Sociale. overdrivelser. Forebyggelse af risikoadfærd. - efter ringstedmodellen

Transkript

1 Sociale overdrivelser Forebyggelse af risikoadfærd - efter ringstedmodellen 1

2 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 4 RINGSTEDFORSØGET... 5 DET VI TROR OM ANDRE... 6 EN NY METODE... 7 FOREBYGGELSE I 5. KLASSE... 7 UDVÆLGELSE AF INSTRUKTØRER TIL UNDERVISNINGEN... 8 FORBEREDELSER INDEN UNDERVISNINGEN KLASSELÆRERNES ROLLE UNDERVISNINGEN TRIN FOR TRIN FØRSTE DEL AF UNDERVISNINGEN BASERES PÅ DEN RØGRAPPORT SOM INSTRUKTØRERNE FORINDEN HAR UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF KLASSENS EGNE BESVARELSER. RESTEN AF DAGEN ER EN KOMBINATION AF GRUPPEARBEJDE OG INDIVIDUEL SAMT GRUPPEBASERET DIALOG OG FREMLÆGGELSE PRÆSENTATION OG INDLEDNING RØGRAPPORTEN FREMGANGSMÅDE OG FORKLARINGER TRO CONTRA FAKTA VEDRØRENDE EN 5. KLASSE I ESBJERG TRO CONTRA FAKTA VEDRØRENDE 5. KLASSE I KØBENHAVN TRO CONTRA FAKTA VEDRØRENDE 9. KLASSE I NORDBY TRO CONTRA FAKTA VEDRØRENDE 9. KLASSE I KØBENHAVN GRUPPEARBEJDE HVORDAN KAN DET VÆRE I TROR NOGET OM ANDRE, SOM IKKE PASSER? GRUPPEARBEJDE HVORDAN UNDGÅR VI AT KOMME TIL AT TRO NOGET OM ANDRE SOM IKKE PASSER? KLASSEKONTRAKTEN FÆLLES DISKUSSION OM KLASSENS AFTALER OPFØLGENDE FORÆLDREARRANGEMENT BILAG A - RINGSTEDFORSØGETS PRESSEMEDDELELSE BILAG B - SPØRGESKEMA TIL BRUG FOR RØGRAPPORTEN

3 BILAG C SPØRGESKEMA TIL 9. KLASSE BILAG D - RØGRAPPORT 5. B, NORDBY SKOLE FANØ BILAG E - GRUPPESPØRGSMÅL BILAG F - GRUPPESPØRGSMÅL BILAG G KLASSEKONTRAKTEN

4 Indledning På landsplan bruges hvert år enorme ressourcer på forebyggelse af risikoadfærd og misbrug blandt unge. Engagerede medarbejdere fra kommuner og politi bruger tusindvis af timer på undervisning af elever og forældre på diverse skoler med det, ofte uudtalte mål, at reducere antallet af unge som eksperimenterer med eller misbruger alkohol, hash og andre rusmidler. Massiv forskning har igennem de sidste mange år peget på, at denne forebyggelse i langt overvejende grad er virkningsløs! Indtil 2005 har vi imidlertid ikke rigtigt vidst hvad vi skulle sætte i stedet for og helt undlade at gøre noget tør vi slet ikke. I dag har vi et rigtigt godt bud på effektiv forebyggelse: Ringstedmodellen. Dette hæfte henvender sig til professionelle i kommuner og politi, som beskæftiger sig med forebyggelse af misbrug og kriminalitet blandt børn og unge. Hensigten er at beskrive hvordan der kan iværksættes en forebyggelsesindsats, som virker efter hensigten - modsat meget af den forebyggelse der praktiseres i dag. Hæftet er først og fremmest udarbejdet med udgangspunkt i materiale fra det oprindelige Ringstedforsøg (Balvig, Holmberg og Sørensen 2005). Herudover har er der hentet inspiration fra Alle de andre gør det (2006), Det Kriminalpræventive Råd og ikke mindst fra det materiale som er udarbejdet af andre politikredse og kommuner. I den forbindelse vil vi gerne sige tak til Kriminalpræventiv Sektion ved Københavns Vestegns Politi, til Østjyllands politi og kommunerne: Favrskov, Odder, Norddjurs, Randers, Samsø, Syddjurs og Århus samt ikke mindst sundhedsplejerskerne, SSP, politiet og sundhedsfremmeafdelingerne i Skanderborg og Silkeborg kommuner. 4

5 Ringstedforsøget Ringstedforsøget, der gennemførtes i , medførte en halvering af kriminaliteten blandt de årige, som var med i forebyggelsesforsøget. Så positive resultater skal man lede længe efter i andre forebyggelsesforsøg. Også på andre områder viste forsøget bemærkelsesværdige resultater: Forbruget af alkohol blev reduceret med mere end en tredjedel, mobning i skolen blev næsten halveret, og andelen af hashbrugere faldt med hele firs procent! (fra Ringstedforsøgets pressemeddelelse, Marts 2005, Bilag A) Disse resultater er i særdeleshed tankevækkende fordi forebyggelsesforsøget slet ikke havde fokus på kriminalitet, alkohol, mobning eller narkotika. Forsøget havde udelukkende fokus på tobaksrygning hvor effekterne i øvrigt også var gunstige. Evalueringen viste, at metoden havde en generel forebyggelseseffekt på 35 % - markant mere end andre evaluerede forebyggelsesmetoder. Et år efter forsøgets gennemførelse var de unges alkoholforbrug 39 % mindre, deres rygning 38 % mindre og deres straffelovskriminalitet cirka 50 % mindre end kontrolgruppens, som ikke havde deltaget i undervisningsforløbet (Videnscenter for social pejling). Forsøget vandt den europæiske Crime Prevention Award i Risikoadfærd Er adfærd der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skader på en selv eller på andre, fx brug af tobak og alkohol, kriminalitet, aggressiv trafikadfærd og mobning Metoden, som blev afprøvet i forsøget, består i tre timers nøje tilrettelagt undervisning med fokus på, hvordan de unges forestillinger om hinandens rygning påvirker deres adfærd - det der kaldes social pejling. Sammenlignet med udbyttet er den nødvendige indsats meget lidt tids- og ressourcekrævende. 5

6 Det vi tror om andre De senere år har bredt sig en erkendelse af, at risikoadfærd såsom rygning, alkohol, hash mv. ikke kun er et resultat af manglende viden, dårlig opdragelse, sociale eller individuelle problemer. Ringstedforsøget undersøger den hypotese, at det er forholdet mellem mennesker - altså det sociale aspekt omkring risikoadfærd - der er afgørende, og dokumenterer, hvordan unges risikoadfærd påvirkes af deres oplevelse af andres normer og adfærd omkring rusmidler. Unge søger, som noget helt naturligt og grundlæggende menneskeligt, at leve op til andres forventninger for herigennem at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed. Problemet er, at de unges forestillinger om andre unges adfærd og holdninger er prægede af sociale overdrivelser. Måske fordi det oftest er de mest risikovillige unge, der praler mest? Derfor får de fleste unge opfattelsen af, at andre er mere risikovillige end de selv er - Det er de andre ikke! Sociale overdrivelser har den konsekvens at man tror, der er flere der mener eller gør bestemte ting end det reelt er tilfældet. Kendskabet til hinanden influerer på overdrivelsernes størrelse De sociale overdrivelser som florerer blandt de unge fører til at mange unge fx begynder at drikke tidligere end de ellers ville, fordi de forsøger at leve op til det de tror er den normale adfærd, og til de forventninger de tror andre har til dem. Denne sociale pejlingsproces medfører samtidig, at de unge er tilbøjelige til, at tilsidesætte deres viden, værdier og holdninger, for ikke at afvige for meget fra alle de andre. Dette er formentlig en del af forklaringen på, hvorfor den traditionelle forebyggelse med fokus på at styrke de unges viden og evne til at sige nej, sjældent ser ud til at påvirke deres rusmiddeladfærd. 6

7 Fakta om risikoadfærd: Risikoadfærd starter tidligt - omkring års alderen - og fortsætter med næsten uforandret styrke frem til 24 års alderen. Risikoadfærd opfattes blandt unge som sjovt, spændende og statusgivende og det er blandt de mest populære unge, at omfanget af risikoadfærd generelt er størst. Forskellige former for risikoadfærd er ofte sammenhængende. Der kan iagttages stor samvariation mellem tobaksrygning, drikkeri, narkotikabrug og kriminalitet. Risikoadfærd er omgærdet af sociale overdrivelser, idet hovedparten af de unge tror, at deres jævnaldrende foretager sig langt mere risikoadfærd end de faktisk gør! (Balvig, Holmberg og Sørensen 2005, B: 2) ved forebyggelse allerede i 5. Klasse. En ny metode Som fremstillet i det foregående har tidligere forsøg på at påvirke de unges holdninger og adfærd ikke været særlig effektive. Med Ringstedforsøgets anderledes tilgang til forebyggelse anvises vejen for en ny metode, som ser ud til at virke mere effektivt. Vi skal konfrontere de unge med deres egne fejlagtige forestillinger om hinandens rygning give dem en generel forståelse af, at de hver især er stort set lige som alle de andre, og ikke tilbagestående i udvikling eller adfærd, som de er tilbøjelige til at tro selv. Vi skal vise dem hvordan de ligger under for sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser, og fortælle dem hvordan dette kan virke som en form for indirekte eller direkte gruppepres, der får mange til at eksperimentere med både rygning, alkohol, hash og småkriminalitet, selvom de faktisk ikke har lyst. Vi skal derimod ikke moralisere over det dårlige i at bruge tobak eller løfte pegefingeren og gøre os til dommere over god og dårlig opførsel. Forebyggelse i 5. klasse I Ringsted afprøvedes undervisningen i både 5 og 6. Klasse. På de fleste områder kom forskerne frem til, at den største effekt opnås 7

8 Formentlig skyldes dette både, at de unge i 5. overvejende var meget negative overfor rygning, hvilket understøtter undervisningens budskab. Desuden er det uhyre sjældent at de unge begynder at ryge før 6. og 7. klasse, hvorved vi med en indsats i 5. stadig kan nå at forebygge. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne besvarelser af et minispørgeskema om deres egne rygevaner samt deres forestillinger om andres rygevaner, som eleverne har besvaret nogle uger før undervisningen. Et par elever fra 5. sørger ligeledes for at undersøge hvor mange blandt skolens 9. Klasselever der ryger (se bilag B og C). På baggrund af disse spørgeskemaer samt tal fra København og nærmeste større by (Esbjerg) udarbejder instruktørerne i tiden inden undervisningen en røgrapport for klassen. Det er den enkelte klasses røgrapport, som danner udgangspunktet for undervisningen i sociale overdrivelser. OBS! Målet med undervisningen er at mindske de unges sociale overdrivelser og misforståelser, fordi de smitter af på deres adfærd. Herved forventes det, at færre begynder at ryge og udvise anden risikoadfærd! Udvælgelse af instruktører til undervisningen I Ringstedforsøget anvendtes én instruktør, en 21-årig mand, som var fodboldtræner i sin fritid og vurderedes at kunne fastholde de unges opmærksomhed og fungere som en positiv rollemodel. I praksis kan det være svært at finde egnede instruktører, som aldersmæssigt ligger tæt på de unge. Vi ved ikke om det påvirker effekten negativt, hvis instruktøren er væsentligt ældre, men evalueringen i Københavns Vestegns politi peger på, at det ikke er tilfældet. I Århus og Skanderborg/Silkeborg er der to instruktører på hver klasse 8

9 det samme gjaldt forsøget på Fanø. Erfaringen er, at en makker kan være en god støtte. Instruktørerne behøver ikke være lærer- eller pædagoguddannet, men skal være i stand til at formidle og fungere som en slags proceskonsulent for de unge. Som beskrevet tidligere er der i høj grad lagt op til at de unge selv skal komme frem til svarene, det er den enkeltes erkendelsesproces der er vigtig i indsatsen. Det er derfor afgørende at instruktørerne ikke virker belærende eller bliver for styrende under gruppearbejdet og de enkelte elevers fremlægning og spørgsmål. De unge skal føle, at deres svar tages seriøst også selvom de ikke svarer det forventede eller ønskede. Erfaringerne fra Ringsted og Fanø er, at en del unge misforstår gruppeopgaverne i første omgang. De tror for eksempel, at opgave ét går ud på at komme med forklaringer på, hvorfor folk begynder at ryge 1. I opgave to tror de, at opgaven handler om, at komme med forslag til hvordan vi forhindrer, at folk begynder at ryge. 2 Det er vigtigt at instruktøren fanger sådanne misforståelser og herefter tålmodigt forklarer opgaven igen. Helt afgørende er det, at instruktørerne undlader at moralisere over god og dårlig adfærd. Med denne metode er det hverken hensigten at formidle oplysning om rygningen skadelig virkninger eller skræmme eleverne med billeder af hvad rygning gør ved helbredet. Det er ikke viden om rygningens negative følger, som skal afholde dem fra at ryge fremover, men derimod erkendelsen af deres egne sociale overdrivelser er - omkring rygning og andet. Derfor: hold formaningerne udenfor klasseværelset! 1 Opgaven lyder: Hvordan kan det være I tror noget om andre, som ikke passer?. Se mere herom side 18 2 Opgave to lyder: Hvordan undgår vi at komme til at tro noget om andre som ikke passer? se side 19. 9

10 Forberedelser inden undervisningen Herunder beskrives de praktiske opgaver som skal forberedes inden temadagen og de ting som kan klares på selve dagen. Det er en forudsætning for gennemførelsen af undervisningen om sociale overdrivelser, at ledelsen på den enkelte skole er velinformeret om undervisningsforløbet baggrunden, indholdet og de forventede effekter. Typisk er det også ledelsen der indkalder til det forældrearrangement, der gennemføres som opfølgning på klasseundervisningen. Det er ligeledes en forudsætning for gennemførelse, at klasselæreren i de berørte 5. klasser er velorienteret om undervisningens indhold og virkning samt deltager på selve dagen og ved forældrearrangementet. Læreren skal desuden stå for et par enkelte Huskeliste Dine noter til røgrapporten til dig selv - kridt til at tegne på tavlen Gruppespørgsmål 1 og 2 samt klassekontrakt uddelings-kopier til alle Karton til grupperne fx 10 stk. A4 til hver gruppe i forskellige farver Klæbemasse (elefantsnot) Fede spritmarkere (to til hver gruppe) Flipover Klassekontrakt i A3 til ophængning i klassen praktiske opgaver i tiden op til undervisningen. Tre til fire uger før undervisningen skal spørgeskemaerne sendes til klasselæreren i 5. Klasse. Klasselærernes rolle Klasselæreren sørger for at alle elever i klassen besvarer spørgeskemaet. Det er i den forbindelse vigtigt, at læreren sørger for ro og fred i klassen mens eleverne udfylder skemaet og sørger for, at hver enkelt elev udfylder skemaet uden hjælp eller indflydelse fra andre elever. Eleverne udfylder skemaerne anonymt. Når eleverne har udfyldt spørgeskemaet skal læreren finde to frivillige i klassen, 10

11 som har lyst til at gå hen til skolens 9. klasser med et minispørgeskema. Eleverne i 9. Skal ganske enkelt svare på om de ryger hver dag eller ej. De udfyldte spørgeskemaer returneres til instruktørerne, der skal have disse i hænde senest to uger før undervisningen, så de kan nå at omsætte svarene til en røgrapport. Røgrapporten gennemgås trin for trin på de kommende sider. I Bilag D gennemgås desuden et eksempel på Røgrapport, hvordan den udregnes og fremlægges i klassen. Forud for temadagen skal klasselæreren inddele eleverne i grupper med max 4 elever i hver. Grupperne skal være planlagt når instruktørerne møder på temadagen. Herudover skal klasselæreren eller eleverne lave navnekort, som kan stå foran hver elev, så instruktørerne kan henvende sig til eleverne med navns nævnelse. 11

12 Undervisningen trin for trin Første del af undervisningen baseres på den røgrapport som instruktørerne forinden har udarbejdet på baggrund af klassens egne besvarelser. Resten af dagen er en kombination af gruppearbejde og individuel samt gruppebaseret dialog og fremlæggelse. Præsentation og indledning Instruktørerne præsenterer hinanden og indleder med en vildt overdreven historie, der skal virke som indgang til at tale om forskellen mellem fiktion og virkelighed mellem at tro noget og at vide noget. Eksempel på en røverhistorie Har I hørt nyheder her til morgen? Har i hørt, at der har været indbrud nede hos bageren? Der blev stjålet for kr. og røveren stak af fra politiet. Han havde en flyvemaskine stående klar på en mark, som han slap væk i. Politiet måtte opgive at fange ham. Røverhistorien fungerer som indledning til at fortælle om dagens indhold, fx: I dag skal vi tale om en særlig form for overdrivelser, og om noget der kaldes flertalsmisforståelser. Kan I huske de spørgeskemaer i besvarede omkring rygning for noget tid siden? I dag skal vi snakke lidt om hvad I har svaret, og vi skal tale om forskellen mellem tro og viden!. Senere skal I arbejde sammen i grupper. 12

13 Røgrapporten Røgrapporten er udgangspunktet for undervisningen. Det er denne del af undervisningen som giver børnene et indblik i omfanget af deres egne sociale overdrivelser og misforståelser omkring andre unges adfærd - på rygeområdet såvel som andre områder. Husk: Eleverne skal konfronteres med egne overdrivelser og betydningen af dem. Det er den enkelte elevs erkendelsesproces, som er det centrale! I det oprindelige forsøg er elevernes besvarelser omsat til cirkeldiagrammer, der med en enkelt procentsats viser hvor almindeligt forekommende eleverne tror det er, at ryge blandt deres jævnaldrende, set i forhold til, hvor få procent der reelt ryger. Herudover valgte instruktøren i det originale Ringstedforsøg at forklare procenterne ved blandt andet at tegne på tavlen. Erfaringerne fra forsøget viser, at børn i 5. klasse ofte har svært ved at forstå begrebet procent. Nogen tror f.eks. at det er helt naturligt, at der procentvis er flere rygere i en klasse i København, simpelthen fordi der er flere mennesker i København! Derfor kan det ofte være nødvendigt, at forklare hvad procent er på flere forskellige måder, så alle børnene så vidt muligt er med. I Syd- og Sønderjyllands politikreds er metoden fra Ringstedforsøget afprøvet på Nordby skole, Fanø. I et forsøg på at imødekomme eleverne så godt som muligt og gøre fremlægningen så konkret som muligt, er der på Fanø anvendt en lidt anden fremgangsmåde til at illustrere de sociale overdrivelser. Oplevelsen er, at eleverne på denne måde klart og tydeligt forstod omfanget af deres overdrivelser og misforståelser. Denne fremgangsmåde, som hermed anbefales, beskrives i det følgende. 13

14 Fremgangsmåde og forklaringer De enkelte elevers svar omsættes til en enkelt procentsats og hernæst til et tal for hvor mange elever, der ryger hver dag i en klasse (se figurerne på de efterfølgende sider). Mens der tegnes på tavlen kan instruktørerne forklare: Forestil jer, at dette her er jeres klasse set ovenfra. På tavlen tegnes en lille cirkel for hvert hoved der er i klassen. Kun de hoveder der ryger skal farves (I nedenstående figurer illustreres rygerne som mørke prikker). Først tegnes et billedes af hvor mange i klassen de tror ryger, ved siden af tegnes billedet af det reelle antal rygere. På denne måde kan eleverne helt konkret se, og forholde sig til, hvor store deres overdrivelser faktisk er. Der er 15 elever i 5. b på Fanø Ingen elever ryger hver dag og alle elever ved godt, at der ingen rygere er i klassen tro og fakta stemmer overens! = Ryger ikke = Ryger Som illustrationen ovenfor viser gennemgås som det første elevernes forestillinger om klassekammeraterne. I de fleste 5. klasser kender børnene deres klassekammerater rigtigt godt. De ved derfor godt, at der ikke er nogen der ryger hver dag i deres egen klasse. Efter denne illustration gennemgås tor overfor fakta for 5. Klasse i Esbjerg og København. Til sidst gennemgås 9. Klasserne på deres egen skole og i København. På denne måde vil overdrivelserne fremstå klare og tydelige. Det fremstår klart, at de sociale overdrivelser vokser i omfang jo længere væk og jo større byer det drejer sig om. 14

15 Undervejs er det oplagt at spørge ind til hvorfor eleverne svarer som de gør. Det er helt fundamentalt i denne metode, at der ikke findes noget facit, at alle elevernes svar - så længe de har forstået spørgsmålet - er rigtige, interessante og gode. Instruktøren kan konstatere, at de har ret godt tjek på deres klassekammerater og kender hinanden godt. Tro contra fakta vedrørende en 5. klasse i Esbjerg Anderledes forholder det sig imidlertid så snart børnene skal gætte på rygevanerne hos jævnaldrende i den nærmeste større by! På Fanø valgtes Esbjerg som nærmeste sammenligningsby og dernæst København. Først illustreres hvor mange de tror ryger: Som I kan se her viser tegningerne, at I tror jeres jævnaldrende i Esbjerg ryger noget mere end jer. I mener nemlig, at det er 21 %, svarende til 5 ud af 25 elever i en 5. klasse i Esbjerg der ryger! 5. KLASSE, Esbjerg TRO 5 ud af 25 elever 5. KLASSE, Esbjerg FAKTA 0 ud af 25 elever Hernæst illustreres fakta: I virkeligheden ser det lidt anderledes ud! De unge på jeres alder i Esbjerg ryger lige så lidt som I gør! Tror I jeres jævnaldrende i Esbjerg er anderledes end jer? 15

16 Tro contra fakta vedrørende 5. klasse i København Når det gælder jeres jævnaldrende i København, så mener I, at langt flere ryger der, end de unge gør både her på Fanø - og i Esbjerg! Det er nu ikke tilfældet! Jeres jævnaldrende i København ryger lige så lidt som jer! En 5. Klasse i København TRO 10 ud af 25 elever En 5. Klasse i København FAKTA 0 ud af 25 elever Tro contra fakta vedrørende 9. klasse i Nordby I har svaret på hvor mange I tror ryger i 9. klasse her på skolen og I har bagefter spurgt dem selv ved hjælp af nogle spørgeskemaer. 9. klasse på Fanø TRO 14 ud af 31 elever 9. klasse på Fanø FAKTA 0 ud af 31 elever 16

17 Jeres svar viser, at I tror næsten halvdelen af eleverne i jeres egen 9. klasser ryger. Gennemsnitlig mener i helt præcis at 45 % - svarende til 14 ud af 31 elever i 9, klasse her på øen - ryger! Faktisk er der slet ingen i jeres 9. klasser der ryger hver dag! De store på skolen ryger altså langt mindre end I tror! Tro contra fakta vedrørende 9. Klasse i København I tror der er endnu flere blandt 9. klasseeleverne i København der ryger. Helt præcis mener I at det er 57 % af 9. klasseleverne i en Københavnsk skole der ryger. Det svarer til 14 ud af 25 elever noget mere end halvdelen af klassen! Det faktiske tal er meget lavere! 9. klasse i Kbh. - TRO 9. klasse i Kbh. - FAKTA Ifølge den nyeste undersøgelse i København er det 11 % af 9. klasseeleverne i København der ryger. Det svarer til 3 ud af 25 elever. Her er det en god ide at spørge: Hvordan kan det være, at I tror dem i København ryger meget mere end de unge her? Ved I hvorfor det er så vigtigt at tale om de her overdrivelser? Det er det fordi de betyder, at mange unge begynder at ryge og drikke eller gøre andre ting som de egentlig ikke har lyst til, fordi de tror det er normalt. De vil bare gerne være som andre. 17

18 Opsummering Præcis som jer, går andre unge her på Fanø, i Esbjerg, i København og andre steder rundt og tror, at andre unge ryger mere, drikker mere, er vildere end de selv er! Disse overdrevne forestillinger kaldes også sociale overdrivelser eller flertalsmisforståelser Tror I også det her med sociale overdrivelser og misforståelser gælder andre ting end rygning? Kan der være andre områder, hvor I forestiller jer at andre unge gør ting, som måske heller ikke passer? Gruppearbejde 1 Hvordan kan det være I tror noget om andre, som ikke passer? Opgaven handler ikke om at forklare hvorfor folk begynder at ryge! En del elever vil tro dette, så forklar dem tydeligt hvad opgaven går ud på og hvad den ikke går ud på! Instruktørerne kan fx sige: Nu skal I selv komme med nogle forklaringer på hvorfor I har troet, at unge i Esbjerg og København opfører sig anderledes end I selv gør (altså fx ryger mere, som vi så før). Gruppespørgsmål 1 udleveres til alle. Til hver gruppe udleveres farvede kartonstykker samt to spritmarkere. Hver elev får 2-5 min. til at skrive sine egne ideer ned på papiret ingen snak i gruppen Derefter 5-10 min. hvor hver enkel elev på skift fremlægger sine ideer for resten af gruppen. I hver gruppe skrives alle medlemmernes bud ned på det farvede karton. Instruktører og lærer går rundt imellem grupperne og hjælper 18

19 Grupperne hænger deres forslag/svar op på væg, opslagstavle, skabe el. Plenum Grupperne går på skift op og forklarer hvad de mener med det de har skrevet Der klappes af alle grupperne. Bagefter sorteres i svarene, så svar står tilbage herefter giver eleverne point eller en fælles debat afgør de vigtigste svar! De svar som eleverne har givet flest point tages med til forældrearrangementet. Det første gruppearbejde kan afsluttes med at instruktørerne siger: I har givet nogle rigtigt gode forklaringer på flertalsmisforståelserne, så vi nu har en ide om hvorfor de opstår inden i hovedet på os alle sammen. Gruppearbejde 2 Hvordan undgår vi at komme til at tro noget om andre som ikke passer? Kan indledes med: I skal nu komme med nogle bud på, hvordan vi undgår at få disse forestillinger om andre som ikke passer. Udlevere ark med spørgsmål 2 Herefter diskuterer eleverne 2 min. med sidemanden: hvad kan vi hver især gøre for at undgå misforståelser og overdrivelser? Herefter fælles diskussion i klassen, hvor eleverne på skift skriver alle deres ideer op på en flipover Vi finder frem til de bedste løsninger i plenum ved fælles debat, hvor eleverne også får lejlighed til lige at forklare hvad de mener med det de har skrevet 19

20 Klassekontrakten Fælles diskussion om klassens aftaler Den sidste opgave handler om hvordan klassen fremover vil hjælpe hinanden med at undgå at komme til at ryge? Udlevere kontrakten til alle! Alle udfylder deres egen kontrakt med de ideer vi bliver enige om i fællesskab - alle underskriver deres egen kontrakt og tager den med hjem Den store kontrakt udfyldes af instruktørerne og underskrives af alle i klassen, inden den hænges op (kan evt. lamineres). Eksempler på aftaler 1. Vi vil ikke prale med, at vi har røget, når vi ikke har 2. Hvis nogen praler vil vi fortælle at vi ikke tror på hvad de siger 3. Vi vil være kritiske overfor hvad vi ser i medierne om børn og unge, som ryger 4. Vi vil minde hinanden om at det er mindre end ½% unge på vores alder som ryger 5. Vi vil lade være med at presse hinanden til noget vi ikke har lyst til 6. Vi vil huske på at andre unge er ligesom os selv 7. Vi vil fortælle dem der alligevel begynder at ryge at vi synes de skal lade være og fortælle dem at det ikke er godt for dem Denne liste må ikke kopieres! Det skal være elevernes egne ideer der er bærende. Instruktørerne må kun inspirere og opsummere mener du at eller: Det du siger, er det noget i retning af? (Balvig, Holmberg og Sørensen 2005) 20

21 Opfølgende forældrearrangement I det oprindelige Ringstedforsøg blev forældrene til forsøgsklasserne ikke involveret i forsøget, men både Københavns Vestegns politikreds, Østjyllands politikreds og Skanderborg og Silkeborg kommuner har valgt at følge op på klasseundervisningen med et arrangement for de unges forældre. Hensigten med forældrearrangementet er for det første, at fortælle forældrene hvad deres børn har været igennem og dernæst at give dem et indblik i hvad sociale overdrivelser er, og hvilke konsekvenser de kan få. Sidst men ikke mindst skal de klædes på til at støtte deres børn i en fortsat positiv proces, så de undgår at lade sig påvirke af sociale overdrivelser i fremtiden. Det sidste gøres bl.a. ved at konfrontere forældrene med deres egne overdrivelser fx omkring den vilde ungdom. Ifølge en evaluering fra Vestegnens politi ser det ud til at forældrearrangementet forstærker effekten af klasseundervisningen. Det anbefales derfor at indsatsen overfor eleverne følges op med et forældrearrangement indenfor en uge efter elevindsatsen. 21

22 Bilag A - Ringstedforsøgets pressemeddelelse Den 30. marts 2005 præsenterer professor Flemming Balvig og antropolog Lars Holmberg resultaterne af Ringstedprojektet på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde i Nørrebrohallen under over-skriften: Alle de andre gør det Samme dag udgives bogen om Ringstedprojektet: Ringstedforsøget Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet, forfattet af Balvig, Holmberg og sociolog Anne-Stina Sørensen (Jurist- & Økonomforbundets Forlag, 454 sider; normalpris 375,- kr., introduktionspris frem til 1. maj 281,- kr.). Nærmere orientering om projektet og bogen findes på Forebyggelse der nytter: Mindre røg, druk og kriminalitet blandt unge Kriminaliteten blev halveret. Det er det mest bemærkelsesværdige resultat af et forebyggelsesforsøg, der er gennemført blandt årige. Det er bemærkelsesværdigt, fordi forebyggelsestiltag yderst sjældent giver så markante positive resultater. Samtidig er den nødvendige indsats meget lidt tids- og ressourcekrævende. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, fordi der også på andre områder findes markante positive resultater af forsøget: Forbruget af alkohol blev reduceret med mere end en tredjedel, mobning i skolen blev næsten halveret, og andelen af hashbrugere faldt med hele firs procent. Forebyggelsesforsøget havde slet ikke fokus på kriminalitet, alkohol, mobning eller narkotika. Det havde fokus på tobaksrygning hvor effekterne i øvrigt også var gunstige. Forud for og som baggrund for forsøget er der gennemført en storstilet forskningsmæssig kulegravning af unges risikoadfærd: - Det er første gang, der er gennemført et projekt i Danmark, der belyser risikoadfærd i hele ungdomsperioden, lige fra barn til voksen (11-24 år) - Det er første gang, et så bredt spektrum af risikoadfærd og relationen mellem disse adfærdsformer belyses dybtgående Det er første gang, at såvel kvantitative som kvalitative metoder er an-vendt i den udstrækning, som tilfældet er: Over en treårig periode har ung-dommen i et typisk og repræsentativt dansk 22

23 lokalsamfund Ringsted kommune udfyldt op mod spørgeskemaer; der er foretaget op mod 100 båndinterviews; 200 skoleelever har haft mulighed for at komme direkte til orde i skoleinterviews; der er interviewet et stort antal myndighedspersoner, dørmænd, bartendere, skolelærere m.fl. og der er foretaget over 700 timers deltagerobservation i natte- og gadelivet, på værtshuse og diskoteker, til private fester mv. Et af forskningsprojektets hovedresultater er, at unge har vildt overdrevne forestillinger om andre unges rygning, alkoholforbrug, brug af narkotika osv. På disse områder tror de, at alle andre gør noget, det reelt oftest er et mindretal, der gør. Fx tror de årige, at de fleste jævnaldrende drikker sig fulde mindst en gang om måneden, mens det reelt kun er hver fjerde. Fordi de unge gerne vil være som de andre unge, resulterer dette i, at de ofte begynder at ryge, selv om de ikke har lyst drikker sig fulde, selv om de hellere ville have en cola deltager i hærværk, selv om de personligt synes, det er forkert og dumt eller deltager i mob-ning, selv om de synes, det er ondt over for den, det går ud over. Ringstedforsøget bygger på denne erkendelse af uheldige konsekvenser i kombinationen af sociale overdrivelser og konformitetspres. I form af et kontrolleret eksperiment blandt elever i klasse er det undersøgt, om det er muligt via enkle midler små spørgeskemaundersøgelser og klassediskussioner at mindske de sociale overdrivelser vedrørende tobaksrygning. Ringstedforsøget viser, at dette er muligt og at følgevirkningerne heraf er betydelige: Unge der ryger og drikker meget mindre, unge som bruger mindre narkotika, og unge som langt sjældnere deltager i mobning eller begår kriminalitet som hærværk, vold, butikstyveri el. lign. RESULTATERNE AF RINGSTEDPROJEKTET OG RINGSTEDFORSØGET MÅ TIDLIGST OMTALES 30. MARTS

24 Bilag B - Spørgeskema til brug for røgrapporten Hvor ofte ryger du? Sæt et kryds 1. Jeg har aldrig røget 2. Jeg har kun røget en gang 3. Jeg har kun røget et par gange 4. Jeg ryger, men kun til fester 5. Jeg ryger hver dag Antal Hvor mange i din klasse tror du, der ryger hver dag? Der er 25 børn i en 6. klasse på en af jeres naboskoler i Esbjerg. Hvor mange af dem tror du ryger hver dag? Der er 25 elever i en 6. klasse på en skole i København. Hvor mange af dem tror du ryger hver dag? Hvor mange elever i 9. klasse på din skole, tror du, ryger hver dag? Der er 25 elever i en 9. klasse i København. Hvor mange af dem tror du ryger cigaretter hver dag? 24

25 Bilag C Spørgeskema til 9. klasse Kære 9. Klasse i 5. klasse skal vi have en temadag om rygning. Vi har brug for jeres hjælp til at finde ud af, hvor mange, der ryger hver dag i 9. klasse. Hvad vil det sige at ryge? Dét at smage hos en kammerat er ikke at ryge. Man skal selv købe, låne eller tage en cigaret og ryge den. Vi vil bede jer om at sætte ét kryds nedenfor: Ja, jeg ryger Nej, jeg ryger ikke På forhånd tak for hjælpen. Venlig hilsen 5. klasse 25

26 Bilag D - Røgrapport 5. B, Nordby skole Fanø Hvor ofte ryger du? 16 elever i klassen, 14 besvarelser: 1. Jeg har aldrig røget: Jeg har kun røget en gang: 1 3. Jeg har kun røget et par gange: 2 4. Jeg ryger, men kun til fester: 0 5. Jeg ryger hver dag: 0 Der er ingen der ryger hver dag i 5. klasse på Fanø! Hvor mange i din klasse tror du, der ryger hver dag? (Fakta 0%) 11 elever har svaret 0: 0%, 3 elever har svaret mellem 1-2: 1,5/14 x 100 = 11 % Svarfordeling jf. ringstedmetoden: (0 + (3 x 1.5))/14 = 0,3% I det store hele tror I ikke at jeres klassekammerater ryger! = Ryger ikke = Ryger 0 ud af 14 elever ryger! 5. klasse på FANØ Tro og Fakta! 26

27 Der er 25 børn i 5. klasse på en af jeres naboskoler i Esbjerg. Hvor mange af dem tror du ryger hver dag? (Fakta 0%) Omregnet til procent: En har svaret 7: 7/25 x 100 = 28 % To har svaret 8: 8/25 x 100 = 32 % To har svaret 11: 11/25 x 100 = 44 % To har svaret 1: 1/25 x 100 = 4 % Tre har svaret 2: 2/25 x 100 = 8 % Fire har svaret 5: 5/25 x 100 = 20 % Svarfordeling jf. ringstedmetoden: (28 + (2 x 32) + (2 x 44) + (2 x 4) + (3 x 8) + (4 x 20))/14 = 21 % I tror altså gennemsnitligt, at 21 % af eleverne i 5. klasse i Esbjerg ryger! Tæt på halvdelen! I en klasse med 25 elever svarer 21 % til: 25 x 21 / 100 = 5 elever Tro: 10 ud af 25 elever 5. KLASSE, Esbjerg - TRO Fakta: 0 ud af 25 elever 5. KLASSE, Esbjerg - FAKTA 27

28 Der er 25 børn i 5. Klasse på en af jeres naboskoler i København. Hvor mange af dem tror du ryger hver dag? (Fakta 0-0,5 %) Omregnet til procent: To har svaret 3: 3/25 x 100 = 12% To har svaret 8: 8/25 x 100 = 32% To har svaret 5: 5/25 x 100 = 20 % En har svaret 2: 2/25 x 100 = 8 % En har svaret 7: 7/25 x 100 = 28 % En har svaret 13: 13/25 x 100 = 52 % En har svaret 14: 14/25 x 100 = 56 % En har svaret 15: 15/25 x 100 = 60 % En har svaret 18: 18/25 x 100 = 72 % En har svaret 20: 20/25 x 100 = 80 % En har svaret 22: 22/25 x 100 = 88 % ((2 x 12) + (2 x 32) + (2 x 20) )/14 = 41 % I tror altså gennemsnitlig at 41 % af eleverne i en Københavns 5. Klasse ryger! I en klasse med 25 elever svarer 41 % til: 25 x 41/ 100 = 10 elever! Tro: 10 ud af 25 elever 5. klasse i København - TRO Fakta: 0 ud af 25 elever 5. klasse i København - FAKTA 28

29 Der er 31 elever i de to 9. klasser på din egen skole. Hvor mange af dem tror du, der ryger hver dag? (Fakta 0%) Omregnet til procent: Tre har svaret 15: 15/31 x 100 = 48 % To har svaret 3: 3/31 x 100 = 10 % En har svaret 5: 5/31 x 100 = 16 % En har svaret 7: 7/31 x 100 = 23 % En har svaret 9: 9/31 x 100 = 29 % En har svaret 11: 11/31 x 100 = 35 % En har svaret 14: 14/31 x 100 = 45 % En har svaret 16: 16/31 x 100 = 52 % En har svaret 21: 21/31 x 100 = 68 % En har svaret 29: 29/31 x 100 = 94 % En har svaret 31: 31/31 x 100 = 100 % ((3 x 48) + (2 x 10) )/14 = 45 % I tror altså gennemsnitlig at 45 % af eleverne i 9. klasse på jeres egen skole ryger! I de to klasser med sammenlagt 31elever svarer 45 % til: 31 x 45/ 100 = 14 elever! Tro: 14 ud af 31 elever 9. klasse på Fanø - TRO Fakta: 0 ud af 31 elever! 9. klasse på Fanø - FAKTA 29

30 Der er 25 elever i 9. Klasse på en skole i København. Hvor mange af dem tror du ryger cigaretter hver dag? (Fakta 11 %) En har svaret 4: 4/25 x 100 = 16 % En har svaret 5: 5/25 x 100 = 20 % Fire har svaret 10: 10/25 x 100 = 40 % En har svaret 15: 15/25 x 100 = 60 % En har svaret 17: 17/25 x 100 = 68 % To har svaret 20: 20/25 x 100 = 80 % En har svaret 23: 23/25 x 100 = 92 % Tre har svaret 25: 25/25 x 100 = 100 % ( (4 x 40) (2 x 80) (3 x 100))/14 = 57 % I tror altså gennemsnitlig at 57 % af eleverne i en Københavnsk 9. klasse ryger! I en klasse med 25 elever svarer 57 % til: 25 x 57/ 100 = 14 elever! Fakta: 11% x 25/100 = 3 elever Tro: 14 ud af 25 elever! 9. klasse i Kbh. - TRO Fakta: 3 ud af 25 elever 9. klasse i Kbh. - FAKTA 30

31 Bilag E - Gruppespørgsmål 1. Hvordan kan det være, jeg tror noget om andre, som ikke passer? 1) Brug to minutter for dig selv til at skrive dine egne ideer ned på papiret 2) Fremlæg herefter dine ideer for resten af gruppen og lad de andre gøre det samme 3) Skriv gruppens ideer ned på de farvede stykker karton I har fået udleveret 31

32 Bilag F - Gruppespørgsmål 2. Hvordan kan vi undgå at komme til at tro noget om andre, som ikke passer? 1) Brug 2-5 minutter på at diskutere med din sidemand: hvad kan I gøre for at undgå misforståelser og overdrivelser? 2) Bagefter skal I fremlægge jeres ideer for resten af klassen - alle skriver deres egne ideer på en flipover 3) Vi finder frem til de bedste løsninger ved fælles debat 32

33 Bilag G Klassekontrakten Klassens aftaler 5. klasse på.. skole 5. klasse på skole har besluttet, at vi vil hjælpe hinanden med ikke at komme til at ryge. Vi ved, at skoleelever på vores alder stort set ikke ryger, hverken i Esbjerg eller resten af Danmark. Derfor vil vi heller ikke begynde at ryge. For at hjælpe hinanden med at holde fast i vores beslutning er vi enige om, at: Underskrifter: 33