Dagsorden Dato 13. oktober 2011

Transkript

1 Dagsorden Dato 13. oktober 2011 Mødeforum: Uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Dato: 12. oktober 2011 Tid: 9:00-13:00 Sted: Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Peter Sabroe, Aarhus Henrik Qvist Studerende Christian Nielsen Gjesthede (Pædagoguddannelsen Peter Sabroe), Line Hundebøll (SL), Henrik Qvist (Region Midtjylland), Jonna Uhre (BUPL), daginstitutionschef Hanne Nielsen (Norddjurs Kommune), Lektor Jens Peter Larsen (Pædagoguddannelsen Holstebro), Lektor Steen Cnops Rasmussen (Pædagoguddannelsen Gedved), studerende Claus Hjortshøj Haugaard (Pædagoguddannelsen i Ikast), uddannelsesleder Torsten Thostensen (Pædagoguddannelsen Jydsk), uddannelsesleder Jens Norup Simonsen (Pædagoguddannelsen i Horsens), områdechef Poul Erik Philipsen (VOK, VIA) og uddannelseschef Peter Møller Pedersen (Pædagoguddannelsen i VIA) Lektor Birthe Lund (AUC), sekretariatschef Lis Salbøg Birkelund (DPU), rektor Hans Chr. Risgaard (de almene gymnasier og HF, Århus akademi), sektionsleder Toke Agerskov (Århus Kommune) Trine Sumborg (TSU) Dagsorden Uddannelsesleder Stefan Mossalski fra Peter Sabroe bød kort velkommen. - gammelt uddannelsessted 1909 (oprettet som børnehjem) - oprettet som seminarium i studerende - Sammen med Jydsk gennemfører man brobyggerhold for ikke etniske danskere - 4. semester engelsk sproget modul for både danske og udenlandske studerende - tæt samarbejde med Grønlandsk seminarium fokus på udsatte børn og unge 1. Godkendelse af dagsorden Peter Møller Pedersen det har ikke været muligt at få et medlem fra følgegruppen til at deltage i dagens møde. - timetalsundersøgelsen udsættes der har været drøftelser med tidligere minister der kommer et udspil fra en arbejdsgruppe d. 1/11, hvorefter den kan drøftes i uddannelsesudvalget. - velkommen til ny studerende Christian Nielsen Gjesthede kort præsentation. Så nu har udvalget to studerende.

2 Kort præsentationsrunde. 2. Godkendelse af referat herunder opfølgning fra sidste møde Godkendt. 3. Akkreditering kort status for processen (v. uddannelseschef Peter Møller Pedersen) Peter Møller Pedersen pædagoguddannelsen i VIA er nu for alvor gået i gang med forberedelserne til at blive akkrediteret. Alle uddannelsessteder arbejder nu konkret med at indsamle bilag og dokumentation til de enkelte kriterier og er gået i gang med skrivearbejdet. - på hvert udbudssted er der nedsat en arbejdsgruppe som arbejder med akkrediteringen. - det drøftes sideløbende med konkrete eksempler på de møder, der er regelmæssigt i grunduddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen i VIA, hvor uddannelseschefen og uddannelseslederne mødes. - vores studieordninger passer ikke helt i forhold til de fokusfelter der er i akkrediteringen. Det giver særlige udfordringer men det arbejdes der grundigt med. - målet er at vi før jul har skrevet hovedparten af akkrediteringen og så følges der op lokalt på det efterfølgende. Torsten Thorstensen det er meget effektivt med det fælles arbejde i uddannelsesudvalget. Jens Norup Simonsen støttes godt op af VIAs kvalitetsafdelingen. Interview af de studerende: - der laves en prøverunde forud for den endelige akkreditering. - forslag til at bruge de studerendes interview ind i arbejdet for tænketanken. Jens Peter Larsen er der tegn på, at der fremadrettet skal ske en fælles akkreditering af pædagoguddannelsen i VIA? Giver akkrediteringen materiale til arbejdet i retning af fælles studieordning? Torsten Thorstensen i det nye regeringsgrundlag er der lagt op til en evaluering af akkrediteringssystemet. - måske mulighed for at det kommer til at foregå mere internt. Peter Møller Pedersen begreber fra akkrediteringen vil klart indgå i den nye studieordning. 4. Tilbagemelding fra møde mellem formændene for VIAs uddannelsesudvalg for uddannelserne og VIAs bestyrelse og professionshøjskoleledelsen d. 3. oktober 2011 (v. formand Henrik Qvist) Henrik Qvist har deltaget i erfaringsudvekslingsmøde med VIAs ledelse og bestyrelse. - her drøftede man hvad VIA kan bruge uddannelsesudvalgene til fremadrettet. - evt. bruge udvalgene mere aktivt ift. inspiration og ide skabende ind i VIAs uddannelser. - forventes at studieordninger og ændringer af disse kommer til at fylde mindre. - VIAs ledelse og bestyrelsen lægger op til tættere dialog mellem VIAs ledelse og bestyrelsen og uddannelsesudvalgene. - særligt fokus på en mere stabil deltagelse af studerende det har været vanskeligt i adskillige af udvalgene over årene. Udarbejdet af: TSU Side 2 af 7

3 - bør temasætte ting/emner som er oppe i tiden, må gerne invitere bestyrelsesmedlemmer til uddannelsesudvalgsmøderne derigennem kan vi påvirke arbejdet i bestyrelsen. - f.eks. invitere nogle bestyrelsesmedlemmer når vi på næste møde skal drøfte placering af pædagoguddannelsen fremadrettet og diskutere sagen forud for at det drøftes i bestyrelsen. - spørgsmålet om dimensioneringen kunne også være et relevant punkt at drøfte med bestyrelsen. Christian Nielsen Gjesthede ønske om bedre muligheder for tværprofessionelt samarbejde/studie i løbet af uddannelsen. Der er mange af professionerne, som efterfølgende får et nært samarbejdsfelt i praksis gerne dyrke det yderligere. - delvis uenighed i bestyrelsen om hvorvidt uddannelsesudvalgene bør være mere rådgivende eller forblive i den rolle det har i dag. Claus Hjortshøj Haugaard/Christian Nielsen Gjesthede vigtigt, at de studerende, der sidder med i udvalget har et reelt mandat. Christian Nielsen Gjesthede der arbejdes pt. med mobiliseringen af studerende til arbejdet i VIA DSR. Jonna Uhre mange studerende føler naturligt et tættere tilhørsforhold lokalt på egen uddannelsen og i mindre grad i relation til VIA. Men måske kan vi understøtte arbejdet så de studerende finder det mere attraktivt at indgå i VIA DSR. Line Hundebøll hvor er efter- og videreuddannelsen henne i relation til uddannelsesudvalgene? Burde måske sætte dette mere på dagsordenen. Hanne Nielsen vigtigt at sætte det på som et tema på vores udvalg (evt. i foråret 2012). 5. Visionsprocessen frem mod fælles studieordning for Pædagoguddannelsen i VIA Peter Møller Pedersen gav en kort opsamling fra seneste møde i tænketanken i september emnet var fremtidens studerende. - sammenlignende undersøgelse af de studerendes opfattelse af deres uddannelse hovedkonklusionen er, at der sker en tilnærmelse mellem de studerende i dag ligner de studerende hinanden mere end tidligere. De største forskelle viser sig i dag mellem de, der studerer på mellemlange videregående uddannelser overfor de, der læser på lange videregående uddannelser. De studerendes baggrund varierer primært på disse grupperinger. - mange pædagogstuderende har en anden baggrund end studentereksamen. - spredningen aldersmæssigt er også større end på sammenlignelige uddannelser. - de pædagogstuderende vægter det teoretiske højest sammenlignet med andre uddannelser. - ca. en fjerdedel forventer ikke at få ansættelse som pædagog efter endt uddannelse. Meldinger fra Tænketanken: - ressourcestærke og krævende studerende men har samtidig brug for tydelig feedback. Stor andel af de studerende mangler robusthed. Udarbejdet af: TSU Side 3 af 7

4 - pædagoguddannelsen skal klart angive hvad man vil med uddannelsen hvad målet er. Uddannelsen skal blive mere eksplicit omkring dette overfor de studerende. - vigtigt med anerkendelse af den enkelte studerende. Christian Nielsen Gjesthede det er stadig vigtigt, at den enkelte studerende kan se sig selv i uddannelsen. Uddannelsen skal både sætte sit eget mål men der skal samtidig være plads til den studerende. Gruppe 1: Hvilke udfordringer og muligheder møder pædagogen på fremtidens pædagogiske arbejdsmarked? Udsagn, statements og spørgsmål: - Specialområdet efterspørger specialviden, f.eks. hvordan håndteres skæve eksistenser, eget hjem, egne rettigheder. - En særlig udfordring er, hvordan der kompenseres for manglende viden og for sårbarhed i forhold til at der er flere yngre og mindre erfarne studerende. Det efterspørges første gang de studerende er i kontakt med specialområdet studerende forbereder sig også selv - Der bruges mere tid på mesterlære og der er behov for efteruddannelse. Længere drøftelse af : Hvor specifik skal man være? tematiseret som forholdet mellem specialist og generalistuddannelse - Idealet er at underviseren kan skifte mellem eksempler fra områderne integrere de specielle arbejdsformer i det almene og omvendt. Underviserne er optaget af praksis - Obs på ikke at male de studerende ind i et hjørne/fastlåser identitet i et område, som vælges i kraft af specialiseret uddannelse. - Ingen kan rumme det hele der skal være arbejdsdeling blandt pædagoger i institutionen. - Kompleksiteten er øget med interesserede/sårbare/ krævende forældregrupper. - Bedre sammenhæng mellem læring i praktikker og på uddannelsen for meget mesterlære et sted. Øgede krav til institutionerne. Nyt tema: Magtkamp mellem professionerne pædagogerne er ikke trænede nok Peter Møller Pedersen: Hvad er udfordringerne og hvilke kompetencer og videngrundlag har pædagogen brug for i fremtiden? -tværprofessionalitet og rollebevisthed det kræver kompleks kommunikation. - pædagogen mangler viden bl.a. i forhold til samspil med øvrige professioner. - overvurderer man det tværprofessionelles vigtighed? Udarbejdet af: TSU Side 4 af 7

5 Nyt tema: Hvordan tilegner den studerende sig robusthed til at kunne sige fra når man kommer i dårlige institutioner - de kendt tre PPP- værdier har de fortsat relevans - unge studerende skelner markant, f.eks. i forhold til arbejdstid og fritid. - sårbarhed er også kulturelt bestemt. - svigter uddannelsen de unge ved at signalere solskin og oplevelser i annoncer? Uddannelsen er også tunge tekster, Habermas og Kant for at forstå det pædagogiske grundforhold. - Fremtiden vil byde på mere alenearbejde. - Fagligt fællesskab giver robusthed/identitet fagligt fællesskab skabes med andre og starter med uddannelsen og tilegnelsen af sprog og begreber. Hvilke kompetencer og hvilket videngrundlag har pædagogen brug for i fremtiden? Vidensbasering: - kan man nok i relation til specialområdet - brugere i eget hjem magter man det? Værdibasering: - den værdibaserede pædagog private/personlige/professionelle hvad skal pædagogen styres af/hvordan får man sin pædagogiske identitet. Gruppe 2: Hvilke udfordringer og muligheder møder pædagogen på fremtidens pædagogiske arbejdsmarked? Hvilke kompetencer og hvilket videngrundlag har pædagogen brug for i fremtiden? - stigende pres på pædagoger vedr. evalueringer, lærerplaner (krydspres mellem lovgivning og deres profession) - de studerende skal rustes til at møde disse krav. IIS bør fylde langt mere for det har stor betydning for hvordan man agerer i praksis. Skal klart ligge før 2. praktikperiode. - skal kunne se koblingen mellem individ, institution og samfund, vide mere om love helt konkret. - erkendelse af at den øverste ledelse er et byråd politisk ledelse. Det skal den enkelte færdiguddannede forholde sig til helt konkret. - nødvendigt med grundigt kendskab til den kontekst man er i som pædagog både helt overordnet lovgivningsmæssigt og i kommunen/institutionen. - læring vil fortsat være på dagsordenen. - omdefinere ledelsesbegrebet forvaltningsledelse. Den enkelte pædagog har mange ledelsesrelaterede opgaver. - skal i vid udstrækning være selv ledende. Ledelsesansvaret er flyttet længere ned i Udarbejdet af: TSU Side 5 af 7

6 organisationen. - ledelsesaspektet er gledet lidt ud efter den nye uddannelse og de nye fag er etableret. - skal kunne mestre at være ledere af tværfaglige samarbejder/institutioner. Sættes på dagsordenen i uddannelsen og af organisationerne. - tænke anderledes/kreativt ift. at finde brugbare løsninger for børn der har det svært (inklusion). - grunduddannelse/generalist efterfølgende forpligte kommunerne til at bygge ovenpå med specialviden afhængigt af hvor de skal arbejde. - stigende grad af specialisering i institutionerne mellem pædagogerne. - brug for tydelig ledelse i praksis. Gerne som coachende ledelse. - villighed/kompetencer til at sætte sig selv i spil og aktivt arbejde med sig selv og bringe egne kompetencer i spil ift. det enkelte barn eller børnegrupper. - tæt samspil mellem praktikken og uddannelsen. - etiske kompetencer/værdier skal fylde mere i uddannelsen for at de færdiguddannede kan håndtere en række opgaver/situationer i det felt de efterfølgende skal arbejde i men også i praktikperioderne. - der kræves robusthed af den færdiguddannede i praksis. - hvordan gør vi de studerende robuste? Hvilke fag kræves der? Uddannelsen skal sætte nogle anderledes rammer op for at dette sker. - bedre muligheder for at sikre praktikker der dækker bredt ind i uddannelsen. - tydelige kultur- og aktivitets fag faglig og personlig kunnen skal styrkes. - der er meget stort fokus på faglig kunnen og argumentation for det der sker i praksis vægtning af det personlige engagement og kunnen bør styrkes. - sikring af det internationale element verdenen udenfor Danmark. Nødvendigt ift. den praksis de møder når de er færdiguddannede. (økonomiske begrænsninger for den studerende gør det ofte vanskeligt at rejse ud). - kendskab til udenlandske strømninger (teoretisk) det anvendes i en stor del af de pædagogiske institutioner hvor pædagogerne får beskæftigelse. - kritisk tænkning og tilgang overordnet set evt. mere eksplicit. - større anvendelse af egen viden/forskning Spørgsmål - har uddannelsen den rette længde?? Der er mange ønsker til ting der skal ekstra ind i uddannelsen men ikke rigtigt noget der skal ud! 6. Koncept for aftagerkontakt fra UVM bl.a. set i relation til akkrediteringen og kvalitetssikring Jonna Uhre gerne bidrage til øget deltagelse fra praksis ind i uddannelsen. - BUPLs forskningsmidler her samarbejder BUPL med undervisere og praktikere. - karrieredagene på Campus/uddannelserne der møder vi både undervisere, de studerende og de andre professioner og uddannelser. Line Hundebøll evt. trække undervisere fra uddannelsen ud i praksis/via ude i felten. - uddannelsen skal hjælpe til at udarbejde praktikstedsbeskrivelser. Hanne Nielsen trainee uddannelsen tæt samspil mellem uddannelsen og praksis. - samarbejdet med partnerskabskonsulenterne. Gensidigt udviklingsforum. Udarbejdet af: TSU Side 6 af 7

7 Claus Hjortshøj Haugaard hvordan når man dem, der går andre steder hen end i det pædagogiske felt når de er færdigt uddannede. Jens Peter Larsen cafe hvor studerende møder praksis. - gæsteforelæsere fra praksis. - feltarbejde gæst i praktik. Der skal kun laves projekter i samarbejde med praksis. 7. Punkter til kommende møder - Dimensionering - Temadag evt. i foråret omkring evalueringstidspunktets præsentation - Drøfte udbudspolitikken/placering af pædagoguddannelsen i VIA 8. Evt. Poul Erik Philipsen - rigtigt mange rotationsforløb der kører 7 på pædagogområdet, 1 på lærerområdet. - der forventes en stor beskæring i taxameter for VOK aktiviteter derfor sættes deltagerbetalingen op. SVEU forsvinder vedr. kurser kraftig nedgang for disse aktiviteter. - der budgetteres med en nedgang fremadrettet. - brochure om individuelle rotationsforløb blev delt ud (rotation behøver ikke involvere mange deltagere). Line Hundebøll evt. mulighed for tværprofessionelle forløb. 9. Næste møde 23/11 kl. 9-13, Horsens - udbudspolitik - dimensionering afbud Jonna Uhre, Hans Christian Risgaard Møder i 2012 marts tema: efter- og videreuddannelse (bl.a. talmateriale vedr. dette hvor mange får hvilken form for uddannelse) evt. med deltagelse af en partnerskabskonsulent juni september november Der udarbejdes udkast til mødeplan som fremsendes kort efter uge 42. Udarbejdet af: TSU Side 7 af 7