Handlingsplan for øget gennemførelse Campus Bornholm

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Campus Bornholm

2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er skolens eget mål- og resultatstyringsværktøj og bliver anvendt i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering 4. Årligt tema (eventuelt) 2

3 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Campus Bornholm har i 2015 oplevet et faldende optag. Vurderingen er, at det er som følge af indførelse af karakterkrav og overgangskrav ifm. den ny reform samt den usikkerhed hos elever, forældre, og lærere, der naturligt opstår når uddannelserne ændres markant. Skolen var opmærksom på dette og der blev i 2015 gennemført en række informationsmøder med UU og grundskoler, ligesom der var et særligt fokus på reformen ved øens årlige uddannelsesmesse (Bornholms Uddannelsesmesse). Ved messen deltager samtlige øens klasser og deres forældre og lærere. Her præsenteres det samlede uddannelsesudbud på Bornholm fysisk ved stande og der afholdes runder med information omkring uddannelserne. 3

4 Ved budgetlægningen for året blev der taget hensyn til et forventet fald i optaget, hovedsageligt begrundet i at det blev skønnet at der ville blive optaget færre elever som følgen af karakterkravet på 2 i dansk og matematik samt de øgede overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb. Alligevel viste det sig at optaget blev markant ringere end antaget. I UU s statistikmateriale kan vi se, at en del elever har valgt 10. klasse og at nogle elever er indmeldt på Produktionsskolen BornPro. Vi forventer at hovedparten af disse elever, inden sommeroptaget i 2016, har tilegnet sig de nødvendige kompetencer til at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. Sammen med de øvrige tiltag skolen har iværksat for at øge tiltrækningskraften til erhvervsuddannelserne (se herunder), er det vores forventning at ansøgertallet vil stige ved sommeroptaget i Indsatser Skolen vil igangsætte eller videreudvikle på disse indsatser for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse: 1. Styrke brobygningsnetværk på Bornholm Campus Bornholm indgår aktivt i et forpligtende netværk sammen med de bornholmske folkeskoler, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og UU i Uddannelsessamarbejde Bornholm (USB). Gennem dette tætte samarbejde søger vi at udbygge og forbedre det brobygningsarbejde, som forgår omkring udskolingen ( klasse). Vi stiller os til rådighed med lokaler og medarbejdere i forbindelse med besøg på Campus Bornholm, men også i form af besøg i klasserne på de forskellige folkeskoler på Bornholm. Vi inviterer til tætte lærer- til- lærer samarbejder mellem udvalgte teams på Campus Bornholm og klasser/lærere i grundskolen f.eks. på skoler med profilfag, som passer til vores uddannelser. Som en af del arbejdet i USB deltager vi i Bornholms Uddannelsesmesse (BUM). Her deltager vi aktivt og er med til at skabe den bedst mulige ramme med størst mulig gennemslagskraft over for de unge besøgende, deres forældre og lærerne. Vi er på forkant og nyskabende for på den måde at sikre, at vores markedsføring på BUM opleves som aktuel, interessant, involverende og spændende. Endvidere koordinerer vi via USB vores deltagelse i det landsdækkende SKILLS Stafet for 8. klasser. Her afsætter vi ressourcer til at være tydeligt og bredt til stede i alle 8. klasser. Dette sker i kraft af besøg i 8. klasserne, samt ved et fælles bornholmsk finalearrangement én dag i efteråret på Campus Bornholm. Ud over samarbejdet i regi af USB arbejder vi målrettet på at udbygge samarbejdet med andre vigtige samarbejdspartnere såsom Produktionsskolen BornPro og de bornholmske privatskoler med overbygning. Disse ønsker vi at etablere et særskilt samarbejde med for kunne tilbyde skræddersyede brobygningsforløb til dem. 4

5 2. Fortsat fokus på EUX Vi gør en særlig indsats for at profilere muligheder for at tage EUX på Campus Bornholm. Det betyder, at vi særskilt markedsfører EUX i vores annonceringer, brochurer, på hjemmeside, til uddannelsesmesse, i forbindelse med introduktionskurser og brobygning osv. Målet er, at alle bornholmske elever, som overvejer en gymnasial ungdomsuddannelse, før deres uddannelsesvalg skal have kendskab til mulighederne for og perspektiverne i at tage EUX på Campus Bornholm. Vi informerer lærere i grundskolernes overbygning om mulighederne i EUX. Dette sker på Bornholms Uddannelsesmesse, ved SKILLS Stafet for 8. klasser mv. Vi samarbejder tæt med de videregående uddannelser, hvor hele eller dele af deres uddannelse gennemføres eller kan gennemføres - på Bornholm. 3. Attraktive uddannelsesmiljøer Vi intensiverer indsatsen for at gøre vores erhvervsuddannelsesmiljøer mere tilgængelige og attraktive for øens unge. Dette sker dels i kraft af fysiske forbedringer af de eksisterende uddannelses- og værkstedsmiljøer, og dels ved at have en mere åben og inviterende tilgang til det borholmske samfund. De fysiske forbedringer kommer til dels med det nye Campusbyggeri, hvor rammerne omkring de eksisterende og kommende erhvervsuddannelsesmiljøer forbedres, og hvor nye muligheder åbner sig. Derudover er der konkrete planer om, at etablere et fysisk innovationscenter/- værksted, som kan danne rammen om en ny og mere innovativ tilgang til brobygningsaktiviteter og andre aktiviteter med unge bornholmere. I det kommende socialfondsprojekt, som forventes at løbe fra medio 2016 til medio 2020 arbejdes der bl.a. med etablering af et sådan fysisk innovationscenter/- værksted. Men det er ikke kun et fysisk miljø. Det er også og måske endda endnu mere et fagligt fællesskab, hvor også elever fra de bornholmske folkeskoler og/eller ungdomsskolen kan have deres gang. Ved at arbejde side om side med elever fra Campus Bornholm og repræsentanter fra bornholmske virksomheder omkring spændende projekter i attraktive værkstedsmiljøer skabes et omfavnende og udadvendt uddannelsesmiljø. 4. Sikre et bredt udbud af grundforløbets 2. del og et målrettet udbud af hovedforløb Vores strategi er at have et bredt udbud af grundforløb 2 uddannelser, samt et smalt men kvalitativt stærkt udbud af hovedforløb, som er målrettet mod brancher på Bornholm med stort behov for kvalificeret arbejdskraft. På den måde sikrer vi, at der er mange muligheder for de unge for at tage første del af deres uddannelse på Bornholm, samt med et grundforløbsbevis i hånden at søge praktikpladser på Bornholm - også for de uddannelser, hvor hovedforløbet skal tages på en 5

6 skole uden for Bornholm. Samtidig sikrer vi, at der er gode muligheder for at tage en fuld erhvervsuddannelse på Bornholm inden for udvalgte brancher med mange praktikpladser og stor efterspørgsel på faglært arbejdskraft. 5. Synliggøre fulde uddannelsesforløb på Bornholm, herunder videregående uddannelser Vi udbyder 4 attraktive fagretninger, som er tydeligt tematiseret og retter sig mod en gruppe af erhvervsuddannelser, som har et fagligt fællesskab. Ved på den måde at synliggøre de mulige uddannelsesveje inden for EUD, vil vi gøre karrierevalget lettere og mere gennemskueligt for de unge i udskolingen i de bornholmske skoler. Nedenstående figur eksemplificerer uddannelsesvejen på Campus Bornholm. Vi synliggør uddannelsesforløb i uddannelsesbrochurer, på informationsmøder, på uddannelsesmesse, til UU etc. 6

7 6. Tæt samarbejde med videregående uddannelser Vi samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, hvor hele eller dele af deres uddannelse gennemføres eller kan gennemføres på Bornholm. Vi indgår aktivt sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner på øen i netværket Uddannelse på Bornholm. Her samarbejder vi om at synliggøre de bornholmske uddannelsesmuligheder og at gøre uddannelsesvalget mere attraktivt. Netværkssamarbejdet bidrager også til et fremtidigt samarbejde, hvor de videregående uddannelsesinstitutioner flytter ind i det nye Campusbyggeri. Vi samarbejder med det tidligere Bornholms Akademi (nu en del af center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse i Kommunen) om at skabe flere videregående uddannelser på Bornholm. Således er det i 2015 lykkedes at få etableret et samarbejde med Københavns Maskinmesterskole om et forskoleforløb til Maskinmesteruddannelsen, der skal gennemføres på Bornholm, første gang medio Det er planen at vi vil søge at øge denne type af uddannelsestiltag også inden for andre brancher end metal. Det vil bidrage til at synliggøre at der er mange uddannelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne. Forventet virkning af indsatserne Flere elever i udskolingen kender mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse på Bornholm Bornholmske elever fra skoler og ungdomsskole begynder at deltage i projekter i rammen af Innocenter Bornholm Flere elever vælger EUX Uddannelsesmiljøet inden for erhvervsuddannelserne på Bornholm opfattes og omtales mere positivt af bornholmerne Flere unge får praktikplads på Bornholm i forlængelse af et fuldført grundforløb 2 også for uddannelser, hvor hovedforløbet gennemføres på skoler uden for Bornholm. Flere unge bornholmere vælger at udnytte mulighederne for at tage fulde uddannelsesforløb dvs. læser videre på korte eller mellemlange videregående uddannelser på Bornholm 7

8 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Institutionsniveau Landsplan Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb 60 % Grundforløb 1. del: Grundforløb 1. del: Supplerende indikator b 11% 10 % 12,2% Frafald på grundforløb Grundforløb 2. del: Grundforløb 2. del: 15,8% 11% 10 % Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb 13,0% 10,0% 8,4 % 8,4% Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb 42,4% 45% 50 % 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Frafald på grundforløb og hovedforløb Der er et lavere frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb end tidligere. Det skal dog understeges at der ikke kan sammenlignes direkte med tidligere år på grund af den nye reform. 8

9 Fastholdelsen har sine årsager i en længere række af indsatser, hvor vi skønner, at den tidlige, personlige indsats over for den enkelte elev samt en god koordinering af indsatserne, både internt og eksternt, er det, der skaber de bedste resultater. På hovedforløbet er der et større frafald end tidligere. Det er især SKP elever, der falder fra. Derfor er dette udpeget som et særligt indsatsområde. Overgang fra grundforløb til hovedforløb Overgangen fra grundforløb til hovedforløb er lavere for Campus Bornholm end på landsplan. Indsatområdet hænger nøje sammen med de indsatser, skolen iværksætter omkring at øge antallet af praktikpladser, samt at øge elevernes kompetencer til at finde en praktikplads selv. Beskrivelse af fastholdelsesarbejdet Skolens vejledningskoordinator sikrer at der sker en koordineret indsats ift. fastholdelse fra uddannelsesvejlederne og kontaktlærerne. Der er en uddannelsesvejleder på hver af de adresser, hvor der er erhvervsuddannelsesaktiviteter. Der er udarbejdet funktionsbeskrivelser for såvel uddannelsesvejlederne som kontaktlærerne. Uddannelsesvejlederne afholder ugentligt møde med vejleder fra U.U. om frafaldstruede elever. Kun i forbindelse med disse møder kan en elev forlade en uddannelse. I givet fald skal der altid træffes en aftale med U.U. omkring elevens videre forløb. Frafaldsårsag skal nøje angives af uddannelsesvejlederen. Skolens mentorkoordinator sikrer en overordnet og koordineret indsats. Mentorkoordinatoren sikrer, at tildelte overgangsmentortimer bevilget af Jobcentret, kommer i spil. Koordinatoren søger SPS- støtte (Social Pædagogisk Støtte) til elever, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i en sådan grad, at eleven har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre elever. Koordinatoren indhenter lægelige dokumentation på at eleven er udredt med en funktionsnedsættelse der nødvendiggør støtte for at kompensere elevens fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse. Styrelsen vurderer om funktionsnedsættelsen kan kompenseres og om det er praktisk muligt at anskaffe støtten. Mange unge og voksne på vores erhvervsuddannelser er udfordret på det personlige, faglige og sociale plan. Skolen fastholder mentorordningen, som i skoleåret 2015/2016 er normeret med en mentorkoordinator og tre mentorer. Skolens mentorer har personlig kontakt med såvel elever med bevilling, som elever uden bevilling, der er frafaldstruede, og samarbejder med 9

10 kontaktlærerne, uddannelsesvejledere og lederne om fastholdelsesindsatsen. Skolens mentorordning betyder at elever med særlige behov i større udstrækning kan få den rette støtte og at støtten implementeres hurtigere. I perioden august december 2015 har mentorerne assisteret 25 elever med SPS- støtte og 32 elever med nedsat funktionsevne jfr. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse 58. Mentorerne samarbejder med VUC, som også er en del af Campus Bornholm, og på baggrund af testresultater fra Kommunikationscentret henviser vi elever til bl.a. OBU, AVU og FVU. Skolen har et forstærket samarbejdet med Jobcentrets ungeenhed, Ungeporten, som har fysisk placering på Campus Bornholm. Der afholdes ugentlige møder mellem Jobcentrets UU vejleder og skolens uddannelsesvejledere og skolens mentorkoordinator. På møderne drøftes elever der er i farezonen og frafaldstruet grundet for højt fravær. Årsager til manglende studieaktivitet drøftes og forsøges afhjulpet gennem en fælles indsats. Ungerådgivningen er også placeret på en af Campus Bornholms matrikler. Rådgiverne er mobile og kommer, hvor de unge ønsker det; hjemme, på skolen, eller, hvor det giver mening af mødes. Ungerådgivningen tilbyder professionel rådgivning over for andre professionelle (mentorkorpset) som har kontakt til unge med et skadeligt forbrug af rusmidler. Skolen samarbejder med Kommunikationscentret omkring screening af elever med læse, skrive og stavevanskeligheder. På baggrund af Kommunikationscentrets testresultater søges IT- udstyr og instruktionstimer. IT- udstyret omfatter it- startpakke, scannerpen og bordscanner, så eleven kan blive kompenseret for sine læse- og stavevanskeligheder omkring afkodning af litteratur. Støtte til instruktionstimer til it- programmerne er af afgørende betydning, så det sikres, at eleven får så meget udbytte af programmer som muligt. Skolen sikrer at eleven for adgang til alt studierelevant materiale fra Nota/E17. Vi har samarbejdet med Jobcentret og Ungehuset vedr. et uddannelsesforløb Ind i uddannelse - ud af misbrug. Et forløb, hvor skolens mentorkorps har haft 3 mentorer på uddannelse. På baggrund af erfaringer fra kurset har Jobcentret etableret et nyt rådgivningstilbud til unge misbrugere. Formålet med ungerådgivningen er at få de unge til at reflektere over deres eget forbrug og give dem redskaber til at kunne reducere eller stoppe deres forbrug. Mentorkoordinatoren og uddannelsesvejlederen behandler skolens interne frafaldsstatistik og - analyse i samarbejde med kvalitetsafdelingen. Skolen anvender internt udarbejdede statistikker, hvor data for frafald dels er valide og dels så tidstro, at vi 10

11 Indsatser kan reagere på baggrund af oplysningerne. De enkelte elevsager gennemgås, så vi sikrer at der sker videndeling, videre opfølgning og at frafaldsårsagerne valideres. Uddannelsesledere og uddannelseschef orienteres om status og inddrages i indsatserne efter behov. Indsats Vejlednings- og mentorkoordination styrkes. Mentorkoordinatorens funktion styrkes til at blive koordinator for hele vejledningsnetværket på Campus Bornholms erhvervsuddannelser, samt bindeleddet til de eksterne samarbejdsflader til gennemførelsesvejledningen. Undersøgelses- og beskrivelsesarbejdet udføres i foråret, og den nye vejledningskoordinatorfunktion og vejledningsnetværket implementeres i august Styrket netværkssamarbejde Vi vil styrke screeningsarbejde således at vi udnytter mulighederne for AVU/FVU/OBU bedre. Vi fortsætter det gode samarbejde med Kommunikationscentret, og på VUC står lærere for ordblinde undervisning og screening/testning af elever. Mentorkoordinator gør ved skolestart faglærerne opmærksomme om har ordblinde eller andre elever med læse- skrivevanskeligheder. Faglærerne skal endvidere gøres opmærksomme på, at VUC har flere ordblindehold eleverne kan vælge imellem, og at der er mulighed for at ordblindelærer indgå på holdene, enten ved for at undervise eller stå til rådighed med vejledning o.l. til de lærere, der har ordblinde på holdet. Vi vil styrke samarbejdet med Uddannelsesporten og UU, der begge ligger fysisk på Campus Bornholm. Mentorerne hjælper eleverne omkring deres udfordringer mhp. fortsættelse og gennemførelse af påbegyndt uddannelse. Elever der ikke længere magter Forventet virkning På denne måde sikrer vi at vejledning og rådgivning af elever får et løft, idet medarbejdernes vidensdeling udmøntes i praksis i form af en eksakt, hurtigere og nuanceret rådgivning af elever, og at henvendelser fra samarbejdspartnere/erhvervslivet omkring uddannelsesspørgsmål besvares korrekt. Et styrket screeningsarbejde skal sikre, at vi udnytter kompetencerne i huset til at yde den bedste støtte til frafaldstruede elever. Det bliver nemmere, hurtigere og billigere at visitere eleverne til screening og ordblindeundervisning på VUC. Et styrket netværkssamarbejde med Ungeporten og UU skal sikre at eleven kommer sikkert videre med en plan 11

12 og kan fortsætte på uddannelsen hjælpes håndholdt videre til et andet forløb via samtaler med sagsbehandler i Ungeporten. Indsats mod frafald af SKP elever på hovedforløbet. Skolen oplever, at en den af de elever, der falder fra på hovedforløbet, er elever i skolepraktik. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at fastholde netop disse elever. Praktikinstruktøren skal afvikle samtaler med skolepraktikeleverne og hovedforløbsfaglæreren under skoleopholdet. Samtalerne skal afklare, om hvordan skolepraktikeleven fagligt og teoretisk følger undervisningen. Såfremt det skønnes, at eleven har behov for ekstra støtte for at blive fastholdt, iværksættes dette. Elevers overgang fra grundforløb til hovedforløb I løbet af grundforløbene afvikles aktiviteter, som skal give eleverne viden om deres muligheder. Der afvikles praktikpladsøgende fag på grundforløbets 1. del. Praktikcenteret afholder oplæg for elever på grundforløbets 2. del, hvor der gives information om mulighederne for Skolepraktik, EMMA kriterier og samtaler. Praktikcenteret er opmærksom på at henvise til øvrige skoler inden for områder hvor Campus Bornholm ikke kan tilbyde skolepraktik Dette indsatsområde skal ses i sammenhæng med indsatsområdet om at flere virksomheder skal tilbyde praktikpladser. Ved at sikre den tætte kontakt og tidlig opfølgning overfor frafaldstruede skolepraktikelever, forventes det at vi kan fastholde flere. Eleverne opnår kompetencer i jobsøgning, samt får indblik i deres muligheder for at indgå uddannelsesaftaler. 12

13 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat Indikator a (8/110) = 7,5 % Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b (8/110) = 7,5 % Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c (15/110) = 14 % Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d (8/110) = 7,5 % Andel elever, der følger talentspor Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux- elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Fastsættelse af resultatmål Det er vores forventning at en øget vejledning og markedsføring af eux sammenholdt med et øget fokus på talentarbejdet i rammen af Innocenter Bornholm og SKILLS vil have væsentlig betydning for at vores elever vælger fag på højere niveau end det obligatoriske, at flere vælger fag på 13

14 ekspertniveau, at flere kommer i gang med en eux og at flere følger talentspor. Et øget fokus på differentiering af undervisningen vil bidrage til at den enkelte elev udfordres så eleven får mulighed for at udfolde sit potentiale. Indsatser For at opnå de opstillede resultatmål i forhold til Mål 3, vil vi igangsætte følgende tiltag inden for disse 3 områder: Undervisningsdifferentiering Vejledning (uddannelsesvejledning) Talentarbejde i rammen af Innocenter og SKILLS Undervisningsdifferentiering I undervisningen tager læreren udgangspunkt i den individuelle elevs faglige niveau, læringsstile og sociale forudsætninger. På hold med elever på forskellige niveauer inddeles eleverne i grupper med henblik på at skulle nå forskellige læringsmål. Eksempelvis skal én gruppe nå niveau E i dansk, og en anden gruppe skal nå niveau D. Niveaudeling kan organiseres på flere måder, eksempelvis ved at der i det enkelte klasserum kun gennemføres undervisning på ét niveau eller ved at der i det samme klasserum gennemføres undervisning på flere niveauer. Når der arbejdes med hold, hvor elever har læringsmål på forskellige niveauer, er det vigtigt, at eleverne kender deres individuelle læringsmål (gælder typisk for flere elever i samme gruppe) og at evaluering og feedback retter sig mod disse mål. Dette beskrives i elevens uddannelsesplan. I LUP en opdeles med læringsmål på grønt, gult og rødt niveau, hvor grønt niveau repræsenterer det laveste obligatoriske niveau for faget, og hvor rødt niveau repræsenterer ekspert- niveau. Læreren udarbejder i forlængelse heraf opgaver på grønt, gult og rødt niveau. Ved hjælpe af denne opdeling i grøn, gul og rød har læreren mulighed for at differentiere undervisningen for den enkelte elev. Elever, som kun lige kan opnå de obligatoriske målepinde, arbejder kun med grønne opgaver, mens elever, som har lettere ved det faglige stof kan udfordres med gule eller røde opgaver. Uddannelsesvejledning Skolens vejledere screener i forbindelse med optag alle elever for at afdække elevernes faglige niveau, læringsstile og sociale forudsætninger. Eleven opfordres til at søge om optag på EUX hvis der er tvivl om hvorvidt eleven føler sig rustet til at starte på EUD eller EUX. Ved optag bruger den enkelte lærer oplysningerne fra studievejlederen i sine overvejelser ved planlægning af undervisningen. Inden start på andet del af uddannelsesretninger og hovedforløb vurderer studievejleder og lærer på baggrund af 14

15 elevens præstationer på grundforløb 1 at tilbyde eleven at starte på talentsporet som er et tilbud til elever, der har gennemført grundforløbets første del med et godt resultat og ønsker at følge uddannelsens skoleundervisning på dette høje niveau. På baggrund af ovenstående reviderer/udfærdiger vejleder og eleven i samarbejde elevens personlige uddannelsesplan, som bæres videre til elevens lærere. Talentarbejde i rammen af Innocenter og SKILLS I stor del af talentarbejdet skal foregå i rammen af Innocenter (forventes opstartet medio 2016) og SKILLS. Innocenter skal arbejde med innovation og produktudvikling både som en del af den obligatoriske undervisning og ved frivillige efter- skoletid aktiviteter. Dette giver mulighed for at dyrke og motivere elever med særlige talenter både fagligt dygtige og andre typer talenter f.eks. innovations- eller entreprenørtalenter. I Innocenteret opstår en særlig ånd, hvor det er tilladt at stikke ud og hvor det at gøre en særlig indsats og at arbejde i dybden og målrettet anses for gode i dyder. En andel del af talentarbejdet foregår i rammen af SKILLS. Her arbejdes målrettet med faglige talenter, som skal deltage i DM i SKILLS. Talent- definitionen her begrænser sig entydigt til fagligt dygtige elever med et konkurrence- gen. Talentarbejdet former sig som træning indenfor elitesport. Der arbejdes med trænings- pas, mentaltræning, gradvis opbygning af færdigheder, overtræning. Talentarbejdet her foregår alene for elever på uddannelser, hvor Campus Bornholm har hovedforløbet. Talenter kan spottes og udtages så tidligt som på grundforløbet og være aktive talenter i hele deres hovedforløbstid, hvis de er dygtige og motiverede nok. Forventede resultater af indsatserne Elever kender, bliver bedømt på og får feedback på baggrund af deres individuelle uddannelsesplan På baggrund af LUP er arbejder lærere systematisk med grøn, gul og rød opgavedifferentiering Alle elever screenes af en af skolens vejleder i forbindelse med optag Innovationscenteret bliver en rugekasse for erhvervstalenter på Bornholm Elever fra Campus Bornholm deltager i DM i SKILLS programmet i alle uddannelser, hvor Campus Bornholm har hovedforløbet 15

16 Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede Indikator a 0, , Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede fra Campus Bornholm ligger stort set på niveau med resten af landet. Arbejdsmarkedsanalyser samt arbejdskraftsbalancer for Bornholms nuværende og fremtidige behov for erhvervsuddannede viser den lokale efterspørgsel for erhvervsuddannet arbejdskraft. Disse fremskrivninger er anvendt som ledetråd for Campus Bornholms erhvervsuddannelsesudbud. Fremskrivningerne viser, at der vil være mangel på alle typer af faglærte inden for det merkantile område, Metal, Bygge og anlæg samt en række mindre erhvervsuddannelsesindgange. Fokus på Campus Bornholm er på at fastholde, konsolidere og styrke især grundforløbene både grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del samt at sikre lokale praktikpladser. Derudover skal der sikres et relativt begrænset antal hovedforløb. Indsatser Forøgelse af antallet af praktikpladser og intensivering af samarbejde med samarbejdsskoler En forøgelse af antallet af praktikpladser på øen inden for de hovedforløb skolen gennemfører, samt et intensiveret samarbejde med samarbejdsskoler omkring de hovedforløb, der ikke kan gennemføres på Bornholm, er to væsentlige indsatser, der kan bidrage til at øge beskæftigelsesfrekvensen. Skolen arbejder på at iværksætte et større socialfondsprojekt, der som den ene af indsatserne har en forøgelse af antallet af praktikpladser (se under særligt tema). Skolen har allerede et tæt samarbejde med samarbejdsskoler uden for øen. Her er hovedtemaet at styrke samarbejdet med samarbejdspartnere, der kan gøre noget særligt for de bornholmske elever, der har en praktikplads på øen, fordi vi fra undersøgelser ved at det vil øge muligheden for at fastholde disse unge på øen efter endt uddannelse. 16

17 Udbud af uddannelser, som kan færdiggøres på Bornholm Skolen arbejder endvidere på at skabe flere vertikale uddannelser, altså uddannelser, der kan føre til mere på øen. I 2015 er det lykkedes skolen at indgå et samarbejde med Maskinmesterskolen i København, så der kan gennemføres en forskole til uddannelsen på Bornholm. Flere af øens virksomheder mangler, eller kom til at mangle, veluddannet arbejdskraft i fremtiden ifølge arbejdsmarkedsanalyser. Skolen vil intensivere samarbejdet med erhvervsakademier, der har interesse i at gør en indsats på Bornholm. Rammerne for dette er samarbejdet med tidligere Bornholms Akademi. 17

18 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Elevtrivsel På baggrund af elevtrivselsundersøgelse for 2015 har skolen igangsat en række indsatser. Det er vores vurdering at en styrket indsats ift. differentiering af undervisningen vil kunne øge muligheden for at udfordre den enkelte elev, så denne bliver så dygtig som mulig. Derfor er denne indsats et særligt fokusområde (se nærmere beskrivelse under punktet Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag). Der er endvidere et særligt fokus på at skabe attraktive uddannelsesmiljøer, da skolen i disse år frem mod 2018 ombygges og nybygges til at rumme alle uddannelserne. De fysiske rammer for Håndværkeruddannelserne ændres i foråret 2016 samtidig med at undervisningen skal gennemføres. Skolen forsøger at minimere generne ved dette selvom det må forventes at det kan gå ud over elevernes trivsel i en vis grad. Denne bygningstilpasning er fuldendt medio 2016, hvorefter indsatsen kan koncentreres om at opbygge et fremtidigt uddannelsesmiljø for håndværkeruddannelserne. På Sandemandsvej 11, hvor de merkantile uddannelser og Mad med oplevelser gennemføres er der et særligt fokus på at sikre et godt uddannelsesmiljø, selvom bygningen skal rømmes når det ny campusbyggeri står klart. 18

19 Indsatsområde Hvad vil vi ændre? Indsatser Opfølgning Brug af skolens IT, Læringssystem, lagringsplatform til opgaver, fildeling mv. og intranet. Hurtigere reaktion overfor elever der ikke følger reglerne Skolens æstetiske miljø Digitalisering af læringsmaterialer. Benytte ipraxis Afklare lagringsplatform IT udvalget skal have strategisk fokus på digitalisering IT udvalget skal have fokus på pc udskiftning, opstart tider Effektivisere kontaktlærerordning/ uddannelsesvejlederfunktion/mentoror dning. Udsmykning Hyggekroge Indretning af undervisningslokalerne Vi vil arbejdet på at skabe et godt læringsmiljø for EUD. Her er der særligt fokus på M2 og indretningen her, da ombygningen står færdig sommeren 16. Vi afventer 1/ hvor det afgøres om Lectio godkendes. Når/hvis Lectio godkendes påbegyndes en udviklingsproces Vi er i gang med ipraxis.e- bøger Uddannelsesleder indgår i udviklingsgruppe, der har fokus på digitalisering Storskærm og kamera i værkstedsmiljøer. Budgetlægges ved budgetrevisionen Det er en opgave for vejledningskoordinatoren, der er i gang med at retænke vejledning og mentorskabet. Deadline for ny struktur 1/ M2: etablering af studiemiljøer. Nedsættelse af arbejdsgruppe med elever og lærere fra 1/ S11: uddannelseslederne drøfter og afklarer hvilke tilpasninger, der kan ske for at sikre et godt miljø i perioden frem imod det ny campus Ledermøder IT udvalg Ledere Vejledningskoor- dinator Ledermøder Byggegruppemøde r 19

20 Lærerne skal blive bedre til at forklare tingene og give eleverne mere ansvar Differentiering af undervisningen skal sikre at læreren udfordrer den enkelte elev Indsatsområdet falder sammen med indsatser fra Handlingsplanen for øget gennemførelse. Lærernes PD er en del af løsningen Lektiehjælp udbygges Kursus i notat og studieteknik Elevrådet styrkes (lederne) Ledermøder Resultatkontrakter Særlig spørgeskemaunde rsøgelse med spørgeramme omkring det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Virksomhedstilfredshed Skolen har senest i 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse (VTU) blandt de virksomheder, der har elever eller lærlinge på skoleperioder hos. Anbefalingerne i VTU en var overordnet set at styrke indsatsen for at give virksomhederne information om regler og mål for oplæring i praktikperioderne samt at styrke Campus Bornholms omdømme. Vi arbejder kontinuerligt og på flere niveauer for at udvikle og fastholde et godt samarbejde med virksomhederne. Praktikcenterets og LOP- medarbejdernes kontakt med virksomhederne Skolen samarbejder og opsøger samarbejde med flere typer af virksomheder: 1) Nye virksomheder, som ikke er praktikpladsgodkendt 2) Virksomheder, der er godkendte, men ikke tager elever 3) Virksomheder, der tager elever Indsatserne overfor disse virksomheder er beskrevet i afsnit 2 Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde, og har udover at mål om at øge antallet af praktikpladser, også et mål om at styrke virksomhedernes tillid til og tilfredshed med skolen. Lokale uddannelsesudvalgsmøder Skolen prioriterer de lokale uddannelsesudvalg og varetager sekretariatsfunktioner i samtlige af uddannelsesområdernes udvalg. På møderne deltager der også en repræsentant fra Jobcentret. Her drøftes uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder. 20

21 EUX Flere virksomheder og brancher har efterspurgt elever med flere og boglige kompetencer. Med udbuddet af EUX efterkommer vi især Metalbranchens krav om lærlinge med udbyggede kompetencer. På dette område har skolen indgået en samarbejdsaftale med lokale virksomheder om at garantere minimum 8 EUX- uddannelsesaftaler. Skolen gør en særlig indsats for at profilere muligheder for at tage EUX på Campus Bornholm. Det betyder, at vi særskilt markedsfører EUX i vores annonceringer, brochurer, på hjemmeside, til uddannelsesmesse, i forbindelse med introduktionskurser og brobygning osv. 17, stk. 4 udvalg I forbindelse med at Campus Bornholm deltog i et storstilet uddannelsesprojekt Uddannelse Til Alle nedsatte Kommunen et såkaldt 17, st. 4 udvalg med det formål at sætte fokus på samarbejdet mellem uddannelsesaktørerne på Bornholm. Dette udvalgsarbejde er fortsat også efter projektets ophør. Et nyt fokusområde er at øge virksomhedernes opmærksomhed omkring den demografiske udvikling på øen, der gradvis medfører at der bliver mangel på arbejdskraft. En øget tilførsel af elever til erhvervsuddannelserne bl.a. ved at øge tiltrækningskraften, eksempelvis ved at arbejde mere målrettet med vejledning, innovation i uddannelserne og et øget antal praktikpladser er nogle af de vigtige emner udvalget tager sig af. SKILLS Skolen prioriterer hovedforløbselevernes mulighed for at deltage i SKILLS og indgår i et tæt samarbejde med virksomhederne om dette. Skolen stiller SKILLS- koordinatorer samt ressourcer og fysiske rammer til rådighed for SKILLS- deltagere, der træner til konkurrencer. Vi sikrer markedsføringen af SKILLS- deltagelse og fremhæver samarbejdet med virksomhederne og at der er tale om en talentkonkurrence for erhvervsuddannelseselever. I det kommende skoleår udvides deltagelse i SKILLS fra at være for skolens kokke-, tømrer- og smedelærlinge, til også at omfatte mekanikerlærlinge. Forsat fokus på virksomhedstilfredshed Skolen gennemfører i 2016 den obligatoriske VTU i samarbejde med skolens benchmarkingnetværk. På baggrund af undersøgelsens analyserapporter udarbejdes handlingsplaner af de respektive uddannelsesledere i samarbejde med LOP- konsulenter. 21

22 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b 94 49,3% 91 38,6% ,6% I uddannelsesaftale I restuddannelsesaftaler 22 11,5% 27 11,4% 30 10,7% I korte uddannelsesaftaler 10 5,2% 16 6,8% 20 7,1% Skolepraktik 22 c 11,5% 37 c 15,7% 48 17,1% I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 10 c 5,2% 24 c 10,2% 34 12,1% VFU- forløb under skolepraktik 33 c 17,3% 41 c 17,3% 49 17,4% Total % % % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring c Tal for 2014 og 2015 er efterreguleret af CABH via EASY- P ( ) Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Der er indgået flere uddannelsesaftaler total set i 2015 i fht Vi har dog oplevet et fald fra 2014 til 2015 i antallet af ordinære uddannelsesaftaler, men en stigning i antallet af delaftaler og korte uddannelsesaftaler. Vi vurderer at udviklingen skyldes en ændring i søgemønstrene, hvor eksempelvis sæsonbetonede brancher er blevet opmærksomme på, at andre typer end ordinære aftaler er attraktive. En målrettet indsats omkring oprettelse af flere praktikpladser er afgørende for at øge tiltrækningskraften for erhvervsuddannelserne. Vi forventer at antallet af skolepraktikelever stiger, da kvoterne på elever i skolepraktik er bortfaldet og da vi også forventer en stigning i antallet af elever, der søger de erhvervsrettede uddannelserne. 22

23 Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a 2014 (antal) Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ændring i pct. Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb * ,3% - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik * ,9% - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i * ,1% uddannelser uden skole praktik a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Praktikpladssøgende elever fremgår derfor ikke af tabellen for 2014 og 2015 * Campus Bornholm: Resultattallet er ikke tilgængeligt i Databanken og ændringen kan derfor ikke beregnes. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Skolen vil over for elever på grundforløbets 2. del iværksætte en målrettet indsat for at de elever, som reelt er praktikpladssøgende, lader sig registrere i Easy- P. Skolen vil ligeledes have øget fokus på hvor eleverne har eventuelle praktikpladser og følge målrettet op på disse kontakter. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Strategi for at skabe flere Praktikpladser på Bornholm: Vi vil øge de gode relationer mellem virksomhederne og skolen. Vi vil øge elevernes kompetencer til at finde en praktikplads selv. Vi vil udvikle praktikpladsområdet ved at tænke nyt. Vil vi styrke samarbejdet med andre skoler. 23

24 Indsats Tilrettelæggelse Koordinering og forankring Vi vil øge de gode Virksomhedsbesøg og relationer mellem vedvarende dialog med virksomhederne og skolen. branchen. Målgruppe: Nye virksomheder, som ikke er praktikplads godkendt Der indledes et samarbejdet med Region Hovedstadens praktikpladsopsøgende enhed for at drøfte mulighederne ved at tage elever og at blive praktikplads- godkendt. Inden for de enkelte hovedforløbsområder søges der om AUB til forskellige indsatser for etablering af nye praktikplads- godkendelser. Praktikcentret vejleder og hjælper nye virksomheder rent administrativt. Der sker en koordinering mellem LOP- medarbejderne, og Praktikcentret, for opfølgning på Region Hovedstadens kontakter. Alt opsøgende arbejde koordineres med praktikcenteret. Udfordringer Vi oplever at der er mange enkeltmands firmaer på Bornholm, som ikke har mulighed for at tage lærlinge. Forventede resultater Flere virksomheder bliver bekendt med de muligheder der er af aftaletyper omkring praktikpladser, og lader sin virksomhed godkendes til at tage elever. 24

25 Vi vil øge de gode relationer mellem virksomhederne og skolen. Målgruppe: Virksomheder, der er godkendte, men ikke tager elever Der anvendes ligeledes AUB- midler til denne indsats. Løbende dialog omkring virksomhedens behov, en øget indsats for at gøre opmærksom på, hvilke aftaletyper og muligheder, der kan komme på tale. Praktikcenteret sikrer, at der sker en koordinering mellem LOP- medarbejderne, og praktikcentret. Alt opsøgende arbejde koordineres af praktikcenteret. Virksomheden vælger at tage en elev, eller en skolepraktikelev. Vi vil øge de gode relationer mellem virksomhederne og skolen. Målgruppe: Virksomheder, der tager elever Virksomhederne inviteres ind på skolen for at fortælle om deres virksomhed/organisatio n. Elever og virksomheder har mulighed for at møde hinanden i en aktivitet som organiseres som speeddating. LOP- medarbejder foretager besøg efter behov og efterspørgsel på elever. LOP- medarbejderne tager kontakt til den pågældende branche og inviterer dem ind på skolen. Arbejdets forankres i praktikcenter i samarbejde med faglærer og uddannelsesleder. Virksomhederne skal investerer tid og ressourcer i at deltage og finde den rette elev. Virksomheden får bedre kendskab til eleverne på grundforløbet, og kan følge den enkelte elev i deres udvikling. 25

26 Vi vil øge de gode relationer mellem virksomhederne og skolen. Målgruppe: Skolepraktik Praktikcenter og LOP- medarbejder koordinerer virksomhedsforlagt undervisning, og herefter målrettet opfølgning, som gerne skulle resultere i en ny form for videre aftale. Der foretages en vurdering af virksomhedernes egnethed som praktiksted og hvornår og hvor hyppigt de kan tage elever, samt skal have næste besøg. Praktikcenteret står for koordinering af dette med LOP medarbejderne. Det er vigtigt at vi forstår branchens behov, og at Praktikcenteret får sendt den rette elev ud, således at der opstår et godt match mellem elev og virksomhed. Flere virksomheder skal være bekendte med skolepraktikelever, og de former for aftaler som kan indgås. Skolepraktik skal udadtil have et image løft, således at virksomhederne henvender sig til Praktikcentret når de mangler arbejdskraft. Vi vil øge elevernes kompetencer til at finde en praktikplads selv Målgruppe: Elever på grundforløbet. Vi afvikler praktikpladsøgende fag på grundforløbets 1. del. Praktikcenteret afholder oplæg for elever på grundforløbets 2. del, hvor der gives information om mulighederne for Skolepraktik, EMMA - Grundforløbslærerne med praktikcenteret. Øget fokus på vigtigheden i at være aktiv søgende efter en elevplads. 26

27 kriterier og samtaler. Vi vil øge elevernes kompetencer til at finde en praktikplads selv Målgruppe: Skolepraktikelever Praktikcenteret er opmærksom på at henvise til øvrige skoler inden for områder hvor Campus Bornholm ikke kan tilbyde skolepraktik Vi vil tage eksterne foredragsholder ind, og lave oplæg om den gode ansøgning samt bidrage med information omkring hvordan eleverne skal agerer til jobsamtaler. Vi vil holde åbent praktikcenter for de lokale virksomheder, således de kan se hvordan vores praktikcenter fungerer i praksis og møde skolepraktikeleverne. Praktikcenteret Det skal være en balance, da skolen skal passe på, at det ikke kommer til at koste ordinære aftaler og at virksomhederne i stedet vælger at indgå kortvarige aftaler med skolepraktikelever. Skolepraktik får et imageløft, og virksomhederne ser det som en attraktiv mulighed at indgå en aftale med en skolepraktikelev. Vi vil udvikle praktikpladsområdet ved at tænke nyt Der udarbejdes et SF- projekt hvor innovation og ny tænkning af SF- projekt leder At få udarbejdet en brugervenlig portal, som virksomhederne vælger Bedre match mellem virksomhed og elev. 27

28 Målgruppe: Elever på Campus Bornholm, LOP og Praktikcentret praktikpladsområdet har fokus. En ny praktikpladsportal skal sikre at øens virksomheder bliver kendt af alle elever, forældre, lærere mv. og bidrage til at synliggøre antallet af praktikpladser på øen. Portalen skal hovedsageligt profilere virksomheder der tager elever fra vores hovedforløb samt virksomheder der indgår aftaler med elever som tager hovedforløb inden for hovederhvervene på andre skoler at deltage aktivt i anvendelsen af. Synliggørelse omkring hvilke virksomheder som tager ansvar for det at tage lærlinge. Formindske frafald mellem grundforløb og hovedforløb Vil vi styrke samarbejdet med andre skoler Målgruppe: Elever som vælge en uddannelse hvor vi ikke kan tilbyde skolepraktik og hovedforløb. Vi vil være kontaktskaber til de øvrige skoler, og sikre et godt samarbejde/netværk. Besøg på øvrige skoler med skolepraktik. Inddrage de elever som Praktikcenteret i samarbejde med LOP- medarbejdere. Gode relationer mellem skolerne og et styrket samarbejde. Indhente gode erfaringer fra andre skolers LOP- medarbejder og skolepraktikinstruktører. 28

29 vi har gående, og lave rejsen som en tematur. 29

30 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Indsats Forandring(er) Aktiviteter Måling af resultater Differentiering af Klarhed for elever læringsmål i LUP ift. Progression Styrket differentiering i undervisningen Eleven bliver udfordret Lærere arbejder konsekvent med differentiering inden for 2 områder: 1. Holddeling 2. Opgave- differentiering Indarbejde differentiering i LUP ved at indskrive grøn, gul, rød differentiering af læringsmål 1. Niveaudelt holddeling på alle hold ved skolestart 2. Lærere arbejder med grønne, gule og røde opgaver 3. Vejledere igangsætter udarbejdelse individuelle uddannelsesplaner Effektmåling af kvalitetsafdelingen ud fra spørgeramme til indsatserne Effektmåling af kvalitetsafdelingen ud fra spørgeramme til indsatserne Ledelse Ledelsen følger op på målingen Ledelsen følger op på målingen Eventuelle justeringer Ud fra målingen justerer ledelsen indsatsen Ud fra målingen justerer ledelsen indsatsen Forventede resultater Øget elevtilfredshed Øget bevidsthed omkring vigtigheden i at differentiere hos ledelse og lærere Undervisning i højere grad tilpasset elevens individuelle behov Elever føler sig i højere grad udfordret ift. deres niveau 30