Etnografi i sprogundervisningen et blik på sproglig variation
|
|
- Charlotte Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pia Quist Forskningsassistent, ph.d., Nordisk Forskningsinstitut, afd. for Dialektforskning, Københavns Universitet Etnografi i sprogundervisningen et blik på sproglig variation I Undervisningsministeriets lærervejledning vedrørende Almen Sprogforståelse i gymnasiet hedder det bl.a.: Alt i alt må det være et vigtigt mål for kursets bevidsthedsdel, at der skabes organisk forbindelse mellem den sproglige kompetence, eleverne i forvejen besidder, og den begrebstilegnelse, som kurset sigter mod, således at den erhvervede viden opleves som en perspektivering og bevidstgørelse af elevernes eget sprog snarere end som noget, der er fremmed og uden for dem selv. Det er unægteligt et flot og ambitiøst mål. Det drejer sig om at skabe en organisk forbindelse mellem det, der undervises i, og det eleverne selv har erfaret og tilegnet sig gennem et liv som kompetente sprogbrugere. En sådan forbindelse mener jeg kan skabes ved at tage udgangspunkt i elevernes egen, helt konkrete, sproglige hverdag, og ved at få eleverne til at opdage, at der findes en sådan forbindelse. Mit bud på, hvordan det kan gøres mere konkret, er at benytte etnografisk metode i sprogundervisningen, og det er dét denne artikel vil handle om: hvad er etnografi? Og hvorfor og hvordan kan etnografi inddrages som metode i undervisningen i Almen Sprogforståelse? Fokus på variation Selvom eleverne måske ikke er bevidste om det, navigerer de dagligt mellem sproglige forskelle, dvs. sproglig variation. Uanset hvilket modersmål man måtte tale, har vi alle som sprogbrugere lært at håndtere på forskellige måder sproglig variation. Vi behersker både den intra-individuelle, hvor vi hver især ændrer sprog alt efter situation og sammenhæng, og den inter-individuelle, som er den variation der findes mellem grupper af mennesker, f.eks. sociolektal, etnolektal og dialektal variation. Sproglig variation hænger sammen med al mulig anden variation det tøj vi går i, de venner vi har, den musik vi lytter til, og meget mere. Den hænger med andre ord sammen med identitet. Gennem variation skaber, signalerer og forhandler vi vores identiteter. Her tror jeg, det er et godt sted at starte. Gøre eleverne opmærksomme på og bevidste om den sproglige variation, der er omkring dem i klassen, på skolen, i sportsklubben, i familien, i TV, på gaden hvor som helst. Få dem til at 31
2 opdage, reflektere over og diskutere den sproglige variation, de kan registrere. Det vil nemlig rejse en række helt centrale spørgsmål, der har med Almen Sprogforståelse at gøre: Hvad måler vi variation i forhold til? Hvorfor taler vi forskelligt? Hvilke normer har vi for rigtigt og forkert sprog? Kan man afgøre, hvad der er grimt og pænt sprog? Hvem skal i så fald bestemme det? Osv. osv. Variation skal beskrives i forhold til noget. Uanset om man kigger på variation i brugen af slang, bandeord, udenlandsk accent, udtalen af (a) eller noget helt femte, så har de fleste mennesker som oftest uerkendte forestillinger om, hvad normen for beskrivelsen skal være. I skemaet nedenfor er nogle af disse forestillinger skitseret. En undersøgelse af sproglig variation i egne omgivelser kan være en god måde at få sådanne forestillinger frem i lyset få dem diskuteret og ikke mindst problematiseret. Forestillet norm (Forestillet) grundlag for beskrivelse Modersmålstalende, standardsprogstalende Aktualisering af standardsproget Fuldt udviklet sprog Pænt, høj-prestige Forestillet afvigelse Andetsprogstalende, dia-, socio- og etnolekttalende Afart af standardsproget Ufærdigt og mangelfuldt sprog Grimt, lav-prestige Skemaet er altså en illustration af nogle af de normer, som mange mennesker kommer til at bedømme andres sprogbrug i forhold til. Idéen med at arbejde med sproglig variation er netop at problematisere sådanne forestillinger, og se på variationen i en bredere og samfundsmæssig sammenhæng, for som just skrevet hænger den sproglige variation som oftest sammen med andre former for variation. Ved at sammenholde den sproglige variation med f.eks. køn, tøjstil og musikvalg, kan man få en fornemmelse af, hvad variationen signalerer, hvordan den skal forstås, og måske også hvorfor der er sproglig variation. I min etnografiske undersøgelse på et københavnsk gymnasium konkluderede jeg bl.a., at frekvent brug af slang og bandeord samt en bestemt udtale af (t) korrelerede med en lang række andre træk i en stilklynge, som jeg kaldte dansk, sej (Quist 2005: 257). Nogle drenge med dansk etnisk baggrund brugte ikke kun mange flere slang- og bandeord end alle andre; de signalerede også, at de ikke var specielt interesserede i skolearbejde, de brugte deres computere til chat og spil, de røg, og de forlod skolens arealer i frikvartererne, drak alkohol til fester, lyttede til hip-hop-musik og gik i baggy jeans. Alle sådanne forskellige træk bundtede sig sammen og skabte dermed en kontekst som udtalen af (t) og brugen af 32
3 slang og bandeord skulle tolkes i. Gennem etnografiske undersøgelser kan vi altså afdække noget af den sociale sammenhæng, som den sproglige variation indgår i. Hvad er etnografi? Den etnografiske metode er oprindelig udviklet inden for forskningsområderne antropologi og etnologi, men i dag benyttes den etnografiske tilgang i mange forskellige discipliner, i forskellige afskygninger og med forskellige formål. Helt grundlæggende kan man sige, at etnografi er en metode til at opdage til at opdage sociale normer og sammenhænge, som måske ikke umiddelbart er synlige, eller som man ikke på forhånd er bevidst om. I vores sammenhæng kan vi bruge etnografi til at opdage sammenhænge mellem sproglig variation, sproglige og ikke-sproglige udtryksmidler og betydninger. Og hvordan gør man så det helt konkret? Medmindre man foretager sin etnografiske undersøgelse på internettet (det kan man nemlig også gøre, f.eks. ved at deltage i web-communities, chats m.m.), skal man op af stolen og væk fra skrivebordet. Deltagelse og observation er nøgleord man taler om deltagerobservation. Deltagerobservation vil sige at deltage som medlem i en given social sammenhæng med henblik på at observere og lære denne sammenhæng at kende. I klassiske etnografiske studier levede etnografen som medlem af en stamme i et fjernt land for at lære stammens kultur, ritualer og skikke at kende. I dag bruger forskere også deltagerobservation i egne og meget mere vante omgivelser f.eks. til at undersøge normer og rutiner på et kontor i et forsikringsselskab (Wenger 2004), eller f.eks. til at undersøge normer og køn på naturvidenskab på Københavns Universitet (Hasse 2002). Ideelt set er etnografi en induktiv metode. Det vil sige, at den bygger på den antagelse, at verden skal vise forskeren, hvad der er interessant. I modsætning til deduktive metoder drejer det sig ikke om at teste hypoteser, som man på forhånd har opstillet. Det drejer sig om at forsøge at undgå at forudsætte lokale betydninger. Smid så at sige forudantagelserne væk og forsøg at være så fordomsfri over for det iagttagede som muligt. Når jeg skriver, at etnografi ideelt set er en induktiv metode, skyldes det, at det i praksis er yderst vanskeligt, hvis ikke umuligt, at gå fuldstændig fordomsfrit til sit forskningsobjekt. Inden man går i gang, har man altid en masse formulerede og uformulerede spørgsmål, som kommer til at styre ens iagttagelser. Kunsten er at være mest muligt opmærksom på og reflekteret over sine forudantagelser, og gøre noget aktivt for at se andre steder hen, få øje på nye og ikke erkendte sammenhænge. Det kalder man også i den etnografiske litteratur for sensibilitet. Vær sensitiv og åben når du observerer. Hvordan? Det første, man skal gøre sig klart, er, at ens undersøgelsesspørgsmål eller -interesse er afgørende for, hvilket felt man ønsker at foretage deltagerobservation i. Da jeg 33
4 valgte at foretage en etnografisk undersøgelse blandt 1.g ere på et gymnasium på Nørrebro, var det netop, fordi jeg var interesseret i at undersøge sproglig variation blandt unge i etnisk blandede miljøer. Dermed havde jeg på forhånd udstukket bl.a. etnicitet som noget, der kunne spille en rolle. Det gjaldt derfor for mig om at være åben for at andre forhold end etnicitet også kunne være vigtige, og således ikke lede efter og dermed kun få øje på etniske betydninger; der er i tiden en tendens til, at alt for meget forklares med etnisk baggrund min undersøgelse viser, at køn og ungdomsidentitet ofte spiller en meget større rolle. Valget af sted er altså afgørende. Hvis man er interesseret i at studere drenge og pigers sprogbrug og sammenligne den, så er der f.eks. to muligheder. Man kan finde en sammenhæng, hvor drenge og piger foretager sig noget sammen. Det kunne f.eks. være i gruppearbejde i klassen; eller man kan sammenligne sammenhænge, hvor drenge og piger laver noget hver for sig, men i nogenlunde ens situationer, således at man kan sammenligne dem. Det kunne f.eks. være en fodboldklub for drenge og en fodboldklub for piger. Det er også vigtigt at gøre sig klart, om man er interesseret i at undersøge inter-individuel eller intra-individuel variation. Hvis man vil undersøge intra-individuel variation, er man naturligvis nødsaget til at observere de samme mennesker i forskellige situationer. Når man har valgt sig sit sted, eller sin felt, som man kalder det, skal man spørge pænt om lov til at foretage sin undersøgelse. Og det kan faktisk somme tider være præcist det kritiske punkt, hvor projektet sættes i stå. Hvis man ikke har formuleret en rigtig god grund, synes de færreste nemlig, at det ikke er særlig morsomt at blive observeret. Det sker ofte, at man får afslag. Der er endvidere en del etiske overvejelser, man bør gøre sig inden og også undervejs i forløbet. For det første skal alle observerede personer naturligvis vide, at de er med i en undersøgelse, og de bør være klare over, hvad undersøgelsen i hovedtræk drejer sig om. For det andet skal der sikres anonymitet. Man skal kunne garantere, at når resultater fremlægges og formidles, vil alle navne være fingerede. Man bør også forud for feltarbejdet lægge en plan for, hvor længe man vil være deltagerobservatør. Det kommer selvfølgelig an på, hvor grundigt og detaljeret man ønsker undersøgelsen skal være, og også på hvor mange mennesker der er i ens felt. De rigtigt professionelle etnografer kan bruge flere år på deres feltarbejde. Andre bruger kun metoden i et par dage. Jeg brugte ca. fem måneder på mit feltarbejde. Men nogle timer, dage eller uger kan man også få noget ud af. Det afhænger naturligvis af rammerne og ambitionsniveauet. Dernæst skal man tænke over, hvordan ens position i den sociale sammenhæng helst skal være. Vil man forsøge at være en neutral observatør, en slags flue på væggen? Eller vil man leve sig helt ind i miljøet, mærke og føle, hvordan det er at være én af dem? I praksis kan det være meget vanskeligt at gennemføre disse positioner i rene former. Man bør snarere betragte dem som yderpunkter i et kontinuum mellem neutral observatør og involveret deltager, og som deltagerobservatør befinder man sig altid et sted mellem disse yderpunkter. 34
5 Og når man så er der, dér hvor man gerne vil kigge, snuse og lære, så skal man finde sig en måde at registrere sine observationer på. Man skal have dem noteret, så man senere kan støtte hukommelsen og have noget at analysere ud fra. Det kan gøres på mange forskellige måder. En almindelig brugt metode er at føre feltdagbog med noter og skitsetegninger. Under mit eget feltarbejde førte jeg dagbog hver dag. Når jeg kom hjem fra gymnasiet om eftermiddagen satte jeg mig ved computeren og skrev alt, hvad jeg overhovedet kunne huske fra dagen ned. På skolen havde jeg typisk taget enkelte noter og tegnet små skitser, over hvor eleverne opholdt sig henne hvem der var sammen med hvem og hvor. I dagbogen kunne jeg f.eks. skrive: Catrine rækker ofte hånden op og svarer på lærerens spørgsmål. Hun snakker i timen med Ian og Laila. Amin vender sig flere gange om i løbet af timen for at følge med i, hvad Doran og Malte og Ian laver. Doran tegner tegninger af personer i klassen, drengene er meget optaget af det. Han er god til at tegne. Og en skitsetegning (her i stiliseret tekstbehandlingsudgave) kunne se således ud: Figur 1: Skitse af gården set fra vinduet i 1.a s klasselokale. Spisefrikvarteret d. 30. september Lene Sussi Anjas veninde Anja Rikke Mette og Alexander Ian Johan X anden Charlotte Mie Astrid tre andre Jonathan 35
6 Af skitsen kan man se, at forskellige personer (de fleste angivet med navne) har placeret sig forskellige steder i gården, i nærhed eller fjernhed af hinanden. I løbet af de fem måneders feltarbejde blev det til en ca. 150 sider lang dagbog og over 200 tegninger. Det er klart, at dagbog og tegninger udgør dokumenter, som ikke kan stå alene, men som skal analyseres og fortolkes, som det de er nemlig subjektivt erfarede registreringer. Sammen med feltdagbog og skitsetegninger kan det være en god ide at lave nogle bånd- eller videooptagelser. Specielt hvis man gerne vil have noget sprog på bånd. Man kan også supplere deltagerobservationerne med andre typer af data, f.eks. spørgeskemaer. Jeg havde således ud over dagbog og tegninger også interview med alle eleverne i de to klasser, gruppeoptagelser med fem personer i hver gruppe, selvoptagelser fra syv personer (dvs. syv personer optog sig selv på bånd), nogle stile samt spørgeskemaer. Hver af disse typer af datasæt udgør forskellige typer af repræsentationer af det, man ønsker at undersøge, og sammen med deltagerobservationerne kan de være med til at belyse den problemstilling, man er interesseret i. Igen afhænger omfang og form af ens formål og ambitioner. Hjemme igen En tommelfingerregel i etnografisk arbejde, er at man så vidt muligt holder feltarbejdet adskilt fra analyse og fortolkning. For at sikre at man bevarer sensibilitet og åbenhed over for felten, skal man vente med at tolke på det observerede, til man er hjemme igen. Hvis man tidligt i forløbet lægger sig fast på en bestemt forståelse eller tolkning, kan det nemlig være ukonstruktivt styrende for resten af feltarbejdsperioden. Men åbenhed og sensibilitet hører ikke kun til perioden i felten. Det er også et ideal at bevare en induktiv tilgang, sensibilitet og åbenhed i analysefasen. Det kan være en lang proces at sortere og systematisere sine observationer og erfaringer for til sidst at kunne fremlægge analyser og fortolkninger. Det findes der (også) råd og anvisninger til, men det fører desværre for vidt at gøre mere ud af i denne artikel, som har særlig fokus på det etnografiske arbejde i felten 1. Hvad kan man iagttage? Hvad kunne det så være, man helt konkret kunne kigge på? Mulighederne er utallige, når det drejer sig om sproglig variation set i en social sammenhæng. Man kan enten tage udgangspunkt i et sprogligt fænomen, som man gerne vil vide mere om, eller man kan tage udgangspunkt i en social gruppe, som man gerne vil undersøge sproget hos. I det første tilfælde kunne det være, man gerne ville vide noget om brugen af multietnolekt eller dialekt i det område, man bor. Befinder man sig f.eks. i et område, hvor der tales forskellige dialekter, hvor folk f.eks. skifter mellem at tale dialekt hjemme og mere regionalpræget ude, så kunne man oplagt sammenligne to sociale 36
7 situationer hjemmet og skolen og sætte fokus på såkaldt kodeskift. Hvor, hvornår og med hvem skiftes der? Er der nogen, der skifter mere end andre? Er der f.eks. kønsforskelle? Er der aldersforskelle? Opfører unge sprogbrugere sig anderledes end ældre? Og hvad er det for nogle sproglige træk, der skiftes mellem? Er det ord? Udtale? Måske grammatik? Opgaven, når man er tilbage på skolen igen, kunne da være at redegøre for de to sociale kontekster, som variationen er konstateret i og sammenholde dem med de sproglige forskelle man har kunnet konstatere. Derpå kan man så diskutere og forsøge at tolke og forklare, hvorfor sprogbrugerne har forskellige sproglige repertoirer; i den sammenhæng vil en normdiskussion, som vist i skemaet ovenfor, givetvis blive relevant. Man kan også tage fat i en gruppe af personer, hvis sprog man gerne vil vide mere om. Måske følger man en gruppe af unge i en ungdomsklub, og i forbindelse med sine observationer får man øje og øre for, hvad det er for en sproglig variation, det kunne være interessant at undersøge. Det kunne være man fik lyst til at kigge på bandeord, fordi det kunne se ud til, at der var nogen i ungdomsklubben, der bandede mere end andre. I et sådant tilfælde ville man skulle kunne redegøre for, hvad et bandeord er og evt. hvilken funktion det har, når det bruges. Mulighederne er mange. Afrunding Det er klart, at denne korte artikel kun kan give et meget overfladisk indblik i, hvad etnografi er, og hvad det kan bruges til. Men forhåbentlig kan artiklen virke som en slags appetitvækker og inspirere til at gå videre med metoden. Undervisningsministeriet skriver nemlig også om Almen Sprogforståelse: I de dele af kurset, hvor man umiddelbart kan trække på elevernes kompetencer som sprogbrugere, vil det være nærliggende fortrinsvis at vælge induktive tilgange. Det kan dreje sig om den del af kurset, der vedrører sproget som handling og sproglig variation, hvor det er oplagt at udnytte elevernes genreberedskab og intuitive forståelse af sproghandlinger og deres funktion. Ligeledes vil man i mange klasser kunne udnytte det som en ressource, at klassen omfatter to- eller flersprogede elever. Det skulle gerne af det foregående være blevet klart, hvordan etnografi som en induktiv tilgang kan bruges i arbejdet med sproglig variation gennem det at udnytte elevernes genreberedskab og intuitive forståelse 2. Noter 1. Man kan evt. læse Maegaard & Quist 2005, hvis man er yderligere interesseret i analysefasen efter endt deltagerobservation. 2. For særligt interesserede kan det anbefales at læse Kirsten Hastrups indføringer 37
8 til etnografiens verden, f.eks. Hastrup 1988 og Og hvis man vil vide mere om sproglig variation, kan man f.eks. orientere sig i Kristiansen m.fl Litteratur Hasse, Cathrine: Kultur i bevægelse. Fra deltagerobservation til kulturanalyse i det fysiske rum. Frederiksberg: Samfundslitteratur, Hastrup, Kirsten: Etnografiens udfordring. Fortællingen om det anderledes. I Hastrup, Kirsten & Kirsten Ramløv (red.): Feltarbejde. Oplevelse og metode i etnografien. København: Akademisk Forlag, 1988, s Hastrup, Kirsten (red.): Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzels Forlag, Kristiansen, Tore & Frans Gregersen & Erik Møller & Inge Lise Pedersen (red.): Dansk Sproglære. København: Dansklærerforeningen, Maegaard, Marie & Pia Quist: Etnografi, praksis og sproglig variation om etnografisk metode i udforskningen af sproglig variation som social praksis. I NyS 33. København: Multivers, 2005, s Quist, Pia: Stilistiske Praksisser i Storbyens Heterogene Skole. En etnografisk og sociolingvistisk undersøgelse af sproglig variation. Upubliceret ph.d.-afhandling. Nordisk Forskningsinstitut, afd. for dialektforskning. Københavns Universitet, Wenger, Etienne: Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag,
SNAK Spillet om dansk talesprog
SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER
LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant
Læs mereEn refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereMeningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereEdgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...
Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.
Læs mereEt kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser
Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,
Læs mereHvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereBornholmeres skift mellem dialekt og standard
Bornholmeres skift mellem dialekt og standard En gåtur i byen på Bornholm afslører hurtigt at befolkningen stadig taler bornholmsk. Hvad bornholmsk er i dag, skal jeg ikke komme nærmere ind på, men blot
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereUndervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereObservation af undervisning - et casestudie af praksis
FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereHåndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereEvaluering af grundforløbet 2006-12-29
Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter
Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret
Læs mereDet professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereÅrsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36
Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Skolerejse Rom 37-38 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - demonstrere et analytisk
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereKULTURANALYSE I ORGANISATIONER
Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereDu skal se en film med en god historie: Elefantens cykel
Du skal se en film med en god historie: o Elefantens cykel Elefanten ønsker sig en cykel. Tegn en sej cykel: Fortæl eleverne, at filmen, I skal se, handler om en elefant, der ønsker sig en cykel. Hvad
Læs mereInterviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?
Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte
Læs mereElevevaluering af grundforløbet på Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Elevevaluering af grundforløbet på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene 19. og. december. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mere