Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark"

Transkript

1 Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen

2 Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn: Projekt: VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer. VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

3 Indhold 1 Indledning Data og metode Data Metode Beskæftigelsesforhold i Beskæftigelsesforhold blandt en udvalgt gruppe af grønlændere

4 1 Indledning Denne rapport er en kommenteret tabelsamling, der har til formål at opdatere en række analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark. SFI (det nuværende VIVE) har tidligere gennemført registerbaserede analyser af bl.a. beskæftigelsesforhold blandt grønlændere i Danmark og sammenlignet dem med et repræsentativt udsnit af den øvrige danske befolkning 1 for perioden , se Baviskar (2015) 2. Denne rapport er en opdatering af de beskrivende analyser inkl. de tabeller og figurer samt øvrige tal i publikationen, der vedrører beskæftigelsesforhold 3, i Baviskar (Ibid.) med nye tal for perioden Det vil dels sige tal for beskæftigelsesforhold i svarende til tallene for 2011 i Baviskar (Ibid.: 37-42), dels tal for beskæftigelsesforhold over en 5- årig periode blandt en udvalgt gruppe af grønlændere på linje med tallene for perioden i Baviskar (Ibid.: 72-74). 1 Selvom grønlændere også er danske statsborgere, skelner vi her mellem de to grupper. 2 Baviskar S. (2015): Grønlændere i Danmark en registerbaseret kortlægning, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København (15:29). 3 Det vil sige indholdet af de to afsnit Beskæftigelsesforhold s og s i Baviskar (2015). 4 Tal for 2016 udgør de nyest tilgængelige tal vedrørende beskæftigelsesforholdene, der undersøges i denne rapport. 4

5 2 Data og metode 2.1 Data Analyserne i denne rapport baserer sig på data på individniveau fra en række af Danmarks Statistiks administrative registre Afgrænsning af populationer Gruppen af grønlændere og danskere er defineret på følgende måde: Gruppen af grønlændere består af personer, der alle er født i Grønland, og som voksne (dvs. som 18-årige eller ældre) er flyttet til Danmark i perioden 1. januar 1999 til 31. december På baggrund af denne afgrænsning var der ved udgangen af 2016 i alt voksne grønlændere bosiddende i Danmark. Disse personer udgør populationen i analysernes første del. Gruppen af danskere i øvrigt består af en repræsentativ 5-procent stikprøve af den øvrige voksne befolkning (18 år eller ældre), der var bosiddende i Danmark på et givent tidspunkt i perioden 1. januar 1999 til 31. december Denne stikprøve, som ud over personer med etnisk dansk oprindelse inkluderer indvandrere og efterkommere, bestod ved udgangen af 2016 af personer bosiddende i Danmark. Det er denne stikprøve, der refereres til, når termen danskere anvendes i rapporten. Den udgør således populationen, der sammenlignes med, i analysernes første del. I analysernes anden del undersøger vi, hvordan beskæftigelsesforholdene har udviklet sig over tid for grønlænderne. Denne del består således af en forløbsanalyse på en udvalgt gruppe af grønlændere over en 5-årig periode, nemlig Denne population består af de 211 grønlændere, som har boet i Danmark siden 2012 og i alle årene frem (dvs ), og som samtidig ikke har boet i Danmark i den foregående periode Metode Analyserne i denne rapport består af enkle, deskriptive analyser. I analysernes første del sammenlignes gruppen af henholdsvis grønlændere og danskere med hensyn til deres beskæftigelsesforhold. Vi foretager således en sammenligning af grønlænderes og danskeres fordeling på arbejdsmarkedstilknytning set i forhold til faktorer som alder, køn, uddannelse og bopælskommune. Hvad angår sidstnævnte, fokuserer vi på de fem største kommuner (København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg), som tilsammen var bopælskommune for 46 procent af gruppen af grønlændere i Danmark ved udgangen af I analysernes anden del beskriver vi udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt en selekteret gruppe af grønlændere hen over perioden , jf. afsnittet Afgrænsning af populationer ovenfor. Resultaterne præsenteres i figurer eller krydstabeller. Vi afrapporterer resultaterne i procent (fx andelen af grønlændere og danskere i de forskellige kategorier af arbejdsmarkedstilknytning afhængig af aldersgruppe eller højeste fuldførte uddannelsesniveau). For at vurdere om der er en statistisk signifikant forskel i fordelingen på arbejdsmarkedstilknytning afhængigt af, om man er grønlænder eller dansker (for statistisk signifikans se afsnittet nedenfor), anvender vi såkaldte chi 2 -test. Chi 2 -test 5 Denne udvalgte gruppe af grønlændere har med andre ord kunnet identificeres som bosat i Danmark pr i alle årene i perioden og har samtidig ikke kunnet identificeres som bosat i Danmark pr i nogen af årene i perioden

6 fortæller populært sagt, hvor sikre vi kan være på, at de opgjorte forskelle mellem de to grupper er reelle Statistisk signifikans I analysernes første del sammenligner vi de to gruppers arbejdsmarkedstilknytning i forhold til en række øvrige variable, fx alder og uddannelsesniveau. Mere specifikt undersøger vi, om der er forskelle grupperne imellem i forhold til fordelingen på arbejdsmarkedstilknytning særskilt for værdierne på de øvrige variable. Eksempel 1: Er der forskelle mellem grønlænderes og danskeres arbejdsmarkedstilknytning inden for forskellige aldersgrupper? Eksempel 2: Er der forskelle mellem grønlænderes og danskeres arbejdsmarkedstilknytning inden for de enkelte niveauer af højeste fuldførte uddannelse? Selv hvis vi finder en forskel mellem de to grupper, kan vi ikke være sikre på, om den fundne forskel er fremkommet rent tilfældigt. Derfor anvender vi chi 2 -test for statistisk signifikans, hvor vi beregner sandsynligheden for, at den observerede forskel i fordelingen på arbejdsmarkedstilknytning mellem de to grupper også vil fremkomme, hvis vi udtrækker nye stikprøver fra de to populationer. Hvis sandsynligheden for at få et andet resultat er mindre end et på forhånd angivet signifikansniveau (fx 5 procent eller mindre), konkluderer vi, at den fundne forskel ikke er tilfældig, men afspejler reelle forskelle mellem de to populationer af grønlændere og danskere. Når vi fx konstaterer, at [G]ruppen af grønlændere har med andre ord en statistisk signifikant svagere arbejdsmarkedstilknytning end gruppen af danskere (p < 0,001), betyder det, at den fundne sammenhæng er så stærk, at hvis vi udtrak 100 uafhængige stikprøver fra de to populationer, så ville arbejdsmarkedstilknytningen være svagere for gruppen af grønlændere i mindst 99 af de 100 stikprøver. I alle tabeller i analysernes første del, hvor vi sammenligner gruppen af grønlændere og danskere i 2016, har vi i en anmærkning angivet, om en forskel i arbejdsmarkedstilknytningen mellem de to grupper er statistisk signifikant. Det skal bemærkes, at selvom vi finder en statistisk signifikant forskel, er der ikke nødvendigvis i alle tilfælde tale om en nævneværdig forskel. Det kan være tilfældet, når datamaterialet er stort, hvorved selv små (absolutte) forskelle bliver statistisk signifikante. Om en given forskel er af substantiel karakter, skal evalueres ud fra konteksten. 6

7 3 Beskæftigelsesforhold i 2016 I denne første analysedel undersøger vi beskæftigelsesforholdene i 2016 blandt gruppen af grønlændere og sammenligner med forholdene blandt gruppen af danskere. Det gør vi på baggrund af tal for arbejdsmarkedstilknytning på basis af den socioøkonomiske klassifikation, der dannes ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde for en person i året. Ud fra indkomstkilden fastlægges det, om personen er selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder kontanthjælpsmodtager, pensionist eller under uddannelse. På basis af den klassifikation, der anvendtes i Baviskar (Ibid.), har vi inddelt de to undersøgelsesgrupper i følgende tre kategorier 6 : 1. Lønmodtagere og selvstændige, herunder medarbejdende ægtefæller 2. Personer uden beskæftigelse, som er under uddannelse, på efterløn eller modtager folkepension, samt en restgruppe Andre 7 3. Personer uden beskæftigelse, som er arbejdsløse mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension. Logikken bag denne inddeling er at danne henholdsvis en gruppe, der aktuelt er i beskæftigelse, en gruppe, der står uden for arbejdsmarkedet på grund af uddannelse eller alder, og endelig en gruppe, som har svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor den svage eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet ikke kan forklares på baggrund af uddannelsesmæssige eller aldersmæssige årsager. Det vil sige, at rækkefølgen i de tre kategorier (1-3) i grove træk afspejler en stigende grad af marginalisering på arbejdsmarkedet. Vi ser først på gruppen af grønlænderes og danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi tager her højde for en markant forskellig aldersfordeling de to grupper imellem, som er relevant for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige alder i 2016 blandt gruppen af grønlændere var således 43,7 år (aldersspænd år). Gruppen af grønlændere er således betydeligt yngre end gruppen af danskere, hvor gennemsnitsalderen i 2016 var 49,2 år (aldersspænd år). Mens 11 procent blandt gruppen af grønlændere var over 60 år i 2016, gjaldt dette hele 30 procent blandt gruppen af danskere. Vi afgrænser derfor denne analyse til årige og sammenligner grønlænderes og danskeres arbejdsmarkedstilknytning inden for følgende tre aldersgrupper: år, år og år. 6 Det er væsentligt at bemærke, at selvom klassifikationen er den samme som i Baviskar (Ibid.), er der alligevel forskel til analyserne i Baviskar (Ibid.). Dette skyldes et databrud i den socioøkonomiske klassifikation hos Danmarks Statistik ved overgangen fra den tidligere version ( SOCIO02 ), som anvendtes i Baviskar (Ibid.), til den nuværende version ( SOCIO13 ), som anvendes for hele analyseperioden i denne rapport. En af ændringerne mellem SOCIO02 og SOCIO13, som kan påvirke analyseresultaterne, idet den går på tværs af to kategorier (kategori 1 og 2), er følgende: Studieaktive personer med en lønindkomst over grundbeløbet på lige under kr. i 2012 bliver i SOCIO02 kategoriseret som lønmodtagere og ikke som studerende. Dette ændres i SOCIO13, så det nu kun er studerende med mere end 950 arbejdstimer, som bliver lønmodtagere. Det betyder, at gruppen af studerende i 2012 vokser med op imod personer, der før var kategoriseret som lønmodtagere ( Det er derfor ikke muligt at sammenligne resultaterne for arbejdsmarkedstilknytningen (kategori 1 og 2) i denne rapport med de tilsvarende resultater i Baviskar (Ibid.) med henblik på at undersøge udviklingen længere tilbage i tid end Danmarks Statistik beskriver restgruppen Andre således: Kategorien "Andre" [ ] er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke- og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). [ ]. Det vil sige, at personerne er karakteriseret ved, at de har ingen eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsindkomst under kr. i 2016-priser), samt at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp (i 2016-priser under kr.), samt at de ikke er under uddannelse. 7

8 Det fremgår af Tabel 3.1, at der er markante forskelle mellem gruppen af grønlændere og danskere i forhold til deres arbejdsmarkedstilknytning. Blandt de mest iøjnefaldende forskelle er andelen, der er klassificeret som i beskæftigelse som enten lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle (kategori 1): Mens denne andel er henholdsvis 14,3, 33,1 og 25,4 procent for gruppen af grønlænderne i aldersgruppen henholdsvis 18-24, og år, er den henholdsvis 31,0, 76,2 og 78,7 procent for gruppen af danskere 8. Samlet set er beskæftigelsesfrekvensen således langt mindre blandt gruppen af grønlændere. Den mest sårbare gruppe er den, hvor personerne er uden beskæftigelse som følge af, at de er arbejdsløse mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension (kategori 3). Her finder vi henholdsvis 24,6, 44,2 og 66,8 procent af gruppen af grønlændere i aldersgruppen henholdsvis 18-24, og år. Til sammenligning befinder kun henholdsvis 5,7, 14,0 og 18,6 procent af gruppen af danskere sig i kategori 3 i disse aldersgrupper. Der er således en relativt stor overrepræsentation af grønlandske borgere, der står på kanten af eller er helt uden for arbejdsmarkedet. Test for statistisk signifikans viser således, at forskellen i fordelingen på arbejdsmarkedstilknytning mellem de to grupper er stærkt statistisk signifikant inden for alle tre aldersgrupper. Gruppen af grønlændere har med andre ord en statistisk signifikant svagere arbejdsmarkedstilknytning end gruppen af danskere. Baviskar (Ibid.) peger på, at én af årsagerne til denne forskel kan skyldes forskelle i uddannelsesbaggrund. Således har en relativt stor andel af gruppen af grønlænderne ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket ikke mindst i konkurrence med den danske arbejdskraft gør det vanskeligere for dem at finde beskæftigelse. Men selv blandt dem, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er tilknytningen til arbejdsmarkedet generelt ringere end blandt gruppen af danskere, jf. Tabel 3.1. Tabel 3.1 Gruppen af grønlændere og danskere i alderen år fordelt efter tilknytning til arbejdsmarkedet. Særskilt for aldersgrupper, Procent. Aldersgrupper (år) Tilknytning til arbejdsmarkedet: Lønmodtager/selvstændig/medarbejdende ægtefælle Under uddannelse, på efterløn, folkepension eller "Andre" 1) Arbejdsløs mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp, førtidspension. Grønlændere Danskere ,3 33,1 25,4 31,0 76,2 78,7 61,1 22,7 7,8 63,3 9,8 2,7 24,6 44,2 66,8 5,7 14,0 18,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal personer Anm.: Forskellen i fordelingen på socioøkonomisk status mellem gruppen af grønlændere og danskere inden for hver aldersgruppe er testet med en chi 2 -test. Forskellen er for alle tre aldersgrupper statistisk signifikant (p<0,001). Note: 1 ) Kategorien "Under uddannelse, på efterløn, folkepension eller "Andre"" indeholder i denne tabel alene personer, der er under uddannelse eller "Andre" grundet aldersafgrænsningen år. Kilde: VIVEs egne beregninger på grundlag af registerdata fra Danmarks Statistik. 8 Tabel 3.1 viser således for fx gruppen af danskere i alderen år, at andelen i beskæftigelse er 31 procent, og andelen under uddannelse (og Andre ) er 63 procent. Til sammenligning er andelene i den tilsvarende tabel (tabel 4.3) i Baviskar (Ibid.) henholdsvis 48 og 46 procent. Disse tilsyneladende meget store forskelle mellem 2011 og 2016 (særligt for den yngre aldersgruppe blandt gruppen af danskere) i form af et fald i beskæftigelsen til fordel for en tilsvarende stigning i uddannelse skyldes med al sandsynligvis i høj grad det omtalte databrud i den socioøkonomiske klassifikation, jf. fodnote 6, hvilket som nævnt vanskeliggør sammenligninger mellem resultaterne for arbejdsmarkedstilknytningen mellem perioden i Baviskar (Ibid.) og perioden i denne rapport. 8

9 3.1.1 Beskæftigelse og uddannelse Tabel 3.2 viser sammenhængen mellem højeste fuldførte uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for henholdsvis gruppen af grønlændere og danskere (18 år og ældre). Tabellen viser således fordelingen på arbejdsmarkedstilknytning inden for hvert uddannelsesniveau for henholdsvis gruppen af grønlændere og danskere (tabellen læses vandret). Det viser sig, at for alle uddannelsesniveauer på nær kategorien Lang videregående uddannelse inkl. forskeruddannelse er andelen, der er i beskæftigelse som enten lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle (kategori 1), betydeligt mindre blandt gruppen af grønlændere end blandt gruppen af danskere. For eksempel var 61,1 procent af gruppen af danskerne med en erhvervsfaglig uddannelse i beskæftigelse i 2016 mod blot 37,4 procent af gruppen af grønlændere med en erhvervsfaglig uddannelse. De tilsvarende tal for fx personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse var henholdsvis 33,6 og 18,0 procent for gruppen af danskere og grønlændere. Det er som nævnt kun i forhold til personer med lang videregående uddannelse inkl. forskeruddannelse, at gruppen af grønlændere har en højere beskæftigelsesfrekvens, nemlig hele 89,1 procent sammenlignet med gruppen af danskere (78,1 procent). Tabel 3.2 Gruppen af grønlændere og danskere i alderen 18 år og ældre fordelt efter tilknytning til arbejdsmarkedet. Særskilt for højeste fuldførte uddannelse samt for personer, der er i gang med en uddannelse, Procent. Tilknytning til arbejdsmarkedet Grønlændere Danskere Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 I alt Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 I alt Højeste fuldførte uddannelse: Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 18,0 42,3 39,7 100,0 33,6 49,7 16,7 100,0 Erhvervsfaglig uddannelse 37,4 16,7 45,9 100,0 61,1 29,8 9,1 100,0 Kort videregående uddannelse 53, ,6 99,9 70,0 22,6 7,3 99,9 Mellemlang videregående uddannelse inkl. Bachelor 63,6 20,8 15,7 100,1 69,0 25,3 5,8 100,1 Lang videregående uddannelse inkl. forskeruddannelse 89,1 8,3 2,6 100,0 78,1 17,4 4,5 100,0 Manglende uddannelsesoplysninger 9,4 24,8 65,9 100,1 47,5 41,2 11,2 99,9 I gang med en uddannelse: 12,6 78,2 9,2 100,0 23,7 73,0 3,3 100,0 Antal personer Anm.: Kilde: Kolonnerne viser gruppen af henholdsvis grønlændere og danskere fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning: Lønmodtager/selvstændig/medarbejdende ægtefælle (kat. 1); Under uddannelse, på efterløn, folkepension eller "Andre" (kat. 2); Arbejdsløs mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp, førtidspension (kat. 3). Forskellen i fordelingen på socioøkonomisk status mellem gruppen af grønlændere og danskere inden for hvert uddannelsesniveau samt for personer, der er i gang med en uddannelse, er testet med en chi 2 -test. Forskellen er for alle uddannelsesniveauer samt for personer, der er i gang med en uddannelse, statistisk signifikant (p<0,001). For kategorien Lang videregående uddannelse inkl. forskeruddannelse dog kun p < 0,01. Manglende summering til 100,0 skyldes afrunding. VIVEs egne beregninger på grundlag af registerdata fra Danmarks Statistik Det modsatte billede tegner sig for andelen, der enten er arbejdsløs mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension (kategori 3): Andelen er i alle tilfælde på nær for kategorien Lang videregående uddannelse inkl. forskeruddannelse større blandt gruppen af grønlændere end blandt gruppen af danskere. Test for statistisk signifikans viser da heller ikke overraskende, at forskellen i fordelingen på arbejdsmarkedstilknytning mellem de to grupper er stærkt statistisk signifikant inden for alle uddannelsesniveauer. 9

10 Samlet set tyder tallene på, at selvom gruppen af grønlænderne opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse, fører det ikke i samme omfang som for gruppen af danskere til et fodfæste på det danske arbejdsmarked. Nogle forklaringer på denne forskel, som nævnes i Baviskar (Ibid.), kan være mangel på relevante netværk blandt gruppen af grønlændere samt kulturelle og sproglige barrierer. Det fremgår også af Tabel 3.2, hvordan personer, der er i gang med en uddannelse, fordeler sig på arbejdsmarkedstilknytning blandt gruppen af henholdsvis grønlændere og danskere. Billedet er her det samme som for højeste fuldførte uddannelse Beskæftigelse og køn Tabel 3.3 viser gruppen af grønlændere og danskere (18 år og ældre) fordelt efter køn særskilt for arbejdsmarkedstilknytning. Blandt gruppen af grønlændere, der er i beskæftigelse som enten lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle (kategori 1), er 58,4 procent kvinder, mens andelen af kvinder blandt gruppen af danskere i samme kategori er 46,6 procent. Andelen af kvinder er ligeledes forskellig mellem gruppen af grønlændere og danskere blandt personer, der er under uddannelse, på efterløn, modtager folkepension eller i restgruppen Andre (kategori 2), nemlig henholdsvis 60,3 og 55,2 procent blandt gruppen af grønlændere og danskere. Der er derimod ingen forskel i andelen af kvinder mellem gruppen af grønlændere og danskere blandt personer, der enten er arbejdsløse mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension (kategori 3), for begge gruppers vedkommende udgør kvinder 55,7 procent. Det er imidlertid mere interessant at holde andelen af kvinder for hver kategori af arbejdsmarkedstilknytning op imod andelen af kvinder blandt den samlede gruppe af grønlændere og danskere. Da andelen af kvinder blandt gruppen af grønlændere samlet set er 57,6 procent (ej vist), mens den blandt gruppen af danskere samlet set er 50,7 procent (ej vist), går det hvad angår beskæftigelse altså marginalt bedre for de grønlandske kvinder (end mænd) og lidt bedre for de danske mænd (end kvinder), end hvad deres respektive befolkningsandel tilsiger. Tabel 3.3 Gruppen af grønlændere og danskere i alderen 18 år og ældre fordelt efter køn. Særskilt for arbejdsmarkedstilknytning, Procent. Tilknytning til arbejdsmarkedet Grønlændere Danskere Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Køn: Kvinder 58,4 60,3 55,7 46,6 55,2 55,7 Mænd 41,6 39,7 44,3 53,4 44,8 44,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal personer Anm.: Kilde: Forskellen i fordelingen på køn mellem gruppen af grønlændere og danskere inden for hver kategori af socioøkonomisk status er testet med en chi 2 -test. Forskellen er for kat. 1 statistisk signifikant (p<0,001); for kat 2. statistisk signifikant (p<0,01) og for kat 3. ikke statistisk signifikant. VIVEs egne beregninger på grundlag af registerdata fra Danmarks Statistik Beskæftigelse og alder Tabel 3.4 viser den gennemsnitlige alder blandt gruppen af henholdsvis grønlændere og danskere (18 år og ældre) særskilt for arbejdsmarkedstilknytning. Gruppen af grønlændere er i gennemsnit yngre end gruppen af danskere blandt personer, der er i beskæftigelse som enten lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle (kategori 1), 42,4 mod 44,2 år. Dette gælder i endnu større udstrækning blandt personer, der er under uddannelse, på efterløn, modtager folkepension 10

11 eller i restgruppen Andre (kategori 2), hvor den gennemsnitlige alder er henholdsvis 42,5 og 58,3 år blandt gruppen af grønlændere og danskere. Derimod er der ikke nævneværdig forskel blandt personer, der enten er arbejdsløse mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension (kategori 3); her er aldersgennemsnittet henholdsvis 45,2 og 45,5 år. Som tidligere nævnt er den gennemsnitlige alder blandt gruppen af grønlændere samlet set 43,7 år og blandt gruppen af danskere samlet set 49,2 år. Blandt gruppen af grønlændere er personer, der er i beskæftigelse som enten lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle (kategori 1) og personer, der er under uddannelse, på efterløn, modtager folkepension eller i restgruppen Andre (kategori 2), således lidt yngre end det samlede aldersgennemsnit for gruppen af grønlændere, mens personer, der enten er arbejdsløse mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension (kategori 3) derimod er lidt ældre. Blandt gruppen af danskere forholder det sig lidt anderledes: personer, der er i beskæftigelse som enten lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle (kategori 1), og personer, der enten er arbejdsløse mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension (kategori 3), er yngre end det samlede aldersgennemsnit for gruppen af danskere. Personer, der er under uddannelse, på efterløn, modtager folkepension eller i restgruppen Andre (kategori 2) er til gengæld væsentligt ældre end det samlede aldersgennemsnit for gruppen af danskere. At aldersforskellen er særligt stor mellem gruppen af grønlændere og danskere inden for kategori 2, hvor grønlænderne i gennemsnit er yngre end den samlede gruppe af grønlændere, og danskerne i gennemsnit er noget ældre end den samlede gruppe af danskere, skyldes ifølge Baviskar (Ibid.) formentlig, at studerende udgør en relativt større andel blandt denne gruppe af grønlændere, mens denne gruppe af danskere snarere er kendetegnet ved en større andel alderspensionister. Tabel 3.4 Gennemsnitlig alder blandt gruppen af grønlændere og danskere i alderen 18 år og ældre. Særskilt for arbejdsmarkedstilknytning, Procent. Tilknytning til arbejdsmarkedet Grønlændere Danskere Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Alder: Gennemsnitlig alder 42,4 42,5 45,2 44,2 58,3 45,5 Antal personer Anm.: Kilde: Forskellen i den gennemsnitlige alder mellem gruppen af grønlændere og danskere inden for hver kategori af socioøkonomisk status er testet med en chi 2 -test. Forskellen er for kat. 1 og kat. 2 statistisk signifikant (p<0,001) og for kat 3. ikke statistisk signifikant. VIVEs egne beregninger på grundlag af registerdata fra Danmarks Statistik Beskæftigelse og bopælskommune Gruppen af grønlændere og danskere (18 år og ældre) er vist i Tabel 3.5 fordelt efter bopælskommune, dvs. andelen i de fem største kommuner (København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg) vs. andelen i landets øvrige kommuner særskilt for arbejdsmarkedstilknytning. Blandt gruppen af grønlændere, der er i beskæftigelse som enten lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle (kategori 1), er 36,3 procent bosat i en af de fem største kommuner, mens den tilsvarende andel blandt gruppen af danskere i samme kategori er 25,6 procent. Andelen, der er bosat i de fem største kommuner, er ligeledes forskellig mellem gruppen af grønlændere og danskere blandt personer, der er under uddannelse, på efterløn, modtager folkepension eller i restgruppen Andre (kategori 2), nemlig henholdsvis 45,2 og 26,4 procent blandt gruppen af grønlændere og danskere, 11

12 samt blandt personer, der enten er arbejdsløse mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension (kategori 3), nemlig henholdsvis 52,9 og 26,9 procent blandt gruppen af grønlændere og danskere. Det er dog også her mere interessant at holde andelen, der er bosat i de fem største kommuner for hver kategori af arbejdsmarkedstilknytning, op imod andelen, der er bosat i de fem største kommuner, blandt den samlede gruppe af grønlændere og danskere. Andelen, der er bosat i de fem største kommuner blandt gruppen af grønlændere samlet set, er 46,2 procent (ej vist), mens den blandt gruppen af danskere samlet set er 26,0 procent (ej vist). Gruppen af danskere kan således hverken siges at være over- eller underrepræsenterede i nogle af de tre kategorier for arbejdsmarkedstilknytning i de fem største kommuner set i forhold til, hvad befolkningsandelen i disse kommuner tilsiger. Derimod må gruppen af grønlændere i de fem største kommuner siges at være underrepræsenterede hvad angår andelen i beskæftigelse set i forhold til deres befolkningsandel i disse kommuner, mens der til gengæld er en overrepræsentation af grønlandske borgere, der enten er arbejdsløse mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension (kategori 3) i de fem største kommuner. Tabel 3.5 Gruppen af grønlændere og danskere i alderen 18 år og ældre fordelt efter bopælskommune (de fem største vs. de øvrige kommuner). Særskilt for arbejdsmarkedstilknytning, Procent. Tilknytning til arbejdsmarkedet Grønlændere Danskere Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Bopælskommune: De fem største kommuner 36,3 45,2 52,9 25,6 26,4 26,9 Øvrige kommuner 66,7 54,8 47,1 74,4 73,6 73,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal personer Anm.: Kilde: Forskellen i fordelingen på bopælskommune (de fem største vs. øvrige kommuner) mellem gruppen af grønlændere og danskere inden for hver kategori af socioøkonomisk status er testet med en chi 2 -test. Forskellen er for kat. 1, kat. 2 og kat. 3 statistisk signifikant (p<0,001). VIVEs egne beregninger på grundlag af registerdata fra Danmarks Statistik. 12

13 4 Beskæftigelsesforhold blandt en udvalgt gruppe af grønlændere I denne anden analysedel undersøger vi som tidligere nævnt, hvordan beskæftigelsesforholdene har udviklet sig i perioden for en udvalgt gruppe af grønlændere, nemlig de 211 grønlændere, som har boet i Danmark siden 2012 og i alle årene frem til og med 2016, og som samtidig ikke har boet i Danmark i den foregående periode Vi undersøger som i forrige afsnit beskæftigelsesforholdene på baggrund af tal for arbejdsmarkedstilknytning på basis af den socioøkonomiske klassifikation, der dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for en person i året, og inddeler på den baggrund undersøgelsesgruppen i følgende tre kategorier: 1. Lønmodtagere og selvstændige, herunder medarbejdende ægtefæller 2. Personer uden beskæftigelse, som er under uddannelse, på efterløn eller modtager folkepension samt en restgruppe Andre 9 3. Personer uden beskæftigelse, som er arbejdsløse mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension. Figur 4.1 viser udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen blandt den udvalgte gruppe af grønlændere for hvert år i perioden Fra 2012 til 2013 skete der et markant fald i andelen i denne gruppe, der var under uddannelse, på efterløn, modtog folkepension eller i restgruppen Andre (kategori 2), nemlig godt en halvering fra 63,0 til 30,8 procent, mens andelen, der var i beskæftigelse som enten lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle (kategori 1), og andelen, der enten var arbejdsløs mindst halvdelen af året, modtog sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension (kategori 3), tilsvarende steg markant, førstnævnte dog fra et meget lavt udgangspunkt, nemlig fra 2,4 til 9,0 procent, og sidstnævnte fra 34,6 til 60,2 procent. Andelen, der var under uddannelse, på efterløn, modtog folkepension eller i restgruppen Andre, var i perioden derimod forholdsvis stabil. Da vi følger den samme gruppe personer over tid, og gruppen derfor nødvendigvis kun blev ældre hen over perioden, kan det store fald i andelen, der var under uddannelse, på efterløn, modtog folkepension eller i restgruppen Andre, fra 2012 til 2013 næppe skyldes et fald i andelen på efterløn eller folkepension, men må i stedet skyldes fald i andelen, der var under uddannelse eller i restgruppen. Det viser sig ved nærmere analyse, at flere personer i gruppen rent faktisk var under uddannelse i 2013 end i Den store ændring mellem 2012 og 2013 bestod således hovedsageligt i, at relativt mange forlod restgruppen Andre til fordel for beskæftigelse eller og det i større omfang for at overgå til overførselsindkomst i form af enten (syge)dagpenge, orlovsydelser mv., kontanthjælp eller førtidspension. Fra 2015 til 2016 faldt andelen af gruppen i sidstnævnte kategori imidlertid (fra 61,6 til 57,4 procent), mens andelen af gruppen i beskæftigelse steg (fra 9,0 til 14,2 procent). 9 For en nærmere beskrivelse af restgruppen Andre, se fodnote 7. 13

14 Figur 4.1 Udvalgt gruppe af grønlændere i alderen 18 år og ældre fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning. Forløbsdata Procent , ,2 60,2 61,6 57, ,0 30,8 33,2 29,4 28, ,2 9,0 6,6 9,0 2, Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Anm.: Kilde: Hver søjle viser gruppen af grønlændere fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning: Lønmodtager/selvstændig/ medarbejdende ægtefælle (kat. 1); Under uddannelse, på efterløn, folkepension eller "Andre" (kat. 2); Arbejdsløs mindst halvdelen af året, modtager sygedagpenge/orlovsydelser mv., kontanthjælp, førtidspension (kat. 3). Data inkluderer alene grønlændere, som har kunnet identificeres som bosat i Danmark pr i alle årene i perioden og har samtidig ikke kunnet identificeres som bosat i Danmark pr i nogen af årene i perioden (N = 211). VIVEs egne beregninger på grundlag af registerdata fra Danmarks Statistik. 14

15

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Danske ældre i 1977 og 2017

Danske ældre i 1977 og 2017 Rapport Danske ældre i 1977 og 2017 Ældre voksnes familierelationer, helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet i 1977 og 2017 Anu Siren, Freya Casier & Marie Helgaard Seestedt Danske ældre i 1977 og 2017

Læs mere

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Børn og unge i kommunens institutioner

Børn og unge i kommunens institutioner Børn og unge i kommunens institutioner Kontakt hos Danmarks Statistik: Anita Saaby Datagrundlag Anvendte registre Datakonstruktion Befolkningsstatistikken pr. 1.1.2019 med familietype og herkomst Familiernes

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

I beskæftigelse efter folkepensionsalderen

I beskæftigelse efter folkepensionsalderen Rapport I beskæftigelse efter folkepensionsalderen Opgørelser baseret på Ældredatabasen Mona Larsen, Anna Amilon & Freya Casier Titel (maks. 2 linjer) Opgørelser baseret på Ældredatabasen VIVE og forfatterne,

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Notat 17. april 2018 J-nr.: / Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet

Notat 17. april 2018 J-nr.: / Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet Notat 17. april 2018 J-nr.: 87098 / 2487288 Bygge- og anlægsbranchen er god til at tiltrække folk på kanten af arbejdsmarkedet Kraka har lavet en analyse for Dansk Byggeri, der viser, at bygge- og anlægsbranchen

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

GRØNLÆNDERE I DANMARK

GRØNLÆNDERE I DANMARK GRØNLÆNDERE I DANMARK EN REGISTERBASERET KORTLÆGNING 15:29 SIDDHARTHA BAVISKAR 15:29 GRØNLÆNDERE I DANMARK EN REGISTERBASERET KORTLÆGNING SIDDHARTHA BAVISKAR KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Tabelsamling fra Kulturstatistik 2017 de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet

Tabelsamling fra Kulturstatistik 2017 de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet August 2017 Tabelsamling fra Kulturstatistik 2017 de videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Forsikring mod ledighed

Forsikring mod ledighed Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Vækst og beskæftigelse

Vækst og beskæftigelse Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere