Familiekursus. Evaluering. Aktive forældre Ansvar og involvering. Marts Trine Hagelskjær Pedersen
|
|
- Arthur Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familiekursus Aktive forældre Ansvar og involvering Evaluering Marts 2011 Trine Hagelskjær Pedersen
2 1 Evaluering Marts 2011 Konsulentkompagniet Herredsvejen Hillerød Konsulentkompagniet er en kooperativ vidensvirksomhed med opgaver indenfor velfærdsområdet. Konsulentkompagniets formål er at organisere og administrere indsamling, bearbejdning og formidling af erfaringer, der hjælper mennesker til at fortolke og forvandle deres virkeligheder.
3 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Evalueringsdesign... 8 Hovedresultater... 9 Bilag 1. Opsamling på statusbeskrivelser Bilag 2. Spørgeskema, 1. del Bilag 3. Spørgeskema, 2. del... 31
4 3
5 4 Indledning Denne rapport indeholder en evaluering af Familiekurset, der er udført af Fællesorganisationens Boligforening (FOB) i Slagelse, som en del af den boligsociale helhedsplansindsats i Ringparken og Sydbyen. Kurset er gennemført 1.marts 16.april Indholdsmæssigt er evalueringen en vurdering af, om Familiekurset har levet op til de succeskriterier, der er opstillet ved projektstart. I rapporten redegøres for evalueringens metodiske tilgang og design. Herefter følger evalueringens hovedkonklusioner. Som bilag vedlagt en skabelon af de spørgeskemaer, der er benyttet i evalueringen samt en kort opsummering på indholdet af de udfyldte spørgeskemaer. Evalueringen er foretaget af Konsulentkompagniet for FOB. Om familiekurset Familiekurset har været et tilbud til etniske forældre, der har børn med utilpasset adfærd. Formålet har været at forebygge denne adfærd og tage hånd om problemerne inden de udvikler sig. Det skal ske ved at motivere forældrene til at involvere sig mere i børnenes opvækst, herunder skolen og fritidsaktiviteter, samt give dem redskaber til at hjælpe og forstå deres børn. Deltagerne på kurset har alle været kvinder (mødre). De har haft gode ressourcer, men har også været præget af manglende ressourcer på nogle områder: sprog, helbred, uddannelse, erhvervserfaring, kultur og socialt netværk. Deltagernes motivation for at deltage i familiekurset har bl.a. været: o At få værktøjer til at håndtere problemstillinger omkring deres børn og de o sammenhænge de indgår i (skoler, institutioner, fritidsliv) o At blive bedre til dansk o At få et større netværk også blandt danskere Deltagerne har deltaget som en del af et aktiveringsforløb. De har fået tilbud om at deltage i kurset og har frivilligt accepteret. Underviserne har ikke på forhånd haft kendskab til deltagerne, deres familier og deres baggrund, men har haft indsigt i de generelle problematikker, der vedrører forældrene. Fordelen har derved været, at underviserne har kunnet forholde sig neutrale i forhold til de enkeltes problemstillinger. Det har dog også medført, at det ikke har været muligt at fastlægge et præcist niveau for undervisningen inden start. Organisering af kurset Styregruppen, med Anne Heidelbach som primus motor, har haft ansvaret for udvikling af det samlede undervisningsforløb herunder udvikling af temaer og skema.
6 5 Konsulentgruppen Innovator, der har stået for ca. halvdelen af undervisningen, har bidraget med input i forhold til deres del af undervisningen. Deltagerne til kurset er rekrutteret hos skole-hjem kontaktpersonerne ved Antvorskov Skole og Nørrevangsskolen samt beboerrådgivningerne i samarbejde med SSP. Undervisere Undervisningen er gennemført af FOB/øvrige undervisere og konsulentgruppen Innovator. I alt har der været 21 undervisere samt en underviser fra VUC (til danskundervisning). Der har været mindst to undervisere gennem hele forløbet for at sikre at alle deltagerne fik den støtte, de havde behov for og at de motiveres og fastholdes i emnerne. Kursets indhold Kursets mål har været, at give forældrene ny inspiration til at være en bedre familie og bedre forældre. Det skulle resultere i: o En mere konstruktiv kommunikation med børnene, o En bedre forståelse og relation mellem forældre og børn, o Give forældrene større selvtillid og lyst til at involvere sig i børnene, deres udvikling og aktiviteter o Et bedre samarbejde mellem skole/institution og hjem o Og på længere sigt at forhindre en utilpasset adfærd og kriminalitet Indholdet i undervisningen har været: o Øget viden om børns kognitive og følelsesmæssige udvikling og evner o At få forældrene til at reflektere over forældrerollen o Konkrete redskaber til at håndtere (svære) situationer med børnene, o når/hvis de opstår o Styrke forældrenes personlige ressourcer og robusthed i krisesituationer o Relationer til andre forældre Undervisningsmetode Undervisningen har bestået af en kombination af klasseundervisning og ekskursioner. I undervisningen er der benyttet en visuel formidlingsform med dokumentation i form af tegninger og tekst på whiteboard, samt fotos. I de mundtlige oplæg er der forsøgt, at tage hensyn til målgruppens sproglige niveau og der er støttet visuelt med tegninger undervejs og mange eksempler. Der er også benyttet tegning, maling og collage i undervisningen, som et redskab til at arbejde med følelser, erfaringer og tanker, som kan være svære at formulere. Deltagerne har fået mange små aktive og praktiske øvelser undervejs hvor formålet har været at få større koncentration og motivation, samt give dem små succesoplevelser over at udføre helt konkrete, kreative eller problemløsende opgaver.
7 6 For at imødekomme deltagernes rastløshed er der også inddraget små kropslige øvelser som f.eks. nærværsøvelser og mærke mine behov -øvelser. 1 Ekskursionerne har bl.a. bestået i besøg til idrætsfaciliteter, uddannelsestilbud, virksomhedsbesøg, Christiansborg, bevægelsesundervisningsdage. Erfaringer fra kurset Følgende er en opsummering på nogle af de erfaringer, som Innovator og FOB har gjort sig i løbet af kurset. Erfaringen er, at kurset var for kortvarigt. Det kræver både tid og ressourcer af få deltagerne til at åbne op og blive parat/motiveret til at forandre sig og tilegne sig nogle af de kompetencer og kvalifikationer, som vil gøre dem i stand til at deltage mere aktivt i samfundet. Der har været nogle udfordringer i forhold til rekruttering af deltagere til kurset. Kursisternes deltagelse har hængt sammen med det forsørgelsesgrundlag de har haft i forhold til om der har været opbakning til kurset. I et enkelt tilfælde blev en kursist eksempelvis fritaget fra undervisning af sin sagsbehandler. Der har været svingende deltagelse på trods af, at flere har haft mødepligt, da kurset var en del af et aktiveringsforløb. Grundene til fravær har været mange forskellige, fra dårligt helbred (både mor og barn/børn) til møder med læge, tandlæge, sagsbehandler mv. Det har været svært at fastholde deltagernes opmærksomhed i undervisningen. Deres adfærd har været præget af rastløshed, uro og manglende fokus på emnet. En af grundene kan være de sproglige barrierer, men den urolige adfærd kan også være en konsekvens af de problemstillinger, som præger familien. Deltagernes vurdering af kurset har været positiv. De har udtrykt, at de var meget glade for kursusforløbet og flere betegnede det som det bedste kursus, de har været på. For dem har det været et kursus med indhold, noget de kunne forholde sig til. De har kunnet bruge rigtig mange af de værktøjer, de har arbejdet med, f.eks. emner som at sige nej til sine børn, øvelse til kropsbevidsthed osv. Deltagerne har givet udtryk for, at mange af emnerne har givet anledning til refleksion og overvejelse i forhold til det, de går og gør i dagligdagen i forhold til deres børn. Men det har også medført forandring i hverdagen, hvad angår den daglige kost og motion. Det har været godt med aktiviteter og øvelser undervejs. Teori og sproget kan være vanskeligt, men nemmere hvis der er mange eksempler. En stor del af udbyttet har også været det at netværke med andre forældre/mødre. For deltagere med store sprogbarrierer samt dårlig fysik og psyke er det oplevelsen, at udbyttet har været lavt. 1 Innovator, Familiekursus rapport,
8 7 Forankring Familiekurset er efterfølgende blevet forankret i Slagelse kommune. Familiekurset er udbudt af Familiecentret i efteråret 2010, og af Jobcenteret i februar 2011 som aktivering.
9 8 Evalueringsdesign Evalueringen indgår som en del af projektet Familiekursus Aktive forældre ansvar og involvering med Fællesorganisationens Boligforening i Slagelse som projektejer. Formålet med evalueringen er, at undersøge om succeskriterierne for projektets Familiekursus er blevet indfriet. Evalueringsmetode Evalueringen er en effektevaluering og består af to dele, hvor der i begge dele er foretaget en registrering af forældrenes og børnenes deltagelse i skole og fritid, samarbejde med skole/fritidsaktiviteter mv.: o o en statusbeskrivelse ved projektet start en statusbeskrivelse 6 mdr. efter forløbets afslutning med henblik på at undersøge om succeskriterierne er indfriet. Statusbeskrivelserne er foretaget ved hjælp af to spørgeskemaer 2, hvor kontaktpersonerne har besvaret de samme spørgsmål. Kontaktpersoner er personer, der jævnligt er i kontakt med kursets forældre og børn og derved har viden om familiens status: o Repræsentant fra daginstitution/skole o Repræsentant fra klub/forening/oasen/sydbyen o Repræsentant fra politi/social myndighed o Repræsentant fra boligforening For at sikre en sammenhæng mellem første og anden registrering er det blevet prioriteret, at det er samme kontaktperson, der har stået for begge registreringer. Det har dog ikke været muligt i alle tilfælde, da der er situationer, hvor barnet er skriftet fra eksempelvis vuggestue til børnehave og derved ikke har tilknytning til den samme person ved 2. status. Succeskriterier Evalueringen er foretaget i forhold til følgende succeskriterier: o 90 % af forældrene gennemfører kurset o 50 % af forældrene efterfølgende deltager aktivt i børnenes skole og fritidsliv o 90 % af børnene efterfølgende opnår bedre trivsel, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole og fritidsliv o 50 % af børnene efterfølgende holdes kriminalitetsfri o 75 % af forældrene efterfølgende deltager i frivilligt arbejde 3 2 Bilag 2 og 3 3 Dette succeskriterium har i projektbeskrivelsen været præsenteret som at forældrene efterfølgende skulle deltage frivilligt i familiekurser. Det har dog hele tiden været hensigten, at projektet i stedet skulle bedømmes på, hvor mange der efterfølgende deltager i frivilligt arbejde.
10 9 Hovedresultater Kendetegnende for kursisterne i familiekursets har været at de har begrænsede ressourcer og ikke har tilstrækkelige redskaber til at håndtere de problemstillinger, der er i familien/med børnene. De har et begrænset netværk og det netværk de har, er med samme baggrund, som dem selv. I mange af besvarelserne præsenteres sprogbarrierer som en barriere for forældrene i forhold til at forstå og involvere sig i børnenes institution/skole og fritid. Sprogbarrieren har også været en udfordring på kurset og som opleves som en barriere for nogle af kursisternes udbytte af kurset. Det har samtidig været undervisernes oplevelse, at nogle af kursisterne har været præget af stress, hvilket viste sig ved rastløshed, uro og manglende fokus på emnerne 4. Underviserne kendte ved kursusstart ikke til kursisternes baggrund og behov og det var derfor ikke muligt at lægge et niveau, der passede alle. En anden udfordring, der kan have haft indflydelse på kursisternes udbytte har været den svingende deltagelse, hvor begrundelsen har været sygdom, tandlægebesøg, syge børn og enkelte møder med sagsbehandlere. Udbyttet i forhold til succeskriterierne I forhold til succeskriterierne er der sket følgende udvikling: 50 % af forældrene deltager efterfølgende mere aktivt i børnenes skole og fritidsliv Der er ingen nævneværdige ændringer i forældrenes deltagelse i børnenes skole og fritidsliv. De forældre, der ved første registrering involverede sig i børnene dagligdag og udvikling er stadig lige interesserede. Og de forældre, der ikke involverede sig før, gør det stadig ikke. Der er dog et enkelt eksempel på at forældrene viser en større deltagelse og at skolehjem samarbejdet er blevet bedre. I forhold til forældrenes deltagelse i børnenes fritidsaktiviteter er der ikke sket nogen udvikling. Interessen er forholdsvis lav (tre ud af ni viser interesse) og kun en enkelt deltager aktivt i børnenes fritidsaktiviteter ved hjælp af kørsel. Vi kan i denne evaluering ikke se de ændringer, der er sket hvor ændringen eksempelvis ses i dialogen og samværet mellem forælder og barn. 90 % af børnene opnår efterfølgende bedre trivsel, herunder større udbytte af deltagelse i skole og fritidsliv Et problem, der ofte går igen blandt børnene er, at de har svært ved at forstå og afkode de sociale spilleregler, både blandt de voksne og de andre børn. Det resulterer ofte i, at de afprøver andres grænser og det skaber konflikter. Denne udfordring er blevet 4 Aktive forældre- Ansvar og involvering, Innovator 2010
11 10 imødekommet på kurset, idet et af emnerne på familiekurset har været at sætte grænser. Evalueringen viser, at der i nogle tilfælde er sket en forbedring i forhold til at børnene bedre forstår de sociale spilleregler. Det kan dog i det ene tilfælde have betydning, at barnet er flyttet fra vuggestue til børnehave og derved omgås nogle større børn. I et andet tilfælde er der observeret en markant forbedring hos et barn, der har haft et stort behov for voksenkontakt og svært ved at forstå regler og at der sættes grænser. I perioden har faderen været på et længerevarende ophold i hjemlandet og i den periode var barnets trivsel markant forbedret og ved hjemkomsten vendte barnet tilbage til den urolige og grænsesøgende adfærd. Noget af den problematiske adfærd kan derfor tilskrives forholdet mellem barnet og faderen. Fritid Ud af de ni familier er der børn fra de seks familier, der deltager i fritidsaktiviteter. I en enkelt familie er der sket en udvidelse af børnenes deltagelse i aktiviteterne. I et tilfælde er børnene for små og i de resterende er der ikke ressourcer herunder økonomi til, at børnene kan deltage. I forbindelse med fritidsaktiviteterne er der ikke sket nogen udvikling i trivselen. Hos de børn, der har udfordringer med de sociale spilleregler, overføres det også til samværet med de andre børn i fritiden. Der er dog situationer, hvor de samtidig er populære blandt de andre børn, men i en sammenhæng, hvor de har en truede og dominerende adfærd. 50 % af børnene holdes efterfølgende kriminalitetsfri Ud af alle ni familier er der fem tilfælde, hvor politiet/ssp har kendskab til børn i familierne og ofte består kendskabet i, at de går i grupper, hvor der er kriminalitet, men ikke selv er dømt for noget. Kun i to familier har det resulteret i fængsel for den unge. I to tilfælde er problemerne blevet løst ved at børnene er blevet flyttet fra stedet og derved også væk fra de kriminelle grupper og miljøet. Derved opfyldes kriteriet ved at mindst 50 % børnene er udenfor kriminalitet. 90 % af forældrene gennemfører kurset Samlet var der en gennemførelse på 57 % ud af de 14, der var tilmeldt ved kursusstart. Heraf var én mand, der dog aldrig mødte op. I løbet af kurset var et yderligere frafald på fire kursister, hvoraf den ene blev fritaget af kommunen pga. helbredsvanskeligheder og de resterende blev overført til andre aktiviteter af kommunen. Der var otte kursister, der gennemførte kurset dvs. at de havde et fremmøde på over 50 %, som var grænsen for at modtage et kursusbevis. En enkelt deltager havde et fremmøde, der lå under de 50 % og fik derfor ikke et kursusbevis. Der var gennemsnitligt et fremmøde på 60 %. 75 % af forældrene efterfølgende deltager i frivilligt arbejde Dette succeskriterium har i projektbeskrivelsen været formuleret som at kursisterne efterfølgende frivilligt skulle deltage i et familiekursus. Fra projektledelsen side har det dog i stedet været hensigten at de skulle deltage i frivilligt arbejde og derfor også være succeskriteriet.
12 11 Ud af de 8, der har gennemført kurset deltager halvdelen i frivilligt arbejde efter kurset afslutning. Det er bl.a. deltagelse i familie-netværk og legestue med børnene. Andet Mange af deltagerne har fået større socialt netværk gennem familiekurset, som også var et af formålene. Familiekurset er efter afslutningen blevet forankret i kommunen idet Slagelse kommune har igangsat egne familiekurser. Disse kurser er bl.a. udviklet på baggrund af erfaringer og anbefalinger fra dette initiativ. Familiekurserne i Slagelse kommune foregår i regi af Familiecenteret i Skælskør og kommunens Jobcenter.
13 12 Bilag 1. Opsamling på statusbeskrivelser Kursist nr. 1 og børn nr. 1A, 1B, 1C, 1D Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole/institution: 1A: stor interesse for børnehaven, primært mor der deltager i institutionens aktiviteter 1B: stor interesse for børnehaven, deltager begge i institutionens aktiviteter, god kontakt til begge forældre 1C: stor interesse for skolen, hjælper med lektier så godt de kan, deltager i skolens aktiviteter 1D: moderen er samarbejdsvillig og deltager i aktiviteterne, far deltager ikke, kan ikke hjælpe med lektier, kommunikationen er blevet bedre mellem skole og hjem på trods af ringe sprogfærdigheder (moderen) Fritid: deltager i børnenes fritidsaktiviteter, men er ikke engageret Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 1A: ikke aldersvarende sprogudvikling, har fået nemmere ved at afkode de sociale spilleregler blandt de andre børn (er flyttet fra vuggestue til børnehave hvilket også kan have indflydelse) 1B: ikke aldersvarende sprogudvikling (har stadig talepædagog), er grænsesøgende men er dog blevet bedre til at forstå grænserne fx hos de andre børn 1C: fagligt under middel pga. uro, passer skolen 1D: fagligt langt under middel, styrende/dominerende og kommer ofte i konflikt i fht andre børn, ingen udvikling Fritid: deltager i de fleste aktiviteter i Oasen (et par gange om ugen), har normale forhold til de andre børn, Børnenes kriminalitetsstatus Ingen Boligområdet Venlige og søde og har et godt ry, børnene ikke sent ude Er ikke aktive i aktiviteter, faren har et dårligt ry pga. jalousi (forfølger moderen). Moren har fået et netværk gennem familiekurset.
14 13 Kursist nr. 2 og børn nr. 2A Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole: Ingen interesse i skolen og deltager ikke i skolens aktiviteter. Hjælper ikke med lektier. Kun søsteren har deltaget i aktiviteter på efterskolen (8 kl.). Sproget er en hindring, da de begge taler dårligt dansk. Fritid: Ingen deltagelse eller interesse Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 2A: går i et individuelt skema uden for skolen, da han ikke trives i den almindelige folkeskole, fagligt niveau langt under middel, passer timerne og skolen men har reduceret skema pga vold. Har udfordringer ifht andre børn og har en negativ indflydelse på dem Skal i praktik i Bilka, hvor der er mulighed for en læreplads, hvis det går godt. Fritid: deltager i aktiviteter, har en nogenlunde relation til de andre børn/unge, men er frygtet. Tidligere mobbeoffer indtil han (og broderen) lærte at slå fra sig/har truende adfærd, men er dog populære blandt de andre. Børnenes kriminalitetsstatus Er kendt af politiet, går i grupper, hvor der er kriminalitet. Det er svært at slippe ud af disse grupper, da de holder fast i én. De ældre brødre trækker lillebroderen med i kriminelle aktiviteter. Hans søster har tidligere hjulpet ved at sørge for, at han kom på efterskole (8 kl.). Boligsituation Familien har et dårligt ry. Mest pga. de mandlige medlemmer i familien der er truende og aggressive. Er sammen med andre tyrkere og nogle med kriminel baggrund. Mor/datter har et godt ry i den tyrkiske del. Drengene er sent ude om aftenen. Er ikke aktive i boligområdet, moderen har en begrænset netværk, bl.a. via deltagelse i Forældrekurset.
15 14 Kursist nr. 4 og børn nr. 4A, 4B, 4C, 4D, 4E Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole: 4A: stor interesse for skolen, hjælp til lektier fra både mor og søskende, deltager også i aktiviteterne, ældre datter fungerer som tolk, hvilket ikke er optimalt, men fungerer fordi der ikke er problemer 4B: stor interesse for skolen, hjælp til lektier fra både mor og søskende, deltager også i aktiviteterne 4C: stor interesse for skolen, deltager også i aktiviteterne, hjælp til lektier fra søskende Fritid: børnene deltager ikke i fritidsaktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole: 4A: trives både socialt og fagligt, gode relationer til andre børn, deltager i klassens aktiviteter, middel fagligt niveau 4B: passer skolen og laver lektier, højt fagligt niveau, trives socialt, har mange kammerater og bliver set op til 4C: trives både socialt og fagligt, passer skolen og sine lektier, fagligt dygtig, gode sociale relationer til andre børn 4E: går på universitet Fritid: børnene deltager ikke i fritidsaktiviteter Børnenes kriminalitetsstatus 4D: sidder i fængsel, men tager uddannelse derfra. Har problematiske venner/omgangskreds, der holder ham i det kriminelle miljø. Moderen vil gerne have ham ud af det kriminelle miljø, men har begrænsede ressourcer. De andre børn er ikke kendte af politiet Boligsituation Familien (moder og børn) har et godt ry, er venlig og imødekommende. Er ikke aktive i boligområdet, moderen går til dansk-undervisning Omgås mest med andre somaliske familier. Børnene er sent ude, men ikke alene
16 15 Kursist nr. 5 og børn nr. 5A, 5B Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole/institution: 5A: far henter og bringer, forældre deltager i møder og få arrangementer, viser ingen interesse for dagligdagen i institutionen, dårlig kommunikation pga dårligt dansk hos begge forældre og derfor også svært at vide om de forstår pædagogerne, når de fortæller om barnets problemer. Forældrene har givet udtryk for at de mangler redskaber til at takle barnets problemer, ved ikke hvad de skal gøre. 5B: Børnehave: interessen er præget af at forældrene ikke har overskud, interesserer sig ikke for barnets aktiviteter og hverdag i institutionen, stor sprogbarriere der resulterer i at der er tvivl om de har forstået beskeder/informationerne, forældre deltager i møder og få arrangementer Skole: viser stadig ikke den store interesse for barnets skoleliv, problemer med kommunikationen Fritid: børnene er for små til at deltage i aktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 5A: voksensøgende og har kontaktbehov, har det svært med at der sættes grænser og med regler, ikke alderssvarende sprogligt og udviklingsmæssigt. Har haft en god periode hvor faderen har været i Libanon og hvor trivselen blev markant forbedret. Faldt tilbage i samme urolige og grænsesøgende adfærd da faderen var tilbage. Der nævnes eksempler hvor moderen er i institutionen og hvor kommunikationen med barnet fungerer bedre end med faderen. 5B: er skiftet fra børnehave til børnehaveklasse. I børnehaven trivedes han dårligt, var voksensøgende og havde kontaktbehov, har dårlig kontakt til de andre børn da han ikke forstår de sociale spilleregler, er usikker og har lidt selvtillid. I skolen trives han godt, har et rimelig fagligt niveau, leger med alle(primært vilde drengelege), men bliver tit irettesat da han taler meget og er urolig. Fritid: deltager ikke i aktiviteterne, er for små Boligsituation Forældrene (særligt faderen) har problemer med at indordne sig, er aggressiv og har en dårlig vennekreds. Børnene er sent ude om aftenen, men forældrene er altid med, moderen deltager i få aktiviteter fx danskundervisning og Motion & Sundhed, moderen har fået et større netværk via familieprojektet Børnenes kriminalitetsstatus Ingen, er stadig små børn.
17 16 Kursist nr. 6 og børn nr. 6A Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Moren interesserer sig ikke i skolen, er ikke i stand til at hjælpe ham med lektier, at komme til tiden, have bøgerne med mv. Hun har en ringe forståelse for drengens behov, fx har hun afvist specialundervisning ud fra hensyn til at hun taber ansigt. Samarbejdet med moderen har været svært, hun har begrænsede sprogfærdigheder og besvarer ikke henvendelse(fx sedler) fra skolen. Fritid: moderen deltager ikke og har ingen interesse for børnenes aktiviteter. Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 6A: barnets trivsel er bekymrende, han passer ikke skolen, kommer for sent, har stort fravær. Der er ikke sket nogen udvikling siden Har få sociale relationer da han har svært ved at omgås andre børn, kommer i konflikt. Har et lavt fagligt niveau og er i efteråret blevet tilbudt specialundervisning, som moren har afslået. Hun mener ikke at drengen har særlige behov og vil ikke tabe ansigt. Fritid: deltager nu i aktiviteter i Oasen sammen med broderen, mest sportslige aktiviteter. Er populære blandt de andre, men også frygtet da de er dominerende og højtråbende. Boligsituation Familien har et dårligt ry, har en aggressiv adfærd og er voldelige. Der er sket en negativ ændring ved faderens død. Har sociale relationer med tyrkere fra det dårlige selskab. Børnene er sent ude om aftenen Moderen har ikke mange sociale relationer og mangler et netværk. Børnenes kriminalitetsstatus Er kendt af politiet/ssp, er i et kriminelt miljø, moderen forstår ikke alvoren i problemet Er underlagt broderen der ryger ind og ud af fængsel, broderen prøver dog at redde den yngste bror Siden faderens død er det gået ned af bakke for familien.
18 17 Kursist nr. 7 og børn nr. 7A, 7B, 7C Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 7A: viser stor interesse for barnet og institutionen, deltager i institutionens aktiviteter, ingen sproglige barrierer 7B: viser stor interesse for barnet og institutionen/skolen, deltager i institutionens/skolens aktiviteter, ingen sproglige barrierer 7C: viser stor interesse for barnet og skolen, deltager i skolens aktiviteter, ingen sproglige barrierer Fritid: forældre mangler tid til at deltage i fritidsaktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 7A: Trives godt, er alderssvarende med andre (danske) børn og har gode sociale relationer med de andre børn, er vellidt 7B: trives godt, er i perioden skiftet fra børnehaven til skole, har lidt svært ved det faglige, har gode sociale relationer med de andre piger i klassen. 7C: trives godt og er glad for at gå i skole, er dygtig fagligt og er velforberedt. Gode relationer, de andre børn ser op til ham, er leder af drengegruppen, kan være lidt dominerende Fritid: deltager ikke i aktiviteter i Oasen, 7C går til fodbold andet sted Boligsituation Har et godt ry, er stille og venlige. Har en stor omgangskreds, mest familie og andre bosniere. Moderen deltager i Motion & Sundhed Børnene er ikke sent ude. Børnenes kriminalitetsstatus Ingen, børnene er stadig små
19 18 Kursist nr. 8 og børn nr. 8A, 8B, 8C Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Forældrene er skilt, faderen børn i Århus så det er primært moderen, der deltager. 8A: moderen er meget interesseret i hvordan det går med drengen, er opmærksom på han udfordringer med at sidde stille, øver bogstaver med han derhjemme, sproglige udfordringer så det kan være svært at vide om hun forstår det der siges 8B: stor interesse for skole, har ikke mulighed for at hjælpe med lektier, deltager i skolens aktiviteter, sproget kan være en hindring, men moderen forsøger at kommunikere, forstår ikke helt at den dansk/tyrkisk kulturforskel kan give børnene udfordringer 8C: er i perioden stoppet i folkeskolen og flyttet til sin far i Århus, da hun havde et for stort ansvar i hjemmet og stort fravær fra skolen Fritid: moderen har interesse for børnenes aktiviteter, men deltager ikke, sikkert fordi hun er på arbejde, når hun har mulighed for det kører hun gerne, deltager i de aktiviteter, der foregår i boligområdet. Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 8A: er i perioden skiftet fra børnehave til skole, ikke sprogligt alderssvarende, det faglige niveau er dårligt (forstår ikke hvad han skal lave)er sandsynligt kommet for tidligt i skole, få sociale relationer, i børnehaven kom han i konflikt med de andre pga. sproglige misforståelser 8B: trives, ligger fagligt under middel, har gode relationer med klassekammeraterne, er vellidt og ligeværdig i forhold til de andre 8C: er flyttet til sin far i Århus Fritid: 8A og 8B spiller fodbold, deres sociale relationer er præget af at begge børn er meget dominerende og derfor har konflikter med de andre børn, hindring for deltagelse kan være økonomi og børnepasning når moderen er på arbejde. 8C deltager ikke, da hun hjælper moderen med huslige pligter. Børnenes kriminalitetsstatus 8C er kendt da hun har gået med en pigegruppe, der har haft en truende adfærd. Hun er nu flyttet til Århus og bor hos sin far. Boligsituation Har et godt ry i området, har gode relationer til naboerne, moderen er meget fysisk aktiv med de andre beboere.
20 19 Kursist nr. 9 og børn nr. 9A, 9B Begge forældre er syge, familien har et begrænset netværk og lever isoleret Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 9A: ofte far der afleverer/henter, moderen er syg og taler dårligt dansk, hvilket vanskeliggør kommunikationen, hun deltager i sprogkursus nu, begge virker interesseret, deltager i møder og aktiviteter, 9B: begge er meget interesseret, spørges til lektier og adfærd, ingen hjælp til lektier, har endnu ikke deltaget i skolens aktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 9A: alderssvarende udviklingsmæssigt, men støttes sprogligt med undervisning ( 11), er vellidt af de andre børn 9B: trives ikke optimalt, passer skolen men skammer syg over hjemmet (lyver ofte når hun skal fortælle om hjemmet, er måske underlagt moderens sygdom), har svært ved at etablere sociale relationer, fravælges af de andre børn og har konflikter, der har været klager over hende fra andre forældre som forældrene er informeret om, det gør dem kede af det Fritid: børnene deltager ikke, men går ture med far/mor, økonomien er sikkert en hindring Børnenes kriminalitetsstatus Ingen, børnene er stadig små Boligsituation Har et godt ry, er venlige, børnene ikke sent ude, er ikke aktive og lever isoleret, vil gerne have et større netværk. Gennemførelse af forældrekurset Moderen har været glad for at deltage i kurset, at have kontakt til andre kvinder, et bedre netværk var hendes ønske til kurset.
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Læs mereProjekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen
Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBrugerrettet evaluering af Fritid til Alle
Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en
Læs mereTidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mereVEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET
BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereMål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner
Mål- og statuspapir for familieplads Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Barnets navn Barnets nærmeste familie: forældre / søskende Barnets øvrige netværk venner /
Læs mereInterviewguide. Interviewguide Hele familiens integration.
Interviewguide Dette er en interviewguide, der bruges når der udarbejdes ressourcebeskrivelser på familiens medlemmer. Familiernes ressourcebeskrivelser og udviklingsplaner skal være evalueringsegnede.
Læs mereURK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Læs mereWorkshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder
Læs mereMidtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015
Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSpørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)
Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereHvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?
Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som
Læs mereDe pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Pilen/Kvisten
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereSkoleangst hos børn med autisme
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 203 Offentligt Inklusionsundersøgelse 2018 Skoleangst hos børn med autisme Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereStatus Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013
Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereAnsøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Læs mereForældrekursus Autismespektrumforstyrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Forældrekursus Autismespektrumforstyrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Autismespektrumfo rstyrrelse (ASF) Modul 2: Kognitive forudsætninger og pædagogisk
Læs mereHvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?
Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereUndersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.
Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen
Læs mereEt ønske gik i opfyldelse
Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et
Læs mereUndersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.
Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereMotion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.
Motion og sundhed kun for kvinder Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008. Evalueringsopgaven Institut for idræt v/lektor Laila Ottesen, har fungeret som faglig
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereSølvgades Skole. Trivsel
Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.
Læs mereIndholdsfortegnelse 1
Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereKurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Børn og Familier Sundhedsplejen Souschef: Anette Bjerring Jensen Dato: 3. juli 2018/avb Statusnotat vedrørende Familieliv Hvidovre 2018 Indledning Familieliv Hvidovre
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereDu skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.
Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereEVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården
EVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården Mødrenetværk- Babygruppen er støttet af BUPLs udviklingspulje og er sammenkædet med Børnehusets Lindegårdens udviklingsprojekt Forældres betydning for
Læs mereFamilieklassen Kobberbakkeskolen
Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereResultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger
Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereSammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemtrinnet 2017 GRUNDLAG Åløkkeskolen - Klassetrin (4,5,6) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 115 Sammenligningsniveau
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereOrdens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland
Ordens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland FGU Midt- og Østsjællands ordens- og samværsregler skal fremme et godt undervisningsmiljø for både elever og medarbejdere. Der er tale om regler, som
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereBrugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn
Brugerundersøgelse på Teaterskolen for Børn Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Metode...4 Besvarelse fra de børn/unge der har benyttet Teaterskolen for Børn s fritidstilbud.5
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereSkt. Klemens Læringværksted
Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereSpørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse
Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereAlle kan få brug for et råd
Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.
Læs mereBørn med AUTISME i skolen
Inklusionsundersøgelse 2017 Børn med AUTISME i skolen Siden inklusionsloven i 2012 har Landsforeningen Autisme hvert år taget temperaturen på børn med autismes trivsel i skolen. Undersøgelsen i år, April
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mere