HD Finansiering. Copenhagen Business School. Afgangsprojekt forår Alternativer til VaR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HD Finansiering. Copenhagen Business School. Afgangsprojekt forår 2012. Alternativer til VaR"

Transkript

1 HD Finansiering Copenhagen Business School Afgangsprojekt forår 2012 Alternativer til VaR Afleveringsdato: 14. maj 2012 Vejleder: Udarbejdet af: Robert Neumann Mie Birck Jensen

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Investortyper og markedsrisiko Investortyper Markedsrisiko Risiko Delkonklusion VaR Modeller Varians-kovarians Historisk simulation Monte Carlo simulation Sammenligning af de tre metoder Kritik af VaR Stresstest Delkonklusion Backtestteori Backtest Unconditional Coverage Conditional coverage Alternativer til VaR Expected shortfall ES Drawdown Risk... 38

3 6.3 Delkonklusion Resultater Valg af datasæt - portefølje To datasæt Datasættets karakteristiska Test af data Beregning af VaR Backtest Beregning af ES Beregning af DD og MDD Beregning af DaR Beregning af CDaR Analyse af resultater Konklusion Bibliografi... 79

4 1 Indledning Finansielle institutioner, porteføljemanagere og den almene investor, har i dag mulighed for, at investere i en bred vifte af aktiver som aktier, obligationer, optioner, valuta, derivater m.m. Priserne på de forskellige aktiver kan ændre sig med stor hast, med store tab som følge af udviklingen, derfor er det i de flestes interesse, at få defineret den risiko porteføljen er udsat for og hvor meget den enkelte kan risikere at tabe på sin portefølje. Et nøgletal der fortæller noget om det mulige tab er Value-at-Risk (VaR). VaR er siden J.P. Morgans RiscMetrics blevet et af de mest populære risikomålingsværktøjer i den finansielle verden. Dette til trods for, at VaR også er et af de mest kritiserede nøgletal, da VaR kun fortæller noget om tabet til en vis grænse. Gennem de seneste årtier, er der dog kommet mange nye metoder til beregningen af VaR, og flere og flere finansielle institutioner anvender nøgletallet som en indikation af, hvad de kan risikere at tabe på porteføljen. Nogle finansielle institutioner er sågar underlagt regulatoriske krav til måling af VaR samt krav til, at deres VaR-modeller skal være så præcise som muligt. Er en model for upræcis, vil der være skærpede kapitalkrav til den finansielle virksomhed. VaR forbindes kun med risikostyring i finansielle institutioner, og det vil være ualmindeligt for den almene investor at anvende VaR som en del af den daglige porteføljestyring, men hvorfor egentlig det? Om man er privat investor eller en finansiel institution, vil formålet for begge som minimum være, at bevare egenkapitalen/formuen. Hvorfor risikostyring er lige så vigtig for den private investor. 1

5 2 Problemformulering På trods af at VaR betragtes som et acceptabelt risikostyringsværktøj, er metoden løbende blevet kritiseret for ikke at give et troværdigt billede af porteføljens risiko. Med udgangspunkt i kritikken af VaR, ønsker jeg med denne opgave at belyse følgende problemformulering: Hvilke alternativer er der til VaR og hvordan kan investor benytte disse? Til besvarelse af dette, vil VaR blive sammenlignet med mulige alternativer som Expected Shortfall og Drawdown Risk. Endvidere vil følgende underspørgsmål blive belyst: Hvilken opfattelse har de forskellige investortyper af risiko? Hvad er risiko, herunder markedsrisiko? Hvad er VaR og hvad går kritikken ud på? Hvilke alternativer er der til VaR? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige alternativer? Hvordan benyttes nøgletallene af forskellige investortyper? 2.1 Afgrænsning Da der findes en bred vifte af risikostyringsværktøjer, har jeg valgt alene at sammenligne VaR med Expected Shortfall og forskellige udgaver af Drawdown Risk, jeg vil derfor ikke komme ind på nøgletal som Sharpe Ratio, Calmar Ratio osv. Jeg vil igennem opgaven udelukkende fokusere på markedsrisiko og da jeg kun behandler en portefølje bestående af danske aktier, vil risikoen være kursudsving. Da jeg alene behandler risikoen for kurstab, vil jeg kun komme ind på finansielle institutioners overordnede tilgang til VaR. Der vil derfor ikke blive set på VaR på tværs af aktiver. Som led i en god VaR-model er at teste modellen for unormale markedsforhold, kaldet stresstests. Selvom stresstests er en vigtig del af risikostyringen, har jeg valgt kun at beskrive brugen af stresstest, hvorfor jeg ikke stresstester mine VaR-modeller. 2

6 2.2 Metode Jeg har valgt at bygge opgaven op som følger: Kapitel 1 og 2: indeholder opgavens indledning, problemformulering, afgrænsning og metode, hvilket danner grundlaget for selve opgaven. Kapitel 3: introducerer to investortyper, som løbende vil blive behandlet i opgaven. Endvidere behandles begrebet markedsrisiko, og hvordan man som investor kan minimere denne. Kapitlet vil afsluttes med en delkonklusion. Kapitel 4 til 6: er primært beskrivelse af teori. Jeg beskriver teorien bag de forskellige metoder at beregne VaR på. Endvidere vil jeg i kapitel 4 komme ind på fordele og ulemper ved de forskellige modeller, samt kritikken af VaR generelt. Jeg vil også her komme ind på backtestteori. Som det ses af problemformuleringen, ønsker jeg at finde alternative nøgletal til VaR. Jeg kommer derfor ind på teorien bag Expected Shortfall og forskellige udgaver af Drawdown Risk, samt hvordan investortyperne kan benytte sig af disse. Jeg vil efter hvert af kapitlerne sammenfatte hovedpointerne i delkonklusioner. Kapitel 7 og 8: er den empiriske del og analysedelen. I kapitel 7 vil jeg først komme ind på mit valg af data. Herefter vil undersøge mine datas karakteristika, således at jeg kan konkludere på dem. Herefter vil jeg beregne VaR samt alternativerne til VaR nævnt i kapitel 6. Kapitel 8 sammenfatter og analyserer resultaterne ud fra, hvordan investortyperne kan benytte sig af nøgletallene. Kapitel 9: er konklusionen på opgaven. 3

7 3 Investortyper og markedsrisiko Nærværende kapitel vil i første del sondre mellem to typer af investorer, den private investor og den finansielle institution. Dette er med henblik på i opgaven løbende at perspektivere de forskellige risikonøgletal til investortypen. Anden del af kapitlet vil kort beskrive definitionen af risiko, der er grundlæggende viden indenfor risikostyring. 3.1 Investortyper På ethvert marked, hvor der handles værdipapirer, findes der forskellige typer af investorer. Dette er ligeledes gældende for det danske marked. Investorernes erhvervsmæssige karakter spænder vidt, det være sig pensionskasser, investeringsforeninger samt private individuelle investorer. Den private investor dækker over den mindre investor som kun ejer ganske få værdipapirer til stor-investoren, der handler for flere millioner. Disse investorer investerer med hvert deres formål og efterspørger på baggrund heraf forskellige typer af rådgivning og ydelser. Forskellen skal bl.a. ses i lyset af den viden, erfaring, ekspertise og de lovmæssige reguleringer de pågældende investorer besidder/påvirkes af. Dette gør, at nogle investorer har behov for mere beskyttelse og oplysning end andre, idet de bevæger sig ind på et område, hvor manglende markedskendskab og viden hurtigt kan få fatale følger i form af betydelige økonomiske tab. Det betyder for andre, som finansielle institutioner, at der er lovmæssige krav til risikostyringen og offentliggørelse heraf. Når man skal definere den enkelte investors risiko, bør man tage højde for investors behov og syn på risikobegrebet. Der er forskel på opfattelsen af risiko. Fx vil en finansiel institution have en anden opfattelse i forhold til en privat investor, derfor er der også forskellige krav til de enkelte risikostyringsmodeller, hvad enten man er den ene investortype eller den anden. 4

8 Den finansielle institution Der er hovedsageligt tre årsager til, at der er behov for risikostyring i finansielle virksomheder: 1. optimering af virksomhedens finansielle performance 2. sikre sig mod uacceptable tab 3. overholdelse af lovkrav Virksomheden vil altid have en interesse i, som minimum, at bevare sin egenkapital. Udover dette gælder det for den enkelte virksomhed at have styr på, hvilke risici den er eksponeret overfor, således at virksomheden kan tage sine forbehold. Der er et behov, både hos erhvervsvirksomheder og finansielle virksomheder for at få skabt pålidelige opgørelsesmetoder til at håndtere virksomhedens finansielle risici, der kan håndtere det kæmpe udvalg af finansielle instrumenter, som kan anvendes i risikostyringen, hvor fokus går i retning af hurtig og præcis værdifastsættelse i forhold til markedsværdier. Endvidere er der et større ønske fra virksomhedens interessenter lige fra aktionærer, kunder, medarbejdere og offentlige myndigheder om at få identificeret de risici, som virksomhederne tager og sammenhængen med afkastet ved at løbe finansielle risici, således at der kommer fokus på den enkelte virksomheds vilje til at tage risici, og håndteringen af denne risiko. Hvor stor er virksomhedens risiko i forhold til afkastet? Den såkaldte Sharpe ratio 1 der beskæftiger sig med afkastet i forhold til volatiliteten er her en mulighed, og kan bruges som sammenligningsgrundlag dels mellem virksomheder, men også internt i finansielle virksomheder. Der er et behov i mange virksomheder for at reducere risikoen målt ved volatiliteten på en række af de risici som en erhvervsvirksomhed får ved at drive forretning, uanset om den ønsker det eller ej. De væsentlige risici ligger inden for hovedgrupper af valutaforhold, renteforhold, råvarer og aktier, altså markedsrisiko. En central pointe er ikke nødvendigvis at eliminere disse risici fuldt ud, men til et politisk og økonomisk forsvarligt risikoniveau, der fastlægges af den enkelte virksomheds bestyrelse. 1 Sharpe ratio udtrykker afkastet af en investering set i forhold til risikoen. Risikoen måles på værdipapirets historiske følsomhed. Sharpe ratio bruges ofte til at vurdere risikoen ved en investering. 5

9 Ikke nok med at virksomheden selv har en interesse i at identificere sine risici, er der også fra samfundets side en interesse i risikostyringen i de finansielle institutioner. I det kommende afsnit vil der være fokus på det lovgivningsmæssige i form af specielt Basel-lovgivningen, og hvilken indflydelse denne har på de danske finansielle virksomheder 2. Basel Basel komiteen er en del af Bank of International Settlements også kaldet BIS. BIS fungerer som bank for verdens centralbanker, og har hovedsageligt fokus på den overordnede pengepolitik samt det finansielle samarbejde landene imellem. Basel udarbejder og anbefaler standarder og retningslinjer for den finansielle sektor, hvorefter det er op til EU og de enkelte lande at implementere disse. Et af udfaldene vi har set herhjemme er kravet til bankernes solvens, som minimum skal være på 8%. Solvenskravet er betegnelsen for de finansielle virksomheders lovmæssige kapitalkrav. I et kreditinstitut skal basiskapitalen udgøre mindst 8% af instituttets risikovægtede poster. I 1996 kom der en tilføjelse til Basel I, hvor markedsrisikoen blev koblet på. Tilføjelsen betød, at kapitalkravet til den markedsrisiko som virksomheden besad, blev bestemt af virksomhedens åbne positioner i markedet. Denne tilføjelse tager udgangspunkt i VaR. Alt efter hvor præcist modellen beregner VaR, er der krav til kapitalen, mere om dette under Basel Traffic Light approach. Det vil sige at jo større risiko, banken påtager sig, jo større kapital skal der opretholdes for at iagttage solvens og økonomisk stabilitet 3. I 2004 kom Basel II. Den skulle stabilisere bankvæsnet ved at sikre, at bankerne har den fornødne kapitalreserve set i forhold til den risiko, banken er eksponeret overfor, som f.eks. risici som følge af investeringer og udlån. I publikationen fra Basel komiteens Basel II fremgår det, at der er mere eller mindre frie rammer til konstruktionen af den interne VaR-model. Baggrunden for valg af model skal dog være veldokumenteret. Det er tilladt at benytte sig af Varians-Kovarians-, Historisk Simulations- og Monte Carlo-metoden. 2 Jeg vil kort komme ind på Basel I og II i forbindelse med VaR. 3 Dette så man f.eks. med Amagerbanken, hvis krav til solvensen inden konkursen var på 9,9%, der skulle opretholdes senest den 6. februar

10 Den private investor Som nævnt kan den private investor både være den mindre investor, der ejer få værdipapirer til storinvestoren, der handler med flere millioner. Hovedsageligt er den private investors behov formueoptimering og som minimum formuebevaring. Der er dog også investorer, der ser investering i værdipapirer som at spille lotto. Lotto-investoren vil ikke blive behandlet yderligere. Når den private investor strikker sin portefølje sammen, skal der ikke tages hensyn til lovkrav (medmindre det er en pensionsordning), der skal ikke tages højde for aktionærer, og der skal ikke tages højde for evt. begrænsninger nedsat af andre. Som privat person tager man udgangspunkt i ens eget behov og når den enkelte private investor skal investere sin formue, tages der selvfølgelig også udgangspunkt i de risici, som den enkelte investor kan være udsat for. Dette er også individuelt alt efter investors behov og formål med investeringen. Nogle risici kan være: at det forventede afkast ikke er stort nok, såfremt ens investeringer bidrager til den samlede løbende indkomst usikkerhed forbundet med kursfald, såfremt formålet med investeringen er opsparing varighedsbegrebet, hvor lang tid tager det for porteføljen at indhente et evt. tab? Der er en tendens til, at privatpersoner ikke tager hele formuen med i betragtning, når de investerer. De kigger isoleret set på deres kontante formue, og ikke på den løbende indkomst, boligforhold, pension, gæld m.m. Investor skal se den samlede formue inkl. indkomsten som en portefølje og ikke alene værdipapirerne (Engsted, Larsen, & Møller, 2011). Den enkelte investor bør derfor være opmærksom på netop sin risikoprofil, således at vedkommende ikke løber en unødig risiko. Ved at se den samlede økonomi som en portefølje, vil det være nemmere for investor at finde ud af, hvor risikoavers vedkommende er. Hvis investor har stor friværdi i ejendommen, vedkommende har en tjenestemandspension og fast job, med en fast månedsløn, skal vedkommende ikke bruge for meget tid på at investere kr , da de kr. reelt kun udgør en mindre del af den samlede formue. Bor investor til leje, har en provisionsløn og en egenbetalt pensionsopsparing, skal der bruges noget mere tid på diversificeringen af investeringerne, da selv et mindre tab hurtigt vil skabe f.eks. en dårligere pensionstilværelse. 7

11 Risikostyring for den private investor, der ikke er en professionel dealer, vil være en søgen efter informationer på den enkelte investeringsmulighed. Denne information bør være så eksakt at der skabes tillid til den enkelte porteføljemanager, investeringsforening osv. 3.2 Markedsrisiko Jeg vil nu kort behandle, hvad der ligger i begrebet risiko, herefter defineres risiko i porteføljeteorien med fokus på diversifikation. Endvidere behandles kort den grundlæggende statistiske teori bag nogle af VaR-modellerne, nemlig normalfordelingen Risiko Det eneste konstante, er forandring 4 Forandringer er egentlig grundstenen i samfundet. Uden forandringer ville der ikke være grundlag for innovationer, der i sidste ende er medvirkende til forbedringer af levestandarden, hvilket også gælder på organisationsniveau. Hvis en virksomhed ikke udvikler og ændrer sig med tiden, vil risikoen være fiasko. Ændringer er derfor forbundet med risiko. En virksomheds eksistens er baseret på ideer, der omsættes til handlinger via en vision, mission og en strategi. Handlinger, som følge af den valgte strategi, kan herefter nedbrydes i det uendelige, hvor hver enkel handling er forbundet med usikkerhed. Men hvordan får man struktureret alle disse usikkerheder? Praktiske værktøjer til at håndtere usikkerheder har eksisteret i mange år. Virksomhederne har systemer, som specifikt er konstrueret til at behandle udvalgte data, der opfanger og behandler usikkerhed, og som herefter kan betragtes som risiko. Når der identificeres risici, er det muligt at agere herefter ved aktivt at imødegå risiciene. Et værktøj til at måle markedsrisiko er blandt mange VaR. 4 Citat af den græske filosof Heraclitus. 8

12 Markedsrisiko Helt overordnet kan markedsrisiko opfattes som de usikkerheder, der er i forbindelse med den fremtidige prisudvikling for et finansielt aktiv. Markedsrisiko kan defineres som risiko for tab som følge af ugunstige bevægelser i markedspriserne. Tab kan fx opstå på grund af svingninger i renter eller aktiekurser. Typer af markedsrisiko: renterisiko aktiekursrisiko valutakursrisiko råvareprisrisiko Porteføljeteoriens risiko I enhver porteføljeovervejelse består den væsentligste opgave i at maksimere det forventede afkast for en given risiko eller alternativt at minimere risikoen for et givet forventet afkast. Som udgangspunkt er alle investeringsaktiver mere eller mindre risikofyldte, jo mere risiko 5, des højere risikopræmie vil investor alt andet lige kræve. I søgen efter svar på at finde den optimale porteføljesammensætning anvendes historiske data på de mulige investeringer, for at kunne beregne statistiske nøgletal som forventet værdi, standardafvigelse, kovarians og korrelation Kovarians og korrelation En porteføljes varians er udtryk for en porteføljes risiko og udregnes som aktivernes vægtede varianser plus deres samvariation udtrykt ved kovariansen. Kovariansen mellem aktiv i og aktiv j er givet ved: Hvor: = afkast for aktiv i ( j ) på tidspunkt t = forventet afkast for aktiv i ( j ) 5 Usystematisk risiko 9

13 Kovariansen er et udtryk for, i hvor høj grad aktiverne varierer ens og i samme retning. En positiv kovarians betyder, at de to aktiver bevæger sig i samme retning, og jo større den positive værdi er, jo større samvariation. Ligeledes kan en negativ kovarians udtrykke, at aktiverne, til en vis grad, bevæger sig modsat hinanden. Kovariansen mellem aktiv i og aktiv j kan også beregnes ved: Hvor: = korrelationen mellem aktiv i og j Denne metode vil blive benyttet i det senere beregninger. Korrelationen mellem aktiv i og j kan beregnes ved at isolere i ovenstående formel: Korrelationen udtrykker samvariationen mellem aktiv i og j. Korrelation kan antage værdier mellem -1 og +1. Hvis betyder det at der er perfekt positiv samvariation, således at en stigning i afkastet på det ene aktiv tilsvarende afspejles i en stigning i afkastet på det andet aktiv. Omvendt vil en korrelation tæt på 0 angive at der historisk ikke har været nogen statistisk samvariation mellem de to aktiver. Hvor betyder at der er perfekt negativ samvariation. Den negative samvariation er essentiel for porteføljer, da den skaber diversifikationsgevinster Diversifikation I moderne porteføljeteori er målet med diversifikation at reducere risikoen målt ved standardafvigelsen eller kursudsvingene i afkastet for hele porteføljen. Standardafvigelsen er en funktion af vægtning af de enkelte aktier, disses udsving, samt hvorledes de er korreleret (Petersen, 2010). At diversificere betyder spredning af sine investeringer over flere forskellige værdipapirer for at sprede sine risici. Ved diversifikation skal systematisk og usystematisk risiko først defineres. 10

14 Systematisk risiko følger den generelle usikkerhed i økonomien, fx inflation, økonomisk politik bl.a. Den systematiske risiko kan ikke diversificeres bort, idet den påvirker porteføljens aktiver ens, uanset, hvor mange aktiver, der investeres i. Den usystematiske risiko er specifik for det enkelte investeringsaktiv, fx udbyttepolitik, dårlig ledelse, produktionsudvikling osv. og denne type risiko er den, der er mest spændende, når man taler risk management. Det er den risiko, der bærer præg af virksomhedens handlinger, holdninger investeringer etc. For investor kan den usystematiske risiko diversificeres bort, se Figur 1, idet jo flere aktiver, der inkluderes i porteføljen, des mindre vil den samlede portefølje blive påvirket overfor det enkelte aktivs risiko. Det skal dog bemærkes, at en veldiversificeret portefølje ikke er ensbetydende med, at porteføljens risiko er lig med nul. Markedsrisikoen forbliver, da man ikke kan fjerne volatilitet og usikkerhed fra makroøkonomiske faktorer, der har indflydelse på alle aktier. Figur 1: Optimering med øget antal aktier (Petersen, 2010). 11

15 3.3 Delkonklusion Der sondres mellem to typer af investortyper, som er den private investor og den finansielle institution. Disse investortyper investerer med hvert deres formål og efterspørger på baggrund heraf forskellige typer af rådgivning, information og ydelser. Forskellen skal bl.a. ses i lyset af den viden, erfaring, ekspertise og lovmæssige reguleringer de pågældende investorer besidder/påvirkes af. Grundet disse forskelligheder, er der også forskelligt syn på risiko. Den finansielle institution benytter fx risikostyring til, at sikre sig mod uacceptable tab, overholdelse af lovkrav men også til at vise institutionens individuelle performance. Den private investor vil nærmere benytte risikostyring til at sikre et fremtidigt cashflow. For at dette kan lade sig gøre, søger den private investor pålidelige informationer omkring risici ved de forskellige investeringsaktiver. Helt grundlæggende kan risikoen i denne opgave defineres som kursudsving og dermed volatilitet. For begge investortyper gælder det om at diversificere sin portefølje, sådan at markedsrisikoen kan minimeres så meget som muligt. 4 VaR Jeg vil nu se nærmere på, hvad VaR er samt de tre mest benyttede metoder at beregne VaR på: 1. Historisk Simulation (ikke parametrisk) 2. Varians Kovarians (parametrisk) 3. Monte Carlo-simulation (parametrisk) Som led i brugen af VaR, er stresstests, hvilket jeg vil gennemgå i andel af kapitlet. Til sidst i kapitlet, vil jeg lave en kort sammenfatning af fordele og ulemper ved de forskellige metoder, og jeg vil runde af med en delkonklusion. 12

16 Hvad er VaR? VaR er absolut ikke en ny metode at analysere markedsrisiko på. VaR blev introduceret gennem J.P. Morgans RiskMetrics i 1994 ud fra et ønske om at kunne samle markedsrisiko på tværs af porteføljer i ét nøgletal. J.P. Morgan definerer risikomålet VaR som (Christensen, 2009): Value at Risk er det maksimale beløb man med en given sandsynlighed risikerer at tabe for en given periode. For at måle og arbejde med risikoen i VaR skal der estimeres en statistisk sandsynlighedsfordeling for afvigelsen i afkastet. Den nemmeste og mest benyttede fordeling er normalfordelingen. Normalfordelingen er klokkeformet og symmetrisk omkring middelværdien, den er statistiske sandsynlighedsfordeling, der beskriver de fleste populationer. Normalfordelingen har en middelværdi, μ, og en standardafvigelse, σ. Følger afkastene normalfordelingen, (Cuthbertson & Nitzsche, 2008):, er sandsynlighedsfunktionen givet ved Hvor: x = afkastet µ = middelværdien σ = standardafvigelsen Normalfordelingen passer tilnærmelsesvist på de fleste finansielle aktiver, og bliver ofte benyttet grundet de matematiske egenskaber. Der er dog afvigelser. En af dem kan være, hvor klokken er lidt fladere, og hvor halerne er federe end set ovenfor, hvilket oftest er tilfældet, når man har med en aktieportefølje at gøre. 13

17 I sådanne tilfælde vil VaR, udregnet på normalfordelingen, undervurdere mulige tab, da der vil ligge en større masse ude i halerne, end normalfordelingen antager. Her kan man via Expected Shortfall beregne evt. forventet tab i halerne. Dette vender jeg tilbage til senere i opgaven Tre parametre Til beregningen af VaR er der tre nødvendige parametre: 1. horisont 2. konfidensinterval 3. estimationsvindue Valg af horisont Der er primært to overvejelser at gøre sig i forbindelse med valg af horisont. For det første skal man altid vælge en horisont, inden for hvilken det er muligt at likvidere sin portefølje. Holder man fx en portefølje af aktiver, som på grund af illikviditet i markedet først kan afvikles efter 10 dage, så må man naturligvis som minimum benytte en sådan horisont. For det andet kan strategiske aftaler eller lignende kræve, at man ikke bare kan frasælge sine aktiver med det samme. Sådanne aftaler skal naturligvis også afspejles i valget af horisont 6. Banker kan have behov for at udregne flere forskellige horisonter. Har man først regnet 1-dags VaR, kan man ved brug af Root-T rule beregne fx 10-dages VaR (Cuthbertson & Nitzsche, 2008). For at benytte Root-T rule, skal afkastene være tilfældige, mere præcist skal de være iid identically and indepently distributed. Dette betyder, at afkastene skal være identisk fordelt samt være genereret tilfældigt fra en sandsynlighedsfordeling, der har en konstant middelværdi, µ, og varians,. Endvidere skal afkastene være uafhængige. Såfremt afkastene er iid, vil standardafvigelsen over T dage være givet ved: Den nye standardafvigelse benyttes herefter til beregningen af den nye VaR. 6 De danske banker der anvender VaR skal benytte en ihændehaverperiode på 10 dage (Lovtidende A, 2011). 14

18 Valg af konfidensinterval Når man skal vælge konfidensniveauet, skal man overveje et niveau, der giver mening for den enkelte portefølje. Man bør vælge et niveau, der viser tilpas store håndgribelige worst-case tabsbeløb, samtidig med at udfaldende forekommer ofte nok til at observere. Nogle mener, at et højt valg af konfidensniveau, som fx 99,9% er meget konservativt. Andre mener, til gengæld, at et for højt konfidensinterval skaber falsk tryghed. Med et for højt niveau vil VaR heller ikke være håndgribelig og vil virke mindre seriøs, da tabene meget sjældent vil forekomme. Fx vi forventer, at et tab af den størrelsesorden vil forekomme en gang hvert fjerde år. Finanstilsynet stiller krav til et konfidensniveau på 99%, for de større danske banker, der benytter sig af intern metode (Lovtidende A, 2011) Estimationsvindue Fælles for modellerne er også valget af estimationsvindue, altså hvor mange historiske observationer vi vil benytte til at estimere vores respektive fordelinger og modeller ud fra. Fordelen ved et kort estimationsvindue er klart, at man opnår en mere dynamisk model, hvor modellen reagerer hurtigere på ny information. I hvert fald i de modeller, som benytter historisk simulation. Dog risikerer man til gengæld, at der er for få observationer til at karakterisere den sande fordeling fuldt ud, hvis denne altså findes. Endvidere har det vist sig, at modeller med så kort hukommelse, som dem nævnt ovenfor, ikke i tilstrækkelig grad indeholder observationer til at beskrive den nedre hale i afkastfordelingen. Dermed opleves en markant underestimering af VaR. Ved at benytte f.eks. syv års historik medtages en hel konjunkturcyklus 7, hvilket alt andet lige skulle indeholde flere negative og positive scenarier, som specificerer afkastfordelingen bedre. For de store danske banker der benytter sig af interne modeller, skal de som minimum anvende en periode på mindst et år, medmindre en kortere observationsperiode er berettiget som følge af en betydelig forøgelse af prisvolatiliteten (Lovtidende A, 2011). 7 En konjuktur-cyklus angives i litteraturen tidsmæssigt ca. til 7 år. 15

19 Volatilitet og forecasting I det følgende vil forskellige metoder til estimering af volatiliteten kort blive gennemgået. I de senere beregninger antages standardafvigelsen at være konstant over tid. Til opbygningen af en VaR-model, indebærer estimationsprocessen, at man genererer forecastede standardafvigelser på porteføljens afkast. Såfremt man arbejder med stationære modeller som varians-kovarians, der er kendetegnet ved at have en konstant struktur mht. middelværdi og varians, ville forecastet være ligetil. I praksis, ses det dog meget sjældent, hvorfor der findes flere tilgange til håndteringen af tidsvarierende volatilitet. Moving Average - MA En simpel model er Moving Average, MA, der antager at den efterfølgende dags volatilitet er et glidende gennemsnit af tidligere kvadrerede afkast,, over n dage. MA er givet ved (Cuthbertson & Nitzsche, 2008): Ulempen ved MA er, at metoden vægter de historiske volatiliteter ens. Dette er dog som oftest ikke tilfældet ved finansielle tidsserier, der oftest har tendens til volatilitetsklumpning. Volatilitetsklumpning dækker over, at store afkastudsving typisk følges af store udsving, og små udsving følges af små, og på den måde grupperes høj- og lavvolatile perioder hver for sig. Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt at vægte de nyeste observationer højere. Til dette benyttes EWMAog GARCH. Exponentially Weighted Moving Average - EWMA EWMA står for Exponentially Weighted Moving Average og bygger på at vægte nyere information højere end information længere tilbage i tiden. Dette gøres ved en antagelse om at volatiliteten udvikler sig eksponentielt over tid. EWMA er givet ved (Cuthbertson & Nitzsche, 2008): 16

20 Hvor: = det daglige afkast (med en middelværdi på 0) λ = vægte mellem 0 og 1, også kaldet decay-faktor Oftest benyttes λ = 0,94, hvilket betyder at afkastenes volatilitet falder eksponentielt, sådan at ældre afkast vil vægte med en mindre del 8. Ligesom MA, bygger EWMA på en antagelse om at variansen er konstant. Modellen angiver derfor den ubetingede varians i dataserien. Ved brug af EWMA til forecasting angives alene en konstant værdi, hvilket medfører samme problemstilling som nævnt ved MA, da variansen typisk varierer over tid. Generalized Autoregressive Conditional Heteroscedasticity - GARCH GARCH står for Generalized Autoregressive Conditional Heteroscedasticity. Conditional Heteroscedasticity betyder varierende betinget varians. Autoregressive betyder regression på sig selv og en proces siges at være autoregressiv, hvis der er en korrelation, som er forskellig fra nul mellem den nuværende markedssituation og historikken. Modellen forsøger at tage højde for problemerne med volatilitetsklumpning i finansielle afkastserier, og dermed fange den dynamiske natur i volatiliteten. Modellen adskiller sig samtidig ved, at kunne konstruere et forecast for næste periode, hvor de mere simple modeller har den begrænsning, at de kun angiver et konstant ubetinget estimat på fremtidig volatilitet. 8 Benyttes også i RiskMetrics. Nationalbanken anvender 0,97. 17

Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter af den 15.1.2002

Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter af den 15.1.2002 1 Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter af den 15.1.2002 53, stk. 1, 3. pkt., i realkreditloven giver mulighed for, at realkreditinstitutter kan anvende interne modeller

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i.

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i. Repetition af vektor-regning Økonometri: Lektion 3 Matrix-formulering Fordelingsantagelse Hypotesetest Antag vi har to n-dimensionelle (søjle)vektorer a 1 b 1 a 2 a =. og b = b 2. a n b n Tænk på a og

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

FINANSIERING 1. Opgave 1

FINANSIERING 1. Opgave 1 FINANSIERING 1 3 timers skriftlig eksamen, kl. 9-1, onsdag 9/4 008. Alle sædvanlige hjælpemidler inkl. blyant er tilladt. Sættet er på 4 sider og indeholder 8 nummererede delspørgsmål, der indgår med lige

Læs mere

SAS Asset Management. Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved.

SAS Asset Management. Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved. SAS Asset Management Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S Agenda Introduktion Arbejdsmetode Overordnet forretningsmæssig kravspecifikation Detailforretningsmæssig kravspecifikation

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Hovedpunkter Baggrund, formål og indhold Risici og metoder:

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable

Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable IMM, 00--6 Poul Thyregod Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable Todimensionale stokastiske variable Lærebogens afsnit 4 introducerede sandsynlighedsmodeller formuleret

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Estimation af volatilitet på aktiemarkedet

Estimation af volatilitet på aktiemarkedet H.D. studiet i Finansiering Hovedopgave Foråret 2009 ---------------------------- Opgaveløser: Daniel Laurits Jensen Vejleder: Bo Vad Steffensen Opgave nr. 21 Estimation af volatilitet på aktiemarkedet

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL

Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL Anders Ebert-Petersen Business Advisor Risk Intelligence Agenda 1. Indledning 2. Overordnet information om PROC MODEL 3. Eksempel med anvendelse

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Risikoanalyse Successiv kalkulation Ken L. Bechmann 18. november 2013 1 Dagens emner Risikoanalyse og introduktion hertil Kalkulation / successiv kalkulation Øvelser og småopgaver

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

Jyske Invest. Kort om udbytte

Jyske Invest. Kort om udbytte Jyske Invest Kort om udbytte 1 Hvad er udbytte, og hvorfor betaler en afdeling ikke altid udbytte? Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest støder på i forbindelse med udbyttebetaling. Hvad

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Statistik i GeoGebra

Statistik i GeoGebra Statistik i GeoGebra Peter Harremoës 13. maj 2015 Jeg vil her beskrive hvordan man kan lave forskellige statistiske analyser ved hjælp af GeoGebra 4.2.60.0. De statistiske analyser svarer til pensum Matematik

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Kreditrisikomodellering med SAS Risk Management for Banking

Kreditrisikomodellering med SAS Risk Management for Banking Kreditrisikomodellering med SAS Risk Management for Banking Jesper Christiansen og Rune Rudbeck Nielsen Regulatory & Economic Capital, Danske Bank 26. Maj 2011 Agenda Om kreditrisikomodellering og økonomisk

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Risk Management revolutionen

Risk Management revolutionen 1 Risk Management revolutionen Temadag om Basel II Tirsdag den 20. november 2007 Anders Grosen Aarhus School of Business Aarhus University 2 Emner Risk Management revolutionen Risiko-klassifikation Hvorfor

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Portefølje er godt afdækning med god spredning på rentekurven

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Stokastiske processer og køteori

Stokastiske processer og køteori Stokastiske processer og køteori 9. kursusgang Anders Gorst-Rasmussen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 OPSAMLING EKSAKTE MODELLER Fordele: Praktiske til initierende analyser/dimensionering

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

En statistisk analyse af aktieafkast

En statistisk analyse af aktieafkast En statistisk analyse af aktieafkast Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen IBC Kolding Efterår 2008 Forord Kan man ved bruge af statistiske modeller og de historiske aktiekurser forudsige fremtidens

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Institutionelle investorers aktiv-passiv match

Institutionelle investorers aktiv-passiv match Institutionelle investorers aktiv-passiv match NFT 2/1996 af finansanalytiker Robert Neumann, ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) Den øgede institutionelle pensionsopsparing ventes at skærpe opmærksomheden

Læs mere

Specialforeningen TRP Invest

Specialforeningen TRP Invest Specialforeningen TRP Invest alvårsrapport 2012 CVR nr. 26 08 65 31 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 3 Ledelsesberetning... 4 alvårsregnskab... 9... Global igh Yield

Læs mere

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab

NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab Formålet med dette notat er at understøtte tilegnelse og forståelse af lærebogens fremstilling af porteføljeteori,

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Bekendtgørelse om danske UCITS anvendelse af afledte finansielle instrumenter 1)

Bekendtgørelse om danske UCITS anvendelse af afledte finansielle instrumenter 1) Bekendtgørelse om danske UCITS anvendelse af afledte finansielle instrumenter 1) I medfør af 123, stk. 3 og stk. 4, 134, og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 om investeringsforeninger

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt Investeringsforeningen PFA Invest Fuldstændigt prospekt Korte Obligationer Lange Obligationer Kreditobligationer Danske Aktier Globale Aktier Højt Udbytte Aktier Europa Value Aktier Balance A Balance B

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M. Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen

Læs mere

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt

Investeringsforeningen. PFA Invest. Fuldstændigt prospekt Investeringsforeningen PFA Invest Fuldstændigt prospekt Korte Obligationer Lange Obligationer Kreditobligationer Danske Aktier Globale Aktier Højt Udbytte Aktier Europa Value Aktier Balance A Balance B

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Rejsen mod alternative investeringer

Rejsen mod alternative investeringer Dec 87 Dec 88 Dec 89 Dec 90 Dec 91 Dec 92 Dec 93 Dec 94 Dec 95 Dec 96 Dec 97 Dec 98 Dec 99 Dec 00 Dec 01 Dec 02 Dec 03 Dec 04 Dec 05 Dec 06 Dec 07 Dec 08 Dec 09 Dec 10 Dec 11 Dec 12 Dec 13 Dec 14 14. august

Læs mere

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser

Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i firmakasser Generelt Denne vejledning beskriver udfyldelsen af indberetningsskemaerne til oplysning af risici og kapitalforhold

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Halvårsrapport 1. halvår 2012. Hedgeforeningen HP

Halvårsrapport 1. halvår 2012. Hedgeforeningen HP Halvårsrapport 1. halvår 2012 Hedgeforeningen HP ndholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 3 Ledelsesberetning... 4 Halvårsregnskab... 10... Danske Obligationer 10... Anvendt regnskabspraksis

Læs mere