Familiekursus. Evaluering. Aktive forældre Ansvar og involvering. Marts Trine Hagelskjær Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiekursus. Evaluering. Aktive forældre Ansvar og involvering. Marts 2011. Trine Hagelskjær Pedersen"

Transkript

1 Familiekursus Aktive forældre Ansvar og involvering Evaluering Marts 2011 Trine Hagelskjær Pedersen

2 1 Evaluering Marts 2011 Konsulentkompagniet Herredsvejen Hillerød Konsulentkompagniet er en kooperativ vidensvirksomhed med opgaver indenfor velfærdsområdet. Konsulentkompagniets formål er at organisere og administrere indsamling, bearbejdning og formidling af erfaringer, der hjælper mennesker til at fortolke og forvandle deres virkeligheder.

3 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Evalueringsdesign... 8 Hovedresultater... 9 Bilag 1. Opsamling på statusbeskrivelser Bilag 2. Spørgeskema, 1. del Bilag 3. Spørgeskema, 2. del... 31

4 3

5 4 Indledning Denne rapport indeholder en evaluering af Familiekurset, der er udført af Fællesorganisationens Boligforening (FOB) i Slagelse, som en del af den boligsociale helhedsplansindsats i Ringparken og Sydbyen. Kurset er gennemført 1.marts 16.april Indholdsmæssigt er evalueringen en vurdering af, om Familiekurset har levet op til de succeskriterier, der er opstillet ved projektstart. I rapporten redegøres for evalueringens metodiske tilgang og design. Herefter følger evalueringens hovedkonklusioner. Som bilag vedlagt en skabelon af de spørgeskemaer, der er benyttet i evalueringen samt en kort opsummering på indholdet af de udfyldte spørgeskemaer. Evalueringen er foretaget af Konsulentkompagniet for FOB. Om familiekurset Familiekurset har været et tilbud til etniske forældre, der har børn med utilpasset adfærd. Formålet har været at forebygge denne adfærd og tage hånd om problemerne inden de udvikler sig. Det skal ske ved at motivere forældrene til at involvere sig mere i børnenes opvækst, herunder skolen og fritidsaktiviteter, samt give dem redskaber til at hjælpe og forstå deres børn. Deltagerne på kurset har alle været kvinder (mødre). De har haft gode ressourcer, men har også været præget af manglende ressourcer på nogle områder: sprog, helbred, uddannelse, erhvervserfaring, kultur og socialt netværk. Deltagernes motivation for at deltage i familiekurset har bl.a. været: o At få værktøjer til at håndtere problemstillinger omkring deres børn og de o sammenhænge de indgår i (skoler, institutioner, fritidsliv) o At blive bedre til dansk o At få et større netværk også blandt danskere Deltagerne har deltaget som en del af et aktiveringsforløb. De har fået tilbud om at deltage i kurset og har frivilligt accepteret. Underviserne har ikke på forhånd haft kendskab til deltagerne, deres familier og deres baggrund, men har haft indsigt i de generelle problematikker, der vedrører forældrene. Fordelen har derved været, at underviserne har kunnet forholde sig neutrale i forhold til de enkeltes problemstillinger. Det har dog også medført, at det ikke har været muligt at fastlægge et præcist niveau for undervisningen inden start. Organisering af kurset Styregruppen, med Anne Heidelbach som primus motor, har haft ansvaret for udvikling af det samlede undervisningsforløb herunder udvikling af temaer og skema.

6 5 Konsulentgruppen Innovator, der har stået for ca. halvdelen af undervisningen, har bidraget med input i forhold til deres del af undervisningen. Deltagerne til kurset er rekrutteret hos skole-hjem kontaktpersonerne ved Antvorskov Skole og Nørrevangsskolen samt beboerrådgivningerne i samarbejde med SSP. Undervisere Undervisningen er gennemført af FOB/øvrige undervisere og konsulentgruppen Innovator. I alt har der været 21 undervisere samt en underviser fra VUC (til danskundervisning). Der har været mindst to undervisere gennem hele forløbet for at sikre at alle deltagerne fik den støtte, de havde behov for og at de motiveres og fastholdes i emnerne. Kursets indhold Kursets mål har været, at give forældrene ny inspiration til at være en bedre familie og bedre forældre. Det skulle resultere i: o En mere konstruktiv kommunikation med børnene, o En bedre forståelse og relation mellem forældre og børn, o Give forældrene større selvtillid og lyst til at involvere sig i børnene, deres udvikling og aktiviteter o Et bedre samarbejde mellem skole/institution og hjem o Og på længere sigt at forhindre en utilpasset adfærd og kriminalitet Indholdet i undervisningen har været: o Øget viden om børns kognitive og følelsesmæssige udvikling og evner o At få forældrene til at reflektere over forældrerollen o Konkrete redskaber til at håndtere (svære) situationer med børnene, o når/hvis de opstår o Styrke forældrenes personlige ressourcer og robusthed i krisesituationer o Relationer til andre forældre Undervisningsmetode Undervisningen har bestået af en kombination af klasseundervisning og ekskursioner. I undervisningen er der benyttet en visuel formidlingsform med dokumentation i form af tegninger og tekst på whiteboard, samt fotos. I de mundtlige oplæg er der forsøgt, at tage hensyn til målgruppens sproglige niveau og der er støttet visuelt med tegninger undervejs og mange eksempler. Der er også benyttet tegning, maling og collage i undervisningen, som et redskab til at arbejde med følelser, erfaringer og tanker, som kan være svære at formulere. Deltagerne har fået mange små aktive og praktiske øvelser undervejs hvor formålet har været at få større koncentration og motivation, samt give dem små succesoplevelser over at udføre helt konkrete, kreative eller problemløsende opgaver.

7 6 For at imødekomme deltagernes rastløshed er der også inddraget små kropslige øvelser som f.eks. nærværsøvelser og mærke mine behov -øvelser. 1 Ekskursionerne har bl.a. bestået i besøg til idrætsfaciliteter, uddannelsestilbud, virksomhedsbesøg, Christiansborg, bevægelsesundervisningsdage. Erfaringer fra kurset Følgende er en opsummering på nogle af de erfaringer, som Innovator og FOB har gjort sig i løbet af kurset. Erfaringen er, at kurset var for kortvarigt. Det kræver både tid og ressourcer af få deltagerne til at åbne op og blive parat/motiveret til at forandre sig og tilegne sig nogle af de kompetencer og kvalifikationer, som vil gøre dem i stand til at deltage mere aktivt i samfundet. Der har været nogle udfordringer i forhold til rekruttering af deltagere til kurset. Kursisternes deltagelse har hængt sammen med det forsørgelsesgrundlag de har haft i forhold til om der har været opbakning til kurset. I et enkelt tilfælde blev en kursist eksempelvis fritaget fra undervisning af sin sagsbehandler. Der har været svingende deltagelse på trods af, at flere har haft mødepligt, da kurset var en del af et aktiveringsforløb. Grundene til fravær har været mange forskellige, fra dårligt helbred (både mor og barn/børn) til møder med læge, tandlæge, sagsbehandler mv. Det har været svært at fastholde deltagernes opmærksomhed i undervisningen. Deres adfærd har været præget af rastløshed, uro og manglende fokus på emnet. En af grundene kan være de sproglige barrierer, men den urolige adfærd kan også være en konsekvens af de problemstillinger, som præger familien. Deltagernes vurdering af kurset har været positiv. De har udtrykt, at de var meget glade for kursusforløbet og flere betegnede det som det bedste kursus, de har været på. For dem har det været et kursus med indhold, noget de kunne forholde sig til. De har kunnet bruge rigtig mange af de værktøjer, de har arbejdet med, f.eks. emner som at sige nej til sine børn, øvelse til kropsbevidsthed osv. Deltagerne har givet udtryk for, at mange af emnerne har givet anledning til refleksion og overvejelse i forhold til det, de går og gør i dagligdagen i forhold til deres børn. Men det har også medført forandring i hverdagen, hvad angår den daglige kost og motion. Det har været godt med aktiviteter og øvelser undervejs. Teori og sproget kan være vanskeligt, men nemmere hvis der er mange eksempler. En stor del af udbyttet har også været det at netværke med andre forældre/mødre. For deltagere med store sprogbarrierer samt dårlig fysik og psyke er det oplevelsen, at udbyttet har været lavt. 1 Innovator, Familiekursus rapport,

8 7 Forankring Familiekurset er efterfølgende blevet forankret i Slagelse kommune. Familiekurset er udbudt af Familiecentret i efteråret 2010, og af Jobcenteret i februar 2011 som aktivering.

9 8 Evalueringsdesign Evalueringen indgår som en del af projektet Familiekursus Aktive forældre ansvar og involvering med Fællesorganisationens Boligforening i Slagelse som projektejer. Formålet med evalueringen er, at undersøge om succeskriterierne for projektets Familiekursus er blevet indfriet. Evalueringsmetode Evalueringen er en effektevaluering og består af to dele, hvor der i begge dele er foretaget en registrering af forældrenes og børnenes deltagelse i skole og fritid, samarbejde med skole/fritidsaktiviteter mv.: o o en statusbeskrivelse ved projektet start en statusbeskrivelse 6 mdr. efter forløbets afslutning med henblik på at undersøge om succeskriterierne er indfriet. Statusbeskrivelserne er foretaget ved hjælp af to spørgeskemaer 2, hvor kontaktpersonerne har besvaret de samme spørgsmål. Kontaktpersoner er personer, der jævnligt er i kontakt med kursets forældre og børn og derved har viden om familiens status: o Repræsentant fra daginstitution/skole o Repræsentant fra klub/forening/oasen/sydbyen o Repræsentant fra politi/social myndighed o Repræsentant fra boligforening For at sikre en sammenhæng mellem første og anden registrering er det blevet prioriteret, at det er samme kontaktperson, der har stået for begge registreringer. Det har dog ikke været muligt i alle tilfælde, da der er situationer, hvor barnet er skriftet fra eksempelvis vuggestue til børnehave og derved ikke har tilknytning til den samme person ved 2. status. Succeskriterier Evalueringen er foretaget i forhold til følgende succeskriterier: o 90 % af forældrene gennemfører kurset o 50 % af forældrene efterfølgende deltager aktivt i børnenes skole og fritidsliv o 90 % af børnene efterfølgende opnår bedre trivsel, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole og fritidsliv o 50 % af børnene efterfølgende holdes kriminalitetsfri o 75 % af forældrene efterfølgende deltager i frivilligt arbejde 3 2 Bilag 2 og 3 3 Dette succeskriterium har i projektbeskrivelsen været præsenteret som at forældrene efterfølgende skulle deltage frivilligt i familiekurser. Det har dog hele tiden været hensigten, at projektet i stedet skulle bedømmes på, hvor mange der efterfølgende deltager i frivilligt arbejde.

10 9 Hovedresultater Kendetegnende for kursisterne i familiekursets har været at de har begrænsede ressourcer og ikke har tilstrækkelige redskaber til at håndtere de problemstillinger, der er i familien/med børnene. De har et begrænset netværk og det netværk de har, er med samme baggrund, som dem selv. I mange af besvarelserne præsenteres sprogbarrierer som en barriere for forældrene i forhold til at forstå og involvere sig i børnenes institution/skole og fritid. Sprogbarrieren har også været en udfordring på kurset og som opleves som en barriere for nogle af kursisternes udbytte af kurset. Det har samtidig været undervisernes oplevelse, at nogle af kursisterne har været præget af stress, hvilket viste sig ved rastløshed, uro og manglende fokus på emnerne 4. Underviserne kendte ved kursusstart ikke til kursisternes baggrund og behov og det var derfor ikke muligt at lægge et niveau, der passede alle. En anden udfordring, der kan have haft indflydelse på kursisternes udbytte har været den svingende deltagelse, hvor begrundelsen har været sygdom, tandlægebesøg, syge børn og enkelte møder med sagsbehandlere. Udbyttet i forhold til succeskriterierne I forhold til succeskriterierne er der sket følgende udvikling: 50 % af forældrene deltager efterfølgende mere aktivt i børnenes skole og fritidsliv Der er ingen nævneværdige ændringer i forældrenes deltagelse i børnenes skole og fritidsliv. De forældre, der ved første registrering involverede sig i børnene dagligdag og udvikling er stadig lige interesserede. Og de forældre, der ikke involverede sig før, gør det stadig ikke. Der er dog et enkelt eksempel på at forældrene viser en større deltagelse og at skolehjem samarbejdet er blevet bedre. I forhold til forældrenes deltagelse i børnenes fritidsaktiviteter er der ikke sket nogen udvikling. Interessen er forholdsvis lav (tre ud af ni viser interesse) og kun en enkelt deltager aktivt i børnenes fritidsaktiviteter ved hjælp af kørsel. Vi kan i denne evaluering ikke se de ændringer, der er sket hvor ændringen eksempelvis ses i dialogen og samværet mellem forælder og barn. 90 % af børnene opnår efterfølgende bedre trivsel, herunder større udbytte af deltagelse i skole og fritidsliv Et problem, der ofte går igen blandt børnene er, at de har svært ved at forstå og afkode de sociale spilleregler, både blandt de voksne og de andre børn. Det resulterer ofte i, at de afprøver andres grænser og det skaber konflikter. Denne udfordring er blevet 4 Aktive forældre- Ansvar og involvering, Innovator 2010

11 10 imødekommet på kurset, idet et af emnerne på familiekurset har været at sætte grænser. Evalueringen viser, at der i nogle tilfælde er sket en forbedring i forhold til at børnene bedre forstår de sociale spilleregler. Det kan dog i det ene tilfælde have betydning, at barnet er flyttet fra vuggestue til børnehave og derved omgås nogle større børn. I et andet tilfælde er der observeret en markant forbedring hos et barn, der har haft et stort behov for voksenkontakt og svært ved at forstå regler og at der sættes grænser. I perioden har faderen været på et længerevarende ophold i hjemlandet og i den periode var barnets trivsel markant forbedret og ved hjemkomsten vendte barnet tilbage til den urolige og grænsesøgende adfærd. Noget af den problematiske adfærd kan derfor tilskrives forholdet mellem barnet og faderen. Fritid Ud af de ni familier er der børn fra de seks familier, der deltager i fritidsaktiviteter. I en enkelt familie er der sket en udvidelse af børnenes deltagelse i aktiviteterne. I et tilfælde er børnene for små og i de resterende er der ikke ressourcer herunder økonomi til, at børnene kan deltage. I forbindelse med fritidsaktiviteterne er der ikke sket nogen udvikling i trivselen. Hos de børn, der har udfordringer med de sociale spilleregler, overføres det også til samværet med de andre børn i fritiden. Der er dog situationer, hvor de samtidig er populære blandt de andre børn, men i en sammenhæng, hvor de har en truede og dominerende adfærd. 50 % af børnene holdes efterfølgende kriminalitetsfri Ud af alle ni familier er der fem tilfælde, hvor politiet/ssp har kendskab til børn i familierne og ofte består kendskabet i, at de går i grupper, hvor der er kriminalitet, men ikke selv er dømt for noget. Kun i to familier har det resulteret i fængsel for den unge. I to tilfælde er problemerne blevet løst ved at børnene er blevet flyttet fra stedet og derved også væk fra de kriminelle grupper og miljøet. Derved opfyldes kriteriet ved at mindst 50 % børnene er udenfor kriminalitet. 90 % af forældrene gennemfører kurset Samlet var der en gennemførelse på 57 % ud af de 14, der var tilmeldt ved kursusstart. Heraf var én mand, der dog aldrig mødte op. I løbet af kurset var et yderligere frafald på fire kursister, hvoraf den ene blev fritaget af kommunen pga. helbredsvanskeligheder og de resterende blev overført til andre aktiviteter af kommunen. Der var otte kursister, der gennemførte kurset dvs. at de havde et fremmøde på over 50 %, som var grænsen for at modtage et kursusbevis. En enkelt deltager havde et fremmøde, der lå under de 50 % og fik derfor ikke et kursusbevis. Der var gennemsnitligt et fremmøde på 60 %. 75 % af forældrene efterfølgende deltager i frivilligt arbejde Dette succeskriterium har i projektbeskrivelsen været formuleret som at kursisterne efterfølgende frivilligt skulle deltage i et familiekursus. Fra projektledelsen side har det dog i stedet været hensigten at de skulle deltage i frivilligt arbejde og derfor også være succeskriteriet.

12 11 Ud af de 8, der har gennemført kurset deltager halvdelen i frivilligt arbejde efter kurset afslutning. Det er bl.a. deltagelse i familie-netværk og legestue med børnene. Andet Mange af deltagerne har fået større socialt netværk gennem familiekurset, som også var et af formålene. Familiekurset er efter afslutningen blevet forankret i kommunen idet Slagelse kommune har igangsat egne familiekurser. Disse kurser er bl.a. udviklet på baggrund af erfaringer og anbefalinger fra dette initiativ. Familiekurserne i Slagelse kommune foregår i regi af Familiecenteret i Skælskør og kommunens Jobcenter.

13 12 Bilag 1. Opsamling på statusbeskrivelser Kursist nr. 1 og børn nr. 1A, 1B, 1C, 1D Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole/institution: 1A: stor interesse for børnehaven, primært mor der deltager i institutionens aktiviteter 1B: stor interesse for børnehaven, deltager begge i institutionens aktiviteter, god kontakt til begge forældre 1C: stor interesse for skolen, hjælper med lektier så godt de kan, deltager i skolens aktiviteter 1D: moderen er samarbejdsvillig og deltager i aktiviteterne, far deltager ikke, kan ikke hjælpe med lektier, kommunikationen er blevet bedre mellem skole og hjem på trods af ringe sprogfærdigheder (moderen) Fritid: deltager i børnenes fritidsaktiviteter, men er ikke engageret Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 1A: ikke aldersvarende sprogudvikling, har fået nemmere ved at afkode de sociale spilleregler blandt de andre børn (er flyttet fra vuggestue til børnehave hvilket også kan have indflydelse) 1B: ikke aldersvarende sprogudvikling (har stadig talepædagog), er grænsesøgende men er dog blevet bedre til at forstå grænserne fx hos de andre børn 1C: fagligt under middel pga. uro, passer skolen 1D: fagligt langt under middel, styrende/dominerende og kommer ofte i konflikt i fht andre børn, ingen udvikling Fritid: deltager i de fleste aktiviteter i Oasen (et par gange om ugen), har normale forhold til de andre børn, Børnenes kriminalitetsstatus Ingen Boligområdet Venlige og søde og har et godt ry, børnene ikke sent ude Er ikke aktive i aktiviteter, faren har et dårligt ry pga. jalousi (forfølger moderen). Moren har fået et netværk gennem familiekurset.

14 13 Kursist nr. 2 og børn nr. 2A Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole: Ingen interesse i skolen og deltager ikke i skolens aktiviteter. Hjælper ikke med lektier. Kun søsteren har deltaget i aktiviteter på efterskolen (8 kl.). Sproget er en hindring, da de begge taler dårligt dansk. Fritid: Ingen deltagelse eller interesse Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 2A: går i et individuelt skema uden for skolen, da han ikke trives i den almindelige folkeskole, fagligt niveau langt under middel, passer timerne og skolen men har reduceret skema pga vold. Har udfordringer ifht andre børn og har en negativ indflydelse på dem Skal i praktik i Bilka, hvor der er mulighed for en læreplads, hvis det går godt. Fritid: deltager i aktiviteter, har en nogenlunde relation til de andre børn/unge, men er frygtet. Tidligere mobbeoffer indtil han (og broderen) lærte at slå fra sig/har truende adfærd, men er dog populære blandt de andre. Børnenes kriminalitetsstatus Er kendt af politiet, går i grupper, hvor der er kriminalitet. Det er svært at slippe ud af disse grupper, da de holder fast i én. De ældre brødre trækker lillebroderen med i kriminelle aktiviteter. Hans søster har tidligere hjulpet ved at sørge for, at han kom på efterskole (8 kl.). Boligsituation Familien har et dårligt ry. Mest pga. de mandlige medlemmer i familien der er truende og aggressive. Er sammen med andre tyrkere og nogle med kriminel baggrund. Mor/datter har et godt ry i den tyrkiske del. Drengene er sent ude om aftenen. Er ikke aktive i boligområdet, moderen har en begrænset netværk, bl.a. via deltagelse i Forældrekurset.

15 14 Kursist nr. 4 og børn nr. 4A, 4B, 4C, 4D, 4E Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole: 4A: stor interesse for skolen, hjælp til lektier fra både mor og søskende, deltager også i aktiviteterne, ældre datter fungerer som tolk, hvilket ikke er optimalt, men fungerer fordi der ikke er problemer 4B: stor interesse for skolen, hjælp til lektier fra både mor og søskende, deltager også i aktiviteterne 4C: stor interesse for skolen, deltager også i aktiviteterne, hjælp til lektier fra søskende Fritid: børnene deltager ikke i fritidsaktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole: 4A: trives både socialt og fagligt, gode relationer til andre børn, deltager i klassens aktiviteter, middel fagligt niveau 4B: passer skolen og laver lektier, højt fagligt niveau, trives socialt, har mange kammerater og bliver set op til 4C: trives både socialt og fagligt, passer skolen og sine lektier, fagligt dygtig, gode sociale relationer til andre børn 4E: går på universitet Fritid: børnene deltager ikke i fritidsaktiviteter Børnenes kriminalitetsstatus 4D: sidder i fængsel, men tager uddannelse derfra. Har problematiske venner/omgangskreds, der holder ham i det kriminelle miljø. Moderen vil gerne have ham ud af det kriminelle miljø, men har begrænsede ressourcer. De andre børn er ikke kendte af politiet Boligsituation Familien (moder og børn) har et godt ry, er venlig og imødekommende. Er ikke aktive i boligområdet, moderen går til dansk-undervisning Omgås mest med andre somaliske familier. Børnene er sent ude, men ikke alene

16 15 Kursist nr. 5 og børn nr. 5A, 5B Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Skole/institution: 5A: far henter og bringer, forældre deltager i møder og få arrangementer, viser ingen interesse for dagligdagen i institutionen, dårlig kommunikation pga dårligt dansk hos begge forældre og derfor også svært at vide om de forstår pædagogerne, når de fortæller om barnets problemer. Forældrene har givet udtryk for at de mangler redskaber til at takle barnets problemer, ved ikke hvad de skal gøre. 5B: Børnehave: interessen er præget af at forældrene ikke har overskud, interesserer sig ikke for barnets aktiviteter og hverdag i institutionen, stor sprogbarriere der resulterer i at der er tvivl om de har forstået beskeder/informationerne, forældre deltager i møder og få arrangementer Skole: viser stadig ikke den store interesse for barnets skoleliv, problemer med kommunikationen Fritid: børnene er for små til at deltage i aktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 5A: voksensøgende og har kontaktbehov, har det svært med at der sættes grænser og med regler, ikke alderssvarende sprogligt og udviklingsmæssigt. Har haft en god periode hvor faderen har været i Libanon og hvor trivselen blev markant forbedret. Faldt tilbage i samme urolige og grænsesøgende adfærd da faderen var tilbage. Der nævnes eksempler hvor moderen er i institutionen og hvor kommunikationen med barnet fungerer bedre end med faderen. 5B: er skiftet fra børnehave til børnehaveklasse. I børnehaven trivedes han dårligt, var voksensøgende og havde kontaktbehov, har dårlig kontakt til de andre børn da han ikke forstår de sociale spilleregler, er usikker og har lidt selvtillid. I skolen trives han godt, har et rimelig fagligt niveau, leger med alle(primært vilde drengelege), men bliver tit irettesat da han taler meget og er urolig. Fritid: deltager ikke i aktiviteterne, er for små Boligsituation Forældrene (særligt faderen) har problemer med at indordne sig, er aggressiv og har en dårlig vennekreds. Børnene er sent ude om aftenen, men forældrene er altid med, moderen deltager i få aktiviteter fx danskundervisning og Motion & Sundhed, moderen har fået et større netværk via familieprojektet Børnenes kriminalitetsstatus Ingen, er stadig små børn.

17 16 Kursist nr. 6 og børn nr. 6A Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Moren interesserer sig ikke i skolen, er ikke i stand til at hjælpe ham med lektier, at komme til tiden, have bøgerne med mv. Hun har en ringe forståelse for drengens behov, fx har hun afvist specialundervisning ud fra hensyn til at hun taber ansigt. Samarbejdet med moderen har været svært, hun har begrænsede sprogfærdigheder og besvarer ikke henvendelse(fx sedler) fra skolen. Fritid: moderen deltager ikke og har ingen interesse for børnenes aktiviteter. Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 6A: barnets trivsel er bekymrende, han passer ikke skolen, kommer for sent, har stort fravær. Der er ikke sket nogen udvikling siden Har få sociale relationer da han har svært ved at omgås andre børn, kommer i konflikt. Har et lavt fagligt niveau og er i efteråret blevet tilbudt specialundervisning, som moren har afslået. Hun mener ikke at drengen har særlige behov og vil ikke tabe ansigt. Fritid: deltager nu i aktiviteter i Oasen sammen med broderen, mest sportslige aktiviteter. Er populære blandt de andre, men også frygtet da de er dominerende og højtråbende. Boligsituation Familien har et dårligt ry, har en aggressiv adfærd og er voldelige. Der er sket en negativ ændring ved faderens død. Har sociale relationer med tyrkere fra det dårlige selskab. Børnene er sent ude om aftenen Moderen har ikke mange sociale relationer og mangler et netværk. Børnenes kriminalitetsstatus Er kendt af politiet/ssp, er i et kriminelt miljø, moderen forstår ikke alvoren i problemet Er underlagt broderen der ryger ind og ud af fængsel, broderen prøver dog at redde den yngste bror Siden faderens død er det gået ned af bakke for familien.

18 17 Kursist nr. 7 og børn nr. 7A, 7B, 7C Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 7A: viser stor interesse for barnet og institutionen, deltager i institutionens aktiviteter, ingen sproglige barrierer 7B: viser stor interesse for barnet og institutionen/skolen, deltager i institutionens/skolens aktiviteter, ingen sproglige barrierer 7C: viser stor interesse for barnet og skolen, deltager i skolens aktiviteter, ingen sproglige barrierer Fritid: forældre mangler tid til at deltage i fritidsaktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 7A: Trives godt, er alderssvarende med andre (danske) børn og har gode sociale relationer med de andre børn, er vellidt 7B: trives godt, er i perioden skiftet fra børnehaven til skole, har lidt svært ved det faglige, har gode sociale relationer med de andre piger i klassen. 7C: trives godt og er glad for at gå i skole, er dygtig fagligt og er velforberedt. Gode relationer, de andre børn ser op til ham, er leder af drengegruppen, kan være lidt dominerende Fritid: deltager ikke i aktiviteter i Oasen, 7C går til fodbold andet sted Boligsituation Har et godt ry, er stille og venlige. Har en stor omgangskreds, mest familie og andre bosniere. Moderen deltager i Motion & Sundhed Børnene er ikke sent ude. Børnenes kriminalitetsstatus Ingen, børnene er stadig små

19 18 Kursist nr. 8 og børn nr. 8A, 8B, 8C Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv Forældrene er skilt, faderen børn i Århus så det er primært moderen, der deltager. 8A: moderen er meget interesseret i hvordan det går med drengen, er opmærksom på han udfordringer med at sidde stille, øver bogstaver med han derhjemme, sproglige udfordringer så det kan være svært at vide om hun forstår det der siges 8B: stor interesse for skole, har ikke mulighed for at hjælpe med lektier, deltager i skolens aktiviteter, sproget kan være en hindring, men moderen forsøger at kommunikere, forstår ikke helt at den dansk/tyrkisk kulturforskel kan give børnene udfordringer 8C: er i perioden stoppet i folkeskolen og flyttet til sin far i Århus, da hun havde et for stort ansvar i hjemmet og stort fravær fra skolen Fritid: moderen har interesse for børnenes aktiviteter, men deltager ikke, sikkert fordi hun er på arbejde, når hun har mulighed for det kører hun gerne, deltager i de aktiviteter, der foregår i boligområdet. Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 8A: er i perioden skiftet fra børnehave til skole, ikke sprogligt alderssvarende, det faglige niveau er dårligt (forstår ikke hvad han skal lave)er sandsynligt kommet for tidligt i skole, få sociale relationer, i børnehaven kom han i konflikt med de andre pga. sproglige misforståelser 8B: trives, ligger fagligt under middel, har gode relationer med klassekammeraterne, er vellidt og ligeværdig i forhold til de andre 8C: er flyttet til sin far i Århus Fritid: 8A og 8B spiller fodbold, deres sociale relationer er præget af at begge børn er meget dominerende og derfor har konflikter med de andre børn, hindring for deltagelse kan være økonomi og børnepasning når moderen er på arbejde. 8C deltager ikke, da hun hjælper moderen med huslige pligter. Børnenes kriminalitetsstatus 8C er kendt da hun har gået med en pigegruppe, der har haft en truende adfærd. Hun er nu flyttet til Århus og bor hos sin far. Boligsituation Har et godt ry i området, har gode relationer til naboerne, moderen er meget fysisk aktiv med de andre beboere.

20 19 Kursist nr. 9 og børn nr. 9A, 9B Begge forældre er syge, familien har et begrænset netværk og lever isoleret Forældrenes deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 9A: ofte far der afleverer/henter, moderen er syg og taler dårligt dansk, hvilket vanskeliggør kommunikationen, hun deltager i sprogkursus nu, begge virker interesseret, deltager i møder og aktiviteter, 9B: begge er meget interesseret, spørges til lektier og adfærd, ingen hjælp til lektier, har endnu ikke deltaget i skolens aktiviteter Bedre trivsel hos børnene, herunder større udbytte af deltagelse i børnenes skole/institution og fritidsliv 9A: alderssvarende udviklingsmæssigt, men støttes sprogligt med undervisning ( 11), er vellidt af de andre børn 9B: trives ikke optimalt, passer skolen men skammer syg over hjemmet (lyver ofte når hun skal fortælle om hjemmet, er måske underlagt moderens sygdom), har svært ved at etablere sociale relationer, fravælges af de andre børn og har konflikter, der har været klager over hende fra andre forældre som forældrene er informeret om, det gør dem kede af det Fritid: børnene deltager ikke, men går ture med far/mor, økonomien er sikkert en hindring Børnenes kriminalitetsstatus Ingen, børnene er stadig små Boligsituation Har et godt ry, er venlige, børnene ikke sent ude, er ikke aktive og lever isoleret, vil gerne have et større netværk. Gennemførelse af forældrekurset Moderen har været glad for at deltage i kurset, at have kontakt til andre kvinder, et bedre netværk var hendes ønske til kurset.

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Tillid og trivsel hånd i hånd

Tillid og trivsel hånd i hånd Tillid og trivsel hånd i hånd SVENDBORG ANDELS- BOLIGFORENING Indhold Tillid og trivsel hånd i hånd 3 Fra ord til handling 4 Hvad virker og hvordan 6 Nu ved den ene hånd, hvad de andre hænder laver 8 Menneskelige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS 2 BYDELSMØDREPROJEKT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 EVALUERINGSMETODE 5 SUCCESKRITERIER OG FORMÅL MED PROJEKTET 5 MÅLGRUPPEN 6-7 2. PROJEKTFORLØBET

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Skole og Hjem samtalen. Hvad vil forældre høre noget om? Hvad kendetegner en god Skole og Hjem samtale? Hvad kan vi lære af det?

Skole og Hjem samtalen. Hvad vil forældre høre noget om? Hvad kendetegner en god Skole og Hjem samtale? Hvad kan vi lære af det? Skole og Hjem samtalen Hvad vil forældre høre noget om? Hvad kendetegner en god Skole og Hjem samtale? Hvad kan vi lære af det? Indledning 3 Oplæg inden debat 4 Spørgsmål 1 : Hvad er det helt konkret forældre

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Barnets navn: cpr. nr. Barnets skole/ institution:. Forældrenes Beskrivelse af den aktuelle situation til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Beskrivelsen skal bruges som oplæg til samarbejde

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere