Energistyrelsen (ENS) udbyder i fællesskab med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) en analyse af konkurrence i dansk byggeri.

Transkript

1 N O T AT 26. november 2012 J.nr. Ref. Analyse af konkurrencesituationen i dansk byggeri Energistyrelsen (ENS) udbyder i fællesskab med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) en analyse af konkurrence i dansk byggeri. Baggrund Dansk byggeri udgør ca. 5 pct. af den samlede danske samfundsøkonomi og har dermed en væsentlig indflydelse på fremtidens vækst og velfærd. Dansk byggeri er præget af svag konkurrence. Det kan blandt andet ses i en negativ udvikling i både produktiviteten pr. arbejdstime og produktivitetsudviklingen i dansk byggeri. Siden 1990 er den gennemsnitlige produktivitet pr. arbejdstime faldet med ca. 1 pct. årligt 1. Samtidig er produktivitetsudviklingen i branchen mindre end industrien generelt. I perioden var produktivitetsudviklingen i industrien således 3,3 pct., imens den i byggeriet var -0,3 pct. 2. Denne tendens ses dog ikke kun i Danmark. Den utilstrækkelige konkurrence betyder også, at dansk byggeri er dyrt sammenlignet med udlandet. Dansk byggeri er således pct. dyrere end i sammenlignelige lande 3. Internationale virksomheders markedsandel udgør samtidig kun 2 pct. i Danmark mod eksempelvis 13 pct. i Sverige. Indsatsen hidtil Indsatsen for at fremme konkurrencen i byggeriet har hidtil fokuseret på tre indsatsområder. For det første at åbne fastlåste samhandelsmønstre for at effektivisere distributionen og styrke købersiden. For det andet at øge gennemsigtigheden i prisdannelsen og for det tredje at mindske adgangsbarrierer i form af konkurrencebegrænsende regulering. Der skal fortsat være fokus på de tre indsatsområder, men der er, set i lyset af de begrænsede muligheder for at løse sektorens problemer med indgreb efter konkurrenceloven eller den sektorspecifikke lovgivning, behov for at se på andre barrierer for øget konkurrence og effektivitet. Analyse af konkurrencesituationen i dansk byggeri Som en del af regeringens konkurrencepolitiske udspil ønsker regeringen at styrke konkurrencen på hjemmemarkedet, herunder byggesektoren. For at afdække årsagerne til den utilstræk- 1 McKinsey Energistyrelsens egne beregninger 3 EUROSTAT og beregninger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. De danske byggepriser er sammenlignet med byggepriserne i Tyskland, Belgien, Finland, Frankrig, Holland og Italien. Side 1

2 kelige konkurrence i byggebranchen igangsætter Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet en analyse af konkurrencesituationen i byggebranchen. Analysen skal især se på, om der er andre barrierer for konkurrencen i form af struktur, traditioner og kultur m.v. i branchen. Analysen skal tage udgangspunkt i betydningen af strukturelle forhold som byggeriets organisering, byggetraditioner og overenskomstforhold og blandt andet se nærmere på, hvilke faktorer, der kan begrænse adgangen for nye produkter, koncepter og producenter, og hvilke forhold, der kan hindre nye og mere effektive arbejdsgange. Endelig skal analysen sætte fokus på samarbejdskulturen med henblik på at få input til brug for mulige initiativer for at skabe en sundere konkurrence i byggeriet. Analysedesign Undersøgelsen skal afdække mulige årsager til den fortsatte utilstrækkelige konkurrence i byggesektoren og andre forhold der hæmmer produktiviteten. Det er formodningen, at strukturelle forhold såsom kultur, traditioner, udbudsformer/ansvarsforhold - sammen med diverse reguleringer - kan have en negativ indflydelse på konkurrenceforhold og effektivitet i byggeriet. Undersøgelsen skal i højere grad end tidligere analyser inddrage strukturelle forholds indvirkning på konkurrence og effektivitet. I listen neden for er angivet forslag til arbejdsspørgsmål i form af forhold, der formodes at indvirke konkurrencebegrænsende på dansk byggeri. Listens angiver henholdsvis forhold, som kan påvirkes af staten, og forhold der anses at måtte adresseres af branchen selv. ENS ønsker ikke en differentiering af de to typer forhold i selv undersøgelsen. I afrapporteringen bør tilbudsgiver dog skelne mellem konkurrencebegrænsende forhold, der må adresseres internt af branchen og forhold med mulighed for statslig påvirkning. Det står tilbudsgiver frit for at komprimere listen eller tilføje forhold, der skønnes mere relevante. Arbejdsspørgsmål Konkurrencebegrænsende forhold der forventes at måtte adresseres internt i branchen Dansk byggeri anvender i høj grad priskuranter og kalkulationsprogrammer i udarbejdelsen af tilbud. Det giver risiko for normering af priser og avancer. Problemet opstår når tabet ved mistet konkurrence overstiger effektivitetsgevinsten for virksomhederne. Byggeprocessen er fordelt på mange vertikale led. Et strukturelt problem der kan medføre tab af effektivitet, materialespild og høje priser. Manglende viden om muligheden for at anvende nye materialer mv. bevirker, at branchen på trods af ophævelsen af en række nationale standarder og regler, stadig holder fast i gamle traditioner. Byggebranchen er præget af mange små udførende virksomheder, som står overfor en stærk leverandørside (få store producenter af byggematerialer og få store grossister). Køberne i form af udførende/bygherrer er typisk uorganiserede og står svagt i værdikæden. Det giver en risiko for høje priser og ringe muligheder for at øge effektivitet og innovation. Derfor er der behov for en styrket køberside. Det kan fx ske ved at ind- Side 2

3 gå i konsortier eller ved at etablere indkøbsforeninger uden om de etablerede handelsled. Byggeriet er traditionelt kendetegnet ved stive faggrænser, som kan medvirke til spildtid på byggepladserne. Problemerne er af strukturel karaktér og skyldes bl.a. krav om autorisation, uddannelse, faglig organisering, overenskomster, kutymer/traditioner. Fastlåste samhandelsmønstre i byggebranchen blokerer for innovation og afprøvning af nye samhandelsformer (fx direkte samhandel mellem producent/importør og de udførende, Internethandel). Et hovedsagelig strukturelt problem der begrænser konkurrencen, mindsker effektivitet og innovation. Konkurrencebegrænsende forhold der forventes at kunne adresseres gennem statslige initiativer Traditioner i dansk byggeri I hvilken grad kan statslige initiativer ændre de stive faggrænser i branchen og derigennem nedbringe mængden af spildtid i byggeriet. Formodning om at overtrædelser af konkurrencelovgivningen er udbredt i byggesektoren. Sager om tilbudskarteler indikerer en udbredt samarbejdskultur i sektoren. Kan virksomhederne bekræfte/har de kendskab til at konkurrenter mv. overtræder konkurrencereglerne. Dansk byggeri præges af en lav grad af standardisering og dermed unikabyggeri. Udbudsformer/ansvarsforhold Medvirker udformning af udbudsmateriale til at begrænse brugen af nye og billigere materialer. De udbudte projekter i Danmark er ofte små, hvilket modvirker mulighed for stordriftsfordele. Hvilken effekt har aftalevilkårene (AB-systemet) på konkurrencen i byggeriet. Forbrugerforhold Er markedet tilstrækkeligt gennemsigtigt til, at forbrugerne kan handle rationelt og dermed bidrage til sund konkurrence. Bidrager en uigennemsigtig prisstruktur i hele byggeriets værdikæde til, at der eventuelt er rabatter, der måske ikke når ud til forbrugerne, således at byggeriet fordyres unødigt. Afdække om prisportaler med prissammenligninger på byggematerialer og i det hele taget mere prismæssig gennemsigtighed kan styrke små og mellemstore byggevirksomheder og private forbrugere. Byggesagsbehandling Er den kommunale byggesagsbehandling gearet til inden for rammerne af byggelovgivningen også at tillade byggerier, hvor der anvendes nye produkter og løsninger. Holder kommunerne i byggesagsbehandlingen fast i tidligere krav, der nu er ophævet eller stiller selvopfundne krav, der hindre brug af byggematerialer Side 3

4 Frivillige mærkningsordninger Virker branchens frivillige kvalitets- og mærkningsordninger som en adgangsbarriere i den henseende, at udførende virksomheder og bygherrer opfatter dem som obligatoriske og stiller krav om at anvende af dem. Oplever udenlandske producenter af byggevarer konkrete ordninger som adgangsbarrierer til det danske marked. Lovkrav i form af normer og standarder, krav til byggevarer, konstruktioner og udførelse Oplever udenlandske materialeproducerende virksomheder og danske importører problemer i forbindelse med introduktionen af byggevarer på det danske marked. Kan der iværksættes tiltag, som gør det lettere for udenlandske materialeproducerende virksomheder og danske importører at introducere nye produkter. Hvilke problemstillinger oplever danske udførende byggevirksomheder, når de indkøber byggevarer. Er der forhold, som afholder udførende danske byggevirksomheder fra at anvende udenlandske materialer. Er der forhold, som afholder udførende byggevirksomheder/bygherrer fra at anvende bestemte konstruktionsløsninger. Udenlandske virksomheders adgang til det danske marked Kan der påpeges specifikke forhold, som modvirker udenlandske udførende byggevirksomheders tilstedeværelse på det danske marked. Analysedesign Byggebranchen dækker som sektor over en lang række delsektorer som udførende virksomheder, rådgivende/projekterende virksomheder, handelsvirksomheder og materialeproducerende virksomheder. Analysen skal i det omfang, det er relevant, skelne mellem minimum udførende byggevirksomheder, handelsvirksomheder, rådgivende virksomheder og materialeproducenter/producenter af helhedsløsninger. Analysen skal som udgangspunkt omfatte de professionelle aktører i branchen, dvs. forhandlere, udførende virksomheder m.v., men skal også se på private brugere, f.eks. gør-det-selv kunder, i det omfang, det vurderes at være relevant. Analysen gennemføres via interviews med bl.a.: (udvalgte) udførende virksomheder på det danske marked (udvalgte) bygherrer på det danske marked (udvalgte) alternative distributører/indkøbsforeninger i Danmark (udvalgte) udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark, eller som gerne vil ind på det danske marked (både producenter/importører og udførende, fx større entreprenører) Interviewene suppleres i det omfang, det er relevant, med statistik over f.eks. importen af udenlandske byggematerialer, antallet af forhandlere og andre relevante data. Side 4

5 Tildelingskriterier Det forventes, at opgaveløser involverer relevante brancheorganisationer på området gennem fokuseringsinterview. Opgaveløser forventes samtidig at afholde minimum to afrapporteringsmøder, hvor delelementer af analysen fremlægges. Opgaven vurderes at kunne gennemføres for kr. Der træffes afgørelse om tildeling af opgaven medio december jf. tidsplanen skitseret nedenfor, og opgaven skal gennemføres i perioden januar til primo maj Styrelsen vil vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud vurderet ud fra de følgende vægtede kriterier: Pris: 20 pct. Tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaven: 40 pct. Styrelsen vil her lægge vægt på følgende elementer: Tilbudsgivers forståelse for den stillede opgave Tilbudsgivers valg af metodedesign Tilbudsgivers demonstration af indsigt i: o Konkurrenceforhold o Struktur mv. i byggebranchen o Komparative analyser af Danmark og udlandet Tilbudsgivers tilrettelæggelse af opgaven, herunder tidsplanen for gennemførelsen af opgaven Kompetencer: 40 pct. Der lægges vægt på, at tilbudsgiver både kan fremvise erfaring med erhvervspolitiske analyser, byggeri og byggelovgivning herunder særligt EU-regulering af byggeriet. Det vægtes endvidere, at tilbudsgiver har indsigt i standardiseringsprocesser, harmoniserede standarder på byggeområdet og Euro-codes mv. således, at tilbudsgiver på baggrund af branchens oplysninger kan påpege evt. konkrete konkurrencebegrænsende regler og standarder. Tidsplan for analysen Dato 26. november Offentliggørelse af udbud 14. december Frist for modtagelse af tilbud 20. december Kontraktunderskrivelse Uge 1 Opstartsmøde Januar maj Udarbejdelse af analyse Formelle kriterier Tilbud skal afgives skriftlig til Energistyrelsen på følgende adresse anvend@ens.dk senest kl. 12:00 den 14. december Side 5

6 Tilbuddet skal indeholde: Opgavebeskrivelse, budget og tidsplan. I forbindelse med afgivelse af tilbud skal tilbudsgiver indsende en erklæring på tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld på over kr. til det offentlige. Side 6