April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE"

Transkript

1 April 2013 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

2 RAPPORT UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 4 Dato Udarbejdet af Joachim Boll Ram bøl

3 UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE INDHOLD 1. Introduktion Undersøgelsesspørgsmål Hovedkonklusioner 2 2. Risiko for kontanthjælp blandt årige uden uddannelse 5 3. Ledige årige uden uddannelse Ledige unge med og uden uddannelse Lediges uddannelsesstatus opdelt på ydelse og alder 7 4. Målgruppeanalyse for ledige årige Andel af ledige unge uden uddannelse, som afslutter til uddannelse Profil af unge uden uddannelse som hhv. afslutter/ikke afslutter til uddannelse 9 5. Afgangsmønstre for Ledige årige Afgangsmønstre for unge ikke faglærte Afgangsmønstre for unge ikke faglærte studenter Riskofaktorer Flowanalyse for ledige årige Resultater for ikke faglærte Resultater for ikke faglærte studenter 19 BILAG Bilag 1 DEFINITION AF UDDANNELSE Bilag 2 UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNINGER Bilag 3 SAMMENLIGNINGSTABELLER TIL TIDLIGERE ÅR

4 1 1. INTRODUKTION Nærværende rapport giver et indblik i sammenhængen mellem uddannelse og forsørgelse blandt unge i Østdanmark. Rapporten beskriver dels åriges risiko for at ende på offentlig forsørgelse når de fylder 18, og dels bevægelses- og afgangsmønstre for ledige årige uden uddannelse. Formålet med analyserne er at opnå en større viden om, hvilke typer unge ledige, der starter i uddannelse, og hvilke der ikke gør. Analysen er gennemført for at kunne målrette og styrke jobcentrenes uddannelsesindsats overfor ledige unge uden uddannelse. Rapporten er en opdatering af to tidligere gennemførte analyser, udarbejdet i 2010 og I nærværende rapport er alle tal opdateret til at afspejle senest tilgængelige data. Endvidere kommenteres der i rapporten på eventuelle substantielle forskelle i analysernes resultater mellem de oprindelige analyser og de opdaterede tal, således at der tegnes et billede af den eventuelle udvikling fra 2011 og frem til i dag, som følge af den ændrede konjunktursituation og den intensiverede ungeindsats. I forhold til sammenligning med de tidligere offentliggjorte rapporter er det vigtigt at være opmærksom på, at tallene i nærværende rapport ikke er fuldstændig sammenlignelige med tallene i de tidligere rapporter. Dette skyldes en omlægning af DREAM registret, som betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er blevet mindre, hvilket påvirker analysernes resultater en smule. Dette forhold er uddybet nærmere i rapportens bilag 2. For de analyser, hvor en sammenligning med tidligere år er særlig relevant, er analyserne for de tidligere år derfor genberegnet på de nye registre, og de sammenlignelige tal for tidligere år er gengivet i bilag 3, og refereret i teksten hvor det er relevant. 1.1 Undersøgelsesspørgsmål Rapporten behandler to separate målgrupper af unge: Unge årige som ikke har en igangværende uddannelse Ledige årige, som ikke har en afsluttet uddannelse Under hovedtemaet unge årige behandler rapporten følgende spørgsmål: Hvor stor en andel af de årige uden uddannelse overgår til kontanthjælp i det år hvor de fylder 18? DEFINITION AF UNGE ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDAN- NELSE årige uden igangværende uddannelse defineres som alle årige bosiddende i Østdanmark, som ikke har en igangværende uddannelse (grundskole eller ungdomsuddannelse) på statustidspunktet Under hovedtemaet ledige årige uden uddannelse behandler rapporten følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvor mange af de ledige unge i Østdanmark har ikke en uddannelse? Hvor mange af de unge uden uddannelse afgår til uddannelse? Hvad karakteriserer dem, der kommer i uddannelse i forhold til dem som ikke afgår til uddannelse? Hvilke faktorer øger sandsynligheden for at de unge afgår til andet end uddannelse, og hvem skal man på baggrund heraf have særlig opmærksomhed på? Hvordan bevæger de unge sig mellem ledighed, SU og selvforsørgelse?

5 2 DEFINITION AF UNGE ÅRIGE UDEN UDDANNELSE Undersøgelsens fokus er ledige unge under 30 år uden uddannelse. Alle de unge, der indgår i analysen, er i udgangspunktet ledige, og har derfor heller ikke en aktiv igangværende uddannelse. I analysen arbejdes der med følgende uddannelsesafgrænsninger: a) Unge ikke faglærte. Er unge, som har folkeskole som højest fuldførte uddannelse. b) Unge ikke faglærte studenter. Er unge, som har gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Gymnasial uddannelse omfatter almengymnasial, HTX, HHX eller HF. For mere uddybende definition se bilag Hovedkonklusioner Markant risiko for kontanthjælp blandt årige uden uddannelse På landsplan havde ca årige, svarende til 9 pct. af alle årige ikke en igangværende uddannelse i Blandt disse unge uden igangværende uddannelse modtager 33 pct. kontanthjælp i det år hvor de fylder 18. Det tilsvarende tal for årige der har en igangværende uddannelse er 8 pct. 70 pct. af de årige ledige har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse I oktober 2010 var der i alt godt ledige unge under 30 år i Østdanmark pct. af de ledige havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse pct. havde ingen uddannelse udover grundskole, mens 7 pct. havde en gymnasial uddannelse. Andelen af ledige unge, som er uden uddannelse er faldet en smule fra 2009 til 2010, hvilket formentlig skyldes den generelt stigende ungeledighed, herunder dimittendledighed, og en større uddannelsestilbøjelighed blandt de unge. Det er primært unge kontanthjælpsmodtagere, der er uden kompetencegivende uddannelse. Blandt de ledige unge a-dagpengemodtagere har størstedelen (76 pct.) en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er flere ledige årige, som er uden uddannelse (79 pct.) end blandt de årige (56 pct.). Kun 15 pct. af de ledige unge, som kun har folkeskolen, er i gang med uddannelse 1 år senere Af alle årige unge, som var ledige og ikke faglærte i oktober 2009, var kun ca. 15 pct. i gang med en uddannelse et år senere i De påbegyndte uddannelsesforløb omfatter primært erhvervsfaglige praktik og hovedforløb samt grundforløb, hvorimod almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser kun påbegyndes af ganske få blandt de ledige ikke faglærte. For de ledige ikke faglærte studenter er der generelt betydelig flere, som overgår til uddannelse (ca. 35 pct.) end blandt de ikke faglærte. I denne gruppe er det primært bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser, der påbegyndes, men også en del erhvervsfaglige forløb. Selvom der er mere end dobbelt så mange blandt studenterne, som blandt de ikke faglærte, der påbegynder uddannelse, forekommer det stadig at være relativt få. De ikke faglærte studenter er netop kendetegnet ved, at de har været i stand til at gennemføre en studieforberedende ungdomsuddannelse, og det kunne forventes, at flere end 35 pct. ville påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. 1 Opgjort pr. oktober 2010, som er den senest tilgængelige opgørelse i uddannelsesstatistikken 2 Uden uddannelse dækker over, at de hverken har afsluttet en uddannelse eller er i gang med uddannelse. Det at de ikke har en igangværende uddannelse ligger implicit i deres status som ledige, derfor ses i praksis udelukkende på afsluttet uddannelse.

