye standarder for hvilket engagement, der forventes fra den ansatte. Gennem kurser arbejdes der med den ansattes personlige sider, der pludselig gøres relevant for arbejdspladsen og grænsen mellem privatlivet og arbejdet udviskes. Medarbejderen skal anse sig selv som ufærdig og som potentiale, der kan udvikles gennem arbejdet. Formålet er en menneskelig adfærd med fokus på frihed og ansvar, hvor den enkelte medarbejdes vision integreres i en fælles vision opbygget af organisationen. Ved på den måde at inddrage medarbejderne i det fælles mål forventes der af lederne, at de kan skabe engagement. 47 En af DLO s (Den Lærende Organisation) centrale forfattere, amerikaneren Peter Senge beskriver den ideelle situation som en pagt mellem medarbejder og virksomhed. DLO bygger på, at arbejdet skal have en mening ud over blot at tjene til livet, og at det kun bliver meningsfuldt, hvis den enkeltes ønske om selvudvikling imødegås gennem arbejdet. Altså gavner det firmaet at hjælpe medarbejderens selvudvikling for en bedre arbejder, og det gavner medarbejderen at fremme firmaet for en bedre arbejdsplads og egen udvikling der opstår en gensidig forpligtelse ifølge Senge. 48 Kurserne, der skal føre til medarbejdernes selvrealisering, sætter dem i en forandringsproces, og for medarbejdere ses forandring ofte som en måde at fremme deres karriere på. De føler, de opdager nye sider af sig selv, der vil muliggøre faglig forandring være det et nyt arbejde eller forfremmelse. Kurserne er svære at undsige sig fra, da langt de fleste gerne vil videreudvikle sig, og situationen kaldes en win-winrelation, da medarbejderen får mulighed for selvrealisering og virksomheden for adgang til flere ressourcer 44 Honneth, A. (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. S Honneth, A. (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. S Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s. 19

11 Side 11 hos den enkelte. Kurserne optimerer medarbejdernes handlinger, men nedsætter også bestemte værdier for forholdet til arbejdspladsen, og det gøres klart, at den gode medarbejder ikke blot sætter arbejdet højt, men vil acceptere overskridelsen af de private grænser, hvis ledelsen finder det nødvendigt af hensyn til medarbejderens personlige udvikling. Derudover er arbejdet ikke en sur pligt, men et kald, der er lystdrevet, for den moderne medarbejder. Bovbjerg inkluderer i sin tekst om selvrealisering i arbejdslivet et citat fra en kvindelig kursist, der mener, hun bliver et bedre menneske og at det muliggør et harmonisk liv ved, at hun får mulighed for at udvikle sig personligt. 49 Derudover rapporter Bovbjerg, at for næsten alle hendes informanter er det et kendetegn, at de ikke sætter et skarpt skel mellem det private og arbejdet. Et succesfuldt arbejdsliv forudsætter et succesfuldt privatliv og omvendt. 50 Teambuilding og teamarbejde får større fokus på mange arbejdspladser. Det går ud på at lade arbejdet blive organiseret i grupper, så det er medarbejderne selv, der står for at tilrettelægge arbejdet og tage ansvar for dets udførsel. Dette giver en reguleret frihed, der kræver et samarbejde og en særlig indstilling fra de involverede. 51 Bovbjerg mener, at der er sket et brud med den traditionelle ledelsesform, hvor autoriten var tydelig. I denne moderne ledelsesform er ansvaret flyttet fra ledelsen til medarbejderne, da de skal lede sig selv, og det kan sammenlignes med de nye metoder til disciplineringen af arbejdskraften, der opstod i 1700-tallet som Foucault beskrev som en form, der ikke tog udgangspunkt i direkte fysisk tvang, men derimod en indre ændring. For Foucault er en succesfuld udøvelse af disciplin at få medarbejderne til at gøre, det man ønsker, på en effektiv måde som havde de selv taget beslutningen, og Rose bakkede i 1989 op om, at den moderne ledelse skal lade den enkelte medarbejder finde svarene i sig selv. 52 Richard Sennett, en amerikansk sociolog, kritiserer teamarbejdet, for at den gør cheferne ansvarsfri. Han mener, at lederens rolle i de moderne virksomheder er gået fra at være en direkte autoritet til blot at skulle facilitere beslutningerne og uddelegere ansvaret. Derimod sættes de forskellige teams op imod hinanden, og det bliver en konkurrence at være den bedste kan man ikke følge med tempoet, risikerer man at falde af. Ved at cheferne netop ikke sidder som en åbenlys magthaver, gives der ingen deciderede ordre støttet af position, derimod støtter chefen blot teamprocessen, hvilket skaber den fiktion at medarbejderne er frie i deres arbejde, men i virkeligheden kun sætter dem under et usynligt pres, da de nu er ansvarlige for det produkt de arbejder på. Medarbejderne presser hinanden for at opfylde ledelsens ønske om højere produktivitet som var det deres eget ønske. Denne fiktive frihed overfører i virkelighed blot ansvaret til teamet, og medarbejderne kan derved ikke drage chefen til ansvar for presset. 53 Sennett s kritik af den moderne ledelse understøttes af Jesper Tynell, hvis studier har vidst, at medarbejderne skaber sig selv som selvrealiserende, ansvarstagende og autonome individer, der er komplet afmægtige over for ledelsen. Enhver kritik af arbejdsforholdene bliver holdt nede ved, at den kritiserende stemples som et brokkehoved eller uvillig til forandring Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s. 34

12 Side 12 KONKLUSION Det moderne mennesker higer efter det gode liv, men ved knapt nok selv hvad det er hvad det vil have det skal være. Det gode liv er noget dybt individuelt, ingen tvivl om det, men hvis samfundet som helhed nægter at tage stilling til det, hvordan skal vi så indrette samfundet og det offentlige? Hvis der ikke er nogen generelle rammer for hvad det gode liv er, og hvad det betyder for os, kan der ikke tages stilling til det. Hvis det gode liv privatiseres 100 %, hvordan skal man så kunne definere offentlige instanser som f.eks. folkebiblioteket, der jo ellers netop skal forsøge at danne folk og tilføje til det gode liv? Illies beskriver sin egen generation ( ) som politikløs og værende uden ambition om at forandre verden. I stedet var denne generation selvoptaget og selvtilfreds, og æstetikken erstattede moralen. Tolerance sattes højt men grænsede til det ignorante. Der var så stor fokus på en selv, at der ikke fandtes overskud til at blive oprørt over andres levemåder. Det gode liv var i fokus for denne generation, men det var et liv, der ikke rummede meget andet end en selv. 55 Det er svært at sige om, der er sket en ændring i nutidens nye generationer. Dagens Danmark er under kraftig indflydelse af oplevelsesorienteringen der skal helst ske noget hele tiden. Kan man bebrejde oplevelsessamfundet for materialismen, narcissismen og det liv mange unge i dag lever, hvor man kun er noget, hvis man drikker sig fra sans og samling hver weekend og går i det helt rigtige tøj? Et liv, hvor ens sociale liv har større betydning end en uddannelse? Reklamer fokuserer i stigende grad på den nydelse, som produktet vil give forbrugeren, og appellerer derved til forbrugerens følelser og ønsket om meningsfulde oplevelser. Jantzen anser det som en nødvendig forudsætning at nydelse, følelser og oplevelser netop er værdier, der karakteriserer det gode liv, for at reklamerne skal have en effekt hvilket de jo netop har. 56 Han beskriver derudover selvrealisering som ikke blot en tilpasning men også en udnyttelse af modernitetens konsekvenser, og reklamer forsøger at sælge varen på dens betydning for forbrugerens selvrealiseringsprojekt. 57 Aristoteles mente, at mennesket bliver sig selv, når det indgår i det sociale liv, og sat sammen med Hegels teorier om at selvet er en del af sociale og historiske processer, gøres selvrealisering til en offentlig og fælles begivenhed. 58 Nutidens opfattelse af selvrealisering er som nævnt tidligere, at det er en privat projekt, og Aristoteles anskuelse er blevet afskrevet, men personligt tænker jeg, om det nu også er rigtig gjort. For vi finder os selv, når vi er sammen med andre. Selvrealisering er efter min mening et dobbelt begreb, for vi skal selv finde os, hvilket gør det privat, men vi baserer os uundgåeligt på omverdenen og vores sociale liv og vores kultur for at passe ind, hvilket gør det offentligt. Den humanistiske psykologis etiske korrekthed kan diskuteres, da den ganske vist sætter fokus på udviklingen af det personlige selv, men samtidigt opfordrer til udelukkende at fokusere på de ting, der fremmer en selv. Hvem skal tage sig af verden, hvis alle kun har øje for deres egne behov? Hvad angår selvrealisering i arbejdslivet vil folk ubevidst presse sig selv mere og mere. Flere og flere brænder ud og går ned med stress. Mange medarbejdere har været positivt engagerede i teamarbejde, men har i sidste ende måttet indse, at ansvaret for eget arbejde har for mange problemer med sig. Der 55 Heidegren, C-G. (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Jantzen, C. (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. s Brinkman, S. (2005). Selvrealiseringens Etik. s. 44

13 Side 13 opstår et pres mellem kollegaerne, der bliver hinandens arbejdsledere, mens den egentlige ledelse fritages for ansvaret, der i stedet bliver medarbejdernes problem. 59 Det er ikke muligt at beskrive det gode liv, men når man først har fået øjnene op for oplevelsessamfundets og selvrealiseringens indflydelse på det, man troede, var ens eget liv, føler man sig manipuleret. Det virker uoverskueligt nogensinde at kunne rive sig løs fra deres indflydelse, men måske er det heller ikke svaret. For virkeligt at finde sig selv, skal man måske snarere dykke ned i oplevelserne og nydelserne, mens man blot kan håbe på, at når man når den anden bred er man et bedre menneske, og at man så har en ide om, hvad der gør en lykkelig i hverdagen, og hvorfor livet er værd at leve for det er vel i sidste ende det, der gør livet godt. 59 Bovbjerg, K.M. (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. s. 38

14 Side 14 Litteraturliste Bovbjerg, Kirsten Marie (2005). Selvrealisering i arbejdslivet. I: Svend Brinkmann & Cecilie Eriksen (red.). Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Århus: Forlaget Klim. s Brinkmann, Svend (2005). Selvrealiseringens Etik. I: Svend Brinkmann & Cecilie Eriksen (red.). Selvrealisering kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Århus: Forlaget Klim. s Christensen, Jens (2004). Frihed og Samhørighed i menneskers forhold til naturen. I: Harbo, N.J. (red.) Det gode liv - mere end dig selv. Århus: Forlaget Philosophia. s Gustavsson, Bernt (2003). Vidensfilosofi (1. udg. 2. opl. ed.). Århus: Forlaget Klim. Harbo, Niels Jakob (red.) (2004). Det gode liv - mere end dig selv. Århus: Forlaget Philosophia. s. 1-5 Heidegren, Carl-Göran (2004). Det gode liv hinsides oplevelsessamfundet. I: Harbo, N.J. (red.) Det gode liv - mere end dig selv. Århus: Forlaget Philosophia. s Honneth, Axel (2005). Organiseret selvrealisering Individualismens paradokser. I: Rasmus Willig & Marie Østergaard (red.). Sociale patologier. København: Hans Reitzels Forlag. s Hvenegaard Rasmussen, Casper og Jochumsen, Henrik (2008). Ej blot til oplysning. Biblioteket i oplevelsessamfundet. I: Jack Andersen, Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen (red.): At forstå biblioteket: en introduktion til teoretiske perspektiver. Kbh.: Danmarks Biblioteksforening. s Jantzen, Christian (2006). Oplevelsesincitamentet : den moderne hedonismes historiske forudsætninger. I: Birgit Eriksson... et. al (red): Smagskulturer og formidlingsformer. Århus: Forlaget Klim. S Jarvis, Peter (2007). At blive en person i samfundet hvordan bliver man sig selv? I: Illeris, Knud (red.). Læringsteorier: Seks aktuelle forståelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. s Rode, Lene (2009). 15 minutter og lidt til. Berømmelsens psykologi. I: PSYKOLOGI, NR 4, Valby: Forlaget Aller. s.17

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik. Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU

Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik. Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU Personligheden i arbejdslivet etablering af en ny arbejdsetik Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt, DPU I de senere år er der fremkommet en ny arbejdsetik, som jeg mener har betydning for forholdet mellem arbejdsliv

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

SBHs repræsentantskabsmøde og konference

SBHs repræsentantskabsmøde og konference SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup VÆR PROFESSIONEL VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup Individualisme & eksistens Når jobbet skal bære vores eksistens Vi vandt individualiteten & uafhængigheden og tabte: Religionens

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk?

Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk? Sejt, du tager dig tid til og finde dine værdier: Vidste du, at din hjerne altid går efter at opfylde dine værdier, så du kan leve autentisk? - Stress opstår når vi ikke lever efter vores værdier - Værdiafklaring

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Indledning og problemformulering Videnssamfundet

Indledning og problemformulering Videnssamfundet Identiteten i videnssamfundet Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Videnssamfundet... 2 Den valgte identitet... 3 Positioneringsteori... 4 Selvfortolkning og selvrealisering...

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Hold op med at mærke efter i dig selv

Hold op med at mærke efter i dig selv Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere