Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte"

Transkript

1 Spencer Kagan: Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Oversættelse og indledende bemærkninger af Jette Stenlev Denne artikel henvender sig især til lærere i udskolingen, på de gymnasiale uddannelser og på videregående uddannelser, hvor undervisningen ofte inkluderer længere læreroplæg og præsentationer og måske endda forelæsninger. I artiklen redegør Spencer Kagan for samspillet mellem læring og hukommelse og påpeger, at lytning og læring ikke er det samme. Med udgangspunkt i, hvordan hjernen og især hukommelsessystemerne fungerer, viser han, at man kan øge læringen dramatisk ikke mindst for de fagligt svageste elever/ studerende - ved at give dem mulighed for at bearbejde stoffet undervejs på måder, der spiller sammen med hjernens forskellige hukommelsessystemer. Artiklen har været offentliggjort i tidsskriftet Information Age Education Newsletter. Telling ain t teaching Jette Stenlev Om hvorfor hyppig bearbejdning fremmer læring If teaching were the same as telling, we d all be so smart we could hardly stand it. (Mark Twain) Fagligt stof, der leveres via lærerpræsentation eller forelæsning, uden at de lærende har mulighed for at bearbejde det undervejs, fører til meget lidt læring. Meldingen fra hjerneforskningen er klar: En større andel af undervisningstiden skal bruges på deltagernes aktive bearbejdning af stoffet, frem for passiv modtagelse af lærerens præsentationer. Stof, der præsenteres af læreren uden aktiv bearbejdning af modtagerne undervejs, fører til for lidt læring. Vi vil først gennemgå hjerneforskningens rationale for at øge hyppigheden og mængden af aktiv bearbejdning af stoffet. Der er mange måder eleverne eller de studerende kan bearbejde stoffet på: tage noter, skrive resumeer, lave tegninger, diskutere ideer osv. Her vil jeg fokusere på en enkelt måde, nemlig det jeg mener er den mest kraftfulde form for bearbejdning: Elev-elev interaktion omkring stoffet. Når vi har fremlagt hjerneforskningens rationale for at øge mængden af elev-elev interaktion om stoffet, vil vi kigge på, hvordan det er bedst, at eleverne eller de studerende interagerer. Det viser sig, at nogle almindelige måder at sætte eleverne til at bearbejde det faglige indhold ikke leder til udbytte for alle. Disse udbredte måder at gribe bearbejdningen an på bidrager faktisk til, at de svage elever eller studerende kommer endnu længere bagud i forhold til deres kammerater. Hvis vi ønsker, at alle skal have udbytte af bearbejdningsprocesserne, skal vi møjsommeligt strukturere deres interaktion, når de bearbejder stoffet. Hjerneforskningen støtter hyppig bearbejdning Dette afsnit opsummerer seks grunde til at give eleverne eller de studerende bearbejdningstid.

2 1: Bearbejdning rydder arbejdshukommelsen Arbejdshukommelsen har begrænset kapacitet: Vi kan kun fastholde en vis mængde information ad gangen (Cowan, 2005). Hvis vi forsøger at holde styr på hundrede ting i vores arbejdshukommelse på en gang, bliver vores opmærksomhed så splittet, at vi ikke kan fungere eller overleve. Denne begrænsede kapacitet har vigtige konsekvenser for undervisere. Når vi præsenterer noget for vores elever eller studerende, fylder vi deres arbejdshukommelse. Efter ca. ti enheder af information har vi overskredet grænsen for, hvad arbejdshukommelsen kan fastholde selv hos de dygtigste elever. Den nøjagtige kapacitet for arbejdshukommelsen varierer fra individ til individ afhængigt af deres alder og kompleksiteten af den indkodningsteknik, den enkelte har udviklet. Det varierer også med forskellige typer af stof og med forskellige interne eller eksterne distraktioner. Uanset omstændighederne er kapaciteten dog temmelig begrænset. Som det ofte er blevet påpeget: at fortsætte med at præsentere ud over arbejdshukommelsens kapacitet er som at hælde vand i et glas, der allerede er fyldt. Hvis vi fortsætter med at præsentere, når korttidshukommelsen er fuld, vil den næste del af stoffet enten blive ignoreret eller tage pladsen fra noget andet, der allerede er der. Man når til et punkt, hvor udbyttet slet ikke står mål med lærerens indsats. Hvis man derimod opdeler præsentationen og indsætter hyppige bearbejdningsprocesser, så rydder man op i arbejdshukommelsen, så eleverne/de studerende kan tage ny information ind med usvækket opmærksomhed. Ofte når jeg holder workshops om dette emne, spørger jeg deltagerne, om de nogensinde har haft så meget at gøre eller så meget at tænke på, at de følte sig tågede i hovedet. Det vil sige, at de følte, at de ikke kunne koncentrere sig og ikke kunne tage mere information ind. Alles hænder går i vejret. Derefter spørger jeg, hvor mange af dem der, når de har følt sådan, har prøvet at sætte sig ned og skrive en huskeseddel eller en liste over de ting, de gik og tænkte på. Alle rækker hånden i vejret. Til sidst spørger jeg: Hvor mange af jer har oplevet, at I havde det meget bedre efter at I havde skrevet listen følte at I igen kunne koncentrere jer, at I kunne tage imod ny information? Igen går alle hænder i vejret, normalt med et genkendelsens smil. Hvad er der sket i de situationer? Når arbejdshukommelsen er fuld, kan vi ikke tage mere information ind. Ved at skrive ned, hvad vi har i hovedet, flytter vi tingene fra arbejdshukommelsen til et stykke papir, så vi ikke længere behøver at holde tingene i arbejdshukommelsen. Vi rydder arbejdshukommelsen og kan så tage ny information ind med et klart hovet. Ved hyppigt at hjælpe eleverne eller de studerende med at rydde arbejdshukommelsen, når vi underviser, gør vi det muligt for dem at opfatte en stor del af vores stof med udelt opmærksomhed, i stedet for med et tåget hoved. Dette er det første hjernebaserede rationale for hyppig bearbejdning: Hyppig bearbejdning rydder arbejdshukommelsen, så eleverne/de studerende kan give deres fulde opmærksomhed til en større del af vores stof. 2 Bearbejdning lagrer stoffet i langtidshukommelsen. Når eleverne bearbejder stoffet, diskuterer de indholdet, analyserer det og relaterer det til tidligere læring. De forbinder den nye læring med deres forhåndsviden og med den nye viden, der tilføres af deres interaktions-partnere. De skaber faktisk nye forbindelser i hjernen, laver dendrit-forbindelser. Informationen placeres flere forskellige steder i hjernen, og der bliver derfor flere associative forbindelser. Dette øger sandsynligheden for, at de kan genkalde den pågældende læring senere.

3 En person giver os et telefonnummer, vi skal ringe til. Vi holder nummeret i korttidshukommelsen længe nok til at foretage opringningen. Efter vi har ringet, er der en, der spørger efter nummeret. Men vi kan ikke huske det. Det er væk! Hvorfor? Fordi indhold ikke flytter sig fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen automatisk. De to hukommelsessystemer er helt uafhængige (McGaw, 2003). For at huske nummeret eller noget andet over tid, skal vi flytte indholdet fra korttidshukommelsen til et af vores langtidshukommelsessystemer. Vi har alle sammen forskellige måder at gøre dette på. Hvis det er et telefonnummer, kigger nogle af os på forholdet mellem numrene, nogle af os skaber et visuelt billede af numrene, andre forbinder numrene med ord eller laver endda en talsætning, og andre igen bruger en af de mange huske-strategier memo-teknikker. Uanset hvilken proces der bruges, så placeres numrene i langtidshukommelsen ved, at vi tænker over tallene, bearbejder dem. Bearbejdning er den gyldne nøgle til at overflytte indhold fra korttids- til langtidshukommelsen. Dette udgør det andet hjernebaserede rationale for hyppig bearbejdning: Hyppig bearbejdning flytter indhold fra korttids- til langtidshukommelsen, og øger dermed sandsynligheden for, at det kan genkaldes senere. 3 Bearbejdning skaber følelsesmæssig forstærkning af læringen Følelser cementerer hukommelsen/det erindrede. De er et signal til hippocampus: Du må hellere huske dette! James McGaw og hans forskningsteam på University of California, Irvine, etablerede princippet om følelsesmæssig forstærkning af læring (retrograde memory enhancement) (McGaw 2003). Princippet er simpelt: Alt hvad der efterfølges af følelser huskes bedre. Det er derfor, vi næsten alle sammen kan huske, hvor vi var, da vi hørte om terrorangrebene d. 11. september 2001, men få af os husker, hvor vi var dagen før eller dagen efter. Princippet har rod i hjernens primære funktion: Overlevelse. Hvad er følelsesmæssige begivenheder? De er det dejlige og det dårlige, det smertefulde og det glædelige. At huske disse begivenheder hjælper os med at overleve. Rør ved det brandvarme komfur, og du husker det og gør det ikke igen. Nyd det første kys, og det er sandsynligt, at du vil huske det og komme tilbage efter mere. Hvad har det at gøre med hyppig bearbejdning? For det meste, men ikke altid, opstår der flere følelser i en livlig interaktion med en kammerat end det er tilfældet, når man lytter til en præsentation. Ved hyppigt at indsætte bearbejdningstid i præsentationen, gør underviseren det muligt at forbinde indholdet med følelser. Således udløser bearbejdningen en forstærkning af læringen forårsaget af de følelser, der ledsager den, så det faglige indhold bliver mere huskværdigt. 4 Bearbejdning skaber episodiske erindringer For det meste leverer en præsentation eller forelæsning facts og information, som lagres i det semantiske hukommelsessystem. Det semantiske hukommelsessystem håndterer isolerede facts og informationer. Når indhold af denne art ikke bearbejdes og ikke sættes ind i en meningsfuld sammenhæng og gøres personligt, er det langt mindre sandsynligt, at det fastholdes. Når elever eller studerende læser op inden en test, så prøver de alt for ofte at lægge information ind i det semantiske hukommelsessystem, men fordi de ikke bearbejder indholdet for alvor, fastholder de kun informationen længe nok til at spytte den ud igen til testen. Et par uger senere, eller ofte meget før, er informationen væk. Det semantiske hukommelsessystem er mere skrøbeligt end det episodiske og det procedurale hukommelsessystem. Nervøsitet forstyrrer den semantiske hukommelse: Det er grunden til, at vi sommetider oplever, at selvom vi kender nogens navn udmærket, går klappen ned, når vi skal introducere dem til en gruppe i en social sammenhæng.

4 Procedural og episodisk hukommelse er mere stabile. Efterhånden som vi bliver ældre, glemmer vi navene på ting, men vi glemmer ikke, hvordan man kører bil eller børster tænder (procedural hukommelse), eller da vi blev gift, eller da vi mistede bilnøglerne og måtte gå hjem (episodisk hukommelse). Hvad har alt dette at gøre med vigtigheden af hyppig bearbejdelse? Når eleverne interagerer omkring stoffet, så skaber de ofte et episodisk minde. Hvorfor? Episodiske minder skabes, når en begivenhed har en begyndelse og en afslutning såvel som en fysisk placering og er forbundet med følelser. Den slags bearbejdning skaber ofte episodiske minder, som er mere stabile end semantiske minder. 5 Bearbejdning skaber nye stimuli, som øger opmærksomheden At bearbejde stoffet laver afbræk i den direkte instruktion, og giver nye stimuli. Ved at lade eleverne eller de studerende bearbejde stoffet på forskellige tidspunkter med forskellige partnere, skaber vi yderligere nye stimuli. Og det som en partner siger undervejs i bearbejdningen giver igen nye stimuli. Vi bliver mere opmærksomme, når vi præsenteres for nye stimuli, hvilket giver endnu et hjernebaseret rationale for hyppig bearbejdning: Bearbejdning øger elevernes opmærksomhed, hvilket igen øger sandsynligheden for, at de kan genkalde sig stoffet. 6 Bearbejdning aktiverer mange dele af hjernen Mens vi bearbejder stoffet med en partner, aktiveres mange dele af hjernen. Wernickes område afkoder de ord, vores partner siger. Brocas område indkoder vores egne ord. Temporallappen bearbejder ikke kun ordene men også tonefaldet. Den visuelle kortex bearbejder vores partners ansigt såvel som hans håndbevægelser og kropssprog. Spejlneuroner afkoder de følelser, vores partner signalerer. Derudover er den præfrontale kortex meget aktiv, da vi enten skal assimilere den nye information, vi får fra vores makker, eller tilpasse vores egen tænkning om verden (akkommodere), fordi vores partner har givet information, som ikke passer med vores kognitive skemaer. Med andre ord placerer bearbejdningen indholdet flere forskellige steder i hjernen og skaber flere associative forbindelser, som styrker hukommelsen. Hvordan vi foretager bearbejdningen gør en stor forskel! Efter at have forstået vigtigheden af bearbejdning, bruger nogle undervisere en simpel vend dig om og tal med ham bagved tilgang. De holder op med at forelæse og beder eleverne diskutere et problem eller tema præsenteret i præsentationen eller forelæsningen. Hvad de ikke ved er, at disse simple ustrukturerede interaktioner faktisk ikke løfter de svage elever eller studerende ret meget. Forestil dig en højt motiveret dygtig elev, som er makker med en umotiveret mindre dygtig elev. Underviseren siger: vend dig mod din makker og snak om det. Hvem vil tage det meste eller måske hele taletiden? Hvis tanker vil være et andet sted? Når vi tester senere, så har den motiverede, dygtige elev eller studerende fået glæde af processen, men den mindre dygtige elev har ikke. Vi har uden at ville det skabt endnu større afstand imellem, hvad de kan. For at forbedre læringen og få de svageste løftet, begyndte jeg i 1980erne et program, der udviklede Cooperative Learning interaktionssekvenser, som jeg kaldte strukturer. Jeg kalder dem strukturer, fordi de er nøje designede til at strukturere elevernes interaktionsmønstre. Indtil nu har mine kolleger og jeg udviklet mere end 200 forskellige måder at strukturere interaktionen mellem eleverne. (Kagan and Kagan 2012). Nogle strukturer er eksplicit designet til at skabe episodiske minder, andre udvikler procedurale minder og andre igen skaber semantiske minder. Andre igen har fokus på arbejdshukommelsen. Lad os kort undersøge to simple strukturer med mange an-

5 vendelsesmuligheder, som kan bruges af enhver underviser til at få eleverne eller de studerende til at bearbejde stoffet i undervisningen: Ping pong par og Par på tid. Ping pong par Lad os forestille os, at en underviser ønsker, at eleverne/de studerende skal bearbejde stoffet ved at nævne så mange mulige svar på et spørgsmål, som de kan. For eksempel: Nævn alle sandsynlige hypoteser, der kan forklare et fænomen, alle de facts der er blevet dækket indtil videre eller delprocesser i et projekt. Underviseren kunne lave en vend dig om og tal med ham bagved, hvilket ofte resulterer i, at en dygtigste tager det meste af taletiden eller måske endda det hele. Eller underviseren kunne lave en Ping pong par, hvor de to elever/studerende i par skiftes til at bidrage til den mundtlige liste. Ved at strukturere for turtagning sikrer instruktøren lige deltagelse - at alle eleverne deltager. Det sikrer et langt større udbytte for de svage elever/studerende. Par på tid Sommetider vil en underviser gerne have eleverne eller de studerende til at tale i længere tid om et emne, fx give deres mening eller en fortolkning En struktur, som giver lige deltagelse i forbindelse med mere komplekse forklaringer, er Par på tid. Hver af de to elever/studerende har et bestemt stykke tid til at dele. Igen, ved at anvende en struktur som gør deltagelsen lige, sikrer vi de svages aktive deltagelse og dermed, at vi reducerer afstanden til de stærkeste i stedet for at øge den. Telling ain t teaching Der er mange årsager til, at vores elever og studerende husker langt mere af, hvad de siger end af, hvad de hører. At lytte er passivt. Mens de lytter til en lærer, foregår der ikke nær så meget i hjernen, som når de strukturer deres tanker, verbaliserer dem og interagerer med andre, som måske har noget andet viden eller en anden vinkel på tingene. Så hvis vores mål er, at eleverne/de studerende skal forstå og fastholde det, de lærer, er den bedste vej at stoppe op hyppigt og lade dem tale. Og her er det, at det fulde udbytte af interaktionen for alle kun opnås, hvis vi nøje strukturer interaktionen, så alle hver især deltager nogenlunde lige meget. Med hyppig og nøje struktureret bearbejdning på plads, fremmer vi bedre læring for alle vores elever og studerende. Referencer Cowan, N. (2005). Working memory capacity. New York, NY: Psychology Press. Kagan, S. and Kagan, M. (2012). Kagan cooperative learning. San Clemente, CA: Kagan Publishing. McGaw, J. (2003). Memory and emotion. New York, NY: Columbia University Press. Miller, G. (1956). The magical number seven plus or minus two: Some limits on our capacity for processing information. Psychology Review, 63, Spencer Kagan har beskæftiget sig indgående med hukommelse og forbindelser imellem læring og hjernen i mange år. Hans bog om emnet, Brain-Friendly Teaching, er udkommet i september 2014.

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin

Læs mere

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Der skal billeder på matematikken

Der skal billeder på matematikken Der skal billeder på matematikken If I can t picture it, I can t understand it Albert Einstein Norsma, 2009, Reykjavik Michael Wahl Andersen Projekter 2009-2010 1) Undervisningsministeriet Specialundervisning

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

Mennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring

Mennesker skaber hinanden. Arbejdshukommelse og læring Mennesker skaber hinanden Arbejdshukommelse Arbejdshukommelse og læring Almen forskning vedr. evnen til at danne nye hjerneceller og styrke forbindelsen imellem hjernens celler leder til forståelser af

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku. Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,

Læs mere

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens?

Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens? Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens? DemensDagene 2013 7. maj TIVOLI Hotel og Congress center Sygeplejerske, demenskonsulent Susanne Rishøj www.demenskonsulenten.dk Udenlandske

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

# Histoner og alt det der

# Histoner og alt det der Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDAC-hæmmende middel beskytter hukommelsen i HC-mus CBP, et genregulerende protein, beskytter

Læs mere

LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI

LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI Anne Leth Pedersen og Laura Kongskov Torsdag d. 20/04-17 1 PROGRAM 9.30 10.15 9.30 9.52: Anne Leth Pedersen: Den lektiologiske forståelse af læring hos elever med dysleksi

Læs mere

STØTTE I KLASSEN TIL BØRN MED ADHD

STØTTE I KLASSEN TIL BØRN MED ADHD STØTTE I KLASSEN TIL BØRN MED ADHD Dette kapitel giver råd om, hvordan der i klassen ydes bedst mulig støtte til børn med ADHD. Der er også forslag til metodik, der kan bruges til at hjælpe med til at

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til? Lektor Hana Malá Rytter, cand.psych., Ph.D. The Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) og Center for Integrative Cognitive Neuroscience (CInCoN), Københavns Universitet

Læs mere

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for Mind Map Mind Map Få det visuelle overblik, du har brug for Bevar overblikket i alle situationer Giv dig selv et værktøj, der hjælper dig med at være oven på i de fleste situationer. Mind Map er et visuelt

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

10 teknikker til mere synlig læring

10 teknikker til mere synlig læring 10 teknikker til mere synlig læring Ved dine elever, hvad de har lært, når I afslutter et emne, en time, en skoledag? Kan de forklare det? Og kan de huske det ugen efter? For at opnå god læring, har eleverne

Læs mere

INDLÆRING OG HUKOMMELSE

INDLÆRING OG HUKOMMELSE INDLÆRING OG HUKOMMELSE - Få tips og tricks til hurtigere læsning Nu har vi brugt tid på at beskæftige os med læring og læseteknik, men alt dette er formålsløst, hvis ikke du kan huske det, du har læst.

Læs mere

Problempræsentation. Er der overhovedet nogen, der interesserer sig for det, I vil lave? PRO-Programmet.dk 1

Problempræsentation. Er der overhovedet nogen, der interesserer sig for det, I vil lave? PRO-Programmet.dk 1 Problempræsentation Er der overhovedet nogen, der interesserer sig for det, I vil lave? PRO-Programmet.dk 1 Formål En problempræsentation har til formål at undersøge problemets betydning for kunden eller

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier Der skal gøres opmærksom på, at nedenstående ikke er en udtømmende liste over eksisterende test indenfor de specifikke domæner og underdomæner.

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING

LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING FAKTA: Overspringshandlinger og udskydelsesadfærd er et velkendt fænomen for mange. Forskningen viser, at det især er studerende (75

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling Afrapportering af: Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling November 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse: Ledelsesresumé 3 Facts om målingen og begrebsdefinitioner 6 Brug af smileys 6

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2011 HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Bevægelse i undervisningen

Bevægelse i undervisningen Bevægelse i undervisningen Formål Vi vil have mere bevægelse i undervisningen for at øge koncentrationsevnen, så eleverne bedre kan huske, hvad de har lært. Bevægelse kan både være med fagligt indhold

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen

Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen Inspiration til KLASSELEDELSE gennem lederskab og sproglig rammesætning. Søs Rask Andresen www.skolekonsulenter.dk HJERNEPAUSE Tælle til tre KORT OM OS Udviklingsforløb og kurser siden 2007 med fokus på

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Lyt og Læs Understøttende undervisning Birkerød Skole Lyt & Læs Indledning Vi ønsker med Lyt og Læs, at introducere eleverne til den gode læsning. Denne understøttende undervisning er et supplement til

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

Velkommen til din logbog!

Velkommen til din logbog! Logbog for: Junior Velkommen til din logbog! Denne bog er til dig, der skal træne med Hukommelsesleg Flex. I logbogen får du information om arbejdshukommelsen. Du får at vide, hvordan træningen foregår,

Læs mere

IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn. Afsluttende rapport

IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn. Afsluttende rapport IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn Afsluttende rapport 1 Med økonomisk støtte fra Ensomme Gamles Værn (EGV) har IT afdelingen ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Syn,

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse

Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Vi læser og fortæller gode historier - Gennemførelse Lektion 1-2 Lytte til historie Hvad gør læreren? a. Læreren indretter et hjørne af klassen til læsehjørne. Eleverne skal sidde (hvis muligt) i kreds,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål

Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål Bryd vanen, bøj fisken - og nå dine mål Hørsholm Erhverv den 3. juni 2013 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Få inspirationsmail

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne?

Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Udgangspunkt Killen, Kari (2009) Sveket. Barn i risiko-og omsorgsviktsituasjoner. Oslo. Kommuneforlaget. Kvello, Øyvind (2010) Barn i

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. REAKTION

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Børn kan ikke lade være med at lære

Børn kan ikke lade være med at lære Børn kan ikke lade være med at lære er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation

Gør tanke til handling VIA University College. Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation "Observation som kvalitetsudvikling Fokus på Observation 2014 Observation Tor Nørretranders: vi observerer kun bevidst 40 bit af de 11 millioner information, som strømmer vore sanser i møde. Det billede,

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. RESPONS

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe Visuel Identitet Ditlev Hellesøe 1 Indholdsfortegnelse Problemanalyse... 3 K Strategi... 3 Idéudvikling... 4 Medieproduktion... 5 Test... 6 Offentliggørelse... 6 Konklusion... 6 2 Problemanalyse Ditlev

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C

COMPUTER ANATOMI. Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT C COMPUTER ANATOMI Mads Popp Mortensen og Kevin Kumar Klasse 1.1 Roskilde Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT C Indhold Indledning... 2 Kravspecifikation... 2 Computerens historie... 2 Computerens ydre dele...

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Børneskolen. Epilepsi og ADHD. www.filadelfia.dk. Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi

Børneskolen. Epilepsi og ADHD. www.filadelfia.dk. Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Børneskolen Epilepsi og ADHD Personale og rammer 8 Lærere 2 Pædagoger 1 Souschef 1 Skoleleder 1 sekretær Epilepsielever 11.5 årspladser 3.2 mill. ADHD elever

Læs mere

Den kognitive muskel. At opbygge en god hukommelse er som at opbygge stærke muskler det kræver teknik, indsats og øvelse

Den kognitive muskel. At opbygge en god hukommelse er som at opbygge stærke muskler det kræver teknik, indsats og øvelse Den kognitive muskel At opbygge en god hukommelse er som at opbygge stærke muskler det kræver teknik, indsats og øvelse Måder at øge hjernens duelighed: Motion Kultivere stimulerende interesser Vær fleksibel

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between

Hvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere