Handlingsplan for øget gennemførelse AMU Nordjylland

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 AMU Nordjylland 1

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: AMU Nordjylland Institutionsnummer: Dato: 11. marts 2016 Bestyrelsesformandens underskrift: 2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er AMU Nordjyllands eget mål- og resultatstyringsværktøj og anvendes i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående tre afsnit. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på skolens resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. Resultaterne vurderes, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og har fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Udviklingen vurderes i forhold til resultater, også i forhold til egne resultatmål. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordanskoleni arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan skolen udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. Det skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag skolen har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan skolen konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 3

4 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat ,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Gennem de seneste år har AMU Nordjylland haft et meget begrænset optag af elever direkte fra 9. eller 10. klassetrin. Det skyldes primært at skolens udbud af erhvervsuddannelser tiltrækker voksne med erhvervserfaring samt, at uddannelserne er nicheuddannelser med en lille volumen og ikke kendt på samme måde som de traditionelle uddannelser med stor volumen, blandt unge, deres forældre og vejledere. For at synliggøre AMU Nordjyllands uddannelsesudbud, er der fra august 2015 indgået en samarbejdsaftale med Tech College Aalborg (TCAA), som omhandler, at AMU Nordjyllands grundforløb 2 inden for lager og logistik, transport, anlægs- og bygningsstruktør og brolægger, elektronikoperatør, ejendomsservice og serviceassistenter indgår i TCAA fagretninger på grundforløb 1. Aftalen indebærer at faglærere for AMU Nordjyllands grundforløb deltager aktivt i undervisningen i relevante fagretninger på TCAA og alle grundforløbselever får lejlighed til at besøge AMU Nordjylland for på 4

5 nærmere hold, at opleve det faglige- og læringsmiljøet på skolen. Herved opnår vi, at eleverne til- eller fravælger AMU Nordjyllands uddannelser på et sagligt grundlag. Samarbejdsaftalen betyder, at eleverne har mulighed for at opleve mere end 55 uddannelser indenfor det teknisk faglige område og derved får en bredere vejledning i forhold til uddannelsesvalg. Indsatser AMU Nordjylland arbejder målrettet på at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne i skolens dækningsområde med en række forskellige tiltag. Det primære dækningsområde er Region Nordjylland, men for Anlægsgartner og Greenkeeper/groundsmen uddannelserne er AMU Nordjylland udbyder i Jylland og Fyn og for Elektronikoperatøruddannelsen er skolen landsdækkende for såvel grundforløb 2 som hovedforløb. Markedsføringen går i to retninger. Vi skal arbejde for, at flere unge søger ind på vores uddannelser direkte fra grundskolen og samtidig skal vi sikre flere praktikpladser i branchernes virksomheder. Indsatserne har høj prioritet. Markedsføringen over for elever og deres forældre i Region Nordjylland sker i et tæt samarbejde regionens kommuner, folkeskoler, UU-centre, Jobcentre og andre uddannelsesinstitutioner. AMU Nordjylland har deltaget i en række fællesprojekter for regionens erhvervsskoler i samarbejde med Region Nordjylland. Et projekt med titlen EUD i vækst har til formål at informere elever og forældre om EUD uddannelserne samt hvilke videreuddannelsesmuligheder det giver og samtidig være aktiv opsøgende over for virksomheder har lærlinge eller potentiel har mulighed for at ansætte lærlinge. Der er en række nye projekter på vej som vi forventer at kunne starte i løbet af 2016 og 17 i samarbejde med de øvrige Nordjyske erhvervsskoler. AMU Nordjylland samarbejder med de lokale folkeskoler og UU-centre omkring brobygningsforløb og præsentationskurser af forskellig art for de ældste klasser, f.eks.: Introforløb for folkeskolens 8. klasser Brobygningsforløb for folkeskolens 9. og 10. klasser Survival Skills (virtuelt og fysisk spil som præsenterer elever fra 8. klassetrin for EUD) Skillsdage (i samarbejde med UU-center Aalborg) EUD introdag (for skoleklasser i folkeskolens afgangsklasser i hele regionen) M.v. Et nyt initiativ er udbud af EUD10 i skoleåret 2016/2017 i samarbejde mellem erhvervsskolerne i Aalborg og Aalborg Kommune. 5

6 EUD nyder ikke særlig stor anseelse bland unge og deres forældre. For at ændre på dette gør AMU Nordjylland en stor indsats for at få fortalt den gode historier i medierne om erhvervsuddannelser herunder de muligheder der er til stede med en erhvervsuddannelse, både EUD og EUX. AMU Nordjylland anvender bl.a. skolens hjemmeside, facebook, twitter m.v., men også den skrevne presse og TV. Markedsføring af vores uddannelser over for potentielle virksomheder gennemføres af skolens virksomhedskonsulenter. Vi har over de seneste år set en tendens til at elever der søger ind på grundforløb 2 bliver yngre. Samtidig med at vi igangsætter initiativer som skal få flere elever fra grundskolens afgangsklasser til at søge en erhvervsuddannelse, er behovet for praktikpladser stigende. Virksomhederne har set behovet for at ansætte unge elever for at sikre en god aldersspredning i medarbejderstaben, men der er stadig et stykke vej til, at alle elever der består grundforløb 2 får en uddannelsesaftale. AMU Nordjylland har iværksat en række initiativer over for virksomhederne. Bl.a. er det opsøgende arbejde intensiveret og i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg arbejdes er der gennem de seneste år søgt om AUB-midler til etablering af flere praktikpladser. Af initiativer kan nævnes: Brancherettede praktikpladskampagner Etablering af virksomheds netværk Informationsmøder for nye virksomheder Fagmesser (indenfor det grønne område) Deltagelse i brancheorganisationernes regionsmøder Under krisen så vi en nedgang i antal indgåede uddannelsesaftaler, men i takt med en stigning i virksomhedernes produktion, er virksomhederne igen villig til at ansætte elever. 6

7 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e ,3% Grundforløb 1. del: Ikke relevant Grundforløb 2. del: 15,6 % * 60 % Grundforløb 1. del: Ikke relevant Grundforløb 2. del: 12 % 15,8% 6,3% 4,8 % 5 % 8,4% 55,4% 58 % 62 % 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. *AMU Nordjyllands forventede resultat for frafald på grundforløbets 2. del er udelukkende baseret på egne tal for optag august 2015 og dækker således ikke hele Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Som tidligere nævnt, har AMU Nordjylland indgået en samarbejdsaftale med TCAA om afvikling af Grundforløb 1, hvorfor det ikke er relevant at angive en procentværdi for frafald på grundforløb 1. På grundforløb 2 har vi tidligere haft et forholdsvis stort frafald, hvilket bl.a. har skyldes tilgang af elever med uddannelsespåbud. Vi har arbejdet på at nedbringe frafaldet, og vi forventer fremover, at det bliver lettere at fastholde de elever, som kommer direkte fra grundforløb 1, da disse er blevet uddannelsesafklaret gennem grundforløb 1. Elever der ikke skal gennemført grundforløb 1, skal efter EUD reformen opfylde adgangskravene. Disse elever indkaldes til en samtale med en faglærer/vejleder således at den enkelte elev kender skolens forventninger til mødestabilitet, engagement i undervisningen m.v. og samtidig sikre vi, at eleven opfylder adgangskravene samt om der er 7

8 behov for SPS. Vi forventer, at eleverne kommer med en større motivation for uddannelse end tidligere og derfor en forventning om, at frafaldet på grundforløb 2 vil være væsentlig mindre fremover. Augustoptag 2015 på grundforløb 2 var 51 elever. Det samlede frafald uden omvalg var 8 elever, svarende til 15,6 %. Tallet kan dog falde yderligere, da det er mindre end 6 måneder siden afsluttet grundforløb. De væsentligste årsager til frafald er fravær, sygdom eller personlige forhold. Frafald på hovedforløbene har været svagt stigende over de seneste år, men i skoleåret har vi igen oplevet et fald i frafald uden omvalg. Det største frafald ses på anlægsgartner og greenkeeper og den primær årsag her til er, at der har været stagnation i anlægsgartnerbranchen og de danske golfklubber er hårdt presset på deres økonomi, med deraf følgende reduktion af medarbejdere. Der er dog optimisme på begge områder i det der er god gang i byggeriet, med en forventet vækst på 8 10 %, hvilket har en afsmittende effekt på anlægsgartnerbranchen og golfsporten forventer en vækst på 1-2 % i Fremadrettet forventer vi dog en generel nedgang i frafald, da indførelse af optagelseskrav og overgangskrav i erhvervsuddannelserne vil sikre at eleverne i højere grad er motiveret for uddannelse og arbejde og derved har lettere ved at fastholde en praktikplads. Frafald på hovedforløbene vil dog i høj grad afhænge af udefra kommende påvirkninger af arbejdsmarkedet. Andelen af elever i overgang fra grundforløb til hovedforløb ligger på et rimeligt niveau set i forhold til landsgennemsnittet. Dog skal vi arbejde målrettet på at hæve andelen og vores forventninger er, at andelen stiger i takt med at flere elever søger om optagelse i skolepraktik. AMU Nordjylland arbejder målrettet at forbedre skolepraktikkens ry, såvel på egen skole som på de skoler hvorfra vi aftager elever til skolepraktik, og vise eleverne at skolepraktik er én af flere veje til en erhvervsuddannelse. Indsatser I skoleåret 2015/16 indkaldes alle elever, der ønsker at starte på et grundforløb 2, til en samtale med en faglærer/studievejleder i forbindelse med indmeldelse. Under samtalen forventningsafstemmes med eleven i forhold til kravene på uddannelsen og opfyldelse af adgangskravene sikres. Forventningsafstemningen skal også sikre, at eleven er motiveret og den valgte uddannelse er den rigtige, således eleven ikke unødigt bruger en af de 3 gange, som de har til gennemførelse af GF2. Elever over 25 år realkompetencevurderes jfr. fælles procedure, med henblik på afkortning og der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for den enkelte elev. Alle elever spørges ind til behov for SPS eller mentorstøtte, således at dette kan iværksættes så tidligt som muligt i uddannelsesforløbet. Da grundforløbets længe er fastsat til 20 uger og der ikke er mulighed for forlængelse, har skolens faglærere og vejledere stor opmærksomhed på elevernes fremmøde og aktiv deltagelse i undervisningen. Kontaktlærer, studievejleder og lærerteam følger op på fravær og sikrer handling i forhold 8

9 til de forskellige problemstillinger som eleven står over for. Skolen tilbyder efter behov, eleverne psykologbistand og mentorstøtte. For elever med læse- staveproblemer tilbydes støtte i skolens ordværksted samt mulighed for ekstra undervisning i almenfag som indgår i uddannelsen. Dette for at sikre, at eleverne fortsat kan følge med i undervisningen. Alle elever på grundforløbene har en samtale med deres kontaktlærer min. hver 2. uge, hvor der gøres status på det hidtidige forløb, samt drøftes om der er behov for justeringer i uddannelsesforløbet eller der skal iværksættes særlig støtte. Frafaldet på hovedforløb er faldet fra 6,3 % i 2014 til 4,8 % i 2015 (egen opgørelse). Der kan være flere årsager nedgangen i frafald. En væsentlig årsag er, at de brancher som aftager elever fra AMU Nordjyllands uddannelser er i vækst og derved har et behov for en øget tilgang af kvalificerede/faglærte medarbejdere. Samtidig hermed har skolen et øget fokus på elevernes trivsel i skolen og i praktikperioderne i virksomhederne og skabe en tydelig sammenhæng mellem skole- og praktikdel. Kontaktlærere og konsulenter arbejder tæt sammen med virksomhederne om at fastholde eleverne i uddannelse og løse problemer på et tidligt tidspunkt, inden de vokser sig store og ender i en afskedigelse. Det handler i høj grad om at tydeliggøre problemstillinger og at arbejde præventivt sammen med virksomhedernes uddannelsesansvarlige/praktikcenter omkring elevernes uddannelse. For elever i skolepraktik arbejdes der målrettet på at etableres dialog omkring løsning af problemer, der giver frafald. Hertil kommer, at kvalitetsudviklingen af AMU Nordjyllands praktikcenter har medvirket til et tæt samarbejde mellem underviserne på hovedforløbene og praktikinstruktørerne til gavn for eleverne. For at øge overgangen fra grundforløb til hovedforløb, er der gennem hele grundforløb 2 fokus på elevernes egen indsat i forhold til at få en uddannelsesaftale. Jobsøgning indgår som en løbende proces og skolens virksomhedskonsulenter arbejder målrettet med den enkelte elev og støtter eleven i forhold til at skrive ansøgninger, gennemføre jobsamtale og udarbejdelse af en uddannelsesaftale. Virksomhedskonsulenter arbejder ligeledes på at etablere praktikpladser i godkendte virksomheder og opsøge ikke godkendte virksomheder, med henblik på en godkendelse til at have elever. Som et led i arbejdet med at øge overgangsfrekvensen fra grund- til hovedforløb, er skolepraktik et godt alternativ for elever det ikke lykkes at finde en praktikplads. AMU Nordjyllands praktikcenter er fysisk placeret på skolens hovedadresse, hvilket betyder at skolepraktikelever er synlige i skolens dagligdag. Allerede i løbet af grundforløbet møder eleverne praktikinstruktørerne, hvor de informere eleverne om mulighederne i skolepraktik og taler med eleverne om deres planer efter grundforløbet. Instruktører i praktikcentret har deltaget i kurser, specielt udviklet til praktikinstruktører. Dermed er de klædt på i forhold til ny struktur og indhold i erhvervsuddannelserne. Generelt er skolens holdning om frafald på grund- og hovedforløb, at ingen elever forlader skolen uden der er lagt en plan for fremtiden. Derfor skal alle elever der ønsker at stoppe deres uddannelse til en udslusning samtale med skolens vejleder, hvor det aftales hvad der skal ske fremadrettet og 9

10 der tages kontakt til relevante myndigheder. Skolens vejledere har et tæt samarbejde med Job-centre, UU-vejledere, fagforeninger, kommuner og andre erhvervsskoler om at få eleverne videre. 10

11 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Fastsættelse af resultatmål På AMU Nordjylland har vi ingen elever som i forbindelse med optag på grundforløbene i august 2015 og januar 2016 har valgt andet niveau end det obligatoriske for de enkelte grundforløb. Årsagen hertil er, at AMU Nordjyllands udbud af erhvervsuddannelser ikke henvender sig til elever som har et ønske om at læse videre på de kortere videregående uddannelser. Den primære målgruppe for voksne ufaglærte, som ønsker at blive faglærte og 11

12 ikke har ambitioner om at læse videre eller tage på et højere niveau. Vi har dog elever som på et senere tidspunkt har valgt at læse videre, bl.a. som bygningskonstruktør. Disse elever har suppleret deres almenniveau via VUC. Vi har dog en forventning om, at der på sigt vil komme elever som har et om at gennemføre uddannelsen som EUX eller en af de andre muligheder for at gennemføre uddannelsen på et højere niveau. Forventningen bygger på, at der fremadrettet vil komme flere elever fra grundforløb1 og dermed en yngre målgruppe som ser EUD som vejen til videreuddannelse. Indsatser I forbindelse med vejledningssamtaler, informationsmøder og RKV orienteres om mulighederne for gennemførelse af erhvervsuddannelser som EUX eller gennemføre fag på højere niveau. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0, , Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede har ligget stabilt på et højt niveau over de seneste år og sammenlignet med landsgennemsnittet må resultatet anses for rimeligt. Beskæftigelsesfrekvensen er forskellig for de enkelte uddannelser og konjekturerne på arbejdsmarkedet har stor indflydelse på hvor mange nyuddannede der kommer i job. En væsentlig grund til den, forholdsvise høje beskæftigelsefrekvensen er, at hovedparten af vores elever er i beskæftigelse inden de påbegynder en erhvervsuddannelse og fortsætter i samme job efter afsluttet uddannelse. 12

13 Indsatser Det er kun begrænset hvad AMU Nordjylland kan påvirke beskæftigelsen efter eleverne har afsluttet og forladt skolen. Vi forsøger dog gennem de lokale uddannelsesudvalg, fagforeninger og brancheorganisationer at påvirke dialogen om den fremtidige arbejdskraft bl.a. gennem projektet fra ufaglært til faglært AMU Nordjylland har gennem årene etableret et godt og tæt samarbejde med de faglige organisationer og virksomhederne og en del virksomheder bruger AMU Nordjylland som rekruttering af nye medarbejdere. 13

14 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 AMU Nordjylland har i november december 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse, som kan ses på skolens hjemmeside ved at gå ind på følgende link: Resultatet må anses for at være tilfredsstillende, dog er der enkelte områder som skal analyseres nærmere og efterfølgende beskrives indsats for, hvilket vil fremgå af skolens opfølgningsplan. Indsatser I 2014 iværksatte AMU Nordjylland en strategiproces for perioden som indeholder følgende fire overordnede indsatsområder: 1. Fagligt pædagogisk kompetenceløft 2. Samarbejde og strategiske partnerskaber 3. Kunderelationer og forretningsforståelse 4. Udviklingskultur De fire indsatsområder skal ses i sammenhæng og skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag udfoldes under indsatsområde 1. I 2013 nedsatte AMU Nordjylland 5 arbejdsgrupper, som fortsat arbejder med udvikling inden for følgende områder: Elevforudsætninger Relationer Klasseledelse Erhvervsrettet didaktik Differentieret undervisning 14

15 Med ændringerne i EUD reformen betyder det, at skolens strategi skal tilpasses og implementeres i takt hermed. Strategiprocessen har involveret alle personalegrupper på skolen og der er afholdt fire arbejdsmøder, hvor skolens strategiplan er udarbejdet og konkretiseret således der er skabt en fælles forståelse af skolens strategi. Strategiplanen er løbende drøftet i skolens bestyrelse. Skolens ledelse har i foråret 2015 holdt orienteringsmøder med de enkelte lærerteams, hvor strategiplanen har været til debat. Derved er der skabt en forståelse for implementering af skolens strategi for pædagogiske udvikling. Implementeringen sker i sammenhæng med de mange nye initiativer, som er beskrevet i EUD reformen. I forhold til ovennævnte 5 områder er formålet, at eleverne møder den samme tilgang hos lærerne til at sparre om deres læringsproces uanset om de går på grundforløb eller hovedforløb. AMU Nordjylland indgår i et samarbejde med de øvrige erhvervsskoler i regionen, som omhandler en ansøgning til Region Nordjyllands Uddannelsespulje vedr. styrkelse af læringsmiljøet. Indholdet heri fokuserer på centrale elementer i reformen, bl.a. klasseledelse og differentiering og falder i tråd med de initiativer som AMU Nordjylland har arbejdet med tidligere. I forhold til det strategiske kompetenceløfte har AMU Nordjylland udarbejdet en plan for gennemførelse af PD moduler. Vi har xx faglærere, der falder inden for gruppen af lærer, der er omfattet af kompetenceløftet. På nuværende tidspunkt er xx af disse er i gang eller har afsluttet deres forløb. En vigtig forudsætning for at skolen kan få afsat eleverne i praktikvirksomheder, er at virksomhederne har tillid til, at vi som uddannelsesinstitution kan give eleverne faglige og personlige kompetencer som modsvarer virksomhedernes ønsker. Gennem dialog med de uddannelsesansvarlige i virksomhederne tilpasser vi vores uddannelser efter deres behov, men fortsat i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Skolens faglærere har mulighed for at komme i praktik i relevante virksomheder i op til en uge pr. år. Tanken med denne mulighed er at faglærerne får lejlighed til at opleve dagligdagen i en moderne produktion samt tilegne sig viden om ny teknologi. Herved får faglærerne et godt udgangspunkt for at tilrettelægge undervisningen på en måde så den minder mest mulig om den virkelighed eleverne vil møde under deres praktikophold og der kommer en bedre sammenhæng mellem skole- og praktikdel. 15

16 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit skal I fastlægge skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, som skal indeholde måltal. Handlingsplanen skal tage afsæt i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først skal I forholde jer til udviklingen af data for jeres skole og derefter fastsætte resultatmål for Herefter skal I udfolde jeres handlingsplan for området ved at beskrive strategien for, organiseringen af og indholdet i jeres praktikpladsopsøgende arbejde. Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel I uddannelsesaftale I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b ,7% ,3% ,1% I restuddannelsesaftaler 32 6,3% 30 6,0% 25 5,3% I korte uddannelsesaftaler 10 2,0% 18 3,6% 15 3,1% Skolepraktik 33 6,5% 30 6,0% 20 4,2% I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 3 0,6% VFU-forløb under skolepraktik 8 1,6% 6 1,2% 8 1,7% Total % % % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Hos AMU Nordjylland får langt størstedelen af eleverne en uddannelsesaftale andelen af elever i skolepraktik har været faldende, og ligger på et lavt niveau omkring 7 %. Langt størstedelen af eleverne indgår en ordinær uddannelsesaftale. Vi oplever en stigende efterspørgsel i flere af brancherne efter elever, og har derfor stor fokus på markedsføring af de gode jobmuligheder i forhold til at rekruttere nye elever. Den forventede nedgang i antallet af elever begrundes i karakterkravet på 2 i dansk og matematik, hvilket har medført et mindre fald. En nyansat Skolepraktikkonsulent har bl.a. fokus på indgåelse af delaftaler under skolepraktik et område, hvor AMU Nordjylland de seneste år ikke har indgået aftaler. 16

17 Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik 2014 (antal) a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ændring i pct % 7-22% ,3% % 7-13% ,9% 7-100% 0 0 % ,1% Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Da efterspørgslen efter elever på AMU Nordjyllands erhvervsuddannelser er stor, er antallet af elever som søger praktikplads meget begrænset. Vi har oplevet en halvering af praktikpladssøgende elever fra 2014 til 2015 og forventer et yderligere fald i AMU Nordjylland er placeret i top 25 % på landsplan, hvor flere elever har en praktikplads i forhold til det forventede. AMU Nordjylland forventer at forbedre resultaterne yderligere i Baggrunden herfor er en forventning til, at efterspørgslen fra virksomhederne ikke aftager tværtimod. 17

18 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde AMU Nordjylland har 5 konsulenter til det praktikpladsopsøgende arbejde, heraf den ene (skolepraktikkonsulent) er dedikeret til praktikpladsopsøgende arbejde. Herudover gennemfører kontaktlærer og faglærere med ekstern profil også opsøgende arbejde. AMU Nordjyllands indsats er fokuseret på de enkelte brancher/fagområder, som har tilknyttet en virksomhedskonsulent. Hver konsulent gennemfører minimum 150 virksomhedsbesøg om året. Fra praktik+ udtrækkes virksomhedslister over såvel godkendte virksomheder (besatte og ikke-besatte praktikpladser) og ikke-godkendte virksomheder. Virksomhedsbesøg bookes at telemarketingbureau. Der arbejdes med 25 nøglekunder pr. branche, og der udarbejdes årligt 5-10 kundeplaner med særlige indsatsområder fx godkendelse som praktiksted eller indgåelse af uddannelsesaftale. Den opsøgende indsats på de enkelte virksomheder fordeles mellem konsulenter og faglærere med opsøgende profil. Samlet set afholdes ca virksomhedsbesøg årligt. Uddannelseschefer, områdeleder for EUD, konsulenter, faglærere og EUD sekretariatet følger nøje udviklingen i elever og praktikpladser, så indsatser kan iværksættes målrettet og i tide for at undgå flaskehalsproblematikker. Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) bruges aktivt til at planlægge og prioritere indsatser i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde. På LUU-møder diskuteres behov for nye godkendte virksomheder, elevernes faglige kvalifikationer, indhold i praktikken og opfølgning på konkrete uddannelsesaftaler. AUB-ansøgninger initieres og evalueres i LUU. Der koordineres løbende på nationalt plan i de faglige udvalg. Dette sikrer erfaringsudveksling på landsplan med de skoler, der er godkendt inden for fagområdet. I VEU-centret mødes konsulenterne fra de respektive uddannelsesinstitutioner for at dele viden og erfaringer samt tilrettelægge fælles opsøgende initiativer inden for voksen- og efteruddannelse. Her drøftes ligeledes indsatser på den praktikpladsopsøgende indsats. Nationale, regionale og lokale analyser drøftes med henblik på igangsætning af konkrete aktiviteter. AMU Nordjyllands konsulenter har også løbende dialog med UU-vejledere, jobcentre/virksomhedsservice, a-kasser, erhvervskontorer m.v. Herved holdes konsulenterne ajour med regionale tiltag og fokusområder, og fælles indsatser koordineres. Med de ovenstående tiltag og samarbejder forventer AMU Nordjylland at fastholde og forbedre de gode resultater for det praktikpladsopsøgende arbejde. 18

19 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Fra skolens fælles pædagogiske didaktiske grundlag vil der i det kommende blive særlig fokus på klasseledelse. Igennem klasseledelse arbejdes der med at skabe gode betingelser for faglig og social læring på skolen. Der arbejdes i klasseledelse med: at skabe et godt lærings- og socialt miljø at skabe strukturer, rammer og forventninger der giver arbejdsro at organisere og motivere læringsprocesser der får eleverne til at yde en optimal indsats Der forventes gennem struktureret og bevidst klasseledelse, at elevernes trivsel og faglige udbytte forbedres. Den konkrete indsats og aktiviteter vil bestå i at opstille og afprøve en ramme for klasseledelse med udgangspunkt i ovennævnte tre tilgange til klasseledelse Rammen for klasseledelse vil blive præsenteret for udvalgte klasser ved starten af en afprøvningsperiode. Som afslutning på afprøvningsperioden vil der blive evalueret dels på elevernes tilfredshed med trivsel, samt dels på hvordan det faglige udbytte af hvordan klasseledelse kan have skabt forandring. For at sikre, at der sker en løbende og systematisk udvikling og afprøvning af klasseledelse, vil der blive nedsat arbejdsgruppe med deltagelse af faglærere og ledelse som arbejder med den samlede proces fra udvikling af rammen til klasseledelse og til afprøvning i den enkelte faglæreres undervisning. Der vil være opmærksomhed på, om der undervejes i processen bliver nødvendigt at justere evt. elementer. Det vil bl.a. ske gennem løbende statusmøder. Arbejdsgruppen vil opsamle erfaringerne fra afprøvningerne og bringe den opstillede ramme for klasseledelse op på skoleniveau. Det vil bl.a. ske ved at det vurderes, om resultaterne skaber de forventede forandringer samt ved at sammenholde resultaterne med skolens fælles pædagogisk didaktiske grundlag. Evt. justering af skolens fælles pædagogisk didaktiske grundlag vil kunne blive en konsekvens af den samlede proces. Styrket undervisningsdifferentiering For at styrke undervisningsdifferentieringen på skolen vil den metodiske tilgang være at anvende følgende delelementer: at der gives forskellig stofmængde og tid til eleverne at opgaverne stilles til eleverne på forskellige niveauer indholdsmæssigt og metodisk at antal af opgaver kan variere for eleverne 19

20 at faglærerens tid til den enkelte varierer efter behov at forventninger opstilles til deltagelse i klasseundervisning, i gruppearbejde og andre metoder, hvor samarbejdsevner veksler mellem at kunne arbejde individuelt, i par, i grupper, m.m. it inddrages i undervisningen til informationssøgning, fremstilling af opgaver med brug af fotos som eleverne selv har taget fra relevante værksteder, m.m. Der undervises i brug af apps til smartphones, som anvendes som redskab til at bearbejde billederne. Styrkelse af undervisningsdifferentiering forventes at give bedre motivation og bedre fagligt udbytte af undervisningen for eleverne. Konkret valg mellem ovennævnte metoder til undervisningsdifferentiering vil blive præsenteret for udvalgte klasser ved starten af en afprøvningsperiode. Som afslutning på afprøvningsperioden, vil der blive evalueret på elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse. For at sikre, at der sker en løbende og systematisk udvikling og afprøvning af metoder til undervisningsdifferentiering, vil der blive nedsat arbejdsgruppe med deltagelse af faglærere og ledelse som arbejder med den samlede proces fra udvikling af delelementer og metoder til undervisningsdifferentiering og til afprøvning i den enkelte faglæreres undervisning. Der vil være opmærksomhed på, om det undervejes i processen bliver nødvendigt at justere evt. delelementer, metoder, m.m. i undervisningsdifferentieringen. Det vil bl.a. ske gennem løbende statusmøder. Arbejdsgruppen vil opsamle erfaringerne med undervisningsdifferentiering fra afprøvningerne, og ledelsen vil bringe dem op på skoleniveau gennem erfaringsudveksling og vidensdeling. Det vil bl.a. ske ved, at det vurderes, om resultaterne af undervisningsdifferentieringen skaber de forventede forandringer. Der vil dermed skabes grundlag for en fælles undervisningspraksis mht. undervisningsdifferentiering på skolen. 4. Årligt tema I handlingsplan2016 har ministeren for børn, undervisning og ligestilling ikke fastsat et særligt tema. I kan i afsnittet selv udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. 20