6 3 For både de ikke faglærte og for de ikke faglærte studenter er andelen der påbegynder uddannelse steget en smule fra opgørelsen i 2008/2009 til opgørelsen i 2009/ pct. af de ledige i 2010 er startet på SU på et tidspunkt inden 2012 Da uddannelsesdata ikke er særligt up to date, er der også lavet en analyse, der viser, hvor mange unge uden uddannelse, som overgår til SU på et tidspunkt i perioden fra oktober 2010 til marts Samlet set er det ca. 20 pct. af de ikke faglærte og 45 pct. af de ikke faglærte studenter, som på et tidspunkt i perioden fra 2009 til 2011 afslutter deres ledighed til SU mv. Godt 40 pct. af de ikke faglærte og 20 pct. af de ikke faglærte studenter er ledige i hele den 1½-årige periode. SU er naturligvis en god indikator for, at man er aktiv på en uddannelse, men man skal i tolkningen af tallene huske på, at der på en del af erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser ikke modtages SU 3. En stor del af dem, der starter uddannelse falder tilbage til ledighed Som en del af analysen er der gennemført en flowanalyse, som viser bevægelser mellem ledighed, SU og selvforsørgelse for unge ledige uden uddannelse i perioden fra oktober 2010 til marts For de ikke faglærte viser flowanalysen, at blandt dem, der i løbet af den undersøgte periode på 1½ år overgår fra ledighed til SU mv., er det kun omkring 40 pct., der vedbliver at modtage SU i hele perioden. Blandt dem, der igen ophører fra SU, overgår omkring 1/3 til selvforsørgelse 4 og 2/3 går tilbage til ledighed eller anden offentlig forsørgelse. Der er således et betydeligt frafald af unge ledige, som får kontakt til uddannelsessystemet, men som alligevel falder tilbage til offentlig forsørgelse indenfor en kort tidshorisont. Studenter bedre til at fastholde uddannelse For de ikke faglærte studenter er der flere, som på et tidspunkt i løbet af de følgende 1½ år overgår til SU mv. end blandt de ikke faglærte. Blandt de ikke faglærte studenter, der overgår til SU, vedbliver knap 60 pct. med at modtage SU i hele perioden. Blandt dem, der igen ophører fra SU, går omkring halvdelen til selvforsørgelse og den anden halvdel tilbage til ledighed eller anden offentlig forsørgelse. De ikke faglærte studenter er således, ikke overraskende, bedre til at fastholde deres efterfølgende uddannelse, sammenlignet med de ikke faglærte. Lang forudgående ledighed, lav indkomst og lavtuddannede forældre reducerer sandsynligheden for at starte uddannelse Der er en række faktorer som påvirker, hvor sandsynligt det er, at de unge ledige påbegynder uddannelse. En del af disse faktorer er velkendte faktorer, som generelt hænger sammen med risikoen for manglende uddannelse og svag arbejdsmarkedstilknytning. Således har mænd en mindre sandsynlighed for at starte uddannelse end kvinder, jo svagere arbejdsmarkedstilknytning den ledige har haft i året før jo mindre er sandsynligheden for at starte uddannelse, ligesom lavere indkomst hos forældrene giver mindre sandsynlighed for at starte uddannelse. Nogen af disse sammenhænge er dog blevet svagere i den nuværende analyse end i den tidligere. Jobklare kontanthjælpsmodtagere overgår langt oftere til uddannelse end dagpengemodtagere Der er dog også en række resultater af analysen, som er anderledes end de traditionelle risikofaktorer i forhold til ledighed. Således er der betydelig forskel på sandsynligheden for at påbegynde uddannelse afhængigt af ydelsen, den ledige modtager. De jobklare kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse har størst sandsynlighed for at påbegynde uddannelse, mens a-dagpengemodtagere og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse har lavere sandsynlighed for at starte uddannelse efter deres ledighed. Forskellen mellem a-dagpengemodtagerne og de jobklare kontanthjælpsmodtagere er dog blevet mindre end i de tidligere analyser. 3 Når der alligevel er flere der påbegynder SU mv. end der er registreret med igangværende uddannelse i uddannelsesstatistikken skyldes det primært at der er frafald i perioden, så der er påbegyndte uddannelsesforløb der ikke når at blive registreret i uddannelsesstatistikken. De to opgørelser har endvidere forskellige opgørelsesperioder. 4 En del af denne overgang mellem SU og selvforsørgelse kan være personer i erhvervsuddannelser der overgår til praktik med løn.

