Familiekursus. Evaluering. Aktive forældre Ansvar og involvering. Marts Trine Hagelskjær Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiekursus. Evaluering. Aktive forældre Ansvar og involvering. Marts 2011. Trine Hagelskjær Pedersen"

Transkript

1 Familiekursus Aktive forældre Ansvar og involvering Evaluering Marts 2011 Trine Hagelskjær Pedersen

2 1 Evaluering Marts 2011 Konsulentkompagniet Herredsvejen Hillerød Konsulentkompagniet er en kooperativ vidensvirksomhed med opgaver indenfor velfærdsområdet. Konsulentkompagniets formål er at organisere og administrere indsamling, bearbejdning og formidling af erfaringer, der hjælper mennesker til at fortolke og forvandle deres virkeligheder.

3 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Evalueringsdesign... 8 Hovedresultater... 9 Bilag 1. Opsamling på statusbeskrivelser Bilag 2. Spørgeskema, 1. del Bilag 3. Spørgeskema, 2. del... 31

4 3

5 4 Indledning Denne rapport indeholder en evaluering af Familiekurset, der er udført af Fællesorganisationens Boligforening (FOB) i Slagelse, som en del af den boligsociale helhedsplansindsats i Ringparken og Sydbyen. Kurset er gennemført 1.marts 16.april Indholdsmæssigt er evalueringen en vurdering af, om Familiekurset har levet op til de succeskriterier, der er opstillet ved projektstart. I rapporten redegøres for evalueringens metodiske tilgang og design. Herefter følger evalueringens hovedkonklusioner. Som bilag vedlagt en skabelon af de spørgeskemaer, der er benyttet i evalueringen samt en kort opsummering på indholdet af de udfyldte spørgeskemaer. Evalueringen er foretaget af Konsulentkompagniet for FOB. Om familiekurset Familiekurset har været et tilbud til etniske forældre, der har børn med utilpasset adfærd. Formålet har været at forebygge denne adfærd og tage hånd om problemerne inden de udvikler sig. Det skal ske ved at motivere forældrene til at involvere sig mere i børnenes opvækst, herunder skolen og fritidsaktiviteter, samt give dem redskaber til at hjælpe og forstå deres børn. Deltagerne på kurset har alle været kvinder (mødre). De har haft gode ressourcer, men har også været præget af manglende ressourcer på nogle områder: sprog, helbred, uddannelse, erhvervserfaring, kultur og socialt netværk. Deltagernes motivation for at deltage i familiekurset har bl.a. været: o At få værktøjer til at håndtere problemstillinger omkring deres børn og de o sammenhænge de indgår i (skoler, institutioner, fritidsliv) o At blive bedre til dansk o At få et større netværk også blandt danskere Deltagerne har deltaget som en del af et aktiveringsforløb. De har fået tilbud om at deltage i kurset og har frivilligt accepteret. Underviserne har ikke på forhånd haft kendskab til deltagerne, deres familier og deres baggrund, men har haft indsigt i de generelle problematikker, der vedrører forældrene. Fordelen har derved været, at underviserne har kunnet forholde sig neutrale i forhold til de enkeltes problemstillinger. Det har dog også medført, at det ikke har været muligt at fastlægge et præcist niveau for undervisningen inden start. Organisering af kurset Styregruppen, med Anne Heidelbach som primus motor, har haft ansvaret for udvikling af det samlede undervisningsforløb herunder udvikling af temaer og skema.

6 5 Konsulentgruppen Innovator, der har stået for ca. halvdelen af undervisningen, har bidraget med input i forhold til deres del af undervisningen. Deltagerne til kurset er rekrutteret hos skole-hjem kontaktpersonerne ved Antvorskov Skole og Nørrevangsskolen samt beboerrådgivningerne i samarbejde med SSP. Undervisere Undervisningen er gennemført af FOB/øvrige undervisere og konsulentgruppen Innovator. I alt har der været 21 undervisere samt en underviser fra VUC (til danskundervisning). Der har været mindst to undervisere gennem hele forløbet for at sikre at alle deltagerne fik den støtte, de havde behov for og at de motiveres og fastholdes i emnerne. Kursets indhold Kursets mål har været, at give forældrene ny inspiration til at være en bedre familie og bedre forældre. Det skulle resultere i: o En mere konstruktiv kommunikation med børnene, o En bedre forståelse og relation mellem forældre og børn, o Give forældrene større selvtillid og lyst til at involvere sig i børnene, deres udvikling og aktiviteter o Et bedre samarbejde mellem skole/institution og hjem o Og på længere sigt at forhindre en utilpasset adfærd og kriminalitet Indholdet i undervisningen har været: o Øget viden om børns kognitive og følelsesmæssige udvikling og evner o At få forældrene til at reflektere over forældrerollen o Konkrete redskaber til at håndtere (svære) situationer med børnene, o når/hvis de opstår o Styrke forældrenes personlige ressourcer og robusthed i krisesituationer o Relationer til andre forældre Undervisningsmetode Undervisningen har bestået af en kombination af klasseundervisning og ekskursioner. I undervisningen er der benyttet en visuel formidlingsform med dokumentation i form af tegninger og tekst på whiteboard, samt fotos. I de mundtlige oplæg er der forsøgt, at tage hensyn til målgruppens sproglige niveau og der er støttet visuelt med tegninger undervejs og mange eksempler. Der er også benyttet tegning, maling og collage i undervisningen, som et redskab til at arbejde med følelser, erfaringer og tanker, som kan være svære at formulere. Deltagerne har fået mange små aktive og praktiske øvelser undervejs hvor formålet har været at få større koncentration og motivation, samt give dem små succesoplevelser over at udføre helt konkrete, kreative eller problemløsende opgaver.

7 6 For at imødekomme deltagernes rastløshed er der også inddraget små kropslige øvelser som f.eks. nærværsøvelser og mærke mine behov -øvelser. 1 Ekskursionerne har bl.a. bestået i besøg til idrætsfaciliteter, uddannelsestilbud, virksomhedsbesøg, Christiansborg, bevægelsesundervisningsdage. Erfaringer fra kurset Følgende er en opsummering på nogle af de erfaringer, som Innovator og FOB har gjort sig i løbet af kurset. Erfaringen er, at kurset var for kortvarigt. Det kræver både tid og ressourcer af få deltagerne til at åbne op og blive parat/motiveret til at forandre sig og tilegne sig nogle af de kompetencer og kvalifikationer, som vil gøre dem i stand til at deltage mere aktivt i samfundet. Der har været nogle udfordringer i forhold til rekruttering af deltagere til kurset. Kursisternes deltagelse har hængt sammen med det forsørgelsesgrundlag de har haft i forhold til om der har været opbakning til kurset. I et enkelt tilfælde blev en kursist eksempelvis fritaget fra undervisning af sin sagsbehandler. Der har været svingende deltagelse på trods af, at flere har haft mødepligt, da kurset var en del af et aktiveringsforløb. Grundene til fravær har været mange forskellige, fra dårligt helbred (både mor og barn/børn) til møder med læge, tandlæge, sagsbehandler mv. Det har været svært at fastholde deltagernes opmærksomhed i undervisningen. Deres adfærd har været præget af rastløshed, uro og manglende fokus på emnet. En af grundene kan være de sproglige barrierer, men den urolige adfærd kan også være en konsekvens af de problemstillinger, som præger familien. Deltagernes vurdering af kurset har været positiv. De har udtrykt, at de var meget glade for kursusforløbet og flere betegnede det som det bedste kursus, de har været på. For dem har det været et kursus med indhold, noget de kunne forholde sig til. De har kunnet bruge rigtig mange af de værktøjer, de har arbejdet med, f.eks. emner som at sige nej til sine børn, øvelse til kropsbevidsthed osv. Deltagerne har givet udtryk for, at mange af emnerne har givet anledning til refleksion og overvejelse i forhold til det, de går og gør i dagligdagen i forhold til deres børn. Men det har også medført forandring i hverdagen, hvad angår den daglige kost og motion. Det har været godt med aktiviteter og øvelser undervejs. Teori og sproget kan være vanskeligt, men nemmere hvis der er mange eksempler. En stor del af udbyttet har også været det at netværke med andre forældre/mødre. For deltagere med store sprogbarrierer samt dårlig fysik og psyke er det oplevelsen, at udbyttet har været lavt. 1 Innovator, Familiekursus rapport,

8 7 Forankring Familiekurset er efterfølgende blevet forankret i Slagelse kommune. Familiekurset er udbudt af Familiecentret i efteråret 2010, og af Jobcenteret i februar 2011 som aktivering.

9 8 Evalueringsdesign Evalueringen indgår som en del af projektet Familiekursus Aktive forældre ansvar og involvering med Fællesorganisationens Boligforening i Slagelse som projektejer. Formålet med evalueringen er, at undersøge om succeskriterierne for projektets Familiekursus er blevet indfriet. Evalueringsmetode Evalueringen er en effektevaluering og består af to dele, hvor der i begge dele er foretaget en registrering af forældrenes og børnenes deltagelse i skole og fritid, samarbejde med skole/fritidsaktiviteter mv.: o o en statusbeskrivelse ved projektet start en statusbeskrivelse 6 mdr. efter forløbets afslutning med henblik på at undersøge om succeskriterierne er indfriet. Statusbeskrivelserne er foretaget ved hjælp af to spørgeskemaer 2, hvor kontaktpersonerne har besvaret de samme spørgsmål. Kontaktpersoner er personer, der jævnligt er i kontakt med kursets forældre og børn og derved har viden om familiens status: o Repræsentant fra daginstitution/skole o Repræsentant fra klub/forening/oasen/sydbyen o Repræsentant fra politi/social myndighed o Repræsentant fra boligforening For at sikre en sammenhæng mellem første og anden registrering er det blevet prioriteret, at det er samme kontaktperson, der har stået for begge registreringer. Det har dog ikke været muligt i alle tilfælde, da der er situationer, hvor barnet er skriftet fra eksempelvis vuggestue til børnehave og derved ikke har tilknytning til den samme person ved 2. status. Succeskriterier Evalueringen er foretaget i forhold til følgende succeskriterier: o 90 % af forældrene gennemfører kurset o 50 % af forældrene efterfølgende deltager aktivt i børnenes skole og fritidsliv o 90 % af børnene efterfølgende opnår bedre trivsel, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole og fritidsliv o 50 % af børnene efterfølgende holdes kriminalitetsfri o 75 % af forældrene efterfølgende deltager i frivilligt arbejde 3 2 Bilag 2 og 3 3 Dette succeskriterium har i projektbeskrivelsen været præsenteret som at forældrene efterfølgende skulle deltage frivilligt i familiekurser. Det har dog hele tiden været hensigten, at projektet i stedet skulle bedømmes på, hvor mange der efterfølgende deltager i frivilligt arbejde.

10 9 Hovedresultater Kendetegnende for kursisterne i familiekursets har været at de har begrænsede ressourcer og ikke har tilstrækkelige redskaber til at håndtere de problemstillinger, der er i familien/med børnene. De har et begrænset netværk og det netværk de har, er med samme baggrund, som dem selv. I mange af besvarelserne præsenteres sprogbarrierer som en barriere for forældrene i forhold til at forstå og involvere sig i børnenes institution/skole og fritid. Sprogbarrieren har også været en udfordring på kurset og som opleves som en barriere for nogle af kursisternes udbytte af kurset. Det har samtidig været undervisernes oplevelse, at nogle af kursisterne har været præget af stress, hvilket viste sig ved rastløshed, uro og manglende fokus på emnerne 4. Underviserne kendte ved kursusstart ikke til kursisternes baggrund og behov og det var derfor ikke muligt at lægge et niveau, der passede alle. En anden udfordring, der kan have haft indflydelse på kursisternes udbytte har været den svingende deltagelse, hvor begrundelsen har været sygdom, tandlægebesøg, syge børn og enkelte møder med sagsbehandlere. Udbyttet i forhold til succeskriterierne I forhold til succeskriterierne er der sket følgende udvikling: 50 % af forældrene deltager efterfølgende mere aktivt i børnenes skole og fritidsliv Der er ingen nævneværdige ændringer i forældrenes deltagelse i børnenes skole og fritidsliv. De forældre, der ved første registrering involverede sig i børnene dagligdag og udvikling er stadig lige interesserede. Og de forældre, der ikke involverede sig før, gør det stadig ikke. Der er dog et enkelt eksempel på at forældrene viser en større deltagelse og at skolehjem samarbejdet er blevet bedre. I forhold til forældrenes deltagelse i børnenes fritidsaktiviteter er der ikke sket nogen udvikling. Interessen er forholdsvis lav (tre ud af ni viser interesse) og kun en enkelt deltager aktivt i børnenes fritidsaktiviteter ved hjælp af kørsel. Vi kan i denne evaluering ikke se de ændringer, der er sket hvor ændringen eksempelvis ses i dialogen og samværet mellem forælder og barn. 90 % af børnene opnår efterfølgende bedre trivsel, herunder større udbytte af deltagelse i skole og fritidsliv Et problem, der ofte går igen blandt børnene er, at de har svært ved at forstå og afkode de sociale spilleregler, både blandt de voksne og de andre børn. Det resulterer ofte i, at de afprøver andres grænser og det skaber konflikter. Denne udfordring er blevet 4 Aktive forældre- Ansvar og involvering, Innovator 2010

11 10 imødekommet på kurset, idet et af emnerne på familiekurset har været at sætte grænser. Evalueringen viser, at der i nogle tilfælde er sket en forbedring i forhold til at børnene bedre forstår de sociale spilleregler. Det kan dog i det ene tilfælde have betydning, at barnet er flyttet fra vuggestue til børnehave og derved omgås nogle større børn. I et andet tilfælde er der observeret en markant forbedring hos et barn, der har haft et stort behov for voksenkontakt og svært ved at forstå regler og at der sættes grænser. I perioden har faderen været på et længerevarende ophold i hjemlandet og i den periode var barnets trivsel markant forbedret og ved hjemkomsten vendte barnet tilbage til den urolige og grænsesøgende adfærd. Noget af den problematiske adfærd kan derfor tilskrives forholdet mellem barnet og faderen. Fritid Ud af de ni familier er der børn fra de seks familier, der deltager i fritidsaktiviteter. I en enkelt familie er der sket en udvidelse af børnenes deltagelse i aktiviteterne. I et tilfælde er børnene for små og i de resterende er der ikke ressourcer herunder økonomi til, at børnene kan deltage. I forbindelse med fritidsaktiviteterne er der ikke sket nogen udvikling i trivselen. Hos de børn, der har udfordringer med de sociale spilleregler, overføres det også til samværet med de andre børn i fritiden. Der er dog situationer, hvor de samtidig er populære blandt de andre børn, men i en sammenhæng, hvor de har en truede og dominerende adfærd. 50 % af børnene holdes efterfølgende kriminalitetsfri Ud af alle ni familier er der fem tilfælde, hvor politiet/ssp har kendskab til børn i familierne og ofte består kendskabet i, at de går i grupper, hvor der er kriminalitet, men ikke selv er dømt for noget. Kun i to familier har det resulteret i fængsel for den unge. I to tilfælde er problemerne blevet løst ved at børnene er blevet flyttet fra stedet og derved også væk fra de kriminelle grupper og miljøet. Derved opfyldes kriteriet ved at mindst 50 % børnene er udenfor kriminalitet. 90 % af forældrene gennemfører kurset Samlet var der en gennemførelse på 57 % ud af de 14, der var tilmeldt ved kursusstart. Heraf var én mand, der dog aldrig mødte op. I løbet af kurset var et yderligere frafald på fire kursister, hvoraf den ene blev fritaget af kommunen pga. helbredsvanskeligheder og de resterende blev overført til andre aktiviteter af kommunen. Der var otte kursister, der gennemførte kurset dvs. at de havde et fremmøde på over 50 %, som var grænsen for at modtage et kursusbevis. En enkelt deltager havde et fremmøde, der lå under de 50 % og fik derfor ikke et kursusbevis. Der var gennemsnitligt et fremmøde på 60 %. 75 % af forældrene efterfølgende deltager i frivilligt arbejde Dette succeskriterium har i projektbeskrivelsen været formuleret som at kursisterne efterfølgende frivilligt skulle deltage i et familiekursus. Fra projektledelsen side har det dog i stedet været hensigten at de skulle deltage i frivilligt arbejde og derfor også være succeskriteriet.

12 11 Ud af de 8, der har gennemført kurset deltager halvdelen i frivilligt arbejde efter kurset afslutning. Det er bl.a. deltagelse i familie-netværk og legestue med børnene. Andet Mange af deltagerne har fået større socialt netværk gennem familiekurset, som også var et af formålene. Familiekurset er efter afslutningen blevet forankret i kommunen idet Slagelse kommune har igangsat egne familiekurser. Disse kurser er bl.a. udviklet på baggrund af erfaringer og anbefalinger fra dette initiativ. Familiekurserne i Slagelse kommune foregår i regi af Familiecenteret i Skælskør og kommunens Jobcenter.

13 12 Bilag 1. Opsamling på statusbeskrivelser Kursist nr. 1 og børn nr. 1A, 1B, 1C, 1D Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole/institution: 1A: stor interesse for børnehaven, primært mor der deltager i institutionens aktiviteter 1B: stor interesse for børnehaven, deltager begge i institutionens aktiviteter, god kontakt til begge forældre 1C: stor interesse for skolen, hjælper med lektier så godt de kan, deltager i skolens aktiviteter 1D: moderen er samarbejdsvillig og deltager i aktiviteterne, far deltager ikke, kan ikke hjælpe med lektier, kommunikationen er blevet bedre mellem skole og hjem på trods af ringe sprogfærdigheder (moderen) Fritid: deltager i børnenes fritidsaktiviteter, men er ikke engageret Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 1A: ikke aldersvarende sprogudvikling, har fået nemmere ved at afkode de sociale spilleregler blandt de andre børn (er flyttet fra vuggestue til børnehave hvilket også kan have indflydelse) 1B: ikke aldersvarende sprogudvikling (har stadig talepædagog), er grænsesøgende men er dog blevet bedre til at forstå grænserne fx hos de andre børn 1C: fagligt under middel pga. uro, passer skolen 1D: fagligt langt under middel, styrende/dominerende og kommer ofte i konflikt i fht andre børn, ingen udvikling Fritid: deltager i de fleste aktiviteter i Oasen (et par gange om ugen), har normale forhold til de andre børn, Børnenes kriminalitetsstatus Ingen Boligområdet Venlige og søde og har et godt ry, børnene ikke sent ude Er ikke aktive i aktiviteter, faren har et dårligt ry pga. jalousi (forfølger moderen). Moren har fået et netværk gennem familiekurset.

14 13 Kursist nr. 2 og børn nr. 2A Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole: Ingen interesse i skolen og deltager ikke i skolens aktiviteter. Hjælper ikke med lektier. Kun søsteren har deltaget i aktiviteter på efterskolen (8 kl.). Sproget er en hindring, da de begge taler dårligt dansk. Fritid: Ingen deltagelse eller interesse Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 2A: går i et individuelt skema uden for skolen, da han ikke trives i den almindelige folkeskole, fagligt niveau langt under middel, passer timerne og skolen men har reduceret skema pga vold. Har udfordringer ifht andre børn og har en negativ indflydelse på dem Skal i praktik i Bilka, hvor der er mulighed for en læreplads, hvis det går godt. Fritid: deltager i aktiviteter, har en nogenlunde relation til de andre børn/unge, men er frygtet. Tidligere mobbeoffer indtil han (og broderen) lærte at slå fra sig/har truende adfærd, men er dog populære blandt de andre. Børnenes kriminalitetsstatus Er kendt af politiet, går i grupper, hvor der er kriminalitet. Det er svært at slippe ud af disse grupper, da de holder fast i én. De ældre brødre trækker lillebroderen med i kriminelle aktiviteter. Hans søster har tidligere hjulpet ved at sørge for, at han kom på efterskole (8 kl.). Boligsituation Familien har et dårligt ry. Mest pga. de mandlige medlemmer i familien der er truende og aggressive. Er sammen med andre tyrkere og nogle med kriminel baggrund. Mor/datter har et godt ry i den tyrkiske del. Drengene er sent ude om aftenen. Er ikke aktive i boligområdet, moderen har en begrænset netværk, bl.a. via deltagelse i Forældrekurset.

15 14 Kursist nr. 4 og børn nr. 4A, 4B, 4C, 4D, 4E Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole: 4A: stor interesse for skolen, hjælp til lektier fra både mor og søskende, deltager også i aktiviteterne, ældre datter fungerer som tolk, hvilket ikke er optimalt, men fungerer fordi der ikke er problemer 4B: stor interesse for skolen, hjælp til lektier fra både mor og søskende, deltager også i aktiviteterne 4C: stor interesse for skolen, deltager også i aktiviteterne, hjælp til lektier fra søskende Fritid: børnene deltager ikke i fritidsaktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole: 4A: trives både socialt og fagligt, gode relationer til andre børn, deltager i klassens aktiviteter, middel fagligt niveau 4B: passer skolen og laver lektier, højt fagligt niveau, trives socialt, har mange kammerater og bliver set op til 4C: trives både socialt og fagligt, passer skolen og sine lektier, fagligt dygtig, gode sociale relationer til andre børn 4E: går på universitet Fritid: børnene deltager ikke i fritidsaktiviteter Børnenes kriminalitetsstatus 4D: sidder i fængsel, men tager uddannelse derfra. Har problematiske venner/omgangskreds, der holder ham i det kriminelle miljø. Moderen vil gerne have ham ud af det kriminelle miljø, men har begrænsede ressourcer. De andre børn er ikke kendte af politiet Boligsituation Familien (moder og børn) har et godt ry, er venlig og imødekommende. Er ikke aktive i boligområdet, moderen går til dansk-undervisning Omgås mest med andre somaliske familier. Børnene er sent ude, men ikke alene

16 15 Kursist nr. 5 og børn nr. 5A, 5B Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole/institution: 5A: far henter og bringer, forældre deltager i møder og få arrangementer, viser ingen interesse for dagligdagen i institutionen, dårlig kommunikation pga dårligt dansk hos begge forældre og derfor også svært at vide om de forstår pædagogerne, når de fortæller om barnets problemer. Forældrene har givet udtryk for at de mangler redskaber til at takle barnets problemer, ved ikke hvad de skal gøre. 5B: Børnehave: interessen er præget af at forældrene ikke har overskud, interesserer sig ikke for barnets aktiviteter og hverdag i institutionen, stor sprogbarriere der resulterer i at der er tvivl om de har forstået beskeder/informationerne, forældre deltager i møder og få arrangementer Skole: viser stadig ikke den store interesse for barnets skoleliv, problemer med kommunikationen Fritid: børnene er for små til at deltage i aktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 5A: voksensøgende og har kontaktbehov, har det svært med at der sættes grænser og med regler, ikke alderssvarende sprogligt og udviklingsmæssigt. Har haft en god periode hvor faderen har været i Libanon og hvor trivselen blev markant forbedret. Faldt tilbage i samme urolige og grænsesøgende adfærd da faderen var tilbage. Der nævnes eksempler hvor moderen er i institutionen og hvor kommunikationen med barnet fungerer bedre end med faderen. 5B: er skiftet fra børnehave til børnehaveklasse. I børnehaven trivedes han dårligt, var voksensøgende og havde kontaktbehov, har dårlig kontakt til de andre børn da han ikke forstår de sociale spilleregler, er usikker og har lidt selvtillid. I skolen trives han godt, har et rimelig fagligt niveau, leger med alle(primært vilde drengelege), men bliver tit irettesat da han taler meget og er urolig. Fritid: deltager ikke i aktiviteterne, er for små Boligsituation Forældrene (særligt faderen) har problemer med at indordne sig, er aggressiv og har en dårlig vennekreds. Børnene er sent ude om aftenen, men forældrene er altid med, moderen deltager i få aktiviteter fx danskundervisning og Motion & Sundhed, moderen har fået et større netværk via familieprojektet Børnenes kriminalitetsstatus Ingen, er stadig små børn.

17 16 Kursist nr. 6 og børn nr. 6A Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Moren interesserer sig ikke i skolen, er ikke i stand til at hjælpe ham med lektier, at komme til tiden, have bøgerne med mv. Hun har en ringe forståelse for drengens behov, fx har hun afvist specialundervisning ud fra hensyn til at hun taber ansigt. Samarbejdet med moderen har været svært, hun har begrænsede sprogfærdigheder og besvarer ikke henvendelse(fx sedler) fra skolen. Fritid: moderen deltager ikke og har ingen interesse for børnenes aktiviteter. Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 6A: barnets trivsel er bekymrende, han passer ikke skolen, kommer for sent, har stort fravær. Der er ikke sket nogen udvikling siden Har få sociale relationer da han har svært ved at omgås andre børn, kommer i konflikt. Har et lavt fagligt niveau og er i efteråret blevet tilbudt specialundervisning, som moren har afslået. Hun mener ikke at drengen har særlige behov og vil ikke tabe ansigt. Fritid: deltager nu i aktiviteter i Oasen sammen med broderen, mest sportslige aktiviteter. Er populære blandt de andre, men også frygtet da de er dominerende og højtråbende. Boligsituation Familien har et dårligt ry, har en aggressiv adfærd og er voldelige. Der er sket en negativ ændring ved faderens død. Har sociale relationer med tyrkere fra det dårlige selskab. Børnene er sent ude om aftenen Moderen har ikke mange sociale relationer og mangler et netværk. Børnenes kriminalitetsstatus Er kendt af politiet/ssp, er i et kriminelt miljø, moderen forstår ikke alvoren i problemet Er underlagt broderen der ryger ind og ud af fængsel, broderen prøver dog at redde den yngste bror Siden faderens død er det gået ned af bakke for familien.

18 17 Kursist nr. 7 og børn nr. 7A, 7B, 7C Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 7A: viser stor interesse for barnet og institutionen, deltager i institutionens aktiviteter, ingen sproglige barrierer 7B: viser stor interesse for barnet og institutionen/skolen, deltager i institutionens/skolens aktiviteter, ingen sproglige barrierer 7C: viser stor interesse for barnet og skolen, deltager i skolens aktiviteter, ingen sproglige barrierer Fritid: forældre mangler tid til at deltage i fritidsaktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 7A: Trives godt, er alderssvarende med andre (danske) børn og har gode sociale relationer med de andre børn, er vellidt 7B: trives godt, er i perioden skiftet fra børnehaven til skole, har lidt svært ved det faglige, har gode sociale relationer med de andre piger i klassen. 7C: trives godt og er glad for at gå i skole, er dygtig fagligt og er velforberedt. Gode relationer, de andre børn ser op til ham, er leder af drengegruppen, kan være lidt dominerende Fritid: deltager ikke i aktiviteter i Oasen, 7C går til fodbold andet sted Boligsituation Har et godt ry, er stille og venlige. Har en stor omgangskreds, mest familie og andre bosniere. Moderen deltager i Motion & Sundhed Børnene er ikke sent ude. Børnenes kriminalitetsstatus Ingen, børnene er stadig små

19 18 Kursist nr. 8 og børn nr. 8A, 8B, 8C Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Forældrene er skilt, faderen børn i Århus så det er primært moderen, der deltager. 8A: moderen er meget interesseret i hvordan det går med drengen, er opmærksom på han udfordringer med at sidde stille, øver bogstaver med han derhjemme, sproglige udfordringer så det kan være svært at vide om hun forstår det der siges 8B: stor interesse for skole, har ikke mulighed for at hjælpe med lektier, deltager i skolens aktiviteter, sproget kan være en hindring, men moderen forsøger at kommunikere, forstår ikke helt at den dansk/tyrkisk kulturforskel kan give børnene udfordringer 8C: er i perioden stoppet i folkeskolen og flyttet til sin far i Århus, da hun havde et for stort ansvar i hjemmet og stort fravær fra skolen Fritid: moderen har interesse for børnenes aktiviteter, men deltager ikke, sikkert fordi hun er på arbejde, når hun har mulighed for det kører hun gerne, deltager i de aktiviteter, der foregår i boligområdet. Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 8A: er i perioden skiftet fra børnehave til skole, ikke sprogligt alderssvarende, det faglige niveau er dårligt (forstår ikke hvad han skal lave)er sandsynligt kommet for tidligt i skole, få sociale relationer, i børnehaven kom han i konflikt med de andre pga. sproglige misforståelser 8B: trives, ligger fagligt under middel, har gode relationer med klassekammeraterne, er vellidt og ligeværdig i forhold til de andre 8C: er flyttet til sin far i Århus Fritid: 8A og 8B spiller fodbold, deres sociale relationer er præget af at begge børn er meget dominerende og derfor har konflikter med de andre børn, hindring for deltagelse kan være økonomi og børnepasning når moderen er på arbejde. 8C deltager ikke, da hun hjælper moderen med huslige pligter. Børnenes kriminalitetsstatus 8C er kendt da hun har gået med en pigegruppe, der har haft en truende adfærd. Hun er nu flyttet til Århus og bor hos sin far. Boligsituation Har et godt ry i området, har gode relationer til naboerne, moderen er meget fysisk aktiv med de andre beboere.

20 19 Kursist nr. 9 og børn nr. 9A, 9B Begge forældre er syge, familien har et begrænset netværk og lever isoleret Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 9A: ofte far der afleverer/henter, moderen er syg og taler dårligt dansk, hvilket vanskeliggør kommunikationen, hun deltager i sprogkursus nu, begge virker interesseret, deltager i møder og aktiviteter, 9B: begge er meget interesseret, spørges til lektier og adfærd, ingen hjælp til lektier, har endnu ikke deltaget i skolens aktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 9A: alderssvarende udviklingsmæssigt, men støttes sprogligt med undervisning ( 11), er vellidt af de andre børn 9B: trives ikke optimalt, passer skolen men skammer syg over hjemmet (lyver ofte når hun skal fortælle om hjemmet, er måske underlagt moderens sygdom), har svært ved at etablere sociale relationer, fravælges af de andre børn og har konflikter, der har været klager over hende fra andre forældre som forældrene er informeret om, det gør dem kede af det Fritid: børnene deltager ikke, men går ture med far/mor, økonomien er sikkert en hindring Børnenes kriminalitetsstatus Ingen, børnene er stadig små Boligsituation Har et godt ry, er venlige, børnene ikke sent ude, er ikke aktive og lever isoleret, vil gerne have et større netværk. Gennemførelse af forældrekurset Moderen har været glad for at deltage i kurset, at have kontakt til andre kvinder, et bedre netværk var hendes ønske til kurset.

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Interviewguide. Interviewguide Hele familiens integration.

Interviewguide. Interviewguide Hele familiens integration. Interviewguide Dette er en interviewguide, der bruges når der udarbejdes ressourcebeskrivelser på familiens medlemmer. Familiernes ressourcebeskrivelser og udviklingsplaner skal være evalueringsegnede.

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn

Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Metode...4 Besvarelse fra de børn/unge der har benyttet Teaterskolen for Børn s fritidstilbud.5

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge

Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge De første historier fra mødet med familier i projektet Familierettet Rehabilitering for traumatiserede flygtninge Læs historierne og fagpersonernes refleksioner over, hvad der i kontakten med familierne

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet

Læs mere

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang. Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune

UCN Act2learn September Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune UCN Act2learn September 2015 Opsamlingsrapport af projektet Så letter vi! Vesthimmerlands Kommune 1. Så letter vi Projektet Så letter vi! er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Sociale færdigheder på skoleskemaet Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ)

Børne- og Ungerådgivningscentret. Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ) Børne- og Ungerådgivningscentret Pjece til forældre om forældreprogrammet BASIC 3-6 De Utrolige År (DUÅ) Hvorfor gør mit barn ikke, som jeg siger? Det spørgsmål stiller mange forældre sig med jævne mellemrum.

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Kommunikation, trivsel og læring

Kommunikation, trivsel og læring Overskrift: Kommunikation, trivsel og læring - et udviklingsforløb med udgangspunkt i en narrative samtalepraksis i skoleåret 2015-2017 Baggrund: Gødvad Efterskole er en specialefterskole for 95 unge mellem

Læs mere

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning

Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse Specialundervisning med fokus på sprog og relationer Evaluering af forsøg med familieklasse Gribskov Kommune, maj 2011 Indledning Evaluering af 'Specialundervisning med fokus på sprog og relationer' er

Læs mere

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr.

Notat. Center for Specialundervisning af Voksne Kultur- og samfundsforståelse på dansk for kvinder i Århus Vest - Projekt 80. Projekt nr. Notat Projekt nr. 80 Konsulent Referent Dato for afholdelse Line Dybdal Nielsen Jeppe Ostersen 5. oktober 2007 Godkendt d. 12. november 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

ForeningsMentor i Tilst

ForeningsMentor i Tilst ForeningsMentor i Tilst Projektresumé ForeningsMentor i Tilst har til formål at hjælpe børn og unge i udsatte positioner med at få en aktiv fritid. Frivillige foreningsmentorer bygger bro mellem foreninger

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.

Resultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning. Resultatdokumentation Børne- og familieområdet Århus Kommune Socialforvaltningen Skematype: Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning Baggrundsoplysninger Foranstaltning Afdeling

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier.................................................. 4 Hvad er målguppens behov?..........................................................

Læs mere