Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte"

Transkript

1 Spencer Kagan: Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Oversættelse og indledende bemærkninger af Jette Stenlev Denne artikel henvender sig især til lærere i udskolingen, på de gymnasiale uddannelser og på videregående uddannelser, hvor undervisningen ofte inkluderer længere læreroplæg og præsentationer og måske endda forelæsninger. I artiklen redegør Spencer Kagan for samspillet mellem læring og hukommelse og påpeger, at lytning og læring ikke er det samme. Med udgangspunkt i, hvordan hjernen og især hukommelsessystemerne fungerer, viser han, at man kan øge læringen dramatisk ikke mindst for de fagligt svageste elever/ studerende - ved at give dem mulighed for at bearbejde stoffet undervejs på måder, der spiller sammen med hjernens forskellige hukommelsessystemer. Artiklen har været offentliggjort i tidsskriftet Information Age Education Newsletter. Telling ain t teaching Jette Stenlev Om hvorfor hyppig bearbejdning fremmer læring If teaching were the same as telling, we d all be so smart we could hardly stand it. (Mark Twain) Fagligt stof, der leveres via lærerpræsentation eller forelæsning, uden at de lærende har mulighed for at bearbejde det undervejs, fører til meget lidt læring. Meldingen fra hjerneforskningen er klar: En større andel af undervisningstiden skal bruges på deltagernes aktive bearbejdning af stoffet, frem for passiv modtagelse af lærerens præsentationer. Stof, der præsenteres af læreren uden aktiv bearbejdning af modtagerne undervejs, fører til for lidt læring. Vi vil først gennemgå hjerneforskningens rationale for at øge hyppigheden og mængden af aktiv bearbejdning af stoffet. Der er mange måder eleverne eller de studerende kan bearbejde stoffet på: tage noter, skrive resumeer, lave tegninger, diskutere ideer osv. Her vil jeg fokusere på en enkelt måde, nemlig det jeg mener er den mest kraftfulde form for bearbejdning: Elev-elev interaktion omkring stoffet. Når vi har fremlagt hjerneforskningens rationale for at øge mængden af elev-elev interaktion om stoffet, vil vi kigge på, hvordan det er bedst, at eleverne eller de studerende interagerer. Det viser sig, at nogle almindelige måder at sætte eleverne til at bearbejde det faglige indhold ikke leder til udbytte for alle. Disse udbredte måder at gribe bearbejdningen an på bidrager faktisk til, at de svage elever eller studerende kommer endnu længere bagud i forhold til deres kammerater. Hvis vi ønsker, at alle skal have udbytte af bearbejdningsprocesserne, skal vi møjsommeligt strukturere deres interaktion, når de bearbejder stoffet. Hjerneforskningen støtter hyppig bearbejdning Dette afsnit opsummerer seks grunde til at give eleverne eller de studerende bearbejdningstid.

2 1: Bearbejdning rydder arbejdshukommelsen Arbejdshukommelsen har begrænset kapacitet: Vi kan kun fastholde en vis mængde information ad gangen (Cowan, 2005). Hvis vi forsøger at holde styr på hundrede ting i vores arbejdshukommelse på en gang, bliver vores opmærksomhed så splittet, at vi ikke kan fungere eller overleve. Denne begrænsede kapacitet har vigtige konsekvenser for undervisere. Når vi præsenterer noget for vores elever eller studerende, fylder vi deres arbejdshukommelse. Efter ca. ti enheder af information har vi overskredet grænsen for, hvad arbejdshukommelsen kan fastholde selv hos de dygtigste elever. Den nøjagtige kapacitet for arbejdshukommelsen varierer fra individ til individ afhængigt af deres alder og kompleksiteten af den indkodningsteknik, den enkelte har udviklet. Det varierer også med forskellige typer af stof og med forskellige interne eller eksterne distraktioner. Uanset omstændighederne er kapaciteten dog temmelig begrænset. Som det ofte er blevet påpeget: at fortsætte med at præsentere ud over arbejdshukommelsens kapacitet er som at hælde vand i et glas, der allerede er fyldt. Hvis vi fortsætter med at præsentere, når korttidshukommelsen er fuld, vil den næste del af stoffet enten blive ignoreret eller tage pladsen fra noget andet, der allerede er der. Man når til et punkt, hvor udbyttet slet ikke står mål med lærerens indsats. Hvis man derimod opdeler præsentationen og indsætter hyppige bearbejdningsprocesser, så rydder man op i arbejdshukommelsen, så eleverne/de studerende kan tage ny information ind med usvækket opmærksomhed. Ofte når jeg holder workshops om dette emne, spørger jeg deltagerne, om de nogensinde har haft så meget at gøre eller så meget at tænke på, at de følte sig tågede i hovedet. Det vil sige, at de følte, at de ikke kunne koncentrere sig og ikke kunne tage mere information ind. Alles hænder går i vejret. Derefter spørger jeg, hvor mange af dem der, når de har følt sådan, har prøvet at sætte sig ned og skrive en huskeseddel eller en liste over de ting, de gik og tænkte på. Alle rækker hånden i vejret. Til sidst spørger jeg: Hvor mange af jer har oplevet, at I havde det meget bedre efter at I havde skrevet listen følte at I igen kunne koncentrere jer, at I kunne tage imod ny information? Igen går alle hænder i vejret, normalt med et genkendelsens smil. Hvad er der sket i de situationer? Når arbejdshukommelsen er fuld, kan vi ikke tage mere information ind. Ved at skrive ned, hvad vi har i hovedet, flytter vi tingene fra arbejdshukommelsen til et stykke papir, så vi ikke længere behøver at holde tingene i arbejdshukommelsen. Vi rydder arbejdshukommelsen og kan så tage ny information ind med et klart hovet. Ved hyppigt at hjælpe eleverne eller de studerende med at rydde arbejdshukommelsen, når vi underviser, gør vi det muligt for dem at opfatte en stor del af vores stof med udelt opmærksomhed, i stedet for med et tåget hoved. Dette er det første hjernebaserede rationale for hyppig bearbejdning: Hyppig bearbejdning rydder arbejdshukommelsen, så eleverne/de studerende kan give deres fulde opmærksomhed til en større del af vores stof. 2 Bearbejdning lagrer stoffet i langtidshukommelsen. Når eleverne bearbejder stoffet, diskuterer de indholdet, analyserer det og relaterer det til tidligere læring. De forbinder den nye læring med deres forhåndsviden og med den nye viden, der tilføres af deres interaktions-partnere. De skaber faktisk nye forbindelser i hjernen, laver dendrit-forbindelser. Informationen placeres flere forskellige steder i hjernen, og der bliver derfor flere associative forbindelser. Dette øger sandsynligheden for, at de kan genkalde den pågældende læring senere.