7 Det er vigtigt at få de unge i uddannelse tidligt Der ses også en tydelig tendens til, at de årige har en betydelig større sandsynlighed for at påbegynde uddannelse end de årige. Denne sammenhænge er næppe i sig selv overraskende, men understreger betydningen af at få de ledige i uddannelse i så ung en alder som muligt. Når de unge finder fodfæste på arbejdsmarkedet som ufaglærte, og derefter bliver ledige i en højere alder og evt. som a-dagpengeberettigede, er det betydeligt mindre sandsynligt, at de vil påbegynde og gennemføre en uddannelse. 4

8 5 2. RISIKO FOR KONTANTHJÆLP BLANDT ÅRIGE UDEN UDDANNELSE årige, som ikke er i gang med en uddannelse udgør en særlig risikogruppe for at møde op i jobcentret som kontanthjælpsmodtagere når de fylder 18. I dette afsnit analyseres omfanget af denne problemstilling ved at se på en gruppe af årige pr. 1. januar 2008, og følge deres risiko for at være kontanthjælpsmodtagere i det år hvor de fylder 18. I tabellen nedenfor er ungegruppens fordeling på uddannelsesstatus og en række baggrundsvariable illustreret. Figur årige i 2008 fordelt efter deres uddannelsesstatus. Separat for region, køn og herkomst Region Igangværende uddannelse Ingen igangværende uddannelse I alt Pct. Pct. Pct. Antal Hovedstaden 91,2 8,8 100, Sjælland 90,8 9,2 100, Syddanmark 91,3 8,7 100, Midtjylland 91,8 8,2 100, Nordjylland 92,4 7,6 100,0 Køn Kvinder 92,0 8,0 100, Mænd 90,9 9,1 100, Herkomst Danskere 91,6 8,4 100, Vestlige lande 85,5 14,5 100, Ikke vestlige lande 90,7 9,3 100, Alle 91,4 8,6 100, Som det fremgår af figuren var der på landsplan i ,6 pct. af de årige som ikke havde en igangværende uddannelse. Dette svarer til ca personer. Andelen uden igangværende uddannelse varierer en smule mellem regionerne. Den er således 8,8 pct. i Hovedstaden og 9,2 pct. i Sjælland, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. Der er noget flere mænd (9,1 pct.) end kvinder (8,0 pct.) i aldersgruppen, som ikke har en igangværende uddannelse. Ligeledes er personer med udenlandsk herkomst i større omfang end personer med dansk herkomst uden igangværende uddannelse.

9 6 Figur 2-2 Andel årige, som modtager kontanthjælp det år de fylder 18, separat for uddannelsesstatus i Procent. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10, årige uden igangværende uddannelse årige med igangværende uddannelse 5,0 - Alle Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Som det fremgår af figuren har de unges uddannelsesstatus meget markant betydning for deres tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp når de fylder 18. Blandt årige i 2008 som var uden igangværende uddannelse er det således ca. 33 pct., som er at finde blandt kontanthjælpsmodtagerne når de fylder 18. Blandt den tilsvarende gruppe med igangværende uddannelse er det tilsvarende tal ca. 8 pct. Der er nogen regional variation i tallene. Region Sjælland har således landets højeste andele af unge der overgår til kontanthjælp, blandt unge uden igangværende uddannelse er andelen der overgår til kontanthjælp ca. 37 pct. i region Sjælland. Region Hovedstaden ligger stort set på niveau med landsgennemsnittet. 3. LEDIGE ÅRIGE UDEN UDDANNELSE De unge ledige i Østdanmark er i meget stort omfang personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Når man ser på uddannelsesstatus for de ledige i oktober 2010, som er de seneste tilgængelige uddannelsesoplysninger, viser analysen, at 68 pct. af alle unge ledige i Østdanmark er uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Metode til opgørelse af ledige unge med og uden uddannelse Analysen tager udgangspunkt i unge under 30 år bosat i Østdanmark, som pr modtog kontanthjælp, starthjælp eller dagpenge. Uddannelsesstatus opgøres i Danmarks Statistiks registre pr Dette er de senest tilgængelige uddannelsesdata. Uddannelsesstatus opdeles i tre kategorier: Ikke faglærte, ikke faglærte studenter, og personer med erhvervskompetencegivende uddannelse (faglig eller videregående). 3.1 Ledige unge med og uden uddannelse I Østdanmark var der ca ledige unge pr pct. havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse hverken afsluttet eller igangværende. 7,4 pct. havde dog en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse. Når man sammenligner med den tidligere analyse, er andelen af ledige, som ikke havde en kompetencegi-

10 7 vende uddannelse faldet en smule fra 70 pct. i 2009 til 68 pct. i Dette skal ses i sammenhæng med at antallet af ledige unge er steget fra ca til ca i samme periode. 5 Andelen af unge med grundskole som højest fuldførte uddannelse er højere i Region Sjælland end i Region Hovedstaden, hvorimod andelen af unge med studentereksamen er højere i Region Hovedstaden end i Region Sjælland. Figur 3-1: Ledige unge med og uden uddannelse, okt Ikke faglærte Ikke faglærte studenter Erhvervskompetencegivende uddannelse Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Hovedstaden 58, , , Sjælland 65, , , Østdanmark 60, , , Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, (HFUDD og IGUDD) Note: Sammenligning med tilsvarende data for oktober 2009 findes i bilagstabel B3-1 Alle 3.2 Lediges uddannelsesstatus opdelt på ydelse og alder Andelen uden uddannelse er langt højere blandt unge kontant og starthjælpsmodtagere end blandt a-dagpengemodtagere (jf. Figur 3-2). 76 pct. af de unge jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. For ikke-jobklare kontant og starthjælpsmodtagere er andelen uden erhvervskompetencegivende uddannelse 89 pct. Nogle af de unge kontant- og starthjælpsmodtagere har dog en gymnasial uddannelse - henholdsvis 14 pct. af de unge jobklare og 6 pct. af de unge ikke-jobklare. Billedet er markant anderledes for de unge a-dagpengemodtagere. Her har 76 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse, 4 pct. har en gymnasial uddannelse, og 20 pct. har ingen uddannelse udover grundskolen. Ikke overraskende er der flere uden erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de yngste ledige end blandt de lidt ældre. Blandt de ledige årige er andelen uden erhvervskompetencegivende uddannelse således 71,5 pct., mens den for de årige er 48,9 pct. Figur 3-2: Ledige unge med og uden uddannelse, Østdanmark, okt Aldersgruppe Ikke faglærte Ikke faglærte studenter Erhvervskompetencegivende uddannelse I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Antal år 71,5 7,9 20, år 48,9 6,9 44, Ydelse Dagpenge 20,1 3,9 76, Kontanthjælp - ikke jobklar 88,9 5,7 5, Kontanthjælp - jobklar 75,9 13,9 10, Alle 60,6 7,4 31, Note: Ikke-jobklar dækker over matchkategori 2 og 3 Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, (HFUDD og IGUDD) 5 jf bilagstabel B3-1 6 Se bilag 2 for opgørelse for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland.

11 8 4. MÅLGRUPPEANALYSE FOR LEDIGE ÅRIGE For at få et billede af de ledige unge uden uddannelse er der foretaget en målgruppeanalyse af de ledige, der overgår til uddannelse på et tidspunkt efter deres ledighed. Analysen viser, hvor mange ledige unge uden uddannelse, som afslutter til uddannelse, samt hvad der kendetegner dem, som afslutter til uddannelse i forhold til dem, der afslutter til selvforsørgelse. For at få de mest aktuelle data er der anvendt DREAM-data til at opgøre overgang til uddannelse. Uddannelse omfatter i denne analyse SU-berettiget uddannelse, SVU og voksenlærling. Noter til målgruppeanalysen Analysen tager udgangspunkt i unge under 30 år bosat i Østdanmark, som pr modtog kontanthjælp, starthjælp eller dagpenge, og som ikke havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et ledighedsforløb er afsluttet, hvis personen ikke modtager kontant- eller starthjælp eller a-dagpenge i 4 sammenhængende uger. Hvis en person afslutter flere ledighedsforløb inden for den valgte periode, vil kun den første sammenhængende 4-ugers afgangsstatus medtages i målingen. Afgang til SU opgøres i DREAM og omfatter SU med og uden ydelse, SVU og voksenlærling. Afgang til andet inkluderer selvforsørgelse og udvandret samt øvrige offentlige ydelser der ikke er kontanthjælp eller dagpenge, herunder barsel, sygedagpenge, førtidspension, revalidering fleks/skånejob mv. 4.1 Andel af ledige unge uden uddannelse, som afslutter til SU Af de samtlige unge, der var ledige i Østdanmark pr er der foretaget en analyse af, hvad de afslutter til i perioden frem til april Ca. 20 pct. af de ledige ikke faglærte (dvs. unge med folkeskole som højest fuldførte uddannelse) afslutter deres ledighedsforløb til SU i perioden oktober 2010 til april pct. afgår til andet end SU, mens 41 pct. er ledige hele perioden. For de ledige ufaglærte har uddannelsestilbøjeligheden ikke flyttet sig nævneværdigt i forhold til den tidligere analyse. Når man sammenligner de ledige i 2010 med de tilsvarende ledige i 2009 er der ca. 1 pct. point flere der påbegynder SU blandt de ledige i For de ledige ikke faglærte studenter (dvs. unge med gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse) er andelen som afslutter til SU højere. I alt 45 pct. af de unge ledige studenter påbegynder SU i løbet af den 1½-årige periode. 35 pct. afslutter deres ledighedsforløb til andet end forsørgelse, og 20 pct. er ledige i hele perioden. I denne gruppe er uddannelsestilbøjeligheden noget højere blandt de ledige i 2010 end den var i den tilsvarende analyse blandt ledige i Der er således ca. 5 pct. point flere, som afgår til SU i 2010, og tilsvarende 5 pct. point færre, som afgår til selvforsørgelse eller andet. De ledige unge med erhvervskompetencegivende uddannelse har et væsentligt andet afgangsmønster end dem uden uddannelse. For ledige unge med kompetencegivende uddannelse påbegynder 10 pct. SU og 78 pct. afgår til andet, herunder selvforsørgelse. 13 pct. er ledige i hele perioden. Samlet set er mønstret for de unge uden uddannelse således, at der er mere end dobbelt så mange unge med gymnasial uddannelse, som starter SU (45 pct.), end unge som kun har grund- 7 jf bilagstabel B4-1

12 9 skole (20 pct.). Ikke overraskende er det kun er mindre del (10 pct.) af de ledige unge, som allerede har en kompetencegivende uddannelse, der afslutter ledigheden til SU 8 Figur 4-1: Andel af unge ledige som er afsluttet til SU, andet eller ledige hele perioden, okt marts Separat efter uddannelsesstatus pr. okt Ikke faglærte Afsluttet til Afsluttet til Ledig hele SU andet perioden I alt pct. pct. pct. pct. Antal Hovedstaden 19,6 41,4 39, Sjælland 21,8 34,8 43, Østdanmark 20,4 39,1 40, Ikke faglærte studenter Hovedstaden 44,2 36,5 19, Sjælland 47,2 28,4 24, Østdanmark 44,8 34,7 20, Med erhvervskompetence Hovedstaden 10,2 77,7 12, Sjælland 8,0 77,2 14, Østdanmark 9,6 77,6 12, Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, (HFUDD og IGUDD) Note: Sammenlignelige tal for perioden okt marts 2011 findes i bilagstabel B Profil af unge uden uddannelse som hhv. afslutter/ikke afslutter til SU Nedenstående tabeller svarer til ovenstående, men er opgjort på køn, herkomst, alder og forsørgelsesgrundlag 9. For de ledige ikke-faglærte unge ses følgende mønstre (jf. Figur 4-2): Der er stort set lige mange kvinder og mænd, som starter SU (ca. 20 pct.). Derimod er der langt flere unge kvinder, som er ledige i hele perioden end der er unge mænd. En mindre andel af unge med vestlig og ikke-vestlig baggrund afslutter til SU (hhv. 14,5 og 17 pct.) end unge med dansk oprindelse (21,7 pct.). Jo højere alder, des lavere andel afslutter til SU Der er langt flere unge jobklare kontanthjælpsmodtagere, som afslutter til SU (ca. 33 pct.) end unge ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og unge a-dagpengemodtagere (ca. 13 pct.). 8 Det kan dog her være relevant at bemærke, at brugen af SU som indikator på uddannelse undervurderer omfanget af særligt dele af erhvervsuddannelserne og ungdomsuddannelserne, hvor der for en dels vedkommende ikke modtages SU, eller kun modtages SU i dele af uddannelsesforsløbet. Dette er primært uddannelser som påbegyndes af de ikke faglærte. Forskellen mellem uddannelsestilbøjeligheden mellem de ikke faglærte og ikke faglærte studenter er således formentlig en smule overvurderet. 9 Se bilag 3 for opgørelse for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland

13 10 Figur 4-2: Andel af ikke faglærte, som hhv. er afsluttet/ikke afsluttet til SU, Østdanmark, okt marts 2012 Køn Afsluttet til SU Afsluttet til andet Ledig hele perioden I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Kvinder 20,4 32,2 47,4 100, Mænd 20,4 45,2 34,4 100, Herkomst Dansk 21,7 36,2 42,2 100, Vestlig 14,5 59,6 25,9 100,0 636 Ikke-vestlig 17,0 45,5 37,6 100, Alder år 26,7 36,8 36,5 100, år 10,4 42,8 46,9 100, Forsørgelsesgrundlag A-dagpenge 12,4 71,6 16,1 100, Kontanthjælp - ikke jobklar 13,6 29,5 56,9 100, Kontanthjælp - jobklar 32,6 42,2 25,2 100, I alt 20,4 39,1 40,6 100, Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, (HFUDD og IGUDD) For de ledige ikke-faglærte studenter ses følgende mønstre (jf. Figur 4-3): Der er stort set samme uddannelsestilbøjelighed blandt mandlige og kvindelige studenter. Men der er en større andel af de kvindelige studenter som er ledige hele perioden, og tilsvarende en større andel af de mandlige studenter, som afslutter ledigheden til selvforsørgelse eller andet. Andel af studenter med dansk baggrund, som fortsætter i SU, er højere (47 pct.) end for studenter med vestlig og ikke-vestlig baggrund (ca. 32 hhv. 37 pct.). I forhold til året før er uddannelsestilbøjeligheden dog steget blandt alle grupper. Over halvdelen af alle ledige studenter mellem år påbegynder SU (60 pct.), mens andelen er 26 pct. for de årige. Studenter, som modtager kontanthjælp matchgruppe 1, har den højeste afslutningsgrad til SU (60 pct.). 29 pct. af de ikke-jobklare studenter påbegynder SU, mens andelen kun er 23 pct. for studenter på a-dagpenge. Det er bemærkelsesværdigt, at de jobklare kontanthjælpsmodtagere er 2½ gange mere tilbøjelige til at påbegynde SU end a-dagpengemodtagerne. En del af denne forskel kan skyldes, at a- dagpengemodtagerne er ældre og mere etablerede, samt at de har lettere ved igen at finde beskæftigelse på grund af deres erfaring på arbejdsmarkedet.

14 11 Figur 4-3: Andel af unge ikke faglærte studenter, som hhv. er afsluttet/ikke afsluttet til uddannelse, Østdanmark, okt marts 2012 Køn Afsluttet til SU Afsluttet til andet Ledig hele perioden I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Kvinder 45,2 32,0 22,8 100, Mænd 44,3 38,2 17,5 100, Herkomst Dansk 47,3 33,1 19,6 100, Vestlig 32,4 54,4 13,2 100,0 68 Ikke-vestlig 37,6 37,6 24,8 100,0 484 Alder år 59,8 27,1 13,1 100, år 26,2 44,1 29,7 100, Forsørgelsesgrundlag Dagpenge 23,3 64,6 12,1 100,0 429 Kontanthjælp - ikke jobklar 29,1 22,7 48,2 100,0 635 Kontanthjælp - jobklar 60,1 30,6 9,4 100, I alt 44,8 34,7 20,5 100, Kilde: DREAM sammenkørt med uddannelsesvariable fra Danmarks Statistik, (HFUDD og IGUDD)

15 12 5. AFGANGSMØNSTRE FOR LEDIGE ÅRIGE For at få et mere detaljeret billede af, hvilke type af uddannelse de unge ledige uden uddannelse påbegynder, er der foretaget en afgangsanalyse baseret på en anden datakilde end i det foregående kapitel. I stedet for at se på overgang til SU i DREAM ses på uddannelsesstatus i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Fordelen ved at anvende denne datakilde er, at der kan opnås et langt mere detaljeret billede af typen af påbegyndt uddannelse. Ulempen er til gengæld, at data opdateres sjældnere og er derfor er ældre, og at man derfor er nødt til at se på ledighedsforløb, der ligger længere tilbage i tiden (oktober 2009). Noter til afgangsanalyse Analysen tager udgangspunkt i unge under 30 år bosat i Østdanmark, som pr modtog kontanthjælp, starthjælp eller dagpenge, og som ikke havde en registreret afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik. Pr er der foretaget en opgørelse af de unges uddannelsesstatus. For de unge der ikke har en registreret igangværende eller afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse opgøres forsørgelsesgrundlag i DREAM pr Der er således tale om et nedslag pr , hvor status for alle de unge, som var ledige året før, opgøres. For de ikke faglærte registreres overgang til igangværende eller afsluttede uddannelser på alle niveauer, såvel erhvervskompetencegivende som gymnasialt og grundniveau. For de ikke faglærte studenter tælles kun overgang til uddannelser på erhvervskompetencegivende niveau. For den del af den igangværende uddannelsesstatus, der hentes fra DREAM, kan der dog ikke ses, hvilke typer uddannelse der er tale om. Det skal bemærkes, at uddannelsesstatistikken og DREAM er to forskellige registre, som har meget forskellige datakilder og bagvedliggende metode. Der er således ikke fuldstændig konsistens imellem de registrerede tilstande i de to registre. Derfor forekommer det, at en person kan modtage SU ifølge DREAM, men ikke have en igangværende uddannelse i uddannelsesregistret, ligesom der er personer, der har en igangværende registreret uddannelse samtidig med at de står opført som modtagere af a-dagpenge eller kontanthjælp i DREAM. Analyserne tager udgangspunkt i unge ledige i Østdanmark, som pr ikke havde kompetencegivende uddannelse. Det er undersøgt, hvilken uddannelsesstatus denne gruppe har et år efter ( ). Analyserne er foretaget separat for unge ikke faglærte og unge ikke faglærte studenter. 5.1 Afgangsmønstre for unge ikke faglærte Af de ca ledige ikke faglærte, var 15,2 pct. i gang med eller havde afsluttet en kompetencegivende eller studieforberedende uddannelse året efter (jf. Figur 5-1). En lidt større andel af de unge uden uddannelse påbegynder uddannelse i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Den tilsvarende andel som påbegyndte uddannelse året før 11,8 pct. Der er således sket en mindre stigning i overgangen fra ledighed til uddannelse i perioden 2008/2009 til 2009/ På grund af omlægninger i DREAM registret kan disse 2008/2009 tal ikke umiddelbart sammenlignes med tallene i den tidligere rapport. Der er derfor vigtigt at man ikke analyserer på udviklingen ved at sammenligne nærværende rapport med den tidligere rapport. For de sammenlignelige tal henvises i stedet til nærværende rapports bilag 3.

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ledige unge på Lolland

Ledige unge på Lolland Jobcenter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ledige unge på Lolland Maj 2010 Lolland COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Jobcenter

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Analysen giver et overordnet bud på udgifterne ved etableringen af en fleksuddannelse. Der foreligger imidlertid meget lidt konkret information

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 28. april 2015 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2011

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2011 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 3. kvartal 2011 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 10 4. Tema: Frafald eller omvalg... 15 5. Supplerende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid

Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 2015 Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. MÅLGRUPPEN I PROJEKTET OG AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE...

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere