Skole-hjemsamarbejde i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole-hjemsamarbejde i praksis"

Transkript

1 Skole-hjemsamarbejde i praksis Idéer og eksempler fra skole-hjemvejledere Forældrene er uhyre betydningsfulde for deres børns læring og udvikling, og den eneste empirisk underbyggede konklusion må være at arbejde kraftigt på at styrke samtlige forældres rolle og betydning. I stedet for at kompensere for forældrene burde man, ud fra forskningsresultaterne, i højere grad iværksætte tiltag for at støtte forældrene. [ ] Der er i dag god dokumentation for forældrenes betydning for børnenes læring, og den burde i langt højere grad omsættes i praktiske initiativer. - Thomas Nordahl: Hjem og Skole, Hans Reitzels Forlag 2008

2 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS Kolofon Skole-hjemsamarbejde i praksis Idéer og eksempler fra skole-hjemvejledere November 2011 Udarbejdet på vegne af Social- og Integrationsministeriet af: Lisbeth Hansen og Line Balvig-Phillips Teori og Metodecentret, UCC Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal København K Elektronisk ISBN: Grafisk produktion: Rosendahls. Schultz Grafisk a/s 2

3 Indhold Indhold Om inspirationshæftet...4 Om skole-hjemvejlederens funktion...5 Interne kurser for lærere og SFO-pædagoger...6 Kurser for nydanske forældre...7 Forældrecaféer...9 Hjemmebesøg...12 Forældreintra...15 Overvindelse af sprogbarrierer...17 Værktøjskasserne...18 Netværk om skole-hjemsamarbejde...21 Ledelsesopbakning er en forudsætning Før I går i gang, så husk...23 Feedback fra lærere, forældre og elever På vores skole plejer vi...26 Betydningen af samarbejde mellem hjem og skole...27 Om Social- og Integrationsministeriets initiativ til styrket forældreinddragelse via skole-hjemvejledere...28 Bøger om skole-hjemsamarbejde...29 Links

4 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS Skole-hjemvejlederpuljen Social- og Integrationsministeriet har via 56 millioner kr. fra satspuljen i 2008 igangsat et omfattende initiativ omkring styrkelse af nydanske forældres inddragelse i deres børns skolegang. En stor del af disse midler anvendes i årene 2009 til 2013 til uddannelse og aflønning af skole-hjemvejledere med særligt fokus på samarbejdet med nydanske forældre. Om inspirationshæftet Sådan kan du bruge hæftet Inspirationshæftet er for alle, der har brug for inspiration til at forbedre og udvikle samarbejdet mellem hjem og skole. Det er fuldt af gode eksempler og idéer, som kommer fra mange forskellige skoler spredt over hele landet. Alle citater og eksempler stammer fra skole-hjemvejledere i Social- og Integrationsministeriets initiativ. For skoler, som i årtier har haft en stor andel af tosprogede elever, vil nogle af forslagene måske virke trivielle og banale for sådan har vi jo gjort i årevis. For skoler, som først for nylig har fået en øget andel af tosprogede elever, vil der være mange gode idéer at hente. Det samme vil gælde skoler, hvor man synes, at man er kørt lidt fast i sådan plejer vi at gøre her. Men der vil selvfølgelig altid være behov for at tilpasse idéer og indsatser til den lokale virkelighed. Fx vil en uformel forældrecafé i skolens SFO kræve væsentligt færre ressourcer end en tilsvarende aktivitet på skoler, hvor de yngste elever går på 2-3 forskellige fritidshjem uden for skolens område. Så kig i indholdsfortegnelsen, og læs mere om de temaer, som kan inspirere til aktiviteter på netop din skole. Erfaringsindsamlingen De gode historier og positive erfaringer kommer primært fra skole-hjemvejledere og deres projektledere. Erfaringerne er indsamlet vha.: Status- eller evalueringsskemaer til Social- og Integrationsministeriet Interview af projektledere og skole-hjemvejledere Skole-hjemvejledernes elektroniske logbøger Ministeriets årlige netværksmøder for skolehjemvejledere Skole-hjemvejledernes elektroniske netværk på Google Groups 4

5 Om skole-hjemvejlederens funktion Far og søn turneringer, klubber inddrages Dialogmøder med tosprogede ressourcepersoner Kulturaftener for tosprogede forældre Uddannelsesaften for skolens 9. og 10. klasser i samarbejde med uddannelsesvejlederen Skolehjemvejleder Undervisningsdag for de tosprogede forældre Planlægning og evt. deltagelse i hjemmebesøg Konsultativ bistand til forældre og personale Udvikling af skolehjem-samarbejde i organisationen Om skole-hjemvejlederens funktion De skoler, som har søgt og fået en toårig bevilling til en skole-hjemvejleder, har haft mange og meget forskellige bud på, hvad skole-hjemvejlederen skulle tage sig af. Fra overordnet konsulent eller koordinator for skolens fremtidige organisering af samarbejdet med de nydanske elevers forældre til ressourceperson i forhold til et mindre antal familier, som skolen ikke havde noget samarbejde med. Diagrammet fra Valhøj Skole i Rødovre viser nogle af de aktiviteter, som man dér har bedt skole-hjemvejlederen om at varetage. I ministeriets beskrivelse af puljen siges der om opgaverne: Skole-hjemvejlederens opgave er at styrke dialogen og samarbejdet mellem skolen og hjemmet for at forbedre tosprogede elevers faglighed og integration. Skole-hjemvejlederen er en ressourceperson, der kan vejlede og støtte kolleger, skoleledelse og forældre med skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre. Det kan bl.a. indebære at sikre forventningsafstemning og skabe tryghed i skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre, herunder at opbygge tillidsfulde relationer mellem skolen og de nydanske forældre samt mellem skolens forældregrupper. 5

6 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS Skole-hjemsamtaler Husk Overvej omgivelserne for samtalen Overvej deltagernes placering Enkelt sprog i indbydelsen Vedlæg dagsorden i indbydelsen Hvis eleven skal deltage, skal han/hun have en funktion Vær direkte i din retorik Forklar, hvorfor du taler om det, du taler om Inddrag elevplanen, så den giver mening for forældrene Bestil tolk Sæt ekstra tid af til tolkede samtaler - Pernille Hejmann, Abildgårdskolen i Odense Interne kurser for lærere og SFO-pædagoger En styrkelse af skole-hjemsamarbejdet kan med fordel tage udgangspunkt i en styrkelse af skolens/ personalets kompetencer i forhold til at inddrage og samarbejde med nydanske forældre. Forandringen i vores organisation kommer ikke ved kun at arbejde med den gruppe, der har anden etnisk baggrund end dansk. Vi er nødt til at lave et udviklingsarbejde, der skaber ændring og refleksion i den gruppe, der er bærere af kulturen i organisationen, og det er lærerne. - Pia Irene Petersen, Valhøj Skole i Rødovre Nogle skoler har gennemført kurser i fx interkulturel pædagogik for alle medarbejdere og kurser omkring anvendelse af anerkendende dialogmodeller som optakt til hjemmebesøg. Andre skoler har lavet egentlige udviklingsforløb, hvor skolehjemvejlederen typisk er startet med at afdække skolens hidtidige praksis og personalets holdninger til skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre. Ved derefter at sætte skole-hjemsamarbejdet på dagsordenen på pædagogiske rådsmøder og lignende, har man i fællesskab fundet frem til, hvordan skolen mest hensigtsmæssigt kan ændre sin praksis på området. Der er også en del skoler, der har valgt at lade skolehjemvejlederen gå ind som konsulent og ressourceperson over for skolens lærerteams. Erfaringerne fra både kurser og udviklingsforløb er positive. Lærere og pædagoger er blevet mere bevidste om deres egen og skolens ofte noget indforståede og traditionsbundne opfattelse af skole-hjemsamarbejde. Der er skabt ændringer i uhensigtsmæssig praksis, og mange lærere har fået øjnene op for de nydanske forældres ressourcer. Indsatsen har generelt rykket ved lærernes tilgang til samarbejdet med de nydanske forældre. Man springer ikke længere så hurtigt til skælde ud-funktionen, men giver sig tid til at sætte sig ind i familiernes baggrunde og bevæggrunde. - Tine Rønnebæk-Pedersen, Herlev Byskole 6

7 Kurser for nydanske forældre Kurser for nydanske forældre Skolen regner med, at alle forældre ved alt om den danske folkeskole, og det gør alle tosprogede forældre ikke, især ikke hvis det er deres første barn, der skal starte i skole. - Ebtesam Al-Jaderi, Ellebjerg Skole i København På skoler med mange sproggrupper har man haft succes med at lave infomøder for de største sproggrupper hver for sig. Skolen har fx inviteret alle arabisktalende forældre med børn i indskolingen og så ugen efter gentaget mødet for de somalisktalende forældre. På den måde har man undgået den uro og langsommelighed, som præger arrangementer, hvor der skal tolkes på mange forskellige sprog. Temaaftener med oplæg på andre sprog end dansk og hvor tolkningen derfor foregår af hensyn til de dansksprogede lærere har givet forældrene en oplevelse af at være i centrum, og skolens personale en indsigt i, hvordan det er at være afhængig af tolk. Temaerne kan både have generel karakter som børneopdragelse eller kontaktforældres rolle eller være mere konkrete som kurser i IT-kommunikation via forældreintra eller undervisning i, hvordan forældrene kan støtte barnets lektielæsning i forskellige fag. De fleste kursus- og informationsaktiviteter er blevet positivt modtaget af de nydanske forældre, men de bedste erfaringer har skole-hjemvejlederne haft med kurser og temaaftener for mindre grupper og med konkret indhold. Deltagelse i små grupper giver mulighed for, at forældrene kan netværke og på den måde støtte hinanden. Samtidig etableres der let en brugbar relation fx til den matematiklærer, som har brugt en aften på at forklare 5-10 forældre, hvordan hans undervisning foregår. 7

8 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS Humlehøj-Skolen fortæller: Hjælp til lektiehjælp På Humlehøj-Skolen i Sønderborg har skole-hjemvejlederen i samarbejde med en lærer tilbudt et forældre-matematikkursus for 1.-3.klassetrin. Forældrene får en forståelse for og mulighed for at hjælpe deres børn med lektier i faget matematik. Der tages udgangspunkt i børnenes daglige matematikundervisning. Forældrene præsenteres for forskellige opgaver og løser i fælleskab diverse opgaver, som deres børn allerede har haft eller vil få på et senere tidspunkt. Der uddeles en matematikordliste til forældrene med de mest anvendte matematikbegreber. Skole-hjemvejlederen organiserer indholdet af kurserne i samarbejde med lærerne i indskolingen. Kurset afholdes af både skole-hjemvejlederen og en matematiklærer i indskolingen. Forældrene inviteres, og forskellige emner inden for matematik i klasse tages op. Forældrene var meget positive og efterspurgte et tilsvarende kursus for klassetrin. - Jeannette Gheith, Humlehøj-Skolen i Sønderborg Kvaglundskolen fortæller: Skolen som gave På Kvaglundskolen i Esbjerg har skole-hjemvejlederne fundet en meget konkret måde at præsentere folkeskolen på i forbindelse med introduktion til indskolingen som en pænt indpakket gave til klassen og dens forældre. Gavens indhold er små kort, hvorpå der fx står: 1074 matematiktimer 360 historietimer 1 lejrskole 1980 dansktimer Idræt Skole-hjemsamarbejde Hvis man vælger folkeskolen, vælger man at modtage gaven, der ikke kan byttes. I forbindelse med orienteringsmøder om skolen "foræres" gaven til forældrene (kun symbolsk). De får også en orientering om de to ting, der kan vælges fra, nemlig tysk/fransk og kristendom. På møderne viser man ikke kun barnets klasseværelse frem, men viser også forældrene rundt på hele skolen, så de kan se gymnastiksal, baderum, fysiklokale m.m. 8

9 Forældrecaféer Forældrecaféer Mange skole-hjemvejledere har organiseret forskellige former for forældrecaféer. En forældrecafé kan være en god mulighed for at give de tosprogede forældre en lejlighed til at lære skolen bedre at kende under andre rammer end de lidt mere formelle forældremøder eller skole-hjemsamtaler. En forældrecafé kan give forældrene et sted at henvende sig, når de står over for ting vedrørende skolen, som de har brug for hjælp til eller afklaring omkring. En forældrecafé kan organiseres på mange forskellige måder og tjene forskellige formål. På mange skoler har man fundet et lille område eller rum et centralt sted på skolen, som er blevet hyggeligt indrettet med caféborde og stole eller et par sofaer og en PC. En lærer eller skole-hjemvejleder står for caféen og sørger for, at der er fx kaffe og te, og er ellers klar til at tage en snak med de forældre, der dukker op. Det kan være en idé løbende at hænge nye billeder op fra forskellige skolearrangementer, så forældrene har en mere uformel anledning til at komme i caféen. På nogle skoler har caféen været åben fx et par timer om ugen, om morgenen én dag og om eftermiddagen en anden dag, sådan at så mange som muligt har haft mulighed for at møde op i åbningstiden. Caféerne har typisk tilbudt hjælp til fx: Forældreintra Tilmelding til skole-hjemsamtaler Gennemlæsning af elevplaner Forklaring af breve fra skolen Andre steder er forældrecaféen et mere struktureret tilbud, hvor forældre og lærere mødes én gang om måneden om et udvalgt tema, fx IT eller lektiehjælp. 9

10 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS Husk! Det er en god idé at melde tilbage til klasselæreren, hvis man har haft besøg af en forælder i caféen. På den måde får kontakten i caféen forhåbentlig også afsmittende effekt på klasselærerens relation til barnet/familien. Om kønsopdelte aktiviteter Flere af de skole-hjemvejledere, der har lavet kønsopdelte aktiviteter som mødrecafé, pigeklub eller far/søn-fodbold, oplever, at disse mere uformelle fora er med til at gøre forældrene mere interesserede i at deltage i barnets skolegang og dermed får flere til at møde op til forældremøder og skolehjemsamtaler. Vibenshus Skole fortæller: Mødrene har fået en bedre kontakt til skolen Men caféen behøver ikke nødvendigvis at være et hjælpetilbud. Flere skole-hjemvejledere oplever, at caféen i lige så høj grad er et sted, hvor forældre, der ikke bryder sig om at sige noget på de store forældremøder, har mulighed for at snakke med en lærer eller skole-hjemvejleder om løst og fast. Og hvor skolen har mulighed for at opbygge en tættere relation til forældrene. En forældrecafé kan også skabe rum og mulighed for, at der dannes venskaber og netværk blandt forældrene. En café kan også være kønsopdelt og fx målrettes mødrene. Vibenshus Skole i København oplevede, at det selv trods oversatte invitationer på skolens hjemmeside og rundringninger til alle forældrene var meget svært at få ret mange til at møde op til mødrecafé. Skolen valgte dog alligevel at fortsætte med caféen, og fremmødet har været langsomt, men støt stigende. De forældre, der har været i mødrecaféen, har fået en bedre kontakt til skolen. De mødre, der dukkede op, har vi rådgivet og vejledt bl.a. mht. buskort, praktikplads, lektiecafé, ungdomsuddannelsesvejleder, konfliktmægling, AKT, forældreintranet og svømning for kvinder. Forældrene er glade for det lille forum, mødrecaféen er, hvor hver forældre tør sige noget det er ikke det store forum som til forældremøder. Stemningen i mødrecaféen er god, vi har gode, seriøse og vigtige snakke, og også grin og opløftende snakke. - Rubina Shaheen, Vibenshus Skole i København 10

11 Forældrecaféer Lundergårdskolen fortæller: Forældrecafé på fritidshjemmet Nogle skoler oplever, at der er meget skiftende fremmøde i caféen nogle gange, at der slet ingen kommer. Her kan fx placering på fritidshjem/sfo være en mulighed. Lundergårdskolen i Hjørring oplevede, at færre og færre forældre besøgte forældrecaféen. Derfor blev det besluttet at flytte caféen over på et fritidshjem, som ligger i en bebyggelse, hvor de fleste af vores tosprogede elever bor. Her kommer forældrene alligevel forbi for at hente børnene og kan så ved samme lejlighed lige sætte sig ned og sige hej til læreren/skole-hjemvejlederen og tjekke Forældreintra på PC en. Allerede efter nogle uger på Fritidshjemmet kan jeg se, at der er behov for, at jeg sidder der. Alene kontakten med pædagogerne er givende, fordi de kommer til at kende til forhold på skolen og omvendt. Jeg læser elevplaner igennem med dem og melder altid tilbage til klasselærerne, når jeg har haft kontakt med nogle forældre. I nogle tilfælde har jeg meldt tilbage om nødvendighed af tolk. Det er tit, at børnene kommer for at se billeder fra arrangementer på skolen. De kalder på forældrene, så de kan se med og derved åbnes der døre for samtaler om skolen også mellem børn og forældre. Jeg har med min tilstedeværelse på Fritidshjemmet skabt en bro mellem fritidshjem og skole. Jeg har i mange tilfælde givet informationer begge veje om vores fælles børn og deres forældre. I visse tilfælde har der været anledning til bekymring vedrørende et barn eller en familie, og så har institution og skole snakket sammen måske med mig som mellemled. - Hanne Aggerholm, Lundergårdskolen i Hjørring Der er en del forældre, der kommer og kigger på PC en og lige får kigget efter de seneste nyheder vedrørende deres barn/børn. 11

12 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS Hjemmebesøg Mange skoler skriver om gode erfaringer med initiativer, hvor skolen og dens medarbejdere har bevæget sig uden for skolens matrikel. Samarbejde mellem hjem og skole har traditionelt fundet sted på skolens grund, hvor forældre og elever forventes at møde op til sociale arrangementer, skole-hjemsamtaler og forældremøder. Men hvad enten skole-hjemvejleder og lærere har deltaget i infomøder i børnehaver, besøg i elevernes hjem eller udflugter til uddannelsesinstitutioner, er det af forældrene blevet opfattet som positivt og som et tegn på engagement, at vedkommende vil stille op uden for sædvanlig arbejdstid og uden for skolens mure. Selv om hjemmebesøg kan være ret tidskrævende, er tiden efter skole-hjemvejledernes opfattelse brugt rigtigt godt, fordi den giver en samarbejdsrelation, som i det lange løb er til gavn for den enkelte elev og sikrer en fornuftig kommunikation mellem forældre og lærer. Før skolestart Det gode skole-hjemsamarbejde kan grundlægges allerede omkring tidspunktet for indskrivning til børnehaveklassen. Når skole-hjemvejlederne har været ude at orientere om skolen, dens værdier og dens forventninger til samarbejdet med forældrene på forældremøder i de lokale børnehaver, er skolen allerede før skolestart blevet synlig for de nye forældre. Flere skoler har haft gode erfaringer med at lade skole-hjemvejlederen og lærerne fra indskolingen tage på besøg hos de kommende elevers familie. Nogle steder har man besøgt alle kommende elever uanset etnisk baggrund. Andre steder har man kun besøgt de nydanske familier. Uanset målgruppen er tilbagemeldingerne meget positive. Forældrene har været glade for skolens hjemmebesøg, lærerne har fået vigtig viden om elevernes baggrund, og samarbejdsrelationerne har fået en turbo-start. Fra flere skoler meldes det, at indsatsen har været med til at vende elevoptaget, så både tosprogede og dansksprogede elever i højere grad end tidligere er blevet indskrevet i eget skoledistrikt. 12

13 Hjemmebesøg Hjemmebesøg som brobygning I forhold til de forældre, som stort set er uden kontakt med skolen, kan hjemmebesøg være en effektiv metode til at bryde isen. Forældrene har været glade for hjemmebesøg. De har været et godt redskab til at skabe en relation. Når man har fået en god relation til forældrene, har det været lettere at tale med dem om elevens udviklingsindsats. Relationsarbejdet har fremmet forældresamarbejdet i betydelig grad. - Steve Sebastin, flere skoler i Århus Kommune Hjemmebesøgene kan være et vigtigt led i at udvikle en gensidig forståelse og et ligeværdigt samarbejde med forældrene. Hjemmenes historier adskiller sig markant fra de fortællinger, jeg oplever på skolerne. Fortællinger om forældrene, der på skolerne handler om ligegyldighed, manglende forståelse for deres rolle ift. barnets læring og ressourcesvaghed, handler i hjemmene om isolation, generthed, manglende information/invitation og sprogvanskeligheder. - Bitten Holmer Flansmose, Niels Ebbesen Skolen og Højboskolen i Skanderborg H. C. Andersen Skolen fortæller: Invitation til hjemmebesøg Når man som lærer inviterer sig selv på hjemmebesøg hos en familie, kan der være vigtige overvejelser omkring, hvordan ideen skal præsenteres for forældrene. Her er en skole-hjemvejleders bud på en god introduktion til besøget: Få eleverne på banen, når indbydelserne bliver udformet. Lad hver enkelt elev tegne, skrive nogle ord på eget sprog, sætte billeder på, farvelægge/male deres individuelle indbydelse. På den måde vil indbydelsen blive mere personlig og vedkommende. Eleverne kan også putte i kuverter, sætte frimærke på osv. Læreren kan også gå en tur med klassen, så eleverne selv kan dumpe brevet i postkassen hos forældrene. Alt i alt tror jeg, at det er vigtigt at få eleven på banen som udtryk for, at eleven er det vigtige samarbejdspunkt på mødet, og at aktivere eleven i afholdelse af besøget. Den samme idé kan bruges ved invitation til forældremøder og elev-forældresamtaler. - Sanne Nielsen, H. C. Andersen Skolen i Odense 13

14 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS EID fest For alle beboere i Viby Syd Søndag den 19. september kl I Søndervangskolens sportsaula Program Kl Festen starter Kl Velkomst ved Rani Hørlyck Kl Buffeten åbner Kl All Times synger Kl Break It Up danser Kl Sonja danser indisk dans Kl Bilal optræder Kl Scenen er din Kl Slut Der er hoppeborg for børnene Medbring selv mad, drikkevarer, tallerkener og bestik til festen. Al maden samles i en fælles buffet Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Boligområder og institutioner i Viby Syd Hjemmebesøg i udskolingen Hjemmebesøg kan også bruges som en bevidst strategi for at få forældrene med i processen omkring elevernes valg af ungdomsuddannelse fx i samarbejde med en UU-vejleder. Elever og forældre har oplevet, at der er ekstra støtte omkring og opmærksomhed på forældresamarbejdet. Nogle elever synes i første omgang, at det er lidt irriterende. Men generelt er eleverne meget tilfredse med, at forældrene i højere grad end tidligere får mulighed for at påtage sig forældrerollen og forældreansvaret. Nogle elever havde tidligere oplevet at stå alene med ansvaret for deres skolegang og uddannelse. - Ghazwa Alameri, UngdomsAkademiet i Odense Flere skoler beretter, at besøgene blandt andet har betydet, at forældrene måske efter flere års fravær igen er begyndt at deltage i informationsmøder m.m. på skolen. Fællesbesøg på uddannelsessteder Andre skoler har haft succes med at arrangere fælles udflugter til lokale ungdomsuddannelser. Både forældre og elever skiftede tændrør og stod og rodede i motoren, og så fik de at vide, hvad det vil sige at gå på Teknisk Skole. Det har forældrene været meget glade for. Der er kun en enkelt familie, der ikke har taget imod tilbuddet, resten har taget imod. - Birger Larsen, Strandgårdsskolen i Ishøj Når forældre og elever, UU-vejleder og lærer sammen vises rundt på fx Teknisk Skoles værksteder og modtager den samme information om stedets tilbud og muligheder, bliver det lettere efterfølgende at samarbejde omkring den unges uddannelsesplanlægning. På Strandgårdsskolen var de fælles ekskursioner til uddannelsesstederne kombineret med lærer og skole-hjemvejleders indledende besøg i hjemmene. 14

15 Forældreintra Informationshæfte om forældreintra oversat til flere sprog Uni-C har produceret et informationshæfte om forældreintra, som nu er blevet oversat til arabisk, engelsk, farsi, somalisk, tyrkisk og urdu. Yderligere information samt link til gratis download af hæftet, finder du på: content/tstf/indsatsomraader/skole-hjemsamarbejde/kommunikation/foraeldreintra.aspx Forældreintra Skole-hjemvejlederne har arbejdet på at få de nydanske forældre til at tage skolens forældreintra til sig og bruge det i hverdagen. Den traditionelle danske kontaktbog er ikke særligt velegnet som forbindelsesled mellem skolen og de nydanske hjem, hvor forældrene hverken kan læse eller skrive på dansk. Samtidig er kontaktbogen efterhånden de fleste steder blevet udskiftet eller suppleret med intranetløsninger. Det kan selvfølgelig give anledning til problemer, hvis familierne ikke har råd til PC og netadgang. Men den teknologiske udvikling kan også være med til at løse problemer i forhold til skolens kommunikation med forældre med ringe danskkundskaber. Skole-hjemvejledere og/eller lærere har præsenteret skolens forældreintra på forældremøder, på temamøder og under caféarrangementer. Nogle steder har man holdt egentlige kurser for forældrene, andre steder giver en klasselærer eller en skole-hjemvejleder individuel undervisning i forbindelse med mødrecaféer eller lignende. Hvis mange af eleverne/familierne ikke har netadgang i hjemmet, har skolerne forsøgt at råde bod på dette ved at stille en PC til rådighed for forældrene. PC en er de fleste steder placeret på skolen eller i SFO en, men enkelte steder har man fx i samarbejde med en boligforening stillet skole- PC en i en vaskekælder i en bebyggelse, hvor mange af skolens tosprogede elever bor. Udover at sikre tilgængelighed til informationen kan de lokalt placerede PC er også styrke dannelse af netværk mellem forældrene det kan være nemt lige at bede om hjælp, når man nu alligevel sidder i vaske-kælderen, eller ens barn gerne vil blive lidt længere i SFO en. Flere skole-hjemvejledere fortæller, at det øgede fokus på brugen af IT har ført til, at flere hjem har valgt at prioritere at anskaffe PC med netadgang, fordi forældrene er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt det er for deres børns læring og for deres eget samarbejde med skolen. 15

16 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS Sølystskolen fortæller: Forældrene bliver fortrolige med forældreintra Vi har lavet kurser i forældreintra for tosprogede forældre, hvor der var tolk og skolens IT-vejleder til stede. Det har været vigtigt at have telefonisk kontakt til forældrene forinden for at få dem til at komme til kurset. Vi har også holdt individuelle kurser for tosprogede forældre både på skolen og i hjemmet. De individuelle forældreintra-kurser har også været en succes, da man her har rigtig god tid til den enkelte forælder. Endelig har vi tilbudt telefonisk støtte til de forældre, der går på forældreintra. Fra kontakten med de tosprogede forældre omkring forældreintra, har vi lært, at vi som lærere skal: skrive kort og præcis på forældreintra, evt. indtale en besked og lære forældre at bruge Google Translate, fordi flere forældre har svært ved at læse informationer på forældreintra nogle kan slet ikke læse! gøre det meget enkelt og gøre det mere ens på forældreintra, dvs. lægge forældrebreve det samme sted ringe hjem, når noget vigtigt er lagt ud på forældreintra lave en forældrecafé, hvor forældre kan komme og få hjælp - Murat Avci og Rie Bæk, Sølystskolen i Silkeborg 16

17 Overvindelse af sprogbarrierer Overvindelse af sprogbarrierer Hvad gør man som lærer, når forældrene ikke forstår dansk og dermed ikke forstår skriftlige henvendelser fra skolen, fx breve eller information på forældreintra? Her følger nogle af skole-hjemvejledernes ideer: Benyt videofunktionen på forældreintra Du kan enten filme dig selv, mens du giver beskeden, eller filme eleven, der giver beskeden på modersmålet (naturligvis afhængigt af beskedens indhold) Opret et forældrenetværk Ved at oprette et forældrenetværk kan forældrene få kontakt til andre forældre, der kan hjælpe dem med at kommunikere med skolen så dansksprogligt stærke forældre støtter de ikke så stærke Tilbyd hjælp med forældreintra Vis forældrene i praksis, hvordan intranettet fungerer. Det kan enten være ved at lave små kurser for forældrene, eller ved at vise det, når man sidder med forældrene enkeltvis ved fx skole-hjemsamtaler Ring til forældrene Hvis forældrene forstår mundtlig dansk, kan du ringe og give dem beskeden. Hvis forældrene ikke forstår dansk, kan du evt. få en medarbejder med samme modersmål eller en tolk til at oversætte beskeden pr. telefon Skriv enkle breve Skriv breve i et tydeligt og direkte sprog, og sæt gerne mange billeder i brevet, så forældrene kan koble ord med billeder Oversæt beskeder til relevante sprog Oversæt breve til forældrenes modersmål. Fx kan man få oversat standardbreve, fx invitationer til møder, til relevante sprog, så brevene bare mangler at få påført navn og dato Brug et oplæsningsredskab Nogle forstår dansk, når de hører det. Her kan IT- og Telestyrelsens oplæsningsredskab Adgang for alle måske være en hjælp. På kan forældrene downloade en fjernbetjening, som kan bruges til at få en hvilken som helst (elektronisk) tekst læst op fx beskeder på forældreintra Kontakt sagsbehandler, SFO eller mindre søskendes daginstitution Tag kontakt til disse steder og hør, om de kan være behjælpelige med at formidle en besked videre, når de kommer i kontakt med forældrene 17

18 SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS Værktøjskassen Forældremødet Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskasserne Social- og Integrationsministeriet har i samarbejde med Amondo og Azena udviklet en serie værktøjskasser, som indeholder konkrete metoder og ideer til planlægning og gennemførelse af bl.a. forældremøder og skole-hjemsamtaler. Mange skole-hjemvejledere har oplevet at møde skepsis og nogle gange direkte modstand mod de nye ideer. Det handler ikke nødvendigvis om manglende vilje til at tænke nyt, men kan handle om manglende overskud eller viden om, hvad det nye kan bidrage med. En skole-hjemvejleder fortæller, at hun og en kollega ringede rundt til alle de tosprogede forældre før det første forældremøde, hvor Værktøjskassen Forældremødet skulle afprøves, for mundtligt at opfordre forældrene til at komme. Mange flere end ventet mødte op, og der var ikke organiseret nok mad. Men det var en rigtig positiv oplevelse, fordi der var så mange af de tosprogede forældre, der bød ind med de problemstillinger, de havde. På mange skoler har skole-hjemvejlederne haft gode erfaringer med at introducere et nyt tiltag i skolehjemsamarbejdet som fx værktøjskasserne om forældremøder eller skole-hjem samtaler til enkelte lærere, der har vist interesse i projektet, og som har været villige til at give det en chance. Håbet har været, at den gode historie ville smitte til de andre lærere, så de også ville få lyst til at afprøve værktøjskasserne, og det har flere steder vist sig meget frugtbart. 18

SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS

SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS SKOLE-HJEMSAMARBEJDE I PRAKSIS Indsatser, der virker skole-hjemvejledernes erfaringer fra 2009-2013 1 Kolofon Skole-hjemsamarbejde i praksis Indsatser, der virker skole-hjemvejledernes erfaringer fra 2009-2013

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet

Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Anerkendelse, tillid og magtbalance i skole-hjem samarbejdet Solveig Gaarsmand, cand.mag., fhv. konsulent i Skole og Forældre Forældre i skole Skole-hjem samarbejde er obligatorisk i den danske folkeskole.

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS STYRKET FORÆLDREINDDRAGELSE AF INITIATIV VEDRØRENDE NYDANSKE FORÆLDRE I GRUNDSKOLEN EVALUERINGSRAPPORT

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS STYRKET FORÆLDREINDDRAGELSE AF INITIATIV VEDRØRENDE NYDANSKE FORÆLDRE I GRUNDSKOLEN EVALUERINGSRAPPORT SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIETS INITIATIV VEDRØRENDE STYRKET FORÆLDREINDDRAGELSE AF NYDANSKE FORÆLDRE I GRUNDSKOLEN EVALUERINGSRAPPORT 2014 TEORI OG METODECENTRET Teori og Metodecentret, UCC

Læs mere

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C Intranet i skolen Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C I grundskolen bliver it i større og større omfang brugt i skole-hjem-samarbejdet. Der er i stilhed sket en revolution på dette område.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR

PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR PRINCIP FOR FORÆLDREANSVAR På Holmeagerskolen betragter vi forældre som en ressource, og vi lægger op til og forventer et gensidigt forpligtende samarbejde til gavn for vores børn. Det er vores mål at

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Det gode skole-hjem samarbejde. Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre DET GODE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE Det gode skole-hjem samarbejde Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 PJ Deltagere: Peter, Kim, Maj-Britt, Vibeke, Dorte, Sanne, Lene & Malene Ledelse: Klaus og

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet

Projekt Forældre som Ressource. Ydre rammer for projektet Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring Maria Neumann Larsen, lektor, Videreuddannelsen, Programmet Inklusion og Integration, Professionshøjskolen UCC Hvordan mon det er at være forældre

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse:

Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse: Midtvejsevaluering af projektet vedrørende modersmålsbaseret lektiehjælp og udvidet skolehjemsamarbejde. Skoleåret 2007/08. Indholdsfortegnelse: Indledning 2 1. Sammenfatning af evalueringen: 3 2. Konklusion

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Det Danske Forældreråd Rygaards Skole

Det Danske Forældreråd Rygaards Skole Dato: 30. maj 2013 Sted: Parloir Dirigent: Thomas Krantz Referent: Johan Hartmann Stæger Referat fra Forældrerepræsentantskabsmøde for Det Danske Forældreråd, den 30. maj 2013 1. Dagsorden Dagsordenen

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Værktøjskassen Forældremødet. Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne

Værktøjskassen Forældremødet. Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskassen Forældremødet Engager nydanske forældre aktivt på forældremøderne Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere, pædagoger

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin)

2. Samarbejde mellem skole og hjem Stamholdsforældreråd (0.-2. klassetrin) Klasseforældreråd (3.-9. klassetrin) 2. Samarbejde mellem skole og hjem Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en væsentlig forudsætning for, at den enkelte elev får et optimalt udbytte af skolegangen. Der er en gensidig forpligtelse

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Referat fra forældremøde d. 31/1 2012 Kommentar og spørgsmål fra forældre. 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre.

Referat fra forældremøde d. 31/1 2012 Kommentar og spørgsmål fra forældre. 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre. Referat fra forældremøde d. 31/1 2012 Kommentar og spørgsmål fra forældre Emne: Forældreråd 1. Organisering af forældreråd Hvem og hvor mange? 2 forældre fra hvert trin. Dvs. 4 gamle og 2 nye forældre.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser

- 1 - Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO. Projekt idrætsklasser Skolens egne projekter - herunder også projekter i SFO Projekt idrætsklasser Status På baggrund af projektbeskrivelse udarbejdet i samarbejde med 6 idrætsklubber startede 5 idrætsklasser på Sønderagerskolen

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side

Læs mere