3 En person giver os et telefonnummer, vi skal ringe til. Vi holder nummeret i korttidshukommelsen længe nok til at foretage opringningen. Efter vi har ringet, er der en, der spørger efter nummeret. Men vi kan ikke huske det. Det er væk! Hvorfor? Fordi indhold ikke flytter sig fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen automatisk. De to hukommelsessystemer er helt uafhængige (McGaw, 2003). For at huske nummeret eller noget andet over tid, skal vi flytte indholdet fra korttidshukommelsen til et af vores langtidshukommelsessystemer. Vi har alle sammen forskellige måder at gøre dette på. Hvis det er et telefonnummer, kigger nogle af os på forholdet mellem numrene, nogle af os skaber et visuelt billede af numrene, andre forbinder numrene med ord eller laver endda en talsætning, og andre igen bruger en af de mange huske-strategier memo-teknikker. Uanset hvilken proces der bruges, så placeres numrene i langtidshukommelsen ved, at vi tænker over tallene, bearbejder dem. Bearbejdning er den gyldne nøgle til at overflytte indhold fra korttids- til langtidshukommelsen. Dette udgør det andet hjernebaserede rationale for hyppig bearbejdning: Hyppig bearbejdning flytter indhold fra korttids- til langtidshukommelsen, og øger dermed sandsynligheden for, at det kan genkaldes senere. 3 Bearbejdning skaber følelsesmæssig forstærkning af læringen Følelser cementerer hukommelsen/det erindrede. De er et signal til hippocampus: Du må hellere huske dette! James McGaw og hans forskningsteam på University of California, Irvine, etablerede princippet om følelsesmæssig forstærkning af læring (retrograde memory enhancement) (McGaw 2003). Princippet er simpelt: Alt hvad der efterfølges af følelser huskes bedre. Det er derfor, vi næsten alle sammen kan huske, hvor vi var, da vi hørte om terrorangrebene d. 11. september 2001, men få af os husker, hvor vi var dagen før eller dagen efter. Princippet har rod i hjernens primære funktion: Overlevelse. Hvad er følelsesmæssige begivenheder? De er det dejlige og det dårlige, det smertefulde og det glædelige. At huske disse begivenheder hjælper os med at overleve. Rør ved det brandvarme komfur, og du husker det og gør det ikke igen. Nyd det første kys, og det er sandsynligt, at du vil huske det og komme tilbage efter mere. Hvad har det at gøre med hyppig bearbejdning? For det meste, men ikke altid, opstår der flere følelser i en livlig interaktion med en kammerat end det er tilfældet, når man lytter til en præsentation. Ved hyppigt at indsætte bearbejdningstid i præsentationen, gør underviseren det muligt at forbinde indholdet med følelser. Således udløser bearbejdningen en forstærkning af læringen forårsaget af de følelser, der ledsager den, så det faglige indhold bliver mere huskværdigt. 4 Bearbejdning skaber episodiske erindringer For det meste leverer en præsentation eller forelæsning facts og information, som lagres i det semantiske hukommelsessystem. Det semantiske hukommelsessystem håndterer isolerede facts og informationer. Når indhold af denne art ikke bearbejdes og ikke sættes ind i en meningsfuld sammenhæng og gøres personligt, er det langt mindre sandsynligt, at det fastholdes. Når elever eller studerende læser op inden en test, så prøver de alt for ofte at lægge information ind i det semantiske hukommelsessystem, men fordi de ikke bearbejder indholdet for alvor, fastholder de kun informationen længe nok til at spytte den ud igen til testen. Et par uger senere, eller ofte meget før, er informationen væk. Det semantiske hukommelsessystem er mere skrøbeligt end det episodiske og det procedurale hukommelsessystem. Nervøsitet forstyrrer den semantiske hukommelse: Det er grunden til, at vi sommetider oplever, at selvom vi kender nogens navn udmærket, går klappen ned, når vi skal introducere dem til en gruppe i en social sammenhæng.

4 Procedural og episodisk hukommelse er mere stabile. Efterhånden som vi bliver ældre, glemmer vi navene på ting, men vi glemmer ikke, hvordan man kører bil eller børster tænder (procedural hukommelse), eller da vi blev gift, eller da vi mistede bilnøglerne og måtte gå hjem (episodisk hukommelse). Hvad har alt dette at gøre med vigtigheden af hyppig bearbejdelse? Når eleverne interagerer omkring stoffet, så skaber de ofte et episodisk minde. Hvorfor? Episodiske minder skabes, når en begivenhed har en begyndelse og en afslutning såvel som en fysisk placering og er forbundet med følelser. Den slags bearbejdning skaber ofte episodiske minder, som er mere stabile end semantiske minder. 5 Bearbejdning skaber nye stimuli, som øger opmærksomheden At bearbejde stoffet laver afbræk i den direkte instruktion, og giver nye stimuli. Ved at lade eleverne eller de studerende bearbejde stoffet på forskellige tidspunkter med forskellige partnere, skaber vi yderligere nye stimuli. Og det som en partner siger undervejs i bearbejdningen giver igen nye stimuli. Vi bliver mere opmærksomme, når vi præsenteres for nye stimuli, hvilket giver endnu et hjernebaseret rationale for hyppig bearbejdning: Bearbejdning øger elevernes opmærksomhed, hvilket igen øger sandsynligheden for, at de kan genkalde sig stoffet. 6 Bearbejdning aktiverer mange dele af hjernen Mens vi bearbejder stoffet med en partner, aktiveres mange dele af hjernen. Wernickes område afkoder de ord, vores partner siger. Brocas område indkoder vores egne ord. Temporallappen bearbejder ikke kun ordene men også tonefaldet. Den visuelle kortex bearbejder vores partners ansigt såvel som hans håndbevægelser og kropssprog. Spejlneuroner afkoder de følelser, vores partner signalerer. Derudover er den præfrontale kortex meget aktiv, da vi enten skal assimilere den nye information, vi får fra vores makker, eller tilpasse vores egen tænkning om verden (akkommodere), fordi vores partner har givet information, som ikke passer med vores kognitive skemaer. Med andre ord placerer bearbejdningen indholdet flere forskellige steder i hjernen og skaber flere associative forbindelser, som styrker hukommelsen. Hvordan vi foretager bearbejdningen gør en stor forskel! Efter at have forstået vigtigheden af bearbejdning, bruger nogle undervisere en simpel vend dig om og tal med ham bagved tilgang. De holder op med at forelæse og beder eleverne diskutere et problem eller tema præsenteret i præsentationen eller forelæsningen. Hvad de ikke ved er, at disse simple ustrukturerede interaktioner faktisk ikke løfter de svage elever eller studerende ret meget. Forestil dig en højt motiveret dygtig elev, som er makker med en umotiveret mindre dygtig elev. Underviseren siger: vend dig mod din makker og snak om det. Hvem vil tage det meste eller måske hele taletiden? Hvis tanker vil være et andet sted? Når vi tester senere, så har den motiverede, dygtige elev eller studerende fået glæde af processen, men den mindre dygtige elev har ikke. Vi har uden at ville det skabt endnu større afstand imellem, hvad de kan. For at forbedre læringen og få de svageste løftet, begyndte jeg i 1980erne et program, der udviklede Cooperative Learning interaktionssekvenser, som jeg kaldte strukturer. Jeg kalder dem strukturer, fordi de er nøje designede til at strukturere elevernes interaktionsmønstre. Indtil nu har mine kolleger og jeg udviklet mere end 200 forskellige måder at strukturere interaktionen mellem eleverne. (Kagan and Kagan 2012). Nogle strukturer er eksplicit designet til at skabe episodiske minder, andre udvikler procedurale minder og andre igen skaber semantiske minder. Andre igen har fokus på arbejdshukommelsen. Lad os kort undersøge to simple strukturer med mange an-

5 vendelsesmuligheder, som kan bruges af enhver underviser til at få eleverne eller de studerende til at bearbejde stoffet i undervisningen: Ping pong par og Par på tid. Ping pong par Lad os forestille os, at en underviser ønsker, at eleverne/de studerende skal bearbejde stoffet ved at nævne så mange mulige svar på et spørgsmål, som de kan. For eksempel: Nævn alle sandsynlige hypoteser, der kan forklare et fænomen, alle de facts der er blevet dækket indtil videre eller delprocesser i et projekt. Underviseren kunne lave en vend dig om og tal med ham bagved, hvilket ofte resulterer i, at en dygtigste tager det meste af taletiden eller måske endda det hele. Eller underviseren kunne lave en Ping pong par, hvor de to elever/studerende i par skiftes til at bidrage til den mundtlige liste. Ved at strukturere for turtagning sikrer instruktøren lige deltagelse - at alle eleverne deltager. Det sikrer et langt større udbytte for de svage elever/studerende. Par på tid Sommetider vil en underviser gerne have eleverne eller de studerende til at tale i længere tid om et emne, fx give deres mening eller en fortolkning En struktur, som giver lige deltagelse i forbindelse med mere komplekse forklaringer, er Par på tid. Hver af de to elever/studerende har et bestemt stykke tid til at dele. Igen, ved at anvende en struktur som gør deltagelsen lige, sikrer vi de svages aktive deltagelse og dermed, at vi reducerer afstanden til de stærkeste i stedet for at øge den. Telling ain t teaching Der er mange årsager til, at vores elever og studerende husker langt mere af, hvad de siger end af, hvad de hører. At lytte er passivt. Mens de lytter til en lærer, foregår der ikke nær så meget i hjernen, som når de strukturer deres tanker, verbaliserer dem og interagerer med andre, som måske har noget andet viden eller en anden vinkel på tingene. Så hvis vores mål er, at eleverne/de studerende skal forstå og fastholde det, de lærer, er den bedste vej at stoppe op hyppigt og lade dem tale. Og her er det, at det fulde udbytte af interaktionen for alle kun opnås, hvis vi nøje strukturer interaktionen, så alle hver især deltager nogenlunde lige meget. Med hyppig og nøje struktureret bearbejdning på plads, fremmer vi bedre læring for alle vores elever og studerende. Referencer Cowan, N. (2005). Working memory capacity. New York, NY: Psychology Press. Kagan, S. and Kagan, M. (2012). Kagan cooperative learning. San Clemente, CA: Kagan Publishing. McGaw, J. (2003). Memory and emotion. New York, NY: Columbia University Press. Miller, G. (1956). The magical number seven plus or minus two: Some limits on our capacity for processing information. Psychology Review, 63, Spencer Kagan har beskæftiget sig indgående med hukommelse og forbindelser imellem læring og hjernen i mange år. Hans bog om emnet, Brain-Friendly Teaching, er udkommet i september 2014.

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2011 HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Hukommelse og læring i de boglige fag: Fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen

Hukommelse og læring i de boglige fag: Fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen Hukommelse og læring i de boglige fag: Fra arbejdshukommelsen til langtidshukommelsen Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden).

Læs mere

Bevægelse i undervisningen

Bevægelse i undervisningen Bevægelse i undervisningen Formål Vi vil have mere bevægelse i undervisningen for at øge koncentrationsevnen, så eleverne bedre kan huske, hvad de har lært. Bevægelse kan både være med fagligt indhold

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014 Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Sproglig bevidsthed i matematik undervisningen Sum er noget bierne gør, når de flyver i haven Negativ

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Ministry of Musics kunder forbedrer deres kommunikation op til 25 %

Ministry of Musics kunder forbedrer deres kommunikation op til 25 % Ministry of Musics kunder forbedrer deres kommunikation op til 25 % I dag I dag producerer nordiske virksomheder primært. viden og service. Derfor er det evnen til at kommunikere og formidle denne viden,

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) Administrations og scoringsinstruktion Montreal cognitive assessment (MoCA) er blevet designet som et hurtigt screeningsinstrument til lettere kognitive forstyrrelser.

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Sproget set gennem hjernens krystalkugle

Sproget set gennem hjernens krystalkugle - DENMARK Sproget set gennem hjernens krystalkugle Mikkel Wallentin lektor, PhD, mikkel.w@llentin.dk Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen, Vingsted 18. september 2015 - DENMARK - DENMARK Sproget

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hukommelsestræning i undervisningen

Hukommelsestræning i undervisningen Udarbejdet af: Eva Bak Nyhuus Louise Skov Rebekka Kølbæk Andersen Sandie Høst Hansen Tine Vever Woldby Afleveret: Fredag den 29. maj 2015 Antal anslag: 79.303 Indholdsfortegnelse Indledning.. 2 Redegørelse

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling Afrapportering af: Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling November 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse: Ledelsesresumé 3 Facts om målingen og begrebsdefinitioner 6 Brug af smileys 6

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse

Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger Kan bruges til følgende titler i samlingen: i 2. 3. klasse There was an Old lady who Swallowed a Fly The Very Hungry Caterpillar Itchy Bear On the Farm

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Formidlingsstrategi, version 1

Formidlingsstrategi, version 1 Nordplus Adult development project, August 2009 June 2011 NOVA Nordic Tools for Learning Validation HJV / 04.03.2011 Formidlingsstrategi, version 1 I. Overblik formidlingsstrategi 1. Mål at gøre opmærksom

Læs mere

INTERVIEW MED EN PERSON, DER HØRER STEMMER. Sandra Escher Professor Marius Romme

INTERVIEW MED EN PERSON, DER HØRER STEMMER. Sandra Escher Professor Marius Romme INTERVIEW MED EN PERSON, DER HØRER STEMMER Sandra Escher Professor Marius Romme Anvendes sammen med Making Sense of Voices En vejledning til psykiatrisk personale, som arbejder med personer, der hører

Læs mere