Referat fra møde i Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen torsdag den 4. maj 2017 kl Niels Bohrs Allé 1, Odense, lokale C.

Transkript

1 Referat Afdeling/enhed Mødedato Udarbejdet af Dokumentnavn Pædagogddannelsen, UCL 04-maj ANKB Referat Uddannelsesudvalget.PU Referat fra møde i Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen torsdag den 4. maj 2017 kl Niels Bohrs Allé 1, Odense, lokale C.332 Til stede: Hans Erik Duschek-Hansen, Gymnasierne (formand) Rikke Hunsdahl, BUPL Poul Erik Pedersen, SL Ellen Ravn Habekost, medarbejderrepræsentant Jannie Nielsen, medarbejderrepræsentant Mette Taja Rahbek Nielsen, studerende PU Odense Annette Falk, uddannelseschef, PU Jelling Anders Nørgaard, uddannelseschef, PU Odense og Svendborg Bo van Heusden, studievejleder (deltager under pkt. 3) Anne Berthelsen, referent Fraværende: Ole Steen Hansen, Kommunerne Eva Silberschmidt Viala, DPU Finn Wiedemann, SDU (uden afbud) Susan Linnet, Region Syddanmark Kirsten Kamstrup, KomU Cecilie Hundstrup Brodersen, studerende PU Jelling (uden afbud) 1. Velkomst og præsentation Mødet blev indledt med en kort velkomst og en præsentationsrunde. Formanden bad indledningsvist om, at vægten på dagens møde blev lagt på pkt. 4, idet han opfordrede til, at deltagerne gennem en indgående drøftelse af udvalgets funktion måtte være med til at kvalificere møderne og dermed bidrage til at styrke kvaliteten af pædagoguddannelsen. 2. Orientering Orientering fra ledelsen Campus Odense, Niels Bohrs Allé: De sidste uddannelser flyttede ind på Campus ved årsskiftet. Det har været forbundet med udfordringer at få ting til at fungere, men det går den rigtige vej. side 1/6

2 Både studerende og undervisere lader til at være glade for stedet. Der er netop taget hul på næste fase, idet der er indledt en proces i forhold til studiemiljø og indretning af lokaler. Optaget på Pædagoguddannelsen i Odense, Svendborg og Jelling: Kvote 2 optaget i Odense er opgjort til 671, hvoraf 388 er 1. prioriteter. I Svendborg er tallet 207, heraf 57 1.prioriteter, mens Jelling har haft 286 ansøgere, heraf prioriteter. Markedet efterspørger mænd, og der blev spurgt ind til kønsfordelingen af optagne studerende i UCL. Denne kendes ikke p.t. De studerendes repræsentant beklagede, at der trods samfundsudviklingen stadig kun opdeles i to køn. Nyt fra medlemmer af uddannelsesudvalget Rikke Hunsdahl: I BUPL er vi optagede af at skabe gode stillinger til flere pædagoger og arbejder konsekvent med fultidsstillinger på trods af en eksisterende deltidskultur. Der er på skoleområdet kæmpe udfordringer i forhold til trivsel. Poul Erik Pedersen: I Vejle kommune har man indenfor specialområdet fokus på, hvordan samarbejdet kan styrkes i forhold til professionen. 3. Temadrøftelse om studerendes sårbarhed v/studievejleder Bo van Heusden Studievejleder Bo van Heusden var inviteret med til mødet for at give et oplæg om studerendes sårbarhed/manglende robusthed. Bo er personlig studievejleder og tager sig af anliggender, der ikke vedrører den almindelige studievejledning. Som sådan har Bo fingeren på pulsen, hvad angår de studerendes udfordringer, og medbragte bl.a. tre anonymiserede eksempler på henvendelser fra studerende. Der er generelt en voldsom stigning i studerende, der søger hjælp. Bo vejleder 4-6 studerende om ugen og henviser med jævne mellemrum til Studenterrådgivningen. Kønsfordelingen vurderes til at være 90 % kvinder og 10 % mænd. Det går oftest galt i praktikken, hvor man ikke kan gemme sig. På studiet er det som oftest undervisningens tilrettelæggelse med korte moduler og mange prøver, der skaber udfordringer hos de studerende, ligesom også fremdriftsreformen har en vis betydning. Udvalget drøftede udfordringerne og havde følgende nedslagspunkter: o Vi har at gøre med en ny ungdomskultur. Kan vi på nogen mulig måde tilrettelægge uddannelsen, så vi giver de nye unge kompetencer, der tager højde for deres udfordringer? side 2/6

3 o De studerende kan ikke rumme uforudsigeligheden og har brug for struktur og mere faste rammer. o De studerende oplever, at der er store forskelle i den måde, undervisere afgiver bedømmelser på. o Også ude i institutionerne er man bekendt med, at de unge er sårbare, også de dygtige pædagoger. o Nyuddannede pædagoger er meget unge. Vi har at gøre med teoretisk dygtige pædagoger, der mangler livserfaring, praktisk erfaring og kritisk sans. o De unge har et stort behov for at få feedback på sig selv, som uddannelsen ikke kan opfylde. o Udfordringerne stiller nye krav til uddannelsen. Vi har nogle unge, der skal til at lære at begå sig i et samfund, f.eks. indgå på en arbejdsplads, der stiller krav til den enkelte. o Kan der individualiseres i optagelsen, så kun de mest robuste studerende kommer ind? o Kan vi understøtte vore læringsarenaer, så de studerende kan være i dem? o Vigtigt med fokus på relationer. Understøttes ikke af en modulopbygget uddannelse uden kontinuitet i underviserstaben. Der er brug for gennemgående kræfter. o Mange studerende deltager ikke i dialogen, engagerer sig ikke og tager ikke ansvar. o I praktikken har de unge svært ved at danne relationer med de mere erfarne kolleger. o De studerende kommer med meget forskellige forudsætninger. o Ifølge StudPuls ønsker de studerende gode understøttende studiemiljøer sammen med nogen, de kan støtte sig til. Udvalget tog oplægget og den efterfølgende drøftelse til efterretning. 4. Uddannelsesudvalgets rolle og funktion Emnet blev dagsordenssat med det formål at drøfte den bestående forretningsorden samt udvalgets fremtidige rolle og sammensætning på baggrund af erfaringer høstet hen over de seneste år. Formanden tog ordet og bad om, at drøftelsen tog udgangspunkt i et ønske om at tydeliggøre formålet med møderne for derigennem at kvalificere disse og i sidste ende styrke kvaliteten af uddannelsen og professionen. Ordet blev givet frit, og der blev givet udtryk for ønsker om drøftelser af den ene og den anden art, idet man var enige om, at der ud over information om emner af lovgivningsmæssig og anden formel karakter også skulle være plads til drøftelser af relevante professionsrettede emner og uddannelsesmæssige temaer som f.eks. studiemiljø. side 3/6

4 Samtidig ville det være givende for det fremtidige arbejde, såfremt udvalget blev inddraget og dets underbyggede anbefalinger blev gjort til genstand for reelle handletiltag. Der blev stillet spørgsmålstegn ved det lave fremmøde til møderne, også blandt de studerendes repræsentanter. Kunne man generelt gøre møderne mere interessante, mere nærværende og relevante? Kunne man gøre udvalget mere levende og måske etablere andre aktiviteter mellem møderne, hvor repræsentanter blev inddraget, ligesom de faglige organisationer i dag inddrages i praktikken? Hvordan får vi skabt en sammenhæng? Der var enighed om at holde fast i de formelle ting og arbejde med det overordnede, mens vi samtidig præciserer, hvad der er vigtigt for uddannelsen. Udvalget skal vægte de rigtige ting og gøre en forskel. Det er vigtigt, at det er praksisfeltet, der er repræsenteret i udvalget, således at der er et konstant blik på uddannelsen udefra. En vigtig pointe er ligeledes, at påvirkninger sker udefra og ind i uddannelsen, men også fra uddannelsen og ud, hvorfor det er vigtigt, at dialogen kvalificeres begge veje. Annette Falk forespurgte, om vi måtte bruge aftagerne til at holde oplæg, komme med input osv. Dette blev positivt modtaget. Formanden lukkede punktet ved at konkludere, at en arbejdesgruppe bestående af Anders Nørgaard, Annette Falk og Hans-Erik Duschek vil arbejde videre med at kvalificere forretningsordenen og kvalitet i møderne. 5. Pædagoguddannelsens Uddannelsesberetning Det var en generel betragtning blandt deltagerne, at uddannelsesberetningerne indeholder stof, der ville kunne kvalificere en god debat i udvalget. Det er første gang, at uddannelsesberetningerne foreligger i denne form. Konkret afstedkom de udsendte dokumenter følgende bemærkninger og spørgsmål til uddybelse: o Dele af uddannelsesberetninger har været drøftet i undervisningen via StudPuls. Kunne drøftelser heraf ligeledes inddrages i enkelte moduler? o Hvor er fokus nu, når vi taler om feedback? Vi laver kravspecifikationer og har hele tiden fokus på, hvordan vi omsætter UCL s anbefalinger til dialogen med de studerende. Underviserne vil helst give feedback løbende i processen, fremfor bagefter. o Gymnasiet, hvor de fleste studerende kommer fra, har en kultur, hvor der sker bedømmelser hele tiden. Det er derfor vigtigt at sætte ind fra starten af studiet. o Feedback handler om forventningsafstemning. Vi arbejder hele tiden med at udvikle feedback. Det er ikke kun studerende versus underviser. Det er også hele gruppen. side 4/6

5 o Der er en tendens til, at studerende, der kommer ind på en realkompetencevurdering, klarer sig bedre end andre studerende. o Vi har ansøgere nok, så hvad skal der til, for at få de rigtige ind? o Der overvejes indførelse af reelle studiestartsprøver, hvilket ville få betydning for, om de studerende, der er indskrevet på uddannelsen, rent faktisk møder op på studiet. o I forhold til at vi gerne vil udbyde verdens bedste uddannelse skal vi være mere tydelige omkring, hvilke krav både socialt og fagligt vi sætter. o Uddannelsesfaglige medarbejdere skal være enige om, hvilken didaktisk og kulturel baggrund, der tales ud fra, f.eks. i forhold til præsentationsportfolio. Behov for temadage på uddannelsen. 6. Sikring af uddannelsens vidensgrundlag som del af kvalitetssystemet Der blev givet en kort status på undervisernes vidensaktiviteter. I forlængelse heraf blev spørgsmålet bragt op, om underviserne er godt nok uddannede i forhold til f.eks. tværprofessionalitet. På Pædagoguddannelsen i Jelling har man brugt den indsamlede viden i forhold til at afdække, indenfor hvilke områder vi kan bruge undervisernes eksisterende kompetencer, og hvor der er områder, der mangler et kompetenceløft, f.eks. i forbindelse med udvikling af social-/specialområdet. På Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg er der fokus på dels vidensproduktion i relation til ældreområdet og dels understøttelse af den nye bevægelsesprofil på pædagoguddannelsen i Svendborg. Poul Erik Pedersen efterlyste, hvor på studiet de studerende får undervisning om medicinhåndtering. Orienteringen blev taget til efterretning. 7. Tværprofessionelt samarbejde Anders Nørgaard præsenterede kort modellerne i de udsendte bilag, idet han gjorde opmærksom på den opgave, der ligger i at få sat mere fokus på tværprofessionalitet og få studerende til at møde hinanden på tværs. Vi er udfordrede af, at de forskellige uddannelser har forskellige målsætninger og forskellige strukturer. En arbejdsgruppe har beskrevet processen og har skullet sørge for at skabe nogenlunde ensartede vilkår for alle uddannelser. De studerende udtaler, at man for de fleste uddannelsers vedkommende har haft god gavn af at tale med hinanden på tværs. side 5/6

6 Imidlertid er det vurderingen, at de studerende på især Administrationsbacheloruddannelsen har manglet deres egen professionsidentitet og har haft svært ved at forholde sig til de øvrige professioner. Herudover vurderer de studerende, at der er et mismatch mellem de kriterier, der er opstillet, og de kriterier, der undervises ud fra. Der er i Jylland udviklet en model for det tværprofessionelle uddannelseselement i uddannelserne. Konceptet er ved at blive implementeret på alle uddannelserne i Vejle/Jelling. Afviklingen i indeværende forår har været en stor succes med presseomtale. 8. Samarbejde med praksis Punktet om profiler i uddannelsen og evt. oplæg om MOVE projekter udskydes til næste møde. 9. Kommende møde Det blev besluttet, at næste møde finder sted tirsdag den 7. november 2017 kl Mødet afholdes på Pædagoguddannelsen i Jelling og indkaldes via Outlook. Fokus i forhold til det fremadrettede arbejde, møde og dagsorden vil være: Oplæg om samarbejde med praksis Oplæg i relation til fremtidig forretningsorden Begrænsning og motivering af punkter Opsamling i forhold til deltagerkredsen Opfordring til alle om at komme med indspark til dagsordenen (forpligtende samarbejde) 10. Evt. Der lægges op til, at den forestående revision af pædagoguddannelsens Studieordning forelægges udvalget pr. mail med mulighed for, at der kan indkaldes til et hastemøde, såfremt der vurderes behov herfor Referent: Anne Berthelsen side 6